Livet i Vendal by vendal

Livet i Vendal 50 års jubilæum 2020

Vendals

50 års jubilæum

2020

Kære beboer i Vendal I forbindelse med grundejerforeningens 25 års jubilæum i 1995 blev der trykt et lille værk ’VEJEN TIL VENDAL’ der i høj grad beskrev tilblivelsen af hele sommerhusområdet i Vendal. I denne præsentation ’LIVET I VENDAL’ har vi i anledning af grundejerforeningens 50 års jubilæum 2020, inviteret de nuværende beboere til at fortælle små historier, anbe falinger, lovprisninger eller forventninger med fokus på nutiden og fremtiden i Vendal. Nogle huse er stadig beboet af familier, der har været med fra start, og nu er i både 2. og 3. generation. Andre huse er beboet af nye familier der simpelthen bare er faldet for Vendal uden familiemæssig forhistorie. Vi har modtaget en masse gode historier der vel at mærke er indløbet i løbet af vinteren 2020, altså umiddelbart før Coronaens restriktive begrænsninger på den frie udfoldelse, hvilket gav os endnu en god grund til at glæde os over det lille private frirum, vi hver især har adgang til i Vendal. De mange fortællinger på de næste sider, akkompagneres af indkomne fotos hvoraf en stor del er venligst udlånt af vores lokale fotograf Kirsten Olesen. God læselyst ! Festudvalget for 50 års jubilæet

Lokal fotograf Kirsten Olesen Vores lokale fotograf Kirsten Olesen, har været så venlig at udlåne nogle gode fotos fra Vendal til vores 50 års jubi læumsskrift, så en stor del af fotos på de kommende sider, er skudt af Kirsten, mens de øvrige er modtaget fra andre Vendalboere. Herunder en kort historie hvor Kirsten fortæl ler hvordan hendes interesse for fotografering opstod: ”Det startede lidt som en joke, fordi jeg ikke havde ønsker til jul, det var børnene trætte af. De få ønsker der var, mente de var bras. Så i sjov ønskede jeg mig et kamera og det fik jeg så. Når man først får startet, ja så griber det så om sig, og man vil have mere. Efter at jeg fik konstateret fibromyalgi, som hæmmer mig en del - fandt jeg ud af at det med at fotografere giver en dejlig ro. Man må sige naturen kan noget. Har altid elsket naturen, men man ser den på en helt anden måde igennem linsen, man får øje på de helt små og spændende detaljer”.

Tak til Kirsten for udlån af mange gode fotos

Henrik Ellersgaard Vendalvej 1

”Først i 60’erne kunne vi have købt en grund i Husby på en ½ kms længde og nogen bredde til rimelige penge, vi ikke havde. I 1968 kunne det lade sig gøre, men vi var bange for Vesterhavet og kørte en tur over Lemvig, Struer til Jegindø. Tilbage langs fjorden omkring Handbjerg, Ejsing og Hostrup Strand, hvor jeg alle steder prøvede badeforholdene. Vi endte her lige vest for og spiste vores frokost med udsigt til Struer og Oddesund – uden generende beplantning mod vandet – men 2 rækker gamle Sitkagraner bagved. Vi fik ret hurtigt handlet med Ingemann Pedersen til 13.500. Ved købet var adgangsvejen til

Vendalområdet projekteret til at gå på skrænten umiddelbart nord for os og denne grund beliggende øst- vest. Dette ændredes inden den endelige handel. Ovenstående indledning er gengivet efter den gæstebog, huset blev foræret i 1998 – og således min fars erindringer nedskrevet med 30 års forsinkelse, men sådan er det vel med erindringer. Men her – 52 år senere - husker jeg stadig den omtalte køretur. Jeg synes den var lang, men hvor var det godt den endte i Vendal – for hvad har det ikke resulteret i af fælles familiær fornøjelse, glæde og samvær. Som far skriver, var der ikke mange træer i Vendal dengang

Vendal

1968-2020 og ej heller mange huse – end ikke alle grunde i første række var bebyggede og inde i land husker jeg kun Hedelyst og ”Grønlænderens” (Kirsten og Hans Hesselunds) – 3 søstre var blevet enige om hver at købe en grund lige ved siden af hinanden i Vendal – den vestligste var den med Grønlænderens og den østligste

den grund Mette og Poul har i dag (Rylevej 2) – Pouls mor var den ene af søstrene. På denne grund fik vi lov til de første par somre at slå vores Combi Camp op og samtidig benytte det lille hus, der var opstillet på grunden – huset indeholdt ikke andet end et das, så det var ikke meget jeg kom på toilettet disse år – sådan et tørkloset tiltalte ikke mig, der vant til et rigtigt wc! Mor og far ville have udsigt og det var der ikke rigtigt fra de grunde, der var til salg på dette tidspunkt. Far opsøgte derfor Ingemann Pedersen for at høre om han var interesseret i at udstykke noget af hans jord til sommerhusgrunde. Det var han heldigvis – og det benyttede vi og Carstensens os straks af. Det var handler mand til mand – jeg husker vi flere gange var inviteret til kaffe i Ingemann og frues stue i forbindelse med handlen – det er der vist ikke mange af nutidens børn, der oplever i forbindelse med en ejendomshandel. I sommeren/efteråret ‘71 blev sokkel og gulv støbt og i løbet af foråret ‘72 blev badeværelse og skorsten muret op og tømreren – Arne Bak Pedersen, Egebjerg - rejste ydermuren i trykimprægneret træ, sådan noget havde jeg aldrig hørt om før. Hos tømmeren var vi også flere gange til kaffe mens aftaler om byggeriet blev indgået. Mor havde selv slået stregerne til husets indretning – god idé, så kunne hun nemlig selv bestemme hvor skabet skulle stå! Mor og far har jeg altid oplevet som sparsommelige og blandt andet derfor skulle far selv stå for isoleringen af vægge

og lofter samt opsætningen af den indre træbeklædning – heldigvis var der et par svogre med fine håndværksmæssige kvaliteter, der hjalp til når den selvlærte håndværker måtte strække ”hammer”. Denne del af projektet trak ud i flere år – jeg tror ikke det sidste søm blev sat i før 1980! Mange måltider i den mellemliggende periode – specielt i starten – afsluttede far med ordene:

grunde. Tingene måtte godt være lidt primitive – derfor blev der ikke indlagt el i huset. Jeg tror nok, jeg fra starten syntes, det var noget pjat – og i hvert fald, da det efter nogle få år alligevel blev besluttet at nu skulle huset have strøm indlagt. Vi skulle selvfølgelig selv grave renden fra vejen og op til huset – jeg husker det som, at grave i en grusgrav – sten var rigeligt repræsenteret i jorden.

”jeg har vist lige 3 søm, jeg skal have slået i,” – så vidste vi andre godt hvem, der skulle vaske op. Det skal dog retfærdigvis siges, at efter denne tid, var det ikke mange opvaske, der ikke havde deltagelse af far – og det både i Vendal og i hjemmet i Tim.

De oprindelige 48 kvm hus blev jo med tiden for småt – folk blev indbudt til overnatning, hvilket medførte mangel på sovepladser – derfor blev der opført et anneks i ‘86. Vovede man at kalde det ”skuret”, risikerede man at miste retten til fremtidige invitationer.

Udsigten skulle sikres og læet bevares – lidt udfordrende når både læhegn og vind er i vest - derfor måtte der saves i læbæltet i passende højde, så både udsigten til Struer og Oddesund kunne nydes. På grund af en voldsom ”skovrejsning” i hele området i midten af 70’erne har kampen om at bevare udsigten til vandet stået på lige siden. Føromtalte sparsommelighed havde også andre udtryk – eller var det af andre

I 1995 var det atter tid til en udvidelse – vestvæggen blev flyttet en meter og vupti, var huset udvidet med 16%. Familien var vokset med svigerbørn og børnebørn og alle ville gerne være der samtidig. Sådan er det heldigvis stadigvæk og da den nuværende husejer blev træt af altid at være den, der skulle sove i stuen, måtte der i 2019 en ny udvidelse til – nyt soveværelse

og badeværelse. Men som min niece Rikke konstaterede, da vi i forsommeren var i gang med at koordinere sommerens bookninger og endnu engang fandt ud af, at vi alle gerne ville være i Vendal samtidigt – og familien yderligere er udvidet med 3. generations kærester og hvad deraf følger: 4. generation: ”Henrik – du kan vist godt indstille dig på skulle sove i stuen”. Selvom arkitekten grundlæggende var tilfreds med sit hus, har det været et voksende irritationsmoment, at hun ikke kunne nyde udsigten, når næste måltid skulle forberedes – så derfor er køkkenet flyttet, så dette krav er blevet imødekommet. Desværre nok lidt for sent til, at den oprindelige kok for alvor får glæde af forandringen. Far har ikke stået for mange af de ellersgaardske måltider gennem tiden hverken i Vendal eller i Tim – undtagen grilltilberedt kød. Allerede midt i 70’erne fik han lavet en solid grill af en smed i Tim – nogle vil måske kalde den et bålfad. Ben er blevet tilføjet så arbejdshøjden blev tilfredsstillende – vinger svejset på så risten kan hæves og sænkes efter behov. Afstanden mellem gløder og rist reguleres med sten i forskellige i tykkelser – mange forskellige riste har været benyttet gennem årene; buede kloakriste og stålriste fra en grisestald – meget passende kan man mene da signaturretten altid har været nakkekoteletter! Reparationer har selvfølgelig været nødvendige – bunden er skiftet mindst en gang og grillen befinder sig stadig i Vendal – godt slidt efter årtiers brug og formentlig i gang med sin sidste sæson. Brændet har altid være træ fra grunden – det foretrukne var i mange år gyvel. Dette ikke uden sværdslag – mor syntes, der var alt for mange gyvel på grunden, hvorfor hun rev alle skud op, så snart hun fik øje på dem og far så gerne at gyvlen voksede sig så store, at de opnåede en underarms tykkelse. Senere da mors indsats havde betydet mangel på gyvelbrænde faldt fars øjne på en anden ”invasiv” art – nemlig glansbladet hæg, en hård træsort der giver varme og

langtidsholdbare gløder. Det hændte jo, at familie og venner lånte huset og da de ikke havde samme legebarnsagtige tilgang til ild som værten, formastede de sig ofte til benytte grillkul/briketter. Dette havde far ikke meget tilovers for og den skyldige blev på det kraftigste belært om, at eventuelle overskydende kul forlod parcellen sammen med gæsten. Sådan er minderne mange og glæden ved at konstatere, at også de yngste i flokken ynder at komme i Vendal er ubeskrivelig. Gæstebudet og roen i Vendal er bare bedre end andre steder.

På vegne af Vendalvej 1 – Henrik Ellersgaard 7

“Muddi”

Vibevej 7 Først i 70 érne havde vi snakket om, at vi ville købe et sommerhus sammen. Vo res mænd ville være selvbyggere, og vi havde udset os en grund i Agger, det er ca. midtvejs mellem Ulfborg og Thisted, hvor vi boede dengang. Afdøde Einar Nielsen havde hørt noget om det, så onsdag før påske i 1972 henvend te han sig til Nora, som var hans kollega. Skærtorsdag mødtes begge par i sommer huset med en ejendomsmægler. Det blev en hurtig handel, idet ejendomsmægleren sagde, at hvis vi var interesserede, skulle vi følge efter ham. Han kørte meget stærkt, så det var med nød og næppe, vi kunne følge med. Han standsede ved Kjærgårdsholm kro. Her handlede vi, og overtagelsen fandt sted den 15. april 1972. Vi faldt for udsigten og grunden med det samme. Denne plet har dannet ramme om mange gode oplevelser. Vi fik snart en båd. Vores mænd fiskede og stod på vandski.

Vi havde masser af gæster, for der var altid rødspætter eller skrubber i fjorden. Kartof ler og persille kunne vi købe hos Magnus. Fra 72-80 kom der tre drenge til. Rosa og Knud Erik havde Kenn, da sommerhuset blev købt. Nora og Jørgen fik Lars i 74. I 79 fik Rosa og Knud Erik Ryan, og i 1980 fik Nora og Jørgen Mads. De 4 drenge har leget meget sammen. De to ældste købte i fællesskab en optimistjol le, som de sejlede fjorden tynd i. Vi mistede desværre Jørgen i 2002 og Knud Erik i 2007, men livet gik videre, dog i et andet tempo, for de to mænd havde altid gang i et eller andet. I 2007 blev Nora gift med Erik, som gik i gang med en renovering af sommerhuset. Vi nyder stadig udsigten, som vi gør alt for at bevare, men træerne vokser.

Leo Andersen Lisbeth Østergaard

Rylevej 12

Vi opdagede vores sommerhus tilfældigt i avisen og kendte egentlig ikke så meget til området. Men vi blev forelsket ved første blik og ejer i dag Rylevej 12. Vi har haft sommerhuset siden 1/1 2018. Vi elsker området og naturen. Vi har ikke haft mulighed for at bruge det så meget endnu, men forsøger at komme derned en gang i ugen fra forår til efterår. Vi har ikke opbygget nogle traditioner endnu, men forventer det bliver et samlingspunkt for familien ud i fremtiden. Når vi kommer til Vendal bruger vi tiden på afslapning og gåture i den dejlige natur. Da vi er fra Balling bruger vi ikke sommerhuset som udgangspunkt for udflugt, men her kan der nævnes Kås, Gyldendal, Spøttrup Borg. Vi spiser gerne på Gyldendal, når vi er i Vendal, så kan madlavningen også holde fri. Der er et dejligt dyreliv omkring sommerhuset. Fugleliv, herunder spætten, mus, egern, rådyr. Vi forventer meget til fremtiden i Vendal. Vi glæder os til tiden med hygge og afslapning i den dejlige natur.

Med venlig hilsenLeo Andersen &Lisbeth Østergaard

Yonas Meshaima Rylevej 3 Mit navn er Yonas og jeg er 30 år gammel og er kommet i Vendal alle 30 år. Jeg er 3. generation i Lærkereden som vores sommerhus hedder. Mine bedstefor ældre og min mor byggede sommerhuset i 1969. Vi er 4 generationer som bruger det. Vi har en del traditioner forbundet med Vendal, f.eks. er vi altid i sommerhus til påske. Her leder vi efter påskeæg både ude og inde, oppe og nede, og spiser dejlig mad påskesøndag. Man skal jo i vandet inden grundlovs dag, og det jo ordnes i Vendal. Vi samler søpindsvin ved stranden og går tit ture ved

vandet. Min søn og jeg går nogen gange op og hilser på hestene mens de gamle sover længe, eller til middag. Vi bruger meget tid ude, men hvis det regner kan man altid spille skak eller 500. Der bliver også løst en del kryds og tværs, det er jo nemt når der er mange generationer i huset. Vendal er lig med ferie og afslapning, selvom der også skal lues ukrudt mellem stenene.

Yonas Meshaima

Eva Svend Ebbensgaard

Vibevej 17 Lidt om vore år i Vendal. I 1979 købte vi en grund på Vibevej 2. Det var kun en græsmark, men vi fik plantet 900 løvfældende træer for at få os lidt læ. De fleste af beboere grinede nok af os og sagde at løvtræer ikke kunne gro i Vendal. Vi fandt stedet efter anbefaling af min bror der boede i Skive på det tidspunkt. Vi fik bygget en carport med indlagt vand og gas vandvarmer så der kunne

tages et varmt brusebad. Vi brugte tørkloset og indholdet blev gravet ned mellem træerne, og det er sikkert årsagen til at vore træer voksede så godt. Vi brugte pladsen meget i sommerhalvåret med telt og campingvogn. Vi købte en lille båd og satte ofte garn ud og fangede mange fladfisk. Det var meningen at vi skulle bygge et sommerhus på stedet men det blev aldrig til noget.

Vi havde i slutningen af firserne observeret et hus på Vibevej 17, der ikke blev brugt, og som helt var tilgroet af hybenbuske og store træer. Vi kontaktede ejeren fra Horsens, om han ville sælge huset til os, men det ville han ikke, da den skulle averteres i landsdækkende aviser, når vi kom i EF. Vi kunne heller ikke blive skrevet op som mulig køber. I foråret 1991 var jeg på mit arbejde i området og spiste min madpakke på vores grund Vibevej 2. Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg kørte videre slog jeg lige et slag forbi nr. 17, og så at der var kommet et TILSALG skilt op ved huset. Jeg var den eneste i firmaet, der havde fået installeret en mobiltelefon på det tidspunkt, så bilen blev standset og en opringning til ejendomsmægleren blev foretaget, og jeg fortalte, at vi ville købe huset ubeset. Så gik det stærkt, og efter få dage blev der underskrevet købsaftale mm. Den 28. maj 1991 ringede mægleren sidst på formiddagen til os og fortalte, at nu var huset vores. Det var en stor ting for os og så på selve vores sølvbryllupsdag. (Det viste sig at skiltet var opsat kun nogle timer før jeg kom forbi. Et mærkeligt sammentræf.)

Det har siden givet os meget arbejde og glæde med ombygninger/tilbygninger. Vi bruger huset rigtig meget og vore børn og børnebørn elsker stedet og som ofte kommer på besøg. Muslinger og østers spiser vi meget ofte, og hvis vejret er til det, sejler vi nogle gode ture rundt i Limfjorden. I dag har vore 3 børn fået huset som et arveforskud, men vi må bruge huset som hidtil så længe vi vil. Vibevej 2 solgte vi senere til en arbejdskollega som byggede hus, som vi jo aldrig nåede at få gjort.

Med venlig hilsen Eva og Svend Ebbensgaard

Tina Claus

Vibevej 8 Med vores overtagelse af Vibevej 8 d. 01.11.2019 er vi nok de seneste medlemmer af grundejerforeningen og vores historiske oplevelser Vendal er således meget begrænsede.

Jeg vil dog lige især nævne, at uden et meget tilfældigt møde med det imødekommende og venlige par Eva og Svend, på en ligeså tilfældig ”nysgerrig” gåtur i Vendal, var vi sikkert aldrig blevet ejere af Vibevej 8.

Til gengæld lever vores drømme og forventninger til vores kommende liv i Vendal i rigelige mængder.

Vi skylder dem tak og en hummermiddag. Vi faldt for området og kunne se mulighederne i huset. Lige nu er håndværkerne i fuld gang med en renovering af husets indre.

I vedhæftede har jeg indskrevet nogle få ord, der kort beskriver nogle af vores forventninger til vores fremtid i Vendal. Indtil videre er vi kun blevet mødt af meget venlige og imødekommende folk i Vendal.

Vi glæder os til at tage huset i brug til foråret og tage hul på de oplevelser, som forhåbentligt engang bliver til gode minder og historier.

Hilsen Tina og Claus

Familien Lind Jensen Rylevej 24 Min svigermor og svigerfar har haft et sommerhus i Vendal alt den tid jeg har været i billedet. Vores familie tager op til sommerhuset i forlængede weekender eller ferier. Huset ligger i første række, så vi nyder den dejlige udsigt over vandet hver dag. Vi er ofte ved stranden da vi har en sti lige fra haven derned. Vi besøger tit slagteren og ser og de har noget lækkert. Brugsen i Lihme har også det man har brug for. Hvis det passer med vores ferie om sommeren besøger jeg vil gerne Spøttrup Borg til det middelalderarrangement de

afholder. Det er en god forlystelse. Om sommeren går vi tilbage til Gyldendal og fisker krabber på havnen og får en is. Nu skal det heller ikke lyde som om, at vi altid er ude at fortage os noget. Vi nyder også i stor stil bare at komme væk hjemme fra og tage i sommerhuset og bare være der. Det er rart ikke at have hovedet fyldt op med pligter, men det er rart at kunne sætte sig på bagen med en bog eller se Olsenbanden på DVD.

Hilsen familien Lind Jensen 

Aage Anita Christensen Rylevej 8 Jeg købte grunden i 1977 og byggede i 1978/1979.Vi har boet meget i huset, hvor vi har nydt området meget med ture både mod nord og syd udover vore mange badeture. I mange år havde vi meget fornøjelse af at fiske med ned og med stang fra stranden og ture i båd med motor over fjorden. Men opstarten i Vendal var spændende, idet jeg kom i kontakt med flere lokale, især Tormod Jeppesen, der havde solgt nogle grunde ved Rylevej,(i øvrigt netop død 107 år gl. I februar) Vagn Bertelsen i Ternevej 1 og Kristian Gaardsted. Ved deres hjælp fik vi bygget broer på nordstien Jeg havde en god forbindelse på Højspændingsværket i Skive, der leverede træmaster. Jeg kan nu ikke huske om vi fik dem kvit og frit. Jeg har nydt meget at vedligeholde huset med maling. Jeg kan konstatere, at selvom

vinduerne er af træ, har de absolut ikke taget skade i de mange år. Men solnedgangene er efter vor mening de flotteste, der kan opleves. Og det jeg ved også fra folk fra Lihme, der tog til Vendal og nød solnedgangen. En anden ting, jeg lige vil nævne, er vore Vendaldage. Godt nok havde vi nogle lokale til at hjælpe, men på et medlemsmøde, hvor jeg var formand, opfattede forsamlingen vor kvide. Aage Pedersen, Vibevej 10 sagde: Jamen vi kan da lave en Vendaldag. Og det ser vi så succesen af i dag. Det skete midt 80’erne. Nu er det skønt at se den aktivitet der råder i Vendal. De effektive bestyrelser der har gjort meget. Jeg kunne nævne mange som har gjort en god og egennyttig indsats.

Hans

ogKirsten Hessellund

Rylevej 6 Vi bor i Tønder og fik efter hånden ønske om et som merhus i Salling, da meget af vores familie bor i dette område. Hans kommer fra Ej singholm og jeg fra Rødding og ingen af os havde nogen sinde før hørt om Vendal, da vi overtog sommerhuset den 1.1.2006. Vi købte det sammen med et vennepar, Jette og Steen, som også bor i Tønder. De ville gerne have et som merhus for investeringens skyld og vi ville gerne have en base til vores familiebesøg. Vi tænkte nok begge hold, at det da var en billig og smart måde at få hus på – det at to par sluttede sig sammen og deltes om udgifterne. Dengang var priserne absolut på toppen, så der var ikke så meget betænkningstid, men vi var enige om, at vi havde fundet et rigtig lille smørhul. Og vi blev da ikke mindre begejstrede, da foråret kom og alt åbenbarede

sig med den dejlige slugt med de gule nordbagger og de små stier med broer ned til fjorden. Vi havde 5 dejlige år sammen, men efterhånden fandt vore venner ud af, at de ikke benyttede stedet så meget, som de havde regnet med – og vi overtog derfor huset fuldt og helt den 1/5 2011. Heldigvis er vi stadig de bedste venner. Det særlige ved Vendal er, at der er en dejlig fred og ro i området. Grundende er store og man kan være sig selv, hvis det er det, man ønsker. Men er man åben og interesseret i at lære andre at kende, er der også rig mulighed for det. Og her er fællesskabet ved Vendaldagen i høj grad med til, at man lærer hinanden at kende og der er da også hvert år en vældig opbakning. Det, at man sammen går og arbej

der og derefter hygger sig i teltet, giver et tilhørsforhold til området. Vi besøger ofte Vendal. I gennemsnit bliver det nok en gang om måneden. Og vore børn og børnebørn vil også gerne låne sommerhuset - de elsker at bade i fjorden selv på en kold februardag.

Der er mange udflugtsmulig heder i området. Alt er jo indenfor rækkevidde af skønne naturoplevelser. Vi har hørt mange beundrende udbrud fra vore venner for den smukke natur, der findes lige udenfor døren. For folk, der ikke har været i Salling, på Mors eller Fur, er der jo også utrolig me get at vise frem.

Vi går mange ture i områ det og sidste sommer gik vi turen rundt om Kås – det var en rigtig fin tur. Vi cykler også meget i området på de fine cykelstier, hvor Vestsal ling-toget i fordums dage kørte. Vi har haft en lille båd og sejlet mange ture med den og børnebørnene har badet meget fra denne båd.

Vi vil også rigtig gerne en tur til Skive, når vi er i området – vi synes det er en rigtig god handelsby. Vi vil også gerne fremhæve slagteren i Rødding, der har det lækreste pålæg og en fantastisk god leverpo stej. Og selvfølgelig støtter vi Brugsen i Lihme alt det, vi kan. Vi nyder altid at være i Vendal. Og det er ligegyldig hvornår på

året, det er. Men perioden fra påske til efterårsferien finder vi jo allerbedst. Vi nyder at sidde på terassen og se på det rige fugleliv og får læst en masse bøger her. Vi har ofte gæster, når vi er deroppe, for så har vi jo lige pludselig vore søskende tæt på og det er dejligt, at de lige kommer dumpende. Vi er meget glade for vores sommerhus og vi synes at det er lidt sjovt, at ingen af os havde været her i området før, vi købte huset. Men det viser måske også, at det er et område, der lever lidt i ubemærkethed og kun er kendt af dem, som kommer her. Og måske er det netop charmen og det allerbedste ved området.

“Mads”

Vibevej 15 Takket være behov for frisk luft efter en fugtig aften, kørte Einar og jeg med vore tre små børn til en ny udstykning i Salling. Det var vores første møde med Vendal, og det var kærlighed ved første blik trods et forfærdeligt efterårsvejr. Vi var solgt; en grund blev solgt, og siden har vi tilbragt ca. halvdelen af vores liv i Vendal. Her har vi haft alt det, vi havde glæde af: vand, frisk luft, udsigt, dejlige mennesker der altid var klar til en sludder og en øl, udflugtsmuligheder i hobevis og så arbejde: Græsset skal jo slåes. Kort sagt har det været en win-win sag for os 

Hilsen Mads

Leif Doris Rylevej 26 Det røde sommerhus i Vendal er for mig indbe grebet af ferie, afslapning, langsom tid og hygge med min familie. Mine forældre opførte huset i 1989, da jeg var 1 år gammel. Mens jeg var barn, var mine forældre, min søster, Trine, og jeg ofte i sommerhu set bare for en weekend, men vi tilbragte også nærmest alle skoleferierne i Vendal. Jeg har virkeligt gode barndomsminder fra Vendal, hvor jeg har bygget sandslotte, slået smut, fanget krabber, spillet spil inde i varmen, bygget huler i gyvelbuskene, cyklet ind til svømmehallen i Ålbæk, gået på den tilisede Lim fjord og meget mere. Min søster, mine fætre og jeg lavede altid bål sammen med de andre børn, der var der, på Vendal-dagen. Så brugte vi hele dagen på at samle små kviste, og mens de voksne grillede, lavede vi et lille bål, som vi holdte i gang hele aftenen og sad omkring og snakkede. I dag bliver sommerhuset stadig flittigt brugt af både mine forældre, min søster, halvsøster og deres familier, samt af mig, min kæreste og vores lille søn. Min far

har måttet udvide huset to gange for at gøre plads til den voksende familie. Min kæreste, Andreas, elsker heldigvis også den helt særlige ro, udsigten og naturen i Vendal. Vi er glade for at gå lange ture i al slags vejr, lave lidt ekstra god mad og spille spil med min familie (drengene mod pigerne – ikke for sjov!). For os er Vendal et åndehul, og det er som om, skuldre ne falder ned, og man får lyst til en middagslur, så snart man kører ind over bumpet. Om sommeren bader vi, griller på terrassen og er udenfor dagen lang; det er bare dansk ferie, når det er bedst. Vores sommerhus skal forhåbent

ligt blive i familien i mange generationer, og vi har alle mulige ambitioner om at blive ved med at komme her og bruge huset. Vi håber, vores søn (plus evt. fremtidige søskende, fætre og kusiner) bliver lige så gla de for området, som vi er. Anbefalede aktiviteter: Den afmærkede vandrer ute Kås Hoved – Ålbæk Strand – Kås Hovedgård er bestemt turen værd. Vendal Høj ligeså – husk kikkert. Isboden i Gyldendal er genåbnet og godkendt, stranden samme sted er meget børnevenlig. Hjerl Hede er fint til en hyggelig dagsudflugt. Sal lingsund Færgekro har det bedste stjerneskud.

Kirsten Einar Vibevej 21 Efteråret 1967 købte mine forældre Johs og Karen Madsen grunden Vibevej nr. 21. Jeg var 11 år. Allerede samme vinter tegnede far huset som de ville bygge og sommeren 68 startede de med soklen. I 69 var huset færdigt, selvbygget fra yderst til inderst. De følgende år var vi hver sommer i Ven dal, hvilket jeg på et tidspunkt ikke syntes særligt om. Derfor var der nogle år hvor jeg ikke kom der ret meget. Jeg var dog med mor i Vendal i påsken 1983, da far var død om efteråret og jeg skulle hjælpe med at lukke huset op efter vinteren. Mor og jeg gik på besøg i Vibevej nr 15, hos Mads og Einar. Der mødte jeg Einar junior og det blev starten på vores ægteskab og engagement i Vendal.

I mange år hjalp vi mor med at holde hus og grund, indtil hun døde i 2009. Efter hendes død blev det klart for mig at huset betød no get helt særligt, da jeg der bliver mindet om mine forældre på en helt særlig måde. Derfor blev Einar og jeg enige om at renovere og vi har siden benyttet huset i mange weekender og ferier hele året. Så snart vi kører ind på grusvejen falder roen over os. Vi elsker at slappe af i Vendal, vi nyder udsigten over fjorden i alt slags vejr, gå ture til Gyldendal, Lihme eller langs stranden til eller fra Kaas. Der kan også fanges fisk i fjorden, enten fra Kaas eller fra stranden. Om vores børn vil overtage, kan vi jo ikke vide, men det må vise sig. Forhåbentlig først langt ud i fremtiden, da vi regner med mange år endnu i vores dejlige Vendal.

Lars

ogAnnette Ansberg

Sønderhede 18 På en lille grund langs syd stien – i en campingvogn - blev jeg introduceret til Vendal-området. Grunden er et lille område der blev til overs i forbindel se med, at de første udstyk ninger så dagens lys. Mine svigerforældre Betty & Ejgil Holm, der på dette tidspunkt drev en mindre landbrugsejendom på Sdr. Hede 16, havde i 1962 sat en annonce i Aarhus Stift stidende om sommerhus grunde til salg. De fik solgt grunden Sønderhede 18 til Kirsten og Ejner Lund fra Aarhus. Med petroleums lamper og vand fra brønden på standen, startede deres tilværelse i Vendal.

Lejlighedsvis fik vi en snak med ”dem” i nr. 18 og An nette og jeg var enige om, at skulle vi nogensinde have et sommerhus, ja så måtte det meget gerne være lige præcis dette hus.

Området byder på et utal af dejlige gåture fra Kås Hoved til området omkring havnen og Hostrup. Fjorden bruges også flittigt og giver dejlige minder om fantasti ske sejlture.

I september 1996 fik vi muligheden, og købte huset. Det er nu 24 år siden – utallige weekender og samtlige sommerferier er siden tilbragt her.

Den lille grund og cam pingvognen – ja camping vognen er for længst væk – men grunden er der jo stadig, men dog kun som grøn (og vintervåd) oase. Mine svigerforældre købte hus på Vibevej 6 i 1985, dette hus er nu overtaget af Annette’s ene bror, mens den anden bror for nylig har købt Mågevej 2. Således er hele familien (unge som ældre) samlet, til stor glæde og fornøjelse for alle.

Vi har brugt mange timer på hyggelige sysler og et væld af små og større projekter. Stilheden, højt til himlen, dyrelivet og udsigten over vandet, giver sjælen ro og man lader op på ny.

Lars Ansberg

Anne Margrethe Mågevej 2 Vi købte i maj 2018 huset på Mågevej. Vi var ikke just tilflyttere til Vendal, for jeg er født på landejendommen Sønderhede 16 i 1962, da Vendal kun var skrånende landbrugsjord. I alle de mellemliggende år har vi i familien haft fast sommer base i Vendal - først i campingvogn og siden på Vibevej 6 i mine forældres sommerhus, som min bror overtog da vi flyttede til Mågevej. Min søster bor i huset Sønderhede 18, så Vendal har altid været, og vil forhåbentligt også i de næste generationer være hele familiens fælles samlingssted i ferier, weekender og højtider.

Erling

Vi synes Vendal rummer alle de gode kvaliteter vi værdsætter: den totale stilhed med den næsten uberørte natur lige ved døren, med rådyr i haven, fuglesang og spættehak fra træerne, krabbevæddeløb ved vandet, strandturen til Gyldendal, morgentur ad nordstien med græssende kvæg og heste på skråningerne og ikke mindst gode hensynfulde beboere der respekterer ’fra tolv til to skal græsset gro’.

skråninger, Oddesundbroen, Grisetå Odde fyr og Venøs tanger med sælernes dovne hvileplads.

Vi sætter også pris på den livlige fjord med masser af aktiviteter året rundt og ikke mindst horisonten med Kås Hoved, Thyhoms

Mange hilsener fra Anne Margrethe og Erling

Derudover er det altid en fornøjelse at følge de lokale ildsjæle fortælle store og små historier i Lihmebladet. Sidst men ikke mindst er det langt større at opleve den ofte vilde og voldsomme vestenvind og stridsomme kulde i Vendal end i en forstadsvilla i Aarhus.

Sonja Søren Jespersen, Vibevej 13 Jesperhus + 4 generationers foretrukne feriested ! (3. generation) købte sommerhuset i 2009 - Som merhuset har i over 50 år bragt dejlige oplevelser til hele familien og selve Jesperhus er faktisk også skyld i, at 3. generation som ejer huset i dag eksisterer - her har vi en lille sød historie: Da sommerhuset blev opført i 1962 skulle Asta og Valdemar Jespersen skaffe billigt træ til at opføre huset af. Træet blev fundet i form af træemballagekasser fra Falketryk i Herning. Valdemar og sønnen Walther skulle hente træ kasserne på trykkeriet og her mødte Walther hans kommende kone Gudrun som arbejdede på trykkeriet. De blev så 2.generation i familien som benyttede Jesperhus. Under ombygningen i 2009 dukkede de gamle brædder med papirfabrikkens logo op.

Vi - Sonja og Søren Jespersen og vores børn Mikkel og Anne-Kathrine nyder hver en time vi er i Vendal. En af de faste rutiner er en hyggelig gåtur ad “oldemors rute” - en fast rute langs stranden og ad de små stier i områ det-ja turen som vi gik med oldemor. Er vejret godt bliver båden sat i vandet - gerne med vandski efter eller blot en hyggelig sejltur til en af de små havne i området - på jagt efter Limfjordens bedste isvaffel. (Humlums camping ligger pt. på første pladsen) Får vi lyst til en køretur går turen ofte til de nærliggende hyggelige lokale gårdsalg, Glasværksteder, antik/gen brug. Dette kunne F.eks. Tingfinderiet og pigekammeret. Vi glæder os til mange hyggelige timer fremover i Vendal og satser på at fremtiden byder på kajak sejlads, fiskeri i fjorden som vor bedstefar/ oldefar gjorde det, samt mange hyg gelige snakke med områdets øvrige naboer.

Lena Sten Engsig Madsen Ternevej 21 Ternevej 21 ”Wos Te` Pas” Vi skal tilbage til 2005. Der havde vi igennem et par år, kørt de midt-/vest og østjyske sommerhusområder tynde. Vi ønskede os en perle, et sted hvor vi kunne nyde fritiden, kravene i en familie på fem er mange. Så det var ikke en let opgave vi var kommet på. Mange i vores omgangs kreds viste, at vi søgte efter ”stedet” og da vi endnu en gang have klaget over hvor svært det var at finde det helt rigtige sted, gjorde Annette Ansberg os opmærksomme på at der var en ubebygget grund i Vendal, der måske kunne købes. En dejlig varm sommerdag kom vi derfor kørende fra Herning, i gennem Lihme hvor der var liv omkring Brugsen, folk sad uden for og spiste is – hyggeligt - videre ud forbi Vendalgård og her lige midt på bakken, med blikket ned igennem dalen, faldt vi pladask for området og denne fantastiske udsigt, som stadigvæk her 15 år efter får os til at stoppe op og nyde nuet.

Grunden på Ternevej 21 var lidt af en udfordring, kunne der overhovedet bygges på den? Den skråner en hel del og der er et par kilder, der også skulle tages hensyn til. Der var ikke et træ, men kun meter højt græs og selvsåe de buske. Det var lige en udfordring for os!! De første år boede vi i vores campingvogn, vi fik bygget et bade- og toiletskur den første sommer - det var et lidt primitivt liv, men vi nød naturen, roen og det at starte helt fra bunden. Efter et par år, havde vi både fundet ud af, hvor det nye sommerhus skulle ligge på grunden og hvordan det skulle se ud. Så den 1/9 2007 tog vi første spadestik, huset stod færdigt i februar 2008.

Hurtigt er vi faldet godt til og er kommet til at elske det dejlige område og de gode naboer. Her er der rigtig god plads til alle, noget vi virkelig nyder efter en travl hverdag.

Siden da er det blevet til rigtig mange små hygge projekter, der er altid noget vi ønsker os eller lige kunne tænke os at lave – og der er masser af plads, så det er kun fantasien der sætter grænserne for vores udfol delser.

Vores børn og børnebørn er heldigvis også kommet til at elske stedet. For os er det en stor fornøjelse, at de også gerne vil bruge huset og snakker om det som “vores” sommerhus. Så hvem ved ”Wos Te`Pas” bliver måske også et af de huse, der bliver i familien i generationer.