Issuu on Google+

tættere på

· -HF-

VGT

Nr. 17. Marts 2014

VGT

· S

TX

I

C

MN A S

TARM

V E S T J YS

GY

UM

K

VU

Udfordring 1.r gik i kødet på klassens problem. Læs side 8

International Studieretning krydser nye grænser. Læs side 7

,IRUVNHU¿QDOH Fire VGT-piger blandt de bedste unge forskere. Læs side 6-7

Flere vil ha’ STX på VGT 0DUNDQWRJÀRWIUHPJDQJSn9*7 Læs side 2

Søren Det kræver mod og overblik at stille sig op i festsalen foran sine kammerater og fortælle sin historie om overvægt og mobning. Søren gjorde det på VGT. Læs om hans vej fra fed til frimodig.

HELT SÆRLIG Side 4-5


Silo-hop, rådne æbler og stratego gav nyt liv i

Tættere på

1. r

VGT

udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal. mh@vgt.dk Tekst og layout: Informationsmedarb. Dorte Sig Leergaard. dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder ‹ tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

‹

‹ inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

Jacob Køster og Sara Nielsen i 1.r. De oplever begge, at det har gavnet klassens social miljø, at hele klassen byttede det normale skema ud med bowling, silo-hop og trangia-mad.

Uanset hvor man er, kan der opstå problemer. På VGT tager man fat om dem og gør noget ved dem. Hvad gør man, når tonen bliver træls og hverdagen hård? I HF-klassen 1. r tog man på tur. Overskred grænser og opbrød grupperinger. Nu er klassens gået et skridt videre på vejen mod et godt socialt miljø. ”Det var en vildt sjov dag,” siger Sara Nielsen. Hun og Jacob Køster fra 1.r fortæller om klassens dag, hvor de begyndte med fælles morgenmad og bowling. Derefter tog de sammen med Michael Rosborg ud til lærer Mette Lundegaards landbrug, hvor klassen blandt andet kørte på crosser, spillede Stratego, lavede mad på

trangia-sæt, skød med rådne æbler i en hjemmebygget katapult og hoppede i korn i gårdens store silo. ”Lærerne havde mixet os i grupper, så vi kom til at lære nye at kende. Det var rigtig godt,” siger Sara. Sara fortæller også, at for nogle var de rådne æbler ikke nok, så i stedet brugte de øjet fra en død gris, der ventede på afhentning til destruktion. Og når hun fortæller, kan man næsten høre den gode ”Aaadrreffekt” i det øjeblik. Men hvad var der egentlig gået skævt i 1.r? Sara: ”Vi mangler nok nogle, som kan sige: Så nu lukker diskussionen, nu går vi videre. Vi kan blive ved med at hænge i en uenighed.” Jacob: ”Det er nok svært at tage ansvar, hvis der er faste grupperinger.” Både Jacob og Sara er overbeviste om, at dagen har gjort noget godt for 1. r.

”Jeg tror især, at det med siloen åbnede os. Der var jo flere, der måtte sige, at de var højdeskræk f.eks., og det betød, at vi så hinanden på en ny måde,” siger Jacob. Kan I mærke det i dagligdagen? Jacob: ”Ja. Vores fravær er for eksempel blevet mindre, og det er som om, motivationen for at gå i skole er kommet tilbage.” Sara: ”Jeg ved også, at jeg nu snakker med flere end, jeg gjorde før. Det går også bedre, når vi skal lave gruppearbejde.” Er 1.r et lille skridt eller et stort skridt på vej mod et super klassemiljø? ”Det er nok et mellemskridt,” konstaterer Sara, mens Jacob funderer over nye muligheder: ”Hvis man kunne lave noget sammen efter skole, ville det være fedt. Men jeg ved ikke, om der er opbakning til det.”

Vores fravær er for eksempel blevet mindre, og det er som om, motivationen for at gå i skole er kommet tilbage. Jacob Køster, 1.r


rektors

KLUMME Optimisme Foråret er optimismens årstid. Lyset vender for alvor tilbage, og naturen vågner og spirer omkring os.

Dødbringende og eksplosiv kemi Der var dødbringende og eksplosiv kemi på programmet, da 3.z en tirsdag i marts viste kemishow for det inviterede sciencehold fra Tarm Skole. Der var flammer, røg og rappe bemærkninger i luften, og gæsteelever fulgte supergodt med og svarede også gerne på spørgsmål. Nogle af spørgsmålene svarede showet selv på. Kan man f.eks. lave kulsorte kulpølser og stribede skumpølser, kan man lave varme is-tapper og sætte ild til pengesedler uden, at de brænder? Svaret er ja! Og 3.z vidste og viste hvordan. Kemiholdet har siden jul arbejdet på kemishowet, der kun var lidt farligt, men meget flot.

Lærerne nørder igennem

STUDIEMODUL

Fælles Forum står bag nyt initiativ, hvor fire lærere på fire torsdage i studiemodulet nørder igennem med et emne til glæde for alle dem, der har lyst til at være med. Første gang introducerer mediefagslærer Anne Zachariassen den danske z EN OSCAR-VINDER oscarvindende z REJSER ’INTO THE WILD’ kortfilm Helium. De øvrige tre samlinger z FODBOLDDATE MED DOPING OPLEV står spansklærer z ER DIN KÆRESTE DIN LÆRER Joan Hegelund, PSYKOPAT? NØRDE psykologi-lærer Tonie Ravn og idrætslærer Peter Roesgaard, og emnerne er henholdsvis: Rejser ’Into the Wild’, Fodbolddate med doping og Er din kæreste psykopat? Fælles Forum er bindeled mellem VGT’s elever/kursister, lærerne og ledelsen. En elev er formand for Fælles Forum, og man har blandt andet miljø, festkultur og gode initiativer for alle på dagsordenen. Altså også studiemodul med mening.

MED MENING 4 FORÅRS

TORSDAGE

11.45-12.15

På VGT har vi heldigvis også andre anledninger til optimisme i disse dage. Ansøgningstallene til STX er blandt de bedste, vi nogensinde har haft, og trodser det faktum, at de årgange, som vi rekrutterer fra, bliver mindre og mindre. Vi er det gymnasium i hele Region Midtjylland, der procentuelt har haft den suverænt største fremgang i ansøgningen til STX. Det er der flere vigtige årsager til. Én er, at vores elever trives og føler, at de udvikler sig fagligt og menneskeligt her på skolen, og fortæller den historie videre ude i samfundet. En anden grund er, at skolens lærere, administration og ledelse arbejder sammen om at skabe en skole, der holder et højt niveau og er i konstant udvikling både fagligt og pædagogisk. En tredje årsag er den oplysningsindsats som lærere og studievejledere gør for at udbrede kendskabet til VGT og vores uddannelser blandt folkeskolens elever gennem tiltag som brobygning, åbent hus og besøg ude på skolerne. Indholdet i denne udgave af ”Tættere på VGT” afspejler meget af den faglige og sociale mangfoldighed her på skolen. Her er historier om både klasser og elever, der har overvundet svære udfordringer. Man kan læse om, at vores talentarbejde har båret frugt og har bragt fire af vores elever i semifinalen i konkurrencen ”Unge forskere”. Vi kan også læse om, at vores nye samarbejdsorgan ”Fælles forum”, hvor elever, lærere og ledelse diskuterer og kommer med forslag angående skolens daglige forhold, er kommet på banen med konkrete forslag til forbedringer af trivslen i dagligdagen, bl.a. med en genoplivelse af indholdet i vores fællessamling og forslag til, hvordan vi skaber bedre sociale relationer mellem elevårgangene. Samlet set afspejler historierne en inklusiv skole, der sætter ressourcer og støtte ind både til dem, der har brug for et løft for at komme igennem uddannelsen, og til de talenter, der har lysten og evnerne til at yde noget ud over det, som skolens almindelige rammer byder og kræver. Denne bredde er forhåbentlig vejen frem for, at VGT vil blive ved med at være en så attraktiv skole, at vores ansøgertal også i de kommende år overstiger befolkningsstatistikkernes prognoser.

Mikkjal Helmsdal Rektor


FR

Tænk på... Hvis du med din erfaring, Søren, skulle give et råd til voksne, som er tæt på en overvægtig, hvordan lyder det så?

A F D E TI L

”Støt valget om vægttab i stedet for at tage valget! Det er bedre at støtte end at overtage. Det har bare en negativ effekt, hvis nogle forsøger at være alt for dominerende.” Hvad vil du sige til jævnaldrende?

”Tag valget - Hvis du vil tabe dig! Og hvis du er kammerat til én, der er et nemt drilleoffer, så kig bag facaden. Hav et bredere perspektiv, så undgår du miskommunikation!”

FRIMODIG Søren Stubkjær Pedersen fra 2.y har en ganske særlig historie. Den handler om masssiv overvægt, aktiv og passiv mobning, manglende selvtillid - og en markant forandring. Mild, glad og aktiv. Man lægger mærke til Søren fra 2.y på VGT. Han trives med kammerater og fag. Han deltager i skolens liv, har været elevrådsformand, og da VGT modtog sin nye rektor efter sommerferien, stod Søren i spidsen for eleverne og bød velkommen med overskud og humor. Det er faktisk svært at se det billede, som han tegner af sig selv for blot få år siden: Indesluttet, fed, mobbet og fyldt med tanker om død. Helt almindelig Søren er vokset op i en helt almindelig familie, far, mor og to børn. Søren gik til fodbold, svømning og spejder. Og

4

så har han i mange år skrevet, digte og noveller. I 3. klasse fik Søren konstateret astma. Aktivitetsniveauet faldt, og vægten steg. Helt galt gik det, da han købte en computer efter konfirmationen. Vægten bare steg og steg. På tre år voksede Søren 50 kilo.

Tung hverdag Men det var ikke blot Søren, der blev tungere. Det gjorde mobberierne også. I de yngste klasser var der mange drillerier, så Søren følte, at han aldrig var god nok. Siden blev det meget voldsomt på jobbet, hvor Søren arbejdede som flaskedreng. Han oplevede blandt andet at blive skudt tilbage gennem døren til toilettet med en brandslange, han blev bundet til en vogn med film og sat ud ved bagdøren, og han blev låst inde på et toilet med lyset slukket sammen med en deodorant, der var tapet, så den sprøjtede konstant. Og Søren gjorde ingenting. ”Tonen var drillende, men jeg kunne ikke give igen, og jeg tog det bare til mig,” funderer han.

Men ikke blot den åbenlyse mobning sled. ”Der er mindst lige så meget passiv mobning. En mobning, hvor du føler dig holdt ude, fordi ingen henvender sig til dig. Det er social udelukkelse. Det kulminerede i 8. – 9. klasse. En dag hvor jeg havde fået skæld ud på arbejdet, sad jeg og græd på lageret. Jeg greb min hobbykniv og begyndte på cutting,” fortæller Søren. Han fortæller også om den negative spiral, der river ellers gode relationer med sig. ”Jeg fik også et negativt forhold til mine forældre. De kunne se, jeg var stor, og fornemme, at jeg ikke havde det godt. Men når de foreslog, at jeg tabte mig, blev jeg irriteret. Jeg havde det i det hele taget meget svært med at håndtere, når jeg troede, at jeg skuffede andre,” siger Søren. Stress og tårnhøjt blodtryk Overvægtig, mobbet og trist. Til sidst sagde Sørens krop fra. ”Jeg blev indlagt på Esbjerg Sygehus med smerter i brystet og et tårnhøjt blodtryk. På sygehuset troede de, at det var


I ma mart rtts de delt ltte Sø Søre re en si sin n histor hist orie ien n me med d VG VGT, T da ha T, han n hold ho ldtt fæ ælllle esti time me for alllle ei 1.g, 1. g, 2.g og 1. 1 HF. F Søre Sø ren n ho hold lder er man ange ge fo ore edr drag ag i fol olke kesk ke skol sk ole ol er og på er e te ef ters rsko kole l r. le ”Det ”D et blilive ve er je eg ve ved d med, så å læn ænge ge min historie er frisk, fris k ” ko kons nsttate terer han. Han Ha nh ha ar ikkke lagt sig fast på, hv på hvad ad d ha an n viil uddanne sig si g ti til.l.. Mås åskke åske e bliiver han gyymnas mnas mn asie ie elæ ærer, re måske so oci c al a rå rådg dgiv dg ive er, måske forfatte er, r, ellller e måsske får han en er k rr ka rrie iere re e i fo orrsv sva aret. ar

stress. Selv når jeg sov rystede min krop,” fortæller Søren. Undervejs fik han i flere omgange kontakt med både diætister, socialrådgivere og psykologer. Men det battede ikke rigtig. Ind imellem gik ”sagen” i stå på grund af barsel eller træghed eller…. Og undervejs begyndte Søren at se død over alt. ”Det var sådan et passivt dødsønske. Hvis jeg f.eks. skulle flyve, tænkte jeg: ’Bare vi ikke lander igen’. Sådan var det hele tiden,” husker Søren. Indlagt på psyk En psykolog havde på et tidspunkt givet udtryk for, at Søren led af en svær depression, men det blev afvist, da han en weekend var indlagt på psykiatrisk afdeling. ”Det var en voldsom oplevelse at blive indlagt. De fjernede med det samme bruserslangen og posen i skraldespanden, så jeg ikke skulle begå selvmord. Men de konstaterede også, at jeg ikke led af en depression. Jeg havde sociale problemer, var på en måde socialt handicappet,” fortæller Søren. Men der skete også noget særlig godt: Kontaktpersonen.

”Samtidig med at jeg gik hos en psykolog, fik jeg via en socialrådgiver en kontaktperson, som hjalp mig med at få modet tilbage. Vi gik ture sammen, og vi havde næsten daglig kontakt via sms,” siger Søren. Søren og kontaktpersonen fandt ud af, at Søren skulle på efterskole. Det blev Kongensgaard Efterskole i Nr. Nissum. Danmarks eneste efterskole med fokus på vægttab. Søren var 15 år og vejede 156,6 kilo. På skolen svandt fedtet og selvtilliden voksede. Ét skoleår senere havde han tabt 51,6, gennemført et halvmaraton og havde det meget bedre. På efterskolen slap Søren også sin tilflugt i cutting, og hans mange digte skiftede stemning fra dyster til munter. Vægttabet skyldtes naturligvis rigtig kost, daglig motion, men ikke mindst lå forandringen i det sociale fællesskab. ”Det sociale var det vigtigste. På efterskolen var vi i samme båd. Før var jeg altid den, der halsede 100 meter bag bolden. Nu var vi 90, der halsede 100 meter bag bolden,” fortæller Søren.

Godt på vej Siden Søren kom hjem fra efterskolen har vægten bevæget sig både op og ned. Han ved, at vægten altid vil være en faktor, han skal tage hensyn til. Han er også i fuld gang på VGT, han har deltaget i et forfatterprojekt, og han er politisk aktiv. Gør han status nu, lyder den ærligt og frimodigt: ”Jeg er meget mindre socialt handicappet. Men jeg arbejder stadig med, at jeg ofte føler, at andre skal give mig tilladelse til at snakke med dem. På den måde kan jeg uden at ville det, komme til at virke lukket. Jeg har det godt på VGT. Her oplever jeg ikke, at der er aktiv mobning, men jeg tror, at det er godt at tænke på, at nogle kan opleve passiv mobning. Den kan man ikke altid se. Jeg ved også, at når jeg engang skal bo for mig selv, så kræver det noget af mig, at jeg kommer ud og møder andre. Jeg vil nok altid have både en fysisk og en psykisk udfordring,” siger Søren.

5


Alle fire VGT-piger i semifinalen går på den bioteknologiske studieretning, og de havde hver for sig indsendt et projekt, som juryen vurderede til en semifinaleplads. Pigerne og deres projekter er fra venstre: Gitte Moermann (Bioaktive stoffer i mælk), Caroline Bøgelev (Enzymer og laktoseintollerans), Mette Roesgaard (NO Signalering og behandling af depression) og Maja Legardt Johansen (Plasma kallikrein inhibitor).

UNGE FORSKERE I SEMIFINALE -

Fire VGT-piger var i semifinalen i Unge Forskere. Maja Legardt Johansen og hendes projekt er videre i finalen. Fire piger fra 3.z på VGT, Vestjysk Gymnasium Tarm, har netop deltaget i semifinalen i den landsdækkende, skrappe konkurrence Unge Forskere Senior. Men Maja Legardt Johansen stoppede ikke med semifinalen. Hun og hendes projekt ’Plasma Kallikrein Inhibitor’ er videre i finalen, der bliver afholdt i Forum i København sidst i april.

6

FINALEN

Hvad går dit projekt ud på, Maja? ”Er du sikker på, du vil vide det?” lyder svaret leveret med et skævt smil. Maja Legardt Johansen er helt klar over, at hendes projekt er kompliceret og nærmest uforståeligt for folk, der ikke færdes hjemmevant i bioteknologiens labyrinter. Men hun forsøger gerne at forklare det: ”Det handler om at hæmme et enzym, som kan medføre væskeopsvulmninger i indvendig og udvendig i kroppen. Enzymet plasma kallikrein indgår i en proces, hvor hormonet brady-kinin dannes. Brady-kinin udvider blodårerne, og gør dem mere gennemtrængelige

således at væske kan trænge ud. I kroppen findes en naturlig hæmmer af plasma kallikrein, men har man f.eks. sygdommen hereditært angioødem, virker denne hæmmer ikke. Så kan man opleve anfald, hvor man svulmer op. Hvis man så svulmer op i halsregionen kan det være meget farligt, da luftvejene kan blive blokeret. Jeg har så testet nogle små molekyler, som vil kunne hæmme plasma kallikrein. Ideelt set vil det føre til udviklingen af et lægemiddel, men det, jeg har lavet, er kun grundforskning - at lave et lægemiddel tager ca. 15 år og er meget dyrt, så helt så langt kommer mit projekt nok ikke,” fortæller Maja.

Hun lavet forsøg på Aarhus Universitet og har arbejdet sammen med en professor om projektet. På universitet i Aarhus har man været i gang med at teste nogle enzym-hæmmere, og Maja arbejdede videre derfra og fandt ud af, at hun kunne omdanne en hæmmer af et andet enzym til en hæmmer af plasma kallikrein. Systematik og overblik Det ér meget indviklet, og derfor er det så meget mere fornemt, at juryen i Unge Forskere gav følgende begrundelse for, at Maja skulle videre til finalen: ”Stor selvstændighed i både laboratorium-arbejde og søgning af viden og databehand-


OM UNGE FORSKERE Unge Forskere Senior er en naturvidenskabelig konkurrence for unge på gymnasiale uddannelser i hele Danmark. Der er en tilsvarende konkurrence, Unge Forskere Junior, for elever fra 0.-10. klasse Undervisningsministeriet og en lang række private danske virksomheder står bag konkurrencen Finalen for Unge Forskere 2014 strækker sig over tre dage i Forum i København den 27.-29. april. Fra fem regionale semifinaler kvalificerer 50 projekter sig til finalen. Finalisterne skal dyste om kontante præmier for over 250.000 kr. samt fede sponsorpræmier og en lang række rejselegater. Protektor for Unge Forskere H.K.H. Prins Joachim står for præmieoverrækkelsen.

&

-&

ling. Flot brug af forskellige metoder. Meget systematisk testning af de fem peptiders hæmningsevne. God formidling i både planche og samtale. Tillidsvækkende. Viste stort overblik i formidlingen.” Netop nu har Maja i gang med de sidste måneder på VGT inden studentereksamen til sommer. Og på den led passer finalepladsen ikke helt godt ind i hendes planer. ”Inden finalen skal jeg en weekend på forberedelsescamp, og det passer egentlig ret dårligt lige nu. Men det er også en super oplevelse, og jeg glæder mig til finalen. Både prins Joachim og Københavns Zoo kommer, og de har dyr med. Og de har lovet, at dyrene også er levende bagefter,” siger Maja med vanligt lune.

MERE INTERNATIONAL Sproglig studieretning med flere rejser, internationale kontakter og cyber-undervisning på tværs af grænser. Hvis du næste skoleår vælger en sproglig studieretning på VGT, vil du i høj grad lære sprog ved at bruge det. ”I en væsentlig del af den daglige undervisning skal eleverne være i kontakt med unge og voksne fra andre europæiske lande. Sammen med studierejser er det en god måde at lære sprog på. Desuden giver det også en unik mulighed for at komme tæt på menneskene, kulturen og forstå samfundsforhold i andre lande,” siger Henrik Fogde, pædagogisk leder på VGT. Henrik Fogde fortæller, at en del kommunikation kan foregå via Skype, Facebook eller andre sociale medier. Eleverne skal selv være med til at skabe kontakter, og undervisningen kan f.eks. også foregå via nettet med en gæstelærer fra et andet land. Den pædagogiske leder oplyser, at der er planer om en studierejse i 2. og 3. g til elevernes to sproglande, og en af dem bliver med undervisning på en sprogskole med en indfødt underviser. Europæisk perspektiv Det er ikke kun i sprogfagene, at undervisningen får et internationalt fokus. Målet med studieretningen er, at så meget som muligt af undervisningen har et internationalt indhold eller perspektiv. ”Vi har jo allerede en erfaring med internationalt og tværfagligt samarbejde. Fra næste år bliver det arbejde mere intensivt. På nogle områder skal vi opdyrke nyt land, men

vi kan bestemt også trække på og udbygge det arbejde, der allerede er i gang,” siger Henrik Fogde. Mere af verden på VGT Den nye studieretning med internationalt fokus er blot første skridt i retning af et mere internationalt orienteret VGT. ”Vi begynder næste år med den nye studieretning, der har fokus på sprog og kultur. Men vi kommer til at udbygge tilbuddene, hvor vi vil arbejde med det internationale med en samfundsfaglig vinkel på temaer som globalisering og verdensøkonomi, ” siger VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal. Det er en meget bevidst strategi at supplere VGT’s studieretninger med et internationalt snit. ”Vi ser for det første, at unge lever og ser sig selv i en global sammenhæng. For det andet ved vi, at international viden og erfaring er særdeles brugbar både på videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet, ” siger Mikkjal Helmsdal. Rektor tilføjer, at der er også er en god pointe i, at et vestjysk gymnasium åbner øjnene mod verden. ”Også når man skal skabe noget lokalt, skal man have et internationalt udsyn,” siger han.

Vi ser for det første, at unge lever og ser sig selv i en global sammenhæng. For det andet ved vi, at international viden og erfaring er særdeles brugbar både på videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Rektor Mikkjal Helmsdal.

7


MANGE VÆLGER STX PÅ VGT VGT har modtaget knap 30 procent flere ansøgere til STX end sidste år. ”Nuværende elever er vores bedste anbefaling,” siger rektor. 130 har søgt om optagelse på STX på VGT. Det er hele 27,8 procent flere end i fjor. Og bortset fra alle tiders rekordår i 2012, har der ikke i mands minde været tilsvarende ansøgertal. I hele Region Midtjylland har STX en tilbagegang på 3,8 procent, så VGT’s fremgang er også markant i sammenligning med andre gymnasier. Rektor Mikkjal Helmsdal har modtaget ansøgningerne med stor tilfredshed, og han har flere bud på, hvorfor mange har søgt STX på VGT. ”Overordnet handler det om,

Der er ingen tvivl om, at den bedste anbefaling står vores nuværende elever for. Det er dem, der fortæller den ærlige historie om, hvordan det er at gå på VGT. Rektor Mikkjal Helmsdal.

at vi har en uddannelse og et miljø, de unge her omkring kan lide. Vi fornemmer, at det tiltaler mange, at STX er en bred uddannelse, som er den mest direkte vej til langt de fleste uddannelser,” siger Mikkjal Helmsdal. Rektor vurderer, at STX tiltaler mange, fordi studieretningerne har meget forskellige og klare tilbud, uanset om man tænder på naturvidenskab, er vild med sprog eller har lyst til samfundsvidenskab. ”Vi arbejder desuden målrettet på at tilbyde udfordringer til særlige talenter, ligesom vi

giver en ekstra håndsrækning til dem, der har behov for det,” siger Mikkjal Helmsdal. Den bedste anbefaling Hvert år er elever fra 8., 9. og 10 klasse i brobygning på ungdomsuddannelserne, og på VGT tilrettelægger man brobygningsforløb, der giver så realistisk et billede af gymnasiehverdagen som muligt. ”Vi havde også et velbesøgt Åbent Hus, hvor en del blandt andet interesserede sig for studieretningen med internationalt fokus. Men der er ingen tvivl om, at den bedste anbe-

faling står vores nuværende elever for. Det er dem, der fortæller den ærlige historie om, hvordan det er at gå på VGT,” siger Mikkjal Helmsdal. HF er i hus På VGT har 52 søgt om optagelse på HF, mens der i fjor kom 69 på HF. Generelt er der tilbagegang på alle regionens HF-kurser, og på VGT er man ganske godt tilfreds med ansøgertallet. ”HF’ere kommer ikke nødvendigvis fra 10. klasse, og nogle finder først senere på foråret ud af, at de vil i gang med en uddannelse. Normalt optager vi en del HF’ere, når vi kommer tættere på sommerferien. Det vil vi ikke gøre i stort tal i år, da vi har elever til to klasser, og på grund af de seneste års store tilstrømning til både STX og HF passer to HF-klasser til vores kapacitet,” siger Mikkjal Helmsdal.

FÆLLESSAMLING FOR SJOV OG SAMMENHOLD

”Det skulle være lidt sjovere,” siger Morten Møller, elevrådsformand.

Tirsdag den 18. marts myldrede det ind i festsalen med godt 500 elever og kursister, der gik ombord i VGT’s nye fællessamling. ”Det skulle være lidt sjovere,” så kort opsummerer Morten Møller meningen med konceptet for samlingen. Morten Møller er formand for VGT’s elevråd, og han sidder

Første gang med ny fællessamling stod 3.z for den, og klassen skød den i gang og understregede blandt andet deres naturvidenskabelige forsøgs-hverdag med et ordenligt ballon-gas-drøn.

med i Fælles Forum, der har sat rammerne for samlingerne hver 14. dag. ”Fra elevernes side var holdningen, at den gamle form, hvor vi bare fik meddelelser, ikke rigtig fungerede. Derfor har vi nu valgt en form, hvor klasserne på skift skal stå for en samling. Det skulle gerne

blive mere underholdende. De forskellige studieretninger kan arrangere det i forhold til, hvad der er særligt for dem. Samtidig kan man stadig give beskeder, og så giver det noget til fællesskabet, at vi mødes alle sammen,” fortæller Morten Møller.


VGT - bladet Marts