Vestervang Kirkes menighedsblad august-november 2024

Page 1


august - november 2024

Vestervang Kirkes

Kirke

Indhold

Deadline til næste nummer er 22. oktober 2024

Adresser

Vestervang Kirke og Helsingør Familietjeneste er at finde på FaceBook:

� fb.com/vestervangkirke

� fb.com/musikvestervang

� fb.com/helsingorfamilietjeneste

� fb.com/groups/vestervangpigekor

� fb.com/groups/vestervangbabysalmesang

Vestervang Kirkes hjemmeside: www.vestervangkirke.dk

Man kan tilmelde sig kirkens maillister her:

� vestervangkirke.dk/maillister

Læs også om dåb på � dåben.dk

Vestervang Kirkes adresse er Gurrevej 66, 3000 Helsingør

Redaktion

Eva Müllertz

� 4926 3803 � eva.mullert@outlook.dk

Mette Dansøn

� 2384 6347 � mhh@km.dk

Morten Poulsen

� 2098 8321 � organist@vestervangkirke.dk

Kirkebil

Er man svagtseende, dårligt gående eller på anden måde har svært ved at komme i kirke, har man, hvis man bor i Vestervang Sogn, mulighed for at benytte en kirkebil. For nærmere aftale ringer man til kontoret i åbningstiden, tlf. 5357 0684, i løbet af ugen, dog senest torsdag, da kirkekontoret har lukket fredag.

AA

Anonyme Alkoholikere holder møde i Vestervang

Kirkes lokaler tirsdage kl. 19.30-20.30, onsdage kl. 12-13 samt lørdage kl. 21-22. Man kan frit møde op ved behov. Se evt. hjemmeside for kontakt: � dkaa.dk/find-aa-moder/

FDF

FDF, kredsleder Lene Jacobsen

� 2252 0532 � leja.jacobsen@gmail.com

MobilePay

Babysalmesang: 19 908 Kollekt mm.: 95 676

Forsiden

Kirkens nye kirketjener Susan Ejsing. Foto: Emil Jensen, juni 2024

Præsten har ordet:

»… men hvad alt dette i virkeligheden vil sige, ved vi ikke.«

I efteråret 1997 afholdt den tyske forfatter W. G. Sebald (1944-2001) en række forelæsninger på universitetet i Zürich med titlen »Luftkrig og litteratur«. I forelæsningerne talte Sebald om den nærmest totale ødelæggelse af flere tyske byer under Anden Verdenskrig som følge af de allierede troppers luftbombardementer, og sådan begyndte han sin tale med at gøre klart: »Det er vanskeligt i dag at gøre sig en blot nogenlunde klar forestilling om omfanget af den ødelæggelse, der ramte de tyske byer i Anden Verdenskrigs sidste år, og endnu vanskeligere at forestille sig de rædsler, ødelæggelserne var forbundet med«.

Man kan selvfølgelig gå statistisk til værks og opsøge officielle kilder og opgørelser. Disse fortæller blandt andet, at »…Royal Air Force under 400.000 flyvninger nedkastede en million tons bomber over fjendtligt territorium, at adskillige af de 131 byer, der blev angrebet én eller flere gange, blev næsten jævnet med jorden, at op mod 600.000 tyske civile blev ofre for luftkrigen, at tre og en halv million boliger blev ødelagt, at syv en halv million mennesker ved

krigsafslutningen var hjemløse, og at der for hver af Kölns indbyggere var 31,1 kubikmeter murbrokker, og for hver af Dresdens 42,8 - men hvad alt dette i virkeligheden vil sige, ved vi ikke.«

»Hvad alt dette i virkeligheden vil sige, ved vi ikke.« Hvad betyder det for et menneske og for en hel befolkning at vokse op i en ruin? I en ødelagt by og i et ødelagt landskab? Hvad betyder det for nutidens mennesker i Ukraine og i Gaza? Og videre i det personlige liv, hvad betyder det i det personlige liv at vokse op i en historie, som er blevet ruineret? Sebalds tese er, at den tyske befolkning som hele på en vis måde lukkede ned for fortiden, for erindringen og for talen herom, for i et hele at vende opmærksomheden mod fremtiden. Med andre ord så blokerede genopbyggelsen fra begyndelsen ethvert tilbageblik. Dels på grund af den enorme arbejdsindsats, som genopbyggelsen krævede, dels på grund af den skam, som fulgte krigen (hvordan kunne den tyske befolkning overhovedet tale om den lidelse, som den selv havde gennemlevet, når nu den havde påført andre så megen?), dels på grund af den nye, ansigtsløse virkelighed, som trådte frem i den nye forbundsrepublik.

Jamen, er det overhovedet et problem? Ikke at erindre? Ikke at tale om tingene? At lade fortid være fortid og se fremad, som man siger?

Måske er nogle erfaringer for voldsomme, for livsindgribende og altomvæltende til, at vi overhovedet kan rumme dem i vores hjerte, krop og sjæl? Måske er fortrængningen

faktisk en meget god livstrategi, måske er det faktisk den bedste livstrategi, vi overhovedet kan komme på?

Det er muligt. Men i et kristent perspektiv kan fortiden aldrig lades ude eller fortrænges. I den tidlige kirke talte stemmer for, at den jødiske bibel med loven, poesien og profeterne ikke skulle indgå i den kristne kanon. Sådan blev det som bekendt ikke. Den nye kristne menighed forstod altså sig selv som en del af en historie, som var ældre end den selv. Og ligesådan forstod den kristne menighed dets eget afgørende indvielsesritual dåben som en handling, hvorigennem Gud tager imod et helt menneske, et sønderskudt, ruineret og levende menneske, barn eller voksen, med alt, hvad det bærer med sig og gør det nyt. Ikke i en fortrængning af det gamle menneske eller tiden som ligger før dåben, men i en omfavnelse og i en tilgivelse af det hele –fortid, nutid og fremtid. Menneskeligt set er sådan en omfavnelse og tilgivelse umulig. Man forstår

den tyske efterkrigsgeneration, når den ønskede at lade fortiden hvile og simpelthen komme videre. Og man forstår om ukrainere og russere og palæstinensere og israelere skulle ønske sig det samme.

Sebalds forelæsninger i 1997 satte i sin tid gang i en lavine af debat og kommentarer. Hvordan overhovedet tale om tyskernes egen lidelse under krigen? Denne samtale er ikke afsluttet. Den pågår stadig og kan vel principielt aldrig afsluttes. Det er en tale om vores historie, og hvordan vi er præget af den. Den kristne tale om mennesket anerkender og finder altid mennesket i dets historiske situation, og sådan er det kristne menneske altid i færd med at blive det menneske, det er. Med hele dets historie, med hele dets fortid, nu og fremtid. Måske vi som mennesker er nødt til at fortrænge og udviske vores fortid. Men i en kristen forståelse vil det fortrængte altid findes hos Gud – i erindring om ofrene og skurkene og alt, hvad der findes derimellem. Det er nåde at leve i den tro. At det kan hænde, at den dag vi kommer til Gud med vores historie, så skal vi mødes som Lukas fortæller det:

»Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne,og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste.For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.«

Luk 15,22-24 /APD

Ny studiekreds

Velkommen til en ny studiekreds om Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter.

Vi er glade for at kunne invitere dig, og gerne en du kender, til en ny sæson af vores studiekreds i Vestervang Kirke. Sammen vil vi denne gang udforske folkekirkens bekendelsesskrifter. Vi vil gennemgå disse vigtige tekster, som udgør grundlaget for troslæren i den danske folkekirke. Vi vil diskutere skrifternes indhold, deres betydning gennem historien og deres relevans i dag. Du vil få en praktisk grundviden om den evangelisklutherske kirke, en viden, som kan styrke dig i formuleringen af din tro, og som du kan anvende bredt i dine samtaler om tro og kristendom.

Bekendelsesskrifterne omfatter de tre oldkirkelige trosbekendelser, Den Augsburgske Bekendelse og Martin Luthers Lille Katekismus. I forbindelse med studiekredsen vil du modtage et kompendium, der indeholder alle bekendelserne sammen med forklarende afsnit og udfordrende refleksionsspørgsmål.

Læring og dialog i et inkluderende fællesskab

I studiekredsen ønsker vi at sætte åbenhed, nysgerrighed og det kristne fællesskab i centrum. Vi lægger vægt på et inkluderende og opbyggende miljø, hvor alle er velkomne, uanset baggrund og teologisk kundskab.

Hver mødegang starter med et historisk oplæg om dagens emne efterfulgt af en åben og respektfuld diskussion med udgangspunkt i dagens refleksionsspørgsmål, hvor alle er velkomne til at dele deres perspektiver, oplevelser og forståelse. Du er

også velkommen til blot at deltage som lytter. Du kan forberede dig til hver gang ved at læse i kompendiet, men det er ikke en nødvendighed.

Praktisk Information

Du kan tilmelde dig studiekredsen hos en af sognepræsterne nævnt nedenfor og 14 dage før første mødegang hente kompendiet i kirken efter gudstjenesterne eller på kordegnekontoret i åbningstiden. Vores første møde finder sted tirsdag den 27. august i Vestervang Kirke kl. 16.00 – 17.30, og vi mødes hver anden uge derefter.

Vi mødes følgende tirsdage kl. 16.00-17.30:

27/8, 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12, 17/12, 7/1, 21/1, 4/2, 18/2, 4/3, 18/3, 1/4, 22/4, 6/5. Det er ikke nødvendigt at deltage alle gangene for at kunne være med.

Kom og oplev, hvordan folkekirkens bekendelsesskrifter kan inspirere og styrke vores tro, og hvordan de vedvarende er aktuelle i vores hverdag i det evangelisk-lutherske kirkesamfund. Vi glæder os til at være sammen med dig til timer med fordybelse og fællesskab. Vel mødt!

Stud.theol. Nicolai Wichmann Larsen

Sognepræst Troels Bak Stensgaard

Sognepræst Andreas la Cour

Vores nye kirketjener

Siden d. 1. juni har vi haft glæden af Susan Ejsing som kirkens nye kirketjener. Susan kommer med flere års erfaring som kirketjener i en stor bykirken, og tidligere som folkeskolelærer.

Vi har stillet Susan 10 spørgsmål, så vi alle kan lære hende bedre at kende:

1. Hvad har du beskæftiget dig med, før du d. 1. juni 2024 blev ansat som kirketjener i Vestervang Kirke?

Jeg har været kirketjener i Helsingør Domkirke i en årrække, og før det har jeg været lærer med matematik, håndarbejde og dansk som 2. sprog, natur og teknik og kristendom som de fag jeg har undervist i.

2. Hvad tror du bliver anderledes ved at arbejde i Vestervang Kirke frem for Domkirken?

Nu er det sådan, at de fleste ser det smukke i gamle kirker, men jeg ser også det smukke i nye kirker. Jeg kan godt lide de funktioner, der er i de nye bygninger. Man kan både se og føle mulighederne.

3. Hvad mener du er en kirketjeners fornemmeste opgave?

Kirketjeneren har mange opgaver, men det at man står og møder mennesker i døren, er så fint.

Hvad er en kirketjener?

»En kirketjener har typisk to overordnede arbejdsområder: Vedligeholdelse af kirkens bygninger og medvirken ved gudstjenester. Vedligeholdelse indbefatter rengøring og småreparationer. Medvirken ved gudstjenester kan bestå i at ringe med kirkeklokkerne, forberede nadveren og tage sig af teknikken, eksempelvis ved at sørge for at mikrofoner og højttalere virker.« (fra folkekirke.dk)

Vestervang Kirke har 2 kirketjenere ansat.

Alle helgens dag

I Vestervang Kirke holder vi en mindegudstjeneste for de døde, Alle helgens søndag, som i år falder 3. november.

Ved denne gudstjeneste kl. 10 læser præsterne navnene op på alle de medlemmer af folkekirken fra Vestervang Sogn, som er gået bort siden Alle helgens dag 2023.

Det er en anderledes højmesse, stemningen er anderledes, og det understreges også i den musik, som organist Morten Poulsen og kirkens kor vil bidrage med på dagen.

Der vil under gudstjenesten være mulighed for at tænde lys, og man vil få et gravlys med hjem.

Der vil op til Alle helgens dag komme breve ud til anmelderne af de dødsfald, der har været i løbet af året. Har man ikke modtaget et brev med en særlig invitation til at deltage i gudstjenesten senest 25. oktober, og ønsker man navnet på én, man har mistet, bliver læst op, bør man henvende sig til kirkekontoret eller til sognepræst Mette Dansøn, som er prædikant ved gudstjenesten.

Alle er velkomne til gudstjenesten Alle helgens dag.

Mænd og netværk i Vestervang Kirke

Vi prøver i Vestervang Kirke at etablere et netværk hvor mænd mødes om et måltid en gang om måneden, hvor vi evt. ser en film, hører et foredrag eller blot får en hyggelig samtale med hinanden.

Første gang er den 22. august kl 17.30 til ca. 20.00.

Første gang medbringer man selv kød til grillen og drikkevare. Resten sørger vi for.

Fremover aftaler vi fra gang til gang hvad næste møde skal handle om og hvad vi skal spise, kr. pr gang, og hvem der handler ind.

Drikkevarer medbringer man selv.

Alle mænd er velkomne.

Tilmelding ikke nødvendig.

Spørgsmål kan stilles til Jesper Knudsen tlf. 51591430

Sangaftener i efteråret

Vi mødes i Vestervang Kirkes menighedssal kl. 18.30 til fællesspisning. Husk tilmelding senest mandagen før til Beate tlf. 2741 0482 eller Emil tlf. 4283 2091.

Der vil blive serveret en 2 retters menu, senere kaffe og småkager, prisen er 80.00 kr., dog kun 10.00 kr., hvis man først kommer til kaffe og underholdning kl 20.00.

Tag gerne selv drikkevarer med, men disse kan også købes til rimelige priser.

Fredag 4. oktober kl. 18.30

Alsang & Anekdoter ved. Ricco Victor

Fredag den 22. november kl. 18.30

Sange fra TV’s julekalendre ved Vibeke og Julie

Eftermiddagsklub i efteråret

Tak for samværet til vores sommerudflugt, en rigtig dejlig tur den 8. maj. Vi glæder os til at se jer igen her i sensommer og efterår.

Vi mødes den 1. onsdag i måneden kl. 14.00 til ca. 16.00. Vi begynder med fællessang fra højskolesangbogen, hvorefter vores organist

Morten Poulsen præsenterer og spiller et stykke musik.

Dernæst serveres kaffe/the og kage til 30,00 kr. inden dagens foredragsholder kommer på. Eventuelt overskud fra »kaffe pengene« går til hjælp til vores årlige udflugt

Onsdag den 4 . september kl. 14.00

Helsingør helhedsplan - en del af byen

Ved Veronica Messina Jensen, beskæftigelses- og uddannelseskoordinator og Majda Hamad, familie- og frivilligkoordinator.

Onsdag den 2. oktober kl. 14.00

Helsingør foto og anekdoter

Ved pressefotograf Kim Agersten.

Onsdag den 6. november kl. 14.00

Søster Miriam fortæller om et liv som »søster«

Onsdag den 4. december kl. 14.00

Julen i ord og toner

Ved kirkens kor, Luciapigerne og Morten Poulsen

Med venlig hilsen og på gensyn til gode eftermiddage.

Emil

� 4283 2091 � emil@vestervangkirke.dk

Beate

� 2741 0482 � beate@vestervangkirke.dk

Hvis man har gode idéer til personer eller emner, som man kunne forestille sig ville passe til disse møder, er man meget velkommen til at skrive til Beate eller Emil!

Kalender

September

4/8 kl. 10.00 Højmesse v. MD

10. søndag efter trinitatis

August �

� 6/8 kl. 14.00 Marthastrik

11/8 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

11. søndag efter trinitatis

18/8 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

12. søndag efter trinitatis

18/8 kl. 14.00 Hygge hos Jesper og Merethe

21/8 kl. 17.30 Familiegudstjeneste v. MD

HelsingørFamilietjenestekl.16,spisningkl.18

22/8 kl. 17.30 Mænd og Netværk

25/8 kl. 10.00 Højmesse v. APD

13. søndag efter trinitatis

27/8 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD

Morgenandagter om tirsdagen

Siden januar er vi begyndt hver tirsdag kl. 10 at afholde en kort andagt af cirka 20 minutters varighed. Alle er meget velkomne og der bydes på en kop kaffe og en god snak bagefter.

Dåb finder normalt sted i forbindelse med søndagsgudstjenesten og ellers efter behov ved en lille særgudstjeneste den 2. lørdag i måneden kl. 11.00.

Vil du vide mere om dåb? se dåben.dk

� 1/9 kl. 10.00 Højmesse v. MD

14. søndag efter trinitatis

� 3/9 kl. 14.00 Marthastrik

� 4/9 kl. 14.00 Eftermiddagsklub

Om Helsingørs sociale helhedsplan

8/9 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

15. søndag efter trinitatis

� 10/9 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD

� 15/9 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

16. søndag efter trinitatis.

15/9 kl. 13.00 Børnegudstjeneste v. APD

Med børnekor og kreativt samvær bagefter.

� 17/9 kl. 19.00 Valgforsamling

18/9 kl. 17.30 Familiegudstjeneste v. APD

HelsingørFamilietjenestekl.16,spisningkl.18

� 22/9 kl. 10.00 Højmesse v. APD

17. søndag efter trinitatis

22/9 kl. 15.00 Koncert

Nyskrevne lieder, Komvest 25 år �

24/9 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD

29/9 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

18. søndag efter trinitatis

Menighedsrådet

Der afholdes offentlige menighedsrådsmøder d. 15. august, 25. september, 23. oktober og 12. november. Møderne begynder kl. 19.00, og dagsorden kan rekvireres på kirkekontoret.

Oktober

1/10 kl. 14.00 Marthastrik

2/10 kl. 14.00 Eftermiddagsklub

Helsingør i billeder og anekdoter

4/10 kl. 18.30 Sangaften

Alsang & Anekdoter

6/10 kl. 10.00 Højmesse v. APD

19. søndag efter trinitatis

Efter gudstjenesten om søndagen er der altid gratis kirkekaffe.

November

�3/11 kl. 10.00 Højmesse v. MD

Alle helgen. Vi mindes årets døde.

4/11 kl. 19.30 Koncert

Brahms’ Requiem - en allehelgenskoncert

� 5/11 kl. 14.00 Marthastrik

5/11 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD

6/10 kl. 13.00 Børnegudstjeneste v. APD

Med børnekor og kreativt samvær bagefter.

8/10 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD �

9/10 kl. 17.30 Familiegudstjeneste v. MD

HelsingørFamilietjenestekl.16,spisningkl.18

13/10 kl. 10.00 Højmesse v. MD

20. søndag efter trinitatis

20/10 kl. 10.00 Højmesse v. MD

6/11 kl. 14.00 Eftermiddagsklub

Søster Miriam: Et liv som »søster«.

10/11 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

24. søndag efter trinitatis �

10/11 kl. 17.00 Reformationstjeneste v. APD

Spisning kl. 18, foredrag om Luther kl. 19.

17/11 kl. 10.00 Højmesse v. MD

25. søndag efter trinitatis

19/11 kl 16.00 Studiekreds

21. søndag efter trinitatis �

20/10 kl. 16.00 Koncert

oBooBo - koncert med 2 oboer

22/10 kl 16.00 Studiekreds

Bekendelserne ved TBS og APD

27/10 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

22. søndag efter trinitatis

Koncerter

Der er gratis adgang til kirkens koncert medmindre andet er angivet, og der bydes altid på et efterfølgende glas vin i kirkens menighedslokaler.

Facebook

Man kan følge med i koncerterne i Vestervang

Kirke på denne side: � facebook.com/musikvestervang

Bekendelserne ved TBS og APD �

20/11 kl. 17.30 Familiegudstjeneste v. MD

HelsingørFamilietjenestekl.16,spisningkl.18

21/11 kl. 19.00 Efterårsjazzgudstjeneste v. MD

Jazzgudstjeneste med kirkens musikere

22/11 kl. 18.30 Sangaften

Sange fra TV’s julekalendere

24/11 kl. 10.00 Højmesse v. TBS

Sidste søndag i kirkeårert

1/12 kl. 10.00 Højmesse v. APD

1. søndag i advent

1/12 kl. 16.00 Koncert

Julie og klarinetterne

TBS Troels Bak Steensgaard

MD Mette Dansøn

APD Andreas la Cour

FDF

Om mandagen kan man møde børn i blå skjorter i og omkring kirkerne i Vestervang -og Sthens sogne. Det er børn fra FDF Helsingør 1., som er i gang med deres mange forskelligartede aktiviteter.

FDF Helsingør 1. vil vi gerne inspirere børn og unge til at tænke kreativt og bruge fantasien. Tiden i FDF, både til de ugentlige møder, og på lejre, skal være et frirum og et sted, hvor gode minder skabes, og som kan være med til at give de børn og unge som har gået til FDF en ballast med videre i livet.

Vi har et stærkt hold af gode og engagerede ledere, som sætter rammerne for en barndom i blåt fyldt med gode oplevelser og et godt kammeratskab. Gennem leg, rollespil og opfinderi udfordrer vi os selv og den verden, vi lever i. Vi bruger en stor del af tiden i FDF ude i naturen, både til mandags-møderne, og når vi er på lejre.

Tiden i naturen bruger vi på at lave bål, bage snobrød og naturligvis lære om friluftsliv.

Synes du, det lyder som noget for dig, eller dine børn, så kom og vær’ med i FDF Helsingør 1.

Vi mødes hver mandag i henholdsvis Sthens Kirke og Vestervang Kirke.

Aldersgruppen 5-11 år mødes om mandagen i Sthens Kirke, Egevænget 2 - 3000 Helsingør kl. 16.30-18.00

Aldersgruppen 12-18 år mødes ligeledes om mandagen i Vestervang Kirke, Gurrevej 663000 Helsingør kl. 17-19

Kontakt

Kredsleder Lene Jacobsen

Mail: leja.jacobsen@gmail.com Tlf. 2252 0532

Helsingør Familietjeneste

Spiseaftener

Vi har spiseaftener 21. august, 18. september, 9. oktober, 20. november.

Vi åbner dørene kl. 16 til kreativ hygge og en kop kaffe. Kl. 17.30 er der en familiegudstjeneste, og derefter er der fællesspisning ved langborde. Det koster 15 kr. for voksne og 5 kr. for børn (under 18) at spise med. Kræver ikke tilmelding, så slip for indkøb, madlavning og opvask og brug tiden i kirken i stedet. Som altid kan du møde FDF ved spiseaftnerne.

Byttemarked

Onsdag d. 20 november har vi adventsgavebyttemarked fra kl. 16-17.30 i forbindelse med vores spiseaften.

Vi tager imod donationer af pænt legetøj og nips, ting, der kan gives videre som gaver, gerne i den sidste månedstid op til byttemarkedet. På selve byttedagen kan man selvfølgelig også komme med ting, og så kan man gratis tage effekter, i første omgang 4 ting (svarende til adventssøndagene) per barn, man er på adventsgave med, og efter spisning må man frit tage effekter. Børn må ikke komme ind i rummet med ting, det skal være en overraskelse for dem, hvad deres forældre vælger. Børnene kan fremstille julegaver i et andet lokale, mens forældrene finder gaver.

Udflugt

D. 15. oktober kl. 15 (i efterårsferien) holder vi en

udflugt til Gilleleje Kirke. Vi mødes kl. 15 ved Gilleleje Kirke, hvor vi skal have en familievenlig rundvisning på loftet. Under 2. verdenskrig blev Gilleleje Kirkes loft brugt som skjulested for mange jødiske flygtninge, som ventede på skibslejlighed til Sverige.

Meld dig til udflugten ved at kontakte Emil Jensen på emil@vestervangkirke.dk

Martha strik

Vi strikker sammen den første tirsdag i måneden kl. 14- 16. Og man er velkommen som ny strikker. Strikker du til velgørenhed, kan du få udleveret garn. Strikker du til dig selv, kan du få hjælp af de andre garvede strikkere til at forstå en opskrift, eller bare hygge dig, mens både strikketøj og snakketøj svinges.

Vi drikker en kop kaffe sammen, mens vi strikker.

Tirsdag d. 5. november kommer kordegn og strikkeentusiast Marianne Wiberg og holder et kort oplæg på en 20 - 30 minutter om dåbsklude strikning - man må gerne strikke, imens der tales. /MD

Reformationsaften

Luthers tanker om frihed og det moderne menneske

Søndag den 10. november, på Mortens aften, vil vi fejre reformationen med en særlig reformationsgudstjeneste, fællesspisning og foredrag om Luthers aktualitet!

Det var i den danske kirke i århundreder skik at fejre den lutherske reformation den 31. oktober. Da denne dag efterhånden har fået konkurrence af Halloween(!), vil vi i stedet forsøge at markere reformationen på Luthers fødselsdag, den 10. november, altså Mortens eller Martins aften. Om alt går vel, ønsker vi herved at genoptage en god, gammel tradition, men dog i lidt ændrede, nye klæder.

Det bliver en aften viet til festligt samvær og fejring af reformationen, men også til en fælles besindelse på folkekirkens arv og dens betydning i disse år, hvor folkekirken er under forandring.

Programmet for denne reformationsaften er i år:

Kl. 17.00: Reformationsgudstjeneste v. sognepræst Andreas la Cour

Kl. 18.00: Fælles aftensmåltid. Ved deltagelse i spisning bør man tilmelde sig til enten Troels eller Andreas senest 1. november. Menuen vil blive præsenteret på hjemmesiden senest 1. oktober, og hvis det denne Mortens aften ikke bliver and, vil det nok være historisk mad fra Luthers tid!

Kl. 19.00 – 20.00: Foredrag ved Lutherforskeren, sognepræst og ph.d. Lars Vangslev om Luthers tanker om frihed.

Lars Vangslev præsenterer selv sit foredrag med disse ord: »Den røde tråd i Luthers teologi er ordet frihed. Et af hans skrifter handler simpelthen om den kristne frihed. Hans eget efternavn er i virkeligheden en udgave af det græske ord, eleutheria, der betyder frihed. Navnet, Martin Luther, betyder således, Martin, den frie. Hvori ligger nu den frihed, han taler om? Det er en frihed, der er forskellig fra den moderne opfattelse af frihed, der sætter den enkelte og hans rettigheder i centrum. For Luther derimod står Kristus, troen og næstekærligheden i centrum. Mit foredrag vil handle om Luthers opfattelse af frihed. Den frihed, som er den kristne frihed, og har meget mere at byde på end den moderne frihedsopfattelse. Derfor vil mit foredrag også handle om vigtigheden for vores tid af at fastholde den kristne frihedsforkyndelse, selv om den kan virke som en rød klud for mange.«

Kl. 20.00 – 20.30: Kaffe og afslutning.

Man kan selvfølgelig nøjes med at komme til foredraget kl. 19.00, hvis det passer bedst, men vi håber at se mange til en forhåbentlig både munter og tankevækkende aften om folkekirkens fortid og fremtid.

Troels Bak Stensgaard, sognepræst

Andreas la Cour, sognepræst Nicolai Wichmann, stud. theol.

Vestervang spire- og pigekor

Synge i pigekor?

Vi vil stadig gerne være flere i pigekoret, så hvis du kender nogen, eller selv er mellem 9 og 16 år og godt kan lide at synge, så kunne det være hyggeligt, hvis du kunne tænke dig at prøve at synge med os.

Vi øver torsdag eftermiddag fra kl 16-17.30. Kom gerne forbi en dag og se og hør, hvordan det er. Så kan du snakke med pigerne og vores korledere Vibeke Jersild Holm � 51941049 og Morten Poulsen � 2098 8321.

Den nye sæson efter sommerferien starter torsdag d. 29. august.

Babysalmesang

Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre. Det henvender sig til babyer i aldersgruppen 3-8 mdr.

Sang og musik stimulerer barnets udvikling, mens du samtidig kan opleve kirkerummet på en uformel måde.

Børnene får mulighed for at opleve salmerne gennem deres sanser, ved at se, føle, lytte og bevæge sig. Vi vil synge, danse, rime og remse og vugge ordenes og musikkens stemning ind i barnet. Samtidig kommer forældrene rigtig tæt på deres barn og får lært nogle salmer og sange, som også kan bruges som godnat sange, eller når man har lyst derhjemme. Der kræves ingen forudsætninger af mor, far eller anden voksen, heller ikke at man er god til at synge. Kun lysten til at være sammen med sit barn og synge

sammen.

Vi mødes om torsdagen og efter sangen er der mulighed for en kop kaffe/the og hyggeligt samvær.

Det koster 200 kr at være med, og beløbet går til et godt formål. Alle får et eksemplar af »Min første Salmebog«. Vi slutter forløbet af med en Babysalmesangs-gudstjeneste.

Nyt hold begynder til september.

Tilmelding til Vibeke Jersild Holm � 5194 1049

Børnegudstjenester

Kom til børnegudstjenester søndage kl. 13.00 med pige- og spirekoret og få kreativ minikonfirmandundervisning for hele familien!

I de senere år har Vestervang Kirke haft 4 årlige og korte gudstjenester for børn søndag eftermiddag kl. 13.00 med efterfølgende familiehygge og kreativt samvær frem til kl. 15.00.

På grund af bl.a. den fornemme tilslutning til spireog pigekorene under ledelse af Vibeke Holm vil vi nu forsøge at have månedlige børnegudstjenester med børnekorene, undtaget de 3 sommermåneder juni, juli og august. Sådan vil rytmen i børnegudstjenesterne følge gangen i børnekorsarbejdet, som er et meget vigtigt led i forberedelsen og afholdelsen af tjenesterne og i det efterfølgende samvær omkring dagens tema.

Det er tanken, at samværet efter de korte gudstjenester fremover skal rumme et nyt tilbud om minikonfirmandundervisning. Man behøver ikke at komme hver gang og skal ikke melde sig til på forhånd, men hvis man kommer, vil børnene i løbet af et års tid blive mere fortrolige med kristendommens grundtemaer ved hjælp af kreative aktiviteter for hele familien, som kordegn Emil Jensen står for i samarbejde med præsterne.

I efterårssæsonen er programmet:

Søndag den 15. september kl. 13.00: Høstgudstjeneste og undervisning om skabelsen.

Vi skal til gudstjenesten høre lignelserne om sennepsfrøet og sædemanden. Derefter skal vi lave ”græsmænd” af nylonstrømper, savsmuld og græsfrø, hvor vi kan få græsset til at gro som hår på ”græsmændenes” hoveder på fineste vis, hvis det bliver vandet og passet godt. For Gud har sået sine frø i os alle og lade det vokse, og vi behøver ikke at forstå Gud. Ligesom bonden i Jesu lignelse ikke nødvendigvis forstår, hvordan frøet kan spire og vokse på marken.

Søndag den 16. oktober kl. 13.00: Om kærlighed og budene. Hvilke regler er vigtige?

Vi skal til gudstjenesten høre om den barmhjertige samaritaner, og bagefter skal vi selv genfortælle Jesu lignelse ved at lave små collager af stof, papir og andre genbrugsmaterialer. FDF’erne hjælper til og vil til sidst stå i spidsen for et lille ”hjælpehinanden-løb”.

Søndag den 3. november kl. 13.00

Vi skal alle helgens søndag høre Jesu små lignelser om det fortabte får og den forsvundne mønt, og børnene skal prøve at gå til nadver. Efter gudstjenesten skal vi fordybe os i, hvorfor det er godt at spise sammen, og hvad nadveren betyder.

Søndag den 8. december kl. 13.00: Om lys

Adventsgudstjeneste for børn

Vi håber at se jer, og at dette nye initiativ vil blive til gavn og fornøjelse for hele familien!

Andreas la Cour og Troels Bak Stensgaard, sognepræster, Emil Jensen, kordegn, Vibeke Holm, leder af børnekorene, Morten Poulsen, organist.

Åbent hus - sommerhygge

Igen i år indbyder vi til sommerhygge søndag d. 18. august herude i skoven hvor vi bor.

Kom glad mellem kl. 14.00 og 17.00, så har vi kaffen klar med kager og hyggeligt samvær. Alle er velkommen – her er masser af plads- både til ældre og børnefamilier.

Vi bor Gurrevej 168, 3000 Helsingør. Bus 390R kører herud, stå af ved Teglstrup hegn.

Mange gode hilsener

Merethe og Jesper Knudsen

Menighedsrådsvalg 2024

Tirsdag den 17. september kl. 19 afholdes valgforsamlingen i forbindelse med årets menighedsrådsvalg.

Det er på valgforsamlingen det nye menighedsråd vælges ved afstemning, det er derfor vigtigt at møde op denne dag. Både hvis man ønsker at stille op, men også, hvis man ønsker at have indflydelse på det kommende menighedsråds sammensætning.

Man har valgret og valgbarhed, hvis man er medlem af folkekirken, over 18 år og ikke har flyttet valgret til et andet sogn. Det er også et krav, at man står på sognets valgliste, som bliver udarbejdet af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Valgforsamlingen kan på mange måde sammenlignes med en generalforsamling, det er dog ikke vedtægter, men lovgivning som sætter rammen for valgforsamlingen.

I Vestervang Sogn skal vi have valgt 12 medlemmer til det nye menighedsråd, som har første arbejdsdag 1. søndag i advent.

Valgbestyrelsen skal i ugen efter valgforsamlingen bekendtgøre navnene på det nye menighedsråd. Det er herefter muligt at udløse afstemningsvalg.

Koncerter

Søndag d. 22/9 kl. 15.00 (bemærk tidspunktet!)

Nyskrevne lieder

Ulrich Stærk og Signe Asmussen er nok Danmarks stærkeste kort, hvad angår nye kompositioner i lied-genren.

De har gennem flere år haft et samarbejde med Vesterbro Komponistforening, som i 2024 har 25 års jubilæum! I den anledning vil der til koncerten blive (ur-)opført værker af foreningens komponister, heriblandt kirkens organist Morten Poulsen.

Søndag d. 20/10 kl. 16.00

oBooBo - to gange dobbeltrørblade

Kirkens organist har en forkælighed for palindromer, så når en mulighed bød sig for at booke en koncert med noget så sjældent som et dobbeltpalindrom var det ikke svært at sige ja. Det er oveni købet så stærke kort på obo-scenen som

Det bliver helt sikkert en stemningsfuld efterårsaften i forbindelse med Allehelgen med plads til eftertænksomhed.

Præster

Sognepræst

Troels Bak Stensgaard

� 4926 6885

� trbs@km.dk*

Kirkebogsførende

Fridag: mandag

Personale

Sognepræst

Mette Dansøn

� 2384 6347

� mhh@km.dk*

Formand for Helsingør

Familietjeneste

Fridag: fredag

Sognepræst

Andreas la Cour

� 2014 5626

� apd@km.dk*

Fridag: mandag

Organist

Morten Poulsen

� 2098 8321 organist@vestervangkirke.dk

Menighedsrådet

Formand

Beate Baumann

� 2741 0482 beate@vestervangkirke.dk

Kordegn Emil Jensen

� 5357 0684 kordegn@vestervangkirke.dk*

Kirkekontoret er åbent tirsdag/onsdag kl. 11-13 torsdag14-17 og efter aftale mandag tlf.-tid 10-12

Kirketjener Susan Ejsing

� 9395 2723 susan@vestervangkirke.dk

Næstformand og kasserer

Lillian Buch Frandsen

� 2063 0761 lillian@vestervangkirke.dk

Børnekorleder Vibeke Jersild Holm

� 5194 1049 vibeke@vestervangkirke.dk

Kontaktperson

Jesper Knudsen

� 5159 1430 jfk@vestervangkirke.dk

* Bemærk at der ikke må sendes fortrolige eller personfølsomme oplysninger til almindelige email-adresser. Der kan sendes sikker mail til præster og kordegn via kirkens hjemmeside www.vestervangkirke.dk/kontakt/kirkekontor

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.