Skov & Folk 2 2016

SKOV&FOLK M

E

D

L

E

M

S

B

L

A

D

F

O

R

V

E

R

D

E

N

S

S

K

O

V

E

·

3

3

.

Å

R

G

A

N

G

·

2

/

2

0

1 6

Tema: Drømmen om et vildere Danmark Vildt og varieret

Sjældne skovboere

Unik naturperle

Skov i naturpakken

På tur med træhvisker

Naturlig skov er en mosaik af liv

Fem arter, der mangler vild skov

Bjergskov har aldrig været under plov

Et lille skridt i den rigtige retning

Ny bestseller om træernes hemmelige liv

FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Klostergade 34, 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32 OPLAG 2.200. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

Foto: Rune Engelbreth Vild skov ligner ikke den lige søjlehal, vi er vandt til. Læs mere på side 4.

Hvordan ser en ny dansk skovnatur ud? ............................................ 4 Mød fem fantastiske skovboere, der mangler et vildere Danmark ..... 8 Naturpakken: Et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning ............ 10 Naturperle: Bjergskov ....................................................................... 12 Herr Wohllebens fornemmelse for træer ........................................... 14 Se, hvad dine penge gik til i 2015 ....................................................... 16 Verdens Skove får nyt formandskab og ny bestyrelse ....................... 18 Tak ................................................................................................... 19

Statsministeren, af Carsten Graabæk

2 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

www.statsministeren.net

Foto: Shutterstock

En vild vision for dansk natur Af Anders Morten Christoffersen,

natur er Verdens Skoves indsats for flere

skabte bedre betingelser for bæverne,

formand for Verdens Skove

områder med urørt skov uden tømmer-

der vendte tilbage og begyndte at bygge

produktion, hvor naturen er hovedformål.

dæmninger i floderne; og dette skabte

Tænk hvis bier blev udryddet. Så skulle

Efter mange års politisk arbejde er der

igen bedre betingelser for livet i floderne.

man håndbestøve fra blomst til blomst

omsider lovende nye udviklinger i dansk

Verdens Skove har allerede været med til

med en lille håndbørste for at opretholde

politik på dette område. Urørt skov er for

at udsætte bævere i Jylland og bisoner på

et helt økosystem. Det er et radikalt men

alvor kommet på den politiske dagsorden

Bornholm, og har i flere år været varm

ikke helt utænkeligt billede på, hvordan

på tværs af partiskel og blokke.

fortaler for ulvens genkomst til Danmark.

en manglende art med ét kan slukke lyset

Urørt skov er et første skridt mod den

Vi har desuden i en årrække arbejdet på

for en mangfoldig natur.

store vision: Udlægningen af større, sam-

at få etableret et naturforvaltningsprojekt

Verdens Skoves kamp for at sikre biodiver-

menhængende naturområder, der ikke

på overdrevet Bjergskov i Sønderjylland i

siteten er kampen for intakte økosystemer,

bare er frie for produktion, men hvor der

samarbejde med Forsvaret og Naturstyrel-

hvor naturen kan udfolde sig vildt og frit.

også genudsættes nogle af de nøglearter,

sen. Bjergskov skal fungere som en model

Når det kommer til den danske skovnatur,

der kan hjælpe med at genskabe biodiver-

for genopretning af mangfoldigheden i

er der i dag kun chokerende få og små

siteten. Når naturen har fået denne ”start-

dansk natur. De rette store, græssende

områder, hvor dette er muligt.

hjælp” skal den få lov til at bestemme,

dyr skal udsættes – hele året rundt. Og

Danmark er et af Europas mest opdyrkede

som den har gjort det i millioner af år.

lokale kræfter og foreningens frivillige skal

lande. Langt størstedelen af vores skove

Hvor meget der kan ske med naturen på

involveres i at dokumentere effekten på

er driftsskove, hvor hensyn til tømmer-

kort tid når disse arter vender tilbage,

biodiversiteten i området.

produktionen har skabt store huller i

kan man for eksempel se i nationalparken

Du kan være med i kampen ved eksempel-

økosystemerne, og der mangler afgørende

Yellowstone i USA, hvor der blev genind-

vis at engagere dig i den politiske arbejds-

arter og levesteder for at opretholde den

ført ulve. Inden ulvene kom, var dalene

gruppe for dansk natur eller melde dig til

oprindelige skovnaturs rigdom af liv.

i nationalparken golde og fattige på liv,

turene til Bjergskov, hvor du kan hjælpe

Men hvad nu hvis en vild og mangfoldig

fordi hjortene i parken græssede det hele

med optælling af nuværende arter og der-

dansk skovnatur ikke behøver at høre en

ned, og selvom man prøvede at regulere

efter løbende følge udviklingen i området.

tabt fortid til? I Verdens Skove har vi en

bestanden hjalp det ikke. Men kort tid ef-

Til at starte med kan du kan læse meget

vision om en ny vild, dansk natur, hvor

ter det lille antal ulve blev sat ud i parken,

mere om Bjergskov og vores drøm om en

skovene slippes fri og de tomme pladser i

ændrede hjortene adfærd og begyndte at

vildere dansk natur i dette blad.

økosystemerne igen fyldes med den mang-

undgå dalene, hvor de var nemt bytte. Re-

foldighed af arter, vi har mistet.

sultatet var en dominoeffekt af liv: Planter

En vigtig del af arbejdet for en sådan

og træer skød op langs floderne; dette

God fornøjelse! andersmorten@gmail.com

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 3

Hvordan ser en ny dansk skovnatur ud?

4 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

Foto: Rune Engelbreth

En vild skovnatur ligner ikke den tætte søjlehal, som skovbruget har vænnet os til at se som skov. Den vil tværtimod være en varieret mosaik af forskellige naturtyper og arter, der minder mere om et landskab, vi i dag kun ser i parker – bare meget vildere.

Af Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove Verdens Skove har mange vilde ideer til hvordan vi igen får en skovnatur i Danmark, som er rig på liv. Men hvordan ser sådan en ny, artsrig skovnatur egentlig ud? Skov & Folk har spurgt biolog og naturvejleder på Røsnæs overdrev Morten Lindhard, som har speciale i flerartsgræsning og økosystem-reetablering, og har været aktiv i Verdens Skove i mange år.

Morten Lindhard skynder sig med det samme at berolige alle dem, der er bange for, at mere vild natur i Danmark vil betyde, at der kommer til at gå vilde dyr rundt på gaderne: ”Vi kommer ikke til at se bisoner på motorvejen, og jeg vil understrege at vi mener at disse store dyr bør holdes inde i naturområderne af hegn.”

Der er mange gode grunde til at få mere og bedre natur i Danmark. Især vil det være godt for dyre- og planteliv, som i katastrofal grad mangler plads at leve på. Derfor arbejder Verdens Skove for at skaffe plads til skovnatur, som kan give Danmark sin biologiske mangfoldighed tilbage.

Der er meget mere skov i Danmark i dag end for bare 50 år siden, men desværre er langt det meste tømmermarker med høje, lige træer, der står på rad og række og skygger for andet liv. Det er et stort problem, mener Morten Lindhard, som understreger at 63 procent af de rødlistede, særligt truede arter er afhængige af mere naturlige skovformer. Hvis vi vil bevare dem, er det derfor vigtigt med mere vild og varieret skovnatur.

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 5

Dyr lige så vigtige som træerne

komplet artssammensætning gør skovna-

hegning. Ikke bare af hensyn til trafikken

En sådan ny skovnatur, der er rig på liv,

turen mere selvforvaltende og minimerer

og landbruget, men også for at sikre, at de

vil på ingen måde være ensformig, mørk

behovet for omkostningstung naturpleje.

græssende dyr ikke udvandrer og dermed

eller ugennemtrængelig, sådan som mange

svigter deres økosystemrolle i naturområdet.

skovridere har påstået, mener Morten

En mosaik af naturtyper

Der skal være et tilstrækkelig højt græsnings-

Lindhard.

Dyrene vil spise mange af spirerne fra de

tryk til at holde skoven lysåben.”

Han forklarer: ”Det vil først og fremmest

små træer. De gamle træer vil efterhån-

Mortern Lindhardt fortæller, at han ser

blive en meget varieret natur, som består

den dø, og skoven bliver mere og mere

Lille Vildmose som et forbillede: ”Lille

af mange forskellige naturtyper. Tæt skov

åben, indtil den til sidst udgør et varieret,

Vildmose og lignende områder er rollemo-

og moser med naturlig vandstand veksler

parklignende landskab med buske, lysåbne

deller, bortset fra at jeg mener der bør være

med store lysåbne områder med varierende

skovområder og mere enkeltstående gamle

større publikumsadgang. Men for at være

bevoksning. Det er en mosaik af naturtyper,

træer. Mosaikken af naturtyper vil være

realpolitisk tænker jeg, at vi bare skal holde

som også for skovgæsten vil være en meget

i en evig forandring og have frihed til at

os til almindelige kvæghegn, som kan holde

mere spændende oplevelse.”

udvikle sig.

på heste, kvæg og bison og så se, hvordan det

Verdens Skove mener også, at det er vig-

I lysåbningerne i skoven findes der en

udvikler sig.”

tigt at genindføre store planteædende dyr

mængde urter. Mange af urterne er

Der er dog andre benspænd ved hegnet

i skoven, som giver os lysåbne skovarealer

afhængige af den øgede lysmængde, og

end selve hegnet: ”Dyr under hegn skal

med en meget rigere biodiversitet end i

er ikke i stand til at vokse i skyggen af et

øremærkes, men øremærkning er ret ureali-

den fattige plantage. Morten Lindhard

løvtagsdække.

stisk hvis dyrene gemmer sig i 1000 hektar

forklarer:

Der er ingen egentlig opdeling imel-

vildmark,” forklarer Morten Lindhard.

”For tiden råber alle på urørt skov, men vi

lem de forskellige faser i landskabet, og

Endelig er Morten Lindhard ikke afvi-

ønsker også at den urørte skov bliver fyldt

det betyder, at der aldrig er langt til det

sende over for begrænset jagt. ”Personligt

med store planteædere - og rovdyr. Det er by-

næste skjul eller fødekilde. Det kan være

kunne jeg leve med en begrænset og styret

dende nødvendigt at forstå, at dyr er en lige

meget essentielt for mindre organismer

jagt. Det er nødvendigt at regulere bestan-

så vigtig del af skovnaturen som træerne.

som krybdyr, snegle, insekter, svampe og

dene, og vi har trods alt hverken bjørne eller

Den urørte skov bør indgå i en mosaik med

mikroorganismer, da de ikke alle er i stand

los i Danmark endnu, så jagt kan til dels

den lysåbne natur, som de store planteædere

til at bevæge sig langt.

erstatte fraværet af rovdyr,” forklarer han.

Verdens Skove har netop startet et sam-

vil bidrage til at opretholde.”

Den natur, Verdens Skove har som vision,

Vildt – men pragmatisk

arbejde med Naturstyrelsen og Forsvaret

er store sammenhængende naturområder,

Men trods ønsket om at slippe naturen fri

om forvaltningen af overdrevet Bjergskov

hvor der ikke er langt mellem gamle træer

mener Morten Lindhard, at vi også bør

i Sønderjylland, hvor foreningen vil høste

og fugtigbundet skov. Der vil være flere

se meget pragmatisk på, hvordan det skal

erfaring med praktisk naturforvaltning og

bo- og grosteder for dyr og planter, og

lade sig gøre:

helårsgræsning.

dermed en høj artsdiversitet. En mere

”Vi bliver nødt til at have noget god

6 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

nl@verdensskove.org

Foto: Jan Kunstmann SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 7

Mød fem fantastiske

Foto: Frank Vassen

skovboere, der mangler et vildere Danmark

Verdens Skove kæmper for et Danmark med mere vild skovnatur, hvor der er plads til den mangfoldighed af liv, der hører naturligt hjemme i vores skove. Men ofte samles alle disse arter blot i det overordnede og ab-

8 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

strakte biodiversitets-begreb – selvom det jo er netop de konkrete arter, som det hele i virkeligheden handler om. Derfor har vi her samlet fem sjældne skovarter, der bare venter på, at Danmark får mere urørt skov.

Af Jonas Krogh Madsen

med intensiveret skovdrift og nye nåle-

findes på den kalkrige jordbund i skove og

plantager. Men hvis de danske skove igen

skrænter. Med sin smukke gule farve og

Grøn pragttorbist

får flere vådområder, græsningsskove og

søde duft tiltrækker den ofte jordbier, der

Den elegante og varmeelskende pragt-

gammel, urørt jordbund, vil abrikos-

sjældent passerer frueskoen uden både at

torbist har oplevet massiv tilbagegang det

koralsvampen og flere af dens artsfæller

efterlade medbragt støv og bære nyt støv

seneste århundrede. Mens den stadig findes

poppe frem igen.

med ud igen. Frueskoen er efterhånden

flere steder i Mellem- og Sydeuropa, er

yderst sjælden i Danmark og findes kun to

der nærmest ingen tilbage i Nordeuropa.

Mellemflagspætte

Faktisk behøver den kun meget få træer for

I ny og næ ser vi den flotte mellemflag-

at bevare en stabil bestand. Men hunnerne

spætte, men den er endnu ikke vendt

Sort stork

er kræsne med, hvor de lægger deres æg og

tilbage til den danske natur siden det

Den sky sorte stork lever i de store,

søger helst ind i de gamle løvtræers forråd-

sidste ynglende par forsvandt i 1959. Syd

gamle løvskove, hvor der er moser og små

nede kamre. Disse får bare sjældent lov til at

for grænsen kan vi dog stadig finde den

rislende vandløb. I løbet af det seneste år-

blive stående i de danske driftsskove.

hoppe rundt højt oppe i trækronerne, på

hundrede er der desværre kun blevet færre

jagt efter insekter i barken. Med en større

af dem herhjemme og det sidste ynglende

Abrikos-koralsvamp

koncentration af gammel løvskov med

sorte storkepar forsvandt fra Danmark i

Mens der er flere forekomster i det

rigelige mængder eg, dødt ved og åbne

1953. I dag kan vi kun være heldige at se

sydøstlige Sverige, er det kun enkelte

lysninger, vil vi forhåbentligt se denne

dem i sommermånederne, når de passerer

steder i Danmark, at vi finder den smukke

rødtop herhjemme igen.

på træk. Men hvis vi får mere urørt skov,

abrikos-koralsvamp. Den har det bedst på

steder i Himmerland.

er der gode chancer for igen at opleve

de gamle bøgeskoves lerede og kalkrige

Fruesko-orkideen

dem mæske sig i padder, fisk og insekter

skovbund, der over det seneste århund-

En anden art, der har gavn af store lysnin-

på dansk jord.

rede i stigende grad er blevet erstattet

ger, er den halve meter høje fruesko, der

kroghmadsenjonas@gmail.com

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 9

Naturpakken:

Et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning Verdens Skove glæder sig over, at skovnaturen er blevet prioriteret i regeringens nye naturpakke.

Men den er bestemt ikke uden faldgruber. Hvis regeringen implementerer pakken på den rigtige måde, kan den blive et skridt på vejen mod en rigere natur – om end et lille et.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

naturområder og dynamik i naturen, og at

starten, men hvis der for eksempel fjernes

man vil se på at få samlet naturlovgivnin-

for mange gamle træer, så skader man netop

I maj lancerede regeringen sin længe

gen i en natur- og biodiversitetslov. Det er

de naturværdier, man gerne vil sikre. Det

ventede naturpakke til 363,5 millioner

alt sammen rigtig positive tiltag.”

afgørende er, hvor der konkret tages hvor

kroner, der blev landet med støtte fra

Rosen kommer dog ikke uden forbehold.

meget træ, og hvilket. Djævlen ligger som

de andre partier i blå blok. Naturpakken

For naturpakken er langtfra nok til at

bekendt i detaljen. Det må være et krav, at

skal ifølge Miljø- og Fødevareministeriet

stoppe tilbagegangen af arter i Danmark,

de 20 træer, der efterlades per hektar, som

”skabe fremgang for naturen og bedre

forklarer Thor Hjarsen:

minimum er fra den oprindelige bevoks-

tilgængelighed til naturen” ved hjælp af

”Selvom der tales om 10.000 hektar ny

ning og det er de ældste løvtræer, så vi ikke

en naturindsats i skovene, en indsats for

urørt skov og det er en start, så er det meget

får udhulet hele pointen med urørt skov i

forbedret bynær natur og øget friluftsliv,

mindre end de 25.000 hektar, der var tale

de kommende 10 år,” understreger Thor

samt en fortsættelse af diverse tidligere

om inden valget, for slet ikke at tale om de

Hjarsen.

naturtiltag.

75.000 hektar, som forskerne siger der mi-

Desuden fokuseres der på at uddanne

nimum skal til for at sikre biodiversiteten.

Implementering bliver afgørende

landmænd i naturpleje, en gennemgang

Det er skuffende og ærgerligt, at der ikke er

I det hele taget bliver det helt afgørende

af naturlovgivningen og muligheder for at

afsat nok midler til at hæve ambitionsni-

spørgsmål, hvor og hvordan den urørte

bytte naturarealer med hinanden.

veauet. Vi må håbe, at både den nuværende

skov bliver udlagt, hvis naturpakken skal

og kommende regeringer ser dette som et

have en effekt, mener Verdens Skove.

Mere urørt skov

første skridt på vejen, som der skal følges op

Thor Hjarsen forklarer:

Verdens Skove glæder sig især over en spe-

på med yderligere tiltag.”

”Det vigtige bliver, om man klatter de

cifik del: Udlæggelse af 10.000 hektar ny

10.000 nye hektar urørt skov ud i små fri-

urørt statsskov til gavn for biodiversiteten.

Fortsat hugst bekymrer

mærke-områder, eller satser på en eller flere

Og der er flere positive takter i natur-

En anden potentiel spyflue i suppen for

store, sammenhængende skove i områder, der

pakken, mener Thor Hjarsen, biologisk

Verdens Skove er, at der i aftalen åbnes

giver mening. At udlægge hele Gribskov som

rådgiver for Verdens Skove:

op for en ”indfasning” af den urørte skov,

et ambitiøst statsligt laboratorium for urørt

”Det glæder os, at der endelig kommer et

hvor det vil være tilladt at hente ”økono-

skov og vild natur ville være det helt rigtige

politisk naturudspil, der prioriterer skovna-

miske værdier” ud af områderne i 10 år

sted at starte.”

turen. Det er både fornuftigt og tiltrængt,

mere i løvskove og 50 år mere i nåleskove,

Verdens Skove håber derfor, at regerin-

fordi det er her, der er mest biodiversitet at

inden hugsten helt stoppes. Der skal dog

gen og forligspartnerne fortsat vil arbejde

hente,” siger han og uddyber:

efterlades minimum 20 træer per hektar.

sammen med biodiversitets-forskere og

”Vi kan se, at man har lyttet til Verdens

”Det er ikke i orden, at man i så mange år

grønne ngo’er når naturpakken skal im-

Skove og biodiversitetseksperterne på en

frem fortsat skal kunne hente træ ud af de

plementeres i løbet af det næste års tid.

række områder. Det gælder både udlæggelsen

skove, der gøres urørte. Det kan nogle steder

af mere urørt skov, de sammenhængende

give fin mening for naturen at tynde ud i

10 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

le@verdensskove.org

Foto: Rune Engelbreth

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 11

Naturperle:

Bjergskov Det ældgamle overdrev Bjergskov i Sønderjylland har aldrig været under plov. Her byder et varieret mosaiklandskab med sin blanding af lys og skygge, mad og læ, blomster, træer, buske og sten på alt, hvad skovarternes hjerter kan begære – og på spændende naturoplevelser. Verdens Skove har netop overtaget naturforvaltningen og inviterer på besøg.

lerjord tæt på landsbyen og så drev man

I samarbejde med Naturstyrelsen Søn-

dyrene ud at græsse på den mere nærings-

derjylland og Forsvaret vil Verdens Skove

I Sønderjylland ved Hostrup sø, Aabenraa

fattige jord længere væk fra landsbyen -

sikre, at begge arealer afgræsses med

ligger en unik naturperle: Det ældgamle

deraf navnet overdrev.

samgræsning af kvæg og heste og med

Af Stine Tuxen, biolog

overdrev Bjergskov. Bjergskov har hidtil

helårsgræsning frem for sommergræsning.

været forvaltet på traditionel vis, men nu

Græsning gavner sjældne blomster

Med kombinationen af samgræsning,

har Verdens Skove fået en samarbejdsaftale

Et overdrev er kendt for at have en meget

helårsgræsning og dyrenes frøspredning,

om naturplejen af området, hvilket skal

smuk og artsrig flora, og Bjergskov er

vil vi prøve at øge naturværdierne i hele

ske ud fra principper, der skaber endnu

bestemt ingen undtagelse. Her bliver

området.

større biodiversitet. Bjergskov er åben for

man mødt af et væld af smukke blomster

besøg og byder på masser af naturople-

i mange farver, også sjældne blomster

En mosaik af levesteder

velser.

som guldblomme, månerude og orkidéer.

Landskabet i Bjergskov er meget kuperet

Området har et areal på 33 hektar og er

De mange blomster trives, fordi kvæg og

med bakker og slugter, formet af istiden.

fredet som overdrev. Et overdrev er en

heste målrettet æder græsset, så det ikke

En del af Bjergskov har som en af de ene-

naturtype, der opstår, når store dyr græs-

kan skygge for blomsterne. Samtidigt

ste pletter i Danmark aldrig været under

ser på et areal med sandet, næringsfattig

betyder den næringsfattige jord, at tidsler

plov. Derfor er landskabet ikke blevet

jord. I gamle dage dyrkede man den gode

og brændenælder ikke får næring nok til at

fladet ud som i resten af landet. Store sten

overtage hele området, som vi ellers ofte

ligger spredt rundt i landskabet, båret

ser i Danmark, hvor næsten al jorden er

hertil og efterladt af den store iskappe fra

næringsrig.

istiden, og da ingen har dyrket jorden, har

Bjergskov har hidtil været delt i to arealer,

man ikke haft interesse i at fjerne stenene.

der er ejet af hhv. Forsvaret og Natursty-

I dag tjener både det kuperede landskab

relsen. Forsvarets del har været afgræsset

og de store sten vigtige formål for biodi-

med får, men får er uhensigtsmæssige

versiteten. Et kuperet landskab giver læ

for biodiversiteten, da de æder urter og

for vinden og levesteder til flere arter, da

blomster, så græsset langsomt overtager

nogle trives bedst på den solrige sydskrå-

området og den rige plantevegetation

ning, mens andre arter trives på den køli-

forsvinder.

gere nordvendte skråning. De store sten

12 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

Fotos: Karsten Thomsen

er gode steder at sole sig for firben, snoge

der søger skjul under dem. Mange dyr er

fred for insekterne, der ikke generer dem

og insekter, og et væld af laver og mosser

afhængige af både lysåben natur og buske

så meget i skyggen som ude i solen. De

vokser på stenene.

og krat. F.eks. skal firbenet bruge lysåben

bruger også træerne til at klø sig op af.

Et overdrev er i mange danskeres natur-

plads til at varme sig på, men søger skjul

forståelse et sted med lav vegetation, uden

for fjender under buskene, og derfor går

Et glimt af fortidens natur

buske eller træer, og derfor fjerner i forsøg

firben ikke for langt væk fra buskene, når

Bjergskov giver et godt billede på,

på ’naturpleje’ alle træer og buske, der

de er ude at sole sig. Smågnavere som

hvordan Danmark så ud efter istiden, før

vokser op på overdrevene, så de ikke skyg-

rødmus og markmus har også stor glæde

mennesket begyndte at ændre landskabet

ger for de mange fine blomster. Men det

af krattet, hvor de søger tilflugt fra rovdyr.

markant. Danmark var kuperet med store,

er helt misforstået i forhold til biodiversi-

Buskene er også vigtige fødekilder med

spredte sten, og selvom man ofte siger

teten, da der lever mange andre arter end

både blomster og bær, som fugle, insekter

at landet var ”dækket af skov”, så var det

lyskrævende blomster på et overdrev.

og pattedyr lever af.

i virkeligheden dækket af en mosaik af

I Bjergskov er der heldigvis stadig leveste-

Enkelte steder står der store træer, der

højskov, lav krat, spredte buske, lysåbne

der for disse arter også. Buske og krat er

skaber et lille område med højskov. Disse

græssede arealer, moser, søer, heder mm.

strøet ud over den blomsterrige bundflora

træer er vigtige for de store dyr, som

Hvor vi i dag deler landskabet ind i områ-

til glæde for fugle og smådyr, der bygger

græsser på arealet, for her kan de søge læ

der med skov for sig, lysåben natur for sig,

rede i buskene, og for firben og snoge,

for vind og vejr, skygge på varme dage og

hede for sig osv., så var det oprindeligt en samlet mosaik, til glæde for de mange arter, som kræver flere naturtyper.

Bjergskov er derfor ikke et almindeligt fladt overdrev, det er et levende billede på den blandede skovnatur, som en gang dækkede Danmark. Her er der lys og skygge, mad og læ, blomster, træer, buske og sten. Med andre ord, her er alt, hvad skovarternes hjerter kan begære, samlet ét sted. snt@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 13

Herr Wohllebens fornemmelse for

træer

Anmeldelse: I den tyske bestseller ”Træernes hemmelige liv” tager skovrider Peter Wohlleben os med på en fascinerende opdagelsesrejse ind i skovens verden, hvor træer har følelser, venner og hukommelse, og hvor faglighed blandes med eventyrlige fortællinger.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør Da jeg var lille, havde jeg nogle meget store venner. De boede i en gammel, halvvild park ved siden af vores hus. Nogle af dem var enspændere, der var gode at være tavs med. Nogle var sjove legekammerater. Nogle var af den mere ophøjede type, gode at tænke store tanker med.

Vennerne var eg, bøg, kastanje, pil, birk, lind, poppel. Det var dem, der som de første viste mig glæden ved og eventyret i naturen.

Bag på den tyske skovrider Peter Wohllebens nye bog ”Træernes hemmelige liv” står der: ”Et nyt blik på gamle venner”. Og det var netop sådan jeg havde det mens jeg læste den: Som om barndommens grønne venner blev vakt til live igen. Nu med mere voksne, oplyste briller, men med samme følelse af begejstring, forundring og forbundethed.

Peter Wohlleben tager os i sin bog med på en fascinerende, faglig opdagelsesrejse, der viser os skoven og de nyeste videnskabelige erkendelser om den på en helt ny måde. Her møder vi egen, 14 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

der ”advarer” sine artsfæller om insektangreb via duftstoffer, der får alle nabo-ege til at udskille afskrækkende bitterstoffer. Bøgen, der har nære ”venner”, som den tager særligt hensyn til og endda fodrer gennem sit eget rodnet hvis ”kammeraten” rammes af en ulykke. Fyrren, der ”husker” tørre somre, og tilpasser sit vandforbrug i alle efterfølgende år. Vi hører om træernes kærlighedsliv, deres fejder, deres børneopdragelse.

Følelser og ord Wohllebens materiale er naturvidenskabeligt, men stilen er litterær. Mens det hele bygger på fagligt veldokumenterede fænomener, forvandler han træerne til karakterer med følelser og relationer, og hele skoven til en stor fortælling. Her er årsag og effekt ikke en bevidstløs proces, men en historie med aktører, handling og drama.

Forventer man et stykke nøgtern faglitteratur, vil man derfor muligvis blive skuffet eller decideret provokeret. ”Træernes hemmelige liv” er fyldt med videnskabelige fakta, men også med fortællegreb, der

næppe hører hjemme i traditionel, akademisk videnskabsformidling.

Men traditionel, akademisk videnskabsformidling er heller ikke bogens projekt.

Som Wohlleben selv har udtrykt det i Politiken: “Mennesker fungerer på følelser og på ord. Når jeg skriver, at træer brystføder deres babyer, ved alle, hvad jeg mener, og det er præcis, hvad der sker.

Jeg kan godt beskrive fænomenet mere videnskabeligt, men så er der bare ikke så mange, der ved, hvad jeg taler om.”

Wohlleben forsøger at knytte læseren til skoven med forundring, indlevelse og et andet skovsyn end det, der med hans egne ord ”lægger vores menneskelige regnestok, eller snarere grådighed, ned over andre væsner.”

Ser man bogen i sin kontekst giver det projekt mening. Wohlleben skrev ”Træernes hemmelige liv” til det land, der både er hjemsted for brødrene Grimms fantastiske eventyrskove, og som samtidigt opfandt det moderne, gennemeffektiviserede skovbrug, der bogstaveligt talt reducerer skoven til X rummeter tømmer. Bogen er et

både muntert og bevidst provokerende dask til den mere forstokkede del af den tyske forstverden – og en inspirerende øjenåbner til alle, der er åbne for et vildere skovsyn.

Noget tyder på at han har ramt en nerve: Over 400.000 tyskere har shoppet bogen op på bestsellerlisterne, den har fået international presseomtale og skal nu udgives på 19 sprog, herunder dansk.

Kan man leve sig ind i et træ?

Wohllebens indlevende fortællinger versus skovbrugets ”regnestok” er naturligvis bare en ny form for menneskelig projektion.

Men spørgsmålet er, om man egentlig kan knytte en nær relation til noget uden indlevelse – og om man som menneske kan ”leve sig ind i” et træ uden en eller anden grad af projektion?

Wohllebens version virker alt andet lige som en mere naturvenlig model. Naturen har ikke brug for pleje og kontrol, men ved bedst selv hos Peter Wohlleben, der også deler sin egen dannelsesrejse fra velmenende men biologisk uvidende skovbrugselev til i dag, hvor

han er optaget af at lære af biologien og af sin skov, og holder den så urørt og vild som muligt.

Peter Wohlleben menneskeliggør træerne; men han bliver aldrig useriøs, og han undgår langt hen af vejen at disneyficere. Der bliver flænset, skidt og ynglet i hans skovunivers. Og selvom træernes ”naboskab” eller ”børnehaver” får et hyggeligt skær, lægger han ikke skjul på den nådesløse overlevelseskamp i naturen.

Alligevel er det her, at Wohlleben bogstaveligt talt kan have svært ved at se skoven for bare træer.

Skovriderens selvforståelse som den gode træhyrde spøger: Man mærker tydeligt, at træerne betyder noget helt særligt for Wohlleben, og at han trods sin forståelse for den vilde naturs cyklus af liv og død helst ser dem sunde og raske. Her risikerer hans sympatiske indlevelsesprojekt at skygge for en naturforståelse på naturens egne præmisser. For i en ægte urskov er døde og syge træer afgørende for mange andre arters overlevelse.

Kærligheden til træerne er derfor både bogens største styrke og svaghed.

Naturglædens stjernestøv Peter Wohlleben er lidt som familiens nørdede hyggeonkel: Man tilgiver hans overdrivelser og kæpheste, fordi man ikke kan andet end at blive smittet af hans store viden og begejstring, når han løber rundt mellem træerne og roder i skovbunden med ild i øjnene.

Han stiller krav til læserens egen evne til at skelne mellem fakta og fortællegreb. Men netop derved gør han skoven til mere end en samling arter og processer.

Skoven bliver igen en forunderlig verden fyldt med dramatik, eventyr, skønhed og hemmeligheder.

Præcis som den var i barndommen, hvor manges kærlighed til naturen blev grundlagt i leg og undren. Er et drys af denne barnlige naturglædes stjernestøv over det voksne, oplyste skovsyn det værste, der kan ske? Det mener jeg bestemt ikke.

Peter Wohlleben: Das geheime Leben der Bäume. Ludwig Verlag, 2015. 224 sider.

le@verdensskove.org SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 15

Se, hvad dine penge Hvad gjorde Verdens Skove konkret for at bevare regnskovene i 2015? Det kan du nu læse om i årsberetningen, der ligger på verdensskove.org. Her får du to smagsprøver - om vores arbejde med oprindelige folk, og en ny allieret i kampen for skoven: En drone, der skal hjælpe de lokale med at monitorere skovrydningen.

DRONE REDDER REGNSKOV I BOLIVIA Af André Mildam,

det nødvendige udstyr til at foretage GPS

Den drone, som Verdens Skove har ind-

landekoordinator i Bolivia

målinger, tage billeder og optage film.

købt, vil i løbet af ni måneder formodent-

Verdens Skove har taget en drone i brug i

ligt have indsamlet billedmateriale over

Verdens Skoves projekt ”Eyes in the Sky

Monte Verde territoriet i Bolivia. Ter-

hele Monte Verde territoriet. Materiale,

- Feet on the Ground” blev udviklet for

ritoriet ligger i Bolivas hurtigst afskovede

som ville give meget præcise indtryk af

at skabe et monitoreringssystem, der kan

departement Santa Cruz. Her er der

hvad der foregår, og hvem der gør hvad.

implementeres sammen med de folk, der

fjernet ca. 2 millioner ha skov mellem år

Men det vil stadigvæk ikke effektivt kunne

lever i eller omkring skovområder.

2000-2013. Der er intet, der tyder på, at

erstatte den konkrete konfrontation af en

Kriterierne for systemet er, at det skal

afskovningen falder og Monte Verde ter-

autoritet.

være teknisk tilgængeligt og så simpelt

ritoriet ligger netop der, hvor landbugs-

Det er derfor meningen, at dronen i første

som muligt, det skal være integreret i de

grænsen er nået til - og dermed der, hvor

omgang skal sættes ind der, hvor der på

lokale organisationer og det skal være

afskovning kunne foregå. Fordi territoriet

satellitbilleder er identificeret ændringer

økonomisk holdbart. Til gengæld skal det

er meget stort, ville en fast monitorering

i skovdækket, og der, hvor det ikke er

skaffe den nødvendige information om

af områdets grænser kræve betydeligt

muligt for områdets kontrol- og konfiske-

skovdækket i et givet område.

mandskab, ligesom der er områder, som

ringskomité at komme frem. Hvis der så

I arbejdet med dette system er droner det

er meget svært tilgængelige.

identificeres afskovning, opsøger komi-

nyeste redskab, som Verdens Skove har

En drone kan komplementere satellit-

teen stedet og tager sig af paragrafferne,

taget i brug. Droner er efterhånden blevet

ternes grov-pixellerede billeder med

således at territoriet ikke langsomt men

så billige, at de er et økonomisk tilgæn-

optagelser af meget høj kvalitet. Det giver

sikkert overtages af bosættere.

geligt redskab, og de kan forsynes med

mulighed for at identificere de konkrete årsager til afskovning.

16 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

am@verdensskove.org

gik til i 2015

Læs hele årsberetningen: verdensskove.org/om-verdens-skove

VERDEN SKOVE FORSTÆRKER STØTTEN TIL OPRINDELIGE FOLK Af Claus Kjærby, landekoordinator i Panama Verdens Skove arbejder med rettigheder til jord, territorier og naturressourcer i alle vores indsatslande i Latinamerika.

Det gør vi rent strategisk fordi både globale undersøgelser og vores egne erfaringer viser, at afklarede ejerskabsforhold til skove er helt grundlæggende for deres fremtidige eksistens. Hvis skovene oven i købet er oprindelige folks kollektive ejendom og anerkendes som sådan, har man i praksis endnu større sikkerhed for at skovene forvaltes bæredygtigt og bevares. Dette hænger sammen med, at oprindelige skovfolk er meget bevidste om, at deres overlevelse afhænger af skovene.

Men vi gør det også fordi vi har valgt, at al vores udviklingsarbejde skal baseres på menneskerettigheder. Både fordi vi vil bidrage til at menneskerettighederne anerkendes og opretholdes, men også fordi de er et stærkt og effektivt fundament at læne sig op ad, hvis man vil løse tunge problemer og skabe positive forandringer i de samfund, vi arbejder i. FN medlemsstaterne og deres virksomheder har i princippet forpligtiget sig til at følge disse rettigheder og kan stilles for ret, hvis de ikke gør.

I 2015 inviterede Verdens Skove lokale miljøorganisationer og oprindelige folk til et stormøde i Guna Yala territoriet i Panama.

Guna Yala var et af de første områder i Latinamerika, som blev juridisk anerkendt som et oprindeligt folks territorium - allerede i 1927. Det har en speciel status som ”comarca”, hvor guna-folket har retten til at regere sig selv inden for territoriets grænser.

FN´s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 afklarede, at denne ret nu tilkommer alle oprindelige folk i FN´s medlemslande.

I 2015 har vi intensiveret vores støtte til oprindelige folk og hjælper dem med at få grundlaget i orden til deres territoriale regeringsførsel. Det indebærer støtte i at afgrænse og titulere deres politiske territorier, organisationsudvikle i deres traditionelle regeringsstrukturer, udvikle territoriale forvaltningsplaner og opbygge alliancer imellem forskellige folks autoriteter. Derved bliver de styrket i selv at kunne modstå de udviklinger, som indebærer en trussel for deres regnskove.

Udviklings- og miljøarbejde baseret på de oprindelige folks kollektive menneskerettigheder er en politisk kompliceret affære.

Vi har derfor i løbet af året gennemført analyser af både vores partneres, vores egen institutions og vores personales risiko som følge af denne tilgang i Latinamerika.

Konklusionen har i alle tilfælde været, at vi står fast ved vores partnere i deres ønske om at få deres rettigheder anerkendt. ck@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 17

Verdens Skove får nyt formandskab og ny bestyrelse

Verdens Skoves bestyrelse 2016/17. Fra venstre mod højre: Gry Bossen, Stefan Steen Jensen, Kristine Engmann Jensen, Ivar HavsteenMikkelsen, Stine Nüchel Tuxen, Aske Halling, Louise Skotte Møller, Andreas Petersen, Suzanne Ryding Rosenkilde, Lykke Valentin Kristiansen (næstformand), Olaf Westermann og Anders Morten Christoffersen (formand).

Den 30. april valgte Verdens Skoves generalforsamling en ny bestyrelse, og denne gang blev også formandsskabet skiftet ud.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

Som ny formand valgte generalforsamlin-

vil vi gerne fortsætte indsatsen for at sikre

gen tidligere næstformand Anders Morten

et stærkt frivilligmiljø, en sund økonomi

Christoffersen, der stillede op uden mod-

med en god spredning af indtægtskilder,

kandidat. Anders Morten Christoffersen

og et godt samarbejde mellem bestyrelsen

er uddannet cand.scient.pol, har været

og sekretariatet,” udtaler Anders Morten

medlem af Verdens Skove i over 10 år og

Christoffersen om det nye formandskabs

arbejder til dagligt som nordisk projektle-

planer for det kommende år.

Forårets generalforsamling i Verden Skove

der hos Codan Forsikring.

Den øvrige nye bestyrelse består af Olaf

blev afholdt i Trente Mølle Naturskole

Næstformandsposten gik til Lykke Va-

Westermann, Suzanne Ryding Rosenkilde,

på Fyn. Her valgte 40 stemmeberetti-

lentin Kristiansen, der har været bestyrel-

Stine Nüchel Tuxen, Gry Bossen og Kri-

gede deltagere en ny bestyrelse, der skal

sesmedlem og lokal frivilligkoordinator

stine Engemann Jensen som bestyrelses-

varetage den politiske ledelse af organisa-

i Aarhus, og som ligeledes stillede op

medlemmer, og Ivar Havsteen-Mikkelsen,

tionen frem til foråret 2017.

uden modkandidat. Lykke Valentin har

Stefan Steen Jensen, Louise Maria Skotte

I alt syv tidligere bestyrelsesmedlemmer

baggrund som b.sc i miljøplanlægning og

Møller, Andreas Petersen og Aske Halling

og -suppleanter fortsatte i den nye besty-

cand.mag i Internationale Studier, og ar-

som suppleanter.

relse, der ligeledes inkluderede fem nye

bejder til dagligt som projektmedarbejder

Du kan læse mere om de nye bestyrelses-

ansigter. Suzanne Ryding Rosenkilde trak

hos udviklingsorganisationen DIB.

medlemmer og finde kontaktoplysninger

sig som formand efter tre år på posten,

”Vi vil gerne videreføre de gode takter for

på verdensskove.org.

men fortsætter som almindeligt bestyrel-

Verdens Skove, som er skabt i det forgangne

sesmedlem.

år sammen med alle i foreningen. Især

18 · SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016

le@verdensskove.org

Tak! Støtten fra medlemmer og donorer er vigtigere for Verdens Skove end nogensinde før, da regeringen under sidste års finanslov har skåret drastisk i støtten til udviklings­organisationerne.

Heldigvis har vi oplevet i året, der er gået siden, at mange medlemmer har hævet deres personlige støtte og købt regnskovscertifikater i vores webshop.

Desuden har vi oplevet en massiv stigning af nye medlemmer, så vi nu repræsenterer endnu flere danskere.

Det vil vi gerne sige en stor tak for til alle jer, der støtter os – uden jer kunne vi slet og ret ikke gøre vores arbejde for en verden med en rig skovnatur!

SKOV & FOLK NR. 2 JULI 2016 · 19

Støt regnskoven med din elregning At bruge strøm er surt, men svært at komme uden om – og det er elregninger også. Men med Elskov kan du sørge for, at strømmen kommer fra bæredygtige kilder, og du støtter regnskoven hver gang du betaler elregningen. For hver kilowatt-time du bruger, donerer du 1.5 øre til bæredygtig skovbrug i Honduras.

Giv regnskoven lidt kærlighed – skift til Elskov på www.elskoven.dk