Kristina Kjær Hansen og Eva Paarmann fra VIA Design & Business har identificeret og interviewet ikke mindre end 15 internationale møbelvirksomheder om bæredygtighed og produktudvikling. Det drejer sig om finske Nikari, NSC og Fjordfiesta fra Norge, Blå Station og EFG fra Sverige, tyske Zeitraum, Dodds & Shute, Another Country og Benchmark fra England, franske Tiptoe, belgiske EcoBirdy, Magis og Pedrali fra Italien og Emeco og Avocado Green Mattress fra USA.
De 15 "best practise" virksomheder giver et indblik i, hvilke udfordringer og løsninger, der er h.h.v. ensartede og meget forskellige i kampen for en bæredygtig forretning i et bæredygtigt samfund. Rapporten er rigt illustreret med eksempler på ansvarligt møbeldesign fra de internationale producenter.