Profilmagasin november 2016 by Vestforsyning

PROFILMAGASIN DECEMBER 2016

Styr på afkølingen 10 Varmeprisen er faldet 12 LED-belysning

Forbrugerejerskab under pres NÆRDEMOKRATI OG FORBRUGERPRISER ER TRUET Regeringen har spillet ud med en ny forsyningsstrategi, der skal effektivisere forsyningssektoren, og gøre det billigere for ”familien Danmark”. I Vestforsyning er vi helt enige i denne målsætning. Men enigheden ophører, når man i forsyningsstrategien mener, det skal gøres ved at: • Ophæve ”hvile i sig selv” princippet. • Fjerne muligheden for kom- munale garantier. • Åbne mulighed for private kapitalinteresser i ejerkredsen. ”Hvile i sig selv” princippet betyder, at det overskud, som et forsyningsområde har – f.eks. varme – kun kan bruges til at nedsætte varmeprisen, renovere forsyningen eller investere i nyt. Overskuddet kan ikke bruges til andre formål. I dag kan Vestforsyning låne penge til at investere i renovering og nye anlæg med bagvedliggende kommunegarantier – det betyder helt konkret, at vi kan låne penge til en rente, der p.t. er 2-3 % lavere end ellers. Det betyder meget, når vi årligt investerer over 100 mio. kr. i renovering og udbygning af

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

systemet. En fordyrelse af vores lån ville få forbrugerprisen til at stige.

klima- og miljøhensyn, men hellere vil have pengene udbetalt.

Det er helt normalt, at man i private selskaber kan stille ”moderselskabsgarantier” for at billiggøre sin låneoptagelse. For os i Vestforsyning er Holstebro Kommune (borgerne) vores ejer og ”moderselskab”, så hvorfor skal vi afskæres for denne mulighed?

”Hvile i sig selv” princippet er, i kombination med ”nærdemokratiet”, forbrugernes bedste værn mod overgreb, og har skabt den teknologiske "førertrøje", som Danmark bærer på området.

I dag er stort set alle forsyninger ”forbrugerejet”, enten i form af andelsselskaber eller af kommunen på vegne af deres borgere – altså direkte eller indirekte valg af de personer, der skal varetage forbrugernes interesser. Åbnes der op for kapitalinteresser samtidig med, at man ophæver ”hvile i sig selv” princippet, medfører det, at der kommer andre økonomiske interesser ind i ledelsen. Så skal overskuddet ikke længere kun bruges til at sænke forbrugerpriserne; nej, nu kan man også udbetale det som udbytte til ejerne – også det betyder stigende forbrugerpriser. Hertil kommer, at en privat investor måske ikke har en umiddelbar interesse i at renovere og modernisere systemet eller at tage

Ansvarshavende: Jørgen Udby Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

Derimod hilses mere kvalificeret, fremsynet og inticament-baseret regulering velkommen, men det skal gå hånd i hånd med en dynamisk statslig og kommunal planlægning, som modvægt mod kontrolregimet. Effektivisering? Ja, tak – men det skal ske med de rette midler. God læselyst.

Jørgen Udby

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk

Hvis den nye forsyningspolitik indføres, vil det centralisere ressourcerne og skabe mere ubalance i samfundet, hvor nærdemokrati erstattes af statslige kontrolregimer og regneark, hvor forbrugerinteresser erstattes af kapitalforrentning, og hvor forsyningssikkerhed, miljø- og klimahensyn kun forfølges, når det kan betale sig.

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk

Studerende har nye idéer til

VANDTÅRNET

STUDERENDE FRA VIA UNIVERSITY COLLEGE HOLSTEBRO HAR KONKURRERET OM AT FINDE PÅ DE BEDSTE IDÉER TIL UDNYTTELSE AF HOLSTEBROS GAMLE VANDTÅRN

Vandtårnet på Nørrebrogade har i 50 år været en del af bybilledet i Holstebro, men efter opførelse af et nyt vandværk er der ikke længere brug for tårnet. Derfor har Vestforsyning efterlyst gode idéer, og svaret kom prompte fra VIA University College: ”Udfordring accepteret!” På tværs af faggrupper har flere end 200 kommende bygningskontruktører, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt en gruppe udvekslingsstuderende fra Kina samarbejdet om at

finde på samfundsnyttige, sjove og kreative forslag til, hvordan vandtårnet kan danne rammen om nye aktiviteter. Og en eftermiddag i oktober blev de bedste af 22 projekter bedømt og belønnet. Containerboliger og fælleshus Det vindende projekt, som blev bedømt af repræsentanter fra Vestforsyning, Slagterigrunden, VIA og Boligselskabet Holstebro,er et forslag om at placere store, farverige skibscontainere på pladsen omkring tårnet og indrette dem til billige studieboliger.

Tanken er, at vandtårnet så skal indrettes til et fælleshus og danne ramme om sociale aktiviteter. ”Der er et element af bæredygtighed i jeres projekt, som handler om at genbruge skibscontainere som boliger. Og I har givet et bud på en løsning på en relevant problemstilling, nemlig mangel på studiebolig er. Det er godt set,” sagde lektor Sebastian Landgren ved kåringen. Tyge Dahl, som underviser bygningskonstruktørerne og selv har en baggrund som arkitekt (han var blandt andet med til at designe Maabjerg Energy Centers biogasanlæg), er meget begejstret for den proces, de studerende har været igennem.

”Vandtårnet har været en rigtig god udfordring, for den er så usædvanlig som bygning, at man ikke bare bliver fristet til at komme med nogle simple idéer om små ombygninger. Her er man tvunget til at tænke helt nyt. De skal netop lære at arbejde innovativt. Det er svært at gøre, hvis man ikke blander sig med nogen, som ikke har forstand på det samme som én selv. Og hvis vi skal klare os i Danmark, så skal vi være innovative,” siger Tyge Dahl. Vandtårnet er byens tårn Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen var med til at bedømme projekterne, og han er imponeret over de studerendes glødende engagement.

”Vandtårnet er blevet en fast del af bybilledet i Holstebro. Og det har været rart for os i Vestforsyning at høre, hvor mange der holder af det gamle tårn, efter at vi i foråret fortalte, at tårnet er til salg,” siger Nils Ulrik Nielsen og fortsætter: ”Derfor blev vi også rigtig glade, da vi hørte, at VIA gerne ville være med til at finde på idéer, så vi måske kan bevare tårnet og udvikle det til nye oplevelser – og nye eventyr. Så vi sammen kan skabe en ny historie.” Der er ikke nogen garanti for, at projekterne bliver realiseret, men idéerne indgår som input og inspiration for både Vestforsyning og Holstebro Kommune.

Din mening om...

VANDTÅRNET Henriette Rud, socialrådgiverstuderende: ”Jeg bor selv i Dyssegården med to børn, og der mangler en daginstitution i området, så det kunne måske indarbejdes i projektet. Jeg kunne godt se tårnet blive brugt til noget med rappelling og klatring, eller måske kunne man indrette et kvindehjem?

Eller også skulle man indrette en gourmet-restaurant oppe i toppen. Og så give tårnet fuldt knald på farverne!” Gunnar Kugler, fysioterapeutstuderende: ”Jeg er fra Herning, så jeg har ikke som sådan noget sentimentalt forhold til vandtårnet på samme måde, som dem der er opvokset her i byen. Men det er interessant, hvor mange især ældre, der kan huske vandtårnets opførelse og så videre. Det er tydeligvis en bygning, der har værdi for byen. Jeg synes, her er et spændende udeareal, hvor man for eksempel kunne lave nogle aktiviteter for de unge, som ikke går til noget i fritiden – altså sådan, at man vænnede sig til at mødes her ved vandtårnet og så lavede noget sammen.”

En gruppe kinesiske stude rende har i forbindelse med et udvekslingsophold på VIA Holstebro også givet deres bud på, hvordan Holstebros vandtårn kunne bevares. Den fine glasfacade gør, at den oprindelige ”paddehat” er bevaret, samtidig med at bygnin gen får nyt liv.

KIM HAR STYR PÅ

AFK LINGEN FRA NYTÅR INDFØRER VESTFORSYNING VARME EN NY MOTIVATIONSTARIF. VI HAR BESØGT EN KUNDE FOR AT SE, HVAD MAN KAN GØRE FOR AT UDNYTTE FJERNVARMEN OPTIMALT Lad det være sagt med det samme: Hvis der fandtes en fjernvarmeskole, ville Kim Rasmussen være duks og sidde på forreste række i klassen. Siden at han og kæresten Ann Sørensen i sommer byttede en lille lejlighed ud med et 196 kvadratmeter stort parcelhus fra 1973, har han haft travlt med at energirenovere huset. ”Blikkenslageren sagde egentlig, at den gamle enhed godt kunne køre videre, men vi valgte alligevel at skifte fjernvarmeanlægget til et helt

nyt. Det er en ægte ’Holstebrounit’, som er specielt tilpasset Vestforsynings installationer,” fortæller Kim Rasmussen og klapper sit nye vidunder. Det var en investering på knap 18.000 kroner, men Vestforsyning Varmes specialist Ove Akstrup roser husejeren for at have gjort en god handel. ”For det første så har den her vejrstyring. Det vil sige, at anlægget selv lukker for varmen, hvis temperaturen kommer over 22 grader, og det er nemt at indstille det til at dæmpe varmen om natten, i weekenden og så videre, så man sparer på varmen,” siger han. Og så er det nye anlæg meget energibesparende – og ikke kun på det varme vand.

”Din gamle enhed havde formentlig to vandpumper, der bruger 40 watt hver, og som har snurret i døgndrift. Det bliver altså til 1500 kroner om året i strøm. Men se så lige, hvad du har her,” siger han og peger på en lille Grundfos-pumpe, som diskret titter frem fra den tykt isolerede kasse, der dækker varmeanlægget. ”Her har du én pumpe, som på en intelligent måde styrer vandtrykket. Hvis den registrerer, at der ikke er noget forbrug, stopper den automatisk og bruger kun 5 watt. Når du åbner for en radiator, skruer den langsomt op og bruger måske 6-7 watt og så videre. Så du kommer til at kunne mærke en besparelse her,” siger Ove Akstrup. Netop fjernvarmeanlægget spiller en helt afgørende rolle for, hvor godt husstanden udnytter fjernvarmen. Det gælder om at udnytte varmen mest muligt, sådan at man

sender afkølet vand retur. Kim Rasmussen har sat sig grundigt ind i, hvordan det nye anlæg fungerer, og han gør et godt job, mener Vestforsynings specialist efter at have lagt en hånd på retur-røret. ”Jamen, den er jo helt kold! Du gør det virkelig godt,” siger Ove Akstrup og mærker efter en ekstra gang, inden han kigger på forbrugsmålerens display og får bekræftet, at returtemperaturen er hele 30 grader lavere end fremløbstemperaturen. Kim Rasmussen bekræfter, at der er gået sport i at trimme det nye anlæg. Og han følger interesseret med i sit forbrug på Vestforsynings app til mobiltelefonen. ”Jeg er imponeret over, hvor mange oplysninger, man faktisk får. Det gør altså, at man får en bedre fornemmelse af sit forbrug, og så bliver man også mere interesseret i at spare på energien,” siger han. Ove Akstrup går en tur gennem huset og ser på de nyinstallerede radiatorer. En lasermåling afslører, at vandet er cirka 15 grader koldere efter en tur gennem radiatoren, og det er såmænd ikke så ringe. ”Du har klaret det fint med at trimme termostaterne, så radiatorerne kører nogenlunde ensartet i rummet. Men det havde nok været nemmere, hvis du havde fået blikkenslageren til at gøre det, da han monterede radiatoren,” lyder det fra Ove Akstrup.

 Motivationstarif • Fremover vil du kunne se to nye tal på din varmeregning og i Vestfor synings selvbetjeningsløsninger: Fremløbstemperatur og returtemperatur. Forskellen på de to tempera turer beskriver, hvor godt du udnytter fjernvarmen. Jo lavere returtem peratur du opnår, jo bedre er varmen udnyttet. • Du kan se de nye nøgletal for udnyttelse af fjernvarmen allerede nu. Log ind på selvbetjening på vestforsyning.dk eller brug den gratis app ”VESTFORSYNING”, som du kan downloade til smartphone. Men det er altså først fra 2017, motivationstariffen får betydning for din afregning. • Vi kalder det nye tiltag en motivationstarif, fordi vi belønner god udnyt telse af fjernvarmen med en rabat (”grøn smiley”), mens dårlig udnyt telse af fjernvarmen udløser et pristillæg (”rød smiley”). • Du kan læse mere om motivationstariffen på Vestforsynings hjemme side.

Også badeværelset får et par ord med på vejen. ”Jeg håber ikke, du har en håndklædetørrer? For de er altså stort set umulige at styre. Det varme vand drøner bare lige igennem, og det giver dig en dårlig udnyttelse af varmen,” advarer Ove Akstrup. Der er ingen håndklædetørrer i huset, men der er gulvvarme i badeværelset – af den gammeldags slags med en manuel ventil, hvor man selv regulerer varmen. ”Min svigerfar har lært mig, at man ikke behøver skrue højere op, end at man bare lige ’knækker kulden’,

så det bliver en lille smule lunere om fødderne. Stod det til mig, kunne vi bare lukke helt, men den går ikke med konen,” siger Kim Rasmussen og griner. Har man ikke et nyt varmeanlæg, er det en god idé at læse brugsanvisningen og efterse anlægget mindst én gang om året. Hvis manualen er blevet væk, kan man som regel finde en kopi på internettet. Har man generelle spørgsmål om energibesparelser, kan man kontakte en energirådgiver hos Vestforsyning. Det er gratis for private husstande.

DET BETYDER DIN SMILEY... Grøn smiley

Gul smiley

Rød smiley

- fradrag i varmeprisen

- ingen tillæg eller fradrag

- tillæg til varmeprisen

Hvis din målte returtemperatur er lavere end den, vi forventer, bliver du belønnet med et fradrag.

Hvis din målte returtemperatur er, som vi forventer den, skal du hverken betale tillæg eller have et fradrag.

Hvis din målte returtemperatur er mere end 4 grader højere end den, vi forventer, skal du betale et tillæg.

"Jeg har meget frihed her" DET GIK IKKE ALTID SÅ NEMT FOR 24-ÅRIGE MICHAEL JØRGENSEN I SKOLEN, MEN HÆNDERNE VENDER HELT RIGTIGT, OG HAN ER FALDET GODT TIL SOM SMED HOS MEC-BIOGAS Det kan godt være, der står Michael Jørgensen på dåbsattesten, men med sine 24 år er han biogasanlæggets ”Benjamin” – yngste mand på holdet. Den unge smed har let til smil og lader sig ikke slå ud af, at det er en efterårsdag, hvor der venter et par timers arbejde udendørs i den iskolde blæst. ”Vi har monteret en ny aksel og nye lejer på en omrører, og så skal vi have renoveret gear og motor på den,” siger han og klapper den store omrører, som ligner et forvokset redskab til en køkkenmaskine. Det er dog en lidt anden slags ”dej”, den skal omrøre. Efter monteringen skal den hjælpe med at sørge for, at de 500.000 tons gylle, som hvert år ankommer til MEC-BioGas ikke sætter sig fast og bundfælder i lagertankene bag anlægget. Det er ikke altid lagkage, det lugter mest af, men en smed er ikke sart. ”Nej, det rører mig ikke,” siger Michael Jørgensen med et grin og tilføjer, at det mest er inde i modtagehallen, at det lugter, lige når lastbilerne læsser gylle af. Ellers mærker man det ikke så meget.

”Det er lidt anderledes at være smed her. På min gamle arbejdsplads handlede det meget om montageopgaver – altså sådan noget med at sætte nye ting op. Men her er det mere vedligeholdelsesopgaver,” fortæller Michael Jørgensen, som blandt andet skifter olie og pakdåser og servicerer de mange, mange pumper, som kører i døgndrift på biogasanlægget. ”Jeg har meget frihed her – og et stort ansvar. Man begynder ret hurtigt at holde af anlægget og få lyst til at gå at nusse lidt mere med tingene, når man får ansvar for at skal holde det kørende,” forklarer han. Ordene driller Michael Jørgensen er er taknemmelig for, at han overhovedet har fået en erhvervsfaglig uddannelse. Det gik nemlig ikke så godt med at læse og skrive i folkeskolen. ”Jeg fik karakteren 00 i dansk, så jeg er glad for, at jeg ikke skulle ind på teknisk skole i dag, hvor adgangskravet er mindst 02. Det er dumt, at der er kommet sådan en stopklods,” synes han.

For ham har løsningen været it-hjælpeprogrammet ”CD-ORD 9”, som hjælper ham med at læse og skrive.

”I samarbejde med VUC tilbyder vi en screening, så man kan blive testet for ordblindhed og få hjælp, hvis man har brug for det,” siger hun.

”Der er en del manualer og anvisninger på tolerancer, som jeg skal læse, og så er der nogle mails også. Men det klarer jeg med computeren. Det er samme program, som jeg brugte i skoleperioden, mens jeg var i lære, og det gik også fint,” siger Michael Jørgensen.

25 medarbejdere har meldt sig og vil blive tilbudt et 37 timers forløb hen over vinteren. Samtidig vil it-hjælpeværktøjet CD-ORD blive installeret på computeren hos medarbejdere, som har brug for hjælp til at læse eller stave.

Alle kan få hjælp Vestforsyning tilbyder nu alle medarbejdere hjælp til at takle læsevanskeligheder, fortæller HR-chef Heidi Bergenhammer.

”Vi har haft en meget positiv dialog og bred opbakning fra kolleger. Og når vi nu har de her værktøjer, skal vi selvfølgelig også benytte os af det,” siger Heidi Bergenhammer.

Ordblindhed ingen hindring For god ordens skyld hører det med til historien, at Michael Jørgensen muligvis godt kunne være blevet optaget på smedeuddannelsen, selv om adgangskravene til de erhvervsfaglige uddannelser for nylig er blevet skærpet. Det er nemlig muligt at gå til en optagelsesprøve, hvis man ikke har bestået de formelle karakterkrav. Det er gratis og uforpligtende at få gode råd hos Uddannelsescenter Holstebro. På skolen er man vant til at hjælpe elever, der har svært ved at læse og skrive. Find kontaktoplysninger på www.ucholstebro.dk.

Varmeprisen er

faldet med 24% SIDEN 2014 ER EN TYPISK PARCELHUSFAMILIES ÅRLIGE UDGIFT TIL FJERNVARME FALDET MED 2900 KRONER Der er blevet råd til lidt større julegaver, hvis man får varme fra Vestforsyning. Det viser en opgørelse fra Vestforsyning Varme, som har analyseret udgifterne til opvarmning før og efter, at ”Måbjergværket” i sommeren 2015 kom tilbage på lokale hænder. Samlet set vil Vestforsyning i 2017 opkræve lidt over 45 millioner kroner mindre, end man gjorde for samme energimængde i 2014. Det svarer til, at en typisk parcelhusfamilie vil spare 2900 kroner om året. Besparelsen har ikke noget med klimaet at gøre. Det er simpelthen prisen pr. kilowatttime, som er faldet. Det skyldes især tre faktorer: Faldende afgifter på brændsler, bedre udnyttelse af biogas samt optimering af produktionen på Måbjergværket, som nu har skiftet navn til MEC-BioHeat&Power. Vestforsynings varmechef Erik Andersen luner sig ved en pæn besparelse – og en miljøgevinst - i kraft af, at varmeforsyningen har erstattet fossile brændsler med grøn energi.

”Målt over et helt år – fra efterår 2015 til efterår 2016 – har købet af MEC-BioHeat&Power betydet, at vi har erstattet 3,2 millioner kubikmeter naturgas med energiproduktion baseret på affald og biomasse,” siger Erik Andersen. Og så har det lokale ejerskab givet mulighed for at optimere kraftvarmeværkets varmeproduktion. ”Det lokale ejerskab betyder, at vi i højere grad kan disponere over kapaciteten. I en spidslast-situation, for eksempel på en kold vinterdag, kan vi nu selv prioritere, at værket kun skal levere fjernvarme i stedet for at producere både varme og el,” forklarer varmechefen. På den måde slipper man for at fyre op i naturgaskedlerne på de decentrale spidslastcentraler i Holstebro og oplandsbyerne. Og det sparer altså på det fossile brændstof, som i løbet af det første år på lokale hænder kun har stået for 1,4 procent af brændslet i varmeforsyningen.

Nu er kraftvarmeværket optimeret og trimmet til fuld kraft. ”Kapaciteten er begrænset af, hvor meget der kan fyres i de kedler, der er på værket. Og der har vi nået maksimum nu, så det vil ikke være muligt at skrue højere op for produktionen,” siger Erik Andersen. Han er dog ikke bekymret for fremtiden, for dels passer den nuværende kapacitet fint til varmeforbruget. Dels er tendensen, at boligerne bliver bedre og bedre isoleret, og at vi bliver dygtigere til at spare på energien, så der er stadig plads til nye fjernvarmekunder i takt med, at Holstebro vokser. Den optimerede varmeproduktion har betydet nogle mindre investeringer i at udvide ledningskapaciteten og pumpekapaciteten, så fjernvarmen kan blive transporteret fra Måbjerg og ud til hele forsyningsområdet.

 Hvor kommer fjernvarmen fra? • MEC BioHeat & Power har to affaldskedler, som hver kan afbrænde 11 tons affald i timen. Det bliver til 160-180.000 tons affald om året. • Foruden affaldet bliver der årligt fyret med bl.a. 26.000 tons træflis og 34.000 tons halm.

• Endelig leverer MEC BioGas cirka 3,5 millioner kubik meter biogas til varmeproduktionen på årsbasis. • Fjernvarmekunder i Skave har et lokalt flis-fyret varmeværk, mens de øvrige decentrale spidslast centraler primært kører på naturgas.

 Fakta • Vestforsyning Belysning holder lys i 17.150 armaturer • Heraf er 13% med LED - svarende til 2.200 stk. • LED er forkortelsen for ”Light Emitting Diode” (på dansk: ”Lysdiode”). I stedet for én stor pære bruger man flere små lysdioder, som har et meget beskedent energiforbrug. • Det er ofte et armatur med en 80 Watt pære, som bliver skiftet ud med et LED-armatur med et elforbrug på 20 watt. • Andelen af LED stiger til 60%, når forceret udskiftning er færdig efter 8 år. • LED nedbringer energiforbruget betragteligt. • LED giver besparelser på driften. • LED armaturer dæmper lyset om natten, fremfor at vi slukker hver anden. Det betyder større trafiksikkerhed. • LED har lang levetid, sammenlignet med traditionelle lyskilder.

MERE FART PÅ

LED-belysning LED-LAMPERNES BØRNESYGDOMME ER OVRE, SÅ NU SÆTTER VESTFORSYNING FART PÅ UDSKIFTNINGEN TIL MERE ENERGIVENLIG BELYSNING ”LED er en lys idé, men det er ingen mirakelkur”. Sådan lød det i Vestforsynings profilmagasin for kun 3½ år siden, hvor de nye lavenergi-diodelys så småt var ved at gøre deres entré på markedet for gadebelysning. Dengang var markedet præget af høje priser og knap så stabile, nye produkter. Men tid er et relativt begreb, og 3½ år er faktisk lang tid, når det handler om den rivende udvikling inden for elektronik – og ikke mindst prisen på elektronik. Så nu er Vestforsyning Belysning parat til at slå til, fortæller afdelingsleder Helle Søkilde: ”Vi har aftalt med kommunen, at vi forcerer udskiftningen hen over de kommende otte år, og det kommer til at foregå bredt i hele kommunen – fra Ulfborg til Sevel,” siger hun.

Producenterne har fået bugt med børnesygdommene, siden vi første gang vurderede LED-armaturerne for lidt over tre år siden. Dengang havde man problemer med, at lyset blændede, og det var vanskeligt at få lyset til at sprede sig, så man kunne opnå en jævn og ensartet belysning på en vej eller sti. Det er løst nu, hvor man blandt andet indbygger avanceret optik i armaturet,” forklarer Helle Søkilde. Hun glæder sig over, at Vestforsyning Belysning – og dermed borgerne i hele kommunen – kan høste en stor kontant besparelse, fordi man valgte en forsigtig strategi og tøvede lidt med at satse på LED. ”Prisen er faldet til en tiendedel inden for få år. Samtidig får man systemer til dæmpning af lyset gratis oveni, når man køber nye armaturer. For bare tre år siden skulle man betale et stort ekstrabeløb for at tilkøbe lysdæmpning,” siger Helle Søkilde.

Hidtil har man sparet på energien ved at slukke hver anden gadelampe i nattetimerne, men med LED-belysning kan man bare dæmpe lyset. ”LED-armaturerne bliver helt automatisk dæmpet i 8 timer hver nat. Med mindre du tilfældigvis er ude på gaden, lige mens lyset bliver dæmpet, opdager du formentlig ikke, at lyset er dæmpet. Og når der stadig er lys i alle armaturer, giver det en mere regelmæssig belysning, som også øger trygheden i nattelivet og giver bedre trafiksikkerhed, fordi du har et godt overblik over vejens forløb,” siger Helle Søkilde. Udskiftningen er i fuld gang og kommer til at foregå løbende hen over de kommende otte år. Belysning af stierne prioriteres højt, så fodgængere og cyklister kan meget snart glæde sig til en forbedret belysning, som samtidig bliver mere energivenlig.

(U)HYGGELIG

halloween i Skave VESTFORSYNING FEJREDE HALLOWEEN MED ÅBENT HUS PÅ SKAVE VARMEVÆRK 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, gumler Skave Varmeværks fuldautomatiske skovl sig gennem dyngen med træflis for at producere fjernvarme og varmt vand til de 533 lokale kunder. ”Vi har et lager af flis, der rækker til cirka tre-fem dage, afhængig af hvor koldt det er udenfor, så normalt kan vi nøjes med at kigge forbi tre

gange om ugen,” fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Varme Per Bergkvist og tilføjer med slet skjult stolthed, at værket ikke har haft andet end planlagte driftsafbrydelser i 2016. Netop den stabile drift er en af grundene til, at Skave Varmeværk ikke har gjort meget væsen af sig. Heller ikke hos familien Frølund, som ellers bor lige i nærheden og ofte går tur forbi værket. ”Jeg må da indrømme, at jeg af og til har tænkt over, hvordan det så ud herinde, så nu ville vi lige forbi og kigge, når der var åbent hus. Og jeg må sige, jeg er overrasket over, hvor stort og hvor meget udstyr, der er indenfor,” siger Claus Frølund. Familien er nogle af de gode kunder for et varmeværk. Det kommer helt af sig selv, når man har tre halvstore børn. ”Det sker da af og til, at man lige må banke på badeværelsesdøren og spørge, om de ikke snart er færdige,” siger Claus Frølund og griner. Sønnen Anders er også med for at kigge på varmeværket, og over en hotdog fra pølsevognen, bekræfter han, at mor og far er bevidste om at spare på energien. Jo, det sker da, at man får en venlig påmindelse om at slukke for lyset og den slags. Mor Rikke noterer med tilfredshed, at det lille varmeværk henter sin energi med assistance fra den lokale flismager AB Skovservice. Lokal energi er go’ energi, mener hun. ”Det betyder noget, at vi bakker op om hinanden i et lokalsamfund som Skave. Hvis vi ikke holder

sammen, så får vi jo ingenting,” siger Rikke Frølund. Skave Varmeværk har været i drift siden 1994, og 22 år er jo ingen alder, så det vil være leverandør af vestjysk lune et godt stykke ind i fremtiden, forsikrer Vestforsynings varmechef Erik Andersen. ”Fliskedlen på Skave Varmeværk kører på fuld kapacitet om vinteren. Det er for tidligt at spå om, hvad der sker, når motorvejen åbner, men skulle Skave pludselig blive et populært sted at bygge hus, fordi folk gerne vil bo tæt på motorvejen, så er der forskellige udvidelsesmuligheder på værket og i fjernvarmenettet,” siger han. Foruden fliskedlen på Skave Varmeværk er der også en oliefyret kedel, som kan supplere, hvis det bliver meget koldt. Men cirka 99 procent af tiden er varmen baseret på bæredygtig træflis.

 Skave Varmeværk • Etableret i 1994. • Har et 4 MW flisanlæg og en 5 MW oliekedel. • I 2015 producerede værket 16.684 MWh (16,7 millioner KWh), som kom fra 190 last vognlæs flis (5000 tons) og ca. 31.000 liter olie. • Leverer varme til 533 kunder i Skave, Borbjerg, Hvam og Hogager via 19 km hovedledning og 9,3 km stikledninger.

skarpe om bioethanol

I august 2011 etablerede lokale forsyningsselskaber, DONG Energy og Novozymes konsortiet Maabjerg Energy Center med Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby som bestyrelsesformand. Her svarer han på tre skarpe spørgsmål om projektet: 6. oktober fortalte Maabjerg Energy Center, at bioethanolprojektet er skrinlagt. Men få dage senere var der pludselig snak om, at projektet måske alligevel blev til noget. Var udmeldingen bare et bluff-nummer? Nej, det var faktisk ikke bluff. Men vores udmelding faldt tilfældigvis sammen med Folketingets åbning, og pludselig blev Maabjerg Energy Center en politisk varm kartoffel, især fordi vi stod med et godt projekt, der kunne skabe 1000 varige arbejdspladser. Der begyndte at tegne sig et politisk flertal, som pålagde regeringen at gøre et sidste forsøg på at skabe de nødvendige rammevilkår. Vi har da også deltaget i et par møder, men status er uændret: Projektet er lagt i skuffen. Skulle der senere komme

et politisk flertal for at tage projektet op igen, vil vi selvfølgelig gerne gøre det. Hvorfor finder I ikke bare nogle private investorer og gennemfører projektet selv? Bioethanol står omtrent samme sted som vindenergi i midten af 1990’erne: Vi har en genial idé, som er godt for miljøet, og som kan skabe virkelig mange arbejdspladser. Men vi kan ikke løbe det i gang uden at få en eller anden form for fødselshjælp. Derfor begyndte Maabjerg Energy Center med et ønske om, at staten skulle give en eller anden form for støtte, som mindede meget om den måde, vindmølleindustrien blev hjulpet i gang. Men der var stor modstand i statsadministrationen. I 2014 valgte vi derfor at omdefinere Maabjerg Energy Center til at være et varmeforsyningsprojekt. På den måde kunne vi realisere projektet, hvis man blot ville stille nogle offentlige lån og lånegaran-

tier i stedet for at give direkte støtte. Desværre fik vi i foråret 2016 et blankt afslag fra Energiministeriet, og 15. september fik vi samme besked fra Erhvervs- og Vækstministeriet. De mener, projektet er kommercielt, og at det derfor må være en opgave for private investorer. Men problemet er jo, at selv om projektet kan løbe rundt, kan vi ikke skabe tilstrækkeligt stort overskud til at tiltrække privat kapital. Derfor har vi skrinlagt projektet. Er det så bare skønne spildte kræfter? Nej! Et meget synligt resultat af projektet er, at vi har fået Måbjergværket tilbage på lokale hænder. Den lokale varmeproduktion baseret på biomasse og biogas hænger bedre sammen, end vi kunne have drømt om. Det har givet miljøforbedringer og – ikke mindst – lavere forbrugerpriser.

Trafikken glider igen i

ULFBORG DEN OMFATTENDE, MEN TILTRÆNGTE, RENOVERING AF KLOAKLEDNINGEN GENNEM ULFBORG BY ER OVERSTÅET FOR I ÅR

Det har ikke været særligt sjovt for borgerne i Ulfborg, mens hovedkloakledningen under Holmegade og Herredsgade er blevet udskiftet i løbet af året. Men borgere og trafikanter har været overbærende og forstående over for de gener, gravearbejdet har givet. Og udskiftningen har været nødvendig, fortæller spildevandschef Jette Fleng Christensen. ”Gravearbejdet har vist, at udskiftningen af den gamle fællesledning var tiltrængt. Ledningen lå med åbne samlinger på grund af de sætninger, der sker i jorden med årene. Det har betydet, at der er sevet grundvand

ind i de ”våde” måneder, og modsat spildevand ud i jorden i de ”tørre” måneder med forurening til følge. De åbne samlinger gør endvidere, at rotter har adgang til spildevandsnettet, hvor de lever særdeles godt,” siger hun. Vestforsyning er taknemmelig for, at borgerne har været forstående over for det store renoveringsarbejde. ”Vi havde nogle udfordringer med trafikafviklingen i begyndelsen, men det hjalp meget, da vi kom forbi Ringvejen. Det første stykke af gravearbejdet gik i det hele taget meget hurtigt, først og fremmest fordi der ikke var så mange stikledninger. Det var også derfor, at tempoet gik ned, da vi kom længere ind i byen,” forklarer Jette Fleng Christensen. Renoveringen, som gerne skulle holde de næste 75 år, har betydet, at regnvand og spildevand fremover er separeret. ”Kloaksystemet er nu dimensioneret til de næste års voksende regnvandsmængder. Og fordi spildevand og overfladevand nu er separeret, vil eventuelle oversvømmelser ikke være iblandet spildevand. Det er slemt nok at få regnvand ind i huset, men det er

noget rigtig skidt for både miljøet og sundheden, hvis der også er spildevand,” siger spildevandschefen. Det forventes også, at kloakrenoveringen vil bidrage til at holde rottebestanden nede. ”Vestforsyning sætter rottefælder op i ledningsnettet, inden gravearbejdet begynder, men det kan ikke helt undgås, at rotterne bliver stressede, når vi begynder at grave i jorden og fjerner deres levesteder. Derfor har man set nogle rotter i Ulfborg. Når spildevandslednin-

gerne bliver renoveret - og især hvis husejerne benytter lejligheden til også at få fornyet og tætnet deres stikledninger - har vi en chance for at mindske rottebestanden,” siger Jette Fleng Christensen. Til foråret separeres endnu en strækning i Ulfborg. Det er Harbogade, Vandværksvej og Kirkevænget, der står for tur, og derefter er renoveringen afsluttet på de mest trafikerede strækninger. Der resterer hovedsageligt små stikveje , som bliver taget i små bidder over de næste år.

De husstande, der bliver direkte berørt af separeringerne, bliver inviteret til informationsmøder i god tid, inden gravearbejdet påbegyndes. Som et led i separeringen af byen skal der endvidere etableres en ny regnvandssø i området omkring renseanlægget. Placering af søen sker i samarbejde med Holstebro Kommune og borgerforeningen i Ulfborg, da søen gerne skulle blive en værdi for byen.

Seks vindmøller på vej i Gedmose

VESTFORSYNING BEGYNDER TIL SOMMER AT OPFØRE SEKS NYE VINDMØLLER I GEDMOSE, VEST FOR HOLSTEBRO. PROJEKTET BLIVER DELVIST UDBUDT PÅ SINUS-AKTIER

Hvis alt går efter planen, vil Vestforsyning til sommer begynde at opføre seks vindmøller vest for Holstebro, nærmere bestemt i Gedmose nær landsbyen Bur. Projektet adskiller sig især ved, at halvdelen af investeringen vil blive udbudt på en slags folkeaktier, fortæller Vestforsynings udviklingschef Søren Holm Pedersen.

”Reglerne er sådan, at 20 procent af projektet skal udbydes. De borgere, som bor inden for en radius af 4,5 kilometer vil få forkøbsret og dernæst vil øvrige borgere i Holstebro Kommune blive prioriteret. Men som noget usædvanligt har Vestforsyning valgt at udbyde yderligere 29 procent af projektet til lokale el-kunder hos Vestforsyning :Sinus El, altså en slags Sinus-aktier,” siger Søren Holm Pedersen.

Beslutningen har mødt meget positiv interesse fra myndighederne, men det giver også hovedbrud, når et energiselskab går nye veje. ”Loven om vedvarende energi har faktisk ikke taget højde for, at nogen kunne finde på at udbyde mere end de obligatoriske 20 procent, så der venter noget papirarbejde med at få detaljerne på plads og med at få udarbejdet et

 Fakta • Projektet omfatter 6 vindmøller. • Møllerne er 125 meter høje med en rotordiameter på 90 meter. • De seks vindmøller har en samlet effekt på 12 megawatt (MW). • Den forventede årlige elproduktion er på 35.600 megawatt-timer (MWh), svarende til elforbruget i 8900 husstande. • Vindmøllerne har en forventet levetid på 20 år. Investeringen vil sandsynligvis været tjent hjem på under den halve tid.

investeringsprojekt. Men det skal nu nok lykkes,” siger udviklingschefen og smiler. Projektet har været længe undervejs og har blandt andet afsluttet en omfattende miljøundersøgelse, den såkaldte VVM-redegørelse, og en meget lang offentlig høringsfase er afviklet, inden byrådet i oktober gav den endelige godkendelse.

”Der har ikke været så meget fokus på støj, blandt andet fordi projektet simpelthen opkøber nogle ejendomme, som ligger meget tæt på, hvor møllerne skal opføres, så der bliver langt til nærmeste nabo. Og jeg synes, vi har haft en rigtig god dialog med blandt andet et velbesøgt borgermøde, så det har været en god proces,” siger Søren Holm Pedersen.

Omkring årsskiftet vil der være afviklet en udbudsrunde for at finde ud af, hvem der skal opføre møllerne, og i foråret venter det sidste projekteringsarbejde med byggetilladelser og så videre, inden opførelsen kan gå i gang, formentlig i juni 2017. Det vil tage et år at opføre møllerne, der ventes at snurre i normal drift og for fuld kraft omkring 1. september 2018.

Go’ energi til

HOLSTEBRO ÅBEN 2016 LIDT OVER 100 GÆSTER TRODSEDE DET ”STRÅLENDE” VEJR OG BESØGTE VESTFORSYNINGS STAND VED HOLSTEBRO ÅBEN Holstebro er ved at blive en stor studieby, så det er blandt andet til ære for de mange nye studerende, at butikker, foreninger og virksomheder præsenterer sig til det årlige Holstebro Åben-arrangement. Vejret var ikke det bedste, men en meget energisk gruppe unge håndboldspillere holdt uden problemer varmen med en omgang frisk gade-håndbold på den opstillede bane foran rådhuset. Og efter kampen stod de unge piger i kø foran Vestforsynings stand – nok

mest for at hilse på TTH Holstebro-spillerne Pauline Bøgelund, Ida Vium og Line Skak. ”Det er lidt sjovt. Vi har jo selv været som dem for ikke så længe siden,” siger Ida Vium, mens hun skriver autografer. ”Og vi vil jo også gerne hjælpe Vestforsyning med at skabe noget opmærksomhed. De hjælper jo også os,” siger hun og hiver ud i sin spillertrøje med et stort Vestforsyning-logo.

Uformelt møde med kunderne TTH Holstebro-pigerne fik også varmen i Vestforsynings telt, hvor de mærkede på egen krop, hvor meget energi der skal til for at producere strøm. Efter at have trampet for fulde pedaler på kondicyklen i et minuts tid var der lige omtrent produceret strøm nok til, at det kunne have drevet en Playstation. ”Det giver syn for sagn, når man selv mærker, hvor meget energi der faktisk skal til for at drive helt

almindelige apparater, som vi bruger hver dag,” forklarer afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev. De flittige cyklister blev belønnet med en tår vand og en grøn ”sparepære” – altså en af den slags grønne pærer, man kan spise. ”Holstebro Åben er en god lejlighed til at få en uformel snak med kunderne. Det kan være alt fra konkrete spørgsmål om LED-pærer eller tykkelsen på isoleringsmåtter til en mere generel snak om energiforbruget. Men det allervigtigste, hvis man gerne vil spare på energien – og dermed også spare penge – er, at man kender sit forbrug,” siger Lars Chr. Kongerslev. Nyhed: Plus Måned Konsulenter fra Vestforsyning :Sinus El har også mødt både nuværende og kommende forbrugere af lokal el ved Holstebro Åben. ”Vi har blandt andet fortalt om Plus Måned, som er et nyt produkt fra Vestforsyning :Sinus El. Det henvender sig til kunder med et el-forbrug på mere end 4300 kWh, som kan opnå en storkunderabat, for eksempel hvis man har elvarme,” forklarer salgskonsulent Lise Birk Hansen. Læs mere om Plus Måned på www.vestforsyning-sinus.dk.

Hun er en stjerne

på et dansegulv 16-ÅRIGT DANSETALENT FRA VINDERUP HAR FÅET STØTTE FRA VESTFORSYNINGS INITIATIVPULJE. MÅLET ER EM OG VM Okay, der er måske ikke så meget ”Disco Tango” over 16-årige Victoria Harpøth fra Vinderup. Men hun er i hvert fald en stjerne på dansegulvet, hvor hun foretrækker standard- og latinamerikansk dans. Det er allerede blevet til flere DM-titler, og med lidt hjælp fra blandt andet Vestforsynings Initiativpulje håber hun at udvikle sit talent yderligere, så det også kan blive til internationale titler. ”Jeg har danset, siden jeg var fem år gammel. Det er rigtig sjovt, man får mange venner og kommer ud til nogle spændende turneringer,” fortæller Victoria Harpøth. Hun ved godt, at det ikke er helt almindeligt for teenagere at danse standarddans. ”Jeg kan godt lide, at man danser med en partner. Og jeg synes, der er stil over det, og man har en flot kropsholdning, når man danser standard og latin,” forklarer hun.

I efteråret var hun på tur med Balletskolen til Kina for at opføre forestillingen ”Crossings” sammen med kinesiske danseelever. Kineserne kom med hjem til Holstebro, hvor forestillingen også har været opført, blandt andet med et soloparti, hvor Victoria dansede alene på scenen. Det var spændende, men nu skal der mere fart på latin-dansetræningen igen. ”Jeg er ved at finde en ny dansepartner lige nu, men det er svært, for der er ikke ret mange drenge i Danmark i min aldersgruppe, som danser latin,” fortæller Victoria Harpøth. Men den slags bremser ikke et ambitiøst talent, så hun har for nylig mødt en danser fra Ukraine, som godt kunne være potentiel partner.

Samtidig kan hun nyde godt af rollen som ekspert, når venner og familie vil have en vurdering af de optrædende i TV2’s ”Vild med dans”.

”Det er lidt specielt, for man bliver matchet ved, at trænere spørger i deres netværk. Og så er der en hjemmeside, hvor man kan møde dansepartnere og præsentere sig selv for hinanden,” siger hun og griner på spørgsmålet, om det ikke er lidt det samme som dating? Nej, det er nu meget seriøst!

”Ha-ha, ja, det er rigtigt! Der er mange, der spørger mig, hvad jeg synes. Jeg kan faktisk godt lide at se det. Det er et flot show og god underholdning,” fortæller hun.

Hvis den ukrainske danser er et godt match, vil han blive inviteret til Danmark på en slags udvekslingsophold, hvor han kommer til at bo hjemme hos Victoria Harpøths familie.

Holstebro Elitesport ville gerne have Victoria som elev, men der er ikke så mange ambitiøse dansere, så hun foretrækker at blive i 10. klasse på Balletskolen Holstebro, hvor hun er rigtig glad for at være. ”Jeg var en af de første elever, der blev meldt ind, så jeg har gået her siden 0. klasse. Vi har to timers dans hver dag: Moderne dans og hiphop to gange om ugen, og så standard/latin-dans en gang om ugen,” fortæller hun.

 Vestforsynings Initiativpulje Vestforsynings Initiativpulje uddeler to gange om året støtte til lokale projekter, ildsjæle og talenter. Man kan søge hele året. Læs om puljen og udfyld ansøg ningsskemaet på www.vestforsyning.dk.

Fjernvarme-tema på

boligmessen EFTER EN LUN SENSOMMER KOM EFTERÅRET, SÅ DET VAR HØJAKTUELT AT TALE OM FJERNVARME PÅ BOLIGMESSEN I IDRÆTSCENTER VEST Den var helt gal med fjernvarmen hjemme hos Ulla Bach og Niels Jørgen Glud, som en dag fik et telefonopkald fra Vestforsynings energirådgiver René Dalgaard: ”Vi kunne se på den fjernaflæste forbrugsmåler, at familiens retur temperatur var alt for høj. Det var som om det varme vand bare løb lige igennem uden at gøre ret meget nytte,” fortæller René Dalgaard.

Han tilbød at besøge familien for at hjælpe med at finde ud af, hvad der var galt. Det viste sig hurtigt, at varmeinstallationen var moden til en udskiftning. Familien valgte et nyt Termix-anlæg, og det var en meget glad og tilfreds Ulla Bach, som hilste på Vestforsynings medarbejdere på Bolig- og livsstilsmessen i Idrætscenter Vest

for at fortælle, hvordan det var gået efter energirådgiverens besøg. ”Det er en helt anden varme, vi har fået i huset nu. Vi har en ret stor stue, og den kunne godt virke kold, når man gik derind om morgenen, men nu er der en jævn og lun varme i hele huset,” siger Ulla Bach, som også kunne lune sig ved tanken om, at Vestforsyning giver

tilskud til energirenovering, så der var et lille fradrag på regningen fra VVS-firmaet. Termix-anlægget har vejrkompensering. Det skal der faktisk være på nye anlæg, fortæller energirådgiveren. ”Det er lovpligtigt, hvis man bygger nyt eller foretager væsentlige ændringer i varmeinstallationen. Det virker ved, at man placerer en udvendig føler på husets nordside, som altid er den koldeste. Og så sørger anlægget selv for at skrue op og ned, afhængig af udetemperaturen,” forklarer René Dalgaard. I teorien skulle den bedre styring betyde, at man kan spare cirka 500 kroner om året på varmeregningen ved at investere i et nyt varmeanlæg, som koster fra 15-20.000 kroner inklusiv installation. Men den største gevinst er mere værd end penge.

”Investeringen skal såmænd nok blive tjent hjem før eller siden, men uanset om du moderniserer dit varmeanlæg eller for eksempel skifter vinduer, vil du allerede fra dag ét opleve en langt bedre komfort. Du bliver ganske enkelt mere glad for dit hus og for at sidde og hygge i stuen,” siger René Dalgaard. Fra nytår vil der dog blive en større økonomisk gevinst ved at have et velfungerende varmeanlæg. Fra 1. januar 2017 vil Vestforsyning Varme nemlig indføre en ny motivationstarif, der – som navnet antyder – skal motivere til en bedre udnyttelse af fjernvarmen. Det kan du læse mere om andetsteds her i magasinet.

”...nu er der en jævn og lun varme i hele huset”

FAMILIEHYGGE

STRØM

MED OG UDEN FAMILIEN KARIMI HAR MASSER AF ELEKTRISK UNDERHOLDNING, MEN DE BRUGER IKKE SÅ MEGET STRØM. KUNSTEN ER AT HUSKE AT SLUKKE ENGANG IMELLEM! El-forbruget til ”underholdning”, til for eksempel tv, spillekonsoller, computere og opladere, bliver større og større. Det gælder også for familien Karimi, som bor i en lejlighed i Holstebro. De har også alt, hvad man kan ønske sig af elektrisk underholdning. ”Jeg har en PlayStation, en computer og et tv på mit værelse. Og så har jeg selvfølgelig min mobil,” fortæller familiens yngste Omid, der går i 8. klasse på Nørre Boulevard skolen. Men han skynder sig at tilføje, at han husker at slukke

for sin PlayStation, når han ikke bruger den. Hans mor, Golaley Karimi, nikker tilfreds. Hun er oprindeligt uddannet matematiklærer, og det er hende, der har styr på familiens regnskab. Det gælder også elregningen, som sidste år viste et forbrug på 2704 kWh (kilowatttimer). Det er faktisk pænt under gennemsnittet på 4000 kWh for en familie med far, mor og to børn. ”Vi kigger ikke så tit på el-måleren, men jeg holder da øje med, om forbruget passer med det, vi har indbetalt, når året er gået. Og vi plejer at få penge tilbage,” siger Golaley Karimi, og tilføjer: ”Jeg synes egentlig heller ikke, vi bruger så meget strøm. Vi ser lidt tv, bare lige en halv time om morgenen, og så går vi på arbejde og i skole. Jeg laver varm mad hver aften, og så er der måske tændt for tv et par timer

 Familiens energiforbrug Energiforbrug for en typisk familie i et 130 kvadratmeter parcelhus: • El: 4.000 kWh (ca. 8.000 kr.) • Fjernvarme: 14.400 kWh (ca. 9400 kr.) • Vand: 150 kubikmeter (ca. 3000 kr.) • Spildevand: 150 kubikmeter (ca. 5000 kr.)

om aftenen. Men efter klokken ti om aftenen, bliver der slukket, og børnenes mobiltelefoner bliver lagt herinde i stuen, og så får de dem tilbage næste morgen.” Hendes mand, Aman Karimi, er lidt af en handy-man. Han har selv sat smart lys op rundt i huset, hvor han har brugt LED-lys med meget lavt energiforbrug. Men ellers er hans bedste råd til at spare på el-forbruget, at man skal huske at slukke lyset, og så skal man huske at slukke sine apparater og være sammen med familien engang imellem. ”Vi har tidligere haft en regel om, at hver torsdag var familieaften. Så var der ingen fjernsyn, ingen computer, og mor havde også bestemt, at der ikke var nogen mobil,” fortæller Aman Karimi. ”Det var da også rart,” siger Golaley Karimi. Men drengene protesterer. ”Neeej! Det var hårdt at undvære mobilen!” lyder det fra storebror Emad, som går i 1. G på gymnasiet. Men han griner VESTFORSYNINGS nu alligevel og GRATIS APP indrømmer, at det også var hyggeligt at have familieaften. Trods alt.

Følg forbruget helt ned på timeniveau

39% af el-forbruget går til underholdning Ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen og Nykredit bruger en gennemsnitsfamilie 39 procent af el-forbruget på ”underholdning”, til for eksempel tv, spillekonsoller, computere og opladere. ”Vi ser, at hårde hvidevarer bliver mere og mere energieffektive. Dermed fylder underholdningen relativt meget i budgettet. Men samtidig ser vi også, at antallet af el-apparater i husholdningen generelt er i kraftig vækst. Det er almindeligt at have mere end ét tv, og de fleste har også en bredbånds-router, mindst én computer og et antal opladelige apparater, for eksempel mobiltelefon og iPad,” siger afdelingsleder i Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev.

Vestforsynings bedste spareråd er, at man bliver mere bevidst om sit forbrug. ”Det lyder måske banalt, men der findes universitetsundersøgelser, som bekræfter, at man helt automatisk sænker sit forbrug, hvis man holder lidt bedre øje med el-måleren. For eksempel, at man husker at slukke sin PlayStation, når man er færdig med at spille. Og når vi nu alligevel har en smartphone alle sammen, er det altså ret let at følge sit forbrug med en gratis app,” siger Lars Chr. Kongerslev. Vestforsynings forbrugsmålere er fjernaflæste. Det betyder, at man kan følge sit forbrug helt ned på timeniveau via app’en ”Vestforsyning”, som kan downloades gratis til smartphone.

Guide

AFLÆS DIT FORBRUG

PÅ MOBILEN

1 Download den gratis app Hent app’en i App Store (iPhone eller iPad) eller i Google Play-butikken til Android. Bemærk, at skærmbilledet er lidt forskelligt på IOS og An droid, men indholdet er det samme.

2 Tænd app’en og log ind Ved første login skal du bruge dit kundenummer og et målernummer. Begge dele står på regningen fra Vestforsyning. Din regning ligger sandsynligvis i eBoks eller som bilag i din netbank.

3 Skift mellem forsyningsarterne På app'en kan du se de forskellige forsyningsarter: El, Varme og Vand. Du får vist dit aktuelle forbrug, og nederst på siden har du en prognose, som viser, om din aconto-betaling passer med dit nuværende forbrugsmønster. Bemærk, at det er en prognose. Tallene kan svinge en hel del, hvis det f.eks. bliver en meget kold vinter. Hvis du har overtaget din nuværende bolig for nylig, kan det være svært at udregne en præcis prognose.

Eksempelvisning fra iPhone app'en

4 Motivationstarif Vælg ”Varme” og klik på ”Afkøling” for at se, om du udnytter din fjernvarme godt nok. Motivationstariffen er beregnet ud fra individuelle krav til afkøling i dit område og baseret på aflæsninger af netop din fjernvarmemåler.

5 Analysér dit historiske forbrug Android Klik på den lille menu-knap i øverste venstre hjørne (lige ved siden af teksten ”Vestforsyning”) for at få adgang til dit historiske forbrug. Iphone Klik på "historie" øverst i midten. Det første billede viser søjler over de senere års forbrug. Hvis du klikker på søjlerne, kan du se nærmere på data for det enkelte år, først på månedsbasis – og klikker du igen, kan du se på forbruget på den enkelte dag. Det er muligt at se data helt ned på timeniveau. Det giver dig f.eks. mulighed for at undersøge dit standby-forbrug på el, mens du sover eller er på arbejde. Og det giver dig bedre chancer for at opdage, hvis du har en lækage, en dryppende vandhane eller et toilet der løber.

PRAKTIK giver noget på CV’et ET TO MÅNDER LANGT PRAKTIKOPHOLD I VESTFORSYNINGS ØKONOMI-AFDELING HAR GIVET 26-ÅRIGE PRASANNAH RATNAKUMAR VÆRDIFULD ERHVERVSERFARING En god uddannelse er ikke nødvendigvis garanti for, at man med det samme får sig et fast job. Dels er der hård konkurrence om de attraktive job, dels vælger mange unge nyuddannede at høste erfaringer og forskellige indtryk, inden de vælger karrierespor. En af dem er 26-årige Prasannah Ratnakumar, som i efteråret afsluttede to måneders praktikforløb hos Vestforsyning. ”En ting er, hvad man lærer på skolen, men det er noget andet, når man kommer ud i virkeligheden. Jeg har virkelig lært meget af at være her i økonomiafdelingen, og jeg har fået en værdifuld erhvervserfaring og noget, jeg kan skrive på mit CV. Og så har jeg fået en god anbefaling. Det er også rart at kunne vedlægge fremtidige ansøgninger,” siger han og smiler. Afdelingen servicerer både Vestforsyning og Maabjerg Energy Centers biogasanlæg og kraftvarmeværk. Det er en koncern med en milliard kroner i omsætning og cirka 160 ansatte, så der har været nok at se til.

”Selv om jeg har været praktikant, har jeg ikke kun siddet med de trivielle opgaver. Jeg har oplevet mange facetter af det, jeg har lært på skolen, i praksis. For eksempel er der utroligt mange momsregler at holde styr på, og det får man først en fornemmelse af, når man sidder og arbejder med det,” fortæller Prasannah Ratnakumar.

”De er tydeligvis vant til at have praktikanter, så de har gjort meget ud af, at jeg også skulle have udbytte af praktikopholdet. De har været meget tålmodige, og jeg har frit kunnet gå til alle mine kolleger for at få svar på spørgsmål – og de er ikke blevet trætte af mig, selv om jeg har spurgt mange gange,” siger han og griner.

Der har også været et par selvstændige analyseopgaver og opgaver, som normalt er forbeholdt mere erfarne medarbejdere.

Som praktikant har han også deltaget i sociale arrangementer.

”Jeg fik lov til at assistere en kollega i forbindelse med månedsrapporteringen for kraftvarmeværket MEC - BioHeat&Power, hvor jeg fik lov til at være med fra start til slut. Det indebar, at jeg ikke kun skulle være behjælpelig med at udarbejde selve månedsrapporten for værket, men også fik lov til at overvære min kollega fremlægge tallene for en ledende medarbejder,” siger han. Prasannah Ratnakumar kommer fra Struer, så han kendte Vestforsyning i forvejen og sendte en uopfordret ansøgning om at komme i praktik. Og han tøver ikke med at anbefale Vestforsyning til andre.

”På den korte tid, jeg har været hos Vestforsyning, har jeg fået det indtryk, at de gør meget ud af at skabe et godt sammenhold på tværs af afdelingerne. De har jævnligt fællesarrangementer, hvilket jeg også har haft mulighed for at deltage i. Jeg har bl.a. været til et fællesforedrag omkring ”Verdens Bedste Kollega” og været ude at spille golf,” siger han. Prasannah Ratnakumar forlod Vestforsyning i slutningen af oktober og flyttede til København for at fortsætte i et nyt job, hvor han kan bygge videre på erfaringerne fra Vestforsyning.

BLÅ BOG Prasannah Ratnakumar 26 år, oprindeligt fra Struer Cand. merc. – finansiering og international business fra Aarhus Universitet BSS Har haft praktikophold hos Vestforsynings økonomiafdeling Styrketræner og løber i fritiden og er stor fodboldfan

kort NYT Vestforsyning er med hele vejen Vestforsyning er toppartner for TTH Holstebros dameligahold. Det er der flere gode grunde til: ”Det er vi for klubben, for lokalområdet og for medarbejdernes skyld. Vi har brug for noget at være fælles om, og det finder mange af os i håndbold, når stemningen koger i Gråkjær Arena, eller når vi sidder foran tv og hepper på TTH under udekampene,” siger Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen. Vestforsynings sponsorat har været en væsentlig faktor i at sikre, at TTH Holstebro kunne fortsætte med at have både et herre- og et damehold i den bedste række. Foruden holdsponsoratet har Vestforsyning valgt at være personlig sponsor for TTH Holstebros fire U20-verdensmestre for at styrke talentudviklingen. ”Vestforsynings Initiativpulje har allerede støttet en lang række ildsjæle og talentfulde projekter inden for breddeidræt, kultur og uddannelse, så vi bakker op om både bredden og eliten,” understreger Nils Ulrik Nielsen. Men det er ikke velgørenhed, når Vestforsyning støtter gennem sponsorvirksomhed. ”Vi ønsker at knytte os tættere til forbrugerne ved at tage aktivt del i lokalsamfundet og markedsføre os der, hvor kunderne er. Vestforsyning er ikke et monopolsel-

skab, men et aktieselskab, som særligt på el-området oplever en stigende konkurrence om både erhvervskunder og private forbrugere,” siger bestyrelsesformanden og tilføjer: ”Vi ønsker desuden at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere. Et aktivt idræts- og kulturliv i Holstebro betyder noget, når vi skal tiltrække de dygtigste medarbejdere.” Derfor er Vestforsyning med hele vejen, også når TTH Holstebro går på banen.

Seks gode vaner til at spare penge

Radiatoren • Brug alle radiatorer i samme rum og indstil dem ens. • Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og kold i bunden. • Åbn for udluftningsskruen, hvis der er en rislende lyd i radiatoren. Luk luften ud og hold en klud under for vanddryp. Luk igen.

Returtemperatur • Jo koldere returtemperaturen er, jo bedre har du udnyttet fjernvarmen. • Radiatorernes returrør skal føles kolde eller håndvarme.

Termostaten • Dæk aldrig radiatoren eller termostaten med gardiner, møbler eller tøj. Luften omkring radiatoren og termostaten skal have fri passage.

Ny hjemmeside Vestforsyning er i fuld gang med at ændre sin hjemmeside. En af de meget synlige ændringer bliver, at siden fremover vil være meget lettere at læse på mobiltelefonen eller tablet, f.eks. iPad. Samtidig er det omfattende indhold på siderne blevet opdateret og redigeret. Hjemmesiden er designet og udviklet af Holstebrovirksomheden Proff-Art Reklamebureau.

Temperaturen • Kontrollér temperaturen i rummene ved at placere et termometer på en indervæg i halvanden meters højde.

Hold øje med forbruget • Aflæs din måler ofte – mindst én gang om måneden. Så har du styr på dit forbrug og kan opdage eventuelle store udsving, som kan være tegn på fejl i installationen, f.eks. rørskade. • Du kan med fordel følge dit forbrug på www.vestforsyning.dk eller via den gratis app til mobiltelefonen.

Ring til en fagmand • Få en vvs-installatør til at efterse og trimme din varmeinstallation. Det koster måske en timeløn, men det er en rigtig god investering. • Du kan også kontakte vores energirådgivere, som kan svare på tekniske spørgsmål.

Find din stophane Den nye online-service fra Vestforsynings Vand, hvor du kan finde din stophanes placering, er allerede blevet brugt mere end 1000 gange. Man kan ikke se, hvem der har søgt på tjenesten, men Vestforsyning Vand fortæller, at vi har fået positive tilkendegivelser fra lokale blikkenslagere, som ofte har brug for at finde stophanen, når der bliver arbejdet på husets installationer. Alle stophaner i forsyningsområdet kan findes på www.vestforsyning.dk.

Bedre vandforsyning til

Idom-Råsted VESTFORSYNING HAR OMLAGT VANDFORSYNINGEN, SÅ DER NU ER BEDRE FORSYNINGSSIKKERHED TIL TØRSTIGE FORBRUGERE I IDOM-RÅSTED

En ny vandledning på helt nøjagtigt 8,2 kilometer har forbundet Holstebro Fællesforsyning til forbrugerne i Idom-Råsted-området. Dermed er der ikke længere brug for det gamle Idom Vandværk. Det vil ifølge Vestforsynings vandchef Jesper Madsen give en bedre og mere sikker vandforsyning. ”Det er vigtigt at understrege, at der ikke var noget galt med vandet fra Idom Vandværk. Det var rent og sundt, så omlægningen skal ses som led i Vestforsynings langsigtede forsyningsstrategi. Når Idom-Råsted bliver koblet på vandforsyningen i Holstebro by, kan man nyde godt af den høje forsyningskapacitet, som sikrer, at der stadig kan leveres drikkevand, selv hvis der skulle opstå driftsforstyrrelse på det ene vandværk. Samtidig kan vi på sigt reducere driftsomkostningerne ved

at udfase Idom Vandværk,” forklarer Jesper Madsen. Forbrugerne i Idom-Råsted vil næppe bemærke omlægningen. ”Der kan godt være geografiske forskelle på grundvandskvaliteten i kommunen, men vandet fra Holstebro Fællesforsyning og det gamle Idom Vandværk har stort set samme vandkvalitet, så det smager ens, og det vil heller ikke være nødvendigt at ændre på doseringen af vaskepulver, da vandet er middelhårdt,” siger vandchefen og giver svaret på et af de hyppigste spørgsmål til Vestforsyning Vand fra kunder, der køber ny vaskemaskine: ”Hårdheden i Holstebro Fællesforsyning varierer mellem 10 og 11. Til sammenligning er Idom Vandværk på cirka 9,5”.

Udgifterne til omlægning af vandforsyningen er indregnet i vandforsyningens budget til renovering og investeringer i ledningsnettet, så borgerne i Idom-Råsted får ingen ekstraregning. Arbejdet med at grave den nye hovedvandledning vil ifølge planen være afsluttet 1. december. Ved redaktionens slutning gik arbejdet helt efter planen og er dermed sandsynligvis afsluttet, når man læser denne artikel. Kunder i hele Vestforsynings område kan i øvrigt følge med i husstandens vandforbrug ved hjælp af selvbetjening på Vestforsynings hjemmeside eller ved at downloade den gratis app til mobiltelefonen. Læs meget mere andetsteds i magasinet.

Lokal el gi’r os Go’ energi

TÆNK LOKALT

– Vestforsyning :Sinus El er en vigtig medspiller. Faktisk er de guld værd. Både for os, vores hold og for hele vores område, når de støtter andre talenter og lokale initiativer. Det er go’ energi. Pauline Bøgelund, Ida Vium, Line Skak og Sara Hald U20-verdensmestre, TTH Holstebro

Scan QR-koden og se mere

– Og få al din energi fra Vestforsyning Nu kan du købe lokal el og få AL din energi på ÈN regning fra os. – Så bli’r det ik’ lettere. Samtidig medvirker du til at bakke op om lokale talenter og initiativer! Vestforsyning :Sinus El tilbyder din el som SPOTmåned, der følger prisen på det frie el-marked, og giver dig den bedste og billigste løsning i længden. Vestforsyning :Sinus El giver dig samtidig værdifuld rådgivning, god service og adgang til en række smarte onlineservices. Scan QR-koden eller tast vestforsyning-sinus.dk og tilmeld dig. Du kan også sende en SMS med teksten ”el” til 1919, så ringer vi dig op, svarer på eventuelle spørgsmål og hjælper dig på vej. – Helt enkelt, helt uden bøvl...

Nupark 50 · 7500 Holstebro Telefon 96 12 74 60 mail@vestforsyning-sinus.dk www.vestforsyning-sinus.dk