INGRIDDEREN NR. 4 2014 by Marie Louise Vesthardt

INGRIDDEREN 19. maj 2014

4. udgivelse

Ă&#x2026;rgang 2013/2014

Leder I kantinen hænger et ensomt stykke A4-ark med tallet ”1” påtrykt. Det betyder, at dagen er kommet: årets allersidste skoledag. Og for nogle af os den sidste nogensinde. Det betyder, at det er slut med lange koffeinhøje nætter kun i selskab med Foucault, Giddens og co. Slut med at snooze i den optimistiske tro, at man snildt kan snige sig ubemærket forbi læreren, der underviser i 1B, for at komme ind til 1A kl. 08.10 (nej, det er og bliver et livsfarligt projekt). Slut med at bitche over 9. klassernes tilstedeværelse til festerne og grine af Hyggeudvalgets evige plan om at realisere sig selv som udvalg. Slut med at kæmpe sig op af trapperne og forsikre hinanden om, at ”det er godt for nummi”. Slut klistret hår og et tomt plastickrus. Slut med at møde nye venner grundet de intime forhold i rygerindhegningen. Slut med at clubbe den på Søhesten iført fuld musicalmaske (mindre intakt i de sene nattetimer). Slut med Lenes varme morgenboller. Slut med at blive inviteret til ”ØL(!!!)-café”-begivenheder på facebook. Slut med at tage en lur i hjørnesofaen ved siden af Glasburet. Slut med at rende forvirret rundt foran Den

Det betyder, at når det sidste A4-ark rives ned, krølles sammen, smides ud og glemmes, da er sidste skoledag forbi og ligeledes ovenstående. Det betyder, at dette er undertegnedes sidste Ingridderen efter to sublime år i chefredaktørstolen (tear). Og hvor håber jeg, at I vil nyde denne sidste udgivelse, denne sidste skoledag og alle disse sidste Ingridmoments, som alle vil være så savnede, når studenterrusen først har lagt sig. Det betyder, at jeg nu vil slutte af, sige tak for to fantastiske år på skolebladet, tre fantastiske år på gymnasiet og hele tretten fantastiske år på Ingrid. Og så tror jeg vist nok lige, at jeg sætter ”Fuldstændig Fri” på repeat, før sentimentaliteten løber af med mig. Ingrid i hjertet.

Redaktionen… Chefredaktør Layoutbanden Albert Nyeland 2.F Korrektur De kreative bagmænd

Fotografer Emilie Aatoft 2.F Skribenter

Farvel til pinligheder ... Af Sara Saur og Laura Hansen-Hoeck Nedtællingen er for længst begyndt. Dag for dag bliver der kortere og kortere tid til, vis, ek-samensnerver, koffeinfyldte nætter, efter-middagsøl i sommersolen, fester og søndage med tømmermænd. Lige om lidt står de med smil på læben, huen på hovedet og eksamensbeviset under ar-men. Klar til et helt nyt kapitel i

om deres tid på Ingrid fra den allerførste skoledag til de pinligste øjeblikke og den bedste kyssekrog. Læs hvad Anna, Julie, Johan og Emma Liv fremhæver som noget af det mest minde-værdige ved deres tid på Ingrid - og ikke mindst hvad de har af planer, nu hvor den store, stygge fremtid står og spejder efter dem ude i horisonten.

“Jeg kan huske, at da jeg startede i 0.klasse som 6-årig var jeg ret syg – men i skole alli-gevel. Jeg sad nede i Store Sal med alle

klassen med at fortælle vores navn, og hvor vi kom fra mht. skoler. Jeg kan ikke rigtig huske så meget mere fra den dag, end at vi til sidst gik over i Parken og drak øl. Jeg husker dog, at min klasse var de bedste til alle lege-ne!” fortæller Johan om sine første dage. I takt med, at de sidste skoledage så småt skri-der ud, kunne vi forestille os, at der bliver skænket en tanke eller to om tiden på Ingrid, og vi spørger derfor om der er en dag, som I særligt kommer til at tænke på, når I tænker på jeres gymnasietid? ”Klassekampen i 2.g hvor alle i klassen havde klædt sig ud som tossede feer i lilla – inklusiv vores dejlige drenge. Jeg bøjer mig i støvet, hvad gør man ikke for fællesskabet? -

merfug-le i maven og store forventninger mødte op i Store Sal til jeres allerførste dag i gymnasiet på Ingrid. Hvad kan I huske derfra? ”Ikke så meget faktisk. Jeg kan huske, at jeg kom en halv time for tidligt med toget (jeg boede i Humlebæk på det tidspunkt), så jeg vandrede lidt rundt for ikke at vist ikke den ene-ste, der gjorde, for jeg kunne genkende et par stykker inde i Store Sal fra min lille gåtur. Derefter var der skattejagt og øller i Fælled-parken, og jeg gik ret hurtigt fra at være me-get nervøs til meget, meget beruset” siger Anna om sin første Ingrid-dag. Og nervøsiteten var ikke noget Anna var ale-ne om: var en fantastisk dag, folk var helt vildt søde og der var rigtig god stemning!” siger Julie om sommerfuglene i maven. trække lidt på smilebåndet. Tanken om de første dage, hvor alt var nyt og hvor man forgæves måtte spørge de ældre elever om hvor hen-holdsvis 1A, 2B og Biologilokalet lå henne og ikke mindst de anstrengte første spisepauser i kantinen gør os helt lettede over, at vi nu er faldet så godt på plads.For netop den første dag, som ikke er lige så længe siden for vores eget vedkommende, var også i den grad præget af en god bunke nervøsitet! For Johans vedkommende er hans første dag på Ingrid

og engagerede feer – ikke den værste kombi!” kommer det fra Emma Liv. For Julies vedkommende har der været en lang række af sjove og pinlige øjeblikke i den tid, hun har gået på Ingrid, men hunkommer først i tanke om musicalugen i 1.g, som var ekstra god, fordi ”det var første gang, jeg snakkede med en masse andre end dem fra min egen årgang. Jeg kunne virkelig mærke det fællesskab, der er på skolen, og hvor cool folk var!”. Alle er enige om, at netop musicaldagene har været ekstra gode og at de bestemt vil cal-dagene og studieturen vil jeg klart tænke tilbage på som noget af det bedste! Det er på de tidspunkter, at fællesskabet har føltes stærkest – også selvom at alle har været susidste år! Den var meget anderledes fra alle andre arrangementer, jeg har prøvet i min si-on betydet meget for mig de sidste to år og den vil selvfølgelig betyde endnu mere i år!”. Og så er der jo festerne. Festerne, hvor der bliver indtaget promiller i lange baner i form af billig papkassevin og øller. Festerne, hvor der bliver danset tæt til de samme udødelige hits, der bliver spillet igen og igen. Og ikke mindst: festerne, hvor der bliver snakket på kryds og tværs af klasser og sjoveste oplevel-ser, der har fundet sted til netop Ingrids fe-ster - glæd jer til nogle pinlige øjeblikke…

Anna fortæller: ”Jeg og en anden pige havde efter adskillige øller fundet vej op i kantinen og besluttede os for at spille stripbordfod-bold. Da vi begge står sjaskestive i næsten ingenting, kommer en rengøringsmand ind. Jeg stivner og min veninde laver rullefald ind bag nogle fatboys. Den stakkels mand kunne ikke helt se det sjove i Glæden ved de sjove fester og pinlige øje-blikke deler Emma Liv også: ”For mig er alle festerne på Ingrid en stor fest! og stod og hujede og råbte på første række, inden de næste skulle op. Pludseligt og meget uventet valgte min gode veninde Lidia, at hun da bare skulle have fat i den mikrofon! Hun råbte i den ud over hele salen ” kun-ne have håbet på et bifald eller måske bare en smule respons, men salen var helt stille, og mikrofonen blev hurtigt transporteret op på scenen igen. Hvad kan man dog jeg elsker dig for det, Lidia – man har jo kun den sjov, man selv laver”. hel del fe-ster virker det som, at det efterhånden er svært at vælge det bedste øjeblik. på én oplevelse, der har været helt fænomenal. Der er bare altid super god stemning til festerne, så det hele bliver altid så fedt! Derudover er Les Lanciers til galla altid kanonsjovt. Det er bare ærgerligt, at folk stikker Forårskoncer-terne ud. Det er fedt at høre så mange for-skellige optrædener!” Kys og Ingrid-fester er en uløselig kombination, der altid gør aftenerne lidt sjovere. Hvor har den allerbedste kyssekrog været ifølge jer? ”Ingrid er jo ikke det største sted – derfor er mit bedste råd, at hvis man vil være lidt i fred, så kan man jo låse sig inde i ét af klasselokalerne” anbefaler Emma Liv med et smil på læben. Den er hermed givet videre! Anna siger derimod, at ”legehusene vel altid er en sikker vinder”. Og ja, det lader det til at være. ”Ovre ved klatrestativet. så har ingen skade af et godt snav midt på dansegulvet!” lyder det ifølge Johan. Som følge af al den snak om de bedste fest-minder og de bedste kyssekroge, bliver vi nødt til at spørge ind til de pinligste øjeblikke. Fortæl, fortæl, fortæl!

... og kyssekroge ”Eftersom jeg er en smule klodset, har jeg oplevet rigtig mange akavede ting på Ingrid, og det er virkelig svært, at vælge én som var den værste. Jeg tror måske, at det var en café-aften i 1.g. Det var en såkaldt fodboldcafé, hvor de viste en eller anden fodboldkamp. Der var ikke mødt særlig mange op og det var egentlig lidt halvkedeligt. Så jeg drak mig rigtig fuld og endte med at stå oppe i baren og købe en masse øl, og begyndte at sende dem ned igennem

Det lille sammenhold, som vi her på Ingrid kan prale med, kommer Johan især til at sav-ne: ”Den hyggelige stemning på skolen. Den åbenhed og enhed, der er mellem klasser og årgange. Det er så dejligt, at der

utilpas ved situationen. Alt dette ske-te inden kl. 21.00, hvor jeg kastede op og måtte blive hentet af min far. For lige at træ-de i det lå café-aftenerne på daværende tids-punkt i hverdagene, så det var knap så fedt at møde op i skolen næste dag med enorme tømmermænd” fortæller Julie om et af disse øjeblikke – et øjeblik, der måske aldrig vil blive glemt? I hvert fald ikke af

altid vil indrømme det. Har I nogle vis-

Emma Liv fortæller om et af sine at jeg burde få en pris for cockblocking og at jeg mindst 100 gange har ligget som smurt ind i håret, så har jeg engang i en historietimevalgt at udbryde, at Jesus da var født i Jerusalem! Det var ikke mit stolteste øjeblik – og jeg vil gerne lige pointere, at jeg godt kender julesangen ”Et barn er født i Betlehem”!” De pinlige øjeblikke lader til fortsætte i det uendelige – Johan fortæller: ”Jeg

Følelsen af det lille hyggelige sammenhold kommer jeg til at savne rigtig meget. Det er så dejligt at komme ind i kantinen og se kendte ansigter overalt. Jeg elsker, at Ingrid er så småt og hyggeligt et sted”

mu-lighed for at gøre det. Så derfor er mit råd at huske at nyde de fede og dejlige momenter, når de er der og ikke først når de er væk igen. Og husk lige: gymnasiet handler topkarakterer og fedte for lærerne. Slap af og nyd hinan-dens selskab! Der er alligevel ikke noget, der er godt eller sjovt, hvis det hele er perfekt”, lyder det fra Emma Liv. Anna siger: ”Det er en kæmpekliché, men det går altså megastærkt lige pludseligt, så prøv at nyd det. Og få arrangeret en Blå Bogs-tur eller lignende. Og bestil vognen i god tid!” Julie tilbyder sin hjælp: ”Skriv, Johan kommer ligeledes med et par gode og fornuftige råd: ”Kom hurtigt i gang med bedre forberedt man er, desto lettere bliver

skolegården til en musicaløver i 1.g. SeriøMed de pinlige oplevelser, kommer vi over til noget mere rart, nemlig savnet, som næeller an-det tidspunkt. Så, hvad vil I komme til at savne mest ved Ingrid? ”Fællesskabet, eleverne og Troels - han er nok den sødeste i verden”, svarer Julie. Tro-els med de magiske evner til at få altingtil at gå op er dog ikke den eneste, der vil blive savnet. ”At gå gennem den grønne port hver morgen, at møde én med elevatornøglen, når timer på femte sal klokken otte om morge-nen ikke er favoritten, de bedre? Jeg er ikke sikker) og momentet, når ”Señorita” til Ingrid festen bliver sat på komme til at savne. Sol og Ingrid er bare to ting, der klinger utro-ligt godt sammen! ”Jeg vil savne solskinsda-gene, hvor alle tager i Fælledparken efter skole og griller og drikker øller” siger Anna.

ingen idé om, hvad de laver, når det kommer til at drikke, feste og i det hele taget være meget sociale. Speci-elt ikke de første måneder. Ellers så nyd, at du er den ældre og cool type, der ser ud til at have (læs: har) styr på det hele!” Med de gode råd i baghovedet skal vi høre, hvad Ingrid har givet jer, som I tager med jer i livet efter gymnasiet? ”Nye venner og en studentereksamen. Og så dét at være lidt open-mindet og give et sted og nogle folk en chance, selvom det ikke umiddelbart virker som noget for mig”, for-tæller Anna. En påstand som Johan også kan erklære sig enig i: ”Helt klart. Både rent ud-dannelses- og undervisningsmæssigt må man sige, at jeg er blevet noget klogere gennem gymnasiet. Ingrids mennesker har i høj grad også formet mig til den person, jeg er i dag. Alle bliver socialt modnet gennem gymnasiet, og jeg tror, at Ingrid har gjort mig mere åben og tolerant, end hvad jeg ellers ville have blevet.”.

Ingen tvivl om at Ingrid er et fagligt stærkt gymnasium og det lyder også som om, det man nogle gange bliver nød til at bide i det sure æble, er noget Ingrid lærer os. Det samme mener Julie: ”Et kæmpe stort skub i de rigtige retninger og en masse erfaringer, som man gør sig i gymnasiet, omkring alting”. Emma Liv giver Julie ret: ”Flid og hårdt arbejde kan betale sig. Når man kæmper for det, kan man mere end man tror. Derudover har jeg fundet ud af, at man bare skal slå sig løs på dansegulvet, også selv om man ikke besidder de mest gende hofter næææsten på plads nærmer vi os slutningen af interviewet og naturligvis også slutningen på de tre år. Hvad hu-en er på plads, kan du høre her. ”Først ud af hvordan det er at have weeken-der, hvor man faktisk kan gøre hvad man vil og måske vil jeg prøve at kede mig lidt. Og så den obligatoriske rejse. Når jeg bliver træt af dét, så er planen at læse videre, men først vidner er enige om, at det lige nu er tid til noget ganske andet end at gå i skole. rin-ger, se lidt af den store verden, have tid til at fordybe mig i interesser, være sammen med venner og til sidst selvfølgelig opleve og hvem ved, hvad man ender med at lave? Jeg skal i hvert fald prøve lidt af hvert, før jeg beslutter mig”, siger Emma Liv. Efter lange dage kan man heller ikke fortænke Også Johan tager det lidt som det kommer og glæder sig bare til nogle af de store

I det næste år eller to skal jeg ud og vifte lidt med ørene. Det starter nok ud med, at jeg skal arbejde og tjene nogle penge, så hvis der er nogen, der har et job ledigt så Julie er også enig i ideen med at tage det som det kommer, og ligesom alle os andre er hun også i tvivl om, hvad der skal ske: ”Det spørgsmål bliver man stillet Jeg skal ud at rejse og ikke lave noget som helst. Jeg skal bare Jnyde, at jeg klarede den!” -

se-krogene...

Efter tre knokle책r tilegnes eksklusivt kendskab til de ypperste kyssekroge samt fantastisk pinlige fuldeminder - evig visdom og en udvidet horisont er vist

FARVEL 3.gâ&#x20AC;&#x2122;ere <3 XOXO Redaktionen

Do’s and don’ts på Roskilde Er det din første gang på Roskilde? Er du i tvivl om, hvad du skal pakke? Hvad du skal lave? Hvordan du skal opføre dig? Fortvivl ej! Her kommer 10 hurtige do’s & don’ts på Roskilde Festival!

Do: 1. Køb et trangiasæt/feltkøkken – det er billigt og nemt at lave mad på den måde, og kogeøen er et oplagt sted at møde nye venner. Generelt husk at spis!

5. Pas på attituden. Du er ikke den eneste, der har tømmermænd, og er stemningen dårlig, er 9 dage meget lang tid.

Don’t:

4. Tilbring alle musikdagene udenfor festivalpladsen. Kom over dine tømmermænd, let røven og hør noget fed musik! efter piger fra en campingstol. Det er et gammelt trick, og det virker ikke.

Kulturpaletten Kulturlivet er en jungle og ikke altid en hel nem én at gebærde sig i. Men frygt ej! Her at forundes for en sum, som videbegærlige gymnasieelever kan være med på; her parteret, serveret og klar til at gå til. Af Marie Kristine Hasselby-Andersen Kunst Den omfattende Asger Jorn-udstilling med den alt fra malerier, tekster og tanker til arkitektur og tegninger. ”Go to hell with your money bastard” udtalte Jorn, da han vandt Guggenheim Foundations kunstpris, og udstillingen bærer ligeledes præg af kunstnerens fandenivoldskhed, livlighed og eksperimenterende forhold til kunsten. Udstillingen kører ind til 15. juni på Statens Museum for Kunst. Billetpris: 85 kr.

Film

Mad

Teater

Spike Jonzes ”Her” handler om Theodore Twombly, som lever af at skrive håndskrevne breve for andre. Efter at være blevet separeret fra sin kone køber han et operativsystem med menneskestemme, som er programmeret til at tilpasse sig ham. Det udvikler sig til et

Den dybt ærefulde titel ”Danmarks Bedste Isbar” i følge iBYEN gik til ”Bryggen 11”. Denne let lallende kommentar fra afstemningen siger det hele »Alle jer Paradis-is-spisere og -fundamental-is-ter kan ikke have prøvet bedre is, hvis I bliver ved med at hænge fast i det sprøjt(...). Her er sol, varme og kærlighed til is og mennesker. Bryggen 11 vinder - hands down. Tag derud og smag på livet!« Bryggen 11 Islands Brygge 11

Det er en bog, der kan få folk til at trække på smilebåndet, forundres, forarges og blive lidt klogere. ”Kvinde Kend Din Krop” er nu genfortolket - denne gang som teaterstykke.

på en gang en romantisk fortælling, og en debattering af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Filmen vandt en Oscar for bedste originale manuskript, og er den eneste opslugt af. Se kino.dk for visningstider. Billetpris ca. 85 kr. - varierende efter tidspunkt.

Alle taler om... ...Hvor kort tid der er tilbage af skoleåret!!!

...Hvorfor karameldag er afskaffet - dødslisten havde et formål! ...AT - nej tak, vi kan godt undvære dig ...Hvor kort tid der er tilbage af skoleåret!!!

Kamilla Wargo Brecht har iscenesat og ligeledes skrevet manuskript. Stykket har desuden Mungo Park

Brokkeboksen - Fy for pollen Efter en typisk dansk vinter på godt og vel fem måneder er foråret langsomt ved at vise sig over landet. Ingriddere tør bevæge sig udenfor de velkendte (og

værre, hvis man har undervisning i et A-lokale, da man så skal over i den anden opgang for at kunne pudse næsen. Hvor besværligt skal det lige gøres?

nu kurs mod hvad end foråret på Østerbro har at byde

kan holde ud at være udenfor. Det varierer selvfølgelig alt efter, hvor meget pollen der er i luften og hvor hårdt man er ramt, men pointen med forår er jo netop, at man kan være udenfor. Hvor er det dog irriterende at forlade sine venner i den lokale park, fordi man får et nyseanfald og har et hoved som føles, som om det vejer over et ton. For at forhindre des næsten ikke noget mere ulækkert end at sprøjte

friskhed og farver er i centrum og det lyder jo slet ikke så ringe endda. Kan der virkelig være noget dården grad. Ordsproget siger ”Spring has sprung”, men det tager slet ikke hensyn til hvad foråret også går ud på. Den endeløse fjende er vendt tilbage, nemlig: pollen. Jep, det er nu sæsonen for utallige nys, kløe i næse og øjne, konstant løbende næse og hævelse i hele fjæset. Nu skriver jeg på vegne af mange pollenallergikere og jeg mener, at foråret ikke længere er noget man ser vildt meget frem til på grund af den fandens pollen. Selvfølgelig er det rart, at man ikke skal have et 40 meter langt halstørklæde på og en kløende hue trukket helt ned over ansigtet, alt imens man cykler til skole i snestorm, men nu ser det altså heller ikke så godt ud at have et totalt hævet og rødt ansigt. En anden ting som er vildt frustrerende er, at man hele tiden skal pudse næse. Det kan så gøre det endnu

øjendråber, men helt ærligt: hvor behageligt er det lige? Allergi er en lose-lose situation, lige meget hvor meget stads du propper i ansigtet. Det der især er frustrerende ved pollen er, at det fortsætter og blive brugt indendørs, men også en god del af sommerferien. Så når den dag i marts endelig kommer, hvor meteorlogerne taler om, at foråret er på vej, så ved man at pollen også langsomt sniger sig ind på én. Og bliver der, indtil vi har dårligt vejr igen.

Hørt på Ingrid Gry 1.E: “Når man har noget mellem ørene, betyder det så ørevoks?” Ida Flensted 2.F: "Nej, men jeg kunne godt komme ud over en burger, hvis jeg havde en lige nu.."

ver?" skabelige mennesker i Danmark..."

Luna 1.E om chilimayo: “Det er jo stærkt det her!!” Gry 1.E: “Andelsbjergene, er det ligesom en andelslejlighed?” selv i kantinen" Olivia 2.F: "Er der meget fedt i tis?"

grave stridsøksen) Luna, 1.E: "Jeg har fået rimelig meget nok af ham Herman Bang,

kigge på små, nøgne, asiatiske børn."

Eksamensskræk! Nu er det ved at være tid for os 3.G’ere og det sætter da også sit præg. Der er blandede følelser, når snakken om at skulle forlade gymnasiet går – hvad enten det er henrykkelse over den snarlige frihed, angsten for hvad nu der ge om: frygten for eksaminernes udfald! Vi spurgte hinanden og har bedt et lille udsnit af vor kære med-3.G’ere svare på et par spørgsmål:

Alberte Skronski 3.E Hvilket fag frygter du mest at komme op i? så svært ved grammatikken og man skal bare kunne så sindssygt meget udenad!”. Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Klappen gik ned til dansk termin”.

Anna Salling 3.E Hvilket fag frygter du mest at komme op i? man skal kunne udenad gør mig næsten dårlig! Jeg er oprigtigt bange for fuldkommen at gå i sort.” Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? hvor jeg tænker tilbage. Til min fysik/kemi eksamen rummet måtte evakueres og hele dagens program rykkes!”

Amanda Isaksen 3.E Hvilket fag frygter du mest at komme op i? Hvad er det værst du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Der var en gang, hvor jeg havde misset noget af teksten og undervejs kunne mærke, at de prøvede at få mig ind på noget helt andet! Det er tit de dér tekster, der handler om noget seksuelt og det er jo virkelig akavet. Så har man valgt en fortolkning, som man selv kan tåle at tale om, men man kan godt mærke på lærerne, at de gerne vil længere ud!”

Frederik Jantzen 3.D Hvilket fag frygter du mest at komme op i? man skal kunne.” Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? af et reagensglas og var ved at gå helt i panik!”

Emma Liv 3.F Hvilket fag frygter du mest at komme op i? Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Jeg er engang kommet til at slette min tyskstil til 9. klas-

Jesper Kollerup 3.E Hvilket fag frygter du mest at komme op i? Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Jeg kom engang til at sige noget læreren ikke ville have mig til at fokusere på og så kom jeg til at sige noget, der var helt hen i vejret!”

Anna Bøgelund 3.C Hvilket fag frygter du mest at komme op i? et rygte om, at Sven Lok gav mange meget dårligere karakterer til eksamenen end hvad de plejede at få.” Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Hmm... det ved jeg ikke – men det gik ikke godt til samfundsfagstermin i år!”

Mei Mei Andersen 3.D Hvilket fag frygter du mest at komme op i? Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Til fysikeksamen havde jeg glemt et notepapir,og måtte tage noter i mit tegnehæfte. Da censor kom forbi og kiggede, var der jo så noter

Johan Kondrup 3.D Hvilket fag frygter du mest at komme op i? hat af historie.” Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? ”Til min engelskeksamen blev jeg så tør i munden, at jeg osv.”

Viktor Friborg 3.F Hvilket fag frygter du mest at komme op i? ”Kemi, fordi det er et lortefag.” Hvad er det værste du har oplevet i forbindelse med en eksamen? jae, ikke rigtig læst op... det var

Motivationsdag 2014 Ingridderen: Motivationsdagen 2014 i billeder. Fotografering af Emilie Aatoft 2.F

”Swipe of life” Af Peter Christian Rude

af en kendt Hollywood stjerne - som for eksempel Ingridderen præsenterer et sociologisk studie om Tinder som udtryk for senmoderni-

dig. -

hed og narcissisme. Lyder det spændende, så læs endelig videre. Hvad er Tinder?

har mulighed for at se et billede af dig i virkeligheden.

elektroniske impulser og digitale verdener Tinder er det blevet endnu nemmere at skrive med fremmede end nogensinde før. Hvis man er heldig, kan man også mødes med dem. Det gælder dog om at udvise en unik personlighed, et legendarisk udseende og en rutineret udholdenhed og gåpåmod, hvis Tinder er en app, der er bundet op på Facebook, og det matcher folk ud fra fælles interesser og fælles venner. Det fungerer sådan,

der hedder If I Were You, og så spurgte min homie Simon mig, om vi ikke skulle prøve det, og så var det ligesom ”kærlighed ved første swipe”. 2. Har du kun fået Tinder, fordi Albert har det? klart, at jeg tænkte på, at der nok senere ville

den bedste app på markedet.

Så det lå lidt ubevidst.

2. Har du kun fået Tinder, fordi Casper har det?

3. Hvem er du mest ærgerlig over, at du ikke har matchet med?

Nej, også fordi Simon Hård (Simon Høj, red.) har det. 3.

Hvad er en typisk ice-breaker for dig?

Albert Nyeland, 1.84 høj, skakmester i Skovlunde. man personen, swiper man derimod ”right” har man liket, og så må man vente på, at pågældende person liker én tilbage. Hvis to personer begge har liket hinanden, er der tale om et såkaldt ”match”. Er Tinder blot for usikre teenagere med en kræftelse af deres udseende? Nej - for jeg -

Har du nogle Tinder-vaner?

Jeg swiper altid, når jeg skider. 5. Taler du nogle gange med dine forældre om Tinder? Jeg fortæller min mor alt - jeg elsker dig, mor! 6. Har du et råd til unge kvindelige brugere af Tinder? dig interesserede.

teenager, men en voksen mand på tyve år. Jeg har desuden talt med andre af gymnasiets swipere, der til sammen repræsenterer et katalog af forskellige stereotyper på Tinder. Albert Nyebegynderen:

Simone Weilborg (den kærlighedssøgende):

Er du en left eller right swiper?

Swiper meget to the left, desværre. Jeg er nok en kræsen right swiper.

teriseret ved en føler, der får hende til at stå ud i mængden af ligegyldige, ordinære og kedelige dagligdags tindergirls.

- katteøjne fortæller, at hvis man fucker med Marie Louise, så tøver hun ikke med at sætte en på dødslisten. Det er ikke uden grund, at hun er kendt som den rødhårede missekat i byen.

20 år frem i tiden: Du har stort

en bank. Har du mødt ham på Tinder?

Hvorfor ikke? 2.

Så det er bare et ego-trip? -

Selvfølgelig? Det er jo nok den mest

riske tilbøjeligheder.

Nejnej, alle er der for selvtillidsboostet og rushen i at få et match. Personligt benytter jeg blokér/ignorér-taktikken efter et match. 3.

Jeg havde et par venner, der var glade for det og sagde, at det var sjovt. Så i starten

Drømmematch?

Satser på Justin (Timberlake, red.), når han rammer Danmark om lidt. 4. Hvorfor har du swipet Casper Frøkjær left?

bliver afhængig. 2. Har du nogensinde fået komplimenter for dine krøller på Tinder?

chet med ham – han er lige lovligt aktiv derinde. mere for avisen på Tinder? Haha, jeg har ikke prøvet endnu, men tjo, folk skriver sgu så meget lort derinde alligevel. 6. Har du nogensinde fået komplimenter for dit røde hår på Tinder? Haha, nej faktisk ikke, men det er da for dårligt, nu du siger det...

i takt med at man begynder at bruge det, bliver man opmærksom på det lille ego-

første folk skriver. Jeg tror, at de sælger godt. 3. Har du nogensinde mødtes med et match? Jeg har mødtes med en engang, det var jeg har oplevet nogle gange i byen, at der kommer én hen og spørger, om vi har matchet eller siger, at han har set mig derinde. Det er nu lidt underligt.

Følg med på næste side, hvor der er Simon

Simon Høj (den liderlige):

Inspiration til samtaler: I samarbejde med Tinder veteranen, Simon Høj, har jeg udvalgt diverse af hans samtaler som inspiration til jer newbies derude.

Billede 1: Selvfølgelig spiller jeg guitar?

Billede 4: Kækt svar

kreativitet. agtig personlighed.

yndlings komikere, Jake and Amir, snakkede om det i deres podcast, der hedder "If I Were You". 2. Du har omkring 1000 matches. Hvor mange har du mødtes med?

Billede 2: Okay grinern skrevet, Simon.

To - hvilket giver mig en succesrate på 0,002%. Billede 5: Køligt spillet, Simon.

3. Dig og "nudies" på Tinder. Hvad er historien? Jeg har sendt et såkaldt "nudie" og jeg "nudie" blev sendt grundet nogle forskellige udfordringer jeg havde fået af min ven, Jonathan. En af dem var dette billede til en fremmed pige, så det skulle bare overstås. 4. Hvilket råd vil du give unge mandlige brugere af Tinder? Det er kort og kontant - øvelse gør mester. Jo mere du swiper, jo bedre bliver du. Hør podcastet "If I Were You".