Delight Magazine, Odense 3. udgave, efterår 2016

Page 59

UNIKT KØKKEN EFTER EGEN OPSKRIFT Tekst: Lene G. Tingleff Foto: Simon Meyer, SIMON MEYER FOTOGRAFI

Hos Hanstholm Køkken er det udsøgte håndværk og de fleksible løsninger altid i højsædet. Standard-løsninger og køkkener i metermål er en mulighed, men har aldrig været en del af opskriften hos Hanstholm Køkken. Her er der fokus på fleksible løsninger og stolte håndværkstraditioner, altid med fokus på kundens behov. Udgangspunktet er at skabe det helt unikke og særlige køkken. Kurt Larsen og Betina Gehring driver Hanstholm Køkken i Albanigade 35 i Odense. Ægteparret overtog forretningen 1. januar 2016, og de driver også Hanstholm Køkken på Vestergade 68 i Svendborg, hvilket de har gjort siden 2004. I dag har de således eneforhandling af Hanstholm Køkken på Fyn. - Folk er forskellige og kundernes drømme, ønsker og behov til deres køkken er forskellige. Det skal vi agere efter, og derfor er vi tæt på kunden i hele forløbet - lige fra idéen opstår til det færdige rum tages i brug, siger Kurt Larsen og Betina Gehring. - Hos os i Hanstholm Køkken vægtes den gode dialog og samarbejdet med kunden meget højt. Den tætte dialog med kunden fra starten af er vigtig, her gøres der meget ud af at finde, hvad der passer til lige netop dem, deres hus og deres drømme. Det er for os afgørende, at kunden er tilfreds. Det er en del af konceptet, og selve udgangspunktet

for vores måde at drive forretning på. Det er samtidig dét, der gør det sjovt og spændende at sælge køkkener, siger Kurt Larsen.

Alt produceres på ordre Alt bliver ordreproduceret og der er ingen præfabrikerede køkkener på lager, og specielle mål håndteres med den største selvfølgelighed. - Vi producerer efter ordre. Og uanset hvilke af vores køkken-modeller, der vælges, er der altid tale om skræddersyede løsninger efter kundens specifikke ønsker og behov, siger Betina Gehring, der bl.a. står for alt det administrative og regnskab - og fungerer som ”blæksprutte”. Forretningerne er begges projekt, som de er fælles om og brænder for. Til at hjælpe sig i de to forretninger, har Kurt Larsen og Betina Gehring ansat to dygtige medarbejdere, Lene Houlrik i Odense og Ann-Merry Møller i Svendborg. Her guides kunderne sikkert gennem køkkenkøbets mange facetter med stor faglig kompetence.

Kvaliteten i top Ud over den individuelle tilgang til kundernes ønsker og behov, har ægteparret en anden stor drivkraft i deres arbejde, nemlig kvaliteten, de stolte håndværkstraditioner og det gode arbejde, både omkring produktion og montage. Alt skal være tip-top i orden.

65  DELIGHT MAGAZINE - 2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.