Folkets kirke

Tekst: Henrik Helms . Foto: Henrik Helms

Den danske folkekirke består af godt 4 milloner medlemmer som er bosat i 2158 sogne, der bliver bestyret af 1670 menighedsråd, der har omkring 2000 præster ansat. Sognene er inddelt i 103 provstier med hver sin provst og og hver sit provstiudvalg. Til sidst er Danmark inddelt i 10 stifter med hver sin domkirke - og hver sin biskop.

BISKOPPEN

Biskoppen er den øverste myndighed i kirkelige sager og fører tilsyn med menighedsråd og præster. Biskoppen udgør sammen med direktøren for Ankestyrelsen, det der kaldes for stiftsøvrigheden.

De fører det økonomiske tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg. Det kan blandt andet handle om godkendelse af menighedsrådsbeslutninger eller beslutninger om håndværksopgaver på kirker og kirkegårde.

Det er også biskoppens og stiftsøvrigheden du på en række områder kan klage til, i forhold til afgørelser, der er sket i menighedsråd og provstiudvalg.

Biskoppen er ansvarlig for fordelingen af prætestillinger i stiftet, han fører tilsyn med præsterne og har også ansvaret for administration af løn til dem og for en række ting omkring de tjenesteboliger præsterne bor i.

STIFTSADMINISTRATIONEN

Biskoppen klarer det ikke alene, men har en række medarbejdere der udgør stiftsadministrationen, som hjælper med at få det til at ske. I stiftsadministrationen sidder der en række eksperter, som er klar med rådgivning til provster, præster og menighedsråd.

Det kan være rådgivning om forløbet af en byggesag, hjælp i personalesager, råd om økonomi, jura, teologi eller kommunikation. Der er en række administrative opgaver, der løses i stifterne eller som er lagt ud i centre, hvor flere stifter samarbejder om opgaven. Det kan være løn, administration af folkekirkens forsikringsordning, juridiske samarbejder, gravstedsaftaler og administration af fællesfonden, der fungerer som folkekirkens fælleskasse. Fællesfonden dækker en række fælles folkekirkelige udgifter, først og fremmest folkekirkens egen andel af løn og pension til præster og provster. Fællesfonden dækker med andre ord over de udgifter, der ikke finansieres lokalt. Pengene får de fra landskirkeskatten, og statens bidrag til præste- og provstelønninger. Og så forvalter den også de penge, som kommer fra kapitalforvaltning af stiftsmidler og administration af gravstedsaftaler. Stiftsadministrationerne finansieres af fællesfonden.

STIFTSRÅD

I hver stift er der et stiftsråd som skal rådgive om kirkens udvikling. Hvert stiftsråd består af biskoppen, domprovsten, en repræsentant for stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster og så en repræsentant fra menighederne fra hvert provsti. De har et stiftsbidrag de kan bruge til at finansere aktiviteter i stiftet. Det kan være indenfor formidling af kristendom, kommunikation og udviklingsprojekter indenfor undervisning diakoni, IT, kirkemusik og lignende.