FORMANDENS BERETNING VED V.A.T.'S REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 21. MAJ 2003. Velkommen til dette ordinære repræsentantskabsmøde.
Jeg vil aflægge en kort beretning for V.A.T.’s aktiviteter i det forgangne år samt omtale nogle af de initiativer, som vi arbejder med lige for tiden, og som rækker ind i de kommende år.
Desuden vil jeg forelægge -
regnskabet for 2002
-
forslag til revision af 2003-budgettet,
-
forslag til takstregulering pr. 18. januar 2004
-
forslag til 2004-budgettet og
-
forslag til budgetoverslag 2005-2007
Vi kan efterfølgende debattere punkterne i sammenhæng, og her vil jeg lægge vægt på, at vi især får en drøftelse af de kommende års aktiviteter set i relation til de økonomiske rammer sådan som de fremgår af budgetforslagene. Afslutningsvis vil vi foretage en formel gennemgang punkt for punkt med henblik på at få fastslået repræsentantskabets stillingtagen.
1
ÅRET, DER GIK - SAMMENFATNING.
Passagertal Det væsentligste nøgletal for en vurdering af det forløbne år er passagertallet, der faldt med ca. 2%. Efter en årrække med vækst i antallet af kunder, må vi således konstatere, at V.A.T.’s målsætning om at vinde markedsandele fra bilen led et knæk i 2002. Antallet af rejser med V.A.T.’s busser i 2002 faldt med ca. 450.000 i forhold til 2001. Bestyrelsen har været interesseret i at finde ud af, hvad tilbagegangen kan skyldes, og selvom vi gerne ville give hele ”skylden” til den gode sommer i 2002, så må vi erkende, at den takststigning, som vi gennemførte i januar 2002 på godt 8%, har betydet, at nogle kunder har valgt V.A.T. fra.
Takststigningen var nødvendig, da priserne ved 5. udbud steg med 20%, og der ikke var basis for at hente hele ekstraudgiften ind gennem øget betaling fra amt og kommuner. Men vi må konstatere, at så store forhøjelser får betydning for passagertallet, og det har vi forsøgt at tage højde for i de budgetter, som vi fremlægger i dag.
Selvom det naturligvis er et trist resultat, at vi har mistet kunder i 2002, skal jeg dog for god ordens skyld slå fast, at passagertallet, der blev 21,4 mio., er det 3. største i V.A.T.’s 25 år og 3 mio. eller omkring 15% større end passagertallet i begyndelsen af 90’erne. Så vi er stadig optimistiske med hensyn til fremtiden for den kollektive bustrafik i Vejle Amt, også selvom de kommende år kræver store omstillinger, som jeg skal vende tilbage til.
2
Kundetilfredshed Vores kundeundersøgelser viser, at passagererne generelt er tilfredse med vores produkt, selv om der er områder, hvor vi både kan og skal gøre det bedre. Her vil jeg især pege på 2 forhold : •
Venteforhold ved stoppestederne er stadig vurderet som meget utilfredsstillende, men der er dog sket en stigning i tilfredsheden de senere år. For at fortsætte denne udvikling vil jeg endnu engang reklamere for V.A.T.’s pulje, hvorfra der ydes tilskud til kommunernes indkøb af læskærme. Bestyrelsen har i øvrigt her i foråret ændret reglerne for tilskud, så det nu ikke længere er én bestemt læskærm, der skal købes, for at man kan få tilskud.
•
For første gang får punktet ”prisen for at rejse med bus” den laveste tilfredshed af samtlige de 15 målepunkter, som vi beder kunderne om vurdere. Der er tale om et markant fald i tilfredsheden med dette punkt. Vi må altså konstatere, at de senest gennemførte takststigninger, og måske også de der allerede er varslet, er registreret af vores kunder som noget negativt. Som jeg nævnte før, er der kunder, der helt er holdt op med at bruge bussen i 2002 måske af samme grund, og det er noget vi har forsøgt at tage med i vores overvejelser i de budgetter, som bestyrelsen i dag fremlægger for de kommende år.
Rejsegaranti 2002 var det første hele år med ”V.A.T.’s rejsegaranti”. Før den blev indført påtog vi os intet ansvar sig for eventuel manglende plads i busserne, forsinkelser eller anden forstyrrelse af driften. Det harmonerede ikke med vores ambitioner om at være en kundeorienteret og kvalitetsbevidst offentlig virksomhed, og derfor afskaffede vi som det første trafikselskab i Danmark denne generelle fraskrivning af ansvaret i 2001. I 2002 fulgte flere trafikselskaber efter med en stort set tilsvarende garan-
3
ti, og vi har her et godt eksempel på, at vi har levet op til den del af vores målsætning, der handler om, at vi skal udvikle produkter, der kan være med til generelt at løfte den kollektive trafik i Danmark. Det synes jeg godt, vi kan være stolte af.
Ydermere har vores erfaringer med Rejsegarantien været særdeles positive. V.A.T. har i 2002 efterkommet i alt 314 anmodninger om refusion af udgifter til taxi. Tallet skal ses i relation til, at V.A.T. i samme periode har transporteret ca. 21,4 mio. passagerer.
Incitamentskontrakter De nuværende kontrakter indeholder ikke noget incitament for vognmænd eller chauffører til at forsøge at skaffe flere passagerer. Hvis vi skal tiltrække nye brugere, skal de opleve en høj grad af kvalitet, præcision og service. Det leveres alt sammen bedst af medarbejdere og vognmænd, som er motiverede til at yde deres bedste. Derfor vil vi gerne udvikle kontrakter, der belønner den ekstra gode indsats
Også på dette område går vi forrest og har nu i næsten 2 år haft forsøg med incitamentsaftaler på 2 af vores regionale ruter. Aftalerne indebærer, at vognmanden får en belønning for flere passagerer og derudover indeholder aftalerne en bonus for bedre kvalitet.
Erfaringerne fra forsøgene har været blandende, men vi forventer stadig, at en del af kørslen skal udliciteres på incitamentskontrakter ved kommende udbud.
Incitamentskontrakter er ikke uproblematiske. Med den nuværende teknologi kræver det en voldsom ressourceindsats at fremskaffe det data- og dokumentationsgrundlag, der er nødvendigt for, at der kan
4
ydes fuld retfærdighed, når eventuelle gevinster skal fordeles. Vi ser frem til, at vi inden for en overskuelig årrække får ”rejsekortet”, der giver helt nye muligheder for at få statistik til brug for opgørelse af passagertal og indtægter.
Rejsekort På sidste års repræsentantskabsmøde nævnte vi kort projekt ”Rejsekort” og viste en film om dette kommende plastikkort, som skal kunne bruges til bus og tog i hele Danmark. Ideen til kortet er født i hovedstadsområdet af HUR og DSB, men man har ønsket at inddrage alle trafikselskaber i hele landet i projektet.
V.A.T. ønsker at bruge kortet i Vejle Amt så tidligt som muligt, og indtræder sammen med trafikselskaberne i Vestsjælland, Storstrøm og Nordjylland, samt HUR, DSB og Ørestadsselskabet som aktionærer i ”Rejsekort A/S”, der forventes stiftet snarest. V.A.T. er også på dette punkt med blandt de trafikselskaber, der ønsker at være med til at sættes dagsordenen, når det gælder fremtidens kollektive trafik.
Vi regner med, at rejsekortet vil kunne tages i anvendelse i Vejle Amt i 2008, hvis ellers tidsplanen holder. Den fordrer, at Rejsekortet sættes i drifts i Hovedstadsområdet medio 2006 og herefter ”rulles” det så udover landet.
Det er bestyrelsens håb og forventning, at V.A.T.’s deltagelse i Rejsekortet vil gøre den kollektive trafik i Vejle Amt lettere tilgængelig og dermed medvirke til at få flere til at bruge bussen. Samtidig vil rejsekortet give os helt nye muligheder for at opsamle data til brug i planlægning af trafikken.
5
Projekt Ikke-markedskørsel V.A.T.’s målsætninger deler vores kørselsopgave i 3 niveauer – nemlig markedskørsel, ikkemarkedskørsel og lovpligtig kørsel.
For at løse opgaven, der består i at definere borgerens behov for transport, gennemførte vi i 2001 et projekt, som vi kaldte ”Minimumsrammer for kollektiv trafik”, der som navnet antyder fastlagde minimumsrammer for den kollektive trafik i hele Vejle Amt.
Formålet med projekt ”Ikke-markedskørsel” er at undersøge borgernes reelle behov for kollektiv trafik og at lave køreplaner der lever op til minimumsrammerne. Den kørsel, der er tale om, er kørsel på tidspunkter og steder, hvor der ikke er mange kunder. Efter vi er færdige med dagsordenen, vil Tina Dessau fra sekretariatet fortælle jer mere om dette projekt.
Nye vedtægter På det konstituerende repræsentantskabsmøde i januar 2002 redegjorde jeg for den proces, der blev igangsat i 2001, og som førte til, at der er udarbejdet et forslag til nye vedtægter for V.A.T., og på det ordinære møde i maj fik I en status for arbejdet.
Jeg vil benytte anledningen til kort at redegøre for forløbet, siden vi mødtes sidst.
Udkastet til vedtægt blev udsendt til amt og kommuner til godkendelse primo juli 2002. Bestyrelsen behandlede på sit møde den 21. oktober 2002 de indkomne bemærkninger og besluttede at imødekom-
6
me et ændringsforslag fra flere kommuner om, at kompetencen til at fastsætte takster forblev i repræsentantskabet.
Et revideret udkast til vedtægt blev herefter sendt til fornyet behandling i Vejle Amt og kommunerne i Vejle Amt. Vedtægten blev godkendt af alle kommuner, bortset fra Tørring-Uldum, og af Vejle Amt. De 15 kommuner har 96,5 % af indbyggerne i Vejle Amt. Der var dermed det nødvendige flertal for ændringen. Vedtægten blev ligeledes endeligt godkendt af Trafikministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og er herefter trådt i kraft fra 1. januar 2003.
V.A.T.’s målsætninger. Vi nåede ikke på alle punkter det, vi havde sat os for i 2002 – her tænker jeg især på passagertallet. Dette sammenholdt med de kommende års stramme økonomiske rammer gør, at bestyrelsen finder anledning til spørge om, der er grund til at revurdere den målsætning, som V.A.T. har haft siden 2000.
Vi vil tage en drøftelse af dette efter sommerferien, men vil gerne her i dag høre jeres synspunkter, førend vi i bestyrelsen tager stilling til, om målsætningen skal ændres.
Udgangspunktet for de seneste års udvikling har været formuleret i tre punkter:
•
Vi skal fastholde vores forpligtelse til at servicere alle amtets indbyggere, med det formål at sikre af man som borger i Vejle Amt kan ”bo hvor man vil”.
•
Vi skal blive mere markedsorienterede og i stadig højere grad arbejde som en servicevirksomhed, med det formål at tiltrække nye kunder og dermed mindske den belastning, som biltrafikken udgør.
7
•
Vi skal indgå i nye samarbejdsformer med vognmændene gennem nye kontraktformer også med det formål at tiltrække nye kunder.
Vi bliver nødt til at drøfte vægten mellem disse indsatsområder. Hvis V.A.T.’s hovedformål fortsat skal være at tilbyde en tranport, der i størst muligt omfang, inden for de givne økonomiske rammer, opfylder transportbehovet for alle borgere i Vejle Amt, kan det betyde, at vi må vinke farvel til vores ambition om at øge vores markedsandel i forhold til bilen, da der ikke vil være de nødvendige ressourcer til at udbygge trafikken. Samtidig kan de stigende billetpriser betyde, at vi også stiller os selv dårligere i forhold til prisen ved at køre i egen bil. Så der er nok at tage fat på, når vi skal snakke målsætning for V.A.T. for de kommende år,
REGNSKAB 2002. Bestyrelsen har som sædvanligt i 2002 løbende udsendt økonomioversigter til amtet og kommunerne efter hvert bestyrelsesmøde.
Økonomioversigterne viste gennem det meste af året, at betalingen til vognmændene ville blive som budgetteret, mens der var et fald i indtægterne. Udgiften til vognmændene blev som budgetteret, mens vi havde en merindtægt på byrdefordelingen med andre amter på 2,1 mio. kr. i forhold til budgettet.
Indtægterne blev 4,8 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket er 4%. Faldet i indtægterne må primært tilskrives den relativt store takststigning på 8%. Vi havde regnet med en fuld effekt af denne samt en passagerfremgang på 1%. Vi må konstatere, at vi som nævnt tidligere endte ud med en passagertilbagegang på ca. 2%.
8
Det endelige resultat blev et merforbrug vedrørende ordinær drift på 2,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er opnået besparelser på de konti, der ikke er betaling til vognmænd på ca. 0,6 mio. kr. (10%) for at mindske merforbruget mest muligt.
Tilgangen til handicapkørselsordningen blev i 2002 en anelse større end forudsat, men alligevel oplevede vi for andet år i træk et fald i antallet af ture, der er kørt i ordningen. Faldet var på ca. 0,1% i forhold til 2001, men der blev udført ca. 5.400 ture færre end budgetteret.
Alt dette betyder, at de samlede udgifter til handicapkørsel blev 2,6 mill. kr. mindre end budgetteret.
Det samlede regnskabsresultat viser således balance med en samlet betaling til V.A.T. fra Vejle Amt og kommunerne på 117,5 mio. kr.
Bestyrelsen indstiller regnskabet til repræsentantskabets godkendelse.
REVISION AF 2003-BUDGETTET.
Bestyrelsen foreslår en revision af 2003 budgettet.
Det reviderede budget bygger på de betalingssatser, der gælder fra 1. marts 2003 og de satser som Amtsrådsforeningen forventer vil gælde fra 1. september 2003. Desuden er indregnet effekten af de besparelser, som flere kommuner har ønsket fra køreplanskiftet i år, samt yderligere besparelser for at
9
kompenser for de manglende indtægter i 2002. Forventningerne til passagerudviklingen i 2003 er ændret, sådan at det forudsættes, at den store takststigning vil betyde et passagerfrafald på 2%, sådan som det var tilfældet i 2002.
Alt i alt er der tale om tillægsbevillinger, der samlet betyder en mindreudgift på 2 mio. kr.
Nettoudgifterne til handicapkørsel forventes at blive som oprindeligt budgetteret på baggrund af regnskabsresultatet for 2002.
Bestyrelsen indstiller de foreslåede tillægsbevillinger 2003 til repræsentantskabets godkendelse.
TAKSTÆNDRING.
Bestyrelsen foreslår en takstændring fra 18. januar 2004. Takstændringen vil være på godt 6 % og forventes at give en merindtægt i forhold til 2003 på ca. 7,2 mio. kroner.
Takststigningen foreslås dels lagt på periodekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 275 kr. pr. måned til 285 kr. og for børn fra 138 kr. pr. måned til 143 kr.
Derudover foreslås en takststigning på klippekort, der for voksne stiger i grundtakst fra 80 kr. til 90 kr. og for børn fra 40 kr. 45 kr.
Kontantbillettakster vil være uændrede i forhold til priserne i år.
10
Bestyrelsen foreslår en stigning i taksten for at rejse med V.A.T.’s handicapkørsel. Grundtaksten sættes op fra 25 kr. til 30 kr. Taksstigningen forventes at give en merindtægt på knap 600.000 kr.
2004-BUDGET.
Ved udarbejdelsen af forslaget til budget for år 2004 har bestyrelsen taget udgangspunkt i det reviderede 2003-budget samt det i 2002 udarbejdede budgetoverslag. Målt i forhold til budgetoverslaget i 2004 priser sker der et fald i den samlede betaling fra amt og kommuner på 4,2 mio. kr. svarende til 3,1 %. Mindreudgiften kan primært tilskrives følgende forhold:
•
Gennemførte besparelser i udgifterne til drift af ruter på 10,8 mio. kr. Besparelserne gennemføres fra køreplanskiftet her til sommer.
•
Manglende indtægter på 13,7 mio. kr. Det skyldes altovervejende at vi som alle andre trafikselskaber fra 1. januar 2004 mister den kompensation som vi har fået siden 1997 fra staten for at nedsætte taksterne. For V.A.T. drejer det sig om 11,4 mio. kr.
•
Besparelse på 2 mio. kr. ved at undlade opsparing til billetmaskiner i 2004.
•
En ikke udmøntet besparelse på 4,2 mio. kr. der skal træde i kraft fra køreplanskiftet i 2004.
•
Besparelse på handicapkørsel på 2,7 mio. kr.
Bestyrelsen indstiller budgetforslaget til repræsentantskabets godkendelse.
11
BUDGETOVERSLAG 2005-2007.
Der er regnet med en stigning på mellem 4% og 10% i priserne ved V.A.T.'s 6. udbud i 2004, samt ved 7. udbud i 2006.
Der er forudsat en et uændret passagertal i overslagsårene i forhold til 2004., Det betyder, at takstudviklingen i overslagsårerne skal følge prisudviklingen indenfor området.
Der er i budgettet forudsat, at amt og kommuner, som vedtaget i maj 2000, dækker 2/3 af den forventede prisstigning ved 6 og 7. udbud. Betalingen til ordinær drift stiger derfor i overslagsårene som følge af den forventede prisstigning ved 6. og 7. udbud.
Udgifterne til handicapkørsel forudsættes i overslagsårene at være på niveau med 2004, idet ordningen forventes at være fuldt udbygget ved udgangen af 2004 med et deltager antal på ca. 3.200 og et gennemsnitligt antal ture pr. bruger på 30 pr. år.
Bestyrelsen indstiller budgetoverslagene til repræsentantskabets godkendelse.
AFSLUTNING.
Jeg har hermed aflagt beretning over trafikselskabets virke i 2002 og forelagt alle de økonomiske sager i sammenhæng. Jeg overlader hermed beretningen og bestyrelsens forslag til repræsentantskabets velvillige behandling.
12