The Extra Mile 01.25

Page 1


EXTRA MILE The

TEMA : BÆREDYGTIGHED

8

Vi tænker hele tiden over, hvordan vi kan gøre en forskel

Hos Dyrlæge Mikkelsen er den grønne agenda det aktive valg.

16

Dyrlæge skal forme Vetnordics fremtid

Britt Ingvertsen er ny CEO for Vetnordic.

22 Når trivsel og arbejdsglæde også er bæredygtigt

På Randers Dyrehospital handler klinikkens fokus på bæredygtighed ikke kun om grøn omstilling.

Bodysuit til kat

Designet specielt til postoperativ pleje af katte.

Lavet af økologisk bomuld (93%) og elastan (7%)

der giver katten optimal beskyttelse uden at gå på kompromis med komforten.

Fås i 4 størrelser:

Lynlås på rygstykket gør det nemt at montere bodysuiten på katten

til katte

Et beskyttende kantbånd under lynlåsen sørger for at skåne kattens pels ved brug.

Bagstykket lukkes let med trykknapper for en god pasform

Forstærket stof ved haleåbningen og bløde ribkanter ved hals, for- og bagben for ekstra komfort og holdbarhed.

Varenr Str Antal Pris

21237 XS - Ryglængde 25 cm 1 Stk Kr 93,00

21238 S - Ryglængde 30 cm 1 Stk Kr 93,00

21239 M - Ryglængde 35 cm 1 Stk Kr 93,00

21240 L - Ryglængde 40 cm 1 Stk Kr 93,00

Økologisk Bomuld

Soft Collar til katte og små hunde

Komfortabel beskyttelseskrave til katte og små hunde.

Nem at justere for optimal pasform

Lavet af blødt og vandafvisende materiale

Varenr Str Mål Antal Pris

21668 Onesize 14 cm 10 Stk Kr 75,00

vetnordic.com

Skan & bestil

INDHOLD

• Vi tænker hele tiden over, hvordan vi kan gøre en forskel

• Dyrlæge skal forme

Vetnordics fremtid

• Når trivsel og arbejdsglæde også er bæredygtigt

Bring bæredygtighed ind i klinikken

• Narkose til gavn for både dyr og klima +

Generationsskifte i direktionen

Til at drive den fremtidige vækst er der gennemført et generationsskifte i direktionen og nye, stærke kompetencer i bestyrelsen.

4 14

Konkurrencedygtig og klimavenlig krave

Med en halskrave, der er nem at genbruge, og som er pakket i en papbesparende 'pizzaæske', tager Vetnordic et skridt i retning af mere grønne produkter, som flere aktører på markedet efterspørger.

Gamechanger skal gøre hverdagen lettere

Vetnordic tager et markant skridt fremad i sin digitale udvikling med lanceringen af en ny app, der gør det lettere end nogensinde at handle og navigere i sortimentet – direkte fra mobilen.

The Extra Mile April 2025

Udgivet af Vetnordic A/S

Nyvang 15, 5500 Middelfart

Tlf. +45 89 87 19 68 kundeservice@vetnordic.com

Ansvarshavende redaktør: Britt Ingvertsen

Oplag: 3.500

Folien, som du modtager The Extra Mile i, er produceret af genbrugsplast og kan genanvendes.

Få hjælp og rådgivning

Har du spørgsmål og brug for rådgivning om vores brede produktsortiment eller kurser og efteruddannelse, så kontakt os gerne:

Karl Erik Bering

Tlf. 2030 3589 karlerik@vetnordic.com

Mia Søderlund

Tlf. 9215 0567 mia@vetnordic.com

Birgitte Hede

Tlf. 3073 7676 birgitte@vetnordic.com

Konkurrencedygtig og klimavenlig krave

Med en halskrave, der er nem at genbruge, og som er pakket i en papbesparende 'pizzaæske', tager Vetnordic et skridt i retning af mere grønne produkter, som flere aktører på markedet efterspørger.

Halskraven sendes i pakker af fem til ti eksemplarer afhængig af størrelsen.

Ien lang række sammenhænge hører man ofte, at det kan være en fordel at tænke ud af boksen. Sjældent er det dog sket mere konkret, end når det gælder en af de halskraver, Vetnordic har i sit sortiment.

Ikke alene er den fremstillet i kun én type meget ren plast, der er nemt at genbruge, den er også pakket helt anderledes, end man er vant til at se. Halskraver bliver således traditionelt sendt afsted i flatpacks, der – som navnet antyder – godt nok er flade, men også ret lange, hvilket gør forsendelsen dyr.

Vetnordic har derfor valgt at folde kraverne i den kegleform, de også har, når de bliver anvendt på hunden, og så pakke dem op til ti ad gangen i en slags 'pizzaæske', der kun omslutter den bredeste del af keglen, mens resten bogstavelig talt stikker ud af boksen.

Det sparer store mængder pap og gør det muligt at få en pakke med kraver med i en mere almindelig kasse, ligesom der kan være andre varer inde i keglen. For at nå dertil, har de ansvarlige folk gjort sig en hel del tanker, forklarer COO Henrik Thorsen fra Vetnordic.

»Først og fremmest ville vi gerne gøre det her produkt lidt grønnere. Men kraven skal stadig kunne holde til lidt af hvert, for hunden er jo ikke klar over, at dens hoved er blevet 10-15 centimeter bredere med kraven på, så den har det med at støde ind i møbler, dørkarme og så videre,« forklarer han.

Holdbarheden er ikke noget problem med jomfruelig plast, men i 100 procent genbrugsplast er plastfibrene væsentligt kortere. Det gør plasten mindre stabil, hvilket øger risikoen for, at kraven sprækker, når hunden støder ind i et eller andet.

Det kan primært have to konsekvenser: 1) at hunden kan skære sig på den knækkede plast, og 2) at den kan komme til det operationssår, som kraven ellers skal forhindre den i at nå. Derudover er der også en øget risiko for, at plasten bliver rigid og 'skør' i frostvejr, hvilket alt andet lige er en faktor på det nordiske marked.

»Vores overvejelser i forhold til hundekraven har derfor mest handlet om sikkerhed for, at hunden ikke kan komme til sit operationssår, og at kraven dermed opfylder sit formål. Derfor er vores krave fremstillet i ét stykke gennemsigtig virgin plast, hvor kun overskuddet fra kraveproduktionen genbruges, så den er brud- og frostsikker, og nemt kan sorteres som hård plast og genbruges,« fortæller Henrik Thorsen.

Sparer pap og CO2

Når det kommer til selve emballagen, benytter Vetnordic sig af 100 procent FSC-mærket genbrugspap

med tryk af vandfarve, hvilket ifølge Henrik Thorsen 'ikke kan gøres meget mere miljøvenligt'. Det til trods vil man gerne skære ned på forbruget.

Til de største hundekraver – med en diameter i halsåbningen på fra 30 til 40 centimeter – ender man med en flatpack, der godt nok kun er to centimeter høj, men til gengæld over en meter lang og 60 centimeter bred.

»Det betyder, at det er nødt til at være en separat forsendelse, når sådan en æske skal afsted til en dyreklinik, fordi den overskrider nogle maksimummål hos kurérerne. Og det koster. Derfor har vi udviklet vores 'pizzaæske',« forklarer Henrik Thorsen.

Metoden sparer mellem 200 og 300 procent pap i forhold til flatpacken og ikke mindst også den ekstra forsendelse, fordi den kegleformede løsning kan sampakkes med andre varer, hvilket bidrager til CO2-reduktioner på grund af et mindsket transportbehov. Ligeledes er det med til at reducere klinikkens emballageforbrug og ikke mindst affald.

»Så der har været mange overvejelser med i udviklingen af det her produkt i forhold til, hvordan vi kan gøre det smartere, mere brugervenligt og mere miljøvenligt. Eksempelvis sourcer vi også råmaterialerne til kraven i EU, ligesom vi sørger for, at over-

Brugervenligheden og ikke mindst sikkerheden over for dyr og mennesker har været første prioritet i udviklingen af kraven.

Med en emballage, der reducerer papforbruget med op til 300 procent, bidrager COO Henrik Thorsen og resten af Vetnordic til mindre affald og lavere CO₂-udledning.

skudsmaterialet fra udstansningen af kraverne bliver genbrugt i nye kraver,« siger Henrik Thorsen.

Specifikt sørger Vetnordic i kraveproduktionen for, at der hele tiden højst er 30 procent intern genbrugsplast fra tidligere i processen med i plastmassen, så man sikrer sig, at man ikke går på kompromis med stabiliteten og dermed sikkerheden i kraven, der i øvrigt bliver produceret i EU med europæiske råvarer.

Godt taget imod på markedet På Vetnordics vegne er Henrik Thorsen ikke i tvivl om, at efterspørgslen på grønnere og smartere produkter er til stede i markedet.

»Det er lykkedes os at komme med et produkt her, som er konkurrencedygtigt på prisen. Så det kan godt lade sig gøre at fremstille et relativt lavteknologisk produkt i Europa, uden at priserne bliver et problem, og markedet har da også taget rigtig godt imod kraven,« siger han.

For at understrege brugervenligheden i den nye krave, har Vetnordic en løbende konkurrence om,

hvor hurtigt man kan samle den. Her lyder rekorden indtil videre på lige knap 20 sekunder, 'og det er faktisk ganske imponerende', som Henrik Thorsen siger med et smil.

»Vi har et produkt med en god logik i, hvordan det skal samles, et materiale, der er blødt og behageligt at arbejde med, og det er der en hel del dyrlæger, der synes, det er sjovt at kappes lidt om,« siger han.

På linje med kraven er 'pizzaæsken' også blevet særdeles velmodtaget på markedet, beretter Henrik Thorsen videre. Producenten Smurfit Westrock har sågar udvalgt den som et nyskabende produkt og indstillet den til den skandinaviske emballagepris.

»Vi er da lidt stolte over at være kommet dertil. Der er mange små facetter, der skal håndteres i sådan en proces, og det har da taget nogle prototyper at ramme den rigtige model. Og vi tænker altid over, hvordan vi kan gøre det lidt mere miljøvenligt og lidt smartere, specielt på emballagen, så det tager lidt tid, men alle skridt tæller i det store regnskab,« siger Henrik Thorsen.

Soft N’Foam hundekrave

skånsomt materiale, der samtidig er stærkt og holdbart

Justerbar med burrebånd, Fleksible remme, Velegnet til racer med lang snude

Varenr Str Mål Justerbar halsomkreds Pris

21104 S 17,5 cm 22,0-24,5 cm

Kr 60,00

21105 M 21,0 cm 32,0-34,0 cm Kr 65,00

21106 L 25,0 cm 38,0-40,5 cm Kr 85,00

21107 XL 30,0 cm 49,0-52,5 cm Kr 105,00

Halsbånd

De brugervenlige halsbånd er fremstillet af

De er lette at justere og kan let klippes til

Varenr Str cm Til krave str Antal Pris

21663 30 7,5 & 10 cm 10 stk Kr 150,00

21664 40 12,5, 15 & 17,5 cm 10 stk Kr 150,00

21665 55 20, 25 & 30 cm 10 stk Kr 150,00

21666 80 35 & 40 cm 10 stk Kr 150,00

Skan & bestil

Vi tænker hele tiden over, hvordan vi kan gøre en forskel

Hos Dyrlæge Mikkelsen i Herning er den grønne agenda et spørgsmål om aktive valg. Og det er netop, hvad de ansatte på klinikken tager, både når det gælder indkøb, affaldssortering og meget andet.

Den grønne agenda er vigtig for hele holdet hos Dyrlæge Mikkelsen i Herning.

Koblingen mellem den veterinære branche og naturen er oplagt for en lang række af branchens aktører, og den seneste tid er et stigende antal dyreklinikker og -hospitaler begyndt at tage aktiv stilling til deres klimaaftryk og ressourceforbrug.

Det gælder også Dyrlæge Mikkelsen i Herning, hvor klinikleder og chefkirurg Tina Christensen og hendes i alt knap 20 kolleger udfører kirurgi og modtager såvel

medicinske som tandpatienter. Det medfører et markant forbrug af éngangsmateriale i form af sprøjter og kanyler samt et væld af andre varer.

»Her prøver vi at gå forrest ved at handle et sted, hvor der også bliver tænkt bæredygtigt i form af genbrugsmaterialer og den slags. På det område har vi lidt manglet en spiller på markedet, indtil Vetnordic kom på banen,

men de har virkelig taget teten,« siger Tina Christensen.

Sideløbende med tilvalget af Vetnordic som leverandør har klinikken også løftet indsatsen for affaldssortering de sidste par år, så man i dag sorterer i alle fraktioner som eksempelvis plast, glas, pap, papir og selvfølgelig medicinrester.

Skubbet i den grønne retning kommer i høj grad fra personalet, som prioriterer agendaen privat og tager tankerne med sig på arbejde. Det gør blandt andet Line Skak Lindegaard Nielsen, der er klinikassistent og social media manager hos Dyrlæge Mikkelsen.

»Mange af de varer, vi bruger, er jo ting, vi kun kan anvende én gang, altså kanyler, operationsudstyr og den slags, og som ikke kan genbruges, fordi de skal være sterile. Derfor prøver vi at tænke lidt på samme måde på klinikken, som vi gør derhjemme, og være mere bevidste om vores valg,« siger hun.

I den forbindelse er det en vigtig prioritet for klinikken ikke at gå på kompromis med kvaliteten af hverken produkterne eller leveringen, men det har ikke været noget problem med Vetnordic, understreger Line Skak Lindegaard Nielsen videre.

»Vi har ikke haft nogle udfordringer i forhold til emballage og leverancer.

Selvom der er mere genbrugsmateriale i spil, så er alting pakket efter alle kunstens regler. Og vi har heller ingen problemer med sprøjter eller andet, det hele fungerer, som det skal,« siger hun.

Godt for både miljø og bundlinje

Generelt er der mange steder, man som dyreklinik kan tage fat, hvis man gerne vil mindske sit klimamæssige aftryk, mener Tina Christensen. Valg af leverandør

og affaldssortering er blandt de store områder, og hertil kommer en lang række andre små og større håndtag, man kan skrue på.

»Vi fokuserer eksempelvis meget på, ikke at have et overforbrug af forskellige varer. Hvis vi kan spare på mængden af materialer til for eksempel en operation, så gør vi det. Vi vil ikke bruge bare for at bruge, vi vil bruge det rigtige. Og det er jo både godt for miljøet og bundlinjen,« siger hun med et smil.

På linje med anbefalingerne fra Smertedyrlægen Maria Søndergaard benytter Dyrlæge Mikkelsen sig i høj grad af smertebehandling på patienter i forbindelse med anæstesi for at kunne spare på gas til bedøvelse.

I det hele taget er de kloge valg noget, man på klinikken taler meget om i hverdagen, ikke mindst i forhold til materialeforbruget, så alle

I forbindelse med operative indgreb arbejder Dyrlæge Mikkelsen målrettet med bedre smertebehandling for at kunne spare på narkosegassen, som er en markant klimasynder.

ansatte hele tiden tænker over, hvordan de kan gøre en forskel. Det er et mindset, som de ansatte husker hinanden på dagligt, påpeger Line Skak Lindegaard Nielsen.

»Det kommer meget naturligt, fordi alle jo gerne vil være med til at gøre en forskel for klimaet. Langt de fleste her har børn og husdyr selv, så vi tænker meget over, hvad det er for en verden, vi overlader til de næste generationer og dyrelivet,« siger hun.

Når der kommer nye ansatte til klinikken, er de grønne tanker ikke nødvendigvis noget, Tina Christensen som leder italesætter direkte, men i hendes optik vil det meget hurtigt være tydeligt, hvad dagsordenen betyder på arbejdspladsen og for medarbejderne. På den måde vil nye

folk blive inddraget i arbejdet ’af sig selv’, som hun siger.

Vil gerne tage et ekstra skridt

Fra Dyrlæge Mikkelsen er det bedste råd, Tina Christensen og Line Skak Lindegaard Nielsen kan give at starte med etablere en fælles bæredygtighedsvision. Det behøver ikke være et fasttømret mål om, hvor man gerne vil hen, bare det at få emnet på tavlen er vigtigt.

Sekundært kan man så tage fat i sine leverandører, se på sin affaldssortering og i det hele taget sætte sine forbrugsvaner under lup – for de tager tid at ændre. Det går dog i den rigtige retning, mener de begge.

»Vi fornemmer klart, at det her hensyn vinder indpas flere steder i branchen. Når vi har besøg af medicinalfirmaer, er vi også begyndt at tale om, hvad det er for nogle ting, der kan ende i naturen sammen med dyrets afføring eller urin, så der er en større bevidsthed,« siger Tina Christensen.

Line Skak Lindegaard Nielsen fremhæver i den forbindelse Vetnordics mantra om ’The Extra Mile’ som et godt billede på, hvordan Dyrlæge Mikkelsen som klinik gerne vil agere.

»Vi vil gerne gå langt for både gode behandlinger og god service, men også for miljøet. Og der hjælper Vetnordic så os med netop at tage et ekstra skridt, når det gælder vores forbrugsvarer,« siger hun.

Producenterne skal i det hele taget være med til at sætte standarden, mener Tina Christensen. Derudover bør branchen som helhed også holde fast i muligheden for at mødes, gennemføre diverse kurser og lignende online, så man kan mindske behovet for persontransport til formålet.

»Det er måske en efterdønning fra coronatiden, men det sparer jo nogle udledninger, hvis man ikke nødvendigvis skal køre på tværs af landet for at få nye input. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre med alle typer kurser, men så kan man opfordre til samkørsel, som vi selv gør gennem Vetgruppen,« siger hun.

Apropos transport peger Line Skak Lindegaard Nielsen på, hvordan der også er gevinster at hente ved at bestille større varepartier ad gangen, så man måske kan nøjes med en enkelt, større levering om ugen i stedet for flere mindre.

Undtagelsen her er omkring produkter med begrænset holdbarhed, hvor målsætningen i stedet er at have lige de rette mængder på hylderne, så man hverken løber tør eller må smide produkter ud, fordi anvendelsesdatoen er overskredet.

Affaldssortering er blandt de områder, hvor klinikleder Tina Christensen og Dyrlæge Mikkelsen har løftet indsatsen de senere år.

Kraven fra Vetnordic er lavet af genanvendt polyester og et godt eksempel på den type varer, Dyrlæge Mikkelsen gerne vil prioritere. Den testes her af klinikassistent og social media manager, Line Skak Lindegaard Nielsen.

Røntgen til klinikken

ZooMax veterinær røntgensystem – Effektiv og brugervenlig diagnostik Få skarpe og præcise røntgenbilleder med ZooMax Veterinær Røntgen Generator 3-faset,

Brugervenlig betjening med moderne touchskærm

Præcise røntgenoptagelser med høj kvalitet

Fleksibelt røntgenbord for optimal arbejdsstilling

ZooMax 2 røntgenbord er designet til dyrlæger med en ergonomisk fodpedal til aktivering af

Højopløselig digital detektor for skarpe billeder

Effektiv arbejdsstation til billedbehandling

Kontakt Karl Erik på 20303589

eller

Birgitte på 30737676 for bestilling og information

vetnordic.com

Dental røntgen

lavere doser, mindre rør med længere levetid, konsistente eksponeringer og stabil højeffektiv energi

eksponeringsværdierne baseret på rørhovedets

Dental

fremkalder FireCR

høj kvalitet, med touch-skærm og RFID chip

udvalg af røntgenforklæder, kraver samt handsker

Generationsskifte i direktionen

Til at drive den fremtidige vækst er der gennemført et generationsskifte i direktionen og nye, stærke kompetencer er kommet til i bestyrelsen.

Det er gået stærkt for Vetnordic siden den kommercielle start i april 2023. Virksomheden er nu et etableret navn i veterinærbranchen med eget brand, stærke strategiske aftaler med kendte A-brands og med et stærkt og bredt sortiment, der dækker dyreklinikkers behov for forbrugsvarer. Desuden har Vetnordic etableret et bredtfavnende uddannelsescenter, sat fokus på bæredygtighed og implementeret fremtidens digitale teknologi.

Som CEO har Jesper Smith stået i spidsen for Vetnordic siden opstarten og været frontfiguren i udviklingen og opbygningen af organisationen med pt. 35 med-

arbejdere i Danmark, Norge, Tyskland og Kina. Med udgangen af marts valgte han at give stafetten videre til Britt Ingvertsen, der tegner direktionen sammen med COO og Supply Chain direktør Henrik Thorsen.

»Det har været en krævende, men først og fremmest berigende rejse, som jeg har sat stor pris på. Vetnordic står i dag på et solidt fundament med salg i de fleste europæiske lande, en voksende portefølje af Vetnordic-brandede produkter, en stærk infrastruktur, og en webplatform i en klasse for sig. Men vigtigst af alt: Et hold af engagerede og dygtige kolleger med den rette vilje og de rette evner til både at fortsætte og acce-

Efter to år i spidsen for Vetnordic har Jesper Smith givet CEO-stafetten videre til Britt Ingvertsen.

lerere væksten,« siger Jesper Smith og tilføjer, at det ikke har været en let beslutning:

»At træde tilbage er langt fra nemt, men jeg føler, det er det rette tidspunkt – både for mig personligt for at finde en ny balance i livet, og for Vetnordic, som har godt af at få nye kræfter og perspektiver i spil,« siger Jesper Smith, som vil bruge de kommende måneder til at afklare det næste skridt i karrieren:

»Der venter et veltilrettelagt træningsprogram de næste seks måneder og et par maratonløb, der skal krydses af. Der skal også være god tid til familie og venner, og ikke mindst til at overveje, hvilke projekter jeg vil dedikere de næste 10 år til.«

Større og stærkere bestyrelse

Samtidig har Vetnordic styrket bestyrelsen med nye kompetencer til at favne de fremtidige krav, herunder viden og erfaring med opbygning og optimering af kommercielle, digitale løsninger. Det betyder, at Susanne Snogdal og Anders Ertmann, tidligere CEOs i henholdsvis NiceHair og InterMail, samt Hanne Friis Lund, praktiserende dyrlæge, indtræder i bestyrelsen, der også består af Steen O. Hansen, Mads Kruuse, Sune Terp Nielsen og formand Peter Eriksen Jensen.

Dental røntgen

lavere doser, mindre rør med længere levetid, konsistente eksponeringer og stabil højeffektiv energi

eksponeringsværdierne baseret på rørhovedets

Dental

fremkalder FireCR

høj kvalitet, med touch-skærm og RFID chip

udvalg af røntgenforklæder, kraver samt handsker

Dyrlæge skal forme

Vetnordics fremtid

Britt Ingvertsen er ny CEO i Vetnordic og bringer en unik kombination af veterinærfaglig erfaring og international ledelse til bordet. Hendes mission er klar: Hun vil gøre hverdagen lettere for dyrlæger og veterinærsygeplejersker og samtidig skalere forretningen internationalt.

Efter godt to år som medlem af bestyrelsen er Britt Ingvertsen tiltrådt som ny CEO for Vetnordic A/S. Med en baggrund som praktiserende dyrlæge og mange års erfaring som leder i den veterinære sektor forener hun en praksisnær forståelse med strategisk forretningsudvikling. Det er netop denne kombination, hun ser som afgørende for Vetnordics næste vækstfase – både i Danmark og uden for landets grænser.

En leder med rødder i praksis

Britt Ingvertsen er uddannet dyrlæge og har arbejdet i smådyrspraksis i syv år, før hun skiftede

til industrien. Først som faglig konsulent og senere som salgschef i IDEXX Laboratories, hvor hun havde ansvar for Danmark, Norge, Sverige og Finland. Efter ni år blev hun hentet til AniCura for at udvikle selskabets europæiske laboratoriestrategi. Senest har hun stået i spidsen for flere af AniCuras danske klinikker, herunder Aarhus Dyrehospital, et af landets største henvisningshospitaler.

Patientkontakt har der med andre ord ikke været tale om i efterhånden en del år, hvor hverdagen i stedet har budt på ledelse på stadigt højere niveau. Derudover har hun samarbejdet med både dyrlæger og veterinærsygeplejersker på daglig basis og på den måde bevaret fingeren på pulsen i branchen.

»Det, jeg tager med mig, er ikke kun forståelsen af branchen, men også viden om, hvordan man skaber skalerbare og driftsstabile løsninger i komplekse organisationer. Det er netop denne bro mellem faglighed og forretning, jeg sammen med teamet vil bygge videre på i Vetnordic.«

Tættere på klinikkerne og på retningen

Selvom hun allerede har fulgt Vetnordics udvikling tæt fra bestyrelseslokalet, er en af Britts første prioriteter at komme endnu tættere på hverdagen i organisationen – både på hovedkontoret og ude i klinikkerne. Ikke blot for at lytte, men for at sikre, at strategien tager afsæt i den virkelighed, medarbejderne står i.

»Vi skal være den samarbejdspartner, der ikke kun leverer produkter, men hjælper klinikkerne med at få hverdagen til at fungere. Det kræver, at vi forstår, hvor presset er størst – og hvordan vi konkret kan lette det.«

Vetnordic står over for en ny vækstfase, og Britt Ingvertsen er ikke i tvivl om, hvordan det skal gribes an.

»Vi skal vokse uden at gå på kompromis med fagligheden. Det kræver investering i systemer og services, der kan standardiseres, men som stadig føles skræddersyede. Det handler om at bruge data, digitalisering og praksisindsigt med omtanke.«

»Jeg kommer ind med en god grundlæggende forståelse for, hvad den her virksomhed er sat i verden for, hvad ambitionerne og visionerne er, og jeg ved derfor også, at Vetnordic har et koncept og et værdigrundlag, jeg kan identificere mig med,« siger Britt Ingvertsen, ny CEO for Vetnordic A/S.

Hun fremhæver især den digitale tilgang som en konkurrencefordel – men også som et område, der stadig har udviklingspotentiale.

»Det digitale setup er stærkt, men der er mere at hente. Vi skal

Britt Ingvertsen – blå bog

• Uddannet dyrlæge 2002

sikre, at den digitale oplevelse bliver lige så stærk som den menneskelige relation – for det er i kombinationen, vi skaber reel værdi.«

Et internationalt udsyn med lokale rødder Vetnordic har allerede etableret sig i Tyskland, og det marked bliver et strategisk fokusområde i de kommende år. Britt Ingvertsen er dog bevidst om, at den tyske virkelighed kræver en anderledes tilgang end den skandinaviske.

»Vi kan ikke blot overføre det danske setup. Det tyske marked er mere fragmenteret og fungerer ud fra andre strukturer. Vores opgave bliver at forstå forskellene og opbygge en model, der er lokalt forankret – men stadig drevet af den samme grundlæggende ambition: At gøre en forskel i dyrlægers hverdag.«

Autenticitet og handlekraft

Britt Ingvertsen betegner sig selv som et meget reelt menneske og på det grundlag også en autentisk leder, der fokuserer på udvikling i fællesskab. Og så skal der ske noget.

»Vi har et stærkt og erfarent hold i Vetnordic, og vi er ikke bange for at udfordre status quo,« siger hun og fortsætter:

»Hvis en idé ikke virker, så justerer vi. Men vi handler. Jeg tror på, at udvikling kræver mod –og at mod kræver ro. Den ro skal jeg som leder være garant for.«

For Britt Ingvertsen er vækst ikke noget, man opnår på trods af værdier – men netop gennem dem.

»For mig handler det ikke om at vælge mellem vækst og værdier. Det er vores værdier, der

Gennemført fagdyrlægeuddannelse i sygdomme hos hund og kat

• Syv år i praksis

• Nordisk salgschef, IDEXX Laboratories

• Ansvar for udvikling af Anicuras europæiske laboratoriestrategi

• Adm. direktør for Østergaards Dyrehospital og Aarhus Dyrehospital

CEO for Vetnordic fra 1. april – 2025

skaber væksten. Vi skal opføre os ordentligt, tage telefonen, når nogen ringer – og levere det, vi har lovet. Det lyder måske banalt, men i en travl praksis gør det hele forskellen.«

En leder med forståelse indefra

Med Britt Ingvertsen ved roret får Vetnordic en CEO, der forstår både kompleksiteten i moderne dyrlægepraksis og kravene til international skalering. Hun har stået midt i virkeligheden – og ved, hvordan man skaber løsninger, der virker.

»Min opgave er at forene den faglige virkelighed med den forretningsmæssige nødvendighed. Ikke som en modsætning, men som en fælles retning. Det er netop her, Vetnordic skal stå stærkest.«

Stordyr IV kateter

m/FEP tubing

Suturhullerne på vingerne bruges til at suturere kateteret til huden, hvis dette er påkrævet

Tappen øverst på katetret, giver et godt greb på kateteret under kateterisering, og det

Hoppeskyllekateter

Sideåbninger og åben ende muliggør komplet skylning

Varenr Str Antal Pris

21709 Hoppeskyllekateter 190 cm 10 Stk Kr 70,00

Lange undersøgelseshandsker

Stærke, men bløde undersøgelseshandsker, med

Varenr Str Farve Antal Pris

21164 Large Blå 100 Stk Kr 89,20

21165 Medium Pink 100 Stk kr 89,20

Varenr Str Farve Antal Pris

Gamechanger skal gøre hverdagen lettere

Vetnordic tager et markant skridt fremad i sin digitale udvikling med lanceringen af en ny app, der gør det lettere end nogensinde at handle og navigere i sortimentet – direkte fra mobilen.

Appen giver hurtig adgang til produkter, smarte funktioner og en strømlinet indkøbsoplevelse, alt sammen lige ved hånden for travle fagfolk i veterinærbranchen.

Tid er en afgørende faktor for alle i veterinærbranchen, og det har Vetnordic taget til efterretning. Den nye app er designet til at være både hurtig og intuitiv, så indkøbsoplevelsen optimeres uanset hvilken enhed, der bruges på klinikken.

»Vores mål har altid været at skabe den bedst mulige digitale oplevelse for vores kunder. Med appen gør vi det endnu nemmere at søge, scanne og handle,« forklarer Jimmy Vejlemark, Chief Digital Officer hos Vetnordic.

Funktioner skræddersyet til kundernes behov Appen er udviklet med udgangspunkt i feedback fra kunderne og byder på en række funktioner, der

gør hverdagen lettere: Face ID-login sikrer hurtig og sikker adgang, mens en integreret stregkode- og QR-scanner gør produktgenkendelse og bestilling lynhurtig.

Søgefunktionen, som beskrives som branchens skarpeste, er optimeret til appen, og favoritlister gør det nemt at gemme og organisere ofte købte produkter. Den fulde købsoplevelse fra webshoppen er nu tilgængelig i appen, suppleret med eksklusive kampagner kun for app-brugere. Appen understøtter fem sprog, og flere er på vej.

Intelligent søgning

Vetnordic ser appen som en banebrydende løsning i branchen.

»Vi mener, at vi er de første til at kombinere intelligent søgning, scanning og køb i én app. Det er en milepæl i vores digitale strategi, og vi er stolte af resultatet,« siger Jimmy Vejlemark.

Udviklingen stopper ikke her, pointerer han. Vetnordic arbejder løbende på at forbedre oplevelsen på tværs af platforme, så kunderne altid har adgang til de bedste værktøjer, uanset om de bruger desktop, tablet eller mobil.

Vetnordic i finalen til E-handelsprisen 2025

Vetnordic er blandt de fem finalister til Dansk Erhvervs Digital Handel E-handelspris 2025 i kategorien 'Bedste B2B-virksomhed med online omsætning under 200 millioner'. Nomineringen er en anerkendelse af deres innovative tilgang til digital handel, tekniske setup og fokus på bæredygtighed. Vinderen offentliggøres i sidste halvdel af maj 2025.

Jimmy Vejlemark, Chief Digital Officer, og Nadja Michelle Hansen, Marketing Specialist, har stået i spidsen for udviklingen af den nye app, der skal gøre det endnu lettere at handle og navigere i sortimentet.

vores

NYE APP

bedst mulige digitale der. Med appen gør vi det e at søge,

Stregkode- & QR-scanner

Branchens skarpeste søgefunktion

Favoritlister

Fuld købsoplevelse – al t, hvad du kender f ra vores webshop, nu i en app

Eksklusive app-kampagner – tilbud kun for app-brugere

Når trivsel og arbejdsglæde også er bæredygtigt

På Randers Dyrehospital handler klinikkens fokus på bæredygtighed ikke kun om grøn omstilling. Det handler lige så meget om at passe på medarbejderne, så de ikke bliver slidt op.

Dyrlægerne

Majbritt Bisgaard, tv., og Lone Plum har det som hjertesag at gøre dyrlægefaget overskueligt og glædesfyldt, især for de unge.

Vi har verdens fedeste job, men det drukner nogle gange i stress og kaos. Det skal vi ændre.«

Ordene kommer fra Majbritt Bisgaard, dyrlæge og medejer af Randers Dyrehospital.

For hende handler bæredygtighed ikke kun om affaldssortering og energibesparelser. På Randers Dyrehospital er det lige så vigtigt at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives og blive i faget på lang sigt.

»Et arbejdsmiljø er først bæredygtigt, når folk ikke slides op,« siger Majbritt Bisgaard, dyrlæge og medejer af Randers Dyrehospital.

En hverdag der bygger op – ikke slider ned

Sidste år blev Randers Dyrehospital hædret med Initiativprisen for Årets Klinik for deres arbejde med at støtte nyuddannede dyrlæger gennem et struktureret onboarding-program. Men for Majbritt Bisgaard

5 tiltag til bæredygtig trivsel på Randers Dyrehospital

• Onboarding-program med mentor, buddy og klar struktur for nyansatte

• Akuttider adskilt fra almindelige konsultationer for at reducere stress

• Løbende medarbejdersamtaler for at forebygge opsamlede frustrationer

• Arbejdsglæde-certificering med fokus på at fejre de gode oplevelser

• Teamrejser til inspiration og styrket sammenhold (senest til Hamborg)

stopper indsatsen ikke der. Hun mener, at et bæredygtigt arbejdsmiljø er essentielt for at fastholde dygtige medarbejdere og sikre branchens fremtid.

Hun peger desuden på, at mange dyrlæger oplever en hverdag, hvor tidspres og uforudsigelige akutopgaver efterlader dem med en følelse af utilstrækkelighed.

»Det slider psykisk at løbe tør for tid konstant og aldrig få afsluttet en opgave ordentligt,« siger hun.

For at imødegå denne problematik har Randers Dyrehospital indført klare rammer. Akuttider er afsat til specifikke medarbejdere, så andre kan følge deres planlagte program uden afbrydelser.

»Det giver ro og struktur, så vi undgår, at små opgaver hober sig op til kaos sidst på dagen,« forklarer Majbritt Bisgaard.

Eksemplet er simpelt, men effektivt: En flækket klo håndteres af akutteamet, mens konsultationerne kører uforstyrret videre. Strukturen er særligt vigtig for nyuddannede, som ofte møder et ’praksischok’, når de træder ind i faget.

»De skal kunne se sig selv i jobbet i mange år og vokse i et tempo, der giver mening,« understreger Majbritt Bisgaard.

Derfor får nye dyrlæger en mentor og en buddy, samt tid til supervision, så de ikke står alene med tvivlen.

Trivsel og bæredygtighed

Majbritt Bisgaard har det som hjertesag at gøre dyrlægefaget overskueligt og glædesfyldt, især for de unge. Hun fortæller, at arbejdsglæde og bæredyg-

tighed for hende hænger uløseligt sammen. Simpelthen fordi et arbejdsmiljø med lav trivsel fører til høj medarbejderomsætning, hvilket svækker både fagligheden og klinikkens evne til at levere kvalitet over tid.

»Hvis vi slider vores medarbejdere op, mister vi kompetencer, og det er skidt for hele branchen,« pointerer hun.

Omvendt ser hun tydelige fordele ved at investere i trivsel. Det skaber en positiv cirkel: Erfaring bliver i huset, kompetencer vokser, og klienterne mærker forskellen. For hende er det en investering, der betaler sig – også på bundlinjen.

»Glade medarbejdere giver bedre service til kunderne, bliver længere og løfter mere selv,« forklarer Majbritt Bisgaard.

Til oktober optræder Majbritt Bisgaard som foredragsholder på Vetnordics kursus 'En veterinær tilgang til bæredygtig klinisk praksis'. Her vil hun præsentere Randers Dyrehospitals værktøjer og erfarin-

Randers Dyrehospital

Randers Dyrehospital drives i samarbejde med praQtice, der er medejer af en række dyreklinikker i Danmark og Norge. På hospitalet er seks dyrlæger og otte veterinærsygeplejersker.

Randers Dyrehospital vandt initiativprisen for Årets Klinik 2024 for arbejdet med pre- og onboarding af nyuddannede dyrlæger.

Læs mere på randers-dyrehospital.dk

ger og understrege, hvorfor trivsel er afgørende for en bæredygtig fremtid i faget.

»Vi skal se det som en branchehelhed. Hvis vi vil have dygtige folk om 15 år, må vi handle nu,« siger hun.

Struktur og åbenhed holder hjulene i gang

På Randers Dyrehospital er trivsel ikke en engangssejr, men en løbende proces.

»Arbejdsglæde er ikke noget, vi fikser én gang og så kører det. Vi må hele tiden lytte og tilpasse os,« siger Majbritt Bisgaard.

Klinikken holder faste 1:1-samtaler med medarbejderne for at fange små udfordringer, før de vokser sig store.

»Bare det at spørge ’Er du okay?’ kan løse meget,« tilføjer hun.

Kurset 'En veterinær tilgang til bæredygtig klinisk praksis' finder sted i Vetnordics kursuslokaler i Middelfart og består af fire kursusdage: 16.-17. juni samt 27.-28. oktober.

Tilmelding senest 15. maj til mia@vetnordic.com

Læs mere på: https://vetnordic.com/da/ courses/en-veterinaer-tilgang-tilbaeredygtig-klinisk-praksis#coursedescription

Hver fredag sætter personalet fokus på det positive ved et morgenmøde, hvor de deler, hvad der glæder dem ved arbejdet. Samtidig har klinikken brugt coaching til at ruste nye medarbejdere til hverdagens pres. Resultatet er håndgribeligt:

»Vi har mere ro, færre fejl og et stærkere sammenhold,« fortæller Majbritt Bisgaard.

Da The Extra Mile taler med hende, fortæller hun, at hele teamet tager til Hamborg dagen efter interviewet. Det sker som et ekstra skridt i arbejdet med trivsel. I Hamborg skal medarbejderne besøge klinikker, lave workshops om trivsel og styrke det sociale og kollegiale fællesskab.

»Det giver så meget at komme væk sammen og snakke dybere,« siger hun. Turen er finansieret delvist af præmiepengene fra Initiativprisen og understreger klinikkens prioritet: Et hold, der trives, er et hold, der bliver.

Højkvalitets skalpeller, blade og biopsy punches

Skalpelblad

Rustfrit stål

Højkvalitets skalpelblade lavet af rustfrit stål. Kompatibel med standard skalpelhåndtag af metal. Hvert blad er individuelt pakket i aluminiumsfolie.

Engangsskalpel

Rustfrit stål • Classic håndtag

Varenr Str Antal Pris

21307 Nr. 10 100 stk Kr 91,80

21308 Nr. 11 100 stk Kr 91,80

21309 Nr. 15 100 stk Kr 91,80

21310 Nr. 22 100 stk Kr 91,80

21311 Nr. 23 100 stk Kr 91,80

21312 Nr. 24 100 stk Kr 91,80

Skalpelblad

Carbonstål

Højkvalitets skalpelblade lavet af Carbonstål. Kompatibel med standard skalpelhåndtag af metal. Hvert blad er individuelt pakket i aluminiumsfolie.

Varenr Str Antal Pris

21484 Nr. 10 100 stk Kr 49,00

21485 Nr. 11 100 stk Kr 49,00

21486 Nr. 15 100 stk Kr 49,00

21487 Nr. 22 100 stk Kr 49,00

21488 Nr. 23 100 stk Kr 49,00

21489 Nr. 24 100 stk Kr 49,00

Engangsskalpeller af høj kvalitet lavet af rustfrit stål og med et Classic håndtag for øget greb under brug.

Varenr Str Antal Pris

21297 Nr. 10 10 stk Kr 39,70

21298 Nr. 15 10 stk Kr 39,70

21299 Nr. 22 10 stk Kr 39,70

21300 Nr. 24 10 stk Kr 39,70

Biopsy Punch

Biopsi-punch med højkvalitets klinge i rustfrit stål med sømløse kanter, der sikrer et rent biopsisnit. Monteret på et plastikhåndtag med rund krop med ribbede greb. Biopsi-bladet er beskyttet af en hætte med lukket ende. Individuelt pakket i easy-peel pose.

Varenr Str Antal Pris

21316 3 mm 10 stk Kr 120,00

21317 4 mm 10 stk Kr 120,00

21318 6 mm 10 stk Kr 120,00

21319 8 mm 10 stk Kr 120,00 vetnordic.com

Skan & bestil

Rune Friis Kristensen undestreger, at bæredygtighed i dyreklinikker ikke handler om at gå på kompromis med faglighed eller dyrevelfærd – tværtimod.

Bring bæredygtighed

ind i klinikken

Vetnordic udbyder nyt kursus i samarbejde med Vet Sustain om bæredygtige tiltag på smådyrsklinikker.

Hvordan kan dyreklinikker tage ansvar for deres klimaaftryk og højne bæredygtigheden i deres klinikker uden at gå på kompromis med faglighed og dyrevelfærd?

Dét spørgsmål bliver kun mere og mere relevant, og nu tilbyder Vet Sustain og Vetnordic et nyt kursus, der klæder dyrlæger på til at drive en mere bæredygtig praksis. Det hedder 'En veterinær tilgang til bæredygtig klinisk praksis', og den første del af kurset finder sted allerede i juni.

Kurset skal give dyrlæger konkrete værktøjer til at reducere klinikkens miljøpåvirkning og fremme bæredygtige løsninger i det daglige arbejde. Over sammenlagt fire dage vil kursi-

sterne blive indført i alt fra forebyggende pleje og ressourceforbrug til den indbyrdes afhængighed mellem klimaforandringer og velvære mellem mennesker, dyr og miljø.

I kraft af Vet Sustains samarbejde med det internationale netværk af dyrlæger, VetSalus, vil det i Danmark være dem, som står for afviklingen af kurset. Blandt oplægsholderne er også VetSalus' direktør Rune Friis Kristensen, og han ser frem til et bæredygtigt samarbejde: »I VetSalus er vi meget begejstrede for, at Vetnordic sætter fokus på bæredygtighed i smådyrspraksis. Det er et vigtigt emne, og med dette kursus kan vi give dyrlægerne konkrete redskaber til at gøre en forskel. Samtidig værdsætter vi den tillid, Vet Sustain har vist os ved at

lade os facilitere deres kurser uden for Storbritannien,« siger han.

Ifølge Rune Friis Kristensen er det vigtigt at understrege, at bæredygtighed i dyreklinikker ikke handler om at gå på kompromis med faglighed eller dyrevelfærd –tværtimod. Kurset giver deltagerne indsigt i, hvordan bæredygtige valg kan styrke både klinikkens drift og kvaliteten af behandlingen.

Konkrete værktøjer med hjem Hos Vetnordic ser man også frem til de nye kurser, så man kan få sat bæredygtighed på dagsordenen i smådyrspraksis:

»Vi ønsker at give dyrlæger de bedste forudsætninger for at drive en mere bæredygtig klinik –uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd eller den faglige standard. Med dette kursus får deltagerne konkrete værktøjer, der kan gøre en reel forskel i deres daglige arbejde,« siger Mia Søderlund, Training Program Manager hos Vetnordic.

Kurset 'En veterinær tilgang til bæredygtig klinisk praksis'

finder sted i Vetnordics kursuslokaler i Middelfart og består af fire kursusdage: 16.-17. juni samt 27.-28. oktober.

Tilmelding senest 15. maj til mia@vetnordic.com

Læs mere på: https://vetnordic. com/da/courses/en-veterinaertilgang-til-baeredygtig-kliniskpraksis#course-description

»Med

dette kursus får deltagerne konkrete værktøjer, der kan gøre en reel forskel i deres daglige arbejde.«

Mia Søderlund, Training Program Manager, Vetnordic

Praktiske og ergonomiske anæstesimasker designet til at sikre en tæt pasform, minimere lækage og muliggøre effektiv administration af anæstesi og ilt. Fremstillet af holdbare, lette at rengøre,

forskellige patienter.

Tæt pasform for optimal effektivitet

Holdbare og lette at rengøre

Sættet leveres med en praktisk opbevaringskasse Varenr.

Respirationsposer

Respirationsposerne er genanvendelige, nemme at rengøre og har en praktisk ophængsring i bunden, der gør det enkelt at hænge dem til tørre efter rengøring.

Varenr. Str. Antal Pris

21650 0,5 L 1 Stk Kr 49,00

21651 1 L 1 Stk Kr 49,00

21652 2 L 1 Stk Kr 55,00

21653 3 L 1 Stk Kr 65,00

21654 4 L 1 Stk Kr 90,00

21655 5 L 1 Stk Kr 110,00

21656 6 L 1 Stk Kr 130,00

Varenr. Str. Antal Pris

21657 0,5 L 1 Stk Kr 130,00

21658 1 L 1 Stk Kr 145,00

21659 2 L 1 Stk Kr 160,00

21660 3 L 1 Stk Kr 180,00

Skan og bestil

Narkose til gavn for både dyr og klima

Bedøvelse af dyr i forbindelse med operative indgreb er nødvendigt, men den anvendte gas er en markant klimasynder. Der er dog gode

gevinster at hente ved brug af lokalblokader, hvilket Smertedyrlægen

Maria Søndergaard afholder kurser i.

Klimahensyn og anæstesi hænger tættere sammen, end man måske lige skulle tro. Narkosegassen er nemlig en potent drivhusgas, så brugen af denne er forbundet med et væsentligt klimaaftryk. Men regnskabet kan sagtens forbedres.

Det fortæller dyrlæge og Ph.d. i klinisk smerteforskning og neurologi, Maria Søndergaard, der står bag Smertedyrlægen, som hun gennem knap fem år har drevet via Skovlunde Dyrehospital, ligesom hun har arbejdet som underviser og forsker på Universitetshospitalet for Familiedyr.

I regi af Vetnordic afholder Maria Søndergaard en kursusrække med fokus på, hvordan anæstesi påvirker klimaet, og hvordan man kan nedbringe CO2-aftrykket fra anæsteserede patien-

ter. De tre kursusdage omhandler henholdsvis lokalblokader, TIVA og smertebehandling gennem Constant Rate Infusion (CRI).

»Frøet blev sået for mig for nogle år siden, hvor jeg hørte Ellie West, der jo er en frontfigur på veterinær bæredygtighed, præsentere nogle data om CO2-regnskabet på en knæoperationsmetode, lige fra hunden kørte hjemmefra til den var færdigopereret. Det blev en øjenåbner i forhold til, hvor meget vi kan rykke på vores forbrug, hvis vi er bevidste om, hvor udledningerne sker,« fortæller hun.

En af de væsentlige konklusioner på studiet var, at i de tilfælde, hvor der var bedst styr på smertebehandlingen af hunden inden operationen, blev der brugt klart mindre narkosegas. Og da narkosegassen viste sig at være er ansvarlig for omkring 20 procent af de samlede udlednin-

På kurset vil Maria Søndergaard blandt andet gennemgå forskellige typer sprøjtepumper, som er et nyttigt redskab til bedre smertebehandling.

Foto: Rasmus Lythcke @The Travel Book.

»Et af kursernes formål er, at deltagerne får ny viden, som de kan tage med hjem og anvende i klinikken dagen efter.«
Maria Søndergaard, Smertedyrlægen.

ger fra de 10 operationer, studiets baserede sig på, er der altså en del at hente her.

»Så jeg vil gerne slå et slag for, dels hvordan vi kan reducere vores forbrug generelt, men også hvordan vi kan reducere spildet. For der er et stort spild, som vi ikke er bevidste om, og det handler meget om, hvordan man griber tingene an,« siger Maria Søndergaard.

Håber på lille team fra hver klinik

En øget og bedre anvendelse af lokalblokader er måske det vigtigste greb, Maria Søndergaard vil have sine dyrlægekolleger til at bruge. Generelt er fagfolkene gode til at smertebehandle operationspatienter inden det kirurgiske indgreb, men alligevel kan smertegennembrud forekomme under en operation. Og da narkosegasser ikke har nogen smertestillende effekt, hjælper det ikke øge flowet af gas, så dyret kommer dybere ned i narkosen. »Skruer vi op for gassen, er dyret ude af stand til at reagere, men alle smertesignalerne ryger stadig afsted til hjernen. Men forekomsten af akutte gennembrudssmerter under det operative indgreb kan reduceres væsentligt ved at lægge gode lokalblokader. Dermed når smertesignalet aldrig frem fra operationsstedet og samtidig sparer vi narkosegas. Det kan virkelig være en gamechanger, specielt for mange af vores tandpatienter,« siger hun.

Maria Søndergaard beskriver, hvordan hun ser smertebehandling som en lagkage, hvor lokalblokaderne bør få en helt central plads i langt de fleste tilfælde. Krymlet på toppen er de mere avancerede teknikker som for eksempel CRI og epidural, der

gør, at man også kan tage hensyn til klimaet. For et kompromis, der går ud over dyret, vil aldrig komme på tale, understreger hun.

Målgruppen for hendes kurser er alle dyrlæger og veterinærsygeplejersker på klinikkerne, der arbejder med at bedøve hunde og katte i hverdagen, og som ønsker mere teoretisk og praktisk viden om lokalblokader, TIVA og CRI. Eksempelvis vil deltagerne modtage træning i at indstille sprøjtepumper, så man kan bedøve med intravenøs medicin i stedet for gas.

»Et af kursernes formål er, at deltagerne får ny viden, som de kan tage med hjem og anvende i klinikken dagen efter. Rigtig mange dyreklinikker har en sprøjtepumpe stående i skabet, og der er mange forskellige udgaver, men princippet er det samme, så jeg hjælper deltagerne med at komme i gang med at bruge dem. Jeg medbringer også mine egne, så vi får set og prøvet forskellige typer,« fortæller Maria Søndergaard.

På alle tre kursusdage vil hun også bruge lidt tid på at tale om arbejdsmiljø, eksempelvis den daglige trykprøvning og sikkerhedstjek af narkosesystemerne, så personalet ikke risikerer at indånde gassen, hvilket specielt for gravide kan være problematisk.

»Jeg håber, klinikkerne vil sende folk i små teams med en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske fra hvert sted. Vi modtager forskellige budskaber og ser forskelligt på faglige ting, så når der kommer to fagpersoner fra hver klinik opstår der en synergi, der gør, at de får fem gange så meget med hjem, som hvis de var kommet alene,« siger Maria Søndergaard.

Kom og oplev vores inspirerende kursuscenter i Greve!

Elsker du at udvikle dine færdigheder?

Så skal du besøge vores kursuscenter!

Hands-on læring i vores moderne VetLab

Dygtige og engagerede undervisere, der brænder for at dele deres viden

Spændende kurser, der dækker alle aspekter af arbejdet i en dyreklinik

Fantastisk stemning i skønne omgivelser

Lækker mad – fordi god læring kræver god energi!

Glæd dig til en lærerig og inspirerende oplevelse hos os!

Hvis du har spørgsmål til kurserne og uddannelsesprogrammerne, er Mia klar til at hjælpe dig med at tage det næste skridt i din karriere.

Kontakt mia@vetnordic.com

Tlf : +45 92150567

Find dit næste kursus lige her

Vetnordic • Korskildeeng 4 • 2670 Greve

vetnordic com

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.