Skov & Folk 4 2016

SKOV&FOLK M

E

D

L

E

M

S

B

L

A

D

F

O

R

V

E

R

D

E

N

S

S

K

O

V

E

·

3

3

.

Å

R

G

A

N

G

·

4

/

2

0 1

Tema: En ny tidsalder?

Velkommen til den nye jord Vi lever i menneskets tidsalder – det kræver nye idéer

Masseudryddelse Kan vi stoppe vores egne naturødelæggelser?

Klimakampen fortsætter Hvad sker der efter Parisaftalen – og præsidentvalget?

Mere bæredygtig skov

Grønne julegaver

Ikke al menneskelig aktivitet er dårligt nyt for skovene

Giv bæredygtige julegaver, der støtter regnskoven

6

FORSIDEFOTO Shutterstock REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Anne Liv Eberlein (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Siri Bang TRYK KLS PurePrint A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ’flyttekort’ HOVEDKONTOR Klostergade 34, 8000 Århus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Vestergade 12, 1456 København K

Foto: Wikimedia Commons Den gyldne frø er en af mange arter, der er på kanten til udryddelse på grund af menneskelig aktivitet. Læs mere på side 12.

Klimakampen fortsætter .................................................................. 4

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

Mere skov forvaltes bæredygtigt ...................................................... 6

BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32

Naturens sjætte store krise .............................................................. 12

Velkommen til den nye jord ............................................................. 8 Naturperle: Vorsø de ”skadelige” dyrs ø ........................................... 14 Julegaver der redder skov ................................................................. 18

OPLAG 2.700. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043 Skov & Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

Statsministeren, af Carsten Graabæk

2 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

www.statsministeren.net

Den afgørende generation Af Anders Morten Christoffersen, formand

klimaforandringer udgør en enorm trussel

udviklinger i Danmark og i udlandet føle,

i Verdens Skove

ikke blot for mange økosystemer, men

at det giver anledning til pessimisme. Men

også for de milliarder af mennesker, der

løfter man blikket lidt, er der også masser

”Vi er den første generation, der kan mærke

lever i særligt klimaudsatte områder – og

af grund til håb for menneskets forvalt-

klimaforandringerne, og vi er den sidste,

indirekte for alle andre, i form af øgede

ning af planeten. Sidste år blev verdens

der kan gøre noget ved dem,” har blandt

ressourcekonflikter, flygtningestrømme og

ledere eksempelvis enige om både 17 nye,

andet Barack Obama sagt.

ustabilitet. Skovene er særligt tæt for-

ambitiøse Verdensmål for bæredygtig

bundne med begge disse menneskeskabte

udvikling, og det lykkedes endelig at få

På mange måder lever vi i en ny tidsalder

kriser, da de både danner levested for

vedtaget en ny global klimaaftale i Paris,

– et historisk vindue, hvor vi mennesker,

en stor del af Jordens arter, og desuden

der netop er trådt i kraft. Selvom klima-

der er i live i dag, har fået en afgørende

er vigtige for klimaet, da de optager og

aftalen kunne have været endnu mere

rolle i en række problemstillinger af svim-

binder CO2, holder på vandreserver med

ambitiøs og inkluderende, rykker det ikke

lende dimensioner. Menneskelig aktivitet

mere. Netop i regnskovene ser vi, hvor-

ved at disse aftaler har skabt et globalt

er ikke bare ved at forandre Jordens klima,

dan vi mennesker hvert år rydder store

momentum for internationalt samarbejde

men har også transformeret mellem en

områder til andre formål. Men i dag er vi

– med eller uden USA. Det stod klart

tredjedel og halvdelen af planetens over-

som art ikke bare blevet magtfulde nok

på det nyligt overståede klimatopmøde i

flade. Jordens befolkning er fordoblet over

til at påvirke vores planet og de arter, vi

Marrakesh, hvor Verdens Skove igen i år

de sidste 40 år og vil muligvis blive fordoblet

deler det med. I dag ved vi, at vi gør det.

havde sendt et stærkt hold afsted. Ser man

igen over de næste 40 år. Det betyder en

Forskerne har efterhånden en omfattende

på skovene, er flere skove end nogensinde

stadigt voksende omlægning af natur til infra-

forståelse af, hvordan vi påvirker planeten.

før kommet under bæredygtig forvaltning,

struktur, landbrug og anden produktion.

De ved, at der er begrænset tid til at holde

hvor plante- og dyrelivet sikres samtidigt

Primært af denne grund er biodiversiteten

vores påvirkning af biosfæren og klimaet

med nye livsgrundlag for lokale skovejere.

mange steder i stor tilbagegang. Arter for-

på et niveau, der kan håndteres. Og dette

Disse og flere andre udviklinger kan du læse

svinder med så stor fart, at nogle eksperter

medfører et historisk ansvar. Som Wins-

mere om dette Skov & Folk, hvor vi gerne

kalder det for den sjette masseudryddelse i

ton Churchill udtrykte det: ”The price of

vil stille skarpt på nogle af de måder, vi – på

klodens historie, på linje med eksempelvis

greatness is responsibility.” Vi sidder nu på

godt og ondt – lever i menneskets tidsalder.

følgerne af det meteornedslag, vi mener

godt og ondt ved styrepinden. Mange vil

gjorde en ende på dinosaurerne. Globale

måske særligt i lyset af de seneste politiske

andersmorten@gmail.com

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 3

Klimakampen fortsætter Klimaforandringerne er blevet kaldt vor tids største udfordring. De er skabt af os – og de kan og skal bremses af os. I november trådte den store internationale klimaaftale i kraft, som blev vedtaget i Paris sidste år, og som nu skal implementeres. Samtidigt har det amerikanske præsidentvalg skabt stor usikkerhed om den internationale klimapolitiks fremtid. Så hvad sker der nu? Her en opdatering fra et nyt og afgørende afsnit i den internationale klimakamp.

ling er blevet big business på verdensplan,

stoflagring i skove og landområder, opnås

så selvom USA vil stoppe op, så står mange

der en omkostningseffektiv klimaindsats.

Efter to ugers klimakonference i Mar-

i kø for at få del af den grønne omstillings-

Indsatser på skov er dog forbundet med

rakesh, Marokko, er forhandlingerne nu

kage,” siger hun.

måleusikkerhed og er kun permanente, så

Af Jonas Schmidt Hansen

slut. FN’s klimakonference COP22 fulgte

længe skoven står.

op på Parisaftalen, der blev indgået sidste

Hun henviser desuden til, at USA reelt

år og som trådte i kraft den 4. november.

tidligst kan trække sig ud af klimaaftalen

”Det er vigtigt, at den reduktion i CO2-

Verdens lande tog på mødet konstruktivt

om tre år. Samtidigt lægges der et stort

udslippet, der sker igennem skovbevarelse,

fat i opfølgningen på Parisaftalen. Dermed

pres på USA, både udefra, men også fra

ikke kan handles som eksempelvis CO2-kvo-

blev der sendt et vigtigt signal om, at verden

den nuværende amerikanske regering selv.

ter, så de giver ret til fortsatte udledninger

stadig står ved aftalen på trods af, at USA

“Der kan indføres vise såkaldte checks and

fra brug af fossile brændsler,” siger Jakob

står til at få en præsident, der har truet med

balances, der gør, at det ikke bliver så let at

Kronik. ”Vi er nødt til både at reducere

at trække USA ud af klimaaftalen.

rive det hele ned igen,” forklarer Gry Bos-

vores samlede udledninger og gøre en ind-

sen. USA kan dog eksempelvis undlade at

sats for at holde skovene stående og økosy-

”Verdens lande har sendt et signal om, at

implementere de CO2-nedskæringer, der

stemer intakte. Der findes 300 millioner

man arbejder på at løse klimaproblemerne,

er blevet lovet. Hvis USA’s næste regering

oprindelige folk på globalt plan, og langt de

uanset hvem der er ved magten i det Hvide

begynder at modarbejde klimaaftalen og

fleste af dem lever i harmoni med skovene.

Hus. Det er selvfølgelig nødvendigt, hvis vi

klimaindsatsen, er der desuden meget,

At styrke deres rettigheder er den bedste

skal undgå, at Jorden overophedes yderligere

der tyder på, at civilsamfundet vil arbejde

måde bevare skoven på,” forklarer han.

på grund af menneskelig karbonudledning.

endnu stærkere for klimahandling, mener

De næste par år er afgørende for, at vi kan

Gry Bossen.

nå de mål, der blev sat i Paris,” udtaler

Danmark og EU bør vågne op Danmark spillede ikke nogen særligt syn-

Jakob Kronik, international chef i Verdens

“På COP22 i Marrakesh var der en klar

lig rolle på årets klimatopmøde. Den dan-

Skove. Gry Bossen har også deltaget i

stemning i civilsamfundsgrupperne af, at

ske minister tog hjem efter kun halvanden

COP22 for Verdens Skove og er netop

selvom eller ligefrem fordi Donald Trump

dag på konferencen for at følge de danske

vendt hjem fra Marrakesh. Hun er enig i,

kommer til magten, så giver man den en

PSO-forhandlinger, og hans tale på konfe-

at en kommende præsident Trump næppe

ekstra skalle og kæmper indædt for at få

rencen var uden strategisk indhold, mener

alene vil kunne stoppe det internationale

klimaaftalen til at lykkes,” fortæller hun.

Jakob Kronik.

klimamomentum, der er opstået.

Skovbevarelse er vigtigt, men må ikke

”Danmark bør spille en langt mere aktiv

”Selvom USA har stor international indfly-

erstatte andre tiltag.

og fremsynet rolle på klimaområdet, og

delse, så er det alligevel stort set umuligt at

bør samtidigt gøre sit til, at de øvrige EU lande opper sig på området. For lige nu er

nu konkurrerer Indien og Kina om at være

Skovbevarelse er en vigtig del af Parisaftalen.

størst på grøn energi. Og den grønne omstil-

Ved at stoppe skovrydning og øge kul-

kan regne med USA på klimaområdet.

ignorere fordelene ved grøn omstilling. Lige

4 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

der desværre meget, der tyder på, at vi ikke

FOTO: Shutterstock

Da EU både har en hvis politisk tyngde og samtidigt er blandt de største udledere, bør unionen påtage sig en førende rolle,” opfordrer han.

Mere fokus på oprindelige folk Der var over 200 oprindelige folk til stede på klimatopmødet, og mange af dem bliver direkte berørt af klimaforandringerne.

Samtidigt bor flere af de oprindelige folk, Verdens Skove arbejder med, i de tropiske skove, der er med til at stabilisere klimaet.

Derfor er det vigtigt, at deres rettigheder til deres territorier sikres, da disse folk ofte er de bedste til at forvalte deres områder bæredygtigt. Det er de ikke mindst, da de ofte tænker i generationer frem for en hurtig profit. ”Klimaplanerne skal inddrage de oprindelige folk, både så man overholder deres rettigheder og fordi de er med til at løse problemerne gennem deres tilgang til naturen. Derfor bør Danmark og FN sørge for, at man ikke overtræder deres rettigheder og glemmer dem,” siger Jakob Kronik.

På COP22 blev det blandt andet besluttet, at regelsættet for Parisaftalen skal være forhandlet færdigt i 2018.

jsh@verdensskove.org

Skove optager store mængder CO2 og er derfor afgørende for den fortsatte klimakamp.

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 5

Mere skov forvaltes bæredygtigt Skovene er stadig under massivt pres fra skovrydning, men ikke al menneskelig aktivitet er dårligt nyt for skovene. En stor FN rapport viser, at mere skov end nogensinde før er kommet under bæredygtig skovforvaltning.

Og det kan faktisk gøre en stor forskel.

beplantninger og urørte skove over en

gige af skoven og dens ressourcer, nedbør

kam. For kvaliteten af skoven medregnes

og klimastabiliserende effekt, både lokalt

Verdens befolkning bliver ved med at

ikke. For eksempel ses palmeolieplantager

og globalt. Derfor har mange menne-

vokse, og skovene bliver ryddet, ikke

og plantede nåleskove, hvor træerne står

sker langvarig glæde af, at skovene bliver

mindst for at gøre plads til mere landbrug

i snorlige rækker, som skovdække på lige

stående og ikke bliver fældet for en hurtig

og ressourcer. Men i dag foregår afskov-

fod med tæt, tropisk regnskov. Plantage-

profit. En vigtig del af bæredygtighed i

ningen kun halvt så hurtigt som for 25 år

skove og palmeolieplantager lagrer også

skovene er også, at der hele tiden kom-

sider. Det sker især fordi meget mere skov

CO2, men slet ikke i samme målestok som

mer bedre måder at måle og kontrollere

er kommet under bæredygtig skovforvalt-

naturlige tropiske skove. Desuden er plan-

afskovningen, så man ved hvor og hvor

ning og mere skov er blevet fredet. Det er

tager ofte sprøjtet til med pesticider, der

meget skoven ryddes, så man kan gøre en

konklusionen i rapporten ”Global Forest

ødelægger levegrundlaget for mange dyr.

indsats de rigtige steder. Satellitmålinger

Resources Assessment 2015”, udarbejdet af

Man kan faktisk hjælpe skoven med en

kan for eksempel vise, hvor der foregår

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation,

motorsav. Det lyder måske underligt, men

ulovlig skovhugst. En anden grund til, at

FAO. Dog er der ikke bred enighed om,

flere steder er bæredygtig skovbrug og

der er kommet mere bæredygtig skovfor-

hvordan skov egentlig bør defineres, og

skovforvaltning med til at bevare sko-

valtning er ifølge André Mildam, at man

derfor er der også uenighed om, hvorvidt

vene. Ikke mindst, hvis skovforvaltningen

flere steder har adresseret dem, der har

skovene ryddes langsommere. Samtidigt

bruges i bufferzoner omkring de fredede,

været med til at ødelægge skovene.

påpeger rapporten, at det stadig går hårdt

urørte områder. Her handler det om at

ud over de tropiske skove, der er de mest

skabe en balance mellem menneskers so-

”Det er ikke kun vigtigt at samarbejde

biologisk mangfoldige, og flere lande ser

ciale og økonomiske behov og skoven og

med dem, der beskytter skoven. Man kan gå

gennem fingrene med eller ligefrem tilskyn-

arternes levegrundlag. Det betyder også,

ind og se på, hvem der ødelægger skoven og

der skovrydning for kortsigtet profit. Det er

at man i visse områder godt kan fælde træer,

hvorfor. Man kan nogle gange nå langt ved

dog meget positivt, at mere og mere skov

men ikke flere end skoven kan regenerere.

at være pragmatisk og samarbejde med dem

forvaltes bæredygtigt, fortæller André Mil-

Ifølge André Mildam er det afgørende, at

om at gøre tingene mere bæredygtigt, frem

dam, landekoordinator for Verdens Skove.

man forankrer den bæredygtige skovforvalt-

for kun at kritisere dem,” oplyser han.

Af Jonas Schmidt Hansen

ning lokalt.

Et positivt fremskridt er, at flere og flere

”Selvom vi har skåret dybt i den gren, vi selv sidder på, så er det mange steder lykke-

”Det er især et vigtigt redskab i områder,

træproducenter bliver FSC-certificerede.

des at komme igennem med budskabet om,

hvor fattige mennesker kan få en indkomst

Det vil sige, at producenterne af skov-

at man godt kan forvalte skovene bæredyg-

fra bæredygtig skovbrug i stedet for at rydde

produkterne er godkendte og arbejder

tigt. Der er kommet en øget bevidsthed om,

skoven til andre formål. Samtidigt er det

med bæredygtige metoder der sikrer

at der skal gøres noget. Samtidig er det gået

med til at sikre, at de mennesker, der lever

skovene langsigtet. Der er kommet større

op for mange, at de kan leve af og tjene

i og af skoven, er med til at bevare den og

efterspørgsel på bæredygtigt træ både fra

penge på bæredygtig skovforvaltning,”

beskytte den mod andre indtrængende,”

myndigheder og forbrugere, og det giver

siger han.

forklarer han.

en økonomisk grund til at blive certifice-

Regnskovene og de omkringliggende om-

ret og bevare skovene langsigtet.

Dog mener han, at det er et problem,

råder er hjem for millioner af mennesker,

at FAOs rapport skærer menneskeskabte

der for de flestes vedkommende er afhæn-

6 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

jsh@verdensskove.org

FOTO: Mike Kollöfel

Hvad er bæredygtig skovforvaltning?

Verdens Skove mener, at certificeringsordningen FSC har det bedste bud på, hvordan skove kan bruges på en bæredygtig måde. I FSC-skove gælder disse miljøkrav: Ved FSC-certificeret skovbrug, vælges træerne nøje, så der aldrig høstes mere, end skoven kan regenerere.

• Der fældes ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

• Truede arter og udsatte områder beskyttes mod fældning.

• Der fastsættes et antal træer per hektar, der aldrig må fældes – eller fjernes når de er døde. Dette skaber bedre vilkår for dyre- og planteliv.

• Desuden tages der i produktionen hensyn til arbejdernes vilkår og oprindelige folks rettigheder.

• FSC-skovdrift foregår på markedsvilkår og er afhængigt af efterspørgsel, så skovforvalterne har et incitament til at drive skovene bæredygtigt.

Velkommen til den nye Jord Nogle geologer mener, at vi er i trådt ind i en ny geologisk periode: Menne­skets tidsalder. Hvad betyder det for vores opfattelse af naturen og af os selv? De spørgsmål kan naturvidenskaben ikke give svar på, og derfor har en gruppe yngre intellektuelle startet tidsskriftet Ny Jord, der kobler natur­historie med kulturhistorie for at give os nye idéer til at begribe den nye Jord.

Af Nikolai Lang, kommunikationschef

om den antropocæne epoke går som en step-

Vi spørger Jeppe Carstensen, om det

i Verdens Skove.

pebrand gennem en hel vifte af akademiske,

overhovedet giver mening at bruge begre-

politiske og kunstneriske miljøer.”

ber som vild natur, oprindelig natur eller

Nobelpristageren i kemi Paul Crutzen har

ur-natur, når al natur i dag er påvirket af

foreslået, at vi er gået ind i den antropo-

Jeppe Carstensen er selv human-økolog

cæne epoke: Den geologiske periode, som

og litteraturhistoriker. En humanøkolog

vi lever i, som er formet af os mennesk er

forsker i samspillet mellem mennesker og

”På sin vis nej. Det er i hvert fald det,

gennem klimaforandringer, forurening og

dets miljø og i opslagsværker kædes feltet

mange internationale forskere siger, når de

rovdrift på andre arter og ressourcer.

sammen med miljøsociologi, antropologi

taler om klimaforandringernes indflydelse

Ordet antropocæn har græske rødder:

og økologi. Jeppe Carstensen er omkring

på vores omgivelser. Studier viser jo, at vi

anthropo-(græsk: ἄνθρωπος)betyder

de tredive og venter tvillingepiger. Ud

kan finde spor af menneskeskabte klimafor-

’menneskelig’ og -cæn betyder ’ny’.

over at være med til at drive Ny Jord ar-

andringer alle steder på Jorden,” fortæller

Selvom det endnu ikke er formelt ac-

bejder Jappe Carstensen også som journa-

Jeppe Carstensen.

cepteret af den geologiske forskning, så

list. Han taler hurtigt men eftertænksomt,

er der meget, der tyder på at det snart

da han forklarer visionen for Ny Jord:

vil stå i lærebøger, at vi i dag lever i den

mennesket?

Han forstår særligt ikke den fundamentalistiske dyrkelse af begrebet urskov. Her

antropocæne epoke og ikke længere i den

”Ny Jord er et tidsskrift, der gerne vil be-

henviser han især til Phillippe Descolas

holocæne, som startede ved sidste istids

skæftige sig med naturen på tværs af kunst-

”Hinsides natur og kultur,” som i hans

afslutning. Den menneskeskabte natur

neriske, videnskabelige og forskellige andre

øjne er et helt afgørende værk. Jeppe

rejser spørgsmål, som tiltrækker mange

intellektuelle discipliner. Vi kunne se, at der

Carstensen mener, at Descola her påviser,

andre end naturvidenskabelige forskere.

manglede en publikation, som arbejdede

at den dualistiske skelnen mellem natur

En dansk gruppe bestående idéhistori-

særskilt med dette vidensfelt, der bliver mere

og kultur er en idéhistorisk anomali. En

kere, litterater, humanøkologer og andre

og mere aktuelt. Ny Jord kobler naturhisto-

særskilt vestlig opfindelse med rødder i

ikke-biologer har startet tidsskiftet Ny

rien med kulturhistorien på måder, der skal

europæisk og kristen idéhistorie. Men som

Jord. Biologer lader dog til at være meget

virke tankevækkende og inspirerende.”

forvaltningsmåde giver urørt skovnatur

velkomne som bidragydere.

ikke desto mindre god mening, mener At læse Ny Jord er ligesom at gå opda-

Jeppe Carstensen:

Skov & Folk inviterede medredaktør

gelse i et rodet og hyggeligt bibliotek.

Jeppe Carstensen forbi Verdens Skove

Idéhistoriske analyser af Darwin blander

”Jeg kan godt se værdien i at have en friere

sekretariatet til en kop kaffe og en samtale

sig med tegninger af Carl Christian Tofte,

forvaltning af vores omgivelser, hvor vi for

om tankerne bag Ny Jord.

en tekst om skabelsen af Frans af Assisi

eksempel lader plantageskove eller mere eller

Jeppe Carstensen forklarer:

og en tekst af den radikale antropolog

mindre selvsåede skove stå urørt for at skabe

Phillippe Descolas, der spørger ”Hvem

plads til særlige former for liv. Og jeg kan

”Den antropocæne epoke er ikke bare en

ejer naturen?”. Tidsskriftet indeholder

sagtens forstå det forvaltningspolitiske nød-

geologisk hypotese, men også et politisk og

også bidrag fra i naturkredse kendte navne

vendighed i at bruge fortællingen om vild

moralsk begreb, der vender op og ned på Vest-

som Rasmus Ejrnæs, Jesper Hoffmeyer og

natur til at kæmpe for en række livsformers

ens dominerende natursyn. Værdidebatten

Morten DD Hansen.

overlevelse og trivsel,” anerkender han.

8 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

For Carstensen er det vigtigt, at vi er i stand til at snakke om livsformers udvikling over tid og forskellige grader af oprindelighed. Vi skifter emne og taler om de generationer, der er i live lige nu og som fra et biodiversitetssynspunkt kan ses som de måske vigtigste generationer nogensinde, fordi det er os, der skal stoppe klimaforandringerne og forhindre den sjette masseuddøen af arter. Hvordan vil forestillingen om en antropocæn tidsalder påvirke de unge generationers natursyn? ”Jeg tror helt sikkert, at nye generationer af unge vil vokse op med et mere nuanceret natursyn, som antropocæn-tænkningen kan være med til at bidrage til,” svarer Carstensen. Her er det for Carstensen især vigtigt at det få det historiske perspektiv med – noget, han håber at kunne bidrage til med Ny Jord: ”Noget der er vigtigt for os som tidsskrift, er ikke at forstå samtiden som et øjebliksbillede af i dag, men at trække tråde bagud til nogle af de aktuelle begivenheders og diskussioners oprindelse. Nogle af de overvejelser, som vi gør os i dag, har en interessant historie, som ofte kan vende op og ned på vores forståelse af naturen i dag.”

Ny Jord kan bestilles på nettet eller erhverves i bl.a. Politikens Boghal.

Alexander Tovborg, Sacra Conversazione (By the Tree of Knowledge) (2012). Akryl og håndlavet papir på lærred.

Den unge danske billedkunstner Alexander Tovborg indgår som bidrag til første nummer af Ny Jord.

nl@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 9

Naturens sjette store krise:

Homo

sapiens Anmeldelse: En af verdens førende videnskabsjournalister, Elizabeth Kolberts, har skrevet en prisvindende bog, der mere spændende end nogen thriller rapporterer om den menneskelige tidsalders konsekvenser for biodiversiteten på Jorden. Det er både en historie om menneskets succes som art og om evolutionen fortalt gennem masseudryddelse: Det pludselige og massive tab af arter, som har ramt planeten fem gange før med 100-200 millioner års mellemrum.

Af Nikolai Lang, kommunikationschef

Som navnet antyder, er den gyldne frø

højere. Hvad sker der? Den amerikanske

i Verdens Skove

meget gul, sort plettet og ekstremt giftig,

videnskabsjournalist Elizabeth Kolbert

hvilket har sørget for, at den har haft fred

sætter sig for at opklare mysteriet i sin

Frøer, tudser, salamandere og det, der

til at lægge sin æg så lystigt, at floderne

afsindigt interessante og meget velskrevne

ligner, har været på Jorden i 250 millio-

ved dens levested blev kaldt ”De Tusinde

bog ”The Sixth Extinction: An Unnatural

ner år - meget længere end vi pattedyr,

Frøers Strøm”. Men så i starten af det

History”, som vandt den store amerikan-

længere end fuglene, ja længere end selv

21. århundrede begyndte den gyldne frø

ske Pulitzerpris for bedste dokumentariske

dinosaurerne, som først begyndte deres

at dø i hobetal. Forskere fandt dem lig-

bog. Hun starter sin opklaring ved at give

epoke kort efter paddernes opståen - for

gende med bugen i vejret i skovbunden.

os en guidet tur gennem historien om

så at uddø for 65 millioner år siden.

Efterhånden var det slet ikke nogen spor

masseudryddelse som videnskabelig ide.

Padderne udviklede sig på et tidspunkt,

af dem. En akut redningsaktion blev sat i

hvor al landmassen på Jorden var samlet

værk, og i dag overlever arten kun takket

En radikal teori

i superkontinentet Pangæa. Efterhånden

været et redningscenter for frøer i Panama

I dag er ideen om masseudryddelse en

som kontinenterne fordelte sig, tilpassede

og i zoologiske haver.

af de første videnskabelige idéer, et barn

padderne sig betingelserne på de nye kon-

stifter bekendtskab med. Mange småbørn

tinenter. Derfor opstod der mindst 7000

Hvorfor begyndte den gyldne frø pludse-

vil oven i købet kunne nævne mange af

kendte arter af padder, og af dem lever

lig at uddø? Arter uddør sjældent set fra et

de uddøde arter: Tyrannosaurus rex og

langt de fleste frøer i dag i de tropiske

menneskeperspektiv. Ligesom ingeniører

så videre. Men for de gamle naturfilosof-

regnskove. Blandt andet i Panama, hvor

taler om baggrundsstøj, arbejder biologer

fer var det slet ikke så indlysende, at arter

den gyldne frø indtil for nyligt har lagt

med ’baggrundsudryddelse’. Her viser

kunne uddø. Det var først kort efter år

sine æg i floderne i tågeskoven på vulka-

beregninger, at én paddeart burde uddø

1800 at den franske naturhistoriker Ge-

nen El Valles skrænter - ikke langt fra hvor

en gang hvert årtusinde. Men nu er raten

orges Cuvier kom på den ide, at knogler,

Verdens Skove arbejder.

pludselig så meget som 45.000 gange

der lignede - men som ikke var fra - den nulevende elefant, måtte stamme fra et nu uddødt dyr: Mammutten. Opdagelsen gjorde Georges Cuvier til en sensation i sin samtid. I dag er han mindre kendt end især Darwin, hvilket primært skyldtes, at han tog grundlæggende fejl i sine øvrige teorier. Darwin selv fik ideen om sammenhængen mellem evolutionen og den bedst egnedes overlevelse. Men heller ikke han opdagede idéen om masseudryddelse, fordi han i tråd med sin tids forestillinger om geologi mente, at forandring kun kunne ske meget langsomt.

10 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

FOTOS: Wikimedia

Det var først i 1970erne at et helt nyt syn på masseudryddelse brød igennem.

Det startede med at geologen Walter Alvarez undrede sig. I sine undersøgelser af sekvenser af fossiler fra de små havdyr foraminifera noterede han sig, at lagene af fossiler blev afbrudt så hurtigt i de limsten, han undersøgte, at de ikke kunne være uddøde gradvist. Noget andet måtte være sket. Ved at analysere jordprøver fra hele kloden, fandt Alvarez ud af, at de lag, hvor foraminifera pludselig forsvandt, var fyldt med enorme mængder af stoffet iridium, der findes i meteorer.

Alvarez fremsatte derfor en radikal teori, som i dag er bredt accepteret: Dinosaurerne uddøde ganske pludseligt, som følge et stort meteornedslag. Den ide gav en helt ny opfattelse af masseudryddelse. Arter forsvinder ikke gradvist og langsomt, men hurtigt og pludseligt. For en halv milliard år siden indtræffer ”den kambriske revolution”, hvor grundtyperne af de fleste arter opstår på bare 10 millioner år. For så at blive udsat for den første masseudryddelse ikke mange millioner år efter. Siden har biosfæren været udsat for fire tilfælde af masseudryddelse med 100-200 millioners års mellemrum, hvor livet på Jorden har oplevet et pludseligt, massivt tab af arter.

Fossiler giver os viden om tidligere masseudryddelser.

Som disse crinoider – havdyr, der oplevede en stor vækst efter en af de tidligere masseudryddelser for 359 millioner år siden.

Skyldtes alle disse tilfælde så meteornedslag? Nej - for eksempel skyldtes en af dem sandsynligvis, at verden frøs til i gletsjerdannelse som følge af klimaforandrin-

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 11

Gejrfuglen var engang almindelig i hele Nordatlanten, men er i dag uddød på grund menneskers heftige jagt på den i de sidste århundreder.

Eksemplarer af den afrikanske sporefrø blev længe sendt kloden rundt og brugt til graviditetstests. Det medførte, at den gyldne frø (billedet til højre) blev drevet til udryddelsens rand, da en farlig svamp blev spredt via sporefrøen til nye økosystemer.

ger. 250 millioner år senere var årsagen

og som primært er formet af os mennesker

fuglesamler - slog det sidste gejrfuglepar

sandsynligvis opvarmning af atmosfæren,

gennem klimaforandringer, forurening

ihjel i 1844.

fordi der blev lukket store mængder kul-

og rovdrift på andre arter og ressourcer.

stof ud af endnu ukendte grunde.

Hun starter med et grumt eksempel på

Fra fortiden rejser vi til nutiden i anden

hvordan mennesket har udryddet en art

halvdel af bogen, hvor Kolbert tager os

Menneskets tidsalder

i begyndelsen af industrialiseringen: Den

med ud til de nutidige frontlinjer, som

På dette skarpt optegnede bagtæppe af

uddøde gejrfugl, som indtil midten af det

forskerne undersøger i den globale biodi-

spasmer i livets historie byder Elizabeth

nittende århundrede var almindelig i hele

versitetskrise, vi står midt i. Hun er med

Kolbert os velkommen til den antropocæ-

Nordatlanten. Den vejede hele 5 kilo, blev

til at måle, hvordan oceanernes PH-værdi

ne epoke og den sjette masseudryddelse:

cirka 70 cm høj og kunne ikke flyve, da

stiger som følge af afbrændingen af fos-

Den geologiske periode, som vi lever i nu,

den ikke havde naturlige fjender på sine

sile brændsler og studerer sammen med

små øer og klippeskær i Atlanten.

forskerne forsuringens konsekvenser for

Den fede fugl var derfor helt uforbe-

den marine biodiversitet - fra plankton

redt, da sømænd under koloniseringerne

til den truede klovnefisk. Hun er med

begyndte at fange gejrfuglene, æde dem

ude og dykke og se på de afblegede og

og deres æg, flå dem for fjer og bruge

døende koralrev, der i levende tilstand kan

dem som brændsel, indtil de var for-

beskrives som ”havets regnskove”, fordi

svundet alle steder undtagen på den lille

korallerne er værter for et mylder af livs-

utilgængelige klippeø Geirfuglasker ved

former. Men de risikerer at være helt væk

Island. Desværre blev øen ramt af aske fra

allerede i år 2050. Derefter rejser vi ind

et vulkanudbrud og kolonien gik under.

skoven. I Manu nationalparken i Ecuador

De absolut sidste eksemplarer af arten

vokser regnskoven fra floden Altre Madre

fik reddet sig over på øen Eldey. Men da

de Dios op af en udslukt vulkan og bliver

de sidste cirka 50 par blev opdaget her,

efterhånden til tågeskov, som slynger sig

startede et absurd europæisk kapløb om

rundt om Andesbjergene.

at få fat i de sidste udstoppede gejrfugle,

Her møder Kolbert skovøkologen Milas

og tre islandske fiskere - hyret af en dansk

Silaman. Han har påvist, at mange arter

12 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

flytter op af bjerget efterhånden som

Det går ud over mange arter og efterlader kun

ge, så har vi mennesker et ”vanvidsgen”.

klimaet bliver varmere. Træer i regnsko-

få - som for eksempel rotter - som vindere.

Det mener Pääbo har gjort os i stand til

ven er hjem for et astronomisk antal arter,

meget tidligt i meget små både at sejle

og selvom mange måske vil tilpasse sig de

Den gyldne frø, vi tidligere stiftede

ud hvor vi ikke kunne se land, hvilket har

ændrede temperaturforhold, så vil mange

bekendtskab med, uddør sandsynligvis

kostet tusindvis af menneskeliv, indtil man

også uddø efterhånden som deres værter

på grund af en anden frø: Den afrikanske

fx stødte på Påskeøerne. Et ”rent vanvid”,

flytter sig op af bjerget. Kolbert besøger

sporefrø xenopus laevis. Sprøjter man urin

som vi ikke deler med andre dyr, og som

områder i Brasilien, hvor skovene for-

fra en gravid kvinde ind i dens lår, lægger

både gør os i stand til at gøre vidunder-

svinder som habitater for liv og bliver til

den æg kort tid efter. Derfor blev den

lige ting, såsom at opbygge samfund

isolerede øer, hvor biodiversiteten falder

fra 1930´erne og helt frem til 1960´erne

og op­dage universet omkring os - men

10.000 gange hurtigere end i sammen-

udskibet til resten af verden som gravidi-

som også gør os i stand til at gøre meget

hængende skovområder. Arter søger at

tetstest. Desværre tog den en farlig svamp

destruktive ting, som at udrydde arter

flytte sig på grund af de stigende tempera-

med sig, som ikke skader den selv, men

omkring os.

turer, men bl.a. infrastruktur og skovryd-

som er dødelig for andre frøer - herunder

ning spærrer dem inde i små klatter, hvor

den gyldne frø i Panama.

de uddør. Foruden klimaforandringer og

Kolbert slutter sin gribende og utroligt velskrevne bog med at sætte sin lid til,

rovrift på naturens ressourcer er en vigtig

Det vanvittige dyr

at dette vanvidsgen ikke udelukkende vil

global årsag til denne sjette masseudryd-

Udsigterne ser sorte ud, men Kolbert

udslette livet omkring os. Det vil også

delse det, som Kolbert kalder for ”det nye

viser også, at de ikke er håbløse. Som

gøre os i stand til at gøre det utrolige og

Pangæa.” Evolutionens udvikling af biolo-

eksempel på tidligere tiders succes nævner

redde hvad der er tilbage. Hvis du vil være

gisk mangfoldighed sker, fordi arterne har

hun blandt andet forbuddet mod freon og

med i kampen mod den globale biodiver-

levet i isolation fra hinanden og tilpasset

DDT eller redningen af specifikke dyr som

sitetskrise, så er denne bog et godt sted at

sig vidt forskellige økologiske nicher. Men

den amerikanske ørn. Hun slutter med

få mere at vide om hvor og hvordan det er

med menneskets intense trafik til lands, til

det menneskelige dyr og opsøger den fin-

vigtigt at gøre en forskel.

vand og i luften er alle verdensdele blevet

ske evolutionsgenetiker Svante Pääbo, der

bundet sammen i et nyt superkontinent,

arbejder med en dramatisk tese: Til forskel

hvor alle arter konkurrerer mod hinanden.

fra neandertalere og nulevende slægtnin-

nl@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 13

Naturvejleder og tilsynshavende på Vorsø, Jens Gregersen, har boet på Vorsø siden 1983 og har fulgt øens dynamiske udvikling tæt.

Foto: Jonas Schmidt Hansen

Hemmelig naturperle

Vorsø, de ”skadelige” dyrs ø I Horsens Fjord ligger naturreservatet Vorsø, der er dækket af urørt skov. Øens fredede status skyldes en forskers progressive natursyn. Den har tidligere været landets største skarvkoloni og er hjem for en række arter, der har det svært andre steder.

Af Jonas Schmidt Hansen

forfærdet over den systematiske udryd-

om tid, før de kom igen, hvis man lod

delse af adskillige uønskede arter, og gen-

naturen passe sig selv.

Traktoren pløjer ud i vandet mod den fre-

nem sit arbejde var han medvirkende til

Han hopper ind i traktoren igen og kører

dede ø. I førerhuset sidder Jens Greger-

etableringen af flere statslige fredninger.

os op til øens gård. Et hus, en lade og

sen, der er tilsynshavende og naturvejleder

Han testamenterede desuden sin formue

en feltstadion bygget af KU er de eneste

på naturreservatet Vorsø på 62 ha, der lig-

til Københavns Universitet. Legatet skulle

bygninger på øen. Tæt på øens gård ligger

ger i Horsens Fjord. Efter at have kørt de

gå til at købe et ”fristed eller flere til

et åbent område, der tidligere har været

700 meter gennem det lave vand, kommer

fredning af planter og dyr, også de såkaldt

dækket af elmetræer.

vi til øen, og Jens hopper ud af førerhu-

skadelige dyr.” I 1928 købte KU så Vorsø,

set og peger på et gammelt, rustent skilt,

da øens isolerede beliggenhed gjorde den

”Her er det elmesyge, der har slået træerne

hvor der står ”Adgang Strængt Forbudt”.

let at oprette som naturreservat, hvor der

ihjel, ikke skarver,” siger han og henviser

ӯen er et reservat af den gamle type med

ville være færre klager over ”skadelige”

til de træer, der flere steder på øen er

adgangsforbud. Det er jo ikke så meget oppe

dyr og planter.

døde på grund af store mængder skarv-

i tiden at lukke steder af. Men naturreser-

ekskrementer. Han peger mod et egetræ,

vatet er fra dengang, hvor der for alvor var

Naturen kom tilbage

brug for aflukkede områder,” fortæller han.

Jens fortæller, at øens natur dengang

der er ved at vokse op, tæt på en ask.

ikke var noget særligt. ”Da KU købte øen,

”De to konkurrerer. Men den tjørn, der står

Fredningen af øen skyldes naturhistoriker

var der ikke mange træer. Den gamle ejer

ved siden af har ikke en chance, når først

og viceinspektør ved Zoologisk Museum,

havde taget hårdt fat. Det var en hærget

området bliver til skov igen. Egetræet er til

Herluf Winge. Han argumenterede for

ø,” fortæller den entusiastiske rundviser.

gengæld kun kommet her, fordi der er det,

dyrs ret til at leve på egne præmisser og

Men da der tidligere havde været havørne,

der hedder en bondeskov ved siden af,” siger

imod opfattelsen af, at rovdyr og rovfugle,

fiskehejrer og skarv, vurderede man kor-

han og nikker mod skoven på den anden

der spiser ’nyttedyr’, er skadelige. Han var

rekt, at det bare ville være et spørgsmål

side af vejen vi står på.

Foto: Jonas Schmidt Hansen

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 15

Rod på den gode måde

grævlinger, ræve, rådyr og et væld af fugle.

Områdets fiskere beskyldte fuglen for at

”I en bondeskov har man lidt af hvert.

De sidste fem år har et haveørnepar ynglet

være skyld i faldende fiskebestande, men

Tidligere plantede man bøg og eg til tøm-

på øen. Dog er skarverne, der tidligere var

selvom man skød skarverne, forblev fiske-

mer. Man tænkte i ressourcer, for man skulle

en dominerende art på øen, næsten væk.

bestanden lav - sandsynligvis på grund af overfiskeri. Trods fiskernes fortsatte kla-

jo klare sig selv. Man fiskede lidt og gik på

gen kunne skarven senere igen yngle frit.

jagt, selvom man også var landmand,”

”Der er 240 skarvepar tilbage. Det er en

fortæller han. Generelt er skovene på

stor nedgang i forhold til de 5.000 par, der

Vorsø præget af det, nogen vil kalde rod,

var her for 25 år siden. De er nu trukket ud

Der afholdes årligt et begrænset antal

men som mange biologer og naturelskere

mod havet, hvor de er tættere på deres føde.

rundvisninger på øen for særligt interes­

kan lide. Nemlig ureguleret skov med

I dag er de beskyttede, modsat tidligere,

serede, og desuden besøges øen af for-

nedfaldne stammer, der får lov at rådne

hvor fiskerne ikke ville tillade dem at være

skere og, som i dag, af en heldig journalist

op til gavn for de insekter, dyr, planter og

der,” fortæller Jens.

fra Verdens Skove.

svampe, der bidrager til biodiversiteten.

I dag er naturen på øen domineret af vild

I 1940’erne blev øens skarverne skudt i

naturskov, og den er igen blevet hjem for

stor stil på trods af øens fredede status.

16 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

jsh@verdensskove.org

Foto: Jonas Schmidt Hansen

Naturen fjerner hurtigt de fleste spor af menneskelig aktivitet, nĂĽr den overlades til sig selv.

1938

2008

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016¡ 17

Julegave guide

Red regnskoven med dine julegaver Vores forbrug går hårdt ud over skovene på jorden. Løsningen er ikke at lade være med at forbruge men at forbruge bæredygtigt. Verdens Skove sørger for, at du kan holde rigtigt jul og samtidigt gøre noget godt for skovene og for planeten. Vi har noget til store og små, til kvinder og mænd, til de rolige og de vilde, til de grønne fingre, til slikmundene og mange andre.

Tjek årets skovgaver her:

The New Wildernss I Holland går de foran når det gælder om at genskabe vild natur. Denne dokumentarfilm viser fejende flot resultaterne.

The New Wilderness er en hollandsk dokumentarfilm, der viser storslået og vild natur på trods af, at Holland er det tættest befolkede land i Europa. Filmholdet filmede i 600 dage og viser de fire sæsoner med sjældne fugle og 1200 vildheste. Virkelig flot naturinspiration. Filmen har engelske undertekster og varer 94 minutter. Pris: 130 kroner

Nissegave

Miljørigtig tandbørste Blød tandbørste af bambus og biologisk nedbrydeligt nylon. Nu kan du børste tænder uden at forurene planeten med mere plastik Fås både til voksne og til børn og er den ideelle nisse- eller mandelgave til jul.

Pris: 31 kroner

18 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016

Udforsk naturen med spillekort Miniaturerne spillekort er udformet som de gode gamle bilkort, men i stedet for biler dyster man mod andre ved hjælp af de små dyr, som man kender fra haven, skoven eller legepladsen! Når børnene først er færdige med spillet, vil der være en helt anden inspiration til at komme ud og udforske naturen!

Pris: 90 kroner

Gaven til et sødt lille dovendyr Vi har også fået et dovendyr i plys til de mindste fra Natureplanet. Dovendyret er ikonisk for de områder hvor Verdens Skove arbejder. Det meste af tiden hænger det bare i trækronerne. Hvis det endelig bevæger sig, sker det med 250 meter i timen. Så langsomt, at det ville blive overhalet af en skildpadde. Det har meget lange arme som er gengivet på plysdyret, som kan give barnet en ordentlig krammer. Pris: 120 kroner

Nissegave

Jylefryd Smagfuld dadelkonfekt fra Ganefryd, som er vegansk, økologisk, uden tilsat sukker og glutenfri. Fås i fire varianter; kaffe, appelsin, kakao og lakrids. Perfekt til en sulten lille nisse. Pris: 20 kroner

Mandelgave

Magisk plakat til børneværelset

Se godt ud og gør noget godt

Det ligner et fabeldyr, men den findes. En aardvark er en myrebjørn eller et jordsvin, som den også kaldes på dansk. Det er et næsten magisk pattedyr, fordi det er den sidste af sin slags, og alle andre arter, den var i familie med, er uddøde. Den lever også i regnskovene, hvor den især spiser termitter.

Faktisk kan den fortære op til 50.000 termitter på en nat med sin meget lange tunge.

Et dyr, som man skulle tro var fri fantasi.

Plakaten måler 50x75 cm og passer til en standardramme. Pris: 200 kroner

Vi tror det kommer til at gå stærkt med at sælge vores lille oplag af håndtrykte unika t-shirts i økologisk bomuld og med faitrade certificering. Du kan vælge mellem tre forskellige skarpe budskaber.”May the forest be with you”, “Treehugger” og ”Vredens Skove” Det er unika design så vær opmærksom på, at ikke to produkter er ens. De er unisex men lidt små i størrelserne. Overskuddet går til at bevare skovene. Pris: 259 kroner

En moderigtig bille Giv en vildere verden i gave Du kan også give en vildere have i gave med den lille pose frø der skaber en vild eng. Så denne flerårige frøblanding i din have eller et andet sted, hvor du synes at der mangler vildskab. Så blomstre der en vild eng op af blandt andet smalbladet klokke, prikbladet perikon, kællingetand, tjærenellike, skovforglemmigej, merian, dagpragtstjerne, blæresmælde og 25 andre vilde, danske urter og blomster. Frøene er indsamlet og fremavlet i Danmark og blandingen er bedst egnet til sandet jord. August / september er optimalt såtidspunkt. Pris: 90 kroner

Til dem, der er til mindre nuttede dyr, har vi i år også en bille. Certifikatet bærer billen, acrocinus longimanus, også kendt som ”harlekin-billen”. Det er en ordentlig krabat, der typisk bliver omkring 75 mm lang. Den lever i Latinamerikas skove.

Ud over mønsteret ”smykker” den sig også med såkaldte pseudoskorpioner - de to arter har en symbiose. Disse bittesmå insekter slår sig ned på harlekin-billens krop og bruger den som transportmiddel uden at skade den. Den største trussel mod harlekin-billen er ødelæggelse af dens habitat gennem skovrydning. Billen er tegnet af kunstner og modeillustrator Isabella Hemmersbach.

Pris fra: 214 kroner

Årets regnskovscertifikat af Carl Christian Tofte Vi har også nye regnskovscertifikater. Årets nye motiv er den ikoniske hvidhovedede Snowcap Kolibri (Microchera albocoronata) tegnet af Carl Christian Tofte. Den lever i de områder, hvor Verdens Skove arbejder i Nicaragua, blandt andet i det biolgiske reservat Indio Maiz. For 214 kr støtter din donation bevarelsen af 500 kvm regnskov - og du har et smukt design at give i gave.

Pris fra: 214 kroner

SKOV & FOLK NR. NR. 4 DECEMBER 2016· 19

AFSENDER: VERDENS SKOVE, KLOSTERGADE 34, 8000 ÅRHUS C

ID: 46800 SORTERET MAGASINPOST

En eventyrlig julegave, der støtter regnskoven

Det ligner et fabeldyr, men den findes i virkeligheden. Den unge aardvark, eller jordsvinet, som den også kaldes på dansk, er af en meget specialiseret pattedyrart, der ikke har andre nulevende slægtninge. Aardvarken lever i skovene syd for Sahara – primært af termitter, som den fanger med sin lange tunge. En eventyrlig plakat tegnet af Emil Landgreen, der passer særligt godt til børneværelset. Når du køber den, støtter du vores arbejde med at bevare regnskoven. Køb den i webshoppen:

SHOP.VERDENSSKOVE.ORG

20 · SKOV & FOLK NR. 4 DECEMBER 2016