Liber april 2018

A M N

I K R

DA

R E V

N E D

LIBER

RINA RONJA KARI

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER Liber, april 2018 BILLEDE AF OLIVIER HANSEN

VU’ERE I RUSLAND

MAROKKOGRUPPEN I MAROKKO TIL UDVIKLINGSARBEJDE

VELKOMMEN Velkommen til dette Liber!

Dette Liber fokuserer på VU’s internationale arbejde, Danmark i verden, og hvad situationen er efter et års tid med Trump og to år med Brexit.

Du kan bl.a. læse om, hvad Rina Ronja Kari ville gøre, hvis hun havde 90 mandater. Du kan blive klogere på, hvad der er op og ned i amerikansk politik anno 2018 med Mads Fuglede, og så byder Liber på en artikel med Sofie Carsten Nielsens holdning til integration, og hvad Morten Løkkegaard sidder og tænker i det dér EU. Der er alletiders muligheder for at blive klogere på Danmark i verden!

GOD LÆSELYST 2

Marie, Nadja og Mette

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

I N DHOLDSFORTE GNE L SE SJOV OG SPAS SOCIALE MEDIER - VU SIDEN SIDST

AMERIKANSK POLITIK ANNO 2018 side 6-7

side 4-5

BREVKASSEN

BILLEDE AF STEEN BROGAARD

POLITIK

MED IFLRY I GHANA side 8-11

side 16-17

I PRAKTIK SOM AMBASSADØR side 12-15

LIBERALE VÆRDIER UNDER PRES

18

side 18-23

STUDIETUR TIL RUSLAND side 24-25

UDVIKLINGSARBEJDE I MAROKKO side 26-27

24

KODEORD: KAOS side 28-29

BILLEDE AF NATASHA HENGEBJERG

UNGDOMSDELEGATET 2018 side 30-31

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER side 32-33

12

BILLEDE AF SARA RØNNING-BÆK

FORMANDENS ORD Kære VU’ere,

Venstres Ungdom er ikke bare det ungdomsparti, der kæmper mest for den liberale sag i Danmark – det er vi også ude i verden. Vi har en lang tradition for at engagere os internationalt, og lige nu kører det på højtryk med demokratiudbredelse i Marokko, besøg hos liberale frontkæmpere i Rusland og ikke mindst i FN, hvor vi har vores egen delegat.

Dette Liber er dedikeret til at gøre dig klogere på vores internationale arbejde – god læselyst!

Jakob Sabroe

3

#SocialMedia

- FORÅRSKUR

SUS

.... Ooog, en masse sultne medlemmer klar til at spise løs af Carl Holstmadder!

Der forberedes lækre håndmadder til frokost af VU’s dejligste udvalg - vores Kursusudvalg!

På Forårskurset var der desuden debat mellem Lasse Damtoft, Nana Hyttel og Morten Møller Sørensen, hvor Lausten agerede ordstyrer. Weenden har budt på mange debatter, og lange forhandilngsnætter for at vinde det helt store regeringsspil!

4

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

To meget trætte og glade kursusarrangører, som har brugt maange uger på at forberede forårskurset! Der har været lange aftener, tidilge morgener og en masse opgaver, der skulle løses. Men alt i alt ser de glade og tilfredse ud - det er vi også!

Helt nem frokost med fingermadder i massevis! En kæmpe succes!

Tre flotte typer til aftenfest lørdag! Løvgret, Anne Louise og Lausten foran kameraet i ægte filterstil! Så bliver det ikke lettere.

5

BILLEDE AF MADS FUGLEDE

AMERIKANSK POLITIK anno 2018 Mads Fuglede, Folketingsmedlem fra Venstre

DET FØRSTE ÅR MED DONALD TRUMP Det første år af Donald Trumps første periode som præsident er netop passeret.

Et år, der har været præget af støj. Støj fra Trumps Twitter-konto, støj i medierne, støj internt i Det Hvide Hus og internt i det republikanske parti. Vil man forsøge at forstå, hvad Trump vil med sit politiske projekt ”Make Amer6

ica Great Again”, så må man altså have fat i et støjfilter.

Trump er i sig selv et paradoks - en modreaktion på den stigende globalisering, og en modreaktion rettet mod de moderne samfundsstrukturer, hvor den hvide mands dominans i endnu hastigere tempo glider ham af hænde. En

globalisering som godt nok har bragt velstand og flere muligheder i de store byer langs kysterne, men som samtidig har efterladt den arbejdende amerikaner i knæ Her mener jeg, at kimen til Trumps noget uigennemskuelige politiske projekt ligger - arbejderklassens

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

deroute og et opgør med Obamas politiske projekt.

Trump har helt tydeligt forstået, at arbejderklassen ikke drømmer om frihandelsaftaler, #MeToo-kampagner, veganerburgere og politisk korrekthed. Den arbejdende, hvide mand drømmer sig i stedet tilbage til en tid, hvor Elvis Presley strømmede ud af radioen, og hvor respekten for håndens arbejde var hjørnestenen i det amerikanske samfund; en tid hvor man på én indkomst kunne forsørge en familie.

Om end denne forestilling er en stærk romantisering af fortiden, så er denne forståelse ikke desto mindre vigtig at have sig for øje, hvis man vil forstå hvilken del af USA, som Trump har planer om at ”make great again”. Sammenligner man Trump med den politik, som den største republikanske præsident i nyere tid, Ronald Reagan, førte, så var der her et klart republikansk projekt, hvor man ønskede at decentralisere magten: ”Gov-

ernment is not the solution to our problem, government is the problem”. Dette er netop essensen af den republikanske selvforståelse. Trumps politiske projekt er derimod ikke drevet af en klassisk, entydig ideologisk diskurs; derfor ser man også Trump optræde med udtalelser om offentlige investeringer i den amerikanske infrastruktur, hvilket formentlig vil få Reagan til at vende og dreje sig i graven.

Omvendt har Trump fået sat nogle klare, republikanske aftryk, hvis man kigger på valget af den konservative Højesteretsdommer, Neil Gorsuch, samt gennemførelsen af den nye skattereform. Med skattereformen sænkes erhvervsskatten fra 35% til 20%, som skal gøre de amerikanske virksomheder mere konkurrencedygtige og lokke de amerikanske virksomheder tilbage til USA. Derudover fjerner man kravet om, at alle skal have en sygeforsikring for ikke at få en bøde for mangel på samme, hvilket er et vigtigt signal for Trump at sende

i opgøret med Obamacare.

Samlet set har Trump i sit første år som USA’s præsident formået at sætte en ny dagsorden, hvor den amerikanske arbejder for første gang i flere årtier føler sig hørt; og så længe den amerikanske økonomi fortsætter sin vækst, som indtil videre har sikret, at arbejdsløsheden er faldet til 4.1 procent, så bliver der set stort på, at langt de fleste økonomer taler for, at den skatte- og handelspolitik, som Trump fører, vil ramme hans egne kernevælgere hårdt.

I forhold til profetier om Donald Trump, så har jeg for længst brændt nallerne i en sådan grad, at jeg vil holde mig ude af det spil. Ikke desto mindre mener jeg, at et vigtigt forhold at holde sig for øje er, at langt de fleste amerikanske præsidenter, som har skabt vækst, er blevet genvalgt.

Derfor er det meget farligt at melde Trump ude ved næste valg, så længe den økonomiske bundlinje er med ham.

7

Den nordiske delegation. Og Pedro fra Venezuela forrest. Han var indstillet til posten som Vicepresident af svenske LUF, og derfor hørte han altså alligevel lidt med på det nordiske billede.

MED IFLRY I GHANA

INTERNATIONALE FAMILIEMEDLEMMER OG LIBERALE SOLSTRÅLER Jeg trak min kuffert gennem sneen som en anden sneplov onsdag morgen, før de kommunale maskiner var vågnet for at opdage de store snedriver. Gennem landet i DSB’s forsinkede sæder samlede vi min rejsemakker og delegationsleder Nicolai Løvgret op i Odense, og drog afsted mod CPH lufthavn.

Senest med en taxa (selvfølgelig på DSB’s regning) for at holde tiden.

En lang, forvirret og forsinket rejse senere stod vi mod alle odds onsdag aften i Accra’s lufthavn (Ghanas hovedstad) for at indskrive os i “lost and found” skranken. Der var ikke kufferter nok til det antal af passagerer, der stadig ventede, heriblandt 2 styks fra nord.

Det blev midt om natten før vi endelig kunne tjekke ind på hotellet. En nats søvn hjalp på overskudskontoen,

8

selvom vi begge var ret tidligt oppe torsdag morgen. Planen var rent tøj og en tandbørste fra det nærmeste mall. Tiltrængt vil man mene.

Tvangsshopping og kulturclash Jeg har shoppet meget i mit liv. Men aldrig på tvang. Alligevel lykkedes det at finde det meste af det vi kom efter. Det meste af vores tid på den varme destination skulle tilbringes i airconditionede konferencelokaler, så at solcreme var udsolgt, gjorde ikke den store forskel.

Vores nye finske veninde Laura og jeg blev hevet i både arme og tøj af børnene på vejen tilbage til bussen. Vi havde heldigvis haft en guide med fra hotellet, som kunne vifte dem væk med en skilling. Skal hilse og sige, at det ikke er helt let at være hvid kvin-

de dumpet ned i Afrika. Og de har jo ret, når de antager, at vi er de nemme ofre. Kæft hvor var det nogle søde børn, og hvis ikke det var fordi ingen kontanter havde på mig, havde jeg givet dem dem alle.

Alligevel var det den ligefremme tone og manglen på “personal space” som blev det første store

Set i en dansk kontekst var det fuldstændig vildt og overvældende at høre om en hverdag med den slags forfærdeligheder

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

Kulturen kom inden for hotelmurene i form af en lille bid i pauserne. De flotte mønstre og farver var dybt betagende, og jeg ærger mig stadig over at jeg ikke købte et par meter stof eller 10 med hjem.

omdiskuterede kulturclash, da konferencen startede rigtigt fredag morgen. Os fra Norden sad med store øjne og kunne berette om overvældethed og en smule fremmedfrygt, mens især de afrikanske deltagere kiggede skørt på os. Som Sofie fra Radikal Ungdom fint sagde, så er vi danskere bare ikke vant til, at nogen træder ind i vores halve meter personal-space-boble, medmindre de bliver inviteret.

Men det var et fantastisk udgangspunkt for at bryde selvsamme!

Og sådan gik dagene. Med at bryde endnu flere barrierer, overskride grænser og ikke mindst at opbygge venskaber og møde kulturer.

Freedom fights in the 21st century og et lille dansk hjerte De kulturelle ghanesiske islæt kom ind sideløbende med te-

maet for konferencen. Freedom fights in the 21st century. Her var der workshops, kaffedisksussioner, skuespils og generelt bare en masse diskussion og erfaringsudveksling på programmet. Vi snakkede især meget om LGBT+ rettigheder i Ghana, fordi det f.eks. er forbudt at være homoseksuel i Ghana. Vi kom også omkring racediskrimination og apartheid. Set i en dansk kontekst var det fuldstændig vildt og overvældende at høre om en hverdag med den slags forfærdeligheder som normalitet. Vi havde b.la. besøg af et kvindeligt parlamentsmedlem fra Sydafrika som fortalte om hendes barndom og tidlige skolegang lige efter opløsningen af apartihed, hvor hun var den eneste sorte elev i det, der for øjeblikke siden havde været en komplet hvid skole.

Kufferten ankom med overskud og sommertøj - og med IFLRY generalsekretærens ting til indtjekning.

Så nu var vi klar med både tøj og navneskilt.

Vi lærte hvad sociale medier er og kan i resten af verden. Hvordan de ghanesiske ungdomspartier lykkes med Gorilla-marketing på facebook eller hvordan Twitter i Venezula faktisk var med til at hjælpe flere af vores søsterpartis medlemmer i parlamentet. I et ellers stærkt kommunistisk styre.

Og så delte jeg lidt ud af vores danske medborgerskabsevner og ’civil education’ færdigheder. Hvad der i store dele af verden konstant skal italesættes og fokuseres på, er hverdag og normalen ikke bare i det danske samfund, men endda ofte en del af vores skolesystem. Noget så basalt som hygiejne er f.eks. et stort issue også bare i andre europæiske nationer, når man snakker ’civil education’. Herhjemme findes næsten ikke ét eneste dansk skolebarn som

uuu

9

ikke har lært, hvordan og hvor længe man børster godt tænder.

Og så fik vi selvfølgelig – hele årsagen til denne GA (generalforsamling) – stemt et nyt bureau ind i IFLRY, samt et par spændende resolutioner igennem. Bl.a. VU’s forslag om at satse på en fremtid med atomkraft. Ligeledes går IFRLY nu ind for at hjælpe til i Iran og at oprette en COP-konference om immigration og indvandring.

Til bureauet fik vi først og fremmest valgt en meget dansk libaneser. Ahmed har boet og arbejdet i Danmark og hans parti i Beirut har for år tilbage haft et samarbejde med VU og DUF. Det føltes meget hjemligt og alligevel så internationalt at sætte sin stemme på en libaneser i Ghana med et lille dansk hjerte der banker – og taler.

Ud over formanden fik vi valgt fire vicepresidents, som nok mest kan sammenlignes med forretningsudvalgsmedlemmer.

Derudover en kasserer, en generalsekretær og to revisorer.

Og pludselig var fire forrygen-

de dage gået. Med et så intenst program, at man næsten ikke havde nået at mærke sig selv i mellemtiden. Man måtte bare hænge i og være med. Jeg var social på en måde, jeg aldrig havde troet, jeg ville kunne holde ud så længe og så intenst. Men i virkeligheden var det først svært, da jeg var hjemme igen.

I tomme kolde Danmark, helt alene.

Spring ud i sproget Min største bekymring ved blive VU’s delegeret, var mine sprogkundskaber. Jeg har aldrig rigtig anset mig selv som andet end fint fungerende i det engelske. Og det var da også modet og mit generelle sprogøre, der reddede mig.

Hurtigt besluttede vi nordiske delegerede nemlig kun at snakke vores modersmål internt. Og blandet med den resterende engelske snak, var det ret hurtigt det, der forvirrede fuldstændig. Min hjerne var konstant på arbejde efter en oversættelse eller en forståelse. Det endte faktisk med, at Nicolai og jeg også havde svært ved at opretholde en dansk snak med ene danske gloser.

Det var til gengæld en fantastisk sjov oplevelse. Jeg tror faktisk godt man kan blive lidt afhængig af det. Både det at lære sprog, kulturer og at møde mennesker fra hele verden på den måde, vi gjorde med I LRY i Ghana. Og vi håber, at du har lyst til at være med. Både når vi skal diskutere internationale resolutioner, sende folk ud i verden til spændende study sessions eller måske endda være med til at sætte VU’s stemme, næste gang IFRLY har generalforsamling.

En kuffertfuld oplevelser Vores kuffert dukkede op lidt forskudt torsdag og fredag aften. Hvilket var heldigt, for på vej hjem måtte de fyldes. Med ekstra tøj og tandbørster.

Men mest af alt med store oplevelser og en ny familie. Det var nemlig mest af alt hvad det føltes som. Én stor international liberal IFLRY-familie. Og helt ærligt, er det ikke fantastisk? Hvordan værdier og visioner kan forene folk. Ikke kun i Danmark eller Norden.

Men i hele verden. Og hvordan VU kan være med til at sprede liberalismen selvsamme steder. Jeg er i hvert fald solgt. Og rørt!

BLÅ BOG KATRINE ISABELLA MÜLLER LUND er medlem af VU’s kursusudvalg og er tidligere formand for VU Skanderborg. Hun læser på Danmarks Journalist og Mediehøjskole på kommunikationslinjen. Derudover er hun aktiv i IFLRY, hvor hun repræsenterer VU.

10

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

Den nordiske delegation interviewede kandidater i de fleste pauser. Her er det Olha, som senere blev stemt ind som kasserer, der fremlægger sine visioner.

Løvgret lufter VU’s 6 stemmer i en spændende afstemning. Det er muligt at have fra 0-8 stemmer, så VU sidder med i den tunge ende af indflydelsesskalaen.

Med vores nyindkøbte tøj - og Løvgrets ghanesiske skjorte - er vi her klar til at spise middag med African Liberal Network som havde konference samme tid og sted som IFLRY.

BILLEDER AF KATRINE ISABELLA MÜLLER LUND 11

“

BILLEDER AF JAKOB KROMANN

De store omvæltninger, der finder sted i Europa i disse år, var noget, vi i særdeleshed fik at mærke under mit praktikophold

“

I praktik som ambassadør ”Hvorfor vil du dog til Letland?”.

Det spurgte flere mig om, når jeg fortalte, at jeg skulle i praktik på den danske ambassade i Riga i efterårssemesteret 2017. Jeg har imidlertid ikke fortrudt. Jeg har i mange år interesseret mig indgående for internationale relationer – blandt andet som udenrigs- og forsvarsordfører for VU – og det var derfor centralt for mig, at min praktikstilling var præget af international sikkerhedspolitik. Jeg skal love for, at mine forhåbninger blev opfyldt!

Ambassaden i Riga er en af Danmarks allermindste ambassader med kun syv medarbejdere.

Det var kun en fordel for mig. På de store ambassader er der nemlig mange led fra praktikanten op til ambassadøren, som de derfor aldrig får et hverken personligt eller professionelt forhold til. Modsat 12

havde jeg et tæt samarbejde med Riga-ambassadens ambassadør, som jeg delte etage med. Han var min eneste overordnede i min afdeling, og jeg var derfor hans primære go-to-guy, hvilket gav et meget tæt og enormt lærerigt arbejdsforhold.

Jeg var ansat som praktikant i den politiske afdeling. Derfor bestod mine arbejdsopgaver først og fremmest af at følge med i lettisk politik og samfund, så ambassaden konstant var opdateret omkring, hvad der foregik i landet.

Det betød, at jeg skulle læse rigtig mange nyheder hver dag, men det var ofte om emner, der var virkelig interessante at følge med i for en politisk nørd: Letlands holdning til EU’s og NATO’s udvikling, integrationen af det store russisktalende mindretal, omfattende korruptionsskandaler og

andre dramatiske begivenheder.

Desuden var jeg ansvarlig for det lettiske bidrag til Danmarks baltiske ambassaders ugentlige forsvarsnyhedsbrev. Min opgave var at redigere og sende ugens forsvars- og sikkerhedspolitiske nyheder til ambassaden i Vilnius, som udgiver nyhedsbrevet.

Det sikrede en ugentlig dosis krudt og kugler i arbejdet!

En stor del af kontakten mellem Udenrigsministeriets ambassader rundt om i verden og hjemmetjenesten på Asiatisk Plads i København fungerer gennem såkaldte ambassadeindberetninger. Det går ud på, at ambassaderne skriver hjem om situationen i opholdslandet inden for et givent emne, hvilket jeg ofte deltog i. I Letland var omdrejningspunktet i mange af de indberetninger, jeg var med uuu

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

JAKOB KROMANN - GAMMEL VU’ER, TIDLIGERE FORMAND I VU ÅRHUS OG NETOP HJEMVENDT FRA EN GIVENDE OG INSPIRERENDE TUR TIL RIGA. LÆS OM JAKOBS OPLEVELSE I PRAKTIK I RIGA, HVOR HAN SKULLE FÅ SMAG PÅ LIVET SOM AMBASSADØR.

BILLEDER AF JAKOB KROMANN

CLAUS HJORT

JAKOB KROMANN

13

til at skrive, sikkerhed af den ene eller anden art – og sjovt nok var Rusland også ofte på dagsordenen.

De store omvæltninger, der finder sted i Europa i disse år, var noget, vi i særdeleshed fik at mærke under mit praktikophold, da ambassaden fik besøg af ikke mindre end fire ministre.

Den første, der kom på besøg, var udenrigsminister Anders Samuelsen. Han var i Letland på alliancedannelsesrejse med formålet om at finde nye allierede for Danmark i EU efter Brexit, hvor vi ikke længere kan sætte vores lid til briterne. Senere kom forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, da han deltog til den internationale sikkerhedskonference Riga Conference. Det

14

gjorde Uffe Ellemann også, og efter konferencen var jeg med ham og andre gode folk på en bar, hvor Uffe fortalte røverhistorier om dengang, han genoptog de diplomatiske relationer mellem Danmark og Letland efter Sovjetunionens sammenbrud.

Nogle måneder senere kom sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som skulle promovere det danske kandidatur til det europæiske sundhedsagentur, som desværre endte med at gå til Holland. Til sidst aflagde statsminister Lars Løkke Rasmussen visit for at fejre Letlands 100-års jubilæum i 2018. Han var i Riga en aften, mens Danmark skulle spille til EM i herrehåndbold, og det blev derfor min opgave

at sætte statsministeren ind i, hvordan Danmark havde spillet, da han mødte op på sportsbaren, hvor de viste kampen, lidt inde i 2. halvleg. Stillingen som praktikant er alsidig!

I det hele taget var det en fantastisk tid, jeg havde i Riga.

Byen er charmerende, moderne og fuld af liv. Arbejdet var utroligt inspirerende, og jeg har fået oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Derudover var der altid praktikanter fra de andre landes ambassader, der var klar på at drikke en øl – og det er letterne overraskende gode til at lave!

Derfor: Hvis du nogensinde får muligheden i løbet af dit studie, så tag i ambassadepraktik.

“

“

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

Uffe fortalte røverhistorier om dengang, han genoptog de diplomatiske relationer mellem Danmark og Letland efter Sovjetunionens sammenbrud.

“

BILLEDER AF JAKOB KROMANN

15

HØYERS BREVKA

få hjælp til dine di

MADS HØYER Høyers Brevkasse

Mads Høyer

Gammel VU’er og læser til daglig statskundskab.

er din mulighed som medlem af Venstres Ungdom til at få svar på dine største og mest tyngende dilemmaer. Dilemmaerne drejer sig om alt lige fra personlige spørgsmål til store og filosofiske spørgsmål. Formålet er at hjælpe den lokale VU’er, og at sætte fokus på problemer, som man kan komme ud for i ungdomspolitik.

DILEMMA....

Kære brevkassen

Summer Camp i VU, er t ar sn r de at t, se r ha rn dilemma. Jeg al have Jeg står med et lidt nede og jeg ved, at man i VU sk , 18 r de un jeg er e rr væ ! Des ede og jeg vil vildt gerne med . Sidst jeg var til VU fest lav ol oh alk e ikk dr at til re ld e foræ sådan en tilladelse fra sin sten blev jeg så fuld, at jeg fe lla ga til en aft ag rd lø else, men forældre måtte komme min mor og far en tillad ine m så e, nt Po de ille sp e, imens de kastede op på en rød fan og hente mig. jeg rigtig uansvarligt af mig, at r va t de at s, ne sy re ld ræ ine fo r Det var rigtig pinligt, og m Skal jeg være ær lig over fo : nu a m lem di re sto it m Derfor er e til næste fest, eller skal havde dr ukket så meget. els ad till ol oh alk en e lav , om de vil rser i VU, fordi vi er en ku mine forældre og spørge til er ikk dr tig rig e ikk sige, at man e? jeg stikke dem en løgn og og så bare fake en tilladels n, tio isa an rg so om gd un seriøst politisk så gerne med, men jeg er vil jeg r fo , en ss ka ev br ig, hjælpe m n.

Jeg håber vir kelig, du kan j, hvis de ved, vi drikker ige ne er sig re ld ræ fo ine m r bange fo Knus fra den fortvivlede

16

Kær

Ja, d har

Jeg v VU er a inte

Hvis foræ emn på c inve jo e med vand argu gang er jo

Er d Sum sagt men har bed ikke i VU

God Kh Mad

ASSE

ilemmaer

re fortvivlede

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

HAR DU ET DILEMMA? så kontakt brevkassen@vu.dk

SVAR.....

det hænder jo, at det går lidt vildt for sig til VU festerne, og du er næppe den første, hvis krop måtte give fortabt i kampens hede.

vil fraråde dig at lyve for dine forældre. Først og fremmest vil en løgn om manglende alkohol til festerne være ret kæk, al den stund at de har hentet dig marineret i dit eget opkast. Dernæst alkoholkulturen i Danmark så stærk, at det nærmest må tælle som en undervurdering af deres ellekt, hvis du vælger at lyve om det. Og det er sjældent en god idé.

s jeg var dig, ville jeg vælge en lidt anden approach. Jeg ville med begejstring fortælle mine ældre om årets Summer Camp. Her ville jeg især fokusere på alle de forskellige temaer og ner, der er på programmet i år. Fortælle om alle de faglige kompetencer, jeg ville tilegne mig campen. Og hvor mange nye venner, jeg ville få. Hvordan jeg ville styrke mit netværk. Alt i alt estere massivt i min egen fremtid. Når ja, så er der nogle festligheder om aftenen, som man er nødsaget til at deltage i. Det kræver en alkoholtilladelse, men det er nu ikke derfor, du vil d til årets Summer Camp. Det er mere et praktisk og socialt hensyn, så du slipper for at drikke d til aftensmanden (hvilket ingen endnu er døde af). Hvis de stadig er lidt tøvende, ville jeg umentere for, at jeg klog af skade selvfølgelig havde en klar hensigt om at beherske mig denne g. Om man så ved en senere lejlighed må erkende, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, o bare utrolig ærgerligt. Men intentionerne var i det mindste gode.

dine forældre ikke til at hugge eller stikke i, vil jeg stadig opfordrer dig til at tage med til årets mmer Camp. Man kan sagtens deltage i et VU arrangement uden at drikke alkohol. Og man kan tens more sig, selvom man ikke er fuld. Jeg ved godt, det her ikke er scenariet, du foretrækker, n skulle det blive aktuelt, må du få det bedst ud af det. Det at holde sig ædru til VU festerne bestemt også en række fordele. Du har det meget bedre dagen efter, og du har også et meget dre overblik over, hvad der er sket aftenen før. Det kan blive praktisk ved senere lejligheder. Om e andet er det i hvert fald vigtigt for mig at understrege, at man selvfølgelig sagtens kan deltage U arrangementer uden at drikke alkohol.

d fornøjelse! Og drik med måde. For din egen skyld, men især dine forældres.

ds

17

BILLEDE AF NATASHA HINGEBJERG

“

Tro om igen, hvis I tænker, at Radik at alting nok skal løse sig, hvis vi bare t

18

SOFIE CARST

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

“

kale Venstre er halalhippier, der mener, taler lidt pænere til hinanden.

TEN NIELSEN

19

LIBERALE VÆRDIER ER UNDER PRES Historien viser, at vi aldrig må taget noget for givet.

Det er på tide alle liberale kræfter står sammen om at forsvare grundlæggende liberale frihedsværdier. Også når det kommer til flygtninge- og integrationsområdet.

Af: Sofie Carsten Nielsen, stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre.

Partier som Dansk Folkeparti har altid truet grundloven. Med forslag som at forbyde minareter eller religiøse symboler, har de vist, at de er fløjtende ligeglade med ærkeliberale principper om universelle rettigheder. Desværre kan problemet ikke længere isoleres til højrefløjen. Mange andre partier er hoppet med på Dansk Folkepartis illiberale galej – desværre også Venstre. Principper der tidligere virkede ubøjelige, er i dag blevet bøjelige. Det skræmmer mig.

ale værdier mere end på flygtninge- og integrationsområdet.

Seneste eksempler er det såkaldte forslag om et maskeringsforbud (burkaforbud) og forslaget om dobbeltstraf i forbindelse med regeringens udspil om parallelsamfund. Hvorfor er forslagene illiberale? Fordi de gradvist hugger små stykker af enkelte gruppers rettigheder. Dermed forsvinder princippet om lighed for loven.

Og når små stykker fjernes af de universelle liberale frihedsretIntet sted udfordres vores liber- tigheder, ved man aldrig, hvilke dele af dine og mine rettigheder der næste gang står for skud.

Vi skal aldrig finde os i det frihedsovergreb, det er, hvis en kvinde bliver tvunget til at gå med burka.

Misforstå mig ikke. Jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved, om der er integrationsudfordringer. For det er der. Alt for få flygtninge kommer i job. Alt for mange 2. generations indvandrerdrenge halser efter i uddannelsessystemet og topper kriminalitetsstatistikkerne. Og det forarger mig dybt, når jeg hører om unge piger, der bliver udsat

for vold, social kontrol og undertrykkelse. Kort sagt: Tro om igen, hvis I tænker, at Radikale Venstre er halalhippier, der mener, at alting nok skal løse sig, hvis vi bare taler lidt pænere til hinanden.

Værst af alt løser eksempelvis et maskeringsforbud intet. Jeg er også voldsomt imod burkaer. Det er kvindefjendsk. Men jeg har endnu til gode at høre en eneste ekspert, der mener, at det at flå en burka af en kvinde sikrer, at hun bliver en del af samfundet. Tværtimod risikerer vi, at hun isolerer sig yderligere i hendes hjem. Og hvad med de få kvinder, der rent faktisk frivilligt ønsker at gå med burkaer? Vi skal aldrig finde os i det frihedsovergreb, det er, hvis en kvinde bliver tvunget til at gå med burka. Men er det ikke lige så stor en knægtelse af en kvindes frihed, hvis vi mod hendes vilje tvinger hende til at tage burkaen af? Samtidig er det allerede i dag ulovligt at tvinge danske borgere til at gå klædt mod deres vilje.

Derfor holder argumentet om, at man med et maskeringsforbud

- SOFIE CARSTEN NIELSEN 20

uuu

LIBER OKTOBER 2017 LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM VENSTRES UNGDOM

BILLEDE AF NATASHA HINGEBJERG

BLÅ BOG SOFIE CARSTEN NIELSEN er født i 1975 og er stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre. Hun har en kandidat i statskundskab. Før hun stillede op til Folketinget var hun bl.a. politisk konsulent i Europa-Parlamentet og souschef i Ligestillingsministeriet.

21

BILLEDE AF NATASHA HINGEBJERG

uuu bedre kan hjælpe udsatte kvinder ikke. Hvad eksperterne tværtimod anbefaler, er massive sociale indsatser. Og jeg ser gerne at straffeloven håndhæves bedre. De der tvinger andre til at tage bestemt tøj på, skal retsforfølges og straffes!

I stedet for symbolpolitik vil jeg sætte turbo under integrationen – med mine liberale frihedsrettigheder i behold. Lad mig nævne nogle eksempler: For det første vil jeg insistere på uddannelse og job fra dag 1, når flygtninge kommer til landet.

Det ude i samfundet at integrationen foregår. Der, hvor flygt-

ninge lærer sproget og kulturen.

Og gennem uddannelse og job fra dag 1 kommer flygtninge hurtigst muligt til at bidrage til samfundet.

For det andet er jeg klar til at trække flygtninge i deres ydelser, hvis de har ulovligt fravær til deres danskkurser eller anden form for aktivering. Det at kunne tale dansk er selve adgangsbilletten til at kunne være en del af det danske samfund. At mestre dansk er en frihed. Derfor er det at gøre flygtninge en bjørnetjeneste, hvis vi ikke forlanger, at de lærer dansk.

For det tredje vil jeg skabe blandede daginstitutioner og folkeskoler. Der skal dannes bånd på kryds

og tværs af forskellige baggrunde og ingen daginstitutioner og skoler må blive overbelastede. I det hele taget vil jeg ansætte en hær af pædagoger i daginstitutionerne og investere massivt i folkeskolerne. Alt for mange flygtningebørn lærer aldrig at tale ordentligt dansk og bliver ikke i tilstrækkeligt omfang stimulerede. Det holder ikke.

Ovenstående er nogle af mine bud på, hvordan vi får en bedre integration. Vi kan altid diskutere, om det er de helt rigtige løsninger. Og vi vil fortsat være uenige med hinanden, når det fx kommer til den såkaldte integrationsydelse.

I mener, at den såkaldte integra-

Historien viser os, at vi aldrig må tage noget for givet. Hvis vi ikke står op for de værdier, vi tror på, så forsvinder de.

- SOFIE CARSTEN NIELSEN

tionsydelse bringer folk i job. Jeg mener, at den udelukkende bidrager til at sende børn i fattigdom.

Konkrete politiske uenigheder er dog ikke afgørende. Det afgørende er, at vi diskuterer ud fra nogle basale liberale frihedsprincipper. Her må vi stå sammen! Radikale Venstre, VU, RU og alle andre ligesindede. Jeg håber, at VU vil være med i den fælles kamp for liberalismen.

Og skubbe til jeres moderparti, når

22

de ind i mellem glemmer, at deres officielle navn er ”Venstre, Danmarks Liberale Parti”. For hvis der er nogen, hvor liberale frihedsværdier er en del af DNA`et, bør det være jer. At I kalder jeres medlemsblad for ”Liber”, vidner om det. Og tænk blot på arven fra Uffe Ellemann eller de pip om bundliberale værdier, som ind i mellem høres fra bl.a.

Jan E. Jørgensen og Kristian Jensen.

Historien viser os, at vi aldrig må

tage noget for givet. Hvis vi ikke står op for de værdier, vi tror på, så forsvinder de. Min opfordring til jer i VU er derfor simpel: Fyr op under den liberale fakkel! Vi har så meget at være stolte af. Sammen har vi med vores liberale værdier skabt det fantastiske danske samfund. Den vindende formel skal vi ikke gå væk fra. Tværtimod. Kun med liberale værdier i behold har vi mulighed for at skabe et endnu bedre Danmark.

23

BILLEDE AF NATASHA HINGEBJERG

BILLEDE AF CASPER PEDERSEN

EU skal være vores bolværk mod

Russisk indflydelse Af Casper Pedersen: Kandidat til Europa-Parlamentet i 2019 for Venstres Ungdom og formand for internationalt udvalg.

Rusland har netop afholdt præsidentvalg og her var VU med på første rækker! Det nyligt overståede præsidentvalg i Rusland bød ikke på mange overraskelser. Putin fortsætter sikkert på sin post og vil desværre nok anvende valgresultatet som en undskyldning til at fortsætte den aggressive og undergravende udenrigspolitik. Valgdagen var nøje planlagt, således at den faldt den 18. Marts, præcis 4 år efter annekteringen af Krim og det blev fejret med stor koncert på Den Røde Plads, hvor Putin også holdte sin sejrestale.

Venstres Ungdom havde i forbindelse med valget sendt 8 dygtige og nysgerrig VU’er afsted, hvor vi mødtes med virksom-

24

heder, ambassader og et liberalt søsterparti, der arbejdede på at få valgt en liberal præsidentkandidat fremfor Putin. Dog noget der overrasket mig ved at være i Rusland, var den massive støtte som Putin faktisk havde blandt befolkningen. Selv hvis der ikke var valgfusk til valget, er jeg overbevist om at han stadig ville have vundet.

Ikke lige så stort, men stadig vundet. Putin formår at fremstå som manden som vil Rusland, manden som får ting til at ske og manden som lytte til befolkningen. Eksempel på dette, er et slags talkshow, hvor ’befolkningen’ kan ringe ind og fortæller om hvilke problemer de har, og derefter får Putin problemerne fixet. Det er naturligvis nøje tilrettelagt, som de mest andet i Putins land, således alle

starter opkaldet med stor ros til præsidentens arbejde og derefter fremsætter et problem, som er meget håndgribelig for ham at fixe.

Herhjemme har vi det med at tale meget negativt omkring Rusland, derfor rejste vi også dertil forberedt på at vi kom til at gråt land med diktaturlignende tilstande. Det billede ændrede sig dog en smule efter at mødes med den danske ambassade, Dansk Industri samt et virksomhedsbesøg hos den danske virksomhed ISS’ russiske afdeling. Det gav os et mere neutraliseret billede på landet, både hvad angår deres udfordringer, men også at der ligger et potentielt stort marked for virksomheder, hvis blot man lære

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

at navigere i de mange regler og normer, som adskillige landet fra lande her i vesten. Danmark og resten af EU har efter Krim konflikten valgt at sanktionere Rusland, så Arla og Danish Crown ikke længere operere i landet, hvilket har kostet massiv dansk eksport til landet. Forstå mig ret, jeg synes skam vi skal sanktioner et land som uden videre bare tager dele af andres lande, dog må vi også anerkender at Rusland næppe giver Krim tilbage til Ukraine igen.

Fremfor at rammer vores egen eksport, bør vi se om vi kan sanktioner Rusland på anden vis, som også er holdbar på længere sigt.

BILLEDE AF CASPER PEDERSEN

Valget i Rusland, tvinger os i vesten og lille Danmark til at tage stilling til hvordan vi bedst værner os mod russiske indflydelse i vores frie demokrati, både i cyberspace mod hackerangreb, men også mod falske nyheder der har som eneste formål at forvirre og forvrænge den offentlige debat. Her er det eneste realistiske svar det europæisk samarbejde. Intet land i Europa kan holde til at stå alene og isoleret, særligt når det kommer til handelspolitik og sanktioner. Hvis vores reaktion på russisk propaganda, cyberangreb og sågar mordforsøg i europæiske byer skal rykke noget, kræver det

et fælles koordineret svar som kun EU kan levere. Heldigvis er EU allerede i gang med blandt andet. en Task Force som arbejder på at opstøve og afsløre falske russiske nyheder der florere i Europa, og et samlet svar på det formodet russiske mordforsøg.

EU går på mange områder for langt og blander sig i for meget.

Lige på dette områder har EU dog en historisk stor relevans og bør spille en central rolle, så vi kan modstå indflydelse fra den mafiastat Putins Rusland desværre har udviklet sig til.

BILLEDE AF CASPER PEDERSEN BILLEDE AF CASPER PEDERSEN BILLEDE AF CASPER PEDERSEN

25

Politisk udviklingsarbejde i Marokko effektfuldt eller spild af penge?

Hver eneste dag skal mange mennesker verden over tage stilling til, om de penge, vi bruger på udviklingsprojekter kan betale sig i sidste ende. Læs her om Louises tur til Marokko og om, hvorfor det giver mening at engagere sig i udviklingsarbejde.

Af: Louise Theilade Thomsen, Landsstyrelsesnæstformand i VU og næstformand i International Udvalg Som VU’er har de fleste formentligt stiftet bekendtskab med professor Christian Bjørnskov. Ifølge ham er udviklingsbistand generelt uden positiv virkning. Dette skyldes bl.a. at bistanden ofte gives til områder, der i forvejen klarer sig relativt godt, hvorfor de projekter der igangsættes, f.eks. bygning af en skole, formentligt også ville være blevet igangsat uden bistandsmidlerne. Ydermere, kan udviklingslandene finde på at omprioritere i de statslige budgetter.

Begynder en NGO f.eks. at bygge skoler i et land, kan det give regerin-

For udviklingsbistand handler om meget andet end bare at bygge skoler. Det handler om at fremme demokratisk deltagelse, forståelse

gen mulighed for at tage allerede afsatte midler til uddannelsessektoren og bruge dem på f.eks. køb af våben. Det er selvfølgelig et kæmpe problem. Og der er ingen tvivl om, at udviklingsbistand ikke er entydigt godt. Det ved Christian Bjørnskov langt langt mere om end jeg gør.

Men jeg tror dog også på, at udviklingsbistand kan være godt - rigtig godt endda. Det gør jeg baseret på mine egne erfaringer.

For udviklingsbistand handler om meget andet end bare at bygge skoler. Det handler om at fremme demokratisk deltagelse, forståelse og uddannelse.

Og det er netop dét, der er hovedformålet med Venstres Ungdoms arbejde i Marokko.

- LOUISE THEILADE THOMSEN 26

Siden 2014 har vi haft et partnerskab med en apolitisk organisation kaldet ’The Moroccan Organisation for Young Decision Makers’.

Siden partnerskabets begyndelse har vi afholdt 2 store projekter, og er i fuld gang med det tredje. Vores første projekt bestod af et seminar,

hvor 50 unge blev trænet i aktivt at arbejde for en højere valgdeltagelse ved kommunalvalget. Det andet projekt bestod af en stor konference, hvor 150 ungdomsledere var samlet for sammen med eksperter, forskere og professorer at diskutere, hvordan de unge kan blive bedre inddraget i samfundet.

Det endte ud i et samlet dokument, som blev sendt til Marokkos ministerie for Ungdom og Sport.

I sidste måned var jeg og tre andre VU’ere i Marokko for at afholde et tredages dialogseminar. 60 marokkanske ungdomsledere fra hele landet var samlet for at lære om dialog. Herunder vigtigheden af at indgå i dialog samt forskellige redskaber, teorier og øvelser.

Foruden at bruge alle redskaberne selv har de fået til opgave at afholde deres egne mini-dialog seminarer i deres hjembyer.

Afholdelse af et dialogseminar lyder måske banalt i danske ører.

Men her må vi ikke glemme, at vi selv er vokset op i et af verdens mest demokratiske lande, hvor vi allerede fra barnsben er blevet op-

fordret til at dele vores meninger og uddannet i at være aktive samfundsborgere. Det er de ikke i Marokko. Derfor har efterspørgslen på vores seminarer været stor.

De unge vi samarbejder med, og som deltager i vores projekter er blandt de mest uddannede og samfundsengagerede unge mennesker i Marokko. Det er netop unge mennesker som dem, der skal fremme og forbedre det ma-

rokkanske demokrati - de er fremtidens beslutningstagere. Og dem har vi været med til at påvirke! Derfor tror jeg på, at vores arbejde i Marokko er vigtigt. Og derfor tror jeg på, at udviklingsarbejde kan være godt - også selvom effekten ikke umiddelbart kan måles i procenter, tabeller, kroner og øre.

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

BILLEDER AF LOUISE THEILADE THOMSEN

BLÅ BOG LOUISE THEILADE THOMSEN er VU’s landsstyrelsesnæstformand og næstformand for vores internationale udvalg. Derudover er hun en del af Marokko-gruppen, som sørger for at holded gang i vores partnerskab og projektarbejde i Marokko. Desuden arbejder hun som studentermedhjælper i Folketinget for Mads Fuglede.

27

BILLEDE AF STEEN BROGAARD

KODEORD:

KAOS

Lad mig til en start slå det fast igen: Jeg er vild med briterne. Helt forelsket - og har altid været det.

De er nærmest familie. Vi har erobret dem, blandet gener med dem, slået os ned på øerne og efterladt et varigt aftryk på alt, hvad der er britisk.

Briterne (og Churchill) vandt krigen for os, de opfandt Beatles og Rolling Stones, fodbold og fish & chips; Deres forfattere, filosoffer og skuespillere er bare bedre, sproget 28

er det lækreste; The Crown er en super tv-serie, deres kongehus er storleverandør af drama og glamour, Tottenham og Liverpool de bedste hold i Premier League, James Bond den eneste helt, Monthy Python og Fawlty Towers den fedeste humor - ja, der er i sandhed 1000 gode grunde til at elske briterne.

Men Brexit til gengæld… Brexit er alt, hvad der er værst ved Storbritanien: Et tidligere imperiums uskønne

spasmer, en kollektiv løgn eksponeret; et gigantisk flop, en universel tragedie, en selvtilstrækkelighedens og selvbedragets triumf.

Men - hvad var meningen var med hele Brexit-afstemningen? Hverken Remainere eller Brexiteers havde nemlig regnet med, at det blev et Brexit. En årelang drengefight mellem Tory-drenge fra den samme britiske kostskole kulminerede, da Cameron spillede sin ultimative trumf; en EU-afstemning.

Men så skete det sensationelle - det, som viste sig at være større end kostskole-stridigheder og intern, britisk parti-politik: Kombinationen af globaliserings-frustration og generel politikerlede samt en udefra finansieret og planlagt Facebook-kampagne, hvis omfang først nu er ved at blive afsløret, fik vælgerhavet i afgørende bevægelse. Traditionel britisk EU-skepsis fik en afgørende næring blandt de tusinder, som troede på det, de blev bildt ind: For eksempel, at der ville tilflyde den britiske statskasse 350 millioner pund hver eneste uge - direkte fra Bruxelles’ bugnende lommer. At alle andre lande i verden ville stå i kø og tigge om at få en aftale med UK i stedet for bureaukratiet i Bruxelles - og at et UK uden for EU ville skabe sin helt egen, gyldne virkelighed med eget regelsæt, eget marked og - frem for alt - være fuldstændig befriet for fremmede.

Da historiens hjul havde drejet den juni-aften i 2016 stod alle afklædt og Cameron smed, hvad han havde i hænderne, mens resten spænede alt, hvad de havde lært. Tilbage stod Theresa May uden en plan, og den plan har hun stadig ikke nu, to år senere.

Der skulle gå halvandet år fra skilsmisse-forhandlingens start, før den britiske regering erkendte, at alt, hvad de havde bildt deres egen befolkning ind, ikke holdt: Nej, der er ikke mulighed for at forskelsbehandle 3,5 mio. udlændinge i UK, hvis man ønsker, at 1,3 mio. brit-

er på kontinentet skal bevare deres rettigheder… Nej, der var ikke 350 mio. pund på vej tilbage til London om ugen. Den endelige afregning kommer til alt lyde på ca. 50 milliarder Euro - den anden vej! Og nej, man kan ikke ophæve Toldunionen og på den måde få en ny grænse og samtidig “lege”, at man ikke har en grænse til Nordirland pga. frygten for ny opblussen af borgerkrig.

May accepterede alle EU27s skilsmissevilkår, og nu har hun også accepteret, at briterne er med helt frem til slut 2020 - på samme vilkår.

Ellers ryger UK i afgrunden. Det ved hun, og det ved britisk erhvervsliv, der har lagt massivt pres på hende siden sidste sommer for en “blød” Brexit, hvor UK indgår aftale om en slags norsk model, og hvor man deltager i alt, betaler alt - og ikke sidder med ved bordet, når beslutningerne skal tages. Dette benægter de bristiske regering selvfølgelig igen. Man vil have en “helt særlig” aftale. Een hvor man ikke skal leve op til spillereglerne som alle andre - men selvfølgelig have alle fordele.

Det vil gå med den, som det er gået med alt andet indtil videre: UK vil bid for bid skulle æde løgn og manipulation og vende tilbage til virkeligheden: 90.000 siders lovtekst i verdens bedste Indre Marked; 759 aftaler med 163 lande gennem 40 år - ja, den slags genforhandles ikke til det bedre på en eftermiddag. UK er ikke Imperiet længere og ikke ønsket af alle, men må tværtimod vente bag i køen, mens alle nu vil lave frihandelsaftaler med EU (Senest Japan). Hvorfor mon? Kunne det have noget at gøre med, at et marked med 450 mio. forbrugere er mere interessant end et på 70 mio.?

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM UK-regeringens egne økonomer er blevet bedt om at regne på tre scenerier for fremtiden: En norsk model, en canadisk model, og en WTO-model, hvilket er den mest frie. Alle tre scenerier viser et voldsomt tab i britisk BNP på mellem 2 og 10 (!) procent. Ikke så sært, at regeringen ikke ønskede de beregninger offentliggjort. Og så blev de selvfølgelig lækket…

For Danmark er situationen også alvorlig. Vi mister vore fiskeriaftaler, og tusindvis af jobs er i fare: 40 pct. af de fisk, der bliver landet i danske havne, er fanget i britisk farvand.

Også landbruget er bange for en hård Brexit: 10 ud af 13 milliarder eksportkroner er i fare for at forsvinde. Men - politisk er alvoren næsten størst: Danmark har mistet een af sine nærmeste - sig i hvert fald største - allierede i EU-samarbejdet. Det er dog for ingenting at regne, når man sammenligner med briterne selv. Her kigger man ned i afgrunden i disse måneder - og det politiske system er nær nedsmeltning.

Til oktober skal skilsmisseaftalen være helt udmøntet og fremtidens handelsaftale mellem EU og UK være plads. Ellers er der ingenting at ratificere for de 38 europæiske parlamenter + Europa-Parlamentet, der skal sige god for aftalen. Det tror de færreste på, kan nås.

“

Kampen gik om Camerons skalp, og kalkylen fra Brexit-fløjen i Tory-partiet var, at han - selv ikke med en lille ja til Remain - ville overleve. Længere ude på fløjen regnede UKIP og Nigel Farage heller ikke med noget.

Kodeordet er kaos. Og briterne ligger desværre, som de har redt.

Brexit er en tragedie, som briterne har påført sig selv.

Siden skilsmissen blev indledt, har alt været kaos.

29

Ungdomsdelegatet 2018 Dansk Ungdoms Fællesråd har på vegne af Udenrigsministeriet udpeget 6 ungdomsdelegater, som det næste år skal repræsentere den danske ungdom i FN. Derudover er en af de vigtigste opgaver ifølge VUs repræsentant, Sara Rønning-Bæk, at sikre den unge generation får kendskab og tager ejerskab for opfyldelsen af de 17 verdensmål.

Interview med Sara Rønning-Bæk om de 17 verdensmål og at være de unges talerør.

Hvad er Ungedelegatet? Og hvad er formålet?

Hvor mange er udvalgt til det?

Ungdomsdelegatprogrammet blev etableret i Danmark som et af de føret lande i slut 70’erne. I slutningen af 00’erne lukkede man dog ungdomsdelegatprogrammet ned, men fra Verdensmålene blev lanceret i 2015 er delegatprogrammet igen blevet etableret. Man har udvidet programmet i 2018 med ikke bare én, men nu seks repræsentanter. De seks er valgt under tre forskellige temaer: 1.

Verdensmål, 2. Ligestilling, sundhed, reproduktive rettigheder og menneskerettigheder, 3. Klima og Miljø.

Formålet med ungdomsdelegatprogrammet er at engagere og styrke ungdommens stemme og mulighed for at handle i FN-sammenhænge.

Det er stadig meget typisk, at nationer sender voksne til at forhandle løsninger på vegne af den generation, der kommer efter dem selv. Det vil delegatprogrammet gerne gøre op med, så unge har indflydelse på deres egen fremtid.

I Danmark er vi kendt i for at inddrage unge, og bl.a. har DUF mange eksempler på ung-til-ung partnerskaber, og det er på den måde, vi skaber levedygtige fremskridt i udviklingsarbejde både herhjemme og uden for Danmarks grænser.

Hvad skal man i praksis gøre, når man er så heldig at være 30

udvalgt? Hvor skal de hen?

Helt konkret skal alle delegaterne deltage i en række internationale fora.

ECOSOC YOUTH Forum er etableret for at sikre ung indflydelse. Det er en ung udgave af ECOSOC – FNs finansielle og økonomiske råd. Danmark og Ungarn var de eneste to nationer, som havde en ung til at tale på vegne af sig under landenes statement.

Det fortæller os, at vi har langt igen.

FN’s menneskerettighedsråd: Et udvalg, der blev oprettet i 2006, og som jeg også er en del af. Udvalgets opgave er at fremme og besdkytte menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder for alle. Menneskerettighedsrådet har en meget formel position og status i FN i dag, og udvalgets største fokus er at adressere og krænkelser af individets personlige frihedsrettigheder.

High Level Political Forum – HLPF: Dette forum blev stiftet I 2012 I et forsøg på at sætte tryk på den bæredygtige udvikling i FNs arbejde og mødes årligt på ministerielt niveau for at diskutere fremgangen og muligheder for forbedringer. Her deltager ungdomsdelegaterne også som en del af den danske delegation.

Derudover skal vi alle i debatter, med til forhandlinger og bruge virkelig mange timer på at snakke med unge mennesker i Danmark om Verdensmålene, så de både kan lære dem at kende, men også så de bliver klar over, at de kan og højest sandsynligt allerede nu er med til at opfylde dem.

Hvilke

projekter

kører

der? Hvor ligger fokus?

Vi skal øge kendskabsgraden til verdensmålene! Danmark ligger i bunden, når det kommer til kendskab af de 17 Verdensmål. Når vi tænker på, at de her mål er fastsat af alle verdens lande, støttet af alle nationer, og blev lanceret for 2 år siden, så er det utroligt, vi ikke har været bedre til at formidle det ud på vores uddannelser og lokalmiljøer.

Verdensmålene må ikke blive en partipolitisk dagsorden. Skiftende regeringer har sat deres underskrift på de 17 Verdensmål, så derfor er det vores alles ansvar at følge dem til dørs. Desværre ser vi en tendens til, at borgerlige og liberale ikke byder ind lige så høj grad.

Og ja, så bliver det røde løsninger. Men det behøver det ikke være. Det kræver dog også, at blå ungdomspolitisk aktive sætter sig med om bordet.

Vi skal være det gode eksempel – også i virkeligheden. Der er stadig mange steder, hvor unge ikke har en naturlig plads ved bordet, eller hvor det er mere per forma end reel indflydelse. Her spiller ungedeleagter en stor rolle, som tør skubbe på for forandring og motivere andre unge til at gøre det samme.

Hvad glæder du dig allermest til ved arbejdet? Og hvorfor?

Jeg glæder mig ti allermest til at snakke med en masse unge mennesker om verdensmålene. Gør dem mere håndgribelige og vejen til opfyldelsen af dem lidt mere konkret. I VU arbejder lokalforeningerne dagligt med verdensmålene, men jeg kan godt forstå det hele kan virke lidt uoverskueligt og ’smart i en fart’.

BLÅ BOG SARA RØNNING-BÆK er tidligere forretningsudvalgsmedlem af VU som internationalt ansvarlig. Derudoverhar hun været formand for VU København. Hun er oprindeligt fra Viborg og er født i 1989. I dag arbejder hun i SIVIL og er en af de seks udvalgte til Ungdomsdelegatet.

31

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER Hvad ville jeg stille op, hvis jeg pludselig fik 90 mandater i Folketinget? Det en fristende tanke. Jeg ville styrke demokratiet, sætte borgerne i fokus og så ville jeg udskrive en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU. Sidste gang Danmark afholdt en folkeafstemning om det europæiske spørgsmål var i 1972. Det var dengang, at EU hed EF. Det var dengang, at Jens Otto Kragh var statsminister, Poul Hartling var leder af Venstre, og året før man fik bilfrie søndage på grund af oliekrisen. Det var dengang, at lange flipper og kassebukser med svaj var moderne, og at kasserollefrisurer blev anset som tiltrækkende - for begge køn.

DET ER SÅ LÆNGE SIDEN at både Gaslolin’ og Shubidua var ukendte, og hverken disco eller punk var blevet opfundet. Det er immervæk en hel del år. For mange af os lyder det nærmest som mørk middelalder.

JA, FAKTISK ER DET SÅ mange år siden, at kun folk på over 66 år har haft mulighed for at stemme. Dengang var valgretsalderen nemlig 20 år. Det betyder at ca. 3,5 mio. stemmeberettigede danskere - eller ca. 75% af væl-

gerne - aldrig har haft mulighed for at stemme om Danmarks tilknytning til EU. For mange af os er det altså vores bedsteforældre, som traf dette valg for os. Vores forældre var nemlig ikke gamle nok til at stemme.

Og vi er aldrig selv blevet hørt.

EU HAR EN MEGET LILLE lighed med det EF, som danskerne valgte at træde ind i. EF var et fællesmarked med vægten lagt på handel. EU er derimod i stigende grad en politisk union, hvor EU-eliten i Bruxelles vil blande sig i flere og flere af medlemslandenes interne anliggender. Det var ikke det vores bedsteforældre stemte ja til dengang i 1972, men det er en virkelighed, som vi ikke desto mindre bliver dikteret af dag ud og dag ind.

DET ER IKKE NOGEN hemmelighed, at jeg er modstander af EU og meget gerne ser, at Danmark bliver meldt ud. Men først og fremmest ser jeg allerhelst, at borgerne får at lov at bestemme.

EU påvirker vores samfund,vores love og vores suverænitet på fuldkommen gennemgribende vis - også på en lang række områder, som folk ikke

BILLEDE AF OLIVIER HANSEN

32

havde fantasi til at forestille sig i 1972.

DET ER DERFOR KUN rimeligt, at danskerne igen bliver spurgt ved en folkeafstemning. Ved en række folkeafstemninger om EU har det vist sig, at de politiske partier på Borgen er helt ude af trit med deres vælgerkorps. Gang på gang tillader vælgerne sig at have deres egne meninger om EU. Gang på gang går den danske befolkning stik imod den politiske elites anbefalinger, og stemmer som de vil.

VI SÅ DET SENEST I 2015 ved folkeafstemningen om afskaffelsen af Retsforbeholdet, hvor et flertal af vælgerne trodsede et solidt flertal af Folketingets partier og stemte nej - trods trusler om lovløshed, bål og brand, når man ikke længere kunne være en del af Europol.

KORT TID EFTER FIK Danmark sin Europol-aftale, så det danske nej gav ikke nogen nævneværdig påvirkning af politiets arbejde. Vi så noget lignende med afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 og Euro-afstemningen i 2000, hvor danskerne gik stik imod an-

RINA RONJA KARI er født i 1985 og er spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU. Hun er desuden også medlem af Enhedslisten. Rina Ronja Kari er primært kendt for sine EU-modstandsholdninger. Hun er tidligere formand for Ungdom Mod EU.

befalingerne fra Christiansborg.

OG TRODS SKRÆKSCENARIER Og trods skrækscenarier og trusler om økonomisk undergang, så klarede Danmark og danskerne på mirakuløs vis alligevel skærene.

Og både Norge, Schweiz og Island klarer sig glimrende uden for EU - og briterne er på vej til at få en Brexit-aftale, så hvorfor skulle

Danmark ikke kunne gøre det samme?

MED EN DANSK UDMELDELSE Med en dansk udmeldelse af EU ville vi naturligvis skulle have et tæt samarbejde med EU, så vi fortsat kan handle med hinanden og rejse, arbejde, bo og studere i andre EU-lande. Det kan vi allerede i dag med lande udenfor EU, og et Danmark uden for EU vil ikke stå alene og være isol-

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM eret, men derimod indgå i samarbejde med verden. Hvis man mener noget med demokrati, så er det meget svært at forsvare, at man ikke engang vil afholde en folkeafstemning, fordi man i sidste ende er bange for, hvad befolkningen mon kunne finde på at stemme.

RINA RONJA KARI

33 BILLEDE AF ALEXANDER ZEHENTNER

LIBER APRIL 2018 VENSTRES UNGDOM

WEBREDAKTION WEBREDAKTØR

Mette Oxholm 30 32 99 71 // mette.bjornebo@gmail.com

FASTE SKRIBENTER Nadja Rosing Larsen Marie Overgaard Christensen BIDRAGSYDERE Rina Ronja Kari, Morten Løkkegaard, Mads Fuglede, Olivier Olsen, Natasha Hingebjeg, Jakob Sabroe, Mads Høyer, Stella Marie Tommerup, Louise Thomsen, Sara Rønning-Bæk, Casper Pedersen, Sofie Carsten Nielsen, Jakob Kromann, Katrine Isabella Müller Lund.

ANSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Mette Oxholm, dog jf. Nedenstående forbehold.

HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på mette.bjornebo@gmail.com 34