__MAIN_TEXT__

Page 1

VERDENS BEDSTE NYHEDER

To søstres lange kamp mod plastikforurening på paradisøen Bali har endelig givet pote. Øen forbyder engangsplastik. | 3

Nr. 13 | Fredag 6. september 2019

FOTO: CCBY CIFOR

FOTO: CCBY RAWPIXEL LTD

www.verdensbedstenyheder.dk

Tror du på disse tre klimamyter? | 2

Revolutionerende risdyrkning | 3

Grøn strøm stormer frem | 3

VERDEN VÅGNER TIL KLIMAHANDLING Det går stadig den gale vej med klimaet. Men mange mennesker er begyndt at indse, at klimaforandringer kræver handling nu. VENDEPUNKT Af Thomas Gringer Jakobsen

På to år er klimaet slået igennem som en mærkesag hos især de unge. I løbet af 2019 er hundredtusindvis gået på gaden over store dele af verden for at kræve, at politikerne begynder at gøre noget konkret. De voldsomme hedebølger og skovbrande i Australien, USA og i vores naboland Sverige har været med til at få manges øjne op for, at noget ikke er, som det plejer at være. Vælgere vælger klima Politikere og virksomheder har været langsomme til at anerkende klimaforandringer som et reelt problem, men det er også ved at ændre sig. Ifølge meningsmålinger var klimaet for første gang det vigtigste emne i den danske valgkamp i år, og i årets EU-parlamentsvalg gik de grønne partier kraftigt frem med et fokus på klima. Store globale virksomheder er interesserede i det

OPBAKNING Over store dele af verden forlanger folk fokus på bæredygtig omstilling for klimaets skyld. Her i Würzburg, Tyskland. FOTO: CCBY LEON ENRIQUE

voksende marked for bæredygtige løsninger, og flere virksomheder er nu også bekymrede for, at stigende temperaturer og mangel på vand vil ramme deres egen profit. Sol og vind vinder frem Tusinder af solceller og vindmøller er blevet sat op de seneste år, blandt andet i USA og Kina, og elbiler er begyndt at slå igennem. Men selvom grøn teknologi hjælper, er hovedparten af verdens energikilder stadig olie, kul og gas.

En ny rapport fra FN’s Klimapanel har vist, at der er håb. Det kan i teorien stadig godt lade sig gøre at undgå de værste konsekvenser af opvarmningen. Men det vil kræve en meget kraftig omstilling af samfundet. Og det vil kræve, at de mange klimabevidste demonstranter og politikere sætter langt mere handling bag ordene end hidtil. Dette er en kort version af artiklen. Du kan læse den fulde version på verdensbedstenyheder.dk

LEDER Af Thomas Ravn-Pedersen Chefredaktør

Håbet er lysegrønt

Forårets Folketingsvalg gjorde det klart: Danskerne kræver, at politikerne for alvor kaster sig ind i klimakamVerden har pen. Ekstreme vejrfænomener før løst og den ene globale hårdtslående problemer, rapport efter og vi kan den anden har da også gjort det gøre det umuligt at lukke igen øjnene. Netop derfor er håbet lysegrønt. Uden håb bliver vi passive, paralyserede, perplekse. Men verden har før løst globale problemer, og vi kan gøre det igen. Eksperter peger på, at vi allerede har teknologien og de løsninger, der skal til for løse klimakrisen. Men det kræver handling og forandringer i vores måde at leve på. Jeg håber, at politikerne lytter til folkets – ikke mindst de unges – krav om en klimafremtid. Og jeg håber, at du vil læse med, når Verdens Bedste Nyheder i denne avis fortæller om nogle af de løsninger i både stor og lille skala, der allerede findes. Vi har nemlig brug for håbet, for det er her, kimen til handling ligger.


VERDENS BEDSTE NYHEDER

– OG HVORFOR DE IKKE PASSER Debatten om klimaet er ofte fuld af misforståelser. Vi kigger her nærmere på tre udbredte klimamyter.

NY TEKNOLOGI KOMMER OG REDDER OS Af Anders Seneca Bang

Mange håber, at klimakrisen bliver løst med en ny teknologi, der for eksempel kan rense luften for CO2. Men det er en farlig myte, der skubber problemerne foran os, forklarer professor Brian Vad Mathiesen, der forsker i energisystemer ved Aalborg Universitet. ”Der er mange fatamorganaer om nye teknologier, der lø-

ser alle vores problemer,” siger Mathiesen. Han er bange for, at håbet om revolutionerende teknologi er en sovepude, der står i vejen for den omfattende omlægning af samfundet, der skal til for at nedbringe udledningerne – og jo længere tid med høje udledninger, jo kraftigere skal de sænkes bagefter. ”Omkring 95 pct. af de

teknologier, vi har brug for i 2050, kender vi i dag, og de fleste er så billige, at vi sagtens kan begynde på dem i stor skala,” siger han. ”Det er af politiske årsager, at det ikke går hurtigere. Det er ikke, fordi teknologien ikke er der”.

DET ER ALLEREDE FOR SENT AT GØRE NOGET Af Thomas Gringer Jakobsen

Vi slipper ikke længere for problemer med klimaet, men alt er ikke tabt af den grund. I 2015 aftalte verdens lande, at de ville prøve at holde den globale opvarmning på under 2 grader, og helst under 1,5. Siden dengang er CO2-udledningerne ikke faldet, og det bliver derfor svært at nå målet om de halvanden grader. Ifølge FN’s Klimapanel vil det kræve, at vi

halverer vores udledninger inden 2030, og i 2050 næsten ikke udleder noget. Der er tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at omstille verden så hurtigt. Men vi har stadig en chance for at undgå temperaturstigning på over to grader, og en større chance for at undgå højere temperaturer, hvor konsekvenserne måske bliver katastrofale. Derfor er det vigtigt, hvad verden gør nu.

BEREGNING Det er stadig muligt at undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning. Det kræver til gengæld handling fra hele verden.

OPVARMNING SKYLDES OVERBEFOLKNING Af Thomas Gringer Jakobsen

Man hører ofte i debatten, at klimaforandringerne skyldes eksplosiv overbefolkning i fattige lande. Men det er en misforståelse af to grunde. For det første stiger verdens befolkning nu langsommere og langsommere, og ventes at stabilisere sig omkring år 2100. For det andet udleder de mange mennesker i den fattige del af verden kun meget lidt CO2.

I 2016 udledte Nordamerika 18 procent af al CO2, men udgjorde kun 5 procent af verdens befolkning. Omvendt er 16 procent af verdens befolkning afrikanere, men hele Afrika tilsammen udledte kun 4 procent af CO2’en. Man kan også sammenligne de to kæmpelande Indien og Kina, der er næsten lige store. Begge har lidt over 1,3 mia. indbyggere. Historisk set har

Kina udledt 15 procent af den samlede mængde klimagas, mens Indien kun står for 4 procent af de totale udledninger, viser tal fra World Resources Institute. Overbefolkning er et reelt problem i nogle lande, og det kan medføre afskovning, der påvirker klimaet. Men de klimaforandringer, vi ser i dag, skyldes hovedsageligt det meget høje forbrug i rige lande.

LÆS MERE Dette er korte versioner af artiklerne. Du kan læse de fulde versioner på verdensbedstenyheder.dk


VERDENS BEDSTE NYHEDER

SIMPEL METODE GIVER KLIMAVENLIGE RIS Millioner af risbønder verden over halverer deres udledning af en kraftig drivhusgas med lavpraktiske vandingsmetoder. Klimapotentialet er kæmpestort, siger dansk ekspert. INNOVATION Af Anders Seneca Bang

Ris er en af verdens vigtigste afgrøder og den primære fødekilde for halvdelen af jordens befolkning. Men traditionel risdyrkning udleder metan, en drivhusgas der er 34 gange så kraftig som CO2. Eksperter anslår, at risdyrkning står for op mod to procent af verdens drivhusgasudledning – næsten lige så meget som global flytrafik. Men med en simpel metode kan man halvere metanudledningen, fortæller Andreas de Neergaard, der er prodekan ved Københavns Universitet, Ph.d. i agroøkologi og har forsket i klimavenlige ris. Ris har et stort vandbehov og bliver oftest dyrket på oversvømmede marker. Men uden ilt i jorden danner mikrober i jorden metan, der bliver udledt gennem risplanterne. ”Løsningen er at ilte jorden. Hvis man dræner markerne

GRØN MAD Ilt til rismarker kan mindske metanudslip, som er 34 gange så kraftig som CO2. FOTO: CCBY CIFOR

FOTO: CCBY ALCIDES OTA

periodevis i stedet for at holde dem oversvømmet, kan man reducere drivhusgasudledningen markant,” siger han. Kæmpe klimapotentiale Flere hundrede millioner bønder dyrker ris. ”Inden for landbruget har klimavenlig risdyrkning et kæmpestort potentiale,” siger Andreas de Neergaard. Norman Uphoff er professor emeritus ved Cornell University i New York og har længe arbejdet med klimavenlige risdyrkningsmetoder. Han anslår, at op mod 20 millioner risbønder verden over allere-

Grøn strøm i rivende vækst De seneste år er strøm fra vedvarende kilder stormet frem. En tredjedel af al strømproduktion på verdensplan er nu grøn, og der er vækst i vedvarende strøm i alle verdensdele. Gennem de sidste par år har to tredjedele af al nyinstalleret strømproduktion i verden været bæredygtig. Når det gælder solenergi, er Kina ultimativt længst fremme og producerer cirka 50 procent mere solstrøm som det samlede EU. Efter Kina er USA det land, der investerer mest i vedvarende energi og har siden 2008 fordoblet andelen af grøn strøm. I oliestaten Texas er antallet af vindmøller tredoblet på samme tid, og en håndfuld stater på Østkysten investerer nu

stort i USA’s første havvindmølleparker. Siden 2011 er antallet af offgrid anlæg mere end syvdoblet. Flere end 150 millioner mennesker, flest i Asien og Afrika, får nu bæredygtig strøm uden at være tilknyttet elnettet, primært fra solceller, men også via mindre vandkraftværker, biogas og vindmøller. / ASB

de dyrker ris med klimavenlige vandingsmetoder. Ideen bag de drænede marker er simpel. Men ris kræver også meget vand. ”Det er en fin balance at dræne så meget, at man reducerer metanudledningen uden at begrænse risens vækst,” fortæller Andreas de Neergaard. Kræver organisering Den største forhindring er, at mange rismarker er forbundne, så man ikke bare kan dræne en enkelt mark og så oversvømme den igen. ”Man skal synkronisere vandingssystemet med resten af

landsbyen, så det kræver planlægning,” forklarer Neergaard. Han peger på, at udfordringen derfor skal løses organisatorisk og politisk, for eksempel ved at organisere risbønder på landsbyniveau, anlægge vandingskanaler eller ved at designe dræningsskemaer. ”Fordelene ved at sænke drivhusgasudledningen ligger hos det globale samfund, ikke hos de fattige bønder, der nok er mere optagede af at dyrke mad nok til deres børn. Så der er behov for institutionel støtte og hjælp til implementeringen,” siger han.

Søstre vandt plastikkamp på Bali

VEDVARENDE To tredjedele af verdens nyinstallerede strøm har de sidste par år været bæredygtig. FOTO: CCBY RAWPIXEL LTD

De balinesiske teenagesøstre Melati og Isabel Wijsen har kæmpet mod plastikforurening siden 2013 og i år lykkedes det dem endelig at få sat en stopper for en del af Indonesiens problem med plastik. Guvernøren på Bali forbød engangsplastik fra årsskiftet. Virksomheder har seks måneder til at rette ind, ellers kan de få inddraget deres forretningstilladelse. Indonesien er efter Kina den største udleder af havplastik i verden. Plastik er længe blevet set som primært et miljøproblem. Men for nylig blev det dokumenteret, at plastik, der er lavet af olie, også er en enorm klimabelastning og CO2-udleder. Produktion og afbrænding af plastik på verdensplan udle-

MILJØKAMP Det lykkedes to teenagere at styre Bali væk fra plastik FOTO: BYE BYE PLASTIC BAGS

der cirka 850 millioner tons CO2, og det tal forventes at stige. Over hele verden er der dog tiltagende modstand mod engangsplastik og plastikposer. / ASB


VERDEN I TAL

VERDENS BEDSTE NYHEDER

56.600 vindmøller

snurrer nu i USA KILDE: AWEA (AMERICAN WIND ENERGY ASSOCIATION)

1,6

millioner

De fattigste 50 % af verdens befolkning står tilsammen for 10 % af den totale CO2-udledning

De mellemste 40 % af verdens befolkning står tilsammen for 41 % af den totale CO2-udledning

studerende i 125 lande demonstrerede 15. marts for klimahandling

De rigeste 10 % af verdens befolkning står tilsammen for 49 % af den totale CO2-udledning

KAMPEN MOD FATTIGDOM KOSTER IKKE KLIMAET FORBRUG Af Thomas Gringer Jakobsen

Verden kan godt bekæmpe klimaforandringer og nedbringe ekstrem fattigdom samtidig. Den fattigste tiendedel af verdens befolkning har nemlig så lille en indkomst og dermed så lavt et privatfor-

brug, at de kun står for 1 procent af den samlede CO2-udledning. Derfor kan deres levestandard godt stige en hel del, så de fattigste ville få adgang til deres basale fornødenheder, uden at det ville betyde det helt store i det samlede klimaregnskab. Omvendt står den rigeste tiendedel for næsten halvdelen

af CO2-udledningen. Ifølge Kevin Anderson, en anerkendt professor i energi og klimaforandringer, som blandt andet er kendt for altid at tage toget i stedet for at flyve, ville verdens samlede CO2-udledninger falde med en tredjedel, hvis de rigeste bragte deres forbrug ned på niveau med den gennemsnitlige europæer.

KILDE: BBC

7.500

DATA: OXFAM ILLUSTRATION: JOSEPHINE JENSEN

nye elbusser

ruller hver måned på gaden i Kina

UKUELIG OPTIMIST

KILDE: WORLD ECONOMIC FORUM

HVAD ER VERDENS BEDSTE NYHEDER?

ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner. Vi fortæller om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Vores arbejde tager udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling, der blandt andet handler om at afskaffe ekstrem fattigdom, mindske global ulighed og bekæmpe klimaforandringer. Vi tror på, at nuanceret viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Læs mere på verdensbedstenyheder.dk Redaktion Journalist Thomas Gringer Jakobsen Journalist Anders Seneca Bang Layout Lauge Eilsøe-Madsen Grafik Josephine Jensen Redaktør Sophie Rytter Chefredaktør Thomas Ravn-Pedersen Udgivet med støtte fra Danida.

Profile for Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder 2019  

Kloden over demonstrerer historisk mange for klimaet, og politikerne er nu også ved at vågne op. Det samme gælder mange virksomheder, hvor b...

Verdens Bedste Nyheder 2019  

Kloden over demonstrerer historisk mange for klimaet, og politikerne er nu også ved at vågne op. Det samme gælder mange virksomheder, hvor b...

Advertisement