Nyt fra VAT | Nyhedsbrev | Årgang 3 nr. 2 | Maj 2005 | Vejle Amts Trafikselskab

Page 1

0309-05-2005

Årgang 3 nr. 2

Maj 2005

Indhold: •

Millioner i kassen

VAT´s budget for de kommende fire år er fuld af optimisme. Side 1.

Som VAT eller større

Pendlerne skal trække grænserne for de nye trafikselskaber. Side 1.

Borgmestre og reform

VAT vil have de nye trafikselskaber på kommunernes dagsorden. Side 2.

Fra VAT til Fredericia

VAT´s kvalitetsleder skal sikre god service i Fredericia Kommune. Side 2.

Ikke mere snyd

Side 1

Nu er det vognmanden ansvar, at der ikke snydes. Side 2.

Vejle Amts Trafikselskab ♦ Foldegade 25

3 sal

♦ 7100 Vejle ♦ Tlf.: 75 84 02 22 ♦ e-mail: post@vat.dk


Nyt fra VAT

Millioner i kassen Optimismen fortsætter i VAT. Passagererne hænger på trods alt. Der kører adskilligt færre busser nu end på samme tid sidste år på grund af de kraftige nedskæringer i sommeren 2004. Og der har været mange helligdage i årets første kvartal på grund af den tidlige påske. Alligevel er passagerindtægterne i de tre første måneder lige så gode som i første kvartal sidste år. Måske et fingerpeg om, at snittet er lagt sådan, at nedskæringerne ikke belaster så mange. Og der er ingen grund til at forvente, at den positive udvikling ændrer sig. Medmindre brændstofpriserne går amok eller andre ustyrlige elementer blander sig, vil VAT fremover holde sig til den almindelige prisudvikling. Taksterne vil altså ikke stige mere end alt andet. Og der er ikke planer om at skære mere ned i kørslen. VAT har derfor lagt sit flerårsbudget i realistisk forventning om, at kassebeholdningen vil stige over årene fra cirka 11 millioner kr. i slutningen af 2005 til knap 20 millioner kr. ved udgangen af 2008. Der kunne være endnu flere penge i kassen. Men VAT låner 9,3 millioner kr. ud til Rejsekortet A/S til en årlig rentesats på 5 pct. Lånet betales tilbage i perioden 2009 til 2012. Den gyldne kassebeholdning giver ikke VAT anledning til at flotte sig med mere buskørsel eller lavere takster. Pengene skal betale udstyret til det nye elektroniske rejsekort, der forventes klar til brug i 2009.

Som VAT eller større VAT´s økonomiske udviklingshistorie rækker frem til 2009, men som følge af strukturreformen eksisterer VAT ikke efter 2006. I hvert fald ikke som navn. Men busserne skal fortsat køre, og VAT´s bestyrelse vil arbejde for, at virksomheden forbliver udelt – eventuelt som del af et større trafikselskab. Et trafikselskab skal mindst have VAT´s størrelse, for at kunne stille med tilstrækkelig administrativ og planlægningsmæssig kompetence til at løse fremtidens problemer omkring kollektiv trafik. VAT lægger vægt på, at de nye selskaber konstrueres i respekt for de naturlige pendlingsgrænser. Det giver mulighed for at koordinere kørslen og indgå de mest fordelagtige kontrakter med vognmændene. Altså den billigst mulige kørsel. Desuden må trafikselskaberne ikke blive så store, at følelsen af fællesskab mellem kommunerne går tabt. En væsentlig del af

1


Nyt fra VAT

VAT´s udvikling er funderet i de enkelte kommuners vilje til at se ud over egen næsetip. Størrelsen er også vigtig for nærheden til borgerne. VAT har gode erfaringer med at høre passagerernes mening om buskørslen og inddrage dem i trafikplanlægningen. På samme måde skal brugerne kunne komme i kontakt med de politikere, der er ansvarlige for den kollektive trafik i deres område. Altså endnu et krav der begrænser trafikselskabernes geografiske udstrækning.

Kryds i kalenderen Kommunalreformen og bestyrelsens holdning til den bliver hovedtema, når VAT holder repræsentantskabsmøde den 25. maj. Men VAT lader det ikke blive ved det. Den 5. september vil de 16 borgmestre blive inviteret til møde om samme emne. Til den tid er lovgivningen på plads, og det er vigtigt for VAT, at spørgsmålet om fremtidens trafikselskaber også kommer på kommunernes dagsorden.

Fra VAT til Fredericia VAT´s tidligere leder for blandt andet kvalitet, kontorchef Roland Christiansen, har søgt nye græsgange. Pr. 1. maj er han ansat som leder af Fredericia Kommunes Borgerservice. Det betyder dog ikke farvel til kvaliteten i VAT, og der vil også fortsat blive taget hånd om regnskaber og budgetter. Trafikchef Lone Iversen og souschef Henning Nielsen deler opgaverne mellem sig ind til videre. En ny leder vil ikke blive ansat, før det er afklaret, hvordan trafikselskabet kommer til at indgå i den nye kommunale struktur.

Ikke mere snyd VAT risikerer ikke længere at skulle acceptere snyd i forbindelse med handicapkørsel. Trafikselskabets aftale med Dansk Taxiråd og Vejle Amts Taxiforening er blevet ændret. Det er sket, efter at VAT i retten blev dømt til at genoptage samarbejdet med en vognmand, hvor en chauffør havde snydt med afregningerne. Den gamle aftale fritog vognmanden for ansvar i forhold til de ansatte chauffører. Den nye aftale placerer derimod ansvaret hos vognmanden, uanset om han har kendskab til eventuelt snyderi.

2


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.