FOTO: ABBIE TRAYLER-SMITH / CC-BY
VERDENS BEDSTE NYHEDER
Solceller tænder lyset for millioner af mennesker i verdens fattigste landområder, der ofte ikke er koblet til de etablerede elnet | 3
Nr. 10 | Fredag 8. september 2017 FOTO: CHRISTOPHER MICHEL / CC-BY
FOTO: ULRIK NORUP JØRGENSEN
www.verdensbedstenyheder.dk
Unge kræver demokrati | 2
Flere blå reservater | 3
Verden læser bedre | 4
GENERATION VERDENSMÅL TAGER STYRINGEN Børnene fra år 2000 er ikke længere børn. På nogle punkter ved de allerede mere om verden end deres forældre, og de er også begyndt at ændre på den. FORANDRING Af Thomas Gringer Jakobsen Verdens Bedste Nyheder
En ny generation kom til ver den omkring år 2000: Genera tion Z. Det er den første gene ration, der er vokset op med internet og smartphones som en selvfølge. Nu er de blevet teenagere, og de beskyldes ofte for at være selvoptagede, fordi de sidder med snuden i mobilen konstant. Men den nye generation er langt fra nærsynet. ”Generation Z er de første ægte verdensborgere. For dem er Danmark helt fint, men det er resten af verden, der ryk ker. Og de vil gerne gøre en forskel,” siger forskningsleder ved Center for Fremtidsforsk ning Marianne Levinsen, der er på vej med en bog om de seneste tre generationer. Ved mere end forældrene Hendes opfattelse bakkes op af en undersøgelse, som Dani
NY KURS Der var stor glæde, da den nye præsident Ada ma Barrow blev indsat efter et fredeligt valg, hvor især landets unge var med til at skabe foran dring efter 22 års diktatur. FOTO: THIERRY GOUEGNON
da har fået lavet. Her svarede langt flere danske unge end ældre korrekt på, at der er ble vet færre ekstremt fattige i ver den siden 1990. Den nye gene ration kender også mere til Verdensmålene, end deres for ældre gør. De 17 Verdensmål, som FN vedtog i 2015, handler om at gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult, sikre fred og retfærdighed og beskytte jor dens natur og klima. Alt sam men inden 2030. Action i stedet for snak Der er derfor nok at tage fat på. Især mange udviklings lande har de største ungdoms generationer nogensinde, og hvis de mange unge ikke kan
skabe sig en fremtid i deres egne lande, rejser de efter bed re muligheder. Men presset kan også bruges til demokratisk forvandling. Siden 2011 har unge proteste ret mod vold, ulighed, korrup tion og magtmisbrug i en lang række lande, blandt andet Bra silien, Sydafrika, Indien og Tu nesien. Nogle af protesterne har ført til forandringer. For eksempel i Gambia, hvor det lykkedes at afsætte en diktator ved et fredeligt valg. Hvis det lykkes for Generati on Z at virkeliggøre deres mål for deres eget liv og for ver den, er det måske mere pas sende, at vi kalder dem Gene ration Verdensmål.
LEDER Af Thomas Ravn-Pedersen Chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder
Du lever i en afgørende tid Over halvdelen af verdens be folkning er un der 30 år. Langt, langt de fleste af dem bor i udviklingslande, hvor de vokser Kun det op med skyhøj lange, seje ungdoms træk med at arbejdsløshed og en usikker skabe bedre fremtid. Så nog levevilkår er le søger lykken holdbart. andre steder, for eksempel i Euro FOTO: MALTE KRISTIANSEN pa. Løsninger i form af øget grænsekontrol og patruljer på Middelhavet er selvsagt kun symptombehandling. Kun det lange, seje træk med at skabe bedre levevilkår er holdbart. Med andre ord: Det er afgøren de, at vi indfrier Verdens målene. Her spiller vi alle en rolle, og der er ingen vej udenom. Vi er den sidste generation, der kan bremse effekten af klima forandringer. Til gengæld kan vi alle – unge som gamle – bli ve en del af dén generation, der gjorde en ende på ekstrem fattigdom og sult. Denne avis er fuld af eksempler på de løs ninger, der skal til. God læselyst.
VERDENS BEDSTE NYHEDER
VI ER GENERATION VERDENSMÅL Alle lande har sammen vedtaget den mest ambitiøse plan nogensinde: Verdensmålene. De kan gøre os til den generation, der afskaffer ekstrem fattigdom og bekæmper klimaforandringer inden 2030. Det er især børn og unges fremtid, det handler om. Vi kommer til at arbejde med vigtige løsninger på verdens største udfordringer. Og mange er allerede i gang over hele kloden. FOTO: ULRIK NORUP JØRGENSEN/ MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
UNGE KÆMPER FOR DEMOKRATI I Gambia og Jordan baner unge aktivister vejen til stemmeurnerne. DEMOKRATI Unge frivillige spillede en nøglerolle i at få væltet Gam bias tidligere diktator Yahya Jammeh, som efter 22 år ved magten tabte et valg i 2016. Unge aktivister lavede blandt andet en landsdækken de kampagne mod diktatoren, da han nægtede at træde tilba ge efter valgnederlaget, hvor han tabte til sin efterfølger, Adama Barrow. I dag er demo kratiet kommet til Gambia, men kampen er ikke slut. For gambianerne har i 22 år ikke haft ordentlige demokratiske ”Hvis folk ikke kender processer, og mange er sta deres retdig usikre på, tigheder, så hvad det reelt kan de ikke betyder at leve kræve foran- i et demokrati. I forbindelse dringer”. med et nyt valg Mbassey Man- i april 2017 tog neh, Activista, unge aktivister derfor rundt i et netværk hele landet, støttet af Mellemfolkeligt hvor cirka 65 procent af be Samvirke folkningen er under 30 år, for at tale med folk om nødvendigheden af at stemme og forme fremtiden. I Jordan, hvor hele 70 pro cent af befolkningen er under 30 år, satte unge mennesker også deres præg på parlamentsvalget i 2016, som blev overvåget af et netværk af unge. De indrapporterede uregelmæssigheder på valg dagen og greb direkte ind for at rette op på ulovlige forhold på valgstederne.
IKONER AF TROLLBÄCK+COMPANY. FOTO: LARS BECH
AF Hjalte Zacharewicz Verdens Bedste Nyheder
IKONER AF TROLLBÄCK+COMPANY. FOTO: LARS BECH
VERDENS BEDSTE NYHEDER
NYE RESERVATER SKAL REDDE DEN BLÅ PLANET Verdens have er under pres fra forurening, klimaforandringer og overfiskeri, men flere og flere lande freder nu deres havområder. BLÅ VÆKST Af Hjalte Zacharewicz Verdens Bedste Nyheder
En ny bølge af indsatser for at beskytte verdens havområder giver fornyet håb for livet i ha vet i en tid, hvor store plastik øer, udpinte fiskebestande og døende koralrev tegner et dy stert billede af den blå planet. “De sidste par år har vist en bemærkelsesværdig vækst i beskyttede havområder ver den rundt, og vi ser frem til, at mange flere lande nu følger trop og opretter flere beskytte de havområder,” fortæller Kathy MacKinnon, som er for mand for kommissionen for beskyttede områder hos den internationale naturbeskyttel sesorganisation IUCN. Megareservater I 2010 blev verdens lande eni ge om at beskytte ti procent af klodens nationale farvande inden år 2020. Det mål er nu nået tre år før tid, ifølge FN´s miljøorganisation UNEP. I dag er mere end 13,2 pro cent af verdens nationale farvande og 5,3 procent af klodens samlede havområde beskyttet. Det skyldes ikke mindst oprettelsen af mega havreservater, blandt andet i havene omkring Chile og Ha
IKKE TRUET Pukkelhvalens bestand er vok set støt i tre årtier og den er ikke længere at finde på listen over truede dyrearter. FOTO: CHRISTOPHER MICHEL / CC-BY
waii samt verdens største be skyttede havområde i Ross havet ved Antarktis, hvor knap 1,6 millioner kvadratkilometer hav er blevet fredet fra kom mercielt fiskeri i 35 år. Mens verdens lande i øjeblik ket forhandler om at oprette nye mega-havreservater, er en voksende klub af lande i fuld færd med at frede stadig større dele af deres egne farvande. Mexico har på få år fredet
mere end 23 procent af sit hav område og det central afrikanske land Gabon har net op oprettet Afrikas største hav reservat, som er hjemsted for verdens største bestande af læ derskildpadder og ridleyskild padder foruden flere hvalarter. Henrik Gislason, professor ved Institut for Akvatiske Res sourcer ved DTU Aqua, glæder sig over den globale trend for store havreservater, men
understreger, at havreservater ne må tage hensyn til de 12 procent af klodens befolkning, som har fiskeri som deres livs grundlag, hvis de skal lykkes. “Lokale fiskere skal inddra ges og føle medejerskab. De skal tro på og have interesse i at håndhæve havreservaternes lokale fiskeriordninger og føle sig beskyttet mod ulovlige fiskere udefra,” siger Henrik Gislason.
Sydasien ser mod solen
Latinamerikas kvinder: Stop volden
Solenergi tager nu fart på ver densplan. Alene i 2016 vokse de mængden af solcelleanlæg med 50 procent. Det er ikke kun godt nyt for miljøet og kli maet. Solceller tænder også ly set for millioner af mennesker i verdens fattigste landområ der, der ofte ikke er koblet til de etablerede elnet. I Bangladesh, hvor mere end en tredjedel af befolknin gen ikke har adgang til strøm, bliver der nu installeret 20.000 private solcelleanlæg om må neden og landet har på få år monteret over 4 millioner sol celleanlæg i private husstan de. Det har givet strøm til cirka 20 millioner mennesker. Målet er, at hele landets befolkning, ved hjælp af solenergi, har ad gang til strøm i år 2021. I mellemtiden har nabo landet Indien sat mål om at overgå til 57 procent vedvaren
I 2015 indledte en gruppe argentinske kvinder en kam pagne mod kønsrelateret vold og drab – der i 2016 kostede 235 kvinder livet i Argentina. Sidenhen har demonstra tioner og strejker, ved hjælp af de sociale medier, spredt sig til en bred alliance af feministiske bevægelser på tværs af Latinamerika under hashtagget #NiUnaMenos (#IkkeÉnMindre, red.). Udover at kæmpe mod vold og drab på kvinder, sætter be vægelsen fokus på emner som kønsroller, sexchikane, lige løn og abort. Siden de første demonstra tioner begyndte i 2015, har Argentinas regering besluttet at oprette 36 såkaldte kvinde refugier og indføre elektro nisk mærkning af voldelige mænd. I mellemtiden har foreløbigt
de energi inden for de næste ti år, og FN´s Miljøprogram UNEP forventer, at landet alle rede i år bliver verdens tredje største marked for solenergi. I 2017 åbnede Indien ver dens største solcellepark, som består af 2,5 millioner solpa neler og producerer strøm til 150.000 husstande. 33 lign ende mega-solcelleparker er nu på vej. / hz
BILLIGT OG GRØNT Sol energi er nu of te den billigste form for energi – i nogle til fælde halv pris af energi fra kulkraftværker FOTO: RAKESH SAHAI FOR ADB / CC-BY
PÅ GADEN Demonstrationer spredte sig til hele Latinamerika, efter at 200.000 mennesker gik på gaden mod vold i Argentinas hovedstad, Buenos Aires FOTO: LEONARDO SAMRANI / CC-BY
16 lande i Latinamerika vedta get særlig lovgivning for at be skytte kvinder mod vold. / hz
VERDEN I TAL
VERDENS BEDSTE NYHEDER Ældre der kan læse (+65 år)
38 mio.
mennesker slap ud af ekstrem fattigdom i 2016 KILDE: BROOKINGS INSTITUTION
Unge der kan læse (15-24 år)
67 %
af udviklingslandenes unge er nu online KILDE: INTERNATIONAL TELECOMMUNICATION UNION
110.000
KORTET ER FARVET PÅ BAGGRUND AF NYESTE TAL FRA UNESCO, DER IKKE MEDTAGER DE RIGESTE LANDE. MEN NORDAMERIKA, AUSTRALIEN, NEW ZEALAND, JAPAN OG DET MESTE AF EUROPA OPNÅEDE NÆSTEN FULD LÆSEFÆRDIGHED I 1950. VI HAR DERFOR FARVET DEM GRØNNE.
VERDENS UNGE LÆSER BEDRE LÆSEFÆRDIGHEDER Af Thomas Gringer Jakobsen Verdens Bedste Nyheder
Langt flere af verdens unge kan i dag læse og skrive, i for hold til de ældre generationer. Det er især i Afrika og Sydasi en, at udviklingen er gået
stærkt. I mange lande i Nord afrika og Mellemøsten kan over 90 procent af de 15-24-åri ge nu læse og skrive, mens det gælder for mindre end en tredjedel af dem, der er over 65 år. Det er vigtigt, fordi de unge kan læse sig frem til bedre ud dannelse og job, end deres for
DAGENS DILEMMA
ældre kunne. Samtidig er læ sefærdighederne vigtige for demokratisk udvikling. De un ge kan bedre orientere sig i medierne og læse om deres rettigheder. Dermed kan de i højere grad stille deres politi kere og lokale ledere til an svar.
Over 90 % 70 - 90 % 50 - 70 % 30 - 50 % Under 30 % DATA: OURWORLDINDATA (2016) OG UNESCO (1957) ILLUSTRATION: MALTE KRISTIANSEN
kvadratkilometer mere skov i Europa siden 1990 KILDE: EUROPAPARLAMENTET
8
lande har nu udryddet elefantsyge siden 2000 KILDE: WHO
HVAD ER VERDENS BEDSTE NYHEDER? Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner. Vi fortæller om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Vores arbejde tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer, for eksempel ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer. Vi tror på, at nuanceret viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Læs mere på verdensbedstenyheder.dk Redaktion Journalist Hjalte Zacharewicz Journalist Thomas Gringer Jakobsen Layout Malte Kristiansen Redaktør Sophie Rytter Chefredaktør Thomas Ravn-Pedersen TEGNING; ANDERS MORGENTHALER
Udgivet med støtte fra Danida.