3. UDGAVE ÅRGANG 2012/2013 12. MARTS 2013
Ingrid i Eventyrland v Jaleesa & Frits v Mig & Mine Sneaks v Side 9 v Jagten efter kærligheden: graviditetsboom på Ingrid v De gode gamle caféaftener… v Fem passionerede håndværkere v Brokkeboksen: SU-reform – hvorfor ikke? v Kulturpaletten v Ingrids Spytdeler v Billedreportage: En dag i Prag
INGRIDDEREN S. 1
Vi er ligeglade. Vi er smådumme. Og vi er ikke mindst tankeløse. Vi er i medierne i den seneste tid blevet karakteriseret som en stor grå masse af tankeløshed, der som en hærmarch i uge 7 har bevæget sig mod Prag og Val D’Isère med en dunst af spiritus hængende efter sig. Dernæst har vi – igen indsvøbt i tankeløshed og druk – mildt sagt teet os som vilddyr. Det er i hvert fald det, de skriver om os. ”Man fristes til at spørge, hvad de unge dog tænker på. Men svaret er jo, at de ikke tænker,” som Politiken så venligt analyserer vores tanke(løse)spind i lederen d. 17.02.13. Javist, jeg ærgrer mig over vores nyerhvervede ry. Men vi kunne virkelig ikke have gjort det uden hjælp fra generationers slid og slæb for at opbygge en solid og nu uundgåelig alkoholkultur. En alkoholkultur, der er løbet løbsk for længst – og ikke bare for de unge dumme gymnasieelever. En alkoholkultur, der er skyld i, at Politiken føler sig nødsaget til at påklistre os mærkaten ”alkoholturister”. Ikke at sige, at gruppen af unge hærværkende danske Prag-turister med et fingerknips kan fralægge sig ansvaret, nærmere at forklaringen ikke er så simpel. Og kære Politiken, så er der lige den sproglige nuanceforskel mellem dét ”ikke at tænke” og ”ikke at tænke sig om”. Men det er i bund og grund en helt anden historie. Denne her historie handler nemlig om de unge ildsjæle, som bliver glemt i virvaret af tomme ølflasker. Under udarbejdelsen af denne udgave af Ingridderen er det nemlig gået op for mig, hvor meget engagement, talent, passion og – her kommer det – tanke, der er på spil i den danske ungdom. Så lad os nu adskille den forbandede Prag-tur, hvor alkoholkulturen har givet bagslag, fra ungdommens generelle intellekt. I dette nummer af Ingridderen sætter vi ikke desto mindre fokus på utallige unge kunstnerspirer, som hver eneste dag sætter radaren ind på udvikling og skaberlyst. Disse er blot få eksempler fra den glemte side af ungdommen, som aldrig bliver skildret. Og det er en skam. Det er en skam, at så megen ung kreativitet bliver ubetydelig, når den gamle traver, nemlig historien om fuldskab, melder sig. ”Alkoholturisterne” er åbenbart mere interessante end ildsjælene. Men ikke i denne avis, nej. Her kan du læse om Ingrids kunstneriske mini-mekka (man er vel ikke kulturradikal for ingenting).
INGRIDDEREN S. 2
Og med denne udgave vil vi i redaktionen gerne rodfæste en tanke – som vi i al vores uduelighed har formået at tænke. Denne tanke handler om at have lyst til at gøre sig umage. Og det er efter min mening altid en fremragende idé at starte hos sig selv, når man kommer med et sådant udspil. For tankerne har floreret hos mig: kan vi ikke gøre os endnu mere umage? Og svaret er naturligvis; jo, vi kan. Derfor er en ny linje for avisen i al stilhed blomstret i den seneste tid. Under mottoet ”for kreativ til den kreative klasse” har vi for alvor sat gang i finmotorikken og fået lagt en kurs. Og hvor det glæder mig at se, at man kan få så mange mennesker til at arbejde så passioneret for denne avis. Undervejs har jeg taget mig selv i at skrive lange beskeder til mange forskellige redaktionsmedlemmer, at skrive huskelister, idé-lister og strukturelle lister, at holde ironisk ambitiøse taler for redaktionen, at have udviklet lettere diktatoriske tendenser (jeg arbejder på det) og at have udviklet en mucho stor kærlighed til redaktionen (trods gentagne overskridelser af deadline og sommetider mangel på kommasætning, grrrr). Og det er her hele konceptet omkring ligegyldighed får personlig betydning for mig. For jeg får i processen den pludselige bekymring, at alle andre end jeg tænker: slap af, det er bare en skoleavis. Om de gør det eller ej, ved jeg ikke – jeg vil nødigt gøre mig klog på andres tanker. Men én ting er sikkert: vi gør os umage. Og det er aldrig nogensinde ligegyldigt at gøre sig umage. Nu kan jeg kun inderligt håbe, at I vil nyde avisen. Nyde at læse, kigge, indtage, optage, lade jer provokere og underholde, og suge avisen til jer og tænke som bare pokker. Med disse ord er der derfor ikke andet tilbage end at ønske jer rigtig god læselyst! Marie Louise Vesthardt, chefredaktør
INGRIDDEREN S. 3
Ingrid i Eventyrland
Af Marina Junker Edens 1.C Musicalugen bragte skuespil i særklasse, følelsen af fællesskab og sjove afterparties. Det er som at træde ind i et helt andet univers. Rundt om mig sidder nørder klædt i brunlige nuancer og griner. En rød dronning sidder i hjørnet og øver replikker. Tre drenge forklædt som hunde løber rundt og pjatter. Grin og latter er som en konstant summen for mine ører. I sminken bliver flittige gymnasieelever forvandlet til farverige eventyrfigurer. På scenen bliver der øvet et par danse- og musiknumre. Alle er så klar som muligt, da publikum så småt begynder at ankomme. Hele Ingrid er fyldt med spænding og koncentration. Endnu en aften med sang, dans og fantastisk skuespil skal til at begynde. Skuespillere og medvirkende løber rundt for at få hele stykket til at fungere. Stemningen er høj. I løbet af aftenen fanger vore kære lærere Astrid og Annes fortolkning af Lewis Carrolls Alice I Eventyrland publikums opmærksomhed, og responsen er bedre end fantastisk. Publikum er begejstret. Følelsen af fællesskab og glæde fylder Store Sal, da publikum melder sin afsked. Der bliver ryddet op, skiftet tøj og taget sminke af. Latter, latter og latter. Alle er glade og klar til endnu en aften i Søhestens tegn, hvor øllene skal fejre den store succes på vaskeægte Ingrid manér.
INGRIDDEREN S. 4
”Musical” af Amanda Bøgestrøm Isaksen 2.E
INGRIDDEREN S. 6
INGRIDDEREN S. 7
INGRIDDEREN S. 8
INGRIDDEREN S. 9
SIDE 9 Denne udgaves side 9 prydes af Viktor Retoft 2.F, som dermed officielt kan kalde sig ”side 9 pige”… Eller noget. Uha, der bliver pludselig lummert her i avisen. Saftige titler (fra øverste højre hjørne): ”Æblet i Paradis”, ”Duksedreng”, ”Den Intellektuelle” & ”God Kemi”. Er din indre side 9 pige ved at springe ud af skjorten? Så kontakt os på ingridderen2013@gmail.com. DU kan blive den næste.
Idéudviklet af Astrid Lindhardt Iversen 3.E, fotografering af Thomas Flensted-Jensen 3.F
INGRIDDEREN S. 10
Jagten efter kærligheden: graviditetsboom på Ingrid Af redaktionens dedikerede “fiktionalister” Casper Frøkjær & Peter Christian Rude 2.F
Alt er tilsyneladende idyllisk på det
umiddelbare reaktion på et begrænset antal
kulturradikale privatgymnasium
af det modsatte køn ville føre til øget
beliggende på Østerbro, men bag den
homoseksualitet, men at dette ikke er
blankpolerede facade ulmer en dyster
tilfældet hos det feminine køn, da dette har
sandhed. Det er ingen hemmelighed at
tendens til altid at ønske det uopnåelige.
mængden af mandlige ingriddere er
Det lille udvalg af drenge fremmer derfor
begrænset. Hvad, der ikke før er kommet
urinstinktet i den unge kvinde og skaber et
frem i lyset, er hvilke konsekvenser, dette
ønske om at føre sin generation videre –
har haft for pigerne.
koste hvad det vil.
Man skulle ikke tro det, men sandheden er,
For at undersøge hvilke konsekvenser
at omtrent halvdelen af pigerne er blevet
tendensen har haft for gymnasiet generelt,
med rogn.
forsøger vi at udspørge lærerstaben
I søgen efter kærligheden har de jagtet
omkring eventuelle forandringer, men da
forskellige drenge for at kunne blive
vores journalister træder ind på
gravide. Når babyen så efter ni måneder
lærerværelset mødes de af synet af noget,
bliver født, vil de endelig have nogen, de
der ligner et hemmeligt møde for
kan overøse med al deres kærlighed. For
samfundsfagslærerne og overhører en af
den triste sandhed er, at der simpelthen
lærernes triumferende udråb: ”Sådan!
ikke er drenge nok til at dække pigernes
Planen virker! Hvis det fortsætter sådan
behov.
her vil alle demografiske problemer sna…” læreren, der af forskellige årsager
Psykolog og ekspert i unges adfærd, Ulla
holdes anonym, tier straks, da han bliver
Nielsen mener, at dette er en fuldkommen
opmærksom på tilstedeværelsen af vores
naturlig, men foruroligende, reaktion på
journalister. Lærerne ønskede ikke at
manglende kontakt til det modsatte køn.
besvare vores spørgsmål, og vi blev hurtigt
Hun forklarer, at mange tror, at den
eskorteret ud af lokalet.
INGRIDDEREN S. 11
Den af pigerne, der er længst henne i sin
Byberg og Emma Heiberg 2.F, der begge
graviditet, er Molly Ane Vejlø Hartvith
er i deres første måned af graviditeten.
2.F. Et hurtigt kig på hende, og man er
Amalie lægger ud: ”Det handler om
ikke i tvivl om, at hun er med rogn. Af den
retfærdighed. Regeringen skærer i min SU,
grund, har idrætslærerne Jens Gad Lind og
og den eneste måde jeg kan få de pengene
Lasse Skibstrup i fællesskab besluttet, at
tilbage på, er ved at blive gravid. Så bliver
hun skal følge et særligt tilrettelagt
de nemlig nødt til at give mig
idrætsprogram. Kort fortalt betyder det, at
børnepenge.” Emma supplerer: ”Ja, og så
i stedet for at spille volleyball og håndbold
håber jeg da også på, at vi kan tage noget
skal Molly bruge idrætstimerne på
barsel, så vi slipper for diverse
bækkenbensøvelser.
afleveringer. Det er altså rigtig hårdt at gå i gymnasiet, når der hele tiden er et
Molly er ganske tilfreds: ”Ja, det er dejligt.
forventningspres fra lærerne om, at man
Jeg slipper for at skulle anstrenge mig for
afleverer til tiden.”
alvor i sportsgrene, som jeg alligevel ikke kan lide. Nu kan jeg fokusere på noget
Idéen var ikke en, der kom dumpende ned
langt mere interessant, nemlig min egen
fra himlen. Det hele begyndte en
krop,” udtaler hun, og konstaterer
eftermiddag, hvor de to veninder sad og
samtidig, at hun bestemt ikke vil afvise
diskuterede deres økonomi på Dag H over
muligheden for at blive gravid igen i 3.G:
en dobbelt-latté. Emma husker tydeligt
”Jeg skal nedkomme lige før eksamenerne.
episoden: ”Så har jeg røget min cigaret
Det er heldigt, da jeg så kan nå at blive
færdig og har ikke flere tilbage, så jeg
slank igen før bikini-sæsonen. Men mon
spørger Amalie, om jeg må nasse en af
ikke jeg kan lokke en 1. G’er til at gøre
hende. Problemet er så bare, at Amalie
mig gravid igen, når skoleåret starter?”
faktisk heller ikke har nogle smøger
spørger hun retorisk.
tilbage selv. Og vi har ikke råd til at købe nogle nye. Så begynder vi at snakke
For Molly handlede det om at finde
økonomi og får så den idé begge at blive
kærligheden, men for nogle piger er der
gravide.” Amalie tilføjer: ”Det er også lidt
mere selviske interesser involveret. Det
hyggeligt, sådan en rigtig veninde-ting.
gælder for eksempel veninderne Amalie
Altså at være simultant-gravide.”
INGRIDDEREN S. 12
For at undersøge sagen til
opsøger vi en gruppe piger fra Ingrid
fuldkommenhed, samt at få et
Jespersen, som ikke er gravide. Vi bliver
ekspertinterview i kassen, vælger
bedt om at mødes med dem i Emmery’s
journalisterne (d’herrer Frøkjær og Rude)
baglokale, da de ikke ønsker, at deres
at tage til London for at besøge ingen
hemmelighed skal slippe ud, af samme
ringere end den britiske sociolog Anthony
grund ønsker pigerne at forblive anonyme.
Giddens. Vi mødes med ham på
Vi når knap nok at stille det første
restauranten ”Simpson's-in-the-Strand”,
spørgsmål, før en af pigerne bryder
hvor vi diskuterer politik over en god
sammen i gråd, hvorpå en anden fra
flaske rødvin og tre store bøffer. Han
gruppen skynder sig at lægge en Baby-
betror os, at han selv er gået på jagt i det
Born-dukke i hendes arme med en
londonske natteliv for at gøre forskellige
tilhørende sutteflaske, som pigen begynder
kvinder gravide. Det var ikke hungeren
at fodre den grædende dukke med. Efter at
efter damer, der var motivationen bag,
have vugget dukken i 5 minutters tid er
men derimod erkendelsen af, at der heller
pigen rolig igen, og vi fortsætter
ikke bliver født nok børn i Storbritannien.
interviewet. Pigerne har gennem en
Da han så hører om føde-gruppen, klapper
længere periode ladet som om, at de er
han begejstret i sine hænder, hvorefter han
gravide, ved blandt andet at tage en større
bestiller en flaske champagne. Efter at
og større pude på maven hver dag og i
have bundet flasken, beder han os om at
morgenmodulerne at løbe “spontant” ud på
overbringe sin tak til pigerne. Senere
toilettet og simulere morgenkvalme. Som
finder vi dog ud af, at ham, vi troede var
kritiske journalister undrer vi os over
Giddens, i virkeligheden er en illegal
formålet med dette og spørger ind til det.
indvandrer fra Grækenland. Det gør det
En af pigerne forklarer: “I starten var vi
britiske politi os opmærksomme på, alt
ligeglade, selvfølgelig ville vi også gerne
imens de lægger manden i håndjern for
være gravide, men det var ikke et stort
derefter at rage gentagne gange på tjeneren
problem. Da snart alle var enten gravide
ved vores bord, en ung engelsk mand med
eller havde barn, begyndte der dog at opstå
moustache, selvom denne sagde stop.
konflikter. De andre piger blev fuldstændig afhængige af graviditeten og
Efter at være vendt hjem til Danmark igen
så ned på os, der ikke var gravide.
INGRIDDEREN S. 13
De eneste tidspunkter, hvor vi kunne
meget stille hos den lille gruppe, der ellers
snakke med dem var, når de bad os om at
lod til at føle sig trygge i vores selskab, og
passe deres barn, når de skulle på café eller
vi fornemmer, at vi har ramt et ømt punkt.
at holde øje med barnevognen på A-bar,
En af pigerne læner sig frem mod os og
imens de prøvede at score ved at danse op
tager fat i journalist Rudes slips. Det går
ad stangen på dansegulvet. Det blev mere
nu op for os, at pigerne forsøger at forføre
voldsomt og til sidst udviklede det sig til
os, og da vi afviser dem, bliver de
decideret mobning og voldelige overgreb.”
pludseligt aggressive og forsøger desperat
Pigen har nu svært ved at tale gennem
at hive bukserne af os. Vi formår dog at
strømmen af tårer og snot og tier brat. En
slippe ud og beslutter ikke at efterforske
anden pige fra gruppen samler op: ”Vi
mere i sagen. Læs med i næste artikel,
begyndte derfor at “spille gravide” for at
hvor vi dog vil undersøge, hvordan de
kunne være en del af fællesskabet”. Da vi
østrogenlignende stoffer påvirker den
spørger ind til, hvad de har tænkt sig at
håndfuld drenge, der går på Ingrid.
gøre, når den 9. måned oprinder, bliver der
NB! Denne artikel er udelukkende bygget på skribenternes veludviklede fantasi. Medvirkende kan derfor ikke stilles til ansvar for udtalelser, handlinger eller sågar den falske facebook-opdatering.
INGRIDDEREN S. 14
Kronik
De gode gamle caféaftener… Af Maria Vestager 2.C 1.g var godt. Rygning i gården var tilladt og udskænkning til caféaftenerne i hverdagen helt i orden. Caféaftenerne var pissesjove. En mulighed for at få talt på tværs af årgangen, aldrig med intentionen om at det skulle være en reel fest. At det muligvis ofte udviklede sig til mange øl og tømmermænd til den efterfølgende dags lektioner, hænger vel formentlig sammen med, at alle havde det virkelig sjovt, og det var en oplagt mulighed – der blev benyttet! - for at få talt med dem, man ikke nåede at se i den lektie- og afleveringstravle hverdag. At der ikke var de vilde fest-forventninger, ingen gæster udefra og ingen dresscode gjorde, at det bare var en aften i virkelig godt selskab, nede på jorden med billige øl. At skolens alkoholpolitik nu siger, at der ikke må indtages alkohol på hverdage med undervisning den efterfølgende dag, stopper jo ikke druk på hverdagsaftener, det rykker bare festen, og det intime gymnasiale samvær for hele skolen mindskes. Ledelsens begrundelse for forbuddet var, at mange forældre klagede over det signal, som skolen sendte, hvilket resulterede i et stigende pres og en forventning om en reel alkoholpolitik. Men måske skulle man betro os unge, som forventes at opføre os som voksne på det faglige plan og mange andre, det ansvar at kunne drikke øl sammen med vores klassekammerater og resten af gymnasiet. Måske var en bedre løsning, at der var færre caféaftener på året eller et limit på 5 øl pr. elev – i stedet for et totalt forbud. Konsekvensen af dette forbud var nu, at der til den sidste caféaften dukkede 26 elever op.. Er det så enden for caféaftenerne? Personligt synes jeg, at det ville være utroligt ærgerligt, når caféaftenerne plejede at være en stor succes. …Og så synes jeg for øvrigt, at 2.g og 3.g-årgangene i år klarer sig meget godt på trods af, at der blev udskænket øl på hverdage!
INGRIDDEREN S. 15
Billedreportage: En dag i Prag Frit fortolket af Anna Fjordbøge og Amalie Johansen 2.C
Venstre: Vi er netop ankommet til Olympik. Som I kan se, er vi yderst tilfredse med vores nye residens. Blandt de andre gæster bliver der heller ikke sparet på adjektiverne, da Olympik inspiceres nærmere, men ”overdådigt” var dog hyppigst anvendt i denne sammenhæng.
Øverst til højre: Her er vi på vej ned til metroen. Bemærk, at der fra Olympik kun er fire stop til centrum. Så smart!
Venstre: Her er vi på sightseeing i ”Old Town”. Bemærk, at Amalie har valgt at iklæde sig solbriller på trods af, at vi ikke en eneste gang så solen på de 6 dage, vi var afsted. Dette skyldes en trend, som især var at se hos de smarte piger fra GHG - og som Amalie så fint udtrykker det: ”Når man er smart, skinner solen altid – også i Prag i uge 7!” Det må man efter nærmere eftertanke jo nok give hende ret i.
INGRIDDEREN S. 16
Venstre: Når mørket faldt på er mulighederne mange i verdens førende by inden for semi-dårlige diskoteker. Her ses vi på Chapeau Rouge, hvor vi flere aftener nød godt af de mange dansegulve. Specielt kælder-etagen, som om lørdagen husede en super-intim teknoklub for særligt de lokale midaldrende mænd (dresscode: udtjent sporstøj og hurtig-briller, fedtet hår er et plus) var et sikkert hit, og klart anbefalelsesværdigt for de, der ønsker en mere autentisk tjekkisk oplevelse i Prags natteliv.
Venstre: Prags kvinder er bestemt heller ikke til den kedelige side, og som det ses på billedet lykkedes det da også Amalie at få en svingom med en smuk ung tjekke. Det skal da lige understreges, at personlighed selvfølgelig er langt vigtigere end udseende, og at kvinden på billedet her da også var rigtig sød og klog, når man lærte hende at kende.
Venstre: Her til sidst lige et stemningsbillede tilbage på Olympik (eller ”Palæet” som det jo hedder i folkemunde). Vi håber at denne lille reportage har været til gavn og ikke mindst inspiration for dem, der går og leger med tanken om at tage til Prag selv, og lidt ”lokkemad” til dem, som aldrig nogensinde har overvejet det før nu.
INGRIDDEREN S. 17
Fem passionerede håndværkere
Et interview af Astrid Lindhardt Iversen 3.E Ingrid har en kreativ profil og dermed
former for kunst. Fælles for Alberte og
naturligt nok også nogle kreative elever.
Anna er drømmen om at kunne leve af at
Skolen profilerer sig på en række kreative
kunne udfolde sig kreativt, dog deler de
tilbud – rytmisk linje, teaterlinjen, og ikke
ikke helt samme syn på hvad vejen dertil
mindst skolemusicalen, som i år vedkom
kunne være.
en tredjedel af skolens elever. Men jeg har
Sne Scott 1.C og den tidligere Ingrid-elev
haft lyst til at undersøge hvilke talenter
Laura Dyhrcrone, som nu går på CG,
Ingrid rummer ud over dem, vi gang på
udgør tilsammen kortfilms-duoen ”Issue
gang ser optræde, og om den store fokus
Productions”.
på netop teater og særligt musik
Fælles for alle fire er, at de aldrig bliver
overskygger Ingrids andre talenter.
tilfredse, men utilfredsheden er samtidig
Gennem samtale med 4 af Ingrids mere
det, som driver os til at forbedre os – siger
eller mindre skjulte talenter har jeg fået et
Laura. Laura og Sne mener, at det ego – de
lille indblik i deres opfattelse af og arbejde
også selv vedkender sig at have – er, hvad
med kunst, deres inspirationskilder og
der skal til for at skabe kunst.
arbejdsmetoder.
Pigerne bag Issue Productions har netop
Anna Salling og Alberte Malling 2.E,
færdiggjort optagelserne til deres trilogi
indgår både i et kreativt fællesskab, hvor
”Knas”, ”Gips” og ”s6x”, Veronika går på
de sammen har lavet en række billedserier
Krabbesholm Højskole, som har speciale i
og andre projekter, men udfolder sig også
fotografi og Alberte & Anna arbejder på
hver for sig. Begge er de meget optagede
højtryk sammen og hver for sig i deres nye
af at tegne og male, men har også
atelier.
beskæftiget sig med skulpturer og andre
INGRIDDEREN S. 18
ANNA & ALBERTE Hvad/hvem inspirerer jer?
Alberte: Vi er begge meget jaloux anlagt,
Anna: Andres billeder, men egentlig også
hvilket måske ikke altid er så heldigt – det
det faglige fra gymnasiet, det giver en
skaber ligesom en intern konkurrence, og
ballast og dybde til kunsten. Anne Jensen
man kan da godt tænke ”hvorfor er hun
har været rigtig god til at udfordre, fordi
bedre end mig?”, men det er blevet bedre,
teorien og opgaven, man får stillet, ikke
og vi glæder os da også over hinandens
nødvendigvis er særlig fedt, men det kan
succes, selvom man ikke kan lade være at
være meget sjovt og udfordrende. Der var
tænke, hvorfor det ikke er en selv.
en udstilling på Louisiana, som hed
Eksempelvis da Anna solgte sin første
”Avangardens Kvinder”, den var helt
tegning, der tænkte jeg: ”nåh, så dør jeg
fantastisk – jeg så den fire gange. Særligt
bare i et hul”
Hannah Höchs collager inspirerede mig til nogle af de værker, jeg selv har lavet.
Vil I uddanne jer eller gå den
Alberte: Hvis jeg ser film og læser får jeg
”selvlærte” vej?
tit mange ideer. Også hvis jeg ser billeder
Alberte: Jeg vil gerne til udlandet. Jeg
på nettet. Oftest får jeg ideer til
synes, kunstakademiet er meget
serier/tema, eller også bare en
konceptuelt, og jeg er mere interesseret i
farvekombination, som jeg synes kunne
håndværk. Århus Skole for Kunst og
være interessant at arbejde med. Da jeg så
Design lyder for eksempel meget
en udstilling med Richard Serra, gik det op
interessant.
for mig, at der er nogle, som kan og nogle,
Anna: Kunstakademiet eller andet i den
som ikke kan. Derudover synes jeg
stil, vil jeg rigtig gerne i retning af.
surrealisme generelt er virkelig fedt. Arbejder I ud fra en bestemt metode, Hvordan forholder i jer til både at
teknik eller særlig fremgangsmåde for
arbejde sammen og hver for sig?
jeres projekter?
Anna: Det er klart, der er en gensidig
Alberte: for mig ser jeg et æstetisk billede
påvirkning, men vi er to individuelle
i hovedet, som jeg gerne vil male eller
kunstnere.
tegne og så gør jeg det. Det udfordrende er selvfølgelig at få det, som er inden i
INGRIDDEREN S. 19
hovedet ud. Det resulterer også i, at der er
Alberte: Ja, man kan tydeligt se en rød
nogle projekter, jeg ikke har lavet endnu,
tråd for den periode i livet, man har lavet
fordi jeg ikke er ”klar” endnu, eller de kan
nogle værker. Man kan eksempelvis se
være for krævende materialemæssigt.
tegning A–K hver for sig, men hvis man
Anna: Titlerne på mine værker giver ofte
ser på alt det, man har lavet fra A til B til
først mening efter, og så får jeg mere ud af
C osv. helt frem til K, kan man se
det, end jeg først havde tænkt. Det ligger
udviklingen hos sig selv.
nærmest… underbevidst? Og pludselig kan jeg se tiden i det.
INGRIDDEREN S. 20
SNE & LAURA Hvad driver jer og hvor kommer navnet
det til noget større i fremtiden end blot en
Issue Productions fra?
fritidsinteresse. Jeg ser kun det her som
Sne: I starten kaldte vi bare vores
begyndelsen, og vi har da også snakket om
film/ideer for 1st issue, 2nd issue osv, og
at arbejde sammen i fremtiden.
så synes vi bare det lød godt med Issue
Laura: Vi drømmer om at få
Productions.
opmærksomhed. At skabe noget
Laura: Lysten til at skabe og
”Vi ser os selv som
banebrydende og lege med
lysten til at vise andre et lille
guder og kunstnere,
filmens genre. Vi prøver ikke
glimt af, hvad der foregår i vores hjerner, hvordan jeg ser virkeligheden, og hvordan jeg tolker livet. Når vi laver film er vores opgave at efterlade tilskuerne nogle ubesvarede spørgsmål. Man kan
selvom vi ved, at
at være anderledes i vores måde at tænke på. Vi er
populære film ikke er anderledes, fordi vi gør oprør andet end en mager mod ideen om klichéer ved at fisk fyldt med skarpe ben. Vi laver de
tage dem til os. Sne: Ja vi bruger klicheerne og får dem langsomt til at
kontrollere deres følelser – slå
upopulære film.”
krakelere for øjnene af
hovedrollen, som folk lige er
- Laura & Sne
tilskuerne.
begyndt at holde af, ihjel. Vi er ligeglade med, om folk kan lide det, de
Hvornår startede det? Hvad vakte jeres
ser i vores film, vi ønsker bare at give dem
interesse?
en oplevelse, som de er tvunget til at
Sne: Det var i 8. klasse, vi var lige startet i
forholde sig til.
skole efter sommerferien i hver vores
Sne: Vi kan også godt lide at provokere,
klasse, og havde ikke snakket sammen i et
og vores film er tit ret
stykke tid. Vi havde kendt hinanden i 9 år
grænseoverskridende.
på det tidspunkt og havde tidligere lavet små film for sjov sammen. Jeg var en
Hvad er jeres største drøm med det?
smule deprimeret den dag – dvs. en god
Sne: Vores største drøm er, at vores film
dag at få idéer på, og jeg spurgte Laura,
bliver set. Vi vil gerne ud med alt det, vi
om vi ikke skulle gå. Så tog vi sammen ud
tænker, og som vi ikke altid kan sætte ord
til Staden, hvor vi satte os ved søen og
på. Jeg kunne også godt tænke mig at drive
snakkede i flere timer. Vi fandt ud af, at vi
INGRIDDEREN S. 21
havde de samme idéer, og at vi gerne ville
Sne: Som sagt har vi kendt hinanden i nu
lave film sammen. Fra den dag af startede
snart 11 år. Vi har bare været heldige at
vi vores samarbejde, og vi tager det begge
finde hinanden.
utroligt alvorligt; holder møder, skriver
Hvad er jeres største frustration, når I
manuskripter/treatments, filmer og
arbejder kreativt?
redigerer med godt udstyr, holder møder
Sne: At blive enige, helt klart! Selvom vi
med andre filmfolk, rejser osv.
prøver at minde hinanden om, at vi ikke har fundet en bestemt stil og genre endnu.
Hvorfor lige dén form for kreativ
Laura: At løbe tør for idéer. Film opstår
udfoldelse og ikke en anden?
fra en simpel idé, der bliver realiseret. Kun
Laura: Fordi filmen er en ny og
tåber tror, at alle idéer skal være ”gode”
spændende verden, hvor du kan få lov at
for, at filmen kan blive et mesterværk. En
udtrykke dig. Jeg har altid set
dårlig idé skal reddes af gode beslutninger.
virkeligheden gennem en kameralinse. Set tingene og situationerne i mit eget liv, som
”Vi ser os selv som guder og kunstnere,
en del af en meget lang filmserie. Jeg var
selvom vi ved, at populære film ikke er
heldig at finde Sne, som havde det på
andet end en mager fisk fyldt med skarpe
samme måde.
ben. Vi laver de upopulære film.” – Citat Laura og Sne
INGRIDDEREN S. 22
VERONIKA ABRAHAMSEN Arbejder du ud fra en bestemt
mit første kamera i 10-års fødselsdagsgave. I
metode/teknik/fremgangsmåde i dine
en lang årrække var det en hobby, som jeg
projekter?
ikke tog spor seriøst. Jeg holdt af at
Det afhænger af, om jeg har en deadline, eller
dokumentere min hverdag igennem billeder
om det bare er af eget initiativ. Men jeg
og kigge igennem dem, når dagen var ovre,
prøver altid at give mig selv tid til lige at
som en slags dagbog. Men her for ca. tre år
summe over opgaven alene, fordi jeg er bange
siden fik jeg åbenbaringen i et fly på vej til
for at blive påvirket af andres meninger for
New York; at det var et fag, jeg gerne ville
hurtigt i processen.
gøre til mit arbejde.
Hvad/hvem inspirerer dig?
Hvorfor lige dén form for kreativ
Så banalt som det lyder, er mine største
udfoldelse og ikke en anden?
inspirationskilder mine omgivelser og
Jeg har zappet mellem mange forskellige
medmennesker. Jeg elsker at omgås mange
kreative retninger - haft drømme om at være
kreative mennesker med fede idéer i hovedet -
kunstmaler og beklædningsdesigner. Men i
det smitter.
dag kan jeg ikke se mig selv med en anden
Hvad driver dig?
titel end 'fotograf'.
Hver gang jeg har afsluttet et projekt, ved jeg,
Er projekterne altid dine eller opstår de i
at jeg kan gøre det endnu bedre. At der altid
kollaboration med andre?
er plads til, at jeg kan udvikle mig. Det tænder
Som regel er jeg størst tilhænger af at arbejde
mig, at der ikke er nogen ende, at man bare
selvstændigt. Men jeg elsker, at der også er
kan blive ved at lære. Og så kan jeg ikke lade
plads til at samarbejde, selvom det kan være
vær’.
en forhindring i nogle sammenhænge, men
Hvad er din største drøm med det? At gøre min hobby til min levevej uden at være tvunget til at have et lortet kontorarbejde ved siden af.
andres input kan også få ens idéer til at blomstre, så man ikke binder sig for meget fast i sit udtryk. Hvilket/hvilke projekt/projekter er du mest
Hvornår startede det – hvad vakte din
glad for?
interesse?
Jeg tog en serie billeder af en veninde
Med en far, der er fotograf, fik jeg allerede
INGRIDDEREN S. 23
(Augusta), der holder en fugl på armen her i
(både personligt såvel som fotografisk), skal
efteråret, som jeg er rigtig glad for. Men en
jeg smide frygten væk.
serie i sort/hvid, som jeg lavede sidste uge her på Krabbesholm Højskole, er jeg også blevet rigtig glad for.
Hvilke tanker gjorde du dig, da du valgte at satse 100% på det kreative og droppe gymnasiet?
Føler du, at du kan mærke, når noget er
Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne få
godt og har potentiale?
gymnasiet til at fungere. Jeg følte ikke, at jeg
Jeg har en klar god mavefornemmelse, hvis
fik nok ud af min hverdag, og jeg havde brug
jeg er blevet tilfreds med noget, jeg har lavet.
for at udleve nogle af de drømme, der holdt
Men i mange sammenhænge kan jeg også
mig vågen i undervisningen. Det har været
blive utroligt usikker, selvom jeg sidder med
den bedste beslutning, jeg nogensinde har
et resultat, jeg er glad for. Og der er gange,
taget. Ikke den mest fornuftige, men jeg har
hvor jeg har siddet og redigeret et billede i
lært at følge min mavefornemmelse.
flere timer, hvor jeg bliver nødt til at stoppe, fordi jeg begynder at tvivle på min vurderingsevne. Vil du uddanne dig eller gå den ”selvlærte” vej? Mine fremtidsplaner inkluderer helt sikkert uddannelse (gerne i udlandet), da jeg elsker at lære og få smidt nogle udfordringer i hovedet, som jeg ikke ville komme ud for i andre sammenhænge. Men lige nu har jeg brug for at eksperimentere og lære min egen stil at kende. Er du bange for ikke at ”lykkedes”? Jeg er bange for ikke at kunne leve det liv, jeg ønsker. Men jeg ved at for at udvikle mig
Du kan tjekke pigernes arbejde ud her: Issue Productions - http://issueproductionsfilm.blogspot.dk/search?updatedmin=2012-01-01T00:00:00-08:00&updated-max=2013-01-01T00:00:00-08:00&max-results=4 Anna Salling – http://www.annavibe.com/ Alberte Malling - http://alberteskronskiart.tumblr.com/ Veronika Abrahamsen – http://www.facebook.com/veronikaabrahamsen?fref=ts
INGRIDDEREN S. 24
Af Marie Kristine Hasselby-Andersen 2.D Kulturlivet er en jungle og ikke altid en hel nem én at gebærde sig i. Men frygt ej! Her får du fem kulturelle oplevelser, der er værd at forundes for en sum, som videbegærlige gymnasieelever kan være med på; her parteret, serveret og klar til at gå til. Kunst Et samsurium af fransk kunst i dens ypperlighed. Værker af Picasso, Braque, Derain og Matisse nyophænges og kan opleves på Statens Museum for Kunst. Og så kan man jo passende slutte besøget af med en kop café au lait i museets café. Statens Museum for Kunst Fra 3. marts Sølvgade 48-50 København K Éntrepris: gratis for alle under 18 - ellers 55 kr. Musik Emergenza er en verdensomspændende musikfestival, hvor upcoming bands konkurrerer om at løbe af med titlen som de bedste i en international finale. Anden runde afholdes d. 22. marts i Lille Vega med masser af mulighed for at lytte til dét, der måske kommer til at diktere den danske musikscene i fremtiden. Lille Vega Enghavevej 40, København. Billetpris: 85 kr. Film Hvis du (som undertegnede! Indrømmet!) endnu ikke har set Oscar-vinderen "Amour", kan det stadig nåes. Den østrigske film handler om George, som er vidne til sin elskede Anna, som sygner mere og mere hen. Mere end ét sted betegnet som et mesterværk.
Grand Teatret Mikkel Bryggers Gade 8 København K Billetpris ca. 85 kr. - varierende efter tidspunkt. Mad Med denne hjemmeside finder du et hav af spisesteder, der hver dag lister tilbud på madoplevelser, som kan erhverves for totredjedele af den sædvanlige pris. Konceptet går ud på, at restauranterne kommer af med deres sidste ledige borde, og du derfor får menuen billigere. Kæmpe symbiotisk. earlybird.dk Teater Det Røde Rum-ensemblet har senest behandlet franske Flauberts roman "Madame Bovary" med Helle Fagralid i rollen som den hvileløse Emma. Emma er gift med den stilfærdige Charles. Hun keder sig og forsøger på nærmest narcissistisk vis at skabe sig en tilværelse, hun vil føle sig tilpas i. Denne søgen indeholder både elskere, gæld og en særdeles dramatisk afslutning. Det Røde Rum Skuespilhuset Sankt Annæ Plads 36 København K kglteater.dk Billetpris: 100 kr.
Jaleesa S. Johnson (tv.) & Frits Carøe Pedersen (th.) på Den Franske Café.
INGRIDDEREN S. 26
Jaleesa & Frits Et kombi-interview af Marie Louise Vesthardt 2.C To kæmpe musiknørder. Hver deres musikalske retning. Vi mødtes med Jaleesa S. Johnson 3.E & Frits Carøe Pedersen 2.E på Den Franske til en snak om Danmarks sløve musikalske platform, det indadvendte kunstnerliv og den fælles kærlighed til ”Hits for Kids”. Da jeg og min fotograf, Emilie Aatoft
hun en plade, brugte et par år på at komme
1.E, ankommer, sidder Frits allerede med
sig over hele ”Scenen er Din”-cirkusset og
en cigi i hånden, pakket ind i et tørklæde,
var efterfølgende med i ”Cykelmyggen
halvsløj og venter. Der er altid tid, når det
Egon” på Østre Gasværk. Og nå ja, så blev
gælder musik. Vi forsyner os alle med
hun for nylig anmeldernes absolutte favorit
kaffe, og før mikrofonen overhovedet er
for sin optræden i teaterkoncerten, ”Hey
tændt og interviewet officielt begyndt, er
Jude”. ”Jeg er begyndt at komme væk fra
vi langt inde i Frits’ verden, hvor der
”Scenen er Din”, og det er jeg rigtig glad
bliver kæmpet mod det mainstream og
for,” og hun bliver enig med Frits om,
selviscenesatte – en betændt byld har
hvor ødelæggende talentshows kan være.
vokset sig godt og grundigt fast på de
Man kan næsten høre alles tanker runge:
københavnske spillesteder og den danske
X-Factor…
scene generelt. Denne bekymring vender vi tilbage til flere gange, sandsynligvis fordi der er noget om snakken.
Derimod har Frits’ vej ind i musikbranchen været en helt anden: han startede som 13-årig i duoen Carbeck med
Jaleesa slår sig nu ned ved det
vennen og inspirationskilden Adam Emil
vakkelvorne bord sammen med os andre.
Schierbeck. De spillede sig med deres
Saxofonen er naturligvis med i dag. For
karakteristiske stil til hype og
hende blev musikken umulig at undgå, da
anerkendelse. Frits har senere spillet alene,
hun vandt TV-programmet, ”Scenen er
været en del af Dunkel Radio, arrangeret
Din”, allerede som 11-årig. Herefter udgav
torsdagsprogrammet på Rust og som han
INGRIDDEREN S. 27
selv indrømmer, da jeg spørger til det: ”Soundvenue var meget glade for mig i tre måneder sidste sommer. Det er jo bare en åndssvag avisartikel. Det giver ikke en skid.” Ydmyge kan man ikke beskylde dem for ikke at være. Da jeg desværre selv kan indskrive mig i gruppen af umusikalske musik-elskere, prøver jeg at sætte mig ind i, hvordan i alverden musikken pludselig kan fylde alt. Men jeg kan godt høre, hvor dumt det lyder, da jeg spørger: hvordan startede jeres interesse for musik? For det er umuligt at sætte en knappenål i livshistorien og finde det præcise tidspunkt. Efter en lille tænkepause siger Frits dog: ”Altså jeg startede med at høre ”Hits for Kids” (Jaleesa tilføjer grinende: ”også mig”), og der blev jeg også bare early age opdraget med de store hardcore hits”. Jaleesa mindes ligesådan en særlig barndomskærlighed til en McDonald’sreklame, hvor hun ifølge sin mor ivrigt prøvede at synge med gospel-korret, der optrådte i reklamen (åh, den nostalgiske tid hvor McDonald’s og gospel gik hånd i hånd).
INGRIDDEREN S. 28
Det handler altså mere eller mindre om
musikken fylder alt, kan det tydeligt
at være vokset op med musik i ørerne. At
mærkes, at det for dem begge er blevet et
skulle undvære musik nu er utænkeligt for
nødvendigt fix. Man kan ikke lade være at
Frits & Jaleesa. ”Jeg har haft en lang
spekulere over, hvad der mon ville ske,
periode, hvor jeg har mistet mine
hvis man pludselig hev stikket ud.
hovedtelefoner – og jeg nægter at gå rundt med de små earplogs. Og dét ikke at have
Mens solen langsomt forsvinder
musikken hele tiden, det er bare… Fucking
fortæller Frits om hans og Adams
nedern. Jeg kan virkelig mærke det,” siger
fremgangsmåde, hvor de navngiver
Frits. ”Nej, der går i hvert fald ikke én dag,
tracksene, før de er lavet. Blööm (som jeg
hvor jeg ikke hører musik,” siger Jaleesa,
lytter til i skrivende stund) er et godt
og Frits tilføjer: ”Og hvis der så gør, er det
eksempel. Det betyder ikke noget, det
en mærkelig følelse – musikken er meget
ligger bare godt i munden. Og det er en
essentiel”.
måde at skille sig ud. Som Jaleesa siger: ”man er jo sit eget produkt”, og de gør
Inspirationen kommer tilsyneladende
tydeligvis begge meget for at få dette
mange steder fra og kommer pludselig
produkt til at være tro mod deres egne
dumpende, når der skal abstraheres fra det
musikalske værdier. Ikke noget med at
stressende gymnasieliv, men også når
give efter og slutte sig til de store hits. For
præmisset er, at presset fra omgivelserne
at komme frem ”skal man være ham den
ikke er for stort. ”At lave musik er en
skide irriterende knægt, der bliver ved at
maniodepressiv tilstand, fordi der kommer
lægge nye numre ud hele tiden,” siger
kunstnerblokader, når man ikke venter det.
Frits. Og ikke engang dét giver
Men i den periode, hvor du er i din
nødvendigvis muligheder. ”Jeg synes
depression, så er der en masse inspiration.
Danmark er et lortested, fordi de er så
Jeg går jo ikke ud i en skov, kigger på de
lukkede. Der er én mand til at sidde og
her træer og håber på, at jeg kan lave et
bestemme, hvem der får det næste hit – og
nummer, der minder lidt om,” siger Frits.
det er ham på P3,” siger Jaleesa. Det er
”Jeg synes den største inspiration er ens
den selvsamme byld, som Frits rasede over
egne følelser,” mener Jaleesa, ”ja, du
inden interviewet. Den som gør, at den
sætter ligesom dine følelser i en lille tidløs
danske musikscene står stille på en hit-
boks: ”nå jo, det var her, hvor jeg følte
bølge. ”Så er der alle dem, der tager det
sådan”. Og så vil du altid kunne genkende
hele som en joke, og det er jo ligesom at
den følelse,” tilføjer Frits. Netop fordi
give en fuckfinger til musikmiljøet. Og så
INGRIDDEREN S. 29
er det alligevel dem, der bliver spillet i
gymnasieliv – som i sig selv er fint, men
radioen – det er så fucking intimiderende,”
ikke giver de helt store ryk på den
siger han og henviser til kunstneren Kidd.
musikalske front. ”Man skal være lidt en
”Der er absolut intet at gøre i Danmark.
loner for at lave musik,” siger Jaleesa, og
Og så bliver man også bare nødt til at
Frits påpeger, at dét netop er svært at
rykke på det, ellers spilder man sgu sin tid
kombinere med gymnasielivet. Der er et
på at sidde og whine – ligesom jeg gør lige
konstant skift mellem et socialt
nu,” tilføjer han.
gymnasieliv og et indadvendt kunstnerliv. Lidt af en balanceøvelse.
Det gælder derfor ikke blot om at komme væk fra Danmark hurtigst muligt.
Jaleesa & Frits bliver enige om, at den
Jaleesa planlægger f.eks. at supplere sin
eneste måde de kan gøre en overordentlig
musik med en et-årig danseuddannelse for
forskel på, er ved at lave en ny
at ”udvide sin horisont” og ”opbygge en
efterkommer til ”Hits for Kids”. Hvem
forståelse”. Det er nemlig ifølge dem
ved, måske står den på hylderne om et par
begge vigtigt at kunne spille på flere
år?
tangenter så at sige. Det er, når man
Vi afrunder interviewet, og da jeg til slut
angriber musikken fra flere vinkler, at man
spørger, om der er noget, de gerne vil sige
udvikler sig. Og her skal der også kræves
til ingridderne, bliver der med et stort smil
en intelligent lytter, som Frits kalder det.
svaret: ”hør noget bedre musik”.
Der skal være gensidigt engagement fra
Budskabet er hermed videregivet.
både kunstner og lytter, og det er derfor nødvendigt selv at fordybe sig i alle hjørner af musikken. Alligevel er der drømme udenfor den danske grænse: nogle små jazz-caféer i USA tiltrækker f.eks. Jaleesa. Da jeg spørger, hvad USA kan som platform, siger hun: ”de nørder på en helt anden måde derovre”. Frits har tænkt lidt og kommer frem til en konklusion om, at det er svært at tage stilling til fremtiden, når man sidder fast i Danmark og i et
INGRIDDEREN S. 30
Brokkeboksen: SU-reform – hvorfor ikke?
Af Mathias Winther Petersen 2.E I takt med at finanskrisen har gjort sig bredere og bredere, har regeringen vedtaget en række relativt kontroversielle beslutninger i form af reformer (hihi, form × 2) og såkaldte vækstpakker. En nævneværdig ændring i vores ydelsessystem er SU-reformen, som Østergaard og gutterne fremlagde d. 19. februar 2013. Det er alligevel lidt utroligt, at overskriften
få midler en studerende er udstyret med,
i Brokkeboksen nærmest indikerer det
selvom vedkommende, hvis vi snakker om
modsatte af, hvad den i virkeligheden er
elever her på Ingrid, nok ikke just ligger
bygget på: accept. For Brokkeboksens
og skraber bunden af sparegrisen.
tidligere vedkomne var dét ord en by i
Hvor er det afskyeligt og usmageligt, at
Rusland. Men undertegnede har tænkt over
Morten Østergaard (R) indser, at det rent
tingene og ser faktisk fornuft i regeringens
faktisk ikke kun er syden af Europa, der
seneste udspil, hvad angår SU’en. Men
mangler skillinger.
derfor kan der vel stadig brokkes lidt hist
Ouch, det bliver sgu meget værre. I takt
og lidt her...
med vækstpakken, som bl.a. indeholder regeringens udspil til en kontant- og
Ironi er retorikerens værste våben
dagpengereform, er det også regeringens
Ca. i midten af februar indførte de nemlig
hensigt at lænse alle danskerne for deres
en ny reform, som kommer til at nakke
penge, fordi de for en gangs skyld måske
mange af de studerende, der enten ikke
har regnet rigtigt og set, at der rent faktisk
kan få hovedet ud af røven og færdiggøre
godt kunne spares lidt. Og man skulle tro,
deres studier eller de, der starter en
at de var venstreorienterede, solidariske,
uddannelse i 2014.
socialt bevidste og alt muligt andet - puha
Og hold da op, hvor er det et grusomt træk
for den lede.
fra team Vestager. At gå ind og stjæle de
INGRIDDEREN S. 31
Men helt ærligt...
seneste reform, som i bund og grund
Hvis ikke min sarkasme er blevet opfattet,
promoveres af partiets egen minister.
vil jeg venligst bede Dem, kære læser, om
Jeg har vendt den selv samme debat med
at spidse ører, for nu vil jeg tale rent ud af
min bror, som studerer på Christianshavn
posen.
Gymnasium, og han refererede til en debat
Der er nogle ting, jeg bliver nødt til at gøre
de havde på skolen, hvor en piges
opmærksom på. Nej, det er bestemt ikke
argument for at være imod reformen var
socialdemokratisk politik, der bliver
følgende:
gennemført for øjeblikket. Selskabsskattens sænkelse er vel en
“Det er egoistisk af regeringen at tage alle
sensation i en, skulle man tro, rød
vores penge”.
regering. Ikke at jeg tror, at den ville give en større effekt, men den kan jo nå at falde
Jeg bruger dette citat, fordi jeg gerne vil
endnu i takt med vores naboers
understrege, hvor møgforkælede vi i
beslutninger.
virkeligheden er. Vi er så fucking
Det er dog også irrelevant i denne
forkælede, at vi ikke engang bemærker
sammenhæng. Hvad, der dog er meget
det, vi tager det blot for givet, at der ligger
væsentligt, er at kunne se den økonomiske
1500 dask på kontoen fra staten hver d. 30.
nødvendighed, der ligger i at spare på
Og jeg skal da ikke lyde hellig, jeg er selv
midlerne og skære ned. Og det har den
en aktiv SU-modtager.
socialdemokratiske side af Folketinget
Men jeg kan godt se vigtigheden i at huske
også indset, og da det er dem, der sidder
på, hvor tilgodeset vi egentlig bliver
ved magten pt, synes jeg, det er ovenud
sammenlignet med andre lande. I USA
ansvarligt, at de gennemfører alle
koster det penge at tage en uddannelse, det
lortereformerne. Dog er det nok ikke for at
er ikke ligefrem så skide motiverende.
udvise ansvarlighed, at det bliver gjort,
Men det er noget af det dejlige ved vores
men snarere fordi, at det er nødvendigt.
velfærdssamfund; at uddannelse rent
Og så synes jeg ærligt talt, og jeg taler
faktisk bliver prioriteret, og det belønnes
udelukkende for egne synspunkter og ikke
med en gulerod for at tage en. Så gider jeg
redaktionens, at det er helvedes
fandeme ikke at høre på, at de onde
usmageligt, at der på, vel nok Danmarks
(staten) går ind og tager alle vores penge.
mest kulturradikale, latte-drikkende
Hvilket de heller ikke gør.
gymnasium, rases så meget over den
INGRIDDEREN S. 32
Det tekniske er så kedeligt...
tilfreds med den behandling vi får, i form
Der er en masse tekniske ting, som jeg
af de ØKONOMISK BELØNNEDE
ikke vil komme så meget længere ind på,
studier vi beskæftiger os med.
andet end at henvise til SU’s hjemmeside, hvor der oplyses, hvem den rammer, og
Til slut vil jeg gerne igen bemærke, at
hvordan den rammer. Og jeg kan så i
dette udelukkende hører til min
øvrigt afsløre at have smugkigget, og
ekstremistiske, snæversynede,
mange af de ting, der står, skal gerne være
indskrænkede, unuancerede og ikke mindst
med til at motivere os unge mennesker til
helt korrekte (ifølge mig selv) holdning til
at blive færdige med vores (fremtidige)
tingene, og ikke redaktionens.
studier og uddannelser i stedet for at sløve
I Brokkeboksen er der ingen censur, men
den – for det gavner ikke samfundet.
hvis nogen har fået indtrykket af, at de
Jeg skal ikke sidde her og love jobs til
praktisk talt føler sig skidt på, nedgjort
højre og venstre, når folk endelig er blevet
eller andet, beklager jeg meget, og de må
færdiguddannede, men det er mit indtryk,
meget gerne henvise sig til mig. Når det så
at det faktisk er en gigantisk økonomisk
er sagt, jamen så tak for tiden og fortsat
byrde for samfundet at kaste så mange
god læselyst.
penge i et system, som i den grad trænger til en revidering.
PS: Eventuel sagsøgning af undertegnede må
Forargelse giver tyndskid
gerne koordineres, sådan at den finder sted
Så kære Ingrid, hvorfor pokker
efter d. 21. marts, da jeg tager til Liverpool
demonstrerer I?
med klassen - wooh!
Aldrig har jeg skidt så tyndt, som da jeg hørte, at man ville få godkendt fravær, hvis man valgte at deltage i demonstrationen. Og jeg sked næsten endnu tyndere, da det gik op for mig, at folk på Ingrid rent faktisk deltog. Selv havde jeg samfundsfag den dag, så jeg fik mit politiske drug. Ikke at jeg er imod demonstrationer, men jeg mener helt klart, at man som studerende i Danmark har et moralsk ansvar for, generelt, at være
INGRIDDEREN S. 33
1.
Ingrids Spytdeler Sammensat af Kristine Weiss Jacobsen 1.E Åh, der er kærlighed i luften på Ingrid. Godt at vennerne har kameraet ved hånden, når der bliver uddelt nogle seriøse mængder spyt. Vi andre skal jo nødigt gå glip af momentet… 2.
3.
4. 5. 6. 9.
7. 8.
1. Olivia 2.F & Carl 1.D v 2. Line 2.C & GHG-Carl v 3. ukendte ingriddere v 4. Hot n’ heavy ingriddere, Ferdinand 2.E & ukendt v 5. Julie 3.C & ukendt v 6. Sif 1.F & ukendt v 7. Anna 2.E & Viktor 2.F v 8. Ingridder & Minna(?) v 9. Casper 2.F & ukendt
INGRIDDEREN S. 34
Redaktionen…
Marie Louise Vesthardt, chefredaktør
De dygtige skribenter:
Fra venstre mod højre: Marina Junker Edens 1.C, Marie Kristine Hasselby-Andersen 2.D, Clara Bruun Sandbye 1.C, Casper Frøkjær 2.F, Astrid Lindhardt Iversen 3.E, Viktor Retoft 2.F, Amalie Kjærgaard Johansen 2.C, Peter Christian Rude 2.F & Anna Maria Fjordbøge 2.C
De kreative bagmænd:
Fra venstre mod højre: Alberte Malling, Amanda Bøgestrøm Isaksen & Anna Salling 2.E Og alle dem, der har gemt sig for kameraet (eller bag det)… Mathias Winther Petersen 2.E (skribent), Maria Vestager 2.C (skribent), Emilie Aatoft 1.E (fotograf), Thomas Flensted-Jensen 3.F (fotograf), Kristine Weiss Jacobsen (ansvarshavende for Spytdeleren), Tak til… Anna Salling 2.E for at have knoklet med forsidekunsten til kl. 01.45 på hendes egen fødselsdag!