VGT marts 2015

Nr. 21. Marts 2015

LÆS OM ANNE OG DEN GODE HISTORIE SØREN - DANMARKS BEDSTE JULIA OG ANNE OG SCIENCE SOCIALE INNOVATORER BROBYGNING OG ROTTER

TALENTER

NYE TALENTER Udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal mh@vgt.dk Tekst og layout: Informationsmedarb.

Dorte Sig Leergaard dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

En rotte får frakken klippet op, så man kan se organerne. Biologilærer Bo Thomas Michelsen viser hvordan og bliver assisteret af brobygningseleverne.

Rimelig rar brobygning - selv med rotter I løbet af marts er 181 elever fra 8. klasser på besøg på VGT. De snuser til hverdagen, så de bedre kan vælge ungdomsuddannelse. ”Adr… Det lugter!”

8. klasses elever fra Tarm Skole og Skjern Kristne Friskole er i gang med at åbne rotter i laboratoriet på VGT, Vestjysk Gymnasium Tarm. Og adr-faktoren er ikke til at tage fejl af. ”Aj, se, det må være hjertet,” konstaterer én om en rød klat på dissektionsbrættet.

En anden forsøger via en pipette at blæse luft i lungerne, mens andre skræller halen, så man kan se alle leddene.

Eleverne er i brobygning. Det vil sige, de snuser til hverdagen på STX. Og lige nu snuser de til rotter. Det handler nemlig om komme helt tæt på biologi. ”Ja, mennesker og rotters organer ligner grundlæggende

hinanden, så ved at kigge på rotter skal de lære noget om menneskekroppen,” siger biologilærer Bo Thomas Michelsen.

Der bliver klippet pels og ribben og fundet både lunger, lever og kirtler. Måske lidt klamt, men også fascinerende, fornemmer man på de mange ’oooj’ og ’yrrrk’ og ’hov-se-der’.

Godt at lære VGT at kende I løbet af tre uger får VGT besøg af ikke færre end 181 brobygningselever fra kommunens 8. klasser. Nogle er i brobygning på STX andre på HF. Hvert forløb varer to eller tre dage.

Brobygning, skal som navnet siger, bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen, og i ugens løb bliver de fleste af gæsteeleverne introduceret til gymnasiet gennem forskellige fag og undervisning, der er skræddersyet til dem. ”Det har været sjovt og hyggeligt. Vi prøver rigtig mange ting, og vi lærer også noget.

Jeg er rigtig glad for, at vi ikke bare blev puttet ind i en klasse, men har vores egen ’klasse’. Jeg

er overrasket over, så meget de gør ud af det,” fortæller Liv Rasmussen fra Tarm Skole.

Også Simon Kastbjerg fra Skjern Kristne Friskole synes, at brobygning er rimelig rart. Han har endnu ikke overvejet, hvad han skal efter grundskolen, men han er godt tilpas med dagene på VGT. ”Det er faktisk ikke så forskelligt fra det, vi laver til hverdag.

Jeg har aldrig været her før, så det er fint at lære stedet at kende, f.eks. det med pauserne.

Her er der ingen ringeklokke, man skal bare være der til timen,” fortæller Simon.

Det er helt bevidst, at VGT bruger en del ressourcer på at skabe meningsfulde brobygningsforløb. ”Det er vores erfaring, at det fungerer rigtig godt, når undervisningen er særligt lagt til rette for brobygingselever. Men det er også vores erfaring, at det er et hit at møde VGT’erne og høre dem fortælle, hvordan hverdagen er på gymnasiet,” siger studievejleder Inge-Lise Raeder.

162 vil på VGT efter ferien Rektor er godt tilfreds med, at VGT igen kan oprette fem STX-klasser, selv om der er færre unge at tage af.

VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal er godt tilfreds med, at VGT igen kan oprette fem STX-klasser, selv om der er færre unge at tage af. Foreløbig er 119 tilmeldt STX og 43 til HF. Gode klasser Antallet af STX’ere er midt imellem antallet af ansøgere i 2014 og 2013, hvor tallene var hhv. 127 og 101. ”Vi får otte færre end sidste år, men 18 flere end for to år siden. Det er i grunden ikke dårligt, når man tager i betragtning, at størrelsen af de årgange, vi har optaget, er markant faldende,” siger Mikkjal Helmsdal.

Nu kan man tage metroen efter hjælp

VGT siger velkommen til 162 nye elever og kursister.

Alle ansøgere får brev om optagelse sidst i april.

Ansøgertallet betyder, at der også i år bliver oprettet fem STX-klasser. ”Både for elever og lærere giver det nogle passende klassestørrelser. Vi værdsætter, at klasserne ikke bliver for overfyldte, men samtidig er det også godt både for den faglige læring og det sociale miljø, at klasserne har en forholdsvis bred sammensætning,” siger Mikkjal Helmsdal.

Plads til flere på HF Ansøgningsfristen for dem, der vil på HF, var den 15. marts,

men VGT optager kursister, så længe, der er plads.

Netop nu er 43 tilmeldt HF, og det betyder oprettelse af to HF-klasser. ”Foreløbig tegner det til to mindre klasser, men det er vores erfaring, at vi får en del tilmeldinger til HF i løbet af foråret. Nogle af dem, der vælger HF har måske et arbejde, men har besluttet sig for at få en uddannelse, og de venter ofte med at tilmelde sig. Og det er bestemt ikke for sent. Så længe vi har plads, optager vi kursister på HF,” siger pædagogisk leder

SKRIVEMETRO STX

Se skrivemetro for HF » STRUKTURERET SKRIVNING KØREPLAN

SKRIVEPROCESSEN KØREPLAN STUDIEFORBEREDENDE OPGAVER KØREPLAN

Værktøjskasse SRP Dokumentation

SRO

AT-værktøjskasse AT-eksamen

Afsnit til opgave

Vejledning

Argumentation

AT-7

AT-6

Dansk/ Historieopgave

AT-5

Redigering

Afsnit

Respons

AT-4 AT-3

Semester

Nu kan man tage metroen efter hjælp på VGT. Skrivemetroen består af et online metrokort, hvor man ved at trykke på de enkelte stationer kan finde gode råd, regler og vejledninger om it, studieteknik, skriveproces og større opgaver som f.eks. AT og SRP. Skrivemetroens zoner svarer til semestrene, så man kan også hurtigt se, hvornår det er aktuelt at bruge de enkelte stationer. ”Pointen er at samle råd, regler og vejledning, så det er hurtigt og nemt at finde de

Anne-Mette Thorøe.

De seneste år har antallet af HF-kursister været stigende.

Sidste år begyndte 50 på HF, og i 2013 var tallet hele 69. Tidligere har det dog været sådan, at der oftest kun har været én HF-klasse. ”Ja, vi er godt tilfredse med det foreløbige ansøgertal, og jeg er overbevist om, at der kommer flere til.

Vi har nogle meget engagerede lærere, som tager højde for, at HF-kursister gerne vil tage udgangspunkt i virkeligheden. Derfor er undervisningen også langt på vej målrettet uddannelser, som HF-kursister ofte drømmer om. Det er f.eks. uddannelser som pædagog, lærer, fysioterapeut eller politibetjent,” siger Anne-Mette Thorøe.

6

5

4

3

2

AT-2

1

AT-1

Noter

Informationssøgning

Grundlæggende redskaber

At stille spørgsmål

Skrivestrategier

Projektarbejde

STUDIETEKNIK KØREPLAN

IT-intro

IT i undervisningen

Andet IT IT til eksamen

IT KØREPLAN

oplysninger, man skal bruge.

Vi kan også løbende opdatere det, og er man på én station, vil der være henvisninger og link til andre relevante stationer i skrivemetroen,” lyder forklarin-

Stå på metroen her: skrivemetro.vgt.dk gen fra lærerne Stefan Flyger Jørgensen og Jesper Feldthaus, der begge er engageret i metrobyggeriet.

Det er et større anlægsarbejde at bygge en metro, og

derfor er alle linjer endnu ikke helt udbyggede. Skrivemetroen for STX blev taget i brug i december, og senere bliver der anlagt en skrivemetro for HF.

Anne Lynghus Pedersen går i 3.v på VGT. Hun har valgt en studieretning med vægt på samfundsfag og psykologi.

’

Det er på en måde meget privat, og det er lidt skræmmende at andre får adgang til ens tanker.

Anne Lynghus Pedersen

BLIK

FOR DEN GODE HISTORIE Anne Lynghus Pedersen er forfatter til én af 20 noveller, der bliver udgivet som bog i april.

Anne Lynghus Pedersen fra 3.y kan nu kalde sig forfatter. Sammen med en håndfuld andre fra VGT deltog hun i en novellekonkurrence udskrevet af BoD, Books on Demand. Annes novelle blev valgt til udgivelse.

Temaet for konkurrencen var Identitet, og Anne bidrog med novellen Spejlbillede, der handler om de få øjeblikke, hvor en talentfuld ung forlader sit hjem for at forfølge sin drøm om at blive danser.

”… Jeg sætter mig ind i bilen. Bakker ud af mine forældres indkørsel, mens jeg tager selen på og tænder radioen. Jeg kigger mig over skulderen tilbage på mit barndomshjem samtidig med, at jeg drejer ud på vejen, men tager så mig selv i at synes, det er lidt for sentimentalt, så jeg trækker på skuldrene og smiler skævt for mig selv…”

Anne, novellen og hendes egne ambitioner fletter sig fint ind i hinanden. Snart ser man

temaet, snart drømmen, snart viljen. Det hele hænger sammen, og mønstret giver mening.

Velovervejet og åbent fortæller hun om, hvorfra hendes lyst til historier stammer. Om hvordan film, skæbner og vilkår, indgående er blevet analyseret og vurderet ved spisebordet i hjemmet i Ejstrup Gamle Skole. ”Vi har altid set og snakket om film. Men vi har f.eks. også talt om, hvad der har præget vores forældre, deres barndom og alt mulig andet.

Jeg har også altid kunnet lide at opdigte historier. Jeg har tit haft en historie i hovedet, men jeg har ikke fået den skrevet ned.

Jeg har nok tænkt, at jeg ikke var god til at skrive. Det er måske blevet lidt bedre. Men det vigtige er nok den dér gode historie,” siger Anne.

Hun tøver et øjeblik, inden hun fortæller det, som kun få ved:

’

Jeg har altid kunne lide at opdigte historier.

Anne Lynghus Pedersen

”Jeg har en ambition om at lave film.”

Hun smiler, så der selv på en gråvejrsdag er sol i ansigtets sarte, klare farver.

”… Jeg Àytter, fordi jeg er år gammel, og det er på tide, at jeg træder ud, hvor jeg måske ikke kan bunde og tager nogle chancer, jeg kun har turde drømme om…”

Det er særligt, offentligt at dele sin ambition. Ligesom det er ganske særligt at få sin novelle trykt. ”Det er faktisk lidt underligt. Det er på en måde meget privat, og det er lidt skræmmende, at andre får adgang til ens tanker,” siger Anne.

”… jeg har aldrig været så bange før. Jeg står overfor den største mulighed for at udleve en livslang drøm hidtil – og det skræmmer mig fra vid og sans.”

Til sommer bliver Anne student, derefter er planen: Tjen penge. Mange penge. ”Jeg vil gerne optages på Den Europæiske Filmhøjskole. Den er rimelig ambitiøs, og den giver adgang til en filmskole i London. Der vil jeg gerne fortsætte, men det er dyrt,” fortæller Anne.

”… Jeg er tydeligvis ikke den eneste, der går op i det her. Jeg når lige at blive nervøs igen, da de råber min gruppe op. Nu er det nu…”

Anne er helt bevidst om, at der er flere med ambitioner om at blive morgendagens instruktør, og at en del falder fra eller finder nicher i branchen undervejs. Men det får hende ikke til at tøve. ”Min ambition er måske lidt negativt formet, forstået på den måde, at jeg har oplevet mennesker, som valgte den ’nemme’ uddannelse i stedet for at gå efter det, de virkelig gerne vil.

Derfor har jeg sat mig et meget konkret mål. Det er dét, jeg vil. Det er svært, men det er et mål. Og det kunne jo være sejt nok …” siger Anne.

”… De første toner af den sang, jeg har valgt at fremføre min dans til spiller fra det store anlæg. Jeg lukker øjnene og tager en dyb indånding. To takter inden mine første bevægelser, løfter jeg mit hoved, jeg åbner mine øjne – og når lige at se mig selv, før jeg forsvinder - ind i mit helt eget univers…”

Citaterne med kursiv er udpluk fra novellen ’Spejlbillede’ af Anne Lynghus Pedersen.

Det sagde juryen Juryen, der har udvalgt novellerne til udgivelse består af Christina Englund, forfatter, Nils Bjervig, redaktør og Kristian Næsby, leder af skrivelinjen på Nørgaards Højskole.

Juryen begrunder blandt andet deres udvalg sådan: ”Novellerne behandler temaet ”identitet” med et skarpt blik, og formår at rejse væsentlige spørgsmål.

Derudover er alle novellerne vurderet ud fra, om de formår at behandle deres emne i et litterært sprog, og om de evner at strukturere deres historie på en spændende, tankevækkende eller nyskabende måde.

Alle novellerne i denne samling emmer af gode idéer, kreativitet og skrivelyst.

En fornøjelse at læse.”

KONKURRENCEN

Books on Demand

Konkurrencen er udskrevet af BoD, Books on Demand.

BoD, Books on Demand tilbyder at udgive trykte bøger og e-bøger.

Gymnasieelever fra hele landet har indsendt bidrag til konkurrencen.

Bøger bliver trykt på bestilling og kan trykkes i ét eksemplar eller et stort oplag.

De 20 noveller, som er udvalgt til udgivelse, vil blive sat til salg både som trykt bog og e-bog.

Novellesamlingen kan bestilles i alle boghandler.

BoD er aktiv i Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Østrig og Schweiz.

Se mere på bod.dk

SCIENCETALENTER

Da Anni Enevoldsen og Julia Vadiveal fik tilbuddet om at deltage i Scencetalenter, var de slet ikke i tvivl. Deres interesser er naturvidenskab, så de var enige om, at ”den chance nupper vi”. De to piger går på den bioteknologiske studieretning.

DEN CHANCE NUPPER VI Det rykker at få ekstra udfordringer og møde andre.

Anni og Julia er sciencetalenter - og mønster-brydere.

Når Anni Enevoldsen og Julia Vadiveal fra 2.z fortæller om ScienceTalenter, taler de både om Mars og rumforskning og menneskelig fotosyntese, om modificerede gener og om at møde ligesindede og få en masse kontakter.

Gennem to skoleår har pigerne deltaget i ScienceTalenter, et naturvidenskabeligt talentudviklingsprogram med base på Mærsk McKinney Mølller Videncenter ved Sorø Akademi.

Anni og Julia to gange deltaget i camp på akademiet i hhv. fire og to dage, de har deltaget i forelæsninger, lavet øvelser og besøgt blandt andet Niels

Bohr Instituttet og HC Ørsted Instituttet.

Og hvorfor nu det?

Fordi de har evnerne og interessen for at gribe en ekstra naturvidenskabelig udfordring. ”Det var et virkelig spændende projekt. Det overordnede tema var Mars. Derudfra har vi hørt om alle mulige emner, som har med rumforskning at gøre,” fortæller Julia.

I dette projekt var det desuden en betingelse, at deltagernes forældre ikke har en gymnasial uddannelse. Det er et projekt for mønsterbrydere.

Det aspekt sætter Anni stor pris på, og hun konstaterer: ”Det er frustrerende, at jeg ikke har nogen derhjemme, som jeg kan spørge om hjælp til lektierne, så det var skønt at mødes med andre, som har interesse for naturvidenskab. Her var der mange at snakke med.”

Hvor heldig kan man være?

En del af forløbet har været at skrive og fremlægge et gruppeprojekt.

Julia og Anni arbejdede sammen og fik tilknyttet en mentor.

Men ikke en hvilken som helst

SCIENCETALENTER z hører under Undervisningsministeriet og varetager den nationale talentpleje i naturvidenskab for børn og unge. z

afholder camps, undervisningsforløb, konkurrencer og events.

ScienceTalenter har et tæt samarbejde bl.a. med de videregående uddannelser inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder og med en række større og mindre virksomheder. z

z

Camps involverer tit besøg på universiteter og virksomheder.

mentor. Det var nemlig Kirsten Lerche Voogd, der blev student fra VGT i 2012. ”Vi var superheldige! En mentor skulle egentlig bare hjælpe os med, hvordan man skriver og fremlægger et projekt. Men Kirsten har givet os så meget viden og hjælp. Det har været fantastisk,” fortæller Anni og Julia.

Er I særligt talentfulde?

Det spørgsmål svarer pigerne ikke direkte på. Og så alligevel. ”Vi har nok en stor interesse for naturvidenskab. Og hvad er talent? Er det ikke at have interesse?” spørger Anni.

Man kan også spørge på en anden måde: Har det været svært? ”Ikke sådan, at vi ikke kunne følge med. Det har været lidt sjovere og lidt sværere end det, vi har her på VGT,” siger Julia og føjer til: ”Vi kan i hvert fald anbefale andre at deltage!”

HISTORIETALENT

DANMARKS

BEDSTE Søren Stubkjær Pedersen har netop vundet stor hæder, et håndtryk og 10.000 kr. i en landsdækkende historiekonkurrence.

Lørdag den 14. marts modtog Søren Stubkjær Pedersen 10.000 kroner, hæder og håndtryk af tidligere minister og nuværende formand for Folketinget Mogens Lykketoft.

Søren fra 3. y på VGT har nemlig vundet årets historiekonkurrence for gymnasieelever, som Lykketoft er protektor for.

Sin egen vej Søren valgte sin helt egen vej til førstepladsen.

Med temaet ’Kæmp for alt hvad du har kært’ kunne man have deltaget i konkurrencen med besvarelser om modstandsbevægelsen, om frivillige i den spanske borgerkrig eller om danske soldater i Afghanistan.

Søren valgte at skrive om ’Andelsmejeriet og Ølgods udvikling’.

Man kunne have valgt at interviewe politikere eller andre med indflydelse på nyere historie. Eller have diskuteret toneangivende historikeres forskellige positioner.

Søren valgte først at gå ned på lokalarkivet.

Man kunne have valgt, som mange gør, at aflevere en avanceret, moderne multimediedesignet besvarelse.

Søren valgte at skrive tre noveller.

Hvorfor disse valg, har han selv svaret på i forordet til novellerne. ”Jeg har valgt netop dette emne, ”Andelsmejeriet og Ølgods Udvikling”, da det for mig, om noget, er et godt eksempel på at kæmpe for, hvad man har kært. Når alt kommer til alt, så er det oftest ens hjem og familie man kæmper for – om det så er på en slagmark eller på en mark. […]

Jeg har derudover valgt emnet, da jeg føler, at de små lokalsamfund ofte bliver overset i den moderne kontekst, selvom de ofte har en ligeså lang, og til tider, ligeså spændende historie som købstæderne.”

På VGT føjer han til: ”Min samfundsfagslærer Stefan, siger, at jeg er en sognerådspolitiker. Jeg er meget

Med en imponerende sproglig finesse lykkes det forfatteren at tage læseren med helt ind i den vestjyske hverdag i anden halvdel af det 19. århundrede [...]

Der er tale om en stilfærdig, men fornem formidling af de små nuancer i historien, som er muliggjort af lige dele indlevelsesevne og professionel tilgang til historien [...]

Fra dommernes

lokal. Jeg udtalelse. kunne forhar altid boet tælle historien fra i Ølgod, og det har tre forskellige vinkler.

Og jeg fanget mig at stille spørgsmåvalgte at skrive på vestjysk let, hvorfor er byen, som den for at komme endnu tættere er. Hvorfor blev det Ølgod og på. Faktisk skrev jeg det først ikke Gårde, der voksede. Så jeg igennem på rigsdansk, og så synes, det var oplagt at tage fat oversatte jeg det til jysk,” siger på i historiekonkurrencen.”

Søren.

Tre vinkler og vestjysk Han fortæller, at han brugte Søren fortæller historien om sin indfødte Ølgod-mor som Danmarks første andelsmejeri sprogkonsulent, så det kom til og Ølgods historie gennem tre at klinge helt rigtigt. noveller med hver sin hovedTil sommer bliver Søren stuperson i hver sit år: Bonden dent og Ølgod en borger fatti(1878), mejeristen (1881) og gere. Søren Stubkjær Pedersen købmanden (1895). flytter nemlig til Aarhus - for at Det lokale nærvær slår igenlæse historie! nem helt ud i dialogerne, der Historielærerforeningen står foregår på dialekt. Det virker, sammen med EUSTORY bag ægte og upåklistret. historiekonkurrencen. Mogens ”Jeg valgte novellen, fordi Lykketoft er protektor. formen passer mig godt. Jeg

INNOVATIVE SOCIALE TALENTER De tager fat og finder på. Det er helt sikkert sjovt. Men ikke det rene pjat.

Mød Morten og Nikolaj.

Gøg og gokke? Et guldbrudepar, når det er bedst? Entreprenante innovatorer?

Man kan sammenligne Nikolaj og Morten med meget. De to knægte i 2.HF rager højt op i det sociale landskab på VGT. De engagerer sig, knokler, river med, skaber fest og sammenhold. De lader sig ikke bremse. De joker - med sig selv og hinanden. De giver plads.

Og de snakker og snakker og snakker.

F.eks. om, hvorfor man ikke kan undgå at bemærke standup-tendensen, når de to giver en praktisk besked til et fællesarrangement.

Morten: Vi har nok den fælles tanke, at man kan godt være sjov og formidle nye ideer på én gang. Man skal jo lige fange folks opmærksomhed.

Nikolaj: Ja, man kan starte vildt, og så lave en tør nødlanding.

Nikolaj: Vi befinder os nok bedst i den rolle, hvor vi kan lave lidt sjov og hygge os med det. Men der er jo også et ansvar.

Logen Og hvad er det så, de to har gang i? VGT-logen, f.eks.

Morten: Det er sådan en loge med en otte-ni medlemmer.

Nej, vi er nok kommet op på 11.

Altså, medlemmer på tværs af årgange og STX og HF. Det var egentlig Jonas, der startede det.

Sådan en lille gruppe af engagerede VGT’ere eller nogle, som gerne ville engagere sig.

Nikolaj: Vi gik ind i det, og logen har nu overtaget ansvaret for fredagscafeerne. Vi synes, der skulle ske noget mere.

Det gjorde der så. Før kom der ca. 50. Nu kommer der 100.

Nikolaj: Det er vigtigt at sige,

’

Vi vil gerne have så mange med som muligt!

Nikolaj Kjær Høier og Morten Overgaard bliver bemærket på VGT. Umiddelbart som fjollehoveder. Ved nærmere eftersyn som dybt ansvarlige, entreprenante sociale innovatører.

’

Det er nemt at være sur og utilfreds, men man kan jo også sige: ’Må vi venligst have lov til at ændre det?’

at vi ikke styrer Logen. Alle er formænd, det er et logeprincip.

Og alt det andet De to er – naturligvis – ikke blot engagerede i VGT Logen. De er begge med i elevrådet, og Morten er formand for Fælles Forum. (Fælles Forum er bindeled mellem VGT’s ledelse og elever/kursister.)

De var desuden med i årets fødselsdagsshow og lægger nu kræfter i det kommende farvelshow.

Og så stod de to også lige i spidsen for Operation Dagsværk, som fik engageret elever og kursister til at gøre et stykke arbejde for at samle ind til årets u-landsprojekt.

Nikolaj og Morten: Nå, ja. Haha. Det havde vi da helt glemt.

Uden for VGT-regi har de netop været med til at starte Skjern Floorball Klub. Og Morten har desuden været med til at starte Skjern Dart Klub.

’

Hvor kommer det fra?

Nikolaj: Til at begynde med var der nogle, der lavede HF-jokes.

Det motiverede os bare til at engagere os.

Morten: Det var dér, gnisten blev tændt: Sådan noget STXHF-halløj, det kan vi gøre noget ved!

Både Nikolaj og Morten har gået på efterskoler, hvor de har arbejdet kreativt og med innovation, iværksætteri og ledelse.

Det har de i høj grad taget med og udnyttet.

Nikolaj: Vi søsætter og gennemfører. Vi involverer os og udvikler projekter. Vi har ikke opfundet Operation Dagsværk, og det er ikke os der fandt på VGT Logen. Men vi kan involvere os, udvikle og forbedre.

Morten: Livet er for kort til stilleleg, som mottoet lyder på min gamle efterskole.

Nikolaj: Ja, jeg ved f.eks. ikke en hujende fis om floorball. Men det kan man jo finde ud af. Og så møder man nogle andre, og

Hvis jeg sidder derhjemme en søndag og ikke har noget at lave, så er det skønt at kunne gå ud og være med til at starte en forening.

nogle, som slet ikke dyrker idræt normalt, begynder at være med.

Det er da fedt. Man bliver også nødt til at finde ud af love og regler. Hvad skal der moms på og alt mulig andet.

Morten: Det er spændende at engagere sig. Hvis jeg sidder derhjemme en søndag og ikke har noget at lave, så er det skønt at kunne gå ud og være med til at starte en forening.

Nikolaj: Lige dér, har jeg det nok omvendt. Jeg elsker at komme hjem og se en dum film, når jeg har været af sted.

Og risikoen?

Morten: Man kan jo altid prøve.

Hvis ikke det virker, finder vi på noget andet. Hvis ikke det er en god ide med en elefant til fredagscafe, så gør vi noget andet næste gang.

Nikolaj: Engagement handler også om at give noget tilbage.

Det er nemt at være sur og utilfreds, men man kan jo også sige: ’Må vi venligst have lov til at ændre det?’

Morten: Helt ærlig. Og nu er vi altså helt ærlige! Det handler også om, at når man er med og står for noget, så får man også en vis status og følelse af stolthed. Samtidig er det vigtigt at understrege, at Nikolaj og jeg ikke vil gå rundt og lege Mr. Vigtig. Vi vil der imod gerne have så mange med som muligt!

Hvad nu, når HF’en er i hus?

Morten: Jeg gik i gang med et projekt med udendørs instrumenter, da jeg gik på Vostrup Efterskole. Vi har søgt om penge, og folk bliver ved med at ringe. Det vil jeg gerne gøre færdigt.

Nikolaj: Jeg har overvejet at studere projektledelse på Copenhagen Business School.

Nogle gange har jeg tænkt: ’Jeg skal da være læge’. Men jeg tror det ender med projektledelse.