Jordskredsvalget 1894 i Hjørring af Lone Venderby
I 1894 gik verden af lave i købstaden Hjørring. Der udspillede sig et politisk drama, hvor byens jævne folk begyndte at kræve politisk indflydelse, og magtfulde mænd blev rystet i deres grundvold. Det var byrådsvalget, der blev afholdt d. 4. januar 1894, som fik sindene i købstaden til at koge. Der var nemlig tale om noget af en valggyser, som endte med en jordskredssejr til oppositionen. Konsekvensen heraf blev, at flere af de tidligere byrådsmedlemmer, der i de foregående perioder nærmest havde været en selvfølgelig del af rådhussalen, blev udskiftet med nye kræfter. Det opsigtsvækkende resultat fik overraskende følger, for kort efter valget indgik der en klage over procedurerne på valgdagen og i særdeleshed over valget af oppositionens kandidat,
48
købmand Adolph Andersen. Det er dette noget usædvanlige forløb, som jeg her vil forsøge at kaste lidt lys over.
Det politiske landskab i slutningen af 1800-tallet På dette tidspunkt var de politiske partier stadig i deres spæde år, og i Hjørring var der i lang tid ikke nogen nævneværdig politisk debat, idet byrådet udelukkende var hjemsted for samfundets førende borgere, der nærmest per automatik tilhørte det konservative parti, Højre. Fra 1870’erne og frem opstod der en ny politisk bevidsthed, og der var nu grobund for politiske partier, der byggede på forskellige ideologiske grundlag. Forandringens vinde blæste dog først og fremmest i København, for som i mange af livets andre
forhold hænger gamle vaner og overbevisninger godt fast, så der skulle gå et par årtier, før disse strømninger for alvor bed sig fast i Hjørring. Indtil 1890’erne blev der således ikke sat mange spørgsmålstegn ved, at det var byens ansete mænd, der også beklædte de vigtigste politiske poster, og valgdeltagelsen til byrådsvalgene var meget lav. Men i årene op til valget i 1894 begyndte arbejderne at røre på sig, og Hjørring Liberale Forening og Arbejdersamfundet begyndte at få vind i sejlene. De dannede sammen en fælles valgliste, og for første gang fandtes der en reel opposition til partiet Højre. Ved valget i 1894 kom striden mellem det gamle Højre og de nye liberale strømninger i høj grad til at manifestere sig i kampen om specielt én af pladserne i