Få viden til at vælge
VIA University College

![]()
Få viden til at vælge
VIA University College

november 2025
VIA har – sammen med resten af UC-sektoren – en ambition om at udbyde stærke professionsuddannelser, der både er helt tæt på praksis og funderet i den nyeste forskningsbaserede viden. Som sektor ønsker vi at udvikle uddannelser, hvor professionsfagligheden og en helt særlig professionsdidaktik løber som en tydelig rød tråd gennem alle vores uddannelser.
Reformen af professionsuddannelserne giver os en fantastisk mulighed for at kaste ekstra lys på den måde, vi udvikler og tilrettelægger uddannelserne på. Reformen stiller fx krav om øget praksisnærhed i undervisningen, mere feedback og simulationsundervisning, en styrket demokratisk dannelse af vores studerende samt en bedre kobling mellem teori og praksis og i forlængelse heraf mellem undervisning og praktikforløb.
For at vi kan lykkes med at realisere reformens intentioner, er det afgørende, at vi på tværs af professionshøjskoler og uddannelsesområder fastholder samtalen om det særlige ved professionsuddannelserne. Samtidig skal vi være ambitiøse i udviklingen af både undervisningspraksis og professionsdidaktik.
Med Konference for professionsuddannelser skaber VIA netop rammerne for denne samtale.
Under overskriften Professionsuddannelser – altid videnbaserede og praksisnære præsenterer undervisere og forskere således deres viden og erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojekter og eksperimenterende undervisningspraksis på konferencen, der afvikles d. 27. november 2025.
Konferencens program bygger på 38 udvalgte abstracts, der er indsendt og bedømt på baggrund af call. Mere end 70 undervisere og forskere fra landets UC’er såvel som danske og internationale universiteter bidrager på konferencen og præsenterer deres bidrag på 13 tematiserede spor. Her stiller de blandt andet skarpt på de professionsrettede udprøvninger, digitale, legende og praksisnære læringsrum samt demokratisk dannelse.
De mange oplæg og workshops, der udspringer af de indsendte abstracts, bidrager på forskellige måder med ny viden og inspiration – og ikke mindst til en vigtigt samtale om dét, der kendetegner god professionsuddannelse og professionsdidaktik med reformen som bagtæppe.
I denne Abstract Book har vi samlet konferencens 38 bidrag.
Vi håber, at de mange spændende perspektiver på god professionsuddannelse vil inspirere andre, der arbejder med at udvikle og styrke professionsfagligheden og -didaktikken.
God læselyst!
Helle Kruuse-Andersen Prorektor, VIA
Læs mere om Konference for professionsuddannelser her
Hvordan kan prøver forbinde uddannelse og profession på nye måder? Hvilke muligheder og udfordringer rummer praksisnære bachelorprojekter? Og hvordan kan vi udvikle prøveformer, der fremmer dømmekraft, handling og refleksion?
Bidragsyderne
Thomas Iskov
Centerleder tisk@dk VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Ane Wolfsberg
Chefkonsulent anew@via.dk VIA
Uddannelsesudvikling
når
Hvad kendetegner professionsrettede prøver, og hvordan kan de udvikles?
Nøgleord: Professionsrettethed, professionsrettede prøver, design-based research, prøvetyper, professionel dømmekraft
Hvordan designer og afholder man prøver, der ikke blot tester viden, men peger frem mod kompetent professionsudøvelse, og som har en professionsforberedende washback-effekt på undervisningen? Er særlige prøvetyper særligt velegnede, og hvilke dilemmaer og spørgsmål rejser sig af arbejdet hermed? Disse spørgsmål har været omdrejningspunktet i udviklingsprojektet Professionsrettede prøver, som med afsæt i en Design-Based research-tilgang (McKenney & Reeves, 2019; Christensens et al., 2012) har involveret seks forskellige uddannelser i udviklingen og afprøvningen af nye prøvetyper.
Projektet er gennemført som en del af VIAs strategi om at udvikle og udbyde professionsuddannelser, vi er stolte af. I oplægget præsenteres perspektiver på det særlige ved professionsrettede uddannelser, der stræber mod at udvikle de studerendes professionsfaglighed (Greve, Iskov og Jensen, 2024).
Med reference til projektet og dets inspiration fra DBR udfoldes potentialet ved at arbejde med designprincipper (Baumgarner og Bell, 2002; Hanghøj et al., 2022) og de principper, der har fungeret som retningslinjer og kriterier for at udvikle prøverne. De konkrete prøver, som blev udviklet, beskrives og typologiseres som afsæt for at gå i dybden med centrale temaer og erfaringer, der viste sig i selve prøveudviklingen og siden er blevet fremanalyseret i datamaterialet, der er indsamlet undervejs i formgivningen af prøverne og efter den første afprøvning. Med henvisning til en rapport, der er under udarbejdelse (Iskov, Wolfsberg, Larsen og Madsen, in prep.) udfoldes disse temaer som afsæt for refleksion og videre undersøgelse.
Oplægget giver indblik i centrale indsigter, dilemmaer og udviklingspotentialer i arbejdet med prøveformer, der forankrer professionsfagligheden i både undervisning og bedømmelse.
Beskrivelse af hvordan deltagerne involveres i drøftelserne Den afsluttende formidling af de temaer, som er fremanalyseret af projektets forskellige cases, danner afsæt for drøftelser blandt deltagerne – både i mindre grupper og i dialog med os som oplægsholdere i plenum. Temaerne indbyder til drøftelse, da de blandt andet består i dilemmafyldte udfordringer knyttet til ambitionen om at ville udprøve kompetencer, som først og fremmest er relevante for professionsudøvelsen.
Bidragsyder
Anette Bavnshøj
Anba@via.dk
Lektor
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
– en værdifuld ambition, men vanskelig at realisere i praksis
Hvordan kan vi understøtte studerende i at vælge praksisnære projekter frem for den ‘nemme løsning’?
Nøgleord: Praksisnærhed, bachelorprojekter
Sygeplejerskeuddannelsens bekendtgørelse og studieordning fremhæver vigtigheden af praksisnærhed i bachelorprojekter og opfordrer til tæt samarbejde med praksisfeltet. Alligevel viser erfaringer fra Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, at studerende sjældent vælger praksisnære projekter, foruddefinerede emner fra praksis eller metodetilgange som kvalitetsudvikling og innovation.
En intern undersøgelse af bachelorprojekter på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers viser, at en stor andel af en årgangs bachelorprojekter udarbejdes med begrænset eller ingen samarbejde med praksis og med udgangspunkt i forskningsprocessen og undersøgelsesmetoder som litteraturstudier. Når vi spørger de studerende, hvorfor de ikke har mere samarbejde med praksis og ikke vælger de praksisnære metodetilgange, svarer de:
- Vi vælger den nemmeste løsning – tiden er knap.
- Vi vælger den metodetilgang, som vi har bedst erfaring med.
- Det er vanskeligt at skabe kontakt til praksis uden for praktikkerne.
- Det er vanskeligt at få tilladelser til dataindsamling.
- Det er vanskeligt at rekruttere informanter.
De studerende udtrykker at: tid, erfaring og tilknytning til praksis er afgørende for deres valg. Dette rejser et centralt dilemma: Hvordan kan vi understøtte studerende i at vælge praksisnære projekter frem for den ‘nemme løsning’?
På Sygeplejerskeuddannelsen i Randers har vi fået midler til at udvikle et koncept, hvor disse forhindringer er forsøgt minimeret. De studerende tilbydes inden en ti ugers praktik på et udbudssted i sidste halvdel af 6. semester at fortsætte deres tilknytning til udbudsstedet de næste 20 uger på 7. semester. Dette giver en unik relation til udbudsstedet, og de studerende kan komme og gå uden særlige tilladelser under bachelorperioden. De studerendes bachelorprojekt tager afsæt i en problemstilling indsamlet på udbudsstedet i løbet af praktikken på 6. semester. Projektet lægger vægt på, at man samarbejder med en kendt klinisk vejleder fra udbudsstedet og en vejleder fra uddannelsen gennem hele 7. semester.
Oplægget sætter fokus på det faglige dilemma mellem ambitionen om praksisnærhed og de studerendes pragmatiske valg. Deltagerne inviteres til at drøfte, hvordan professionsuddannelser kan skabe bedre rammer for praksisnære bachelorprojekter – især i lyset af en ny reform. Erfaringer fra både studerende og vejleder på projektet vil danne afsæt for dialogen.
Deltagerne inviteres til at drøfte, hvordan professionsuddannelser kan skabe bedre rammer for praksisnære bachelorprojekter – især i lyset af en ny reform. Erfaringer fra både studerende og vejleder på projektet vil danne afsæt for dialogen.
Bidragsyder
Verner Larsen Lektor, ph.d. vla@via.dk VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Hvad vil det sige, at prøver er professionsrettede, og hvordan kan professionsrettethed begrebsliggøres med hensyn til at støtte design og gennemførelse af sådanne prøver?
Nøgleord: Professionsrettethed, nærhed, handling, refleksioner, taksonomier
På VIA gennemføres p.t. et større udviklingsprojekt med titlen Professionsrettede prøver. Projektet afsluttes i efteråret 2025. Projektets formål har været at udvikle nye prøveformer, der adresserer professionsrettethed og dermed styrker professionskompetence. Forskningsspørgsmålet har været: Hvad vil det sige, at prøver er professionsrettede, og hvordan kan professionsrettethed begrebsliggøres med hensyn til at støtte design og gennemførelse af sådanne prøver?
Projektet er bygget op som et multiple casestudie, der har involveret seks forskellige uddannelser. Udviklingsarbejdet har været struktureret som et Design Based Researchprojekt (DBR), herunder med iterative vekselvirkninger mellem formgivning og afprøvning og en dynamisk vekslen mellem fælles workshops og lokalt forankret prøveudvikling. På denne baggrund blev de konkrete prøvedesigns kontinuerligt udviklet i samvirken med ny viden, fælles kriterier, praksiserfaringer og lokale rammevilkår undervejs i projektet.
Fra starten af projektet blev der indlagt et forskningsspor parallelt med den lokale videnproduktion. Dette har dels skullet udvikle et teoretisk grundlag, som kunne inspirere de seks lokale prøvedesigns, og dels har det efterfølgende skullet kvalificere de lokale fund og erfaringer. Den indledende del førte frem til blandt andet en udvidet alignmentmodel. Den anden del har bestået i mere dybdegående begrebsanalyser, som har bygget på centrale temaer/problemstillinger fra casene. Empirien har omhandlet dokumentanalyser af studieordninger og interviews med dels udviklingsgrupperne og dels undervisere, der er medvirket.
På konferencen præsenteres og diskuteres de vigtigste fund fra disse analyser, der samler sig om tre tematikker:
- Grader af nærhed, det vil sige et kontinuum over hvor tæt forskellige prøveaktiviteter kommer på en virkelig professionshandling, og hvilke implikationer det har for de studerendes refleksivitet.
- Handling og refleksion, det vil sige, hvordan samspillet mellem handling og refleksion kan forstås ved forskellige grader af nærhed – taksonomiske forståelser?
- Temporalitet, det vil sige, hvordan prøveforløbet afgrænses tidsmæssigt fra læringsforløbet, og hvordan tidsfaktoren i øvrigt anvendes som et moment i prøver.
Der bliver præsenteret nogle modeller, der kan anvendes didaktisk, når professionsrettede prøver skal designes og gennemføres.
Deltagerinvolvering
Efter maksimalt 15 minutters præsentation (PowerPoint-støttet) af de beskrevne nøgletemaer og modeller formuleres afslutningsvis nogle få spørgsmål til diskussion blandt tilhørerne.
Spor 1B
Hvordan kan digitale læringsrum og teknologiske eksperimenter styrke professionsuddannelserne?
Og hvilke nye muligheder opstår, når generativ AI, VR og simulation kobles til refleksion, dømmekraft og praksislæring?
Spor 1B - Digitale læringsrum og teknologiske eksperimenter i professionsuddannelserne
– forskningsprojekt om telepresence teknologi som bro mellem professionsuddannelse og praksis
Kan studerende som medforskere bidrage positivt til teknologiforståelse og professionsudvikling?
Nøgleord: Teknologiforståelse, uddannelsesudvikling, medforsker, forskning i praksis
Bidragsyder
Naja Genigna Kruse Lektor naja@via.dk
VIA Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen og forskningscenter for borger og samfund
Christina Vestergård Docent
CVES
VIA Aarhus N Forskningscenter for borger og samfund
Med den nye reform af professionsbacheloruddannelserne er det et centralt mål, at studerende udvikler teknologiforståelse og lærer at anvende nye teknologier i tæt kobling til praksis [1]. Professionsuddannelser skal være både videnbaserede og praksisnære – men hvordan forenes disse krav i konkrete uddannelsesforløb?
Dette oplæg præsenterer erfaringer fra et beskæftigelsesprojekt, hvor personer med funktionsnedsættelse arbejder på en café gennem en telepresence-robot [2].
Formålet er at vise, hvordan inddragelse af studerende som medforskere i praksisnære forskningsprojekter kan understøtte både professionens udvikling og de studerendes kompetencer i mødet med ny teknologi [3].
Metoden har været at koble bachelorgrupper direkte på forskningsprojektet. De studerende har gennemført interviews, observationer og analyser i praksisfeltet, men først og fremmest erfaret, hvordan forskning kan være en vej til at forstå teknologi i konkrete hverdagskontekster [4].
Forskningsprojektet undersøger, hvorvidt telepresence-robotter kan skabe rammer for inklusion, identitet og social deltagelse for borgere med funktionsnedsættelse [2]. Samtidig har studerende fået hands-on erfaring med, hvordan teknologi kan integreres i praksis, og hvordan man kan undersøge og vurdere både muligheder og barrierer. For de studerende har dette styrket teknologiforståelsen, de metodiske færdigheder og evnen til kritisk at reflektere over professionens rolle i forhold til velfærdsteknologi [3].
Samarbejdet mellem forskere og studerende i forskningsprojektet viser, at integration af videnbasering og praksisnærhed ikke er en modsætning, men kan gå hånd i hånd, når studerende deltager som aktive medforskere. Derved bliver professionsuddannelsen en arena, hvor teori, forskning og praksis smelter sammen – og hvor de studerende klædes på til netop det, reformen efterspørger: at kunne møde, anvende og udvikle ny teknologi i professionens praksisfelt.
Referencer (Vancouver)
1. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. København: Uddannelses- og Forskningsministeriet; 2023.
2. VIA University College. Telepresence-robotter som velfærdsteknologi. Bachelorprojekt. VIA University College; 2023.
3. Ramskov D, Lassen AM, Kjeldsen LL. Undervisning i og med teknologi i sundhedsprofessionsuddannelserne. UCN Perspektiv; 2023.
4. Wilcock AA. An occupational perspective of health. 2nd ed. Thorofare (NJ): Slack Incorporated; 2006.
Deltagerinvolvering
Vi rammesætter kort “Studerende som medforskere: balance mellem læringsudbytte og data”. Dernæst vil vi stille to spørgsmål:
- Hvilken konkret læringsgevinst forventer I/har I set ved at lade studerende indgå som medforskere?
- Hvordan sikrer vi praksiskompetencer, når studerende laver forskning? (fx tydelige læringsmål, træning i feltmetoder, feedback fra praktiksteder).
Bidragsyder
Daniel Ramskov
Lektor
dar@ucn.dk
UCN
Forskningscenter Sundhed og Anvendt teknologi
– Et undervisningsforløb målrettet digitale færdigheder og kompetencer i relation til patienter med smerter, hos studerende på de sundhedsfaglige professionsuddannelser.
Formålet i projektet har været at udvikle et undervisningsforløb målrettet sundhedsstuderendes digitale færdigheder og kompetencer i relation til patienter med smerter, så de kan anvende teknologier i deres fremtidige kliniske praksis.
Nøgleord: Undervisningsforløb, sundhedsprofessioner, teknologi, færdigheder, kompetencer
Teknologi er en uundværlig del af sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelles praksis. Reformeringen af sundhedsvæsenet og nye organisatoriske strukturer for undersøgelse, pleje og behandling er med til fortsat at øge behovet for digitale færdigheder og kompetencer. Forskning viser dog, at sundhedsprofessionelle kan opleve sig udfordrte på færdigheder og kompetencer i forhold til at bruge teknologier i samarbejde med patienter. Denne praksis’ relaterede barrierer kan medvirke til en manglende implementering af relevant teknologi eller en overanvendelse af allerede implementeret teknologi.
TECH2MATCH er et 3-årige ERASMUS+ projekt (2022-2025) med formålet om at udvikle et undervisningsforløb målrettet sundhedsstuderendes digitale færdigheder og kompetencer i relation til patienter med smerter, så de kan anvende teknologier i deres fremtidige kliniske praksis. Undervisningsforløbet fokuserer på, hvordan sundhedsprofessionelle kan anvende digital teknologi på en konstruktiv og kritisk måde i mødet med patienter med akutte eller kroniske smerter.
TECH2MATCH projektet har derudover haft til formål at understøtte undervisningen i digitale færdigheder og kompetencer indenfor den sundhedsfaglige professionshøjskolesektor. Der er derfor sideløbende med TECH2MATCH undervisningsforløbet, udviklet frit tilgængeligt skriftligt og digitalt online materiale målrettet undervisere. Hensigten er at skabe transparens i forhold til den didaktiske og pædagogiske planlægning af projektets udviklede undervisningsforløb, og dermed skabe grundlag for at sundhedsfaglige undervisere kan gøre sig erfaringer med at planlægge, afprøve, tilpasse og anvende undervisningsforløb i egen undervisningskontekst og -praksis.
Projektet anvender refleksiv praksislæring som ramme for undervisningen, med udgangspunkt i evidensbaserede udviklede frameworks for blended learning og virkelighedsnære scenarier, der har til hensigt at imødekomme de studerendes behov for at koble teori og praksis gennem læring.
Deltagerinvolvering
Deltagerne vil møde delelementer af læringsaktiviteter fra undervisningsforløbet. Læringsaktiviteter vil blive gennemført som planlagt, med efterfølgende konkretisering af pædagogisk-didaktiske overvejelser.
Bidragsyderne
Anna Marie Lassen
Lektor
AML@ucn.dk
UCN
Forskningscenter for professionsudvikling og Forskningsprogram for refleksiv praksislæring og Act2Learn
Susanne Dau
Docent
sud@ucn.dk
UCN
Forskningscenter for professionsudvikling og Forskningsprogram for refleksiv praksislæring
- Hvordan oplever undervisere samspillet mellem teknologisk-, pædagogisk- og faglig viden ved inddragelse af VR?
- Hvordan oplever studerende VR i deres undervisning?
- Hvilke nye anvendelsesområder for VR ser studerende selv?
Nøgleord: Virtual reality, refleksiv praksislæring (RPL), pædagogiske tilgange, simulation, videnbaseret undervisningspraksis
Ergoterapeutstuderende har ofte vanskeligheder ved at opnå en tidlig og sammenhængende forståelse af praksis, hvilket kan udfordre deres læring i de første semestre og føre til usikkerhed i første kliniske undervisningsperiode. For at imødekomme dette har ergoterapeutuddannelsen på UCN afprøvet virtual reality (VR) som pædagogisk redskab i undervisningen. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan VR meningsfuldt kan integreres i uddannelsen i overensstemmelse med principperne i refleksiv praksislæring (RPL). Her anvendes VR som pædagogisk tilgang, der understøtter læring gennem praksiseksempler, refleksion og kobling mellem teori og praksis – et område, hvor der findes begrænset viden.
Undersøgelsen bygger på to typer data: a) kvalitative data fra undervisere (n=4) og studerende (n=31), analyseret med TPACKmodellen og RPL som teoretiske rammer. Resultaterne viser, at undervisere vurderer, at teknologien kan berige undervisningen, men at væsentlige kontekstuelle forhold, fx logistik og teknisk support, kræver opmærksomhed. Samtidig fremhæves betydningen af, at VR (360-graders film) tilpasses undervisningens mål og ledsages af tydelige læringsformål. Studerende oplevede VR som engagerende og praksisnært, idet det gav realistiske indblik i borgeres liv og ergoterapeutiske opgaver. De fremhævede VR som støtte til at forbinde teori og praksis, styrke refleksion og forberede sig til klinisk undervisning.
b) Studerende (n=36) identificerede desuden nye anvendelsesmuligheder for VR i undervisningen.
Gennem en workshop blev idéer indsamlet og systematiseret i fire temaer:
1) visualiseringer af ergoterapeuters perspektiv, fx realistiske cases, indblik i arbejdspladser og håndtering af grænseoverskridende opgaver
2) visualiseringer af klientperspektivet, hvor VR kan skabe indlevelse i hverdagsliv med funktionsnedsættelser og psykiske symptomer samt pårørendes oplevelser
3) anvendelse af VR til at træne teorier og redskaber, blandt andet aktivitetsobservationer og analyse
4) yderligere idéer, fx kobling mellem sygdomslære og klinisk praksis, førstehjælp samt kommunikationstræning.
Disse perspektiver peger på et potentiale ved VR til at udvide undervisningens indhold og skabe læringssituationer, hvor teori, praksis og studerendes oplevelser bringes tættere sammen. Opsummeret viser undersøgelsen, at VR kan fungere som pædagogisk tilgang, der styrker koblingen mellem teori og praksis i uddannelsen, men at dette kræver planlægning og bæredygtig implementering.
Deltagerinvolvering
Formidlingen giver indblik i undersøgelsens vigtigste resultater og inviterer deltagerne til selv at prøve noget af det VR-materiale, som de studerende har afprøvet. På den baggrund er der mulighed for at komme med idéer til, hvordan VR kan bruges på nye måder og i nye uddannelsessammenhænge.
Spor 1C
Er professionsuddannelserne i krise, og hvad koster det at bevare deres professionelle særpræg? Og hvordan kan fremtidskompetencer og pædagogisk innovation bidrage?
Bidragsyder
Alexander von Oettingen
Avoe@ucsyd.dk
Rektor
UCSYD
Dr.pæd og folkeskolelærer
Professioner og deres institutioner er kommet i krise. Hvad betyder det for professionsuddannelserne og deres nærhed til praksis. Mere viden og mere professionalitet? Eller en ny af-professionalisering?
Nøgleord: Praksis som konstituerende for uddannelse og forskning, det gode liv og de overbebyrdede institutioner, professionsdannelse
Vi kommer fra en forestilling om, at mere viden og mere forskningsbaseret viden er udviklende og vigtig for professionsuddannelserne og professionerne. Mere vækst i viden er mere professionalitet i praksis. Nyere samfundsanalyser viser i midlertid, at fremskridtsimperativet om mere viden og bedre viden i fremtiden, mere og mere kommer til kort. Det tvinger professionerne og uddannelserne til at gentænke relationen mellem teori og praksis og hvorvidt, der er grænser for professionel viden.
Deltagerinvolvering Fælles diskussion.
Spor 1C - Professionsuddannelsernes identitet og fremtid under lup
Hvordan kan videregående uddannelsesinstitutioner samarbejde pædagogisk og institutionelt for at forberede studerende til en verden defineret af kompleksitet, usikkerhed og globale og teknologiske udfordringer, herunder AI?
Nøgleord: Undervisningsfilosofier, fremtidsscenarier, kritisk tænkning, pædagogisk innovation, futures literacy
Bidragsyder
Michael Breum Ramsgaard
Lektor i Entrprenørskabsundervisning mibj@via.dk
VIA, Forskningscenter for professionsstudier
Jeppe Kiel Christensen Forskningsleder kcn@via.dk
VIA, Forskningscenter for professionsstudier
Dr Gesa Ruge, Senior Lecturer, Curtin University School of Accounting, Economics and Finance
Sherry Bawa
Associate Professor & Deputy Head of School Curtin University Accounting, Economics and Finance
Sarah Robinson
Associate Professor AU, Centre for Educational Development
Dr Sebastian Planck Head of Research University of Munich Strascheg Centre for Entrepreneurship
Hvordan kan videregående uddannelsesinstitutioner samarbejde pædagogisk og institutionelt for at forberede studerende til en verden defineret af kompleksitet, usikkerhed og globale og teknologiske udfordringer, herunder AI?
I takt med at videregående institutioner verden over står over for et stigende pres for at udvikle agile, robuste og fremtidssikrede kandidater, bidrager denne workshop med et fremadskuende, forskningsinformeret svar, der bygger bro mellem uddannelsesteori, institutionel innovation og transformerende undervisningspraksis for fremtiden. I betragtning af den hurtigt skiftende verden og de udviklende arbejdspladsudfordringer, som vi forbereder vores kandidater til, skal videregående uddannelser bevæge sig ud over de traditionelle læringstilgange og hen imod tilgange, der er studentercentrerede, transformative og fælles designede. Et skarpt fokus på uddannelsesfilosofi understøtter denne retning og lægger vægt på læringsmiljøer, der fremmer tilpasningsevne, kritisk tænkning og samarbejdsbaseret problemløsning.
At realisere denne vision kræver dog mere end pædagogisk innovation – det kræver en omkonfigurering af selve de institutionelle logikker (Planck et al., 2024; Ramsgaard, 2025). I denne workshop søger vi at udfylde et kritisk hul i vores forståelse af, hvordan fremtidsorienterede institutionelle pædagogiske modeller og kapacitetsopbyggende undervisningsfilosofier kan udvikles og understøttes (Ruge et. al., 2023). Specifikt undersøges, hvordan kvalitetsuddannelse, som formuleret i Verdensmål 4 (SDG 4), kan gentænkes på måder, der styrker de institutionelle, menneskelige, digitale og pædagogiske dimensioner af læring i de kommende årtier. For at opnå dette formidles et projekt med fokus på forskning og kapacitetsudvikling gennem dannelsen af et strategisk internationalt netværk af universitetspartnere. Workshoppen vil give eksempel på, hvordan vi gennem spekulative scoping-workshops kan udforske ‘ønskelige uddannelsesmæssige fremtider’ (Gümüsay & Reinecke, 2024) ved hjælp af spekulative designforskningsmetoder (Gümüsay & Reinecke, 2024), hvor deltagerne inviteres til at forestille sig fremtidig uddannelse i videregående uddannelsesmiljøer, der integrerer de teknologiske, økonomiske, økologiske, politiske og sociale implikationer af horisontscanning og prototyping af nye uddannelsespædagogikker.
Deltagerinvolvering
Workshopbaseret med faglige dilemmaer i grupper. Test af spekulative formater omkring ‘ønskelige uddannelsesmæssige fremtider’.
Bidragsyderne
Birgitte Woge Nielsen
Underviser bin@via.dk
VIA
Fysioterapeutuddannelsen
Mie Priess-Sørensen
Underviser og semesterkoordinator mips@via.dk
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Hvordan kan professionsuddannelser understøtte både studerendes dannelse i kernefaglighed og samtidig udvikle deres forståelse for professionens rolle i en bredere samfundsmæssig kontekst? Hvordan kan entreprenørskabsundervisning positioneres som en meningsfuld og professionsrettet strategi i sundhedsuddannelserne uden at kompromittere professionsdannelse og kernefaglighed? Hvordan oplever kvindelige fysioterapeutstuderende entreprenørskabsundervisning i relation til deres handlekraft, motivation og faglige identitet?
Nøgleord: Professionsdannelse, fremtidskompetencer, handlekompetencer, samfundsforståelse, sundhedsprofessionerne
I takt med at professionshøjskoler forventes at bidrage til løsningen af de mange sundhedsfaglige udfordringer, opstår et fagligt dilemma: Hvordan kan entreprenørskabsundervisning positioneres som en meningsfuld og professionsrettet strategi – med professionsdannelse og kernefaglighed som første prioritet?
Med afsæt i et undervisningsforløb for 75 fysioterapeutstuderende på VIA University College undersøges, hvordan kvinders handlekraft kan styrkes gennem entreprenørskabsundervisning og problembaseret læring (PBL). Forløbet er forankret i sundhedsfremme og forebyggelse og involverer samarbejde med eksterne aktører. Data er indsamlet gennem observationer, fokusgruppeinterviews og VisionBoost-sessioner, hvor studerende reflekterer over deres fremtidige professionelle rolle. På trods af intentionen om at fremme samfundsengagement og innovation, viser studiet, at flere kvindelige studerende udtrykker modstand mod entreprenørskabsundervisningen, præget af usikkerhed omkring egne kompetencer og oplevelsen af tidspres og uklarhed i den innovative proces.
Professionsuddannelser har til formål at kvalificere studerende til konkrete fagprofessionelle opgaver. Denne praksisnære tilgang er central, men kan begrænse forståelsen for professionens bredere samfundsmæssige kontekst. Særligt inden for sundhedsområdet er det afgørende, at kommende fagprofessionelle forstår politiske dagsordener, økonomiske styringsmodeller og digitaliseringens betydning. WHO peger desuden på klimaforandringer som den største globale trussel mod folkesundheden, hvilket understreger behovet for bæredygtighedsorienteret professionsuddannelse. Kombinationen af entreprenørskabsundervisningen og PBL har potentiale til at styrke denne forståelse, men kan samtidig forskyde fokus fra de studerendes egne læringsinteresser mod eksterne aktørers behov. En vej frem kan være større opmærksomhed på det personlige ‘“hvordan’” og ‘“hvorfor’” i læreprocessen.
Konklusionen er, at sundhedsfaglige uddannelser bør udvikle undervisningsformer, der integrerer viden, praksis og samfundsforståelse. Entreprenørskabsundervisning kombineret med PBL rummer potentiale, men kræver differentierede didaktiske greb og opmærksomhed på de studerendes læringsforudsætninger og motivation. En mere målrettet og kontekstnær tilgang kan styrke både faglig forankring og øget handlekraft i mødet med fremtidens komplekse sundhedsudfordringer.
Deltagerinvolvering
Kort præsentation af undervisningsforløbet med 75 fysioterapeutstuderende efterfulgt af en introduktion til det faglige dilemma; hvordan kan vi som undervisere balancere mellem at danne studerende i deres kernefaglighed og samtidig ruste dem til at forstå og agere i en kompleks samfundsmæssig kontekst? Med udgangspunkt i det faglige dilemma, vil der være en fælles refleksion og diskussion.
Spor 1D
Hvordan kan tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde udfolde sit fulde potentiale?
Hvilke organisatoriske og etiske udfordringer påvirker samarbejde og opgaveløsning i praksis og dermed den studerendes mulighed for at lære og udvikle sig?
Nøgleord: Tværprofessionelt samarbejde, organisatoriske betingelser, bekymrende skolefravær Spor 1D
Bidragsyderne
Kristine Egebjerg Hansen Adjunkt kege@via.dk
VIA
Læreruddannelsen og Forskningscenter for Pædagogik og Deltagelse
Camilla Frederikke Adjunkt ckra@via.dk
VIA
Socialrådgiveruddannelsen og Forskningscenter for Pædagogik og Deltagelse
Hvordan forbereder vi de studerende på at indgå i tværprofessionelle samarbejder? Og kan vi mon udvikle et fælles fagsprog på tværs af professionsspecifikke og organisatoriske skel på professionshøjskolerne?
I Danmark er der en lovgivningsmæssig forpligtelse til at etablere tværprofessionelt samarbejde, når et barn eller ungt menneske har behov for støtte og særlig indsats (Villumsen et al., 2015). Til trods for denne forpligtelse har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennem flere år fremhævet, at der i praksis eksisterer et betydeligt uudnyttet potentiale i det tværprofessionelle samarbejde (STUK, 2021). Dette uudnyttede potentiale blev yderligere aktualiseret for os ved opstarten af vores forskningsprojekt Virkningsfuldt tværprofessionelt samarbejde i sager vedrørende bekymrende skolefravær (Center for Pædagogik og Deltagelse, VIA) i foråret 2025, hvor vi gennem fokusgruppeinterview undersøgte, hvordan henholdsvis skolesocialrådgivere, folkeskolelærere, skoleledere og socialrådgivere fra familierådgivningen oplever deres betingelser for at etablere et virkningsfuldt tværprofessionelt samarbejde om og med børn og unge, som har bekymrende skolefravær. Her fremhæver praktikerne nemlig et udtalt behov for udvikling af et fælles fagsprog på tværs af professioner samt øget indsigt i hinandens arbejdsvilkår og praksis, hvis de skal have bedre betingelser for at etablere et virkningsfuldt tværprofessionelt samarbejde, der gør en forskel for barnet eller den unge.
Når praktikere efterspørger et fælles fagsprog samt øget indsigt i hinandens professioner, bliver det samtidig relevant at stille skarpt på vores egne professionsuddannelser. For hvordan forbereder vi egentlig de studerende på at indgå i tværprofessionelle samarbejder? Og er det overhovedet muligt at udvikle et fælles fagsprog på tværs af professionsspecifikke og organisatoriske skel?
Deltagerinvolvering
På konferencen undersøger vi i fællesskab, hvordan vi kan udvikle professionsuddannelserne, så de i højere grad skaber forudsætninger og betingelser for et virkningsfuldt tværprofessionelt samarbejde både på og efter uddannelsen. Diskussionerne tager afsæt i samtalekort og suppleres med anslag og artefakter, der understøtter og inspirerer dialogen ved bordene. Disse anslag og artefakter er hentet fra forskningsprojektet Virkningsfuldt tværprofessionelt samarbejde i sager vedrørende bekymrende skolefravær, der udover fokusgruppeinterviews indeholder erfaringer med tværprofessionel undervisning på henholdsvis socialrådgiver- og læreruddannelsen samt international inspiration fra praksisbesøg i Norge.
Spor 1D - Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde – uudnyttede potentialer?
Hvilke etiske dilemmaer opstår, når studerende skal navigere i grænselandet mellem pædagogik og sundhed? Hvordan kan pædagoguddannelsen og praktikstederne bedre ruste studerende til at håndtere sundhedsopgaver?
Nøgleord: Sundhedsopgaver, pædagogik, etiske dilemmaer, professionsidentitet, tværfaglighed
Bidragsyderne
Jens Sand Østergaard
Lektor
jesa@ucn.dk
UCN
Pædagoguddannelsen
Mette Houlberg Hougaard
Adjunkt
mehg@ucn.dk
UCN
Pædagoguddannelsen
I takt med at velfærdssystemet er under pres, kan der ske uautoriserede opgaveglidninger mellem professioner i praksis. Hvor sundhedsopgaver (såsom medicinadministration og sårpleje) tidligere var forbeholdt sygeplejersker og autoriseret sundhedspersonale, varetages disse opgaver i stigende grad af det socialpædagogiske personale i praksis (Autorisationsloven §18, 2024)*. Dette rejser en række etiske og faglige dilemmaer, særligt i socialpædagogiske kontekster, hvor borgerens behov er komplekse og ofte sundhedsnære. Det skaber ligeledes usikkerhed og stress, når pædagogstuderende oplever at skulle varetage disse opgaver uden tilstrækkelig oplæring, uddannelse eller lovhjemmel. Studerende oplever i disse situationer ofte usikkerhed, moralsk stress og et krydspres mellem ønsket om at hjælpe borgeren og risikoen for at overskride faglige og lovgivningsmæssige grænser – ofte uden tydelig støtte fra praktikstedet.
Disse dilemmaer aktualiserer behovet for en diskussion af pædagoguddannelsens rolle i forhold til sundhedsopgaver: Skal socialpædagoger fastholde deres kernefaglighed, eller skal uddannelsen i højere grad ruste dem til at håndtere sundhedsrelaterede opgaver?
Oplægget bygger på interview med pædagogstuderende i praktik på bo- og behandlingstilbud og tager afsæt i artiklen Sundhedsopgaver i Pædagogisk Praksis (Østergaard & Hougaard, 2025)**. Til oplægget vil vi præsentere konkrete cases og vignetter fra interviewene, som illustrerer de studerendes oplevelser og de grænser, der udfordres i praksis.*
Referencer
Autorisationsloven (2024).
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 1008 af 29. august 2024).
Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1008**Østergaard, J. S., & Hougaard, M. H. (2025).
Sundhedsopgaver i Pædagogisk Praksis: Etiske dilemmaer og professionel identitet set fra studerendes perspektiv.
Tidsskrift for Socialpædagogik, 28(1).
Deltagerinvolvering
Til oplægget vil deltagerne blive præsenteret for konkrete cases og vignetter, hvor de skal forholde sig til, hvad de ville gøre, hvis de stod i de studerendes sko i mødet med etiske dilemmaer omkring sundhedsopgaver.
Spor 1E
Hvordan kan vi sætte de studerende i centrum og styrke deres oplevelse af mening, tilhørsforhold og selvtillid som studerende på en professionsuddannelse? Hvad kan vi lære af studerendes oplevelser af undervisning, feedback og studievedholdenhed?
Bidragsyderne
Mathilde Dalsgaard Olsen
Adjunkt maol@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen og Forskningscenter for professionsstudier
Mette Holm Sørensen
Adjunkt mehs@via.dk
VIA
Sygeplejerskeuddannelse og Forskningscenter for professionsstudier
Hvilke perspektiver har professionsstuderende på studievedholdenhed?
1) Hvilken betydning har de studerendes oplevelser af henholdsvis tilhørsforhold, meningsfuldhed og tiltro til egne evner for deres studievedholdenhed?
2) Hvordan kan professionsuddannere lade sig inspirere af de studerendes perspektiver på studievedholdenhed?
Nøgleord: Studievedholdenhed, sense of belonging, sense of purpose, self-efficacy
Hvorfor falder professionsstuderende fra deres uddannelse? Ifølge frafaldsforskeren Vincent Tinto (2017; 2024) anlægger frafaldsforskning ofte et institutionelt perspektiv på frafald som fastholdelse af studerende frem for et studenterperspektiv med fokus på studievedholdenhed. Størstedelen af frafaldsforskningen retter sig derudover imod universitetsstuderende, og selv når professionsstuderende inkluderes i forskningen, overses betydningen af de studerendes oplevelser med professionen ofte (Hovdhaugen et al., 2023; Poulsen & Aagaard, 2022; Glavind et al., i tryk).
Dette forskningsprojekt tager afsæt i en nysgerrighed på, hvilke faktorer der – ifølge de professionsstuderende selv – har betydning for deres studievedholdenhed. Vi tager udgangspunkt i en forståelse af studievedholdenhed som et pendul, der spænder bredt – lige fra ’udholdenhed’ i den ene ende og ’ihærdighed’ i den anden (Glavind et al., i tryk). Vi undersøger, hvornår professionsstuderende oplever at være vedholdende i deres studie. Dette gør vi ved at tale med de studerende om deres syn på, hvad der motiverer dem til at holde ved deres studie ud fra tre dimensioner: deres oplevelse af tilhør (sense of belonging), meningsfuldhed (sense of purpose) og tiltro til egne evner (self-efficacy) (Tinto, 2017; 2024).
Igennem kvalitative fokusgrupper (Halkier, 2025) med studerende på tværs af semestre på henholdsvis SAK-, sygeplejerske- og pædagoguddannelsen udforskes de studerendes perspektiver på det at være vedholdende studerende. Med inspiration fra SnapLog-metoden, hvor snapshots (billeder) kombineres med logbogslignende noter (Bramming et al., 2012) samt fotoelicitering, hvor fotografier anvendes til at fremkalde samtaler og refleksioner i forskningsprojekter (Møhl, 2025), har de studerende taget billeder af situationer, hvor de oplever at være henholdsvis ’udholdende’ og ’ihærdige’. Disse billeder bruges blandt andet som afsæt for dialog i fokusgrupperne – samt i formidlingen af forskningsresultaterne.
På tværs af de tre uddannelser tegner sig en række spændende mønstre for, hvad professionsstuderende oplever som særligt betydningsfuldt for deres studievedholdenhed. På konferencen vil vi lægge vægt på de dele af empirien, som bevæger sig i spændingsfeltet mellem campusundervisning og praktik – samt hvordan de studerende pendulerer mellem ’udholdenhed’ og ’ihærdighed’ i de to uddannelsesarenaer.
Deltagerinvolvering
Workshoppen indledes med 15 minutters oplæg om forskningens fund. Efterfølgende inviteres deltagerne, med udgangspunkt i de studerendes udsagn og billeder, ind i en diskussion om muligheder og udfordringer i at skabe videnbaserede og praksisnære professionsuddannelser, som bidrager til at styrke de studerendes studievedholdenhed.
Bidragsyderne
Johanne Glavind
Joh@via.dk
Forskningsleder
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Ida Gran Andersen
Idan@via.dk
Seniorforsker
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Thue Fast Jensen
Thuj@via.dk
Specialkonsulent
VIA
Uddannelsesakademi
Hvordan påvirker de studerendes (baggrunds-)karakteristika (fx social baggrund, køn, karakterer, uddannelse) deres oplevelse af feedback?
Nøgleord: Feedback, professionsuddannelse, social baggrund, registeranalyse
Feedback er et centralt element i professionsuddannelsernes læringsmiljø og bruges ofte som indikator for uddannelseskvalitet. Både nationalt og internationalt vurderer studerende feedback lavt: De oplever ikke, at den feedback, de får, er god nok (EVA, 2021; DEA, 2024). Men vi ved ikke ret meget om hvorfor. Undervisere og studerende definerer ofte god feedback forskelligt (Esterhazy et al., 2020; Carless, 2020). Endvidere peger forskning på, at oplevelsen af feedback varierer mellem forskellige grupper af studerende. Men er det, fordi de forstår noget forskelligt ved, hvad feedback er, eller fordi de får noget forskelligt ud af den feedback, der bliver givet?
Variation mellem studerende kan blandt andet skyldes forskelle i feedback literacy og adgang til kulturelle koder (Small & Attree, 2016; Thomsen et al., 2013). Derudover kan forskelle også skyldes, at forskellige grupper af studerende reelt modtager forskellig feedback. Nogle modtager struktureret, direktiv feedback, mens andre modtager dialogiske, refleksionsbaserede former (Sortkær, 2024).
I VIA Feedbackprojektet undersøger vi, hvordan baggrunds- og uddannelseskarakteristika – herunder social baggrund, køn, karakterer, uddannelseserfaring- og forløb – hænger sammen med professionshøjskolestuderendes oplevelse af feedback. Analysen bygger på en kobling af registerdata med besvarelser fra den nationale studieundersøgelse for alle professionshøjskoler. Først testes validiteten af feedbackmålet med faktoranalyse, derefter anvendes regressionsanalyser til at identificere systematiske forskelle mellem grupper.
Studiet giver ny viden om, hvordan sociale og uddannelsesmæssige forskelle former feedbackoplevelser. Det kvalificerer brugen af feedback som kvalitetsindikator og giver et konkret grundlag for at udvikle differentierede feedbackstrategier, der kan styrke både kvalitet og lighed i professionsuddannelsernes læringsmiljø.
Deltagerinvolvering
Inden oplægget går i gang, bedes alle deltagere om at tegne deres ‘implicitte studerende’ – den studerende, de ubevidst har i tankerne, når de planlægger undervisning og feedback. Disse tegninger danner udgangspunkt for en fælles drøftelse af, hvordan forskellige forståelser af studerende påvirker vores forestillinger om god feedback, og hvordan vi kan udvikle mere inkluderende og differentierede feedbackpraksisser. Diskussionen giver deltagerne mulighed for at spejle egne erfaringer i studiets resultater, og sammen kan vi udforske nye handlemuligheder.
Bidragsyderne
Linda Greve
Leder ligr@via.dk
VIA
Uddannelsesakademi
Thue Fast Fabricius Jensen
Chefkonsulent thuj@via.dk
VIA
Uddannelsesakademi
Gitte Nielsen
Lektor gini@via.dk
VIA
Sundhedsadministrativ koordinator
Hvordan fortæller studerende en dag med uddannelsesaktiviteter på campus? Hvordan kommer professionerne til syne i undervisningen?
Nøgleord: Studenterperspektiv, praksis, undervisning, observation
Professionsuddannelserne skal være både vidensbaserede og praksisnære. Dette studie undersøger, hvordan det kommer til udtryk i studerendes fortællinger om deres dag på en uddannelse. Studerende fra forskellige typer af professionsuddannelser skygges af en observatør en hel dag på campus. Undervejs observerer observatøren, med udgangspunkt i en observationsguide, hvordan den givne profession kommer til syne i undervisningen, og hvilke undervisningsaktiviteter, den studerende indgår i. Efterfølgende fortæller den studerende sin dag tilbage til observatøren med udgangspunkt i storyline methodology. På baggrund af en analyse af hvad observationerne viser, og hvordan de studerende fortæller deres dag, tegnes et billede af, hvordan undervisningen på en række tilfældigt udvalgte professionsuddannelser udspiller sig. Studiet tager således sit udgangspunkt i, hvad der sker i undervisningen, og hvordan de studerende fortæller deres deltagelse. Dette studenterperspektiv belyser konferencens fokus på undervisningsformer, studenterforudsætninger og professionsrettethed fra et nyt perspektiv og peger på karakteristika ved professionsuddannelser, som de fortælles af studerende.
Deltagerinvolvering
Deltagerne involveres efter en præsentation af resultaterne i en drøftelse af, hvordan studerendes måde at fortælle deres studiedag står i forhold til, hvordan vi som institutioner fortæller de studerende og undervisningsaktiviteterne.
Spor 1F
Hvordan skaber vi viden – og hvilke former for viden tæller? På hvilke måder åbner samarbejde, eksperimentelt design og teori-praksis-relationer for ny viden om fagidentitet, praksischok og uddannelsesudvikling?
Bidragsyder
Anna Opstrup Larsen ph.d.-studerende annaol@ilk.aau.dk
Aalborg Universitet Institut for Kultur og Læring Spor 1F - Hvad
– Fra videnanvendelse til fælles videnskabelse
Hvordan kan vi flytte fokus fra anvendelse af viden til samskabelse af viden? Og hvordan kan samforskning på tværs af uddannelsesarenaer bidrage til at kvalificere uddannelserne – uden at fastholde videnhierarkier mellem teori og praksis?
Nøgleord: Samforskning, videnformer, interorganisatoriske narrativer, magt, fagidentitet
Social- og sundhedsuddannelserne udgør et af landets største uddannelsesområder og uddanner til et velfærdsområde, der forventes at vokse de kommende år. Til trods for deres størrelse og samfundsmæssige betydning er de fortsat udfordrede på søgetal, gennemførelse og ry. En oplagt løsning på en sådan ’lavstatus-uddannelse’ er at tilføre ’højstatus-viden’ og spørge, om forskning kan være vejen væk fra ’tørre røv’-narrativer og frafald. Men når vi tænker forskning som den ’løftende’ kraft for praksis, risikerer vi at reproducere videnskaben som en bedre slags viden, der kan kvalificere praksisfeltet. Forskning kan ende i en reificering af problemet; at SOSU er det uvidende felt, der modtager viden fra det vidende forskningsfelt. Samforskning rummer et håb om at overskride dette hierarki ved at skabe viden i et ligeværdigt samarbejde mellem forsker og de to uddannelsesarenaer i vekseluddannelserne.
I mit ph.d.-projekt undersøger jeg, hvordan vi kan kvalificere uddannelserne ved at udfordre skellet mellem ’videnbaseret’ og ’praksisnær’ – typisk knyttet til henholdsvis forskere og praktikere. I stedet for at se forskning som den part, der leverer viden til praksis, argumenterer jeg for forsker-praktiker-samarbejder som lærende rum for fælles videnskabelse. Med dette fokus samforsker jeg med skoler og oplæringssteder om at udvikle stærkere inter-organisatoriske narrativer om uddannelsernes videngrundlag. Fortællinger bruges som refleksionsrum, hvor forskere og praktikere samskaber nye perspektiver på uddannelsesopgaven. Antagelsen er, at fortællinger skaber rammerne for, hvad der opfattes som legitim viden, men de kan også omskrives og åbne for nye handlemuligheder.
Gennem poststrukturalistisk aktionsforskning undersøger vi, hvordan forskning både kan forbedre praksis og samtidig udfordre de selvfølgeligheder, der præger feltet. Målet er en øget professionalisering gennem udforskning af de logikker og fortællinger, uddannelserne bygger på. Men samforskning er dilemmafyldt. Det åbner for ligeværdige relationer, men kan derved komme til at forstærke og retfærdiggøre ulighed under dække af en demokratisk ånd. I oplægget vil jeg udfolde dilemmaer i at udfolde forskningsbegrebet, så det både rummer flere videnformer og holder fast i en kritisk opmærksomhed på de spændinger, der uundgåeligt følger med. Hvordan kan man meningsfuldt kombinere engagement i forandringsprocesser og engagement i at udfordre de selvsamme forandringsprocesser?
Deltagerinvolvering
1) Kort oplæg om empiriske og teoretiske dilemmaer i narrativt vidensamarbejde på tværs af skole, oplæring og universitet.
2) Fysisk kontinuum-øvelse ud fra medbragte udsagn omkring dilemmaet.
3) Samtegning på papirrulle: Hvordan kan man tænke samforskning?
4) Opsamling på nye spørgsmål/undersøgelser, det kalder på, på fælles planche. (Da oplægget tager udgangspunkt i en erhvervsuddannelse, der ikke har professionsstatus, lægges også op til at dele deltagernes erfaringer med professionernes kamp mod højere status gennem viden).
Spor 1F - Hvad er viden, og hvordan skaber vi den sammen?
- Balance mellem eksperimentel forskning og lokal uddannelsesudvikling
Dilemma: Hvordan kan forsknings- og udviklingsprojekter opnå en synergi i spændingsfeltet mellem forsknings- og praksisrettede logikker, når angelsaksiske forskningstraditioner møder den dannelsestænkning, som præger den danske læreruddannelse?
Nøgleord: Eksperimentelt design, uddannelsesudvikling, videoclub, noticing, læreruddannelse
Bidragsyderne
Rikke Maagaard Gregersen
Rmg@au.dk
Post Doc
AU (CED) og VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Birgitte Lund Nielsen
Bln@via.dk
Docent og forskningsleder
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Med afsæt i forskningsprojektet Noticing Relational Perspectives (2025-2028) diskuterer vi, hvordan forsknings- og udviklingsprojekter kan opnå en synergi i spændingsfeltet mellem forsknings- og praksisrettede logikker, når angelsaksiske forskningstraditioner møder den dannelsestænkning, som præger den danske læreruddannelse.
Projektet bygger på begreber fra international læreruddannelsesforskning, navnlig noticing (van Es & Sherin, 2008), der begrebsliggør læreres evne til kvalificeret at observere, fortolke og diskutere klasseværelsedynamikker. I projektet undersøges, hvordan 1.-års lærerstuderendes noticing af relationelle aspekter understøttes af feedbackmodeller i et kvasi-eksperimentelt design i samspil med såkaldte videoclubs med fælles analyse af praktikvideo på campus.
Planlægning og facilitering af interventioner gennemføres i tæt samarbejde med læreruddannere og har som mål at udvikle en prototypisk model for brug af video og feedback i læreruddannelsens integrerede praktik. Imidlertid har begrebsliggørelsen af relationelle aspekter i læreruddannelses en stærk dannelsesmæssig forankring, hvor relationelle aspekter betragtes ud fra etiske og filosofiske perspektiver (som fx dømmekraft). Heri opstår et spændingsfelt mellem epistemologiske logikker, der i forskningsøjemed udfordrer, hvordan vi forener analytisk stringens på tværs af rationaler, begreber, analyser og resultater med professionsgenrens normative kontekst, som bør imødekommes i forhold til relevans af resultater.
Andre uddannelsesforskere har diskuteret konflikter mellem forskningsgenrens krav om objektivitet og professionsgenrens krav til moralsk vurdering og handling, fx Eriksen i Mausethagen et al. (2023), der argumenter for opmærksomhed på genre og betydning af den professionsorienterede tolkning, men også for mulighed for synergi. En sådan synergi er essentiel for projektets kollaborative udvikling af en prototypisk model for brug af video, refleksion og feedback i læreruddannelsen.
I det indledende oplæg forklarer vi om projektets baggrund og forskningsdesign herunder præsenteres ’noticing’ begrebet med reference til international forskningslitteratur. Med dette afsæt lægges op til diskussion dels af det ovenfor beskrevne dilemma med nogle konkrete eksempler fra de indledende faser i projektet og dels af noticing begrebet og videoclub formatet, som det anvendes med de 1.-års lærerstuderende, og med mulighed for inspiration også til andre professionsuddannelser end læreruddannelsen.
Deltagerinvolvering
Efter det indledende oplæg arbejdes der med de forskellige dilemmaer i workshopformat og med konkrete materialer. Der samles op på pointerne fra deltagerne.
Bidragsyderne
Christoffer Granhøj Borring Adjunkt
cgha1@ucl.dk
UCL
Inklusion og hverdagsliv
Dag Munk Lindemann Adjunkt
dmli@ucl.dk
UCL
Læreruddannelsen
Hvordan skabes en praksisnær læreruddannelse, hvor studerende både tilegner sig viden om skolens betingelser og udvikler kompetencer til at handle i og på tværs af professionelle praksisser?
Nøgleord: Teori-praksis-relationer, ’praksischok’, tværprofessionelt samarbejde, special pædagogik, læreruddannelse
Aktuelt beskriver undersøgelser på tværs af lande, at mange nyuddannede lærere oplever et ‘praksischok’, når de ansættes efter endt uddannelse, og at mange ligeledes forlader skolen få år efter, de er blevet ansat i den. Derudover oplever flere børn og unge på tværs af landet at være i psykisk mistrivsel, hvilket er en problemstilling, der er fulgt med ind i skolen, og som også får betydning for læreres arbejdsopgaver og betingelser for at udføre dem.
Disse problemstillinger har bidraget til, at mange kommuner i de senere år har gennemført strukturelle ændringer, hvor blandt andet specialtilbud nedlægges, og i stedet bliver flere børn en del af den almene skole. Dette har medført ændringer i skolens organiseringer og pædagogiske tilgange samt i PPR. Lærere skal således – efter endt uddannelse – ud at arbejde i praksisser, hvor problemstillinger opleves at være blevet mere omfangsrige og komplekse. Dette skyldes flere forhold såsom samfundsudvikling, ressourceknaphed samt skolens og dens problemstillingers forøgede kompleksitet. Opmærksomheden bør dog også rettes mod professionsuddannelserne og mod analyser af, hvilke forestillede praksisser vi uddanner studerende til at kunne arbejde i.
Vores teoretiske udgangspunkt er inspireret af kritisk psykologi, social praksisteori og Ollmans begreb om sociale praksissers interne relationer, hvor læring og udvikling begribes som en integreret del af menneskers deltagelse i sociale praksisser, og hvor handlinger, forståelser og kompetencer udvikles i samspil med de kontekster, professionelle deltager i og på tværs af. Med dette perspektiv lægges der op til, at der skabes forbindelser mellem teori og praksis, og at der skabes praksisnære uddannelser, hvor studerende udvikler viden om de betingelseslandskaber, der udvikles i og omkring skolen, samt hvilke kompetencer og metoder der aktuelt begribes som løsninger på dens problemer.
I oplægget præsenteres, hvordan vi gennem et samarbejde mellem forskning, uddannelse og praksis er i færd med at udvikle en praksisnær og transformativ læreruddannelse, der klæder kommende lærere på til at arbejde med (special)pædagogik og indgå i tværprofessionelt samarbejde om at skabe deltagelsesmuligheder for børn og unge i skolen samt udvikle forståelser for de professionelles betingelser.
Deltagerinvolvering
Oplægget indledes med en præsentation af det faglige dilemma: Hvordan kan læreruddannelsen – og særligt faget Specialpædagogik – bidrage til at overskride det praksischok, mange nyuddannede oplever, når de møder skolens komplekse hverdag?
Herefter inviteres deltagerne til en fælles drøftelse af dilemmaet, hvor vi undersøger forskellige perspektiver på, hvordan teori og praksis kan forbindes i professionsuddannelserne. Diskussionen samles til sidst i deltagernes bud på nye spørgsmål og mulige veje for videre udvikling, eksperimenter og forskning.
Spor 1G
Hvilke sammenhænge mellem ungdomsuddannelser, professionsuddannelser og videreuddannelse skal vi have blik for?
Og hvordan kan praksisnær undervisning og didaktiske greb styrke læring på tværs af uddannelsessystemet?
Bidragsyderne
Sofie Malaika Seimu
Karlskov Larsen
Konsulent smsk@p.dk
KP
KP’s Videreuddannelse
Anemette Matthiessen
Lektor amat@kp.dk
KP
KP’s Videreuddannelse
Vi har udarbejdet en undersøgelse om spørgsmålet: Hvilke deltagerforudsætninger har de studerende på akademi- og diplomuddannelse? Og hvilke didaktiske greb kan støtte de studerendes læringsforløb og omsætning i praksis?
Nøgleord: Videreuddannelse, deltagerforudsætninger, studiestøtte, didaktiske greb, omsætning af læring
”Alle mennesker er forskellige – også vores studerende”. Sådan står der på en plakat, som hænger på vægge og døre på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse. Både uddannelsesledere og undervisere er i de senere år i stigende grad blevet opmærksomme på denne pointe. På KP er der et ønske om at vide mere om vores studerendes forskellighed, men vi har ikke kunnet finde eksisterende undersøgelser på området. Derfor har vi lavet en todelt undersøgelse. I første del af undersøgelsen afdækker vi de studerendes deltagerforudsætninger på diplom- og akademiuddannelser og deres erfaringer med støtte i læringsforløb. I anden del af undersøgelsen får vi indblik i, hvordan underviserne arbejder med deltagerforudsætninger.
Vi finder, at lidt over en tredjedel af over 2.000 studerende på akademi- og diplomuddannelse har en eller flere studieudfordringer, som får betydning for deres deltagerforudsætninger. De mest udbredte studieudfordringer er eksamensangst, koncentrationsbesvær og udfordringer i forbindelse med akademiske krav. Andre udfordringer er læse- og skrivevanskeligheder, it-udfordringer, dansksproglige udfordringer og social angst.
Derudover får vi blik for, at tidspres spiller en rolle i at forværre disse udfordringer. Interviews med fem studerende viser en stor variation i deltagerforudsætninger og håndtering af studieudfordringer. To læringsstier træder dog frem. På den ene er den studerende optaget af at ‘knække koden’ i begyndelsen af et uddannelsesforløb og har en stejl læringskurve, og på den anden udvider den studerende langsomt og kontinuerligt sin læring. De to stier retter opmærksomheden mod forskellige typer af indsatser for at støtte studerende med forskellige deltagerforudsætninger og studieudfordringer; indsatser som hjælper de studerende ind på uddannelsen, og indsatser som støtter de studerende undervejs på uddannelsen.
Nedenfor fremgår eksempler på de studerendes forslag til opmærksomhedspunkter på videreuddannelsen:
- God forberedelsestid
- Multimodale materialer til forberedelse
- Materialer udleveres i god tid
- Oplæsning er vigtig, når der bruges materialer i undervisningen
- Feedback i forbindelse med eksaminer hjælper den studerende til at forstå forventninger i uddannelsessystemet
- Erfaringsgrupper – fx for studerende med ordblindhed.
I anden del af undersøgelsen har vi lavet to fokusgruppeinterviews med undervisere for at få viden om, hvordan de håndterer de varierende deltagerforudsætninger og didaktiske greb. Vi fremlægger også pointer herfra.
Deltagerinvolvering
Vi efterspørger deltagernes egne erfaringer med målgruppen og lægger op til en videndeling og drøftelse. Vi ved ikke helt endnu, hvad vi ellers finder på, men vi vil tænke aktivering ind.
Spor 1G - På vej - veje ind og ud af professionsuddannelserne
Hvordan sætter en akademisk uddannelse spor i børnehavens praksis, og bliver dimittenderne mere kvalificerede pædagoger, der bidrager til udøvelse af god pædagogik?
Nøgleord: Praksisnærhed, videnbasering, praksisepistemologi, pædagogikkens normativitet, videnøkologi
Bidragsyderne
Jan Jaap Rothuizen
Docent
jjr@via.dk
VIA
Forskningscenter for pædagogik og deltagelse
Sisse Due
Lektor
sidu@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
Seks forskere fra tre forskellige forskningsinstitutioner har på forskellige vis spurgt 38 pædagoger og barnehagelærere med en akademisk videreuddannelse om betydningen af denne uddannelse for deres arbejde i feltet. Vi har samtidig på forskellig vis søgt begrebslige, teoretiske forståelser af pædagogik, faget og disciplinen, og af, hvad det vil sige at arbejde professionelt. Se: Akademisk kunnskap og pedagogisk faglighet i barnehagen: https://cdforskning.no/cdf/catalog/book/55.
Kort fortalt
- Praksisnærhed: Uddannelsen af akademiske pædagoger må knytte sig til deres pædagogiske engagement, såfremt ønsket er, at de skal bidrage til den pædagogiske opgave.
- Videnbasering: Curriculum har ingen selvstændig betydning – det handler om et match, der livshistorisk og fagligt giver mening. Og så er det det akademiske niveau (metode, perspektiver), der bærer.
- Pædagogik er omdrejningspunktet: danske akademiske videreuddannelsesmuligheder har pædagogik som en tvist til andre discipliner – det kan medvirke til, at studerende uddannes ud af pædagogisk praksis.
Udbytte
- De bidrager med flere perspektiver, de er gode til at være søgende og undersøgende.
- De er ude efter god pædagogik og tør stå ved det.
- De er gode grænsevogtere og translatører mellem stedets pædagogiske opgave og omverdens forventninger.
- De er gode, når velfærden frisættes, man indser, at lokal faglig udvikling er nøglen til god pædagogik (kvalitet), og man vil stimulere en lokal videnøkologi.
- De bidrager til, at pædagogik ikke vanarter sig som lokal prakticisme eller tekniske leverancer.
Sårbarheder
- Kollegerne synes, de er for kritiske og besværlige.
- Lederne opfatter dem som konkurrenter.
- De opfattes som nogen, der forstyrrer det kommunale hierarki.
Deltagerinvolvering
Et dobbeltdidaktisk perspektiv: UC´ers potentiale er deres fokus på masteruddannelsens didaktik: hvordan organiseres og tilrettelægges læreprocesser i en masteruddannelse, så de studerende fortsat har fokus på kerneopgaven: at udøve professionen.
Deltagerne deles i to grupper, der giver hurtige bud på
- Hvad gør vi, så vores undervisning i teori og metode kan møde masterstuderende i deres ønske om at blive bedre udøvere af deres praksis?
- Hvilke professionsteoretikere tilbyder forståelser af forholdet mellem viden og praksis, som vi med fordel kan inddrage i vores organisatoriske og didaktiske tilrettelæggelse af masteruddannelsen?
Spor 1G - På vej - veje ind og ud af professionsuddannelserne
– samarbejde med og betydning for professionsuddannelse
Hvordan kan begreberne professionsrettet og praksisorienteret forstås, hvilke udfordringer og muligheder ved praktisering af professionsrettet og praksisorienteret undervisning fremhæver aktører fra hf, og hvilke implikationer peger det på i forhold til undervisning i professionsuddannelserne?
Nøgleord: Professionsrettet, praksisnær, reformer, didaktisk udvikling, verdensvendt undervisning
Bidragsyderne
Laila Dalgaard Fink lfin@via.dk
Adjunkt, VIA Efter- og videreuddannelse
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Bo Klindt Poulsen bokp@via.dk
Lektor, ph.d.
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Birgitte Lund Nielsen
Bln@via.dk
Forskningsleder, Docent, ph.d. VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Henriette Duch
Hedu@via.dk
Lektor, ph.d.
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
En del af de studerende på professionshøjskoler har hf som adgangsgivende ungdomsuddannelse, og den politiske diskurs om professionsrettet og praksisorienteret undervisning på hf og den nye ungdomsuddannelse epx har også implikationer for professionsuddannelserne.
Oplægget tager afsæt i de første data og den teoretiske begrebsudvikling fra et longitudinelt projekt med samarbejde mellem undervisere fra professionshøjskoler, erhvervsakademier og hf-lærere om udvikling af undervisningsforløb til hf.
Forskningsspørgsmålet lyder: Hvordan kan begreberne professionsrettet og praksisorienteret forstås, hvilke udfordringer og muligheder ved praktisering af professionsrettet og praksisorienteret undervisning fremhæver aktører fra hf, og hvilke implikationer peger det på i forhold til undervisning i professionsuddannelserne?
Metodisk er foretaget et litteraturstudie relateret til begreberne professionsrettet og praksisnær samt tilstødende begreber. Desuden er gennemført gruppeinterviews med ledere, lærere og elever fra i alt otte uddannelsessteder, hvor nogle har deltaget i tidligere projekter om professionsorienteret og praksisrettet undervisning. Der blev, baseret på den indledende begrebsudvikling, designet tre interviewguides, og informanter blev rekrutteret gennem kontakt til ledelsen. Der er foretaget en analytisk tematisering baseret på det empiriske materiale i en iterativ proces, hvor de første pointer fra interviews har informeret det fortsatte arbejde med litteraturstudier.
De centrale fund er, at begreberne kan forstås ud fra flere diskurser, der relaterer sig til de kommende reformer af ungdomsuddannelser og professionsuddannelser. Flere begreber ser ud til at blive anvendt synonymt. Teoretisk set trækkes på arbejdspædagogik, karrierelæring, dannelsesteorier, fagforståelser og didaktiske teorier. Analyse af interviews viser både nogle muligheder og nogle udfordringer relateret til det at arbejde verdensvendt versus med afsæt i elevernes selvverden. Dette udfoldes med afsæt i Gert Biestas teori om verdensvendt undervisning. Desuden tematiseres det manglende kendskab til professionerne blandt aktører på hf, og at der viser sig nogle indbyggede spændinger, hvor strukturelle ting som læreplaner og eksamensformer spænder ben. Læreplaner lægger op til privatiseret klasserum, mens professionsretning lægger op til samarbejde på tværs. I præsentationen diskuteres hvorvidt og hvordan disse fund kan inspirere uddannere på professionsuddannelser til didaktisk udvikling og forståelse af de studerende.
Deltagerinvolvering på konferencen
Der lægges slutteligt op til fælles faglige drøftelser af centrale modeller udviklet i projektet. Med afsæt i udprintede modeller og centrale citater fra empirien, vil vi facilitere en dialog omkring, hvordan praksisrettet didaktik kan se ud.
Spor 2A
Hvad sker der, når den demokratiske samtale er under pres i professionsuddannelserne?
Og hvilke greb åbner for større mangfoldighed og nye måder at facilitere kritiske samtaler og undervisning på?
Bidragsyderne
Caroline Bach
Caba@via.dk
Lektor
VIA
Pædagoguddannelsen og Forskningscenter for pædagogik og deltagelse
Henriette Duch
Hedu@via.dk
Lektor, ph.d.
VIA
Efter- og videreuddannelse og Forskningscenter for professionsstudier
Demokrati i undervisningen er ofte implicit og ikke nødvendigvis synligt for de studerende. Vi rejser derfor spørgsmålet: Bør demokrati i højere grad gøres eksplicit, ikke blot som et middel, men som et mål i sig selv i fx arbejdsformen gruppearbejde i professionsuddannelser, der uddanner til arbejde med mennesker?
Resultaterne fra vores analyse peger på, at: - Når undervisere har demokrati for øje, bliver gruppearbejde en bærende arbejdsform. - Gruppearbejde kan give elever konkrete erfaringer med demokrati.
- Underviseres forståelser af demokrati spænder fra at se det som læreproces, beslutningsproces og som indhold.
Nøgleord: Demokrati, gruppearbejde, pædagogik, arbejdspædagogik
I en tid, hvor demokratiske værdier og processer er under pres, har spørgsmålet om uddannelsens rolle som demokratisk dannelsesarena fået fornyet aktualitet.
Det være sig både i form af viden og erfaringer på campus og i forhold til arbejdsgange og beslutningsprocesser i praktikken.
Med afsæt i teoretikere som Dewey, Biesta og Klafki betoner vi, at uddannelse til demokrati ikke blot er et ideal, men en nødvendig opgave, også i professionsuddannelserne. Det indebærer, at professionelle på tværs af fagområder skal kunne arbejde med demokratiske tilgange, der styrker menneskers mulighed for aktiv deltagelse i samfundet, arbejdspladser og studier.
I fx dagtilbud og skoler skal børn møde en demokratisk tilgang, der forbereder dem på aktiv deltagelse i samfundet, men hvordan klæder underviserne kommende pædagoger, pædagogiske assistenter og lærere bedst på til at løfte denne opgave? Et af svarene herpå er, at tænke arbejdsformen gruppearbejde sammen med uddannelse til demokrati. I de resultater vi vil formilde, har vi undersøgt gruppearbejde som undervisningsform i én kontekst uddannelsen til pædagogisk assistent (PAU), og vi vil diskutere, hvordan denne arbejdsform kan være særligt velegnet til at udvikle demokratiske kompetencer.
Gruppearbejde kan både træne færdigheder, som professionerne efterspørger, og fungere som en pædagogisk tilgang til demokrati, forstået som styreform, læreproces og indhold. Med afsæt i observationer og interviews præsenterer vi to cases, analyseret gennem Kerschensteiners (1925) teori. Teorien handler om arbejdspædagogik, og den har fået fornyet interesse på grund af den øgede interesse for det praktiske fokus i uddannelser.
Bidragsyderne
Caroline Bach
Caba@via.dk
Lektor
VIA
Pædagoguddannelsen og Forskningscenter for pædagogik og deltagelse
Henriette Duch
Hedu@via.dk
Lektor, ph.d.
VIA
Efter- og videreuddannelse og Forskningscenter for professionsstudier
Resultaterne fra vores analysen peger på, at:
- Når undervisere har demokrati for øje, bliver gruppearbejde en bærende arbejdsform.
- Gruppearbejde kan give elever konkrete erfaringer med demokrati.
- Underviseres forståelser af demokrati spænder fra at se det som læreproces, beslutningsproces og som indhold.
- Demokrati i undervisningen er ofte implicit og ikke nødvendigvis synligt for de studerende.
Vi rejser derfor spørgsmålet: Bør demokrati i højere grad gøres eksplicit, ikke blot som et middel, men som et mål i sig selv i fx arbejdsformen gruppearbejde i professionsuddannelser, der uddanner til arbejde med mennesker?
Deltagerinvolvering
Deltagerne vil blive inddelt i mindre grupper og få udleveret dialogkort med spørgsmål, der danner afsæt for en fokuseret drøftelse. Spørgsmålene tager udgangspunkt i både deltagernes egne erfaringer samt deres forståelse af gruppearbejde og demokrati i professionsuddannelserne. Fx:
- Hvilke didaktiske mål og begrundelser ligger bag dine valg af gruppearbejde som arbejdsform?
- Hvordan kan gruppearbejde fungere som en pædagogisk tilgang til demokrati – forstået som styreform, læreproces og indhold?
- Hvilke demokratiske elementer kan du identificere i din egen undervisning?
- Når du ser på hele den uddannelse, du arbejder på, i hvilket omfang bidrager gruppearbejde til demokratisk dannelse?
- Hvilken rolle spiller demokrati i din forståelse af uddannelsesopgaven?
Deltagerne drøfter og vælger de mest relevante spørgsmål ud. På baggrund heraf vælger de én pointe ud, som formidles i plenum, så alle får indblik i hinandens erfaringer og idéer.
Formidlingsformens rammer
Vi formidler med udgangspunkt i visuelle greb, hvor centrale pointer er forberedt på flip-over og giver deltagerne et klart overblik fra start.
Hertil har vi udvalgt billeder, som understøtter pointerne og skaber variation i oplægget, så deltagerne både får helhed og konkrete nedslagspunkter at reflektere over.
Spor 2A - Demokrati, mangfoldighed og samtalen i professionsuddannelserne
– Hvad gør vi på 3K-uddannelsen? Vi uddanner samtalefacilitatorer!
Den demokratiske samtale er under pres, så hvordan kan vi som 3K-uddannelse i samarbejde med praksisfeltet uddanne vores studerende til at være samtalefacilitatorer?
Nøgleord: Demokratisk samtale, samtalefacilitator, livssyn, dobbeltdidaktik, subjektivering
Bidragsyderne
Kim Togsverd Hansen
Kimh@via.dk
Adjunkt
VIA
Kristendom, Kultur og Kommunikation
Den demokratiske samtale er under pres. Ofte læser vi om, at man på de sociale medier mødes i ekkokamre; at vi har svært ved at samtale, og at vi har mistet tilliden til de demokratiske institutioner. Det er nogle af konklusionerne i undersøgelsen: ”Indeks for det danske digitale demokrati 2024” (https://www.digmin.dk/digitalisering/ nyheder/nyhedsarkiv/2025/mar/ny-omfattende-undersoegelse-den-digitale-demokratiske-samtale-er-under-pres).
Mange organisationer arbejder systematisk med denne udfordring. Fx We Do Democracy, Nadja Preiss’ samtalesaloner og det mere lokale i Aarhus: Sager der samler. I Fredens Hus i Gellerup har man gennem flere år arbejdet systematisk med at styrke samtalen på tværs af tros- og livssyn, og arbejdet hviler blandt andet på mangeårig dialog mellem muslimer og kristne lokalt i Gellerup.
De sidste par år har jeg sammen med Fredens Hus udviklet et undervisningsforløb med 5. semester på vores 3K-uddannelse (PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation) med fokus på, hvordan får vi viden om og udruster de studerende til at facilitere demokratiske samtaler. I forløbet giver vi de studerende viden om, hvorfor den demokratiske samtale er nødvendig (Hal Koch; Hannah Arendt; Jürgen Habermas m.fl.), giver dem kompetencerne til at facilitere sådanne samtaler og sender dem ud i praksis til højskoleelever, efterskoleelever eller konfirmander for at øve sig i at være samtalefacilitatorer.
Jeg oplever, at de studerende ved at have deltaget i samtaleøvelserne, drøftet øvelserne med hinanden og set på dem udefra med et kritisk blik er bedre rustet til at kunne facilitere samtaleøvelserne ude i praksis. De studerende giver udtryk for, at når de har deltaget i samtaleøvelserne og har faciliteret dem for andre, så er den demokratiske samtale ikke kun øvelser, man kan lire af efter en fast skabelon, nej, den er mere end det: Den er med til at forme dem selv og deltagernes syn på sig selv, den anden og på verden.
På konferencen vil jeg:
1. kort ridse baggrunden for undervisningsforløbet op
2. få deltagerne ud på gulvet til et par samtaleøvelser fra undervisningen
3. facilitere den efterfølgende diskussion med fokus på den demokratiske samtales nødvendighed og dobbeltdidaktikken, som ligger bag.
Deltagerinvolvering
Deltagerne skal ud på gulvet for at deltage i et par samtaleøvelser og efterfølgende diskutere, om denne metode kan være med til at fremme den demokratiske samtale.
Spor 2A - Demokrati, mangfoldighed og samtalen i professionsuddannelserne
– et bud på videnbaseret og praksisnær undervisning på læreruddannelsen og i folkeskole
Dette projekt undersøger, hvordan danskfaget – via et dobbelt didaktisk perspektiv – kan skabe rum for, at studerende og elever arbejder med køn gennem fiktive og faktiske tekster, og at lærerstuderende udvikler egne didaktiske designs med fokus på kønsdiversitet.
Nøgleord: Danskfagets tekster, kønsdiversitet, sundheds- og seksualundervisning, videnbaseret undervisning, mangfoldighed
Bidragsyderne
Line Ulsøe Kær
Lulk@via.dk
Adjunkt
VIA
Læreruddannelsen og Forskningscenter for professionsstudier
Køn og seksualitet fylder i samfundet og i børn og unges liv. I folkeskolen behandles emnet under det obligatoriske fagområde sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som skal integreres fra 0. til 9. klasse. Projekt SEXUS viser, at 18 procent af unge har oplevet manglende kønskonformitet i barndommen, og 43 procent vurderer den modtagne seksualundervisning som lidt eller slet ikke brugbar.
Ifølge Christian Graugaard svækkes undervisningens gennemslagskraft af dens timeløse og tværfaglige status. Mange lærere mangler desuden faglig og pædagogisk viden til at varetage undervisningen. Lærerstuderende tilhører både målgruppen, der har modtaget mangelfuld seksualundervisning, og den gruppe, der skal løfte opgaven i folkeskolen.
Dette projekt undersøger, hvordan danskfaget – via et dobbelt didaktisk perspektiv – kan skabe rum for, at studerende og elever arbejder med køn gennem fiktive og faktiske tekster, og at lærerstuderende udvikler egne didaktiske designs med fokus på kønsdiversitet.
Et teori- og scenariebaseret undervisningsforløb, som jeg udviklede, blev afprøvet i en 6. klasse i Aarhus. Undersøgelsen bygger på artefakter fra elevernes arbejde, interviews, optagelser af faglige samtaler, spørgeskema fra læreren og egne observationsnoter. I næste iteration afprøves forløbet med lærerstuderende, som skal udvikle egne undervisningsforløb. Eleverne udviste øget nuancering i deres opfattelser af køn og større åbenhed over for mangfoldige perspektiver.
På trods af en stigende mængde børne- og ungdomslitteratur med fokus på køns- og seksualitetsdiversitet, viser forskning, at danskfagets læremidler stadig formidler stereotype kønsfremstillinger. Mine resultater peger på, at danskfaget rummer et uforløst potentiale i arbejdet med kønsdiversitet og minoritetsperspektiver. Dette kalder på en gentænkning af fagets (og andre fags) rolle i forhold til kvalificeret seksualundervisning og et inkluderende læringsmiljø.
Referencer
1) Jvf. Butler, J. (2010). Kønsballade: feminisme og subversionen af identitet. Kbh: THP. 2) Projekt Sexus. (2021). Unges seksuelle landskaber. Link
3) Seksualundervisning anno 2023. Link
Deltagerinvolvering
Indledningsvis skaber jeg visninger af plakater, lyd-og billedoptagelser fra projektet, så deltagerne kan opleve nogle af indtrykkene fra afprøvningen af undervisningsforløbet. Vi diskuterer, om, og hvordan, dansk og andre fag kan løfte og bidrage til arbejdet med kønsdiversitet og minoritetsperspektiver i skolen.
Spor 2B
Hvordan kan eksperimenterende rum skabe plads til forskellighed, deltagelse og trivsel?
Hvilke nye muligheder åbner sig, når rum, kunst, leg og æstetiske eksperimenter møder pædagogik og professionspraksis?
Spor 2B - Legende læring og eksperimenterende rum – når forskellighed får plads
Hvordan ændrer de pædagogiske og didaktiske muligheder sig ved, at vi ændrer på et undervisningslokales indretning? Kan vi øge mod til deltagelse og følelse af tryghed?
Nøgleord: Undervisningslokaler, didaktik, tryghed, deltagelsesmuligheder, pædagogik
Bidragsyderne
Linda Greve
Leder
LIGR@via.dk
VIA
Uddannelsesakademi
Sanne Piil Raaghauge
Adjunkt
spra@via.dk
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Marie Kejlskov
Lektor
MKJU@via.dk
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Når vi ændrer indretningen af et undervisningslokale, ændrer vi de didaktiske muligheder. Den hypotese blev testet i et udviklingseksperiment på sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Ved at flytte på borde, stole og tavler og evaluere gennem fokusgruppeinterview og delphie-evaluering, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, undersøgte vi, hvordan studerende responderer på at få deres eget undervisningslokale samt at sidde sammen i grupper frem for på rækker. Der er således tale om en meget lille intervention, som viste sig at have stor betydning for de studerendes tryghed og følelse af tilhør. Det peger på et dilemma mellem på den ene side generiske undervisningslokaler, der er praktiske og velegnede til formidling, og på den anden side lokaler, der fremkalder dialog og samarbejde mellem de studerende og underviseren.
Det er projektets afsæt at undersøge effekten af ommøblering af et lokale ud fra hypotesen: Hvis vi ændrer rummet, ændrer vi didaktikken og pædagogikken, og det medfører tryghed og lyst til fremmøde og aktiv deltagelse.
Hypotesen blev undersøgt ved triangulering. Dels foretog en undervisningsudvikler et semistruktureret fokusinterview med fem randomiseret udvalgte studerende. Dels foretog underviserne delphie-evaluering med hele holdet. Endelig blev øvrige undervisere bedt om at evaluere deres oplevelse af rummet i et spørgeskema. Alle datakilder blev kodet med henblik på hypotesens centrale begreber om tryghed og lyst til aktiv deltagelse og fremmøde.
Projektets resultater viser entydigt, at rummets indretning har betydning for didaktik og pædagogik, og at det opleves som trygt at deltage i undervisningen for de studerende. Af observationerne fremgår, at de studerende interagerer positivt med hinanden og underviseren i lokalet. De studerende tydeliggør i fokusgruppeinterviewet, at de oplever øget lyst til at interagere i dette lokale i modsætning til lokaler, der har den traditionelle opstilling. Ligeledes sætter de uopfordret ord på, at de mødes af en anden pædagogik. Af delphie-evalueringen fremgår, at de studerende oplever at turde deltage i undervisningen, og at de nemt kan se tavlen og underviseren, og at de er mindre forstyrrede af skærme fra de andre studerende i den eksperimenterede bordopstilling.
Deltagerinvolvering
På konferencen præsenterer vi, hvad vi fandt, og ser frem til en drøftelse af, hvordan indretning og didaktik hænger sammen ud fra en række dilemmaer, der viser sig i vores undersøgelse.
Bidragsyder
Anette Boye Koch Docent
abk@via.dk
VIA
Forskningscenter for pædagogik og deltagelse
Hanne Hede Jørgensen
Lektor
hhj@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
Lotte Plesner Kristensen
Lektor
lpkr@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
Jette Schioldan Keller
Lektor jesc@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
Lone Meinecke Madsen
Lektor ldmm@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
Dina Dot Dalsgaard Andersen
Lektor ddda@via.dk
VIA
Pædagoguddannelsen
– trivsel og legedeltagelse i dagtilbud – og undervisning
Hvordan integrerer vi det videnbaserede og praksisnære i pædagoguddannelsen? – med afsæt i erfaringer fra forskningsprojektet TRoLD, hvor forskere, praktikere, studerende og undervisere samarbejder om at skabe praksisnær forskningsviden om børns trivsel, som skal ud at virke i det danske samfund.
Nøgleord: Pædagoguddannelse, børns trivsel, legeeksperimenter, praksisinvolvering, tværfaglighed
TRoLD er et 4-årigt forskningsprojekt (2024-2027), hvor forskere fra VIA, Designskolen, AAU og VIVE samarbejder med pædagoger, forældre og børn fra Horsens Kommune om at udvikle ny viden til praksis om arbejdet med børns trivsel i dagtilbud. Det gør vi med afsæt i en række legeeksperimenter, refleksionsworkshop og undervisningsforløb.
Forholdet mellem børns trivsel og deres deltagelse i leg undersøges i fire delprojekter, som har fokus på børn og pædagogers perspektiver, forældresamarbejde, afprøvning af legeeksperimenter for børn og voksne samt følgeforskning om legeeksperimenters betydning for børns deltagelse og relationer. Design-Based Research (DBR) anvendes som et systematiserende princip til at skabe sammenhæng og transparens mellem projektets overordnede forskningsspørgsmål og de underordnede delprojekter. Motoren er legeeksperimenter, som skabes og udvikles af forskere, pædagoger, undervisere, børn og en designer, og som gøres til genstand for trivselsdrøftelser. Eksperimenternes betydning for børnenes trivsel følges gennem netværkskortlægninger af børns relationer.
Legeeksperimenterne tager udgangspunkt i teori om leg som en stemningspraksis og er desuden inspireret af en række traditionelle, æstetiske fag i pædagogprofessionen (musik, drama, bevægelse, natur, værksted) samt af nyere forskning indenfor legedesigns, som peger på, at skalering og differentiering af materialer i leg øger børn og voksnes deltagelsesmuligheder.
Konkret rammesættes projektets legeeksperimenter som forskellige lege med forskelligt materiale, som afprøves på tværs af dagtilbud. Parallelt gøres de til genstand for tværfaglige refleksioner mellem forskere, pædagoger, forældre, pædagogstuderende og undervisere på pædagoguddannelsen. Det sker med udgangspunkt i observationer og film. Refleksionerne er centreret om børns trivselsudtryk og pædagogers trivselspraksisser med afsæt i en trivselsforståelse, der vægter deltagelse og børnefællesskaber.
Undervisere fra pædagoguddannelsen i Aarhus og Horsens deltager som medforskere i TRoLD. De afholder løbende en række frivillige studiekredse med studerende, ligesom de eksperimenterer med at integrere viden fra TRoLD i deres generelle undervisningsforløb.
Deltagerinvolvering
Her beskrives, hvordan deltagerne inddrages i drøftelserne, som abstractet lægger op til. Præsentationen tager tilhørerne med på en kort rundtur i projekt TRoLD v/Anette og Hanne. Pædagogen Mette deler en TRoLDe-fortælling fra et professionsperspektiv. Dernæst overlades scenen til fire undervisere og medforskere, som begrunder og inviterer deltagerne med i deres undervisning. Lotte og Dina har eksempler med fra de frivillige studiekredse. Lone fra den obligatoriske undervisning. Jette viser os, hvordan de i Horsens arbejder med en videnlegeplads. Efterfølgende bydes deltagerne op til faglig refleksion og diskussion af, hvordan vi integrerer det praksisnære og videnbaserede i vores professionsuddannelser på en meningsfuld og nærværende måde.
Bidragsyderne
Majken Svane Hansen
Lektor mash@via.dk
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Thea Juhl Roloff Clausen
Lektor tjrc@via.dk
VIA
Forskningscenter for pædagogik og deltagelse
Denne præsentation undersøger, hvordan Art Thinking kan fungere som en æstetisk og eksperimenterende tilgang i undervisningen på professionsuddannelser.
Nøgleord: Kunstinspireret didaktik, kuratorrollen i undervisning, æstetiske eksperimenter, smukke problemer, resonans og forestillingsevne
I en tid hvor professionsuddannelser står midt i komplekse samfundsudfordringer, er der behov for didaktiske greb, der kan åbne for kreativitet, tværfaglighed og nye erkendelsesformer. Med inspiration fra samtidskunst, Fluxus og entreprenørskabsdidaktik arbejder vi med skabelse, sansning og forskydning som centrale elementer i læringsprocesser.
Vi tager afsæt i Sylvain Bureau’s Art Thinking-sekvens (Donation, Deviation, Destruction, Drift, Dialogue, Display) og viser, hvordan metoden kan omsættes til praksis gennem kuraterede læringsrum. Her fungerer underviseren ikke som traditionel formidler, men som kurator, der iscenesætter materialer, stemninger og benspænd, der åbner for uforudsigelige erkendelser. Vi dokumenterer erfaringer fra workshops, hvor studerende gennem aliasøvelser, æstetiske benspænd og midlertidige gallerier får mulighed for at undersøge deres faglige problemstillinger som smukke problemer snarere end opgaver, der skal løses.
Resultaterne viser, at denne tilgang styrker de studerendes mod til at eksperimentere og til at stå i det uperfekte og uforudsigelige. Art Thinking inviterer til resonans, hvor både menneskelige og ikke-menneskelige materialiteter bidrager til viden, og hvor læring træder frem som relationel og situeret. Vi argumenterer for, at Art Thinking kan forstås som en epistemologisk position snarere end blot en metode: en praksis, hvor det æstetiske og materielle får plads til at forme professionsfaglig udvikling og social innovation.
Deltagerinvolvering
Præsentationen tilbyder konkrete eksempler på, hvordan Art Thinking kan integreres i professionsuddannelsernes hverdag, og rejser samtidig diskussionen om, hvordan vi som undervisere kan skabe læringsrum, der insisterer på leg, forestillingsevne og forbundethed. Vi afslutter med en fernisering, hvor publikum inviteres til at erfare Art Thinking på egen krop – ikke som et resultat, men som et forslag til verden.
Spor 2C
Hvordan kan refleksion drive læring og faglig dømmekraft i vekseluddannelser? Hvilke modeller og tilgange fremmer progression, professionsidentitet og dialog mellem uddannelse og praksis?
Bidragsyder
Trine Fritzner
Adjunkt
tfj@ucn.dk
UCN
Sundhedsadministrativ koordinator
Lone Lindstrøm Schwartzlose
Lektor
lst@ucn.dk
UCN
Samfund-, eksport-, designog formidlingsuddannelserne
Jannie Schmidt
Lektor
jis@ucn.dk
UCN
Fysioterapeutuddannelsen
Hvordan samarbejdet mellem teoretiske og kliniske undervisere i Professionshøjskolernes vekseluddannelser kan styrke udviklingen af videnbaserede og praksisnære sundhedsuddannelser.
Nøgleord: RPL, grundprincipper, uddannelse, klinisk undervisning, overgang
Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, hvilket nødvendiggør, at dimittender fra sundhedsprofessionelle bacheloruddannelser kan håndtere udfordringer, som ofte kan have flere løsninger afhængig af situationens krav (Horn, et al., 2020). Bacheloruddannelser på Professionshøjskolerne skal således forberede de studerende på fremtidige roller i samfundet ved at udvikle deres faglige kompetencer.
Bundgaard et al. (2023) påpeger, at det overgangschok, som studerende oplever under praktik, kan betragtes som en katalysator for et refleksionspotentiale og understreger behovet for øget opmærksomhed på refleksionsprocessen. Dette aktionsforskningsprojekt undersøger, hvordan samarbejdet mellem teoretiske og kliniske undervisere i Professionshøjskolernes vekseluddannelser kan styrke udviklingen af videnbaserede og praksisnære sundhedsuddannelser.
I projektet deltog teoretiske undervisere samt kliniske undervisere fra fysio- og ergoterapeutuddannelsen. Projektets formål er at analysere anvendelsen af Refleksiv Praksislæring (RPL) (Horn, et al., 2020) som ramme for refleksionsfremmende klinisk undervisning. De kliniske undervisere blev introduceret til RPL og dets seks grundprincipper gennem en workshop, der blev faciliteret i overensstemmelse med disse. Her blev praksisnære cases og strukturerede dialoger anvendt for at engagere de kliniske undervisere i refleksion over læringssitutationer.
Formålet med workshoppen var at styrke de kliniske underviseres evne til at anvende RPL og dermed understøtte de studerendes læring ved at skabe refleksive læringsmiljøer. Den narrative analyse af en refleksiv teamproces viser, at de kliniske undervisere balancerer støtte og ansvar i deres læring. Resultaterne peger på, at anvendelsen af RPL-principper styrker de kliniske underviseres evne til at tilpasse vejledningen til de studerendes parathed, især når de studerende tøver med at engagere sig i praksis.
Refleksion ses som både en kognitiv og praktisk proces, som kræver tilpasningsevne, professionel dømmekraft og sensitivitet. Projektet viser, hvordan samarbejdet mellem teori og praksis understøtter refleksion og bidrager til en mere sammenhængende og videnbaseret professionsuddannelse. Refleksion over RPL’s grundprincipper, i dette tilfælde passende forstyrrelse, dialog og samarbejde, skaber et fælles sprog og en forståelsesramme, der kvalificerer undervisningen og dermed udvikler professionsfaglig dømmekraft.
Bidragsyder
Trine Fritzner
Adjunkt
tfj@ucn.dk
UCN
Sundhedsadministrativ koordinator
Lone Lindstrøm Schwartzlose
Lektor
lst@ucn.dk
UCN
Samfund-, eksport-, designog formidlingsuddannelserne
Jannie Schmidt
Lektor
jis@ucn.dk
UCN
Fysioterapeutuddannelsen
Fra overgangschok til faglig dømmekraft: refleksiv praksislæring i klinisk uddannelse (fortsat)
Referencer
Bundgaard, S. B., Zakaria, A., Bagger, C., & d´Ambrosio, L. (2023). Getting the broom to fly. (M. Georgsen, & L. H. Helverskov, Red.) Proceedings for the European Conference on a reflective practitioner, 199-211. Horn, L. H., Jensen, C. G., Kjærgaard, T., Lukassen, N. B., Sørensen, I. M., Valbak-Andersen, C., & Bundgaard, S. B. (2020). Hvidbog om Refleksiv Praksislæring. Aalborg: Professionshøjskolen UCN.
Deltagerinvolvering
Vi faciliterer en kort proces efter de samme principper, som vi tilrettelagde den beskrevne workshop i artiklen efter – men i miniformat.
Deltagerne skal:
1. Kort reflektere individuelt over en situation med vejledning
2. Tage udgangspunkt i et af de seks grundprincipper og i dialog med sidemakkeren
3. Fælles opsamling (metode afhænger af antal deltagere).
Bidragsyderne
Louise Abildgaard Møller
Adjunkt lmlr@via.dk
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Sanne Pill
Adjunkt
SPRA@via.dk
VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Hvordan kan vi som team arbejde med refleksion som metode til dybdelæring, herunder med fokus på progression i de studerendes kompetence til at reflektere?
Nøgleord: Refleksion, dybdelæring, progression, professionsidentitet
Baggrund
Studielivsundersøgelsen fra 2024 pegede på, at de studerende følte sig udfordret på dybdelæring, hvilket afstedkom, at vi i vores team af undervisere besluttede at arbejde med, hvordan vi kunne understøtte progression i de studerendes kompetence til at reflektere som middel til dybdelæring.
Allerede fra 1. semester og hele vejen op gennem uddannelsen er refleksion et nøglebegreb i de kriterier, som de sygeplejerskestuderendes vurderes ud fra. I uddannelsens forskellige dokumenter møder vi begrebet ’refleksion’ i 80 forskellige udlægninger. I bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje lægges der afgørende vægt på, at den færdiguddannede sygeplejerske skal have viden om færdigheder og kompetencer til at reflektere i og over praksis.
Undersøgelsesspørgsmål
Hvordan kan vi som team arbejde med refleksion som metode til dybdelæring, herunder med fokus på progression i de studerendes kompetence til at reflektere?
Metode
Vi har med udgangspunkt i et teoretisk perspektiv omhandlende kritisk refleksion udviklet en definition på refleksion, samt et refleksionsværktøj. Vi har arbejdet målrettet med at se på semesterets læringsudbytter, og hvordan modellen kan understøtte progression i de studerendes kompetencer til at reflektere.
Deltagerinvolvering
Formidling
På konferencen vil vi kort præsentere baggrund og arbejdet med at udvikle modellen. Dernæst vil vi præsentere modellen og lægge op til at tilhørerne indgår i en refleksionsseance, hvor vi tager udgangspunkt i en medbragt case. I vores formidling vil vi inddrage en fysisk model som det eneste visuelle indslag.
Spor 2C - Refleksion som drivkraft for læring i vekseluddannelse
Hvordan kan refleksion understøtte livslang læring og udvikling af professionsidentitet i professionsuddannelser?
Nøgleord: Livslang læring, professionsidentitet, refleksiv praksis, dialogisk refleksion, professionsudvikling
Bidragsyder
Stine Bylin Bundgaard Lektor, ph.d. sib@ucn.dk UCN
Center for In- og eksklusion i pædagogisk praksis og Center for professionsudvikling
Livslang læring kan beskrives som en kontinuerlig bevægelse gennem et komplekst og dynamisk læringslandskab, hvor individet deltager i forskellige praksisfællesskaber og meningsfulde læringssituationer (UNESCO, 2023; Wenger-Trayner & Wenger-Trayner, 2020). I dette landskab fremstår læring ikke som en lineær akkumulering af viden, men som en deltagelsesproces, hvor identitet formes og forhandles i samspil med konteksten. Refleksion fremstår her som en central mekanisme, der muliggør bevægelse og transformation i en vedblivende læringsproces.
Professionsuddannelser er karakteriseret ved deres tætte kobling til praksis og deres formål om at kvalificere fagprofessionelle til at navigere i komplekse og omskiftelige arbejdsliv. I denne kontekst præsenteres en model, der placerer refleksion som en nøglekomponent i livslang læring og udvikling af professionsidentitet.
Modellen består af fire elementer – sansning, idealer, identitet og handling – og er udviklet og afprøvet på studerende på henholdsvis Pædagoguddannelsen og på Diplom i Ledelse og bygger på en forståelse af professionsidentitet som et relationelt og dynamisk begreb (Bundgaard & Johanson 2023; Reissner & Armitage-Chan, 2024), der formes i spændingsfeltet mellem individets erfaringer, værdier og idealer og de krav og forventninger, der møder den studerende i praksis.
Ved systematisk at arbejde med sansning – det umiddelbare møde med praksis –og koble dette til idealer og værdier, etableres et refleksionsrum, hvor identitet kan udforskes og forhandles (Schön, 1983). Dette fører til handlinger, der er forankret i både den enkeltes professionelle dømmekraft og i fællesskabets praksis.
Refleksion skal ikke forstås som en isoleret, individuel aktivitet, men som en dialogisk og kontekstuel proces, der foregår både indadtil og i samspil med andre (Mezirow, 1991; Biesta, 2010). Nyere forskning fremhæver vigtigheden af at udvikle refleksiv praksis som en integreret del af professionsuddannelserne med fokus på både kognitive, emotionelle og somatiske dimensioner (Harvey et al., 2025). Modellen inviterer til didaktiske greb, der understøtter både indre og ydre dialog – mellem sansning og idealer, mellem identitet og handling – og bidrager dermed til en læringsproces, der rækker ud over det enkelte undervisningsforløb og ind i det professionelle liv.
Deltagerinvolvering
Deltagerne inviteres til dialog med afsæt i modellen og dens anvendelse til at skabe praksisnære professionsuddannelser. Derudover diskuteres fremtidens professionsuddannelser med blik for potentialet i refleksion og udforskende praksis som det, der skaber fremdrift og forbinder uddannelse med professionel praksis.
Spor 2D
Hvordan kan simuleret praksis, læringsspil og praksisnære forløb åbne nye perspektiver på professionen og styrke professionsidentitet? Og hvordan kan undervisning og simulation hjælpe studerende med tvivl, selvindsigt og forebyggelse af imposter-syndrom?
Bidragsyder
Sanne Fuglsang Nyquist Lektor
sany@via.dk VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Christine Tram Widmer Lektor
chtr@via.dk VIA
Sygeplejerskeuddannelsen
Hvordan kan en bred forståelse af simulation anvendes som didaktisk model i VIA sygeplejerskeuddannelsen.
Nøgleord: Praksisnær simulation, undervisningsforløb, fagintegration, professionel identitet, simulationsdidaktik
Sygeplejerskeuddannelsen står overfor en reform med fokus på praksisnær simulation.
I den kontekst har vi på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus på 5. semester i akut, kritisk og kompleks sygepleje udviklet et simulationsdidaktisk fagintegrerende undervisningsforløb.
I fagene sygepleje samt organisation, ledelse og jura sætter vi fokus på hjerte-lunge-redning (HLR), mod og prioritering i et simulationsbaseret læringsforløb, hvor digitale teknologier, spilbaseret læring og klassisk simulation kombineres med formålet om at styrke udviklingen af de studerendes professionelle identitet som sygeplejerske.
Forløbet indledes med to lektioner i sygepleje omhandlende mod og prioritering. Her ‘udsættes’ de studerende for in situ simuleret hjertestop. Herefter følger to lektioner i faget organisation, ledelse og jura omhandlende prioritering, delegering og teamsamarbejde. Disse efterfølges af to lektioners færdighedstræning af HLR gennem VR, hvor de studerende samtidig arbejder med brætspillet Decision Point.
Lige inden fullscale scenarieafviklingen briefes de studerende ud fra rammer, kompetencer samt et teknisk og ikke-teknisk læringsmål, som knytter sig til undervisningsforløbets overordnede læringsmål. Det gøres tydeligt i briefingen, at de studerende indgår med de kompetencer, de på det givne tidspunkt har, og at de ikke forventes at kunne agere som sygeplejerske, men som sygeplejestuderende, der er ved at udvikle sig til at blive sygeplejerske.
Dernæst afvikles to lektioner med fullscale simulation i tre stationer med hver deres både tekniske og ikke-tekniske læringsmål. Fullscale scenariet er bygget op efter en scenarieskabelon, som varierer alt efter, hvilket fag, der er repræsenteret på stationen. Casen er dog enslydende. Der anvendes simulationsmodeller eller figuranter i scenariet alt efter læringsmålene.
I forlængelse af scenariet anvendes CORE-modellen som et debriefingværktøj. Afslutningsvis afvikles et to lektioners sygeplejefagligt refleksionsværksted, hvor undervisningsforløbets læringsmål drøftes i sin helhed. Undervisningsforløbet illustrerer, hvordan simulation kan tænkes som et fagintegrerende sammenhængende læringsforløb med varierende processer, metoder og teknologier – men kan det siges alt sammen at være simulation, eller er det bare fun and games?
Deltagerinvolvering
Deltagerne vil i 20 minutter bevæge sig rundt mellem tre stationer:
1. VR-træning og Decision Point-brætspillet
2. Scenarieskabelonen og eksempler fra fullscale simulation
3. CORE-modellen og det sygeplejefaglige refleksionsværksted.
Efter den aktive del samles vi til en fælles 20 minutters drøftelse af, hvad simulation egentlig er, hvilke processer/læringsformer det kan omfatte, samt hvordan en bred simulationsdefinition kan implementeres på professionsuddannelserne og bidrage til udviklingen af de studerendes professionelle identitet.
Bidragsyderne
Annette Mollerup
Lektor, ph.d. amol@ucdiakonissen.dk
UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen
Anne-Katrine Rønn Mathiasen Lektor akma@ucdiakonissen.dk
UC Diakonissestiftelsen
Sygeplejerskeuddannelsen
– klinisk lederskab som bordsimulation
Hvordan kan vi facilitere læring i og om begrebet klinisk lederskab, der kan opleves som abstrakt, og som beskrives som en ’flydende betegner’ med forskellig form afhængigt af kontekst?
Nøgleord: Klinisk lederskab, det borgerlige sundhedsvæsen, læringsspil, bordsimulation, sygeplejerskeuddannelsen
Hvordan kan vi, i det teoretiske læringsrum, undervise i klinisk lederskab, der efterspørges i praksisfeltet, når det er en kompetence, der bygger på viden og udvikles med erfaring? Og hvordan kan vi skabe plads for repetition og refleksion i en uddannelse, der har stoftrængsel? Og ikke mindst, hvordan skaber vi interesse og motivation blandt kommende sygeplejersker til at arbejde i det borgernære sundhedsvæsen, som det kan være svært at rekruttere til?
I vores workshop præsenterer vi et selvudviklet brætspil, som bruges på 4. semester af UC Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse, hvor semestertemaet er ’klinisk lederskab’. Læringsspillet bruger en spilleplade med vejkort over en fiktiv by og en række kort med otte borgersituationer, der er knyttet til en given adresse. Til en start udarbejder deltagerne en køreliste med rækkefølge af besøg hos borgere, baseret på viden om borgeres sygdomstilstand og behov for sygepleje, under hensyntagen til geografi og dermed til ressourcer. Deltagere bevæger sig rundt med brug af held (en terning) og viden (svar på faktabaserede spørgsmålskort), og ved ankomst til borger mødes deltagere af en uforudset udfordring. Efter refleksion i teamet dokumenteres den kliniske beslutning, og turen går mod næste borger på kørelisten. Deltagerne spiller som små teams à to til tre mod et andet team, det vil sige i mindre grupper. Det gør det trygt at arbejde med repetition af viden om fx anatomi/fysiologi, sygdomslære, sygepleje og jura, samtidig med at der er et konkurrenceelement, der understøtter deltageraktivitet.
Afslutningsvis samles op i plenum, herunder med undervisernes bud på best practice i forhold til prioritering og beslutning ved de aktuelle borgersituationer. De studerende rater generelt læringsspillet til en score på seks på en skala fra et (= håbløst) til syv (= super). Kvalitativt har studerendes evaluering frembragt citater som “dejlig måde at få genopfrisket teori på”, “passende antal lektioner og fint med opsamling til sidst”, “godt initiativ – mere af den slags,” og “det handler jo ikke om at vinde, men om læring”. Læringsspillet kan rekvireres omkostningsfrit ved henvendelse til spiludvikler.
Deltagerinvolvering
I workshoppen Velkommen til min undervisning inviteres deltagerne til at afprøve nogle elementer af læringsspillet, som i undervisningssammenhænge afvikles over tre lektioner. Samtidig lægger vi op til en dialog om, hvordan og hvorfor et sådant spil kan bidrage til læring, og i hvor høj grad det kræver facilitatorer (undervisere) med stor klinisk erfaring.
Bidragsyder
Birgitte Woge Nielsen
Underviser
bin@via.dk
VIA
Fysioterapiuddannelse
Helle Højsgaard
Underviser
heho@via.dk
VIA
Fysioterapiuddannelse
Hvordan kan professionsuddannelser støtte studerende i at udvikle en stærk professionsidentitet? Hvordan håndteres faglig og personlig tvivl hos studerende – både i undervisning og praktik? Hvordan kan professionsuddannelser forebygge impostor-syndrom og understøtte selvindsigt?
Nøgleord: Professionsidentitet, professionsdannelse, studentertrivsel, imposter-syndrom, refleksionspraksis
Dig og din profession Faget Dig og din profession på VIA Fysioterapeutuddannelsen sætter den enkelte studerende i centrum og arbejder med personlige drømme, identitet og modet til at tage næste skridt i sin professionelle udvikling (Nielsen, 2024; Hooly 2025). Som studerende kan man opleve tvivl, kedsomhed, manglende tilknytning og usikkerhed i forhold til faglighed. Derfor er der behov for selvrefleksion og personlig retning, som et væsentligt element i udviklingen af en stærk professionsidentitet. Tvivlen kan opstå i praktikkerne, som typisk foregår i primær- og sekundærsektoren, og som dermed risikerer at give et snævert billede af professionens bredde. Den kan også opstå i undervisningen, hvor enkelte fag opleves som vanskelige eller uvedkommende. Ifølge rapporten “Et nyt perspektiv på faglige og sociale aspekter af studielivet” fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser tvivlen sig også, når de sociale miljøer på uddannelsen ikke fungerer, og den studerende mangler oplevelsen af tilhørsforhold og fællesskab. Derudover kan studerende opleve tvivl om egne evner, særligt i mødet med mennesker i sårbare livssituationer. At kunne undersøge, behandle og kommunikere professionelt kræver både faglig og personlig indsigt. Denne kompleksitet kan føre til impostorsyndrom – en følelse af ikke at være kompetent nok til rollen som professionel.
Faget er struktureret med forskellige tematikker på tværs af semestre: 2. semester: Introduktion til pjecen “Dig og din profession”, hvor de studerende får viden om de forskellige tilbud både på VIA. Samtidig arbejder de med personlighedsprofilen E-stimate i studiegrupper, hvor målet er både at styrke selvindsigt og værdien ved studiegrupperne.
3. semester: Professionens bredde og videreuddannelsesmuligheder præsenteres, og ældre studerende inviteres til at dele erfaringer fra de aktiviteter, de deltager i på VIA. Derudover inddrages et Visionboost-forløb – en struktureret refleksionsproces, hvor de studerende arbejder med deres drømme, overvejelser om hvem de er, og hvad deres næste bedste skridt kunne være.
6. semester: De studerende præsenteres for fysioterapeuter med mere utraditionelle karriereveje og får inspiration til overgangen til arbejdslivet. Individuelle Visionboosts hjælper med at oversætte professionen til egne fremtidsønsker.
Faget Dig og din profession er et bud på, hvordan professionsuddannelser kan styrke professionsidentitet, trivsel og faglig udvikling gennem en kombination af vidensbaserede metoder og praksisnære refleksionsrum.
Deltagerinvolvering
Kort introduktion til faget Dig og din profession, efterfulgt af en interaktiv præsentation af Visionboost og arbejdet med E-stimate-profiler. Deltagerne får mulighed for selv at afprøve udvalgte elementer og indgå i dialog om metodernes værdi og anvendelighed i professionsuddannelser.
Spor 2E
‘Når jeg udøver min profession...’
Er oplevelser og erfaringer i praksis et springbræt eller en stopklods for studerende – og hvad kræver det at håndtere dilemmaer og dømmekraft i vejledning og praksis for studerende og professionsuddannere?
Bidragsyder
Lena Hohwü
Lektor
lhoh@via.dk
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Camilla Armstrong Gjedde
Lektor
caag@via.dk
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
– springbræt eller stopklods for inklusion i velfærdsprofessionerne?
At undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret psykisk funktionsnedsættelse og oplevelser af læringsmiljø i praktik samt uddannelsesmæssigt tilhørsforhold.
Nøgleord: Psykisk funktionsnedsættelse, praktik, læringsmiljø, uddannelsesmæssigt tilhørsforhold, Danmarks Studieundersøgelse
Studerende med psykisk funktionsnedsættelse udgør op mod en femtedel af studerende på professionsuddannelserne (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022). Sammenlignet med deres medstuderende udtrykker de oftere bekymring for deres fremtidige arbejdsliv, føler sig mindre rustede til job samt oplever større vanskeligheder med at opnå og fastholde beskæftigelse efter endt uddannelse (Uddannelsesog Forskningsstyrelsen, 2022; Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed, 2022). Flere studerende er desuden i tvivl om, hvorvidt de bør nævne deres funktionsnedsættelse i uddannelses- og jobkontekst af frygt for stigmatisering (Søbjerg et al., 2018).
De fire velfærdsprofessioner – pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver – stiller høje krav til følelsesmæssig robusthed, relationel kompetence og evnen til at håndtere komplekse arbejdssituationer (Framke et al., 2021). Disse krav møder de studerende allerede i deres praktik, hvilket kan bidrage til faglig og personlig afklaring af blandt andet deres dobbeltposition som klient og professionel samt til udvikling af mestringsstrategier og selvtillid (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022; Grønkjær, Timmermann & Dennig, 2020). Samtidig indikerer fund, at praktikken kan opleves som udmattende eller ekskluderende, hvis støttebehov ikke adresseres eller imødekommes på en relevant måde (Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed, 2022).
Der mangler imidlertid viden, der sammenligner studerende med og uden psykisk funktionsnedsættelse. Oplægget præsenterer resultater fra analyser af data fra Danmarks Studieundersøgelse (2023), som gennemføres hvert andet år blandt studerende på videregående uddannelser. I undersøgelsen deltog 9.786 studerende fra VIA University College (svarprocent 53 procent); heraf 6.712 med praktikbaggrund. Logistisk regression anvendes til at undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret psykisk funktionsnedsættelse og oplevelser af læringsmiljø i praktik samt uddannelsesmæssigt tilhørsforhold. Foreløbige resultater indikerer, at studerende med psykisk funktionsnedsættelse i lavere grad vurderer praktikmiljøet som positivt og oplever lavere tilhørsforhold. Yderligere peger resultaterne på forskelle mellem de fire velfærdsuddannelser.
Deltagerinvolvering
Oplægget bidrager med viden om et underbelyst felt i professionsforskningen og inviterer til diskussion af, hvordan praktik og uddannelse i samspil kan understøtte mere inkluderende og bæredygtige overgange – med betydning for både rekruttering, trivsel og fastholdelse i velfærdsprofessionerne.
Bidragsyder
Line Asp Hansen
Lektor
liah@via.dk
VIA UC
Efter- og videreuddannelse og Forskningscenter for professionsstudier
Birgitte Lund Nielsen
Forskningsleder, docent, ph.d. bln@via.dk
VIA
Forskningscenter for professionsstudier
Signe Herbers Poulsen
Pædagogisk konsulent, ph.d. spou@via.dk
VIA
Efter- og videreuddannelse og Forskningscenter for professionsstudier
Christina Madsen
Lektor, ph.d. chma@via.dk
VIA
Efter- og videreuddannelse og forskningscenter for professionsstudier
– praksisnært og meningsfuldt, men ikke en uddannelse for alle
Hvilke udfordringer og muligheder i modeller for skolebaseret læreruddannelse fremhæves af de deltagende aktører fra de to cases med henholdsvis traineemodel og netbaseret (merit) uddannelse?
Nøgleord: Læreruddannelse, praksisbaseret, skolebaseret, teori og praksis, trainee
I VIAs læreruddannelse udvikles p.t. nye uddannelsesmodeller og profileringer både i den ordinære uddannelse (fx integreret praktik og øget praksisbasering i relation til nyeste reform) og i trainee og meritmodeller – blandt andet i reaktion på faldende ungdomsårgange og vigende søgning fx i Midt- og Vestjylland. Med afsæt i teoretiske perspektiver på praksisbaseret læreruddannelse præsenteres en analyse af data fra tre gruppeinterviews fra to cases med henholdsvis traineemodel og netbaseret (merit)uddannelse. I begge cases med studerende, der også har arbejde på en skole. Målet er at undersøge, hvilke udfordringer og muligheder dette giver anledning til.
Data er fra første fase i en longitudinel undersøgelse, hvor et hold lærertrainees blandt andet følges over tid, og hvor der sættes fokus på systemiske faktorer relateret til samarbejde om læreruddannelse med kommuner og lokale aktører. På konferencen præsenteres data fra de tre interviews, analyseret gennem refleksiv tematisk analyse.
Interviews fra traineemodellen viser styrker og muligheder i forhold til:
1) praksisnær og meningsfuld læring
2) motivation og målrettethed 3) styrket professionsidentitet og kollegial integration.
Som trainee kan man bidrage til udvikling og med nye vinkler både på uddannelsen og skolen. Udfordringer handler om prioritering af tid, med balance mellem arenaerne socialt, fagligt og praktisk. Interviewpersonerne peger på, at man skal være gjort af noget særligt socialt og passe ind i både studiemiljø og på arbejdspladsen: ”For mig personligt er det en rigtig god læreruddannelse. Men det er ikke en læreruddannelse for alle.”
Der er lignende positive muligheder, men også udfordringer for net/merit-studerende med arbejde på en skole, blandt andet kan balance mellem uddannelse og job resultere i overbelastning og dårlig samvittighed. Herudover er der på merituddannelsen en barriere i form af egenbetaling, som har betydning for balance mellem engagement på uddannelsen og forpligtelsen i lærerjobbet. Overordnet set giver de praksisbaserede uddannelsesmodeller mulighed for at tiltrække andre typer studerende, da de tilbyder en kombination mellem praksis og uddannelse, der appellerer til studerende, der er ‘et andet sted i livet’. Samtidigt indikerer de indledende interviews, at der er behov for nye former for mentoring og støtte på begge arenaer og for anerkendelse af de konkrete erfaringer og bidrag. Den ny viden fra forskningsprojektet om professionsuddannelse tæt på praksis kan også informere tilgange i ordinær uddannelse.
Deltagerinvolvering
Deltagerne inviteres til en fælles refleksion om udfordringer og potentialer (organisatorisk, relationelt og fagligt) i den praksisbaserede læreruddannelse. Det vil ske med en styret dialog i både små grupper og plenum.
Spor 2F
Hvordan kan didaktiske greb som peerfeedback og problembaseret læring styrke læringsfællesskaber og medskabelse i studerendes læreproces? Og hvordan gør vi professionsdidaktik til et pejlemærke i uddannelsesudvikling?
Bidragsyderne
Thomas Würtz Jensen
Lektor tjen@via.dk
VIA
Bandagistuddannelsen
William Sloth
Lektor wisl@via.dk
VIA
Bandagistuddannelsen
Marie Mølmer
Læge, underviser mmom@via.dk
VIA
Bandagistuddannelsen
Christina Erikstrup
Bandagist, underviser ceri@via.dk
VIA
Bandagistuddannelsen
Stine Ekholm
Bandagist, underviser sekh@via.dk
VIA
Bandagistuddannelsen
Lars Henrik Larsen
Uddannelsesleder
larl@via-dk
VIA
Bandagistuddannelsen
Hvilken rolle spiller det didaktiske grundlag for Bandagistuddannelsen? Hvordan udvikles Bandagistuddannelsen på et didaktisk grundlag? Hvilken betydning får det didaktiske grundlag og didaktikken for studerende på Bandagistuddannelsen?
Nøgleord: Didaktik, læring, problembasering, involvering, læringsfællesskaber
VIAs nye og Danmarks eneste bandagistuddannelse er målrettet mod kompetencer til at undersøge, designe, udvikle og producere kropsbårne hjælpemidler, ortoser og proteser. Videngrundlaget er et krydsfelt mellem sundhedsprofessionelle roller, ingeniørvidenskabelig viden og teknologisk og håndværksmæssig viden, færdigheder og kompetencer i tæt samspil med viden, erfaringer og metoder fra bandagistprofession og -branche. Uddannelsesforskningen highlighter motivation som væsentlig ingrediens i læringsprocesser. Mange studerende på sundhedsuddannelserne vælger uddannelse for at ’være med til at gøre en forskel’, men både indre og ydre faktorer kan påvirke motivationen, herunder generel trivsel og oplevelse af pres.
Bandagistuddannelsen er udviklet på et didaktisk grundlag med studerende og læring i centrum og særligt fokus på klinisk praksis, sammenhængskraft, motivation og trivsel. Den didaktiske ambition er at skabe et sammenhængende læringsmiljø, hvor undervisere designer didaktiske rammer og fungerer som læringsfacilitatorer med tæt involvering af studerende. Målet er at understøtte læring og trivsel og uddanne med ambitionen om, at bandagister er kompetente, både i daglige kliniske opgaver og i professionsudvikling gennem problemløsning af kendte og ukendte problemstillinger. Det kræver både metodisk bevidsthed og stærke færdigheder i en praksisnær ramme og en stærk professionsidentitet og fagligt mod. Uddannelsen involverer derfor studerende i både uddannelsesudvikling og udviklingen af rammerne omkring uddannelsen.
Den didaktiske ramme bygger på problembaseret læring med virkelige problemstillinger og borgere, både i uddannelsesudvikling og studerendes individuelle og fælles læringsaktiviteter. Læringen af praktiske færdigheder suppleres med værkstedsdidaktik og mesterlære. Studerende involveres løbende i tilpasning af de didaktiske rammer og rammesætningen af hverdagen. Nøgleordene er tilstedeværelse og deltagelse. Studerende har derfor kontrakt om tilgængelighed for hinanden og for læringsaktiviteter fra 8-16 og der er 24/7 adgang til værksteder og laboratorier. Data og erfaringer fra uddannelsens første år viser, at den didaktiske rammesætning og dens centrale placering for hele uddannelsen understøtter en stærk fælles didaktisk udvikling i underviserteamet. Bandagiststuderende er meget motiverede, udvikler stærk professionsidentitet, har stor ansvarlighed for uddannelsen og hinanden, og læringspotentialet udfoldes i høj grad på alle niveauer.
Se og hør mere om uddannelsen på www.youtube.com/watch?v=114konYL1Fg.
Deltagerinvolvering
Deltagerne involveres gennem workshop, hvor de selv skal udvikle en begrundet didaktisk ramme for udvalgte konkrete emner og problemstillinger.
Bidragsyder
Gitte Bek Andersen
Gba@via.dk
Lektor
VIA
Fysioterapeutuddannelsen
Vi ved, at feedback og peerfeedback er stærke redskaber til at øge studerendes læring og deltagelse, hvis det instrueres og faciliteres grundigt af underviseren. Der er gode principper for, hvordan og hvad vi skal gøre. Men et er principper på papiret, noget andet er at få det til at leve og virke i praksis.
Nøgleord: Peerfeedback, selvevaluering, medskabende i egen læreproces, tydelig stilladsering, forberedelse af feedback
Vi ved, at feedback er et af de mest effektive redskaber til at øge studerendes læring og faglige præstationer (Wisniewski et al., 2020; Hattie, 2009). Når vi også ved, at studerende lærer mere af at give end at få feedback (Nicol et al., 2014; Armengol-Asparó et al., 2022), og at kompetencen til selvevaluering udvikles ved at forberede feedback som giver (Müllen, R., 2019), er det oplagt at arbejde med peerfeedback som et didaktisk greb i undervisningen. Men hvis peerfeedback skal have værdi, kræver det, at den instrueres, faciliteres og stilladseres meget tydeligt af underviseren (Müllen, 2019; Hvass & Heger, 2018).
Jeg har i min deltagelse i lektorlaboratorie (2023) og stipendie (2024/25) fra VIA Uddannelsesakademi arbejdet med peerfeedback som et didaktisk greb i min undervisning. Her har jeg gennem flere studier, fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelse med de studerende erfaret, at det især er fem kompetencer, som de studerende skal mestre, når der arbejdes med peerfeedback:
1. En bevidsthed om at det er emotionelt at gå ind i peerfeedback rollen.
2. En åbenhed overfor sine medstuderende/andre – at ville indgå i peerfeedback.
3. En bevidsthed hos de studerende om at de er medskabende i deres egen læreproces.
4. At tro på egne evner (self-efficacy) for at turde. Her er stilladsering meget vigtig.
5. At forstå læringspotentialet i at forberede feedback og evnen til at selvevaluere.
I inviteres ind i mit underviserrum, hvor jeg vil præsentere, hvordan jeg stilladserer og anvender principperne for peerfeedback i min praksis. Jeg har haft fokus på de fem kompetencer, for at skabe læring og støtte de studerende i selvevaluering. De studerendes tilkendegivelser og mine refleksioner er, at når det lykkes, så øges de studerendes evne til at fordybe sig i teorier og færdigheder. De bliver også medskabende og mere aktive i den læreproces, der handler om at kunne selvevaluere. En kompetence de netop skal bruge som færdiguddannede professionsudøvere.
Deltagerinvolvering
Jeg vil lægge op til en diskussion med deltagerne om følgende tre spørgsmål. Før dette vil jeg bede deltagerne om at tænke på eget forløb, hvor de har anvendt peerfeedback.
1. Hvordan kan vi træne de studerendes evne til selvevaluering ved at arbejde med peerfeedback?
2. Hvordan kan studiegruppen være et sted at øve sig i peerfeedback og selvevaluering?
3. Kan peerfeedback være et bud på et af de didaktiske greb, vi kan anvende i en løsning på differentieret undervisning?
Bidragsyderne
Pia Rose Böwadt
Docent
prb@kp.dk
KP
Læreruddannelsen
Lene Cicilie Storgaard
Docent
lsb@kp.dk
KP
Læreruddannelsen
Hvilke forståelser af en læreruddannelsesdidaktik møder vi hos underviserne på læreruddannelsen, og hvordan kan disse forståelser bidrage til udvikling af læreruddannelsesdidaktik?
Nøgleord: Læreruddannelsesdidaktik, andenordensdidaktik, læreruddannere
Begrebet læreruddannelsesdidaktik er relativt nyt. Først inden for de sidste ti år er forskere, læreruddannere og ledere for alvor begyndt at anvende det. På Københavns Professionshøjskole undersøger vi, hvad undervisere forstår ved begrebet, og hvad en overordnet didaktik for uddannelsen kan bidrage med. Undersøgelsen baserer sig på syv fokusgruppeinterviews med 22 informanter samlet i fagklynger.
Forskningsspørgsmål Hvilke forståelser af en læreruddannelsesdidaktik møder vi hos underviserne på læreruddannelsen, og hvordan kan disse forståelser bidrage til udvikling af læreruddannelsesdidaktik?
Metode
Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews og kodning ud fra indholdsanalyse (Hsieh & Shannon, 2005).
Tentative fund
Begrebet anvendes med en vis indforståethed, som noget alle gør. Det forstås meget bredt, og der er ikke enighed om, hvad det vil sige at udøve læreruddannelsesdidaktik. Det samme gør sig gældende med begrebet andenordensdidaktik, der ligeledes forstås meget bredt.
Diskussion
Læreruddannere er en heterogen gruppe (Dengerink et al., 2015; Angelo, 2016), der arbejder i forskellige fag. Fagene baserer sig på vidt forskellige fagtraditioner og videnskabsteoretiske grundlag, og disse traditioner og kulturer bringes med ind i uddannelsen gennem undervisernes egne uddannelser. Nogle undervisere kommer alene fra akademia, og andre har en baggrund i skolen. Med Bernsteins begreber har læreruddannelsen en svag rammesætning, hvilket gør det vanskeligt at anvende et præcist og fælles fagsprog, fordi man ikke har en fælles videnbase, forståelse og uddannelsesbaggrund (Afdal 2012). Hvilke konsekvenser har det for at kunne tale om læreruddannelsesdidaktik?
Referencer
Afdal, H. (2012): Knowledge in teacher education curricula: examining differences between a researchbased program and a general professional program. Nordic Studies in Education, 32. Angelo, E. (2016).
Lærerutdannerens profesjonsforståelse En innfallsvinkel til å profesjonalisere lærerutdannerfeltet.
Acta Didactica Norge, 10(2) Dengerink, J.; Lunenberg, M. & Korthagen, F. (2015).
The Professional Teacher Educator: Six Roles. Beiträge zur Lehrerinnen und Lehrerbildung 33(3).
Hsieh, H.-F. & Shannon, S. E. (2005).
Three Approaches to Qualitative Content Analysis. Qualitative Health Research 15: 1277-1288.Oettingen, A. v. & Jensen, E. (2017).
Hvad skal en læreruddanner vide og kunne for at uddanne lærere? Paideia 13.
Deltagerinvolvering
Deltagerne inviteres til at drøfte spørgsmålet: Hvordan vi kan tale om fælles læreruddannelsesdidaktik, når uddannelsen hviler på et heterogent videngrundlag?
Få viden til at vælge
VIA University College