Skov & Folk 1 2014

SKOV&FOLK M

E

D

L

E

M

S

B

L

A

D

F

O

R

V

E

R

D

E

N

S

S

K

O

V

E

·

3

1

.

Å

R

G

A

N

G

·

1

/

2

0 1

4

Tema: Vildskab Vild natur retur Vi skal sætte naturen fri, give slip og bare nyde dens udfoldelse.

Naturperle i Danmark: Draved Skov ”Kører systemet ved egne dynamiske pro­ cesser, er det godt nok for mig til at være urskov.”

Biologien er heller ikke, hvad den har været Biologiens historie har i høj grad handlet om at få kontrol over naturen.

Livet behøver døden Forudsætningen for vild natur er tilstede­ værelsen af død.

Boganmeldelse: Rasmus Ejrnæs, Natur Et lavmælt manifest for et vildt natursyn.

FORSIDEFOTO Draved Skov. Foto: Jon Detlefsen REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Jon Detlefsen (ansv. redaktør) og Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal TRYK CS Grafisk A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“ HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49 info@verdensskove.org · www.verdensskove.org Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00 LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,Studenter og pensionister kr. 300,Institutioner kr. 370,Abonnement kr. 195,Indbetales på giro 89 80 41 32

Foto: Carsten Krog Pedersen ”Biologiens historie har i høj grad handlet om at få kontrol over naturen. Biologisk viden blev anvendt til praktiske formål i medicin og landbrug, men naturbevaring var ikke en del af biologien.” Sarah Green, Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet. Læs mere på side 10-11.

Indhold Vild natur retur ................................................................................. 4 Naturperler: Draved Skov .................................................................. 6 Kaffe ................................................................................................ 9

OPLAG 2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

Biologien er heller ikke, hvad den har været ...................................... 10

ISSN 1396-2043

Livet behøver døden ......................................................................... 12

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

Nature Tours .................................................................................... 14 Boganmeldelse, Rasmus Ejrnæs ....................................................... 16 Generalforsamling ............................................................................ 18 Brug naturen: Brændenælder ............................................................ 19

Statsministeren, af Carsten Graabæk

2 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

www.statsministeren.net

Mere vildskab, tak!

Rewilding og vild dansk natur er vigtigt

overalt, skal vendes til mangfoldighed.

at man kan se vild natur og spændende ar­

for Verdens Skove, fordi vild natur frem­

Det ville ikke bare være godt for naturen

ter. Det er i den vilde natur, man mærker,

mer den biologiske mangfoldighed.

men også for os mennesker: Den danske

at man lever, fordi det netop er i den vilde

Vi bør genoprette skov- og naturområ­

natur er røvsyg; det må godt være lidt

natur, at skoven og arterne trives.

der, der har været ødelagt i århundreder

”farligt” at bevæge sig ud i skoven – man

Suzanne R. Nielsen

og ikke bare acceptere den nuværende

bør kunne møde det uventede.

Formand, Verdens Skove

tilstand. Den biologiske ensretning, vi ser

Det bør ikke kun være på en udlandsrejse,

sn@verdensskove.org

Tema:

VILDSKAB Temaet i dette nummer af Skov & Folk er vildskab. Noget, vi i Verdens Skove mener, i høj grad mangler i den danske natur. Men hvad er vildskab, og hvornår er naturen vild? ”Det er, når det ikke er en kulturel påvirkning men naturens egne processer, der er styrende,” siger professor Jens-Christi­ an Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han pointerer, at det ikke behøver at være områder, der aldrig har været rørt af mennesker.

Der kan sagtens være tale om vild natur inde i en by: ”Det kan eksempelvis være et forladt industriområde, der gror til.

Eller grøftekanten, buskene omkring en fodboldbane eller naturen i byernes parker. Det kan være vildt, uanset hvor lille

området er.”

Jens-Christian Svenning fortæller, at vi har en tendens til at ordne og rydde op, uden der er grund til det. Det handler måske om angsten for ikke at have den fulde kontrol. Hypnotisk rydder vi op i haver, parker og skove, så det hele ser pænt og ordentligt ud. Så vores mentali­ tet skal ændres, hvis vi skal se på naturen med nye, vildere øjne: ”Overalt forvalter vi intensivt, også ofte hvor det ikke har noget rationelt formål. Det ligger i vores kulturelle koder, og det handler i høj grad også om vanetænkning. Der er jo ingen produktionsformål i en park eller en midterrabat, men der skal ordnes alligevel. Vi kan ændre det ved at tale om det, fortælle og debattere.”

Naturligvis er der grænser for vildskaben inde i en by. Nogle naturlige proces­ ser kræver meget plads for at virke. Og den biologiske mangfoldighed stiger generelt med pladsen. Derfor er det ude i de store naturområder, at artsmangfol­ digheden har bedst plads til udfoldelse.

Som Jens-Christian Svenning slår fast: ”Den store vilde natur er vigtig, og det kræver de rigtige rammebetingelser. Er der meget areal, er der mange arter.”

Og mange arter er nødvendigt, hvis vi skal nå de internationale forpligtelser om at stoppe nedgangen i biodiversite­ ten. Men inden vi kan slippe vildskaben løs i naturen, må vi slippe den løs inde i os selv. jd@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 3

Vild natur Med rewilding skal vi sætte naturen fri, give slip og bare nyde dens udfoldelser.

Af: Stine Tuxen, medlem af Verdens Skoves bestyrelse.

Vores dyr og planter er millioner år gamle. Hvis vi går én million år tilbage, finder vi de samme træer og planter, som vi har i dag.

Menneskets påvirkning er kun få tusind år gammel, og den skovdrift, vi driver i de danske skove i dag, er kun få hundrede år gammel. Naturen har altså udviklet og bevaret en mangfoldighed af arter igennem tilpasning og konkurrence i meget lang tid - helt uden menneskets påvirkning.

Også vildt i Europa Naturen er slet ikke færdig endnu men er i konstant forandring og udvikling og vil fortsat udvikle sig i årtusinder. Denne fascinerende udvikling oplever vi blandt andet i Yellowstone

4 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

og Serengeti, men storslået natur hører også til i Europa. Tænk blot på europæisk bison, vildheste, vildsvin, bæver, elge, bjørne, ulv og los.

Når vi overlader naturen til sig selv, skal det ikke være en forarmet nåleplantage eller en bar mark, der hegnes ind og efterlades. Der har vi desværre allerede fjernet de fleste vigtige naturelementer, og det vil tage århundreder, før det område bliver interessant for biodiversiteten.

En hjælpende hånd Det bedste udgangspunkt er områder med gammel, blandet løvskov og åben natur. Men selv her mangler mange af de vigtige elementer, som planteædere, rovdyr og naturlig vandstand, der alle indgår i indbyrdes konkurrence og tilpasning. Derfor må vi supplere disse elementer med flere og først derefter overlade området helt til sig selv.

På den måde er det naturen i sin helhed, der udvikler sig selv og ikke blot

nogle sørgelige rester, vi håber på vil overleve på et forladt og naturfattigt område.

Tilbage med vildskaben Den vildeste udgave af rewilding er ikke hegnet ind. I stedet indhegnes de marker, haver og byer, som vi ikke ønsker, dyrene skal bevæge sig ud på. Ligesom nogle landmænd i dag hegner op imod skov for at forhindre hjorte i at løbe ud på markerne.

Alternativt kan man semi-rewilde ved at indhegne store sammenhængende naturområder, der både indeholder skov og åbne arealer. Her genudsætter man de naturlige elementer og processor, og derefter lader man området udvikle sig selv.

Rewilding-parker som disse er ikke kun uundværlige for at sikre fremtiden for vores mange truede dyr og planter, de giver også mennesker enestående natur­oplevelser. snt@verdensskove.org

retur!

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 路 5

Midt i det flade, sønderjyske agerland rejser Draved Skov sig som en tidsmaskine, der bringer dig tilbage til urskovstiden. Fotos: Jon Detlefsen

Naturperle i Danmark:

Draved Skov Vildskaben råder i urskoven, hvor mennesket holder fingrene væk og lader naturen gå sin gang Af: Jon Detlefsen, redaktør Den er lige her i Danmark. Urskoven.

Hvor kaos råder, og tilstedeværelsen af sammenbrud og masser af vand danner grundlaget for liv - for en artsrigdom, som i ingen andre skove.

Som i en rigtig skov. Allerede ude­ fra ses det tydeligt, at den statsejede Draved Skov er noget helt særligt. Fra det flade agerland lige syd for Løgum­ kloster i Sønderjylland rejser en mur

6 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

af kaos sig. Krogede træer og væltede stammer danner indgangen til en af Danmarks sidste oprindelige skove.

Urskoven. ”Fungerer det biologiske skovsystem, uden at vi styrer processerne, er det urskov. Det er dynamikken, der definerer det,” forklarer biolog og skovøkolog Karsten Thomsen og fortsætter: ”Urskoven er variation, mangfoldighed og uensartet struktur. Store dele er dækket af vand. Der vil være sumpskov med ask og ellesump, eg, pil og også lind nogle steder. Og i de mere tørre områder er der arter som bøg og skovfyr. Mange arter og mange aldre er afgørende for

urskoven. Og dyr, der graver i jorden og gnaver nye skud og holder områder af skoven lysåbne.”

Dansk urskov Draved betyder sumpskov, og skoven er omgivet af en af Danmarks bedst bevarede højmoser, Kongens Mose.

Tilsammen breder det vilde natur­ område sig over 500 ha. Store dele er kulturpåvirket, men der er også områder, der aldrig har været rørt af mennesker. I dag får det hele lov at passe sig selv og udvikle sig vildt.

Naturstyrelsen mener ikke, der findes urskov i Danmark, men Karsten

Thomsen er uenig: ”Hvis urskov er noget, der aldrig nogensinde er blevet påvirket af mennesker, så har vi ingen urskov i Danmark. Problemet er bare, at det har vi ingen steder i Europa og stort set ikke i hele Amazonas,” siger han og uddyber. ”Forstår du langtidsudviklingen i skoven, kan du finde spor efter mennesker næsten alle steder - også fra mange tusind år tilbage i tiden.

Man regner jo med, at 12 procent af regnskoven i Amazonas er direkte antropogene skove - altså skove dannet af mennesker. Enten ved dannelse af bambusskove, ved favorisering af palmer eller frugttræer.”

Skov er natur På grund af jordbundens alsidighed ler, muld, sur morbund, sand og end­ da små klitter af flyvesand, findes alle de naturligt forekommende danske træsorter i Draved. En god indikator for urskovstilstanden er forekomsten af Danmarks oprindelige urskovstræ, småbladet lind, der trives i Draved Skov. Karsten Thomsen slår fast: ”Det er en syndefaldstankegang, at hvis mennesket har rørt det, er det ikke længere en urskov. Der er altså en menneskeprægning af skovene overalt. Men, og hvad så? Kører systemet ved egne dynamiske processer, lever træerne hele

deres liv og nedbrydes naturligt, er det godt nok for mig til at være urskov.”

Så er det vedtaget. Vi har urskov i Danmark. Men skal det strække sig over mere end at par frimærker hist og her i det danske agerland, skal vi agere radikalt anderledes i dansk skovlovgivning.

Vi kan begynde med at anerkande skovene som natur og indlemme dem i naturbeskyttelsesloven. Så kan vi må­ ske få flere vilde og forunderlige skove, som Draved, der sætter standarden for opfattelsen af rigtig, dansk skov. jd@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 7

...Draved Skov

Et virvar af arter og døde grene og stammer præger urskoven. Kristtorn vokser vildt og er en af de få planter, der trives fint under bøgens skygge.

Vand og sump dominerer en stor del af Draved Skov. Døde, rådnende stammer og grene danner livsgrundlag for en mangfoldighed af insekter og ynglefugle.

8 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

En kaffe der både smager og gør godt Der behøver ikke være langt fra tanke

mange kæmpestore regnskovstræer blev omla-

at for hver pose, man køber, giver man et

til handling, når det handler om at

stet på lastbiler og kørt i retning mod Lima

bidrag på 5 kroner til regnskovsprojekter

gøre noget godt for skoven. Det viser

til forarbejdning.”

gennem Verdens Skove.

historien bag ’Skovens Kaffe’.

Ødelæggelsen af regnskoven gjorde et

Kaffen forhandles online og fås i mellem­

stort indtryk. Men i stedet for at blive

ristet og en mørkere ristet ’espresso’. Kaf­

Thomas Tærsbøl har rejst i Syd- og Mel­

deprimeret blev han motiveret til at tage

fen er fra den sydlige del af Peru - tæt ved

lemamerika i 10 år og har mange venner

initiativ til en starte en ny virksomhed:

Puno og Titica-søen. Det er arabica-kaffe

og bekendte på kontinentet. Under et af

”De forskellige indtryk og oplevelser og ly-

og gror i cirka1500 meters højde, hvilket

sine årlige besøg i Peru var han på besøg i

sten til starte en virksomhed, som samtidigt

er optimalt for modningen og aromaen.

Perus regnskovsområder. Her mødte han

kunne være i en god sags tjeneste gjorde,

Du kan bestille og smage kaffen her:

en nedslående virkelighed, som gav ham

at jeg sammen med et par venner startede

www.skovenskaffe.dk

en god ide.

projektet,” fortsætter Thomas Tærsbøl.

Overvejer du at blive forhandler

Han fortæller om baggrunden for ’Sko­

Da han kom hjem til Danmark tog han fat

af S ­ kovens Kaffe? Kontakt:

vens Kaffe’: ”Jeg så med egne øjne, hvordan

på at starte ’Skovens Kaffe’. Princippet er,

info@skovenskaffe.dk

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 9

Biologien er heller ikke hvad den har været... …og det er nok meget godt. For i

de spørgsmål, som biologer søger svar på,

det var videnskabens opgave at gennem­

oplysningstiden mente biologer, at

i en bestemt samfundsmæssig, historisk

skue. ”Fornuften blev et middel til at opnå

naturen er uforanderlig, fungerer som

kontekst. Denne kontekst er i konstant

total beherskelse af naturen, der nu blev

en maskine og er omkring 6000 år

udvikling; og det sætter også sine spor i

opfattet som en enorm, sjæleløs mekanisme,

gammel

biologiens felt.

som fungerede efter faste love. Også dyr blev

Af Anne Liv Eberlein, presse- og kommuni-

Kontrol over natur-maskinen

skriver kulturhistorikeren Greg Garrard i

kationsmedarbejder i Verdens Skove

I biologiens ungdom var fokus at få sat

bogen Ecocriticism (2012).

naturen i system. Ifølge Sarah Green

Oplysningstidens mekaniske natursyn

Natursynet har udviklet sig, og biologien

bundede dette projekt i mere end ren

bundede i nogle endnu mere grundlæg­

er blevet meget klogere på den vilde

nysgerrighed:

gende forestillinger om naturen: At na­

natur. Men én ting er universel: Viden­

”Biologiens historie har i høj grad handlet

turen er uforanderlig, og at den er Guds

skaben forklarer naturen – det er op til

om at få kontrol over naturen. Den tidlige

skaberværk. Af samme grund mente tidens

samfundet at tage stilling til, hvad vi gør

biologi var hovedsageligt interesseret i at

videnskabsmænd, at Jorden var omkring

med den viden.

forstå og klassificere naturen. Biologisk

6000 år gammel; det var, hvad man kunne

Den vilde natur og dens mangfoldighed

viden blev anvendt til praktiske formål i

regne sig frem til ud fra det Gamle Testa­

af arter – biodiversiteten - får stigende op­

medicin og landbrug, men naturbevaring

mente.

mærksomhed i disse år; også i den biologi­

var ikke en del af biologien,” forklarer hun.

ske forskning. Tidligere i år gik eksempel­

Som så mange andre videnskabelige

Evolution og tavse forår

vis universiteterne i København og Århus

discipliner, kan også den vestlige biologis

Men disse idéer blev der rokket mere og

samt de naturhistoriske museer sammen

ophav især spores tilbage til Aristoteles.

mere ved. Efter fund og omfattende studi­

om et storstilet mega-projekt med titlen

Den græske filosof var blandt meget andet

er af store fossiler, stod det i starten af det

”Biowide”, der skal skabe et overblik over

også forfatter til skrifterne Historia ani-

19. århundrede klart, at der måtte have

hele den danske biodiversitet – alle planter

malium (Dyrenes historie) og De partibus

eksisteret hele dyrearter, der ikke mere

og dyr i den danske natur.

animalium (Om dyrenes dele) - de første

fandtes på Jorden. Det blev også mere og

Og også på biologistudierne interesserer

videnskabelige taksanomier over dyrearter,

mere tydeligt, at Bibelens tidsregning ikke

de studerende sig i høj grad for den vilde

vi kender til.

kunne gå op.

natur. Det fortæller Sarah Green, der un­

Det er dog først i oplysningstiden og den

Det var dog Charles Darwin, sammen med

derviser på Center for Videnskabsstudier

Videnskabelige Revolution, hvor man

andre videnskabsmænd som Jean-Baptiste

ved Aarhus Universitet.

dyrkede fornuften og den videnskabelige

Lamarck, der med teorier om arternes

”Optagetheden af den vilde natur hænger

metode, at det, vi i dag forstår som bio­

evolution, naturlig selektion og menne­

nok sammen med, at vi gerne vil forstå,

logi, for alvor udvikles. Betegnelsen bliver

skets dyriske oprindelse lagde den største

hvordan mennesket påvirker en natur, som

for første gang brugt i 1736 af botanike­

bombe under de gamle naturforestillinger.

vi på samme tid har distanceret os fra og

ren Carl von Linné i hans værk Bibliotheca

En grundlæggende skillelinje imellem

er en del af. Med den voksende indsigt i

botanica. Oplysningstidens filosoffer og

menneske og vild natur, der indtil videre

menneskets pres på naturen er der mange,

videnskabsmænd, som eksempelvis Francis

problemløst kunne begrundes ud fra reli­

der bliver optaget af naturbevaring,” siger

Bacon eller René Descartes, var ikke bare

giøse argumenter, var blevet udvisket.

Sarah Green.

optagede af at klassificere den vilde natur;

Ifølge Sarah Green opstod der først i takt

For mens biologiens metoder og resul­

de ville forstå dens indre processer.

med industrialiseringen en voksende inte­

tater ikke er afhængige af det omgivende

I deres forestilling fungerede naturen som

resse for menneskets effekt på naturen i et

samfunds problemer og værdier, så opstår

én stor, kompleks maskine, hvis mekanik

større perspektiv. Hun forklarer:

forstået på denne ’mekanomorfiske’ måde,”

10 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

Foto: Neil Palmer

”Med industrialiseringen og de problemer, der følger med, begynder de normative aspekter at trænge sig på hos mange biologer. Der opstår et ønske om at gøre noget i forhold til miljøplanlægning – og undersøge hvordan menneskelige aktiviteter spiller sammen med naturen.” Økologien, en afart af biologien, oplever en stigende interesse i løbet af det 20. århundrede. I økologien sø­ ger man ikke kun at forstå den enkelte organisme, men hele økosystemet og dets indre dynamik.

I 1961 udgiver biologen Rachel Carson bogen ’Silent Spring’ – en skildring af sprøjtegiftes effekt på økosy­ stemer og mennesker. ’Silent Spring’ går verden rundt, og anskueliggør, at ikke bare er mennesker en del af dynamiske økosystemer; vi kan også have en massiv indflydelse på dem. En indflydelse, der ud over et større landbrugsudbytte også kan føre sygdom, insektplager og ’tavse forår’ uden fuglesang med sig.

Biologien forklarer – samfundet må vælge Bøger som ’Silent Spring’ med dens klare, politiske budskab er dog et godt eksempel på, at der må drages en skillelinje mellem biologien som videnskab, og anvendt biologisk viden i et normativt samfund. Ifølge Sarah Green er det vigtigt at huske, at biologien i sig selv ikke tager stilling: ”Biologien giver svar på mulighederne for at påvirke naturen i forskellige retninger. Men hvorvidt man bør gribe ind for at påvirke udviklingen, er et værdispørgsmål, som besvares i skæringsfeltet mellem videnskab og samfund.”

Sarah Green mener dog ikke, at den biologiske viden fuldstændig kan adskilles fra biologernes værdier og holdninger: ”Faget er ikke uvæsentlig for udformningen af de holdninger. Eksempelvis kræver det biologisk kompetence og empiriske undersøgelser at fastslå, om den genetiske diversitet er tilstrækkelig til, at en given populationen kan opretholdes,” forklarer hun.

Meget af den idéhistoriske udvikling omkring biologien kan ses som et udtryk for en kamp mellem to grund­ læggende natursyn: Det, der primært vurderer naturen ud fra dens nytteværdi for mennesket, og det, der mener, at naturen har en iboende værdi - uafhængigt af vores behov. Biologien som sådan tager ikke stilling til det spørgsmål; men biologer kan. Og samfundet bør.

Verdens Skove har taget stilling. Vi mener, at vi ikke har eneret til planeten. Vi er sat i en verden fyldt med andre organismer, der har værdi – til glæde og gavn for os, men også i sig selv. En holdning, der kan koges ned til ét simpelt princip: Respekt for liv.

Biologien giver os indsigt i, hvordan den respekt bedst kan udmøntes i praksis: Ved at give livet plads til at ud­ folde sig på sine egne præmisser – mangfoldigt og vildt. le@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 11

Livet behøver I den vilde natur omkommer dyrene af

et glimt af en bison, af vildsvinefamilien,

Som når dyreaktivister ”løslader” hund­

anstrengelse, sult og kulde, de flænser,

der roder i skovbunden, af et rådnende

redvis af mink fra en minkfarm og derved

flår og æder hinanden. Det foregår alt

ådsel nedlagt af et stort rovdyr.

forårsager en økologisk katastrofe.

sammen helt naturligt ude af vores

Som når en journalist undrer sig over det

Naturlig fremmedgørelse

”manglende” hegn omkring Hansted Re­

Efter et liv i det barske nordlige stillehav,

servatet og spørger, om ikke krondyrene

Alaskagolfen og Beringshavet, er laksen

løber væk.

vendt hjem for at gyde og dø. Hjem

Som når ulveforskrækkede argumenterer

I skovbunden på et blødt leje af mos lig­

til nøjagtig samme vandløb hundrede

mod at lade ulven vende tilbage til natu­

ger en laks. Den er død og har gennem­

kilometer inde i den canadiske vildmark,

ren, fordi det er synd for dens byttedyr,

gået enorme anstrengelser for at nå lige

hvorfra den blev udklækket for år siden.

der lider forfærdeligt, når de bliver dræbt.

netop her til.

Ved at gyde skaber laksen nyt liv, inden

Forudsætningen for vild natur er, at vi

den dør af sine anstrengelser. Og også

Luk naturen!

tør slippe tøjlerne og lade stå til. Men

efter døden, gør den nytte. Bjørne, ulve

Laksen er ikke tilstrækkelig nussepusset til

herhjemme er det i første omgang ikke

og mange andre dyr lever godt og fedt af

at modtage vores menneskelige omsorg

tilstrækkeligt. Vi er nødsaget til at gen­

laksene. For bjørnene har laksefesten afgø­

og empati. Og når millioner dør på sam­

skabe rammerne for en naturlig tilstand i

rende betydning for chancen for at over­

me tid, er det helt umuligt at identificere

naturen. Skove, der ikke på nogen måde

leve den kommende periode i vinterhi.

sig med dem - de forsvinder i mængden.

røres af mennesker. Det vil radikalt ændre

Menneskets forhold til død blandt dyr og

Men en enkelt giraf derimod...

vores billede af den harmoniske bøgeskov

i naturen er modsætningsfyldt, irrationelt

”Hvis folk vidste, hvad der foregår ude i

med lige stammer og et smukt dække af

og stærkt følelsesladet. Vi tillægger dyrene

naturen, ville de sikkert kræve naturen

hvide anemoner i skovbunden.

menneskelige egenskaber og værdier. Og

lukket øjeblikkeligt,” sagde tidligere zoo-

I stedet vil vi møde kaos og død med væl­

vi har opnået en fremmedgørelse over for

direktør Bent Jørgensen, da han vantro

tede, mosbegroede træstammer. Rod og

naturen, hvor det at bekymre sig om dyr

var vidne til forårets overvældende giraf-

uorden i skovbunden. Et væld af blandede

og deres velfærd ikke handler om natur

mediestorm.

træarter, buske og planter. Og vi vil blive

men om vores egne værdier påduttet

I Danmark er der endnu lang vej mod

mødt af et overvældende liv. Måske får vi

dyrene.

noget, der blot minder om en naturlig

kontrol - og det er nødvendigt Af Jon Detlefsen, redaktør

”When we look over the fields we are not saddened because these particular flowers or grasses will wither - for the law of their death is the law of new life.”

- Henry David Thoreau

12 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

døden tilstand. Som har vi afbrudt forbindel­ sen til vores eget inderste, fornægter vi præmissen for livet. I ramme alvor ryd­ der Naturstyrelsen op i skoven, så ’den kan blive klar til forårets og sommerens

ståeligt

gæster’. Der skal ryddes op i stormfal­

behov for kontrol,

det, inden insekterne fatter interesse for stammerne, der ligger og rådner og derfor

forhindrer en nødvendig kommunikations­

redningsindsats for en trængt

mister tømmerværdien. Og vi skovgæster

mæssigt problem.

snydes dermed for oplevelsen af en rigtig

Vi forsøger at samtale på baggrund af to

rygende tempo. Men det kan vendes,

skov med naturindhold.

natur, hvor arterne uddør i et for­

vidt forskellige præmisser. Myndigheder­

hvis vi slipper tøjlerne, anerkender død

nes, Naturstyrelsens, præmis er dyrknin­

og ødelæggelse som præmis for natur og

Økologisk balance

gen af træstammer. Det er industri og ikke

lader vildskaben råde.

Laksens rolle er endnu ikke udspillet. Re­

natur. Biologerne og de grønne organi­

Tilbage i skovbunden i Canadas tempe­

sterne er efterladt i skovbunden af mætte

sationer taler om natur. I Verdens Skove

rerede regnskov. Laksen er væk, men ikke

ulve og bjørne, og biller, orme og larver

taler vi om skovnatur, og vores forestilling

en eneste smule af den er gået til spilde.

har kastet sig over efterladenskaberne,

om skov indeholder forestillingen om

Træerne har opsuget de sidste rester af

der nu også fungerer som ynglested for

biologisk mangfoldighed. Men Natursty­

energi i form af næring og mineraler bragt

insekter.

relsen gør blot, hvad den er sat i verden

hertil af laksen fra Stillehavet hundreder af

Laksehistorien viser forsimplet den vilde

for. Det er fra politisk hold, der skal ske et

kilometer væk. Livets cyklus er fuldendt.

naturs komplekse sammenhænge, hvor

paradigmeskift, hvis Danmark skal leve op

Men ude i det nærliggende vandløb be­

livet er afhængigt af døden. Naturens sy­

til de internationale krav om artsbevarelse.

gynder det hele forfra.

stemer hænger uløseligt sammen. Døden

Vores misforhold til natur og død mudrer

Nye laks udklækkes og drager af sted på

og det, vi mennesker nok omfatter som

en grundlæggende og vigtig debat om

atter en rejse mod den visse død - og mod

barske livsvilkår, er betingelserne for liv i

naturen, og hvordan vi skal forvalte den.

nyt forunderligt liv.

naturen.

Eller rettere, hvordan vi ikke skal forvalte

Herhjemme står vi med et

den. Tabuiseringen af død og et uimod­

jd@verdensskove.org

Wapitihjort nedlagt af ulve, Yellowstone Nationalpark. Foto: Jon Detlefsen.

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 13

Læring for livet For andet år i træk fik 23 elever fra Ranum Efterskole en oplevelse for livet i den tropiske regnskov, da eleverne og deres lærere, i samarbejde med Nature Tours, tog til projektet Río San Juan dybt inde i Nicaraguas jungle. Med hjem fik eleverne: Fagligt indhold, Kulturmøde, Personlig udvikling

”En af de ting, der gjorde et stort indtryk

særligt meget, så gav de os alt, de kunne og

man sætter sig ind i det, når man står midt

på mig i El Castillo var, at vi fik indtryk

gjorde, at vi følte os trygge, lige meget hvor

inde i projektet.” - Anna Granskov.

af, hvordan man kunne leve næsten udeluk-

vi var. De prøvede virkeligt at kommuni-

kende af egne ressourcer.” - Andreas, 16 år.

kere med os, selvom at ingen af os forstod

”Som en stor del af Bæredygtighedsprojektet

hinanden.” - Mira.

indgår også at følge arbejdet til dørs.

”Vi sad i små kanoer, som de lokale selv

Sammen med Nature Tours rejser vi således

havde udhulet af træstammer, og mens de

”Det var mega fedt at lære om regnskovens

til området omkring Río San Juan, hvor

kæmpede med at ro bådene gennem den

medicinske egenskaber og om, hvad regn­

vi besøger de lokale projekter og deltager i

ekstremt lavvandede flod, svang aberne sig

skoven ellers kan bruges til samtidig med,

frivilligt arbejde. Det er naturligvis en

i træerne over os. Det var helt surrealistisk.”

at den bevares” - Signe Hammer.

enorm stor oplevelse for alle, og vigtigst af

- Sarah, 16 år.

alt giver det eleverne en direkte forståelse ”Inden vi kom til Nicaragua fik vi en mas-

for nogle af de triste konsekvenser, der er

”Jeg har aldrig været i et land, hvor men-

se information om, hvordan Verdens Skove

af vores tidligere og nuværende levevis her-

neskerne gjorde så meget for mig og var så

arbejder med bl.a. Fundación del Río, men

hjemme.” - Lærer Claus Stoklund

åbne. Selvom de er så fattige og ikke har

det kunne aldrig måle sig med, hvordan

Christiansen.

14 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

Kender du en efterskole, højskole eller lignende, så tag og skriv til Louise og få en ufor­ pligtigende snak om et lignende samarbejde med Nature Tours og Verdens Skove om et program, der passer til jeres faglige rammer.

Skriv nu og hør om dine muligheder til naturetours@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 15

Et lavm忙lt manifest for et vildt natursyn

16 路 SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

Boganmeldelse: Rasmus Ejrnæs ’Natur’ Aarhus Universitet 57 sider. 29.95 kr. i de fleste boghandlere Af: Nikolai Lang, kommunikationschef for Verdens Skove I Aarhus Universitets lille successerie ’Tænkepauser’, som præsenterer store tanker i let fordøjelig form for et bredt publikum, har biolog og senior­ forsker Rasmus Ejrnæs skrevet et lille manifest for et nyt natursyn.

Rasmus Ejrnæs’ tekst er ikke et mani­ fest af den slags som larmer, anklager, og som vil den totale omvæltning.

Tværtimod er det en stille og per­ sonlig tekst, som starter med noget så fredeligt som en beskrivelse af Rasmus Ejrnæs, der går på jagt efter kantareller.

På sin tur deler han gavmildt ud af sin viden, og som læsere føler vi den umiddelbare glæde, som mange af os føler ved naturen.

Men harmonien brydes. En frygt for, at andre samlere har plyndret hans hemmelige svampested, kommer snigende. Det kan være svært at deles, og for mennesket er naturen ikke bare et sted at rekreere. Naturen er også en politisk slagmark mellem forskel­ lige interesser.

Det fører Ejrnæs over i en fuldt formuleret kritik af aktivisterne ved Østerild, som Ejrnæs rent naturmæs­ sigt set mener ikke talte naturens sag, da de kæmpede for, at plantagen skulle blive stående. I stedet mener han at, naturelskerne burde rette deres vrede mod det nyttefikserede skovbrug og kræve, at langt flere hjemmehørende træarter burde få lov til at vokse sig gamle.

Politiseringen af den naturelskende biologs overvejelser sætter gang i Ejrnæs’ stilfærdige agitation. Først giver han en enkel indføring i koncep­ tet ’det økologiske rum’ og ideen om biodiversitet.

En indføring, som ikke vil være ukendt for de fleste medlemmer af Verdens Skove, men som stadig er værd at læse. Principperne er forbil­ ledligt klart fremstillet, og de fortæl­ ler meget enkelt, at ødelæggelsen af naturen i bund og grund skyldes presset på naturen med vores behov for fødevarer og infrastruktur.

Fremstillingen af naturens sørgelige tilstand fører teksten frem til den filosofiske kerne af Rasmus Ejrnæs’ argument: Hvilken værdi har naturen, og hvorfor er den værd at kæmpe for?

Her afprøver han først de velkendte argumenter for naturbevarelse. Først det ældste argument med rødderne i det gamle testamente: Vi mennesker er bestemt til at herske over naturen.

Dernæst kommer det mere moderne argument, som især har været brugt af miljøbevægelsen: Naturen har en værdi for os mennesker, fordi vi er afhængige af den, og ødelæggelsen af naturen vil føre til vores undergang.

Men Ejrnæs forkaster begge argu­ menter blank: Naturen er sin egen, og langt det meste af naturen har slet ikke nogen værdi for os mennesker.

Vi ville aldrig opdage det, hvis masser af arter uddøde, fordi de slet ikke er nyttige efter enhver menneskelig målestok.

Han mener derfor, at det er en blind­ gyde overhovedet at tænke i nytte, når det kommer til værdien af naturen.

En forfriskende tanke, der får Ejrnæs til at foreslå en ny naturfilosofi, som hverken er underlagt kristendommens løfte om, at mennesket skal herske

over naturen eller det moderne ratio­ nalistiske ønske om nytte.

I stedet foreslår Ejrnæs, at vi bør søge efter natur, som har en værdi i sig selv, fordi den netop ikke er underlagt vores behov som mennesker. Han foreslår i stedet, at naturen har sin værdi, fordi den er fri for at blive målt i forhold til vores behov. Naturen er sin egen må­ lestok, og vi bør derfor sætte naturen fri fra at blive underlagt en bestemt form for nytte eller forsøge at tvinge naturen ind i en plads i en forudbe­ stemt kosmologisk orden.

En tanke, som, trods sin lavmælte for­ mulering, er ganske radikal: Ligesom mennesket er fri, fordi vi ikke behøver at begrunde vores eksistens med hen­ visning til andet end os selv - således bør vi også kæmpe for en natur, som er fri, fordi den bare ’er’.

Dermed bliver projektet med det nye vildnis og rewilding-tanken selve det konkrete udtryk for et nyt natursyn, som ikke er underlagt forestillinger som dominans eller nytte.

Et natursyn, som slipper naturen fri på dens egne præmisser og dermed åbner mulighed for et nyt og mere lige for­ hold mellem natur og mennesker.

Ejrnæs giver dermed kampen for et nyt vildnis et filosofisk fundament, som rækker langt udover hverdagens miljøpolitiske skærmydsler. Det er et fremadrettet argument, som fører Verdens Skoves sag videre, og som overflødiggør fortidens hang til dom­ medagsargumenter.

Hvilket er meget tiltrængt, da mange borgere er blevet ganske immune over for dommedagsprofetier.

Rasmus Ejrnæs’ lille lavmælte mani­ fest er derfor stærk anbefalelsesværdig læsning for alle venner af verdens skove. nl@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 17

Sæt kryds i kalenderen!

Verdens Skoves generalforsamling Få en hyggelig weekend med naturpolitisk indhold

Udover de rekreative aktivtieter - i fællesskab eller på egen hånd

Kom til forårets generalforsamling i

1: Valg af diregent og referant

Verdens Skove i weekenden d. 2-4. maj

2: Formandes beretning

2014. Selve generalforsamlingen finder

3: Godkendelse af regnskab

sted den 3. maj. Forårets generalforsam-

4: Valg af formand

ling afholdes på Trente Mølle naturskole i

5: Valg af næstformand

det fynske land. Naturen på Trente Mølle

6: Valg af fem øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

er spændende og varieret, og der findes

7: indkommende forslag

en masse forskellige dyr og planter, som

8 Eventuelt

- har generalforsamlingen også en dagsorden, som vi skal igennem:

generalforsamlingen kan gå på opdagelse i. Der er også mulighed for at sove i shel-

Meld dig til allerede i dag hos:

ter - og om lørdagen vil der blive serveret

Formand for Verdens Skove Suzanne R. Nielsen: sn@verdensskove.org

helstegt dådyr.

Eller koordinator Liv Timmerman: lv@verdensskove.org

18 · SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014

Den vilde danske natur er frisk, lækker og lige til at spise!

Af: Stine Tuxen, medlem af Verdens Skoves bestyrelse.

Brug naturen:

brændenælder

Brændenælden: Der er mange planter, urter og ukrudt, som både er sunde og har mange gode egenskaber. En af dem er brændenælden. En sej plante, som kan meget andet end at ’brænde’.

Brændenælden er rig på vitaminer (B og C), calium, calcium og jern, som er godt for kroppen.

Planten indeholder flavonoider, som virker anti­ flamatoriske, og er derfor god imod betændelses­ tilstande, som for eksempel gigt.

Kombinationen af flavonoider og calium stimu­ lerer kredsløbet, og planten er derfor god mod væskeobhobninger i kroppen. Forskning har også vist, at brændenælde stimulerer mælkeproduktio­ nen hos ammende kvinder. Det høje indhold af jern gør planten god mod blodmangel.

Brændenælder er bedst at plukke, inden de går i blomst og bruges bedst friske, eller frosne, da de mister en del aktive stoffer, når de tørres.

Urtesalt: 3 håndfulde brændenældeskud og ½ kilo groft salt. Blænd brændenælderne til mos, bland mosen med saltet, bred blandingen ud på et viskestykke og lad det tørre et luftigt sted et par dage uden direkte sollys. Du kan sagtens blande andre kryd­ derier i efter behag. Brug urtesalten præcis, som du ville bruge almindelig salt - men med alle de gavnlige virkninger fra brændenælden.

Brændenældepesto: 2 store håndfulde topskud, ¼ frisk chili, 1 spsk. ­revet parmesanost, 1 spsk. pinjekærner eller val­ nødder, olivenolie, salt, peber.

Blend brændenælde, chili, parmesan og pinjeker­ ner i en foodprocessor. Tilsæt olien, til konsisten­ sen er blød. Smag til med salt og peber.

Hvis du brænder dig: Brændenældens blade har små skarpe hår, der ­skærer sig gennem din hud, når du rører dem.

Derefter siver ætsende myresyre ind i huden og danner væskefyldte og kløene blærer. Det er generende men dog ikke spor farligt. Og husk: Brænde­nælden indeholder sin egen modgift stænglens saft neutraliserer den ætsende syre. snt@verdensskove.org

SKOV & FOLK NR. 1 MARTS 2014 · 19

Spar papiret og besværet Bruger du stadig girokort når du skal betale dit medlemskab? Skift til betalings­ service nu. Så sparer du på papiret og på de ressourcer, som kunne være blevet brugt på verdens skoves arbejde. Samtidig er det meget nemmere for dig, når betalingerne sker automatisk.

Send en mail til

info@verdensskove.org eller ring 8613 5232.

Du kan også gå ind på:

https://www.verdensskove.org/forsvar-regnskoven