Skov & Folk #1 2019

& F OLK V O K S medlemsblad for verdens skove / 1 / 2019

Amazonas kæmper for livet

Kan skoven give dig klimaaflad?

Etiopien: På ekspedition til kaffens hjem

Bisoner på Bornholm: eller Risiko 3 / 2018 SKOVrewilding-succes? & FOLK 1

En hilsen fra redaktøren Kære læser, Her på redaktionen skriver vi jævnligt artikler, som vi håber vækker fascination og glæde ved naturen.

Forsidehistorien i dette nummer er ikke en af dem.

I dette nummer fortæller vi om den trussel, som tidens populistiske bølger udgør for regnskoven og dens folk. Det er ikke en glædelig historie, men en meget vigtig en.

Ikke desto mindre er det også vigtigt at nyde skoven, der lige nu vågner af sin vinterdvale og minder os om livets mirakel. Som sædvanligt får du derfor også tips til naturoplevelser, råd til hvad du selv kan gøre, nye tanker og ideer, og beretninger fra vores arbejde for at bevare skovene - til glæde for både natur og mennesker.

Tusind tak for din støtte og god læselyst!

06 Indhold Leder

3

Nyt fra Verdens Skove

4

Når populismen rammer regnskoven

6

Fakta om oprindelige folk

12

Grønne entreprenører i kaffens land

14

Naturperle: Almindingen

16

Naturen Nu

20

Desværre: Du kan ikke kompensere for din flyvetur

22

Generalforsamling i Verdens Skove

26

Redaktion Ansvarlig redaktør: Anne Liv Eberlein le@verdensskove.org Kommunikationschef: Nikolai Lang nl@verdensskove.org Layout Mads Lundgård & Mick Hart Tryk KLS Pureprint A/S

2

SKOV & FOLK 3 / 2018

Forsidefoto Shutterstock Flytter du?

Så husk at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 Eller send et ’flyttekort’ Hovedkontor Klostergade 34, 8000 Århus C tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org

www.verdensskove.org kontortid: mandag til fredag kl. 10.00–14.00 Lokalkontorer Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K Pbs-støttemedlemskab 50 Kr. 100 Kr. 150 Kr. Om måneden beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

Basis-medlemskab Alm. Medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,-

Anne Liv Eberlein Redaktør for Skov & Folk

VIL DU HELST LÆSE SKOV & FOLK DIGITALT? Så skriv en mail til info@verdensskove.org og find bladet online på www.verdensskove.org

Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 Oplag 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

Issn 1396-2043 Skov & folk er støttet af Undervisningsministeriets Tips/lottomidler og biblioteksstyrelsen.

STØT DE OPRINDELIGE FOLK I DERES KAMP FOR SKOVEN Oprindelige folk udgør vigtige samarbejdspartnere for Verdens Skoves arbejde for at bevare regnskovene. Det gør de, fordi oprindelige folk bebor mange af de regnskove, vi har tilbage i verden, og fordi flere undersøgelser viser, at skove i højere grad bliver stående i de områder, hvor oprindelige folk har rettighederne til jorden.

Det skyldes frem for alt, at en del oprindelige folk har en livsform, der ikke i samme grad som moderne, vestlige samfund afhænger af omfattende industriel produktion og vækst. Den er i stedet baseret på mangfoldige strategier, som for eksempel jagt og fouragering, husdyr, fiskeri, skovlandbrug, lønarbejde og måske turisme.

Internationale konventioner sikrer oprindelige folk rettigheder til den jord, de ofte har levet på gennem generationer - men det er langt fra alle steder, disse rettigheder respekteres. Netop ønsket om hurtig

vækst både fra stater og virksomheder er med til at sætte oprindelige folk under pres verden over.

Denne tendens ser ud til at bliver forstærket af de populistiske bølger, der går gennem flere lande. Senest har vi været vidne til, at Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, på sin første dag i embedet åbnede op for landbrug og minedrift i Amazonas regnskoven og oprindelige folks territorier. Selv i Bolivia, hvor præsidenten Evo Morales er den første i embedet, der kommer fra et oprindeligt folk, overtrædes de oprindelige folks rettigheder i jagten på ressourcer og større landbrugsarealer.

Hos Verdens Skove gør vi alt hvad vi kan for at styrke de oprindelige folk i kampen for at forsvare deres skove. Det kan du hjælpe os med, for eksempel ved at være med til at gøre opmærksom på problemerne. Og naturligvis ved at fortsætte med det du allerede gør - nemlig at støtte vores arbejde.

Lykke Valentin Kristiansen Næstformand i Verdens Skove

3 / 2018 SKOV & FOLK

3

TAK For din støtte til Verdens skoves Arbejde!

Nyt fra

Verdens Skove Hvad gør Verdens Skove egentlig helt konkret for at bevare skovene?

Det kan du få et indblik i på disse sider. Her giver vi dig i hvert nummer et udpluk af aktuelle resultater og projekter fra både Danmark og nogle af de regnskovslande, som vi arbejder i for tiden.

Af Anne Liv Eberlein

KLIMA

DANMARK

Mere hensyn til natur og lokalbefolkninger i international klimastøtte

Verdens Skove opsiger samarbejde efter naturødelæggelser i Bjergskov

Verdens Skove har fået bevilget EU midler et stort, nyt klimaprojekt. Sammen med partnere i Bolivia, Nicaragua og Panama samt FSC International skal vi udvikle en innovativ metode, hvormed regeringer kan leve op til rapporteringskrav for de såkaldte ”non-carbon-benefits” - de goder, der er i skovene ud over lagring af CO2. Det vil betyde, at faktorer som biodiversitet, vandressourcer og lokalsamfund kommer til at stå stærkere i den betydelige klimafinansiering fra store donorer som blandt andet Green Climate Facility, Verdensbanken med flere.

I januar opsagde Verdens Skove samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov i Sønderjylland. Dette skete efter Naturstyrelsen og Forsvaret uden at orientere Verdens Skove ryddede brombærkrat med tunge maskiner i det fredede overdrev. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Sagen blev omtalt i flere medier og miljø- og fødevareministeren har bedt Verdens Skove om forslag til, hvordan den statslige arealpleje kan forbedres.

Verdens Skove er i gang med at finde et nyt hjem til hestene.

4

SKOV & FOLK 3 / 2018

ETIOPIEN

KLIMA

Bæredygtige produkter af kaffeblade skåner skoven

Klimakamp for skoven til COP24 i Polen

Verdens Skove er ved at forberede et nyt projekt i Etiopien under Danida Market Development Partnerships programmet.

Sammen med den tyske NGO NABU, danske og tyske fødevare-entreprenører og lokale kaffebønder i Etiopien arbejder Verdens Skove på at skabe bæredygtig forsyningskæder til nye produkter baseret på kaffeblade. Dette vil både give en større indtægt og fordele arbejde og risiko for bønderne, og samtidigt lette presset på skoven ved at give et større udbytte per hektar kaffeplantage.

Verdens Skove var på pletten til klimatopmødet COP24 i Polen i december. Her arbejdede vi sammen med vores internationale netværk af ligesindede NGO’er på at presse på for et ambitiøst regelsæt for implementeringen af Parisaftalen. Særligt vigtigt var det for Verdens Skove, at skovens vigtige klimabidrag og oprindelige folks rettigheder anerkendes i disse regler. Det regelsæt, der blev besluttet, var ikke stærkt eller ambitiøst nok i Verdens Skoves øjne, men det lykkedes at få oprindelige folks rettigheder fremhævet i teksten.

HONDURAS

DANMARK

Stort nyt klimasamarbejde med oprindelige folk

Animationsfilm skal gøre elever klogere på regnskoven og dens folk

Takket være en stor EU bevilling kan Verdens Skove nu starte et nyt fire-årigt projekt op i Honduras. Projektet går ud på at støtte oprindelige Miskitu og Tolupanes folk i at sikre bedre rettigheder til deres skove, tilpasse sig klimaforandringer og forbedre deres fødevaresikkerhed. De oprindelige folk er vigtige allierede i kampen for at bevare landets skove, og er samtidigt en af de grupper, der rammes hårdest af klimaforandringer. Ved at støtte dem i kampen for bedre rettighed og livsvilkår, fremmer vi derfor også en mere bæredygtig udvikling ud af den onde klima-cirkel.

Sammen med instruktør Jeanette Emme og støtte fra Novo Nordisk Fonden og Udenrigsministeriets Oplysningspulje arbejder Verdens Skove på et nyt formidlingsprojekt til danske skoleelever. Vi udvikler digitalt undervisningsmateriale, hvor eleverne lærer om sammenhængen mellem regnskov og klima gennem en serie små dokumentarfilm og animeret grafik / tegnefilm. Filmene taler til eleverne i øjenhøjde og svarer på, hvorfor er regnskoven er vigtig for klimaet, hvordan oprindelige folk er med til at bevare regnskoven, og hvad kan eleverne selv gøre. Materialet er klart til efteråret.

3 / 2018 SKOV & FOLK

5

6

SKOV & FOLK 3 / 2018

NÅR POPULISMEN RAMMER REGNSKOVEN Af Nikolai Lang

Højrepopulismen fejer hen over hele verden i disse år. Seneste skud på stammen er præsident Jair Bolsonaro i Brasilien. Hvad kommer den brasilianske variant af højrepopulismen til at betyde for Brasiliens enorme regnskov og de oprindelige folk? Skov & Folk forsøger at finde svar.

3 / 2018 SKOV & FOLK

7

onald Trump har nu siddet over halvdelen af sin præsidentperiode i Det Hvide Hus, og det kan ikke udelukkes, at han bliver genvalgt. I Filippinerne regerer Rodrigo Duterte. I Polen og Ungarn er højrepopulistiske regeringer en stor hovedpine for EU. Men særligt i Latinamerika kan populismen få katastrofale konsekvenser for regnskoven og de oprindelige folk.

Ved årsskiftet tiltrådte Jair Bolsonaro som Brasiliens 38. præsident. Bolsonaro er reserveofficer og vakte allerede inden sit valg global opmærksomhed ved at tale varmt om Brasiliens tidligere militærdiktatur.

Bolsonaro har blandt andet lovet lettere adgang til våben for at bekæmpe kriminalitet. Dét foruroliger mange oprindelige folk, som frygter våbnene vil blive brugt mod dem. Det forklarer antropolog Astrid Kieffer-Døssing over Whatsapp fra Oriximiná, i den nordlige del af staten Pará. Oriximiná ligger på floden Trombetas dybt inde i den brasilianske regnskov.

Astrid er ved at lave feltarbejde ude hos katxuyana-folket. Katxuyanaernes landsbyer ligger på floden mere end et døgns rejse væk på floder og bifloder fra Orixi-

D

8

SKOV & FOLK 3 / 2018

miná. Astrid sidder med andre ord midt i den regnskov, der er truet, og hun er i en særlig god position til at give en vurdering af, hvad valget af Bolsonaro vil betyde for regnskoven.

Landbrugsindustrien har fået ansvaret for skoven Kampen om Brasiliens regnskov har bølget frem og tilbage. I en periode var afskovningen ligefrem stabiliseret. Astrid fortæller, at for de oprindelige folk, har der også været visse fremskridt: "Der har gennem mange år været forfølgelser af oprindelige folk, og der har før været mange mord på ledere. Men de havde FUNAI, som stod stærkt og som tog sig af deres rettigheder," forklarer hun.

Straks efter sin indsættelse har Bolsonaro afmonteret FUNAI (en forkortelse for Fundação Nacional do Índio.), som er det regeringskontor, der tog sig af oprindelige folks rettigheder.

Astrid uddyber: "Det, der er meldt ud, er at man vil flytte FUNAI fra justitsministeriet og flytte ansvaret for demarkering af jord over til Landbrugsministeriet". Det kan potentielt være en katastrofe. Det betyder nemlig, at ansvaret for regnskoven ikke længere vil søges placeret hos de

Lázaro og Paloma fra katxuyana-landsbyen Chapéu er ved at bygge nyt hus, og indbyggerne har derfor fælles arbejdsdag.

Her foldes palmeblade til taget med en særlig teknik. Foto: Astrid Kieffer-Døssing

”Bolsonaros politik bygger på en fortælling om, at Brasilien er blevet frarøvet sine rigdomme og sin regnskov af internationale NGO’er, oprindelige folk og fremmede magter.”

"Hvis han helt stopper for afmærkning af jord, så bliver de oprindelige folk tvunget ind til byerne, og så vil skoven nok blive fældet."

Skovrydning i brasiliansk Amazonas. Afskovningsraten i Brasiliens skove er steget med 50 procent i månederne siden det stod klart, at Jair Bolsonaro ville overtage magten. Foto: Shutterstock

folk, som lever i skoven, men i stedet hos Brasiliens mægtige landbrugsindustri, som har en umættelig sult efter jord.

Desuden ligger der ofte store ressourcer gemt under regnskovens jord i form af metaller og olie.

Gamle byggeplaner genoplives Astrid fortæller, at Katxuyanaerne ér kommet så langt i deres proces, at de reelt vil kunne afmærke deres jord, hvis der er penge til det fra FUNAI. Den her uge begynder derfor en ”nødafmærkning” for at nå at få afmærket i det mindste en del af jorden. Det er for alle de oprindelige folk, der endnu ikke er så langt i processen. For andre kommer processen efter al sandsynlighed til at gå i stå. Stemningen er derfor ret presset blandt Katxuyanaerne: "Stemningen er rimelig nedtrykt, har jeg hørt fra mange forskellige steder. Alting har ændret sig til det værre, siges det. Præsidenten er ikke på deres side, bliver der sagt. Men jeg hører også, at kampen fortsætter, så de skal stå fast og stå sammen for ikke blive at tromlet."

I Oriximiná-området er det især en gammel plan om at opføre et vandkraftværk, som vækker bekymring: "Planerne for at bygge et stort vandværk bliver genoptaget.” Astrid har hørt ude i landsbyerne, at der skal være møde i marts med alle

de oprindelige folk, der lever i det berørte område. Konsekvensen af byggeriet bliver, at deres floder og dermed landsbyer, marker, fiskesteder, jagt og deres skove, vil forsvinde.

Brasilien før alt andet og Gud over alle Ud over disse ødelæggende projekter, forklarer Astrid, betyder Bolsonaro også en ændring i befolkningens syn på oprindelige folk som ligeværdige mindretal.

Bolsonaro er evangelisk kristen, og det samme er den kvindelige minister, Damares Alves, som han har udnævnt til at tage sig af den anden halvdel af FUNAI: "Den anden halvdel af FUNAI er den del, der handler om at håndtere de oprindelige folks administrative forhold. Den del kommer ind under Ministeriet for Kvinder, Familier og Menneskerettigheder, som for eksempel kommer til at tage sig af udstedelse af identitetspapirer."

Damares Alves er, ligesom Bolsonaro, en del af pinsekirken og Bolsonaros valgslogan mindede om Trumps, men med en tilføjelse: ‘Brasilien før alt andet og Gud over alle’ Astrid beskriver Bolsonaros kampagneplatform som nationalistisk og med et særligt syn på oprindelige folk, som ikke bare handler om naturressourcer, men også om, hvad det vil sige at være rigtig brasilianer.

3 / 2018 SKOV & FOLK

9

"Det er mit indtryk, at til forskel fra den forrige præsident, Lula, som også havde en vis portion nationalisme, der handlede om et Brasilien for de mange, så har Bolsonaro en anden forståelse af det nationale: Han vender den om og siger, at der ikke skal være særrettigheder for nogen, og at alle er brasilianere.” Én måde at være braslianer på Astrid mener, at Bolsonaros politik bygger på en bestemt fortælling, som handler om, at Brasilien er blevet frarøvet sine rigdomme og sin regnskov af internationale NGO’er, oprindelige folk og fremmede magter.

Der er en bestemt teori om den nye populisme, som er fremsat af politologen Jan Werner Mueller. Teorien definerer populisme som den politiske ideologi, der hævder at tale på vegne af det ægte folk. Mueller ser populisme som en særlig ideologi, som vil udskille alle dem, der ses som en trussel mod det “ægte folk” - typisk indvandrere, internationale organisationer eller mindretal.

Det er en teori, der både rummer en præcis karakteristik af Bolsonaros politik og giver et pessimistisk perspektiv på regnskovens fremtid i Brasilien.

Brasiliens oprindelige folk frygter, at deres rettigheder vil blive svækket under Bolsonaro og at der vil komme flere overgreb imod dem på grund af jordkonflikter.

Foto: Alamy

10

SKOV & FOLK 3 / 2018

Brasilien er et meget multikulturelt og multietnisk land, der udover at rumme verdens største område af regnskov, spænder over en enorm mangfoldighed i livsformer, kulturer og etniciteter. Der er mindst 305 oprindelige samfund og ikke mindre end 274 forskellige sprog.

Hertil kommer, at hele resten af Brasilien er et kludetæppe af efterkommere fra portugiserne, fra slaverne og mange hundrede års indvandring fra hele verden.

Men hvis der i fremtiden kun er én måde at være brasilianer på, så kan det fjerne mange sårbare folk fra deres jord permanent.

Astrid fortæller: "Bolsonaro har en fortælling om de oprindelige folk, der ikke anerkender de anderledes vilkår, som de lever under. Man siger herinde i byerne, at de oprindelige folk sulter på deres jord, og de burde blive integreret fremfor at have lov til at leve på deres jord, hvor de alligevel skal bruge hjælp i form af for eksempelvis uddannelse.

Det er en form for meget gammeldags moderniserings-fortælling."

Den latinamerikanske “stærke mand” Bolsonaros nationalisme og det politi-

ske ønske om igen at få magt over Brasiliens rigdomme er blevet en særligt mærkbar trussel for skoven, oprindelige folk og naturen - men den stærke mand, der løser alle problemer, er ikke noget ukendt fænomen i Latinamerika.

Magnus Boding Hansen er Weekendavisens korrespondent i Latinamerika. Skov & Folk fanger også ham over Whatsapp for at få et perspektiv på Bolsonaro. Magnus nævner caudillo-kulturen, som er spansk for 'anfører' og som henviser til en bestemt type latinamerikansk leder, som bruger militær- og industriel magt til at føre nationen: Magnus forklarer: "Tendensen med at være den stærke mand, messias eller frelser er en form for populisme, der er meget velkendt i Latinamerika - både på højre- og venstrefløjen. Aktuelt har Mexico også fået en ny præsident, der er populist, hvis vi forstår populist som én, der giver lette løsninger på svære problemer og sælger sig selv som frelseren, der kan ordne det hele."

Samme drejebog som Trump Populismen kommer i mange former, og i Mexico har andre former for populisme været en mindre trussel for skov og folk.

Jair Bolsonaro gik blandt andet til valg på at ville åbne Amazonas regnskoven og oprindelige folks territorier op for mere landbrug og ressourceudvinding.

Foto: Beto Oliveira

Men Brasilien er et enormt land, der er på vej frem og er den næststørste amerikanske økonomi. Samtidigt lever mange brasilianere stadig i fattigdom, og det gør valget af Bolsonaro kritisk.

I hvert fald mener Magnus at Bolsonaro rent faktisk har tænkt sig at gennemføre, hvad han siger. "Han vil nok følge samme drejebog, som Trump har gjort i USA. Først bliver folk forargede og overraskede over, at han siger de ting, han siger. Og senere bliver de overraskede og forargede, når han faktisk begynder at gøre, det han har sagt..."

Magnus mener altså, at han vil agerer på en måde som er i overensstemmelse med sine løfter. Magnus uddyber: "Der er jo mange steder, hvor han har været meget ukonkret, så det er ikke til at vide, hvad han vil gøre, men der hvor han har været konkret, vil han forsøge at få det gennemført.”

Astrid er ligeledes meget pessimistisk: "Konsekvensen bliver nok det værst tænkelige: Hvis han helt stopper for afmærkning af jord, så bliver de oprindelige folk tvunget ind til byerne, og så vil skoven nok blive fældet."

Astrid mener, at Bolsonaro vil gå me-

get hårdhændet til værks og bygge veje og vandkraftværker, og omlægge jord til soja, kvæg og miner, der skal skabe materiel rigdom for Brasilien.

Kritisk oplysning afgørende Ifølge Brasiliens nationale institut for rumforskning, der holder øje med skovrydningen i landet via satellitbilleder, er afskovningsraten i de brasilianske skove allerede steget med 50 procent i månederne siden det først stod klart, at Bolsonaro ville overtage magten.

Men hvorfor kan brasilianerne ikke være stolte af deres regnskov og bevare den i stedet? Astrid mener, at det er svært at svare på, men fortæller: "Bolsonaro ser ikke den rigdom. Mange brasilianere er stolte af regnskoven, men de har også fornemmelsen af at den allerede er væk, og allerede er koloniseret, men af de forkerte."

Astrid forklarer, at lige oppe af den flod hun opholder sig ved, ligger en mineby, der graver bauxit ud, som bruges til at lave aluminium. "Folk kan konkret se, hvordan al den bauxit bliver sejlet direkte ud af Brasilien uden at komme Brasilien til gode. Det giver en

oplevelse af, at deres land bliver udnyttet af alle andre end dem selv."

- Så hvad kan vi gøre for at hjælpe de oprindelige folk med at holde på deres rettigheder og deres skov? "I kan oplyse om, hvad der foregår. I kan hjælpe med at gøre folk i Vesten opmærksom på, hvor de køber varer fra og være kritiske over for projekter som Belo Monte-dæmningen og holde fokus på forbindelserne mellem udnyttelsen af regnskoven og den vestlige verden."

Verdens Skove har ikke konkrete projekter i Brasilien, men vil følge udviklingen tæt og fortsætte med at oplyse om konsekvenserne for Amazonas regnskoven.

•

Hvis du gerne vil støtte oprindelige folk i Brasilien her og nu, kan du gøre det for eksempel via Survival International på www.survivalinternational.org

3 / 2018 SKOV & FOLK

11

FAKTA OM OPRINDELIGE FOLK Hvem er de oprindelige folk?

Oprindelige folk er efterkommere af de indbyggere, der levede i et land, før det blev koloniseret. I langt de fleste lande har brutal kolonisering været skyld i, at oprindelige folk er blevet reduceret kraftigt i antal, og i dag er de minoriteter i deres egne lande. Kun i Bolivia, Guatemala og Grønland er de oprindelige folk i dag i flertal. Også folk, som selv identificerer sig som oprindelige folk og øvrige stammefolk, hvis “sociale, kulturelle og økonomiske omstændigheder adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund”, anerkendes under denne betegnelse.

Der findes cirka 370 millioner mennesker i verden, som kalder sig oprindelige folk. Det er cirka fire procent af verdens befolkning, og de lever i mere end 70 forskellige lande.

De er fordelt på omkring 4.000 grupper med hver deres sprog og kultur. Selvom de oprindelige folk er minoriteter de fleste steder, så udgør de ikke mindre end 90 procent af verdens kulturelle diversitet.

Hvilke særlige rettigheder har oprindelige folk?

Særligt to internationale erklæringer sikrer afgørende rettigheder til oprindelige folk.

I juni 1989 vedtog den Internationale Arbejdsorganisation ILO Konventionen for Oprindelige Folk, bedre kendt som ILO’s konvention 169. Konventionen er ratificeret af 22 lande, herunder Danmark og de fleste latinamerikanske lande, og er pt. det juridisk set stærkeste redskab på området.

Den fastslår blandt andet oprindelige folks ret til selvbestemmelse over deres egne institutioner, levevis og udvikling.

Den 13. september 2007 vedtog FN’s generalforsamling Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder. Den er tiltrådt af stort set alle lande og den anerkender en bred vifte af oprindelige folks menneskerettigheder, men har ikke samme internationale retlige betydning som ILO’s konvention 169.

12

SKOV & FOLK 3 / 2018

Hvorfor arbejder Verdens Skove sammen med oprindelige folk?

HONDURAS NICARAGUA PANAMA

BOLIVIA

Det er ofte oprindelige folk, som lever i skovene og de er under pres fra nybyggere, virksomheder og myndigheder, der vil have fat i jorden og omlægge den til landbrug eller grave efter olie og mineraler. En del af Verdens Skoves arbejde handler derfor om at sikre de oprindelige folk de juridiske rettigheder til de skove, som de har levet i gennem generationer, samt presse på for, at disse rettigheder bliver respekteret i praksis.

Forskning viser, at skove i højere grad bliver stående i de områder, hvor oprindelige folk har rettighederne til jorden. Det hænger delvist sammen med, at oprindelige folk ofte har en anden livsform, der ikke i samme grad som moderne, vestlige samfund er afhængige af omfattende, industriel produktion og vækst. De har også ofte en stor viden om biodiversitet og forvaltning af naturområder, som er indlejret i deres kulturelle traditioner og praksisser.

Hvilke oprindelige folk arbejder Verdens Skove sammen med?

Verdens Skove arbejder for tiden med oprindelige folk i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. I Bolivia er det især med Movima-, Chiquitano- og Ayoreo-folkene. I Honduras arbejder vi med de oprindelige Tolupán-, Miskitu- og Garifuna-folk. I Nicaragua har vi samarbejder med Rama- og Kriol-folk, der har skøde på en stor del af landets skove.

Og i Panama støtter Verdens Skove et samarbejde mellem alle landets syv oprindelige folk. De konkrete projekter varierer alt efter de specifikke udfordringer i landet, men typisk arbejder vi med to grundlæggende strategier: Vi støtter de oprindelige folk i at arbejde politisk og juridisk for stærkere rettigheder, så de bedre kan forsvare deres skove. Og vi støtter dem i at skabe bæredygtige indtægter fra deres skove.

3 / 2018 SKOV & FOLK

13

GRØNNE ENTREPRENØRER I KAFFENS LAND Hvad laver to danske sodavands-magere, en tysk kaffeproducent og en flok miljønørder i en skov i Etiopien? De forbereder et nyt partnerskab, som skal beskytte skoven, mindske fattigdom og give danskerne en helt ny måde at drikke kaffe på. Tag med Verdens Skoves tekniske rådgiver Mette Vinqvist til Kafa Biosphere Reserves, Etiopien.

Af Mette Vinqvist

olbeskinnede skråninger fulde af halvvilde kaffebuske, træer og masser af bavianer og colobusaber. Især de sidste aber er fine med deres sort-hvide pels og buskede haler. De første skal man sommetider nærmest sparke sig vej igennem på landevejen.

Stedet er Kafa Biosphere Reserves, Etiopien. Flokken, jeg rejser med - af mennesker altså, ikke bavianer - er en noget umage samling. Der er Ronja fra det tyske naturforbund NABU og Mesfin fra deres lokale afdeling; Lars fra den tyske virksomhed Lebensbaum, som importerer økologisk kaffe og te; Anders og Magnus fra AM Breweries, som har fundet på en helt ny type drik baseret på kaffeblade; og så André og undertegnede fra Verdens Skove. Under den ugelange tur kan vi heldigvis konstatere, at det er en fantastisk hyggelig flok, der fungerer rigtigt fint sammen.

Anledningen til besøget er, at vi har vundet retten til at indsende et fuldt projektforslag til Danida Market Development Partnerships programmet. Ideen er, at NGO’er og private virksomheder slår sig sammen for at sikre en bæredygtig og kommercielt levedygtig forsyningskæde, som tilgodeser nogle af verdens fattigste folk og i vores tilfælde skov og biodiversitet.

s

Ude på landet - sådan rigtigt På vej mod Bonga fra Addis Ababa sidder vi fast i en religiøs procession; religion er vigtigt i Etiopien og er man kristen, obser-

14

SKOV & FOLK 3 / 2018

verer man her helt op til 200 fastedage om året. I etiopisk forstand betyder faste dog mestendels, at man ikke må spise kød eller drikke alkohol.

Vi kan dog konstatere, at det tilsyneladende er helt OK at tygge khat - en afrikansk plante, der bruges som rusmiddel. Vi følges i snegletempo med en lille varevogn, hvor gumleriet er i fuld gang. De er dog meget flinke, og vi får tilbudt noget ind gennem bilvinduet. Jeg overvejer kortvarigt, om man skulle dykke ned i den fulde kulturelle oplevelse, meeen....kvistene ender med at visne på bagsædet.

Det er første besøg for vores kommercielle partnere i området. Vi har naturligvis fortalt om betingelserne i Kafa Biosphere Reserve, men det er noget helt andet at opleve det med egne øjne og ben.

Kafa er nemlig lidt længere ude på landet end som så. Ikke noget wifi, ikke noget mobilnetværk og, viser det sig, heller ikke så mange lightere i omløb. Som Anders må sande, da smøgtrangen melder sig og han spørger, om nogen har en lighter. Det udvikler sig til en Crocodile Dundee situation, hvor en af de lokale unger i stedet for en lighter stikker Anders en gren fra bålet.

To prune or not to prune Konkret er Anders og Magnus med for at se, hvad mulighederne er for en økologisk forsyning af kaffeblade, som de bruger som basis-ingrediens i deres nye 'Twisted Leaf'-drik. De skal være klar med første

“Et meget bredt og lettere vantro smil begynder at brede sig over bondens ansigt, da det går op for ham, at nogen vil købe hans 'bladaffald' for rigtige menneskepenge”

Kafa Biosphere Reserve i Etiopien er blandt andet hjem for de sort-hvide colobus-aber. Foto: Wikimedia Commons

produktion til sommervarmen, så der er en udfordring med at få tingene til at lykkes til tiden, når projektet først officielt starter 1. juni.

En yderligere udfordring er, at hvor der i professionelt drevne storskala-kaffeplantager er praksis for at beskære og forynge kaffeplanterne, så har småbønderne i Bonga ingen fast tradition for dette. Skiftende rådgivere har både til- og frarådet beskæring, så hos bønderne er forvirringen total. Som en del af projektet kommer vi derfor helt lavpraktisk til at afklare og dokumentere, hvad der gavner produktionen bedst.

Endnu en morsom situation opstår, da vi kommer ud til en kaffebonde, som tilsyneladende er i gang med at forynge sine kaffeplanter; der ligger hel- og halvvisne kaffegrene over det hele. Da Magnus og Anders får øje på alle de 'døde' blade, lyder der grådkvalte udbrud: "Åh nej, de har myrdet dem!!" De ser helt knuste ud ved tanken om alle de spildte ressourcer.

I vil købe bladene, siger I? Heldigvis viser det sig, at Mesfin fra NABUs lokale afdeling har stoppet slagteriet midtvejs, da han vidste at Anders og Magnus ville komme, og at de måske kunne overbevise

de lokale om, at der var penge i de blade, de ellers bare ville lade rådne på jorden.

Da Magnus og Anders har jamret lidt over bladene og sundet sig, og Mesfin har forklaret, at der er en del intakte kaffeplanter tilbage, træder de to entreprenører i karakter. Inden vi får set os om, er de via Mesfin gået igang med at forklare bonden om deres ide og produkt.

Det går op for bonden, at nogen vil købe hans 'bladaffald' for rigtige menneskepenge, gode penge endda. Et meget bredt og lettere vantro smil begynder at brede sig over hans ansigt, inden han lynhurtigt får betænkt sig og skynder sig at skjule det med en grimasse og en forklaring om at pyyh, det bliver da vist en masse pillearbejde og svært og... Men han har svært ved helt at skjule begejstringen, og minuttet efter er han også i gang med at finde ud af, hvordan de skal tørre bladene, hvor meget Anders og Magnus skal bruge og til hvornår. Inden vi forlader Etiopien, er handlen indgået.

Bedre udbytte skåner skoven Og det illustrerer meget godt, hvad det hele går ud på: At øge udbyttet per hektar for en befolkning, der bliver stadigt større i et om-

“En udvidelse af landbrugsarealet vil gå ud over den vilde kaffeskov med al sin diversitet af dyr og kaffevarianter” råde, hvor en udvidelse af landbrugsarealet vil gå ud over den vilde kaffeskov med al sin diversitet af dyr og kaffevarianter. Den rette beskæring vil både give et større udbytte af kaffebønner, mens 'affaldsproduktet', de afskårne kaffeblade, kan give en betydelig merindtægt og hjælpe med at fordele arbejdsbyrde, indtægter og risiko for bønderne i Kafa. Dette kan vi takke Anders og Magnus' virketrang for.

Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at AM Breweries og Verdens Skove er endt i partnerskab. Vi deler en opfattelse af, at fremtidens fødevareproduktion skal baseres på sunde dyrkningsprincipper og stimulere en sund lokal økonomi, uden at gå på kompromis med den kvalitet, som markeder i lande som Danmark forventer. Det gavner både mennesker og natur.

•

3 / 2018 SKOV & FOLK

15

Naturperle

Almindingen – hjem for Europas største planteæder Af Nathia Hass

På solskinsøen Bornholm finder vi Almindingen, Danmarks femtestørste skov på i alt ca. 6.000 hektar. Skoven ligger midt på øen og består af flere vegetationstyper, fra nåle- og løvskov til eng. I en indhegning møder man Europas største planteæder – den europæiske bison.

Noget, der har givet ophav til flere ophedede diskussioner mellem øens beboere, Naturstyrelsen og forskere.

16

SKOV & FOLK 3 / 2018

D

e smukke, majestætiske bisoner kan ses i området ved Svinemosen. Her befinder de sig i en indhegning på ca. 200 hektar, som kan tilgås fra Christian X Vej. Vilde bisoner er sky og vil om dagen opholde sig i områder med tæt bevoksning som nåle- og løvskov. Her kan de gemme sig for rovdyr og mennesker. I Almindingen kan man være heldig at se bisonerne om dagen.

Bisonerne fodres med hø om vinteren, og dette har været med til at tilvænne bisonerne til mennesker.

Den europæiske bison vender tilbage I 1919 skød en jæger den sidste vildtlevende europæiske bison. Den befandt sig i Kaukasus. Ti år efter udryddelsen blev der udarbejdet et naturbevarelses-program, der skulle være med til at etablere en ny vildtlevende population af europæiske bisoner. Individer fra zoologiske haver og reservater blev hentet og genudsat i Polens urskove.

I dag 100 år efter udryddelsen findes der omkring 1.800 vildtlevende europæiske bisoner, hovedsagelig i Polen, Hviderusland, Rusland, Litauen, Rumænien og Ukraine, og ca. 1.400 individer i indhegnede områder i avlscentre, zoologiske

haver og reservater i flere lande. Heriblandt de 12 bisoner på Bornholm.

Risikofyldt introduktion Selvom rewilding - genudsættelsen af vilde dyr i naturen - generelt fremhæves som god naturforvaltning af eksperterne, er Naturstyrelsens projekt Bison Bornholm ikke kun blevet mødt med ros af biologer. Projektet havde ingen langsigtet økonomisk støtte, og omfanget af forudgående undersøgelser var minimalt. Syv bisoner er døde indenfor det sidste år.

At flytte dyr fra ét levested til et nyt er risikofyldt. Føden er en anden, og det er de arter, som lever der også. Derfor er det vigtigt at udføre en lang række undersøgelser inden, så man får en idé om, hvilken betydning den nye art vil have på sit nye levested – og om den vil være i stand til at overleve der.

"Naturstyrelsen har meddelt, at de ikke vil behandle bisonerne for parasitter, idet de mener, at bisonerne skal behandles som vilde dyr."

Ekkodalen, som er en sprækkedal der blev skabt af underjordiske spændinger og smeltevand fra istidens gletsjere, strækker sig klippefast to kilometer gennem Almindingen. Dalen er opkaldt efter dens særlige akustik. Foto: Klugscnacker (Wikimedia Commons)

Forskere har fundet parasitten lungeorm i de bornholmske bisoner. Den lille parasit på cirka 1 cm har snegle som mellemvært, og normalt ræve og hunde som hovedvært. Den forårsager luftvejsproblemer, og på sigt kan den være dræbende. Naturstyrelsen har meddelt, at de ikke vil behandle bisonerne for parasitter, idet de mener, at bisonerne skal behandles som vilde dyr. De bornholmske bisoner der blev dog introduceret til Almindingen under husdyrlovgivningen, lever i en indhegning og bliver fodret med hø om vinteren.

Vilde dyr eller ej; Almindingen og de bornholmske bisoner vil dog stadig være et besøg værd – og gøre dig en naturoplevelse rigere.

En skov med lang historie Skovområdet i Almindingen har eksisteret siden den sidste istid. I begyndelsen af 1800-tallet, da skovrider Hans Rømer begyndte at genplante Almindingen, var skovens areal på 165 hektar. Dengang blev skoven indrettet i mindre områder med ensaldrende træer af samme art. Eg, bøg, birk, røn, hassel og forskellige nåletræer var blandt de plantede træarter.

Først omkring årtusindskiftet gik staten

væk fra denne skovdrift og over til en mere naturnær skovdrift.

I området omkring Christianshøj findes Almindingens ældste træer. Store egetræer på over 400 år. I Enebærskoven tæt på Bastemose - Almindingens største mose og mest artsrige område – kan den gamle højlyng opleves. Den er domineret af almindelig enebær, men også birketræer, bævreasp, skovfyr og hedelyng vokser i området. Her er det muligt at få et indblik i, hvordan Almindingen så ud fra middelalderen og indtil Hans Rømer begyndte at genplante Almindingen.

I kikkerten ses almindelige skovfugle som bogfinker, solsorte og sangere.

Ravne og rovfugle som Duehøg yngler i skoven, og fiske- og havørne optræder som vintergæster. Ved Bastemose kan ynglende traner og Rørdrum opleves.

Pindsvinet er øens største kødædende dyreart, og af større græssere findes rådyr og dådyr.

marks kødædende planter, kan opleves omkring Bastemose. Dens slimede blade fanger, fastholder og kvæler insekter til senere fordøjelse. Jo mere et insekt bevæger sig, desto mere slim udskiller planten. Ligeledes findes orkideer som Maj-gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og Ægbladet Fliglæbe samt den meget sjældne Mose-vintergrøn. Sidstnævnte lever i symbiose med mykorrhiza-svampen.

•

Find orkideer og en kødædende plante Af sjældne planter kan Almindelig Ulvefod og Femradet Ulvefod findes på skovbunden. Begge har krybende skud og blade, der minder om små grannåle.

Almindelig Vibefedt, som er en af Dan 3 / 2018 SKOV & FOLK

17

18

SKOV & FOLK 3 / 2018

Rewilding" går ud på at lade naturen passe sig selv i stedet for at "pleje" den, og herved opnå en mere vild og mangfoldig natur. Det kræver, at udryddede nøglearter genudsættes, så de kan udfylde deres vigtige funktioner i økosystemet. Bisoner er med til at skabe mere åbne, varierede og naturlige skovområder. Foto: Shutterstock

3 / 2018 SKOV & FOLK

19

Foråret er på vej – så er det tid til at springe ud

Rikke Vedel Nielsen Biolog

Forår er årstiden, hvor lyset og varmen vender tilbage og vækker naturen fra sin vinterdvale. Ude i skoven begynder det at pible frem med liv og masser af naturoplevelser. Biolog Rikke Vedel Nielsen fortæller om nogle af dem her.

I marts begynder forårstegnene rigtigt at vise sig, specielt fra planter og træer. Dinglende rakler fra hasseltræer og skud fra erantis, vintergæk og martsviol er sikre tegn på forårets komme. Men hvordan ved planter og træer egentlig, at det er forår? Mange planter har den fantastiske egenskab, at de kender længden på dag og nat, da de indeholder rigtigt mange pigmenter, kaldet fytokromer, som er lysfølsomme. Når længden på natten bliver tilpas kort, ved de altså, at det er tid til at springe ud, for så er det forår!

NATUREN NU Humlebidronningen vågner fra sit vinterhi I det tidlige forår ses humlebidronningen flyve rundt i mark og skov for at tanke depoterne op med nektar og pollen fra de nyudsprungne forårsblomster. Dronningen er netop vågnet fra sit vinterhi, som den eneste fra sidste års koloni. Humlebikolonier er et-årige samfund, og alle andre bier end dronningen, overlever ikke vinteren. Dronningen er befrugtet fra sidste år, og kan dermed lægge æg og opbygge en ny koloni. Humlebier er vigtige bestøvere for både vilde blomsterplanter, afgrøder og frugttræer. Så sidder du og nyder et æble i forårssolen, så send en kærlig tanke til humlebien!

20

SKOV & FOLK 3 / 2018

Nældens Takvinge lægger æg Allerede i marts dukker de første sommerfugle op på solrige dage. Nældens takvinge er en af de første arter, der vågner fra vinterdvalen og flyver ud i det danske forår. Nældens Takvinge er dybt afhængig af nælde-arter som Stor Nælde (brændenælden), da den lægger sine æg i klumper af 50-150 æg på bladene. Når æggene klækker, bliver larverne på brændenælden, hvor de lever godt af de næringsrige blade. Når én plante er spist, flytter samlingen af larver videre til en ny. Skal din have gøres forårsklar, så lad et område brændenælder stå – så har sommerfugle et sted at lægge æg.

Flere gode idéer?

Har du også et godt tip til spændende oplevelser i den danske natur? Så del det med de andre medlemmer! Skriv en mail med dit bedste naturtip til le@verdensskove.org.

Så skal der gøres forårsrent Danmarks næststørste landlevende rovdyr, grævlingen, sover næsten gennem vinteren. Men når temperaturen stiger, skal redekamrene i grævlingens underjordiske hule ordnes. Grævlingen smider vinterens sengehalm ud, så den ofte kan ses liggende lige ude foran indgangshullet. Vil du opleve grævlingen gøre forårsrent i sit bo, så hold ekstra godt øje med huler med visne blade ude foran - gerne på skrænter i blandings- og løvskov. Du kan også kigge efter dens afføring, for at være sikker på, at en grævling bor i hulen. Afføringen er typisk rigtig slimet og smattet, for dens yndlingsføde er regnorme.

3 / 2018 SKOV & FOLK

21

DESVÆRRE: DU KAN IKKE KOMPENSERE FOR DIN FLYVETUR At bevare skov er en vigtig klimaløsning. Men skoven kan ikke kompensere for vores CO2-udledninger, for eksempel fra flyrejser. Vi er nemlig nødt til både at mindske vores CO2-udledning og bevare og genoprette skove, hvis vi vil bremse klimaforandringerne. Verdens Skoves klimanørd Gry Bossen forklarer hvorfor.

Af Gry Bossen

K

limaet er blevet noget, alle taler om. I løbet af de sidste få år har emnet bredt sig ind i langt de fleste danske hjem og det ser ud til at blive et af de store emner i den kommende valgkamp.

Nye netværk dannes og folk mødes for at demonstrere eller tale om, hvordan man bedst sætter ind.

Situationens alvor er ved at gå op for flere og flere: Skal det lykkes at stoppe katastrofale klimaforandringer, kræver det en total omlægning - både i strukturen i vores samfund, i vores produktion og i vores forbrugsmønstre. Og for at dette kan ske, skal der både ske strukturelle og personlige forandringer over hele linien.

Svære valg Det stiller både os som samfund og den enkelte borger foran nogle svære valg. Flyrejser eksempelvis udleder store mængder CO2, men er blevet en så integreret del af mange menneskers liv i vores del af verden, at det kan virke som en umulig udfordring at droppe dem. Dilemmaer som dette har ført til, at idéen om kompensation er blevet et varmt emne i klimadebatten.

Tanken går kort fortalt ud på, at man “opvejer” den CO2, man selv udleder, ved at støtte diverse klimaprojekter andetsteds, så det samlede regnestykke så at sige går i 22

SKOV & FOLK 3 / 2018

nul. Altså en slags klima-aflad, man kan købe sig til, og som vil gøre det ok - eller i hvert fald lidt mere ok - at fortsætte med at flyve.

Flere af disse såkaldt klima-kompenserende projekter går ud på at plante, genoprette eller bevare skov, da skove og træer optager og binder CO2. En logisk og simpel løsning, der tillader os både at blæse og have mel i munden, synes det.

Der er bare et lille problem: Løsningen holder ikke, for hele idéen om CO2-kompensation bygger på en grundlæggende misforståelse.

11 år til at halvere udledningen For at forstå, hvorfor det ikke er nogen brugbar klimaløsning at kompensere for sin CO2-udledning, er vi nødt til at løfte blikket og se på klimaproblemerne i et lidt større perspektiv end den enkeltes flyveture.

Vi står idag i en situation, hvor vi ifølge FN’s klimapanel har 11 år til at vende skuden og sænke vores udledning af drivhusgasser til det halve. Derefter har vi atter mellem 10 og 20 år til at gå i såkaldt netto nul udledning - det vil sige, at vi skal sænke vores CO2-udledning med 95 procent samtidig med at vi sikrer et aktivt optag af CO2 fra atmosfæren, der er lige så stort som vores resterende udledning. Endelig

“Hele idéen om CO2-kompensation bygger på en grundlæggende misforståelse.”

skal vi opnå en negativ udledning: Vi skal simpelthen ende med at optage mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder.

Vi skal altså have indrettet vores samfund og planet således, at vi udleder utroligt lidt CO2, samtidig med at vi sikrer, at der er et større optag af CO2. Lad os forsøge at sætte nogle tal på dette regnestykke.

Det globale CO2-budget Den CO2, vi udleder lige nu, ophober sig i atmosfæren og bidrager til en samlet CO2-mængde her. Forskere har regnet på, hvor meget global opvarmning en vis mængde CO2 i atmosfæren vil forårsage.

Vi ved derfor, hvor meget CO2 der vil føre til en global temperaturstigning på 1,5 grader.

Denne mængde CO2 omtales nu som et globalt budget for, hvor meget CO2 vi må tillade i atmosfæren. Menneskeheden har et samlet budget på mellem 420 og 570 gigaton CO2-udledninger tilbage, indtil mængden af CO2 i atmosfæren overskrider niveauet for 1,5 graders temperaturstigning. Lige nu udleder vi omkring 40-55 gigaton CO2 om året. Det betyder, at vi har mellem 8 og 11 år tilbage inden det globale budget er brugt op, hvis vi fortsætter i dette tempo. I takt med at vi

reducerer den globale udledning bliver løbetiden inden vi har opbrugt vores budget også længere og længere. Det er derfor planen at vi skal halvere vores udledning inden 2030 og gå i netto nul senest i 2050.

Budgettet kræver optag I og med at det vil blive enormt svært for os at stoppe vores CO2 udledning helt, så regner man med at vi i 2050 stadig vil have en lille CO2-udledning. Det vil sige, at vi skal sikre et optag af CO2 fra atmosfæren, der sikrer at regnskabet samlet set går i nul.

Det er derfor alfa og omega, at vi nedsætter vores udslip så hurtigt som muligt indenfor det næste årti. Samtidigt skal vi sikre et optag, som kan afhjælpe den udledning, vi absolut ikke kan undgå. Det kunne f.eks. være fra varmeforbrug, hospitalsvæsenet, vandforsyningen, eller hvad der nu ellers fører til uundgåelige udledninger.

“Vi står idag i en situation, hvor vi ifølge FN’s klimapanel har 11 år til at vende skuden og sænke vores udledning af drivhusgasser til det halve.”

Så hurtigt ville hele det globale budget blive spist op, hvis vores udledning fortsatte uændret.

3 / 2018 SKOV & FOLK

23

Dette kan gøres på flere måder. Lige nu forskes der i forskellige teknologier, der skal kunne trække CO2 ud af atmosfæren. Men ingen af disse har endnu vist sig succesfulde på en stor nok skala. Dertil kommer, at mange af dem er yderst energikrævende, så det næsten udleder lige så meget CO2 at skabe optaget som selve optaget. Der er altså risici forbundet ved at teknologierne - herunder risikoen for, at metoderne fejler og i stedet frigiver al den CO2, de har optaget.

Derfor er det nærliggende at bruge en “metode”, der har fungeret i millioner af år: Skove, eller nærmere betegnet fotosyntesen i træers og andre planters vækst.

Naturens egen klimaløsning I stedet for risikable teknologiske løsninger bør vi kigge mod de naturlige økosystemer.

Skovene både optager og lagrer store mængder CO2 lige så længe de står og vokser. Jo mere man lader skoven stå og passe sig selv, jo mere CO2 optager og lagrer den i sine vok-

24

SKOV & FOLK 3 / 2018

“Vi skal have indrettet vores samfund og planet således, at vi udleder utroligt lidt CO2, samtidig med at vi sikrer, at der er et større optag af CO2.” sende træer og i jorden under skoven.

Men når skoven fældes og brændes, så udledes den ophobede CO2 til atmosfæren igen. Desværre udgør skovrydning lige nu mellem 10 og 20 procent af de globale CO2-udledninger. Vi kan derfor sænke den globale udledning markant ved at stoppe med at fælde skov.

Ud over at sænke den globale drivhusgasudledning ved at bevare skovene, så sikrer vi samtidigt et fremtidigt optag af CO2 i skovene. Skovenes evne til at optage og lagre CO2 gør dem til en eminent og billig klimaløsning. Ifølge en omfattende nyere rapport om emnet er det muligt at spare og optage

knap 15 gigaton CO2 om året fra 2050 igennem skove og andre naturlige økosystemer.

Dette vil blandt andet kræve, at vi genopretter udpinte og fældede skove på i alt 950 millioner hektar. Det svarer omtrent til størrelsen på hele Kina.

Dette vil i sig selv allerede være virkelig svært at gennemføre politisk og i praksis. Der er som bekendt heller ikke ubegrænset plads på kloden, og en stor del af den plads, vi har, er der brug for til at producere mad til hele verdens befolkning - også hvis vi bruger denne plads så effektivt som muligt.

Konklusionen af regnestykket er, at selv med et massivt øget optag af CO2 i naturen, så er vi stadig nødt til at nedsætte vores udledning med noget nær 95 procent, hvis vi skal holde os indenfor CO2 budgettet.

Vi har ikke råd til klimakompensation At få naturen til at hjælpe os i mål ved at optage mere CO2 er med andre ord allerede regnet ind i vores meget stramme klima-budget.

Prøver vi at bruge den til også at kompensere

for at vi fortsætter med unødvendige udledninger, har vi allerede overskredet det. Situationen taget i betragtning skal vi både holde op med at flyve og bevare skoven, hvis vi skal holde os under 1,5 graders opvarmning.

Kompensation og aflad er derfor ikke begreber, der er plads til i klimakampen.

Af samme grund er det ganske simpelt en vildledning at kalde noget for “CO2-neutralt”.

Som eksempelvis når Københavns Kommune, der vil være “CO2-neutral” i 2025, mener, at de kan plante deres vej til dette. Eller når flyindustrien vil være “CO2-neutral” ved at betale sig fra deres udledning.

Vi har alle en udledning, og ingen mennesker i et vestligt samfund kan undgå at sætte CO2-aftryk. Så snart vi erkender dette, og stopper med at bruge ideen om klimakompensation som sovepude, kan vi få overblik over, hvor stor vores udledning reelt er, og hvad vi kan gøre for at nedsætte den.

Hvad KAN man så gøre?

Hvad kunne dette så være, hvis det ikke er CO2-kompensation?

Vi kan og skal som borgere forbruge meget mere klimavenligt, hvilket både vil sige at nedsætte vores forbrug af materielle ting, skifte størstedelen af vores kødindtag ud med proteinholdige planter, og erkende at vi i princippet kun kan rejse med fly en gang hvert femte eller tiende år. I hvert fald indtil teknologien har sikret, at flyene ikke udleder drivhusgasser eller vanddamp på flyveturen.

Alt imens vi som forbrugere skal mindske vores personlige aftryk, skal regeringer og industrien arbejde lige så hårdt på at sænke udledningen fra de offentlige institutioner, infrastrukturen og produktionen af de ting, vi ikke kommer udenom at skulle bruge. Her kan du som borger presse på for de nødvendige forandringer ved at gøre din stemme hørt - med underskriftindsamlinger, demonstrationer, borgerforslag og ikke mindst når du sætter dit kryds til Folketings- og EU parlamentsvalg.

Betyder alt dette så, at man skal lade være med at støtte skovprojekter? Tværtimod. Det er bydende nødvendigt at vi bevarer de skove vi har, og genopretter dem, vi har ødelagt. Vi må bare ikke tro, at vi kan tørre vores egen del af arbejdet med at bremse klimaforandringerne af på skoven.

•

3 / 2018 SKOV & FOLK

25

I Verdens Skove er vi så glade for at afholde generalforsamling, at vi gør det to gange om året. Mangeårig frivillig og Verdens Skove institution Jørgen Mathiasen fortæller om, hvorfor vi er så vilde med GF, der er mindst lige dele gensynsfest og generalforsamling.

Tekst, foto, overskrift og tegning af Jørgen Mathiasen · Digital tilpasning ved Erik Steenstrup Dyhr

eneralforsamling! Ja, det er et temmelig bombastisk ord, der kan fremmane grumme billeder af en alvorlig forsamling af generaler. Og så er det et forskrækkeligt langt ord; så der var engang nogle gæve skovnørder i foreningen, der fandt på at forkorte ordet til GF. Nu er forkortelser tit noget indforstået volapyk, som kan tænkes at betyde hvad som helst, så jeg fik den ide at spille dum og gætte på, at GF må betyde GensynsFest. For det er jo det, det også er, når vi forsamler os i en hytte ude på bøhlandet i Skovkantsdanmark.

Joh, der er alt det der med dagsorden og så videre; men det er ikke så kedeligt, som det lyder til – ikke hos os! Selvom vi er vildt seriøse, er der altid plads til en munter bemærkning. Og selve generalforsamlingen er jo bare den gode undskyldning for at tromme folk sammen; det er alt det, der sker før og efter, der gør en GF weekend fed, festlig og fornøjelig.

Lim til venskabsskoven Vi har vel meldt os ind i Verdens Skove fordi vi gerne vil, som man siger, redde verden og dens skove. Det er ikke så lidt! Så er det rart at have nogen at gøre det sammen med, og derfor forener vi kræfterne i en forening. Her 26

SKOV & FOLK 3 / 2018

er netop det, at vi mødes og dyrker samværet den lim, der holder foreningen sammen.

Og her er vores GF, hvor vi udveksler skovkrammere, hvor vi diskuterer seriøst og sludrer hyggeligt, hvor vi kokkererer i det muntre køkken til fælles festlig fortæring, hvor vi tager på skønne skovture, og hvad vi ellers finder på... Ja, her er vores GF den allerbedste sociale Knold & Tot lim. Gode bekendtskaber spirer frem, som blandt dem, der kommer med igen og igen, kan vokse op til en tæt venskabsskov.

Fra skovspirer til ronkedorer Det er en broget skare, der finder sammen i Verdens Skove som frivillige. En hel del er unge studerende, som får suppleret hverdagen på læreanstalten med inspirerende tværfaglige projekter og fornøjelser i skovens tegn. De unge er jo på vej ud i livet, så desværre er der mange, der efter få sæsoners indsats glider ud igen. Men der er også mange, som i tidens løb er blevet hængende i årevis, og har trukket store læs i foreningen. Og efterhånden som man får erfaring og lærer hinanden at kende, bliver læssene både nemmere og sjovere at trække.

En særlig medlemskategori er dem, vi kalder ronkedorer, opkaldt efter de gamle

gnavne hanelefanter. Det er dem, der har stukket snablen i foreningens aktiviteter gennem mange år, og stadig kommer og vifter med ørerne og erfaringens visdom. Vores ronkedorer kan være af begge køn, og plejer at være ganske gemytlige. Og endelig er der de skønne skovspirer. Det er de børn, som der tit er nogle, der har med til GF weekenderne.

De får leget sammen og minder os voksne om, at vi skal arbejde for en bedre fremtid.

Stimulerende stunder Ud over v(id)enskabelig hyggesnak med og uden dagsorden, plejer en GF weekend også at rumme både seriøse oplæg og debatter om aktiviteterne i Verdens Skove, og mere muntre indslag, såsom fælles skovskønsang eller billeder fra de smukke skove. Her er alle velkomne til at lade ideerne spire frem og springe ud med en præsentation af deres nørderi og hjerteblod. Rosinen i GF pølseenden er vores forfriskende søndagsskovtur, gerne med en stedkendt guide, hvor vi runder gensynsfesten af sammen med vores bedste ven, Skoven. Oven i weekendens stimulerende stunder giver det os nogle tanker om skovforvaltning og et pust af livets under, vi kan tage med hjem i sjælens rygsæk.

•

PROGRAM

Trente Mølle, Trentevej 7, 5672 Broby, Fyn

FREDAG 3/5 Ankomst & Aftensmad Speakers’ Corner

LØRDAG 4/5 10:00-11:30 Fagligt oplæg 12.00-13.30 Frokost og gåtur i det grønne 13:30-17:30 Generalforsamling

FORELØBIG DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab 4. Valg af formand 5. Valg af næstformand 6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter 7. Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 13. april) 8. Eventuelt 18:30 Festmåltid og hygge

SØNDAG 5/5 Morgenmad & madpakker Fælles oprydning Rundvisning i Sollerup Skov og ved Arreskov Sø

TILMELDING Tilmelding sker til Jonas Schmidt Hansen på jsh@verdensskove.org med oplysning om, hvor mange og hvornår du/I kommer. Oplys også gerne, om du er veganer/vegetar, har allergier og om du evt. kan lægge bil til samkørsel.

3 / 2018 SKOV & FOLK

27

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

Når GreenSpeak er på besøg med den store check Ja, her står vi så igen (undtagen Anders, han tager billedet). På billedet kan man dog ikke se, at vi fem minutter forinden ikke vidste, hvem der ville være på kontoret til at tage imod os. Men det er en del af charmen, når de tre gutter fra det lille teleselskab to gange om året løber rundt med den store check og fordeler donationerne for det seneste halve år blandt vores 18 støtteprojekter.

Endnu engang har Verdens Skove formået at holde pladsen som den mest populære organisation blandt GreenSpeaks kunder. Faktisk har organisationen i alt modtaget 149.154 kr fra GreenSpeak over de seneste tre år, og det er kun med i alt 5.000 mobilkunder. Prøv bare at forestille dig, hvor store beløbene bliver, når vi bliver 10 gange så mange. Vi er rigtig glade for, at vores kunder er så begejstrede for Verdens Skove. Det er vigtigt arbejde de laver, og vi er stolte over at kunne hjælpe.