Signaturer for god sygeplejerskeuddannelse
På de næste sider præsenterer vi Signaturer for god sygeplejerskeuddannelse – et bud på en fælles forståelse af god undervisningspraksis i VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Signaturerne er baseret på VIAs fem signaturer for god professionsuddannelse, men de er udvidet og nuanceret med eksempler og fortællinger, der matcher en virkelighed på sygeplejerskeuddannelsen (fremhævet med grønt).
Sådan er signaturer for god sygeplejerskeuddannelse blevet til Oversættelsesarbejdet fra det fælles til det særlige i sygeplejerskeuddannelsen er bl.a. sket gennem input fra VIAs forskningsmiljøer, observationer af undervisningsforløb og gennem interviews med medarbejdere og studerende.
Tak til alle, der har bidraget. Det er netop på baggrund af nysgerrig undersøgelse og stærke fortællinger, at vi her kan præsentere bud på et fælles didaktisk sprog og en tydeligere forståelse af, hvad der særligt kendetegner god professionsrettet undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Det er ambitionen, at Signaturer for god sygeplejerskeuddannelse vil danne baggrund for inspirerende dialoger mellem studerende, undervisere og meduddannere i praksis og sætte retning for didaktisk udvikling. På den måde kan vi sammen udvikle en uddannelse, der både danner og uddanner sygeplejersker til at gøre en forskel i fremtidens sundhedsvæsen.
Bag de fem signaturer for professionsuddannelser, vi er stolte af ligger et grundigt forarbejde.
Scan eller klik på QR-koden og læs grundlagspapiret, der udfolder begrundelser og teoretiske perspektiver bag signaturerne.
Professionsuddannelser, vi er stolte af bidrager til udvikling af professionel identitet
Det sker fx, når vores studerende
– ser, forstår og udvikler sig selv som professionelle gennem mangfoldige møder og udvekslinger med praksis
– udvikler et professionelt sprog for det, de ved, kan og vil
– har modet til at træde fuldgyldigt ind i professioner og erhverv
– udvikler professionsfaglighed og kompetence til at udøve professionelle skøn i praksis
– får mulighed for at dele deres fejl og udvikler evnen til at træffe beslutninger og valg i trygge læringsrum
– møder undervisere og kliniske vejledere, der begrunder og levendegør indhold og sammenhæng mellem temaer, fag og profession
– møder professionelle rollemodeller, de kan spejle sig - i både teoretiske og praktiske læringsrum
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Når vi på 1. semester er i Simulationslaboratorium for første gang - og jeg har min uniform på - så føler jeg mig som “rigtig sygeplejerske”. I Simulationslaboratorium øver vi os i at hjælpe en patient med at blive vasket. Vi agerer selv patient og oplever på egen krop, hvordan det føles, når det går for langsomt, og man bliver kold og utålmodig. Jeg oplever, at vi hjælper hinanden og kommer med gode råd og vejledning, når der er noget der er svært. Samtidig griner vi og har det sjovt. Det er dejligt befriende. Underviserne er omkring os og det føles trygt, at de er der, så vi kan spørge. Men de er også gode til selv at lade os prøve og finde gode løsninger på det, vi arbejder med.
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Da jeg startede på 1. semester, kom jeg lige fra hjemmeplejen. Her havde jeg arbejdet i nogle måneder. Jeg oplevede, at jeg kunne bidrage med mine erfaringer i de diskussioner, vi havde i klasserummet. Men samtidig fik jeg øje på, at der var handlinger, jeg slet ikke havde tænkt over, når jeg kørte rundt i hjemmeplejen med min makker. Fx havde jeg ikke overvejet, hvor krænkende det må ha’ være, når vi talte hen over den person, vi hjalp. Det havde jeg aldrig overvejet før. De teorier vi er blevet præsenteret for, og de øvelser vi har lavet, har virkelig hjulpet mig til at se, at det slet ikke er i orden.
Professionsuddannelser, vi er stolte af skaber mening og sammenhæng
Det sker fx, når vores studerende
– oplever en tydelig progression gennem uddannelsen, der retter sig mod professioner og erhverv
– aktivt forbinder viden med erfaringer og løbende kan trække en rød tråd gennem uddannelsens forskellige arenaer
– bringer en spirende faglighed meningsfuldt i spil i professioner og erhverv
– oplever uddannelsens overgange som begribelige, håndterbare og meningsfulde
– selv bidrager med aktuelle fortællinger og oplevelser fra praksis og understøttes i at reflektere over dem
– oplever at underviserne inddrager aktuel, relevant og relaterbar viden, færdigheder og kompetencer fra sygeplejepraksis
– møder undervisere, der hjælper den studerende med at se og skabe sammenhænge mellem forskellige læringsforløb gennem uddannelsen
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Den sidste gang i vores Simulationslaboratorium-forløb skal vi forholde os til forskellige patienter og både prioritere og handle. Der kan jeg godt mærke forventningen om alt det, vi skal kunne, når vi kommer ud som sygeplejersker. Jeg kan blive helt nervøs! Også selvom det jo ikke er virkelighed, når vi arbejder i Simulationslaboratorium. Men når først vi kommer i gang og reflekterer over det, vi gør sammen, så kan vi jo i virkeligheden rigtig meget. Alt det, vi har lært på de første semestre, og alle de erfaringer og billeder, vi har med fra klinikken, det kommer ligesom tilbage. Og vi kan jo godt finde ud af det. Jeg kan blive helt høj af den oplevelse!
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Når jeg er ude i klinikken, så kan jeg mærket, at alt det jeg kan og alt det jeg ved, giver mening. Hvis jeg skal blive en dygtig sygeplejerske, så skal jeg bruge alt det, vi har lært lige på uddannelsen - sammen med patienten. Jeg får så meget hjælp af min kliniske vejleder. Hun får mig til at tænke mig omog bruge det, jeg ved og kan. Jeg kan godt se nu, at alt det der måske var lidt svært at forstå meningen med i undervisningen, nu giver mig mulighed for at forstå og handle. Jeg kan også mærke, at jeg er ved at få et sprog for den sygepleje, jeg gerne vil give.
Professionsuddannelser,
vi er stolte af veksler mellem teorinær praksis og praksisnær teori
Det sker fx, når vores studerende
– arbejder med mangfoldige eksempler på virkelige problemstillinger i professioner og erhverv
– får mulighed for at bevæge sig reflekterende rundt i praksis og danne praktiske synteser
– bidrager til at løse opgaver og udvikle professioner og erhverv ved reelt at forbinde det lærte med professionsudøvelsen
– oplever at professioner og erhverv tager medansvar for at sammenbringe og koble forskelligartet viden
– oplever, at praksis åbner døren til teorien og at teorien åbner døren til den praktiske/kliniske virkelighed
– oplever at få den rigtige viden og de rette færdigheder og kompetencer, så de får mulighed for at handle i de komplekse situationer, de skal agere professionelt i.
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Efter 1. semesters praktik skulle vi fortælle om vores erfaringer med patienter. Jeg fortalte om en både svær og fin oplevelse, jeg havde med en ældre kvinde, der var indlagt på min afdeling. Hun var bange for at komme hjem, og jeg havde en samtale med hende om det. Jeg blev faktisk meget berørt, men det føltes også godt at tale med hende og forsøge at gøre hende tryg. Min underviser hjalp mig med at koble noget teori og en begrebsramme på situationen, fx talte vi om Fundamentals of Care. Det giver så meget mening, når vi får hjælp til at se, hvordan vi omsætter og anvender den teoretiske viden, vi har i den kliniske praksis.
En sygeplejerskestuderende fortæller:
I min 4. semesters praktik havde jeg en samtale med en ung kvinde, der var ramt af en svær depression. Hun fortalte mig, hvor meget det betød for hende, at personalet på afdelingen havde håb for, at hun kunne få det bedre. Hun havde næsten selv mistet håbet efter et langt og lidelsesfuldt sygdomsforløb. Mens jeg sad der overfor hende, kunne jeg både mærke og forstå de teorier og begreber, vi havde arbejdet med i undervisningen. Jeg oplevede, hvordan jeg kunne samtale professionelt med den unge kvinde, fordi jeg havde teoretisk indsigt i håbets betydning for hendes bedringsproces, og fordi vi havde øvet ”den svære samtale” i undervisningen.
Professionsuddannelser,
vi er stolte af bidrager til både læring og dannelse
Det sker fx, når vores studerende
– oplever uddannelsens dobbelte formål, der både sætter udvikling af professionsfaglighed og dannelse af selvstændige og demokratiske medborgere i fokus
– møder faglige fyrtårne og dygtige didaktikere og gennem samarbejde og selvbestemmelse tager ansvar for egne og andres læreprocesser
– forholder sig kritisk og konstruktiv til professioner og erhvervs samfundsmæssige funktioner og betydninger
– og oplever, at de kan gøre en forskel
– møder undervisere og vejledere, der engagerer de studerende i diskussioner og dialoger, der understøtter deres fagprofessionelle dannelse
– inviteres ind i processer og rum, hvor der kan foregå refleksion over egen sygeplejefaglig praksis - både alene og i lærende fællesskaber
En sygeplejerskestuderende fortæller:
På 5. semester arbejder vi i et forløb med, hvordan vi agerer i akutte, kritiske og komplekse situationer. Vi tager afsæt i et scenarie, hvor tiden skrues 30 år frem - og alt er kaos: miljøkatastrofe og mangel på ressourcer. Underviseren beder os om at løse forskellige problemstillinger, og i min gruppe gav det anledning til vilde etiske diskussioner og overvejelser. Jeg føler helt sikkert, jeg havde noget at byde ind med, og det fik mig til at overveje, hvad der er vigtigst lige nu og her.
Det forløb har virkelig givet mig noget at tænke over i forhold til, hvordan jeg gerne vil være som sygeplejerske.
En sygeplejerskestuderende fortæller:
På 5. semester arbejder vi med temaet: magt i et omsorgsetisk perspektiv. Vores underviser introducerede en case om en dement patient - og det gjorde et stort indtryk. I grupperne arbejdede vi efterfølgende med spørgsmålet: “Hvordan kan sygeplejersken handle moralsk ansvarligt?” Og her inddrog vi bl.a.
Kari Martinsens omsorgsteori og trak også vores egne oplevelser fra praktikperioderne ind i vores samtale. Der er altså mange følelser og holdninger i spil, når vi diskuterer, hvordan vi som sygeplejersker vil håndtere sådan nogle situationer, og jeg kan virkelig mærke nu, hvad jeg selv står for!
Professionsuddannelser, vi er stolte af drives af et levende vidensflow
Det sker fx, når vores studerende
– Møder praksis-, udviklings- og forskningsviden skabt i vekselvirkning mellem aktuelle problemstillinger i professioner og erhverv og vidensbehov på uddannelserne
– agerer medundersøgere og indsamler, afprøver og analyserer og formidler viden om og i samarbejde med professioner og erhverv
– kender best practice og kan bidrage til udvikling af next practice med afsæt i en kompleks og fleksibel forståelse af viden
– møder viden, der udvikles i tætte og forpligtende samarbejder mellem uddannelsesinstitution og meduddannere i praksis
– møder både på campus og i klinikken en didaktik, der understøtter mødet med forskellige vidensformer og metoder, og gør det muligt for studerende at være medproducerende af viden
– indgår i læringsaktiviteter og forløb, der gennemføres i samarbejde med andre professions-, forsknings- og udviklingsmiljøer
En sygeplejerskestuderende fortæller:
På 7. semester har vi undersøgt en problemstilling i samarbejde med den afdeling, vi var i praktik på tidligere på uddannelsen. Det handlede om at finde nye mere innovative løsninger på arbejdsgange, og undervejs var der mulighed for sparring med personalet. Som afslutning præsenterede vi vores projekt i det store auditorium for hele afdelingen. Det var vildt fedt at opleve, at det vi havde fundet ud af, betød noget for deres arbejde – at de tog det alvorligt og kunne bruge vores ideer til noget! Jeg har lært så meget undervejs.
En sygeplejerskestuderende fortæller:
Vi samarbejdede på 3. semester i et tværprofessionelt forløb med studerende på socialrådgiveruddannelsen. Og helt ærligt – dengang kunne jeg ikke helt forstå, hvordan det kunne være relevant for mit arbejde som kommende sygeplejerske. De talte et helt andet sprog og havde hele tiden fokus på alt mulig jura. Men så kom jeg i klinik i primærsektor, og her oplevede jeg virkelig, hvor vigtigt samarbejdet med socialrådgiverne er ift. de særlige sårbare borgere. Det blev tydeligt for mig, hvorfor vi skal kunne tænke og arbejde tværprofessionelt og have værktøjer til det tværprofessionelle samarbejde. Nu forstår jeg også, at der er mange andre faggrupper end lige lægerne, vi kommer til at samarbejde med ude i praksis.
