www.verdensbedstenyheder.dk
Nr.07 | Fredag d. 11 september 2015
Foto: Asian Development Bank. Licens: CC BY
Global middelklasse næsten tredoblet I 3
Foto: Jørn Eriksson. Licens: CC BY
Uganda redder ”månebjerge”
En ung mand sælger slikkepinde ved vejen i Zambia. Her er den gennemsnitlige levealder stigende – lige som i resten af udviklingslandene Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Danida
VI LEVER LÆNGERE OG BEDRE Der er sket store fremskridt i verden de seneste årtier. Levealder, indkomst og skolegang er steget over hele kloden ifølge UNDP’s årlige indeks over alle landes udvikling. FREMSKRIDT Af Karoline Rahbek, Verdens Bedste Nyheder
”Situationen er blevet værre i verden inden for de sidste 20 år”. Sådan svarer 55 procent af danskerne i hvert fald i en undersøgelse, som YouGov har lavet for Metroxpress for nylig. Men faktisk forholder det sig lige omvendt: Inden
for de sidste to årtier er der sket markante fremskridt på globalt plan. Verdens befolkning lever længere i ni ud af 10 lande, fire ud af fem kan i dag læse og skrive, og de mindst udviklede nationer tjener nu næsten tre gange så meget som i 1990. UNDP’s Human Development Index måler hvert lands udviklingsniveau på
en skala fra 0,0 til 1,0. For at få den højeste score skal landets borgere i gennemsnit mindst leve 85 år, tjene 75.000 dollars om året og have 15 års uddannelse. Norge har ligget nummer et siden 2001, mens Danmark pt. indtager en 10. plads. Det er især det østlige Asien og Afrika syd for Sahara, der rykker i disse år. Faktisk udvikler verdens
I4
Vi lever længere
såkaldt mindst udviklede lande sig pt. 4,6 gange så hurtigt som de mest udviklede lande. Det betyder, at forskellen mellem verdens fattige og rige lande bliver mindre, hvis tendensen fortsætter. For eksempel stiger levealderen i udviklingslandene næsten dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Rwanda har førertrøjen, her lever befolkningen i dag over 30 år længere i forhold til i 1990. Den lille centralafrikanske nation er samtidig det land, der har gjort allerstørst fremskridt, også på de andre parametre i UNDP’s indeks. Fra at være et af verdens mindst udviklede lande inden folkemordet i 1994, har landet siden rejst sig og nærmer sig snart gruppen af mellemudviklede lande.
”
Det betyder, at forskellen mellem verdens fattige og rige lande bliver mindre, hvis tendensen fortsætter.
I4
Leder
Verdens mest ambitiøse plan
Af Thomas Ravn-Pedersen, Chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder
Om to uger valfarter statschefer fra alle lande til FN. Her skal de vedtage de nye Verdensmål. Flere års forhandlinger mellem regeringer og høringer med ngo’er, erhvervsliv og almindelige borgere er nu kogt ned til 17 mål, der omfatter alt fra bæredygtige byer til bedre uddannelse. Der er tale om den mest ambitiøse plan i menneskehedens historie: Den kan gøre os til den generation, der afskaffede fattigdom og omsider satte en stopper for klimaforandringerne. De nye mål vil - ligesom 2015 Målene – få betydning for milliarder af mennesker. Og denne gang forpligter alle lande sig, og dermed også du og jeg, til at børn i 2030 kan vokse op i en verden uden sult og fattigdom.