SKITUR TIL ØSTRIG
Som sædvanligt var en stor del af eleverne fra VHG sammen med nogle lærere på skitur i starten af det nye år (2/1 - 8/1). Turen gik denne gang til St. Johann i Østrig. Siden er der blevet evalueret på turen, og da der kun har været lovord om arrangementet, arbejdes der nu på at gentage succesen samme sted til næste år. På næsten alle parametre har turen været vellykket. Nu overlader arrangørerne heller ikke noget til tilfældighederne. Allerede før juleferien var de deltagende lærere, Jakob Dyrman, Wiktor Nowakowski og Solveig Bigum, nogle dage på stedet for at prøvekøre pisterne og sikre sig, at alt var, som det skulle være. Og på selve turen havde de suppleret sig med nærtstående personer, Stine (sygeplejerske), Jens (TryghedsGruppen) og Mie (professionel skiinstruktør), så man var godt dækket ind. Vejret kan man trods alt ikke forudse, og som det huskes, var medierne herhjemme netop i de dage, hvor de 106 elever fra VHG var afsted, fulde af beretninger om store snemængder og lavineskred i Østrig. Mange elever fortalte da også om forældre, der var nervøse pga. det, men der var ingen fare på færde i St. Johann, når blot man blev på de afmærkede pister.
Vi ses på de samme piste Det var et godt område, der var styr på det hele og ikke mindst styr på sikkerheden. Nogle dage var nogle pister lukkede pga. lavinefare, og nogle dage var sigtbarheden ringe. Sidste dag kom gruppen slet ikke på ski, da åbningen af en gondol konstant blev udsat for at eliminere lavinefare. I stedet fandt de meget venlige og hjælpsomme guider fra Højmark Rejser en restaurant, så alle kunne få varmen og få sulten stillet. De skaffede tilmed busser, så VHG-gruppen kunne komme hjem og pakke på hotellet, Jugendgästehaus Schlosshof, hvor de var indkvarteret med helpension (morgenmad, madpakke og aftensmad). Eleverne var eksemplariske og tog alle udfordringer med godt humør. Alle modtog undervisning, og de stod på ski
24