Page 1

Vedvarende Energi& Miljø August September · 4/2010

Atomkraft 4: Grøn uorden 18: Nytter det at slukke lyset? 30: Byer for mennesker


INDHOLD

SIDE 6

SIDE 9

SIDE 20

Dette nummer har fokus på Atomkraft. Fokus er samlet af Gunnar Boye Olesen.

3 Leder

9 En-to-tre måske fire Fortalere for atomkraft taler ofte om, at 4. generation atomkraft skal løse atomkraftens problemer og sikre os masser af energi i lang tid fremover. Det er tvivlsomt om forslagene kan løse atomkraftens væsentlige problemer og levere energi til en overkommelig pris.

Kommunerne udnytter ikke den grønne ordning, som er en del af forårets energiforlig. Der står millioner og venter på at blive udnyttet til grønne projekter.

6 Pigen med planten Svedjebrug er vidt udbredt i Afrika, som det har været tradition i årtusinder. Men selve ideen med denne dyrkningsform er, at dyrkningen af afgrøder kun skal vare en årrække. Derpå skal området tilbage til naturtilstanden igen eller genplantes med træ, der kan anvendes til trækul.

8 Danmark støtter atomkraft Danmark er medlem af Det International Atomenergiagentur (IAEA), som arbejder for at fremme atomkraft. Danmark støtter IAEA med 17 mill. kr. pr. år.

Udgiver: Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

EUs CO2-kvotesystem kan ikke sikre den nødvendige omstilling til vedvarende energi. Og det forgylder de forkerte.

22 KORTNYT

12 Atomkraftdrømmene lever stadig i Østeuropa De tidligere østbloklande er langt fra så kritiske over for atomkraft som de øvrige europæiske lande. Det skyldes blandt andet at miljøbevægelserne står svagt i disse lande.

Ofte bliver især Kina kritiseret for at støtte korrupte regimer og undertrykke menneskerettigheder bl.a. i Afrika. En ny bog kaster nyt lys over emnet.

30 Byen i øjenhøjde Anmeldelse af Jan Gehls bog ”Byer for mennesker.”

14 Hvad skal væk! Intet land har til dato løst problemet med deponering af affald fra atomkraftværker.

32 Byggesjusk i Arktis Lavenergihuset i Sisimiut blev indviet i foråret 2005 men overholder ikke sine egne energimål. Huset er pivutæt. Der er tale om gedigen byggesjusk.

16 A-kraft er tydeligvis for nedadgående I 2002 var der 444 atomkraftværker i drift. Det vil aldrig ske mere. Fra nu af vil der blive stadig færre atomkraftværker.

33 Skatteregler diskriminerer miljøvenlig solenergi

18 Sluk lyset – nytter det noget? ”Hvis du sparer på strømmen, er der bare nogle andre, der sviner lidt mere,” argumenterer Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. Men har han ret?

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

Forside: Både Rusland, Ungarn, Sverige og Tyskland forsøger at strække levetiden for deres atomkraftværker. Atomkraftindustrien er tydeligvis trængt.

20 Giv kvotesystemet en overhaling

28 Kina og Indien i Afrika

4 Grøn uorden

Vedvarende Energi & Miljø

SIDE 30

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ove.org Redaktion: Line Krogh Jensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, Rikke Schak Toustrup-Jensen, og Sigrid Soelberg Vestergaard. Redaktionen afsluttet: 24. juli 2010

Næste nummer udkommer 8. oktober 2010

Den tidligere skatteminister fik sat en effektiv stopper for udviklingen af de folkeejede solcelleanlæg i Danmark med alt, hvad der hermed er gået tabt for landet i form af nyudvikling, nye arbejdspladser.

Oplag: 3.000 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 30. august 2010 OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling!

541.679

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.


■ L E D E R

FÆLDEN KLAPPER Nu ”klapper fælden” for en lang række af de bygningsejere, ejerforeninger og andelsboligforeninger, der har udsat udarbejdelsen af energimærket. Nu skal energimærket med i salgsannoncerne, hvilket betyder, at energimærket skal være udarbejdet inden en bygning/andelsbolig/lejlighed kan sættes til salg. Der er ikke noget nyt i, at energimærket skal være udarbejdet inden salg. Det nye er, at en ejendomsformidler (advokat, ejendomsmægler m.v.) ikke må ”formidle” et salg før energimærket forefindes, og at det skal medtages i en salgsannonce. Det er en god idé at få lavet et energimærke på sin bygning, alene fordi energimærket giver dig viden om, hvilke energiforbedringer der er økonomisk rentable og energimæssigt forsvarlige at foretage. Og det burde da også være derfor, energimærket blev udarbejdet. Problemet er, at energimærkningens sammensatte regler ikke er godt nok gennemtænkt. Derfor er der store problemer med at få ordningen respekteret og rigtigt implementeret. Energimærket er stadig et værktøj, der gives uden brugervejledning. Ingen læser rapporterne, da de, der skal købe dem, oftest ikke skal eller kan bruge dem. Derfor påstår næsten alle parter, at energimærkningsrapporten ”ikke kan bruges til noget” og dermed ikke er pengene værd. Man kan stille en lang række spørgsmål til ordningen. Hvorfor er det lejerne, der skal betale for at energimærke en udlejningsejendom? Ejeren er ikke forpligtet til at foretage energimæssige

forbedringer, der kan modsvare den skjulte huslejegevinst i at nedsætte varmeudgiften? Hvorfor er det sælgerne af en bygning, der skal betale for et energimærke, når det er køberne, der har størst interesse i at have kendskab til bygningens energimæssige forhold? Samtidig er køberne de eneste, der ikke er til stede, når energimærket bliver udarbejdet. Disse spørgsmål er konstant med til at skabe konflikt om energimærket. Det betyder, at fokus rettes imod helt andre ting, end det der oprindeligt var hensigten med energimærkningsordningen for bygninger – nemlig, at der skal skabes viden om bygningernes energimæssige egenskaber, så der kan blive gennemført flere energibesparelser i bygningerne. Desværre ser det ud til, at de mange spørgsmål til ordningens sammensætning igen kommer i fokus – i stedet for energibesparelserne.

Der er hårdt brug for mere sammenhæng i de ordninger, der gælder for vore bygninger. Når det handler om salg, bør man have en samlet rapport, der viser bygningens egenskaber. En ”energi- og tilstandsrapport” for bygningen vil give bedre overblik.

Marianne Bender Formand for OVE


UDNYT DE GRØNNE s Af Randi Pisani Hele 19,3 mio. kr. har danske elforbrugere via deres PSO-bidrag indbetalt til Den Grønne Ordning. Af landets 21 vindmøllekommuner, der er berettigede til midler fra puljen, har kun 4 kommuner søgt og fået tildelt tilsammen 3,8 mio. kr. I alt 15,5 millioner kr. står urørt hen. Til trods for at den grønne ordning har eksisteret i 2½ år har kun Jammerbugten, Ringkøbing-Skjern, Vesthimmerland og Thisted søgt og fået tildelt midler fra puljen. De fire kommuners projekter spænder vidt. Jammerbugten har søgt og fået 100.000 kr. til udvikling og uddeling af undervisningskufferter med mate-

4

vedvarende energi & miljø 4/1 0

riale om vedvarende energi til 6. og 7. klasserne på kommunens 21 folkeskoler. Ringkøbing-Skjern har fået 300.000 kr. til udvikling af grønne, landskabelige og rekreative tiltag i kommunen. Vesthimmerland har fået 2,6 mio. kr., til udbygning af naturvejledningsprojekterne i kommunen. Thisted har fået i alt 750.000 kr. dels til naturpleje og formidlingspunkter for vedvarende energi, natur og kulturhistorie, dels til oprettelsen af et VE-netværk for lokale virksomheder.

Følgende kommuner har ikke gjort brug af den grønne ordning: Hvidovre, København, Holbæk, Næstved, Brønderslev-Dronninglund, Aalborg, Herning, Ikast-Brande, Randers, Viborg, Esbjerg, Langeland, Svendborg, Varde, Vejen, Åbenraa, Lemvig.

Energinet.dk varetager på statens vegne ordningen. Trods gentagne forsøg på at nå ud til kommunerne, bl.a. gennem KL, undrer man sig hos Energinet.dk over, at der ikke er flere kommuner, der søger de midler, der står og venter på dem.

Thisted Otto Lægaard, projektleder i Thisted kommune, undrer sig også: "I Thisted har mulighederne i puljen været tænkt sammen med energiplanen fra starten. Vi har i kommunen et rigtigt godt samarbejde på hele energi- og miljøområdet. Der er kontakt ikke bare mellem de kommunale afdelinger, men også med erhvervsforeninger, turistforeningen, energiforsyningsselskaberne og Folkecentret for Vedvarende Energi."


DEN GRØNNE ORDNING Lov om fremme af vedvarende energi åbnede i 2008 for vindmøllepuljen Den Grønne Ordning. Den betyder, at for hver mølle tilsluttet efter 21. februar 2008 går der PSO-tarifmidler til en pulje, som de kommuner, der har møllerne stående, kan søge. En mølles afkast til puljen udregnes ifølge VE-lovens §18 ud fra 22.000 fuldlasttimer ganget med vindmøllens installerede effekt i kW gange 0,4 øre/kW. Det betyder, at en mølle på 1000 kW (1MW) bidrager med 88.000 kr. på kommunens konto hos Energinet.dk, der forvalter midlerne. Det er muligt at søge allerede i planlægningsfasen, således at det endelige tilsagn er parat i det øjeblik møllerne tilsluttes. Den Grønne Ordning kan søges til et bredt udvalg af projekter til gavn for kommunens borgere. Der gives både midler til anlægsarbejder, der styrker landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle formål, der understøtter viden og formidling af vedvarende energi eller på anden måde øger forståelsen for og accepten af opstilling af vindmøllerne. Går man ind på Energinet.dk's hjemmeside kan man se, hvor stor udbetalingsrammen for hver enkelt kommune er, og hvad der indtil videre er bevilget.

MILLIONER "Vores første projekt (Passivhus Nordvest) holder stiftende generalforsamling i juli. Det er en netbaseret platform for energirigtigt byggeri. I Thy har vi en stærk tradition inden for byggeindustrien med fokus på lavenergi. Det andet projekt er en Energioplevelsesrute, der dels viser landskabstyper dels eksempler på vedvarende energi.” Otto Lægaard læner sig til "Thistedmodellen", hvor strategien er, at mennesker, teknologi og økonomi skal hænge sammen.

12,3 mio fra Østerildmøller Når Østerild er oppe på fuld kapacitet stiger kommunens konto hos Energinet.dk med 12,3 mio. kr. I Thisted er der allerede ideer til nye projekter. "Pengene skal bruges til at

støtte initiativerne i kommunens energiplan, bl.a. i Østerild og Frøstrup. Der skal mere VE med på ruten, og måske kan der sættes lokale projekter i gang inden for udvikling af biogas til biler, bølgeenergi og en øget indsats for elbiler." "Men," understreger Otto Lægaard, "det hele bygger på den lokale initiativrigdom. I den lille landsby Gettrup, der endnu ikke er tilsluttet fjernvarmen, har borgerforeningen taget initiativ til energimærkning af boligerne og oprettelse af VE besøgssteder. Dette projekt indgår naturligvis i Den Grønne Ordning."

Randers, Lemvig, Næstved VE&M har spurgt Randers, Lemvig og Næstved kommuner, der har henholdsvis 2 mio., 3,5 mio. og 1,2

Links: www.energinet.dk www.energinet.dk www.passivhusnordvest.dk www.passivhusnordvest.dk

mio. kr. på Den Grønne konto, om de er opmærksomme på beløbene. Randers er længst fremme. Her har man oprettet et Vindmølleråd, der er ved at udarbejde forslag til VE initiativer under ordningen. Rådet har både politiske medlemmer og organisationsmedlemmer fra det lokale grønne råd. I begyndelsen af september finder det første offentlige møde om brug af midlerne sted i Havndal i den nordøstlige del af kommunen, hvor de fleste møller er placeret. Lemvig kommune arbejder ligeledes på en plan med VE-initiativer forankret i lokale aktions-grupper, mens man i Næstved er klar over, at puljen findes, men endnu ikke har taget stilling til, hvordan det videre arbejde skal foregå. s

vedvarende energi & miljø 4/1 0

5


Pigen med planten Svedjebrug er vidt udbredt i Afrika, som det har været tradition i årtusinder. Men selve ideen med denne dyrkningsform er, at dyrkningen af afgrøder kun skal vare en årrække. Derpå skal området tilbage til naturtilstanden igen. Det vil sige skov. Hun kommer imod os med en plante på hovedet klokken seks om morgenen lige uden for Caia i Sofala-provinsen i Mozambique. Afrikas kvinder bærer de mest utrolige byrder på hovedet. En hakke, en stor bylt vasketøj, en vanddunk. Eller som her på billedet: En plante. Det er som om de afrikanske kvinder har en ekstra hylde – ud over hoften eller ryggen, hvor der ofte hænger et barn. Har nogen i øvrigt set en mand bære noget på hovedet?

Svedjebrug Afbrændte træer tegner deres nøgne silhuetter langs vejkanten, når man kører gennem det centrale Mozambique. Vidnesbyrd om at afgrøderne, mest majs og soja, dyrkes i svedjebrug. Helt ærligt så troede jeg, at svedjebrug var en landbrugsform, der for længst var gået ud af brug. Det med at afbrænde et stykke urskov og dyrke majs og andre afgrøder i asken. Derpå, når der ikke er mere næring tilbage i jorden, at lade området springe i skov igen og begynde forfra med at afbrænde et nyt stykke urskov.

6

vedvarende energi & miljø 4/1 0

Fotos: Jakob Dall.

s Af Hans Pedersen

Men det er ikke gået af mode. Det er tværtimod en dominerende form for dyrkning af afgrøder i store dele af Mozambique.

Soya er penge Vi standser ved en nedbrændt skov 50 km fra Caia i retningen mod Gorongosa. Det ryger stadig fra skovbunden, og Charles Joaquim er på vej ud af den kommende mark med en favnfuld brænde. Jeg stopper ham og spørger om alle træerne skal væk? ”Ja,” svarer han, ”jeg renser området for skyggende træer, så jeg kan dyrke soja.” Soya er den nye

OVE International har gennem en årrække deltaget i genplantning af mangroveskoven og er netop gået ind i at plante træer decideret til produktion af trækul.

indtægtsgivende afgrøde. Typisk kan man dyrke majs cirka fem år og derpå soja i to-tre år. For så at starte forfra med majs. ”Asken er gødningen,” siger han med et tilfreds smil. I Mozambique bor befolkningen meget spredt i store dele af landet. I områder med relativt dårlige jorde er svedjebrug en ganske rationel måde at drive landbrug på. Men der opstår selvfølgelig problemer, hvis jorden ikke får lov til at gå tilbage til naturtilstanden igen. Men så er det heller ikke svedjebrug længere. Hvis man går over til at dyrke det samme stykke jord permanent, er man nødt til at gøde jorden med dyregødning eller ved at lave sædskifte. I den nordlige del af Mozambique er befolkningstætheden så lav, at det om noget sted i Afrika giver mening at bevare svedjebruget.

Genplantning Det er pinedød nødvendigt efter nogle år at lade de udpinte områder springe i skov igen, således som det er sket gennem tusinder af år. Eller man kan hjælpe processen på vej ved at genplante. Derfor er de, der genplanter – hvad enten det drejer sig om genplantning af mangrove, skyggetræer eller frugttræer ved huse og hytter eller på åben mark - ikke bare hverdagens men fremtidens helte. s Som pigen med planten. Rejsen er finansieret via Udenrigsministeriets COP15-oplysningspulje.


Fotos: Jakob Dall.


FOKUS

ATO M K R AF T

Danmark støtter atomkraft s Af Gunnar Boye Olesen For 25 år siden, den 29/3 1985, besluttede Folketinget "at pålægge regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt", alligevel støtter Danmark atomkraft med i alt ca. 160 mill. kr. pr. år gennem internationale organisationer. Danmark er medlem af Det International Atomenergiagentur (IAEA), som både arbejder for at fremme atomkraft og for at sikre mod spredning af radioaktivt affald. IAEA har en energiplanlægningsafdeling, som "hjælper" lande med at planlægge deres energiforsyning, så de kan indpasse atomkraft. Fx foreslog IAEA et elnet i Ghana, og når elnettet efter ca. 15 år var stort nok, et atomkraftværk. Da FN samarbejdede om energi til Ghana, blev hele FN-systemet i praksis fortaler for atomkraft. IAEA træner også eks8

vedvarende energi & miljø 4/1 0

perter fra interesserede lande i brug af atomkraft - og som agitatorer for atomkraft. Det er medvirkende til, at omkring 40 afrikanske lande har erklæret, at de ønsker atomkraft. Danmark støtter IAEA med 17 mill. kr. pr. år.

EU og EURATOM En af de tre oprindelige aftaler, som EU bygger på, er EURATOM-aftalen om fælles fremme af atomkraft. EURATOM-traktaten er uændret siden 1958. I dag er EU's vigtigste aktiviteter på dette område: - forskning og udvikling af atomkraft. Aktuelt støtter EU dette gennem det 7. rammeprogram for forskning og udvikling (FP7) med 2751 mill. € i perioden 2007-2011. Danmarks andel er godt 400 mill. kr. eller 83 mill. kr./år. En del af programmet er til forskning i fusion af brint til helium, hvor der er ved at blive bygget et ITER forsøgsanlæg i Frankrig. ITERs budget blev i 2009 mere end fordoblet, så det danske bidrag skal stige med ca. 60 mill. kr. pr. år. Forskningsministe-

ren meddelte i 2009, at Danmark skal betale "sin" andel af det stærkt forhøjede budget. Dermed kommer bidraget fra den danske statskasse gennem EU til atomkraft op på omkring 140 mill. kr./år. - EURATOM-lån til udbygning med atomkraft. Der er en låneramme på 4 milliarder €, hvor EUlandene garanterer for lånene. Der er bl.a. givet lån til færdiggørelse af to reaktorer i Bulgarien "Kozloduy 1 & 2". Lånerammen er ved at være brugt op, og et stort spørgsmål er, om EU skal fortsætte ordningen med en udvidelse.

OECD De rige landes samarbejde, OECD, har dels et atomkraftagentur "Nuclear Energy Agency” (NEA) i Paris, som arbejder for atomkraft og dels Det internationale Energiagentur (IEA), som støtter atomkraft med analyser m.m. Danmarks årlige bidrag til NEA er omkring 1 mill. kr., mens atomkraftens andel af det noget større IEA budget ikke kan uds skilles.


1-2-3-måske 4 s Af Gunnar Boye Olesen Oversigt over forslagene til 4. generation atomkraft. I artiklen nævnes kun nogle af de problemer og risici, vi kan forvente, hvis "4. generations" atomreaktorer realiseres. Fortalere for atomkraft taler ofte om, at 4. generation atomkraft skal løse atomkraftens problemer og sikre os masser af energi i lang tid fremover. Både EU og USAs energiministerier støtter en række "4. generations" atomkraftudviklingsprojekter, og EU har i 2007 oprettet en "Sustainable Nuclear Energy Technology Platform " for at fremme forskning og udvikling i "4. generation" atomkraft. Det betyder, at der bruges forskningsmidler til "4. generation" atomkraft, også danske skattekroner via EU. Men det betyder ikke nødvendigvis, at atomkraften bliver mere bæredygtig eller sikrere. Forslagene til "4. generation" atomkraftværker er kun på tegne-

bordet, demonstrationsprojekter kan starte omkring 2020, og en større udbredelse bliver først efter 2030, alt for sent til at løse de aktuelle klima- og energiforsyningsproblemer. Det er tvivlsomt, om forslagene kan løse atomkraftens væsentlige problemer og levere energi til en overkommelig pris. "Generation 4 konsortiet" har samlet de forskellige forslag i 6 forskellige principper. Fire principper med hurtige neutroner, også kendt som formeringsreaktorer, og to typer med højtemperatur-reaktorer.

Formeringsreaktorer på banen igen Formeringsreaktorer kan, som navnet siger, i princippet producere mere atombrændsel end de forbruger. Princippet er, at de spalter plutonium, som frigør hurtige neutroner, som dels spalter mere plutonium, dels opfanges i en kappe, hvor det almindelige uran-238 omdannes til plutonium. Da der kan omdannes mere uran til plutonium, end der forbruges plutonium, er der

en formering af reaktorbrændslet. En variant af processen er at bestråle torium (som der er meget af i Norge og Grønland) for at omdanne det til det meget radioaktive uran-233, som så kan spaltes i reaktorer. Selvom meget entusiastiske fortalere jævnligt omtaler det som en stor, problemfri energikilde, er der en række problemer, fordi der dannes forskellige andre radioaktive stoffer sammen med uran-233, og al håndtering skal ske med fjernkontrol pga. den kraftige radioaktivitet, der kommer i torium-kapperne efter den langvarige bestråling.

Plutonium til bomber Det fremføres jævnligt, at generation 4 reaktorer vil give mindre risiko for misbrug af radioaktivt materiale til atomvåben. Det er dog en tvivlsom påstand. Formeringsreaktorer skal have højere beriget atombrændsel end almindelige reaktorer, og det skal atombomber også.

Køling uden vand For at formeringsprincipppet skal vedvarende energi & miljø 4/1 0

9


FOKUS

ATO M K R AF T

1-2-3-måske 4 fungere kan man ikke bruge vand til at køle reaktorerne med, som man gør i andre reaktorer, da vand opfanger neutronerne, så der ikke bliver et overskud af hurtige neutroner til at omdanne stofferne i kappen med radioaktivitet. Der er derfor til "4.generation" reaktorer foreslået 4 måder at køle reaktorer på uden brug af vand: ❱ Natrium-kølede reaktorer med hurtige neutroner (SodiumCooled Fast Reactor - SFR), hvor smeltet natrium bruges som kølemiddel. Det er samme princip som i de formeringsreaktorer, en række lande har lavet forsøg med. Da natrium eksploderer ved kontakt med vand og selvantænding ved kontakt med luft, har disse formeringsreaktorer haft mange problemer og mange udfald. Der er planer om en ny type reaktor, som skulle kunne være klar i 2020 og kunne blive en del af EUs "4. generation" program. ❱ Blykølede reaktorer med hurtige neutroner (Lead-Cooled Fast Rea10

vedvarende energi & miljø 4/1 0

ctor - LFR). Praktiske erfaringer med blykølede reaktorer begrænser sig til 7 sovjetiske undervandsbåde fra 1970'erne, hvor der var problemer med reaktorernes stabilitet. Det er planen at lave forsøg med denne type reaktorer som en del af EUs "4.generation" program, og i USA er der planer om mini-reaktorer med denne teknologi. ❱ Gaskølede reaktorer med hurtige neutroner (Gas-Cooled Fast Reactor - GFR). Ideen er at lave en reaktor med helium-køling, hvor det opvarmede helium direkte driver en gasturbine eller leverer varme til industri. Der er en del erfaringer med gaskølede reaktorer fra England, men ikke som formeringsreaktorer. I England valgte man at gå over til at bygge vandkølede reaktorer efter 1980. Det er planen at lave forsøg med denne type reaktorer som en del af EUs "4. generations" program. Et af problemerne med de foreslåede gaskølede reaktorer er at finde materialer, der kan modstå både

radioaktivitet og de høje temperaturer, der er forventet i reaktoren. ❱ Reaktorer med smeltede salte (Molten Salt Reactor - MSR), hvor smeltede salte er kølemiddel, og hvor atombrændslet enten sidder i reaktoren eller er en del af saltblandingen som uran- og/eller plutoniumsalte. Der er ikke fastlagt noget "generation 4" design til denne type reaktorer; man er stadig i gang med en afklaringsfase.

Kan atomkraftens effektivitet forbedres? To af generation 4 programmets principper bruger almindeligt uranbrændsel; men ved højere temperaturer. I dag er atomkraftværker mindre effektive end nye kul og gaskraftværker: de kan omdanne en mindre del af den producerede varmeenergi til el, fordi dampen er mindre varm end i nyere kul- og gaskraftværker. Principperne skal gøre atomkraftværker lige så effektive som kulkraftværker, og evt.


kunne levere varme til industriformål. Men disse typer værker vil have de samme sikkerheds- og affaldsproblemer som nuværende atomkraftværker. De to principper er: ❱ Højtemperaturreaktorer (VeryHigh-Temperature Reactor VHTR), heliumkølede, grafitmodererede reaktorer med uranbrændsel. De indgår også i EUs generation 4 program. ❱ Superkritiske vandkølede reaktorer (Supercritical-Water-Cooled Reactor - SCWR), hvor vand laves til damp over vands kritiske temperatur, som man gør på de nye kulkraftværker. s

Kilder: www.ipfmlibrary.org/rr08.pdf, rapport over formeringsreaktorer www.energybulletin.net/49949, artikel om generation 4 atomkraft og atomvåben www.snetp.eu, hjemmeside for EUs "Sustainable Nuclear Energy Technology Platform"

ATOMKRAFT-GENERATIONER 1. generation Reaktorer fra 1950'erne og 1960'erne; de første elproducerende reaktorer, hvoraf de fleste nu er lukkede.

2. generation Den store gruppe af reaktorer fra 1970'erne og frem til nu, som er i hovedparten af verdens nuværende atomkraftværker,

Areava. Byggeriet er meget forsinket og bliver langt dyrere end budgetteret. I øvrigt er det nu klart, at den højere udnyttelse af uranbrændslet betyder, at affaldet (det brugte brændsel) bliver mere radioaktivt og dermed sværere at opbevare.

4. generation 6 teknologier med bl.a. formeringsreaktorer, til brug efter 2030.

3. generation Forbedrede design, udviklet fra 1990'erne med bl.a. passive sikkerhedsforanstaltninger, højere udnyttelse af uranbrændslet og håb om lavere pris pga. enklere design. En af de første 3. generationsreaktorer er den finske reaktor i Olkolouto, som er under opførsel af det franske firma

Fusion En teknologi, hvor man omdanner brint til helium under udvikling af energi. Der vil tidligst kunne udbygges med fusionsatomkraftværker omkring 2060 og det største nuværende forsøg, ITER i Frankrig, er plaget af uventet store omkostninger.

vedvarende energi & miljø 4/1 0

11


FOKUS

ATO M K R AF T

Atomkraftdrømmene s Af Gunnar Boye Olesen De tidligere østbloklande er langt fra så kritiske over for atomkraft som de øvrige europæiske lande. Det skyldes blandt andet at miljøbevægelserne står svagt. Mens der de sidste år er blevet lukket flere atomkraftværker i verden, end der er blevet åbnet nye, så lever drømmen om atomkraft i bedste velgående i Østeuropa. De fleste østeuropæiske ledere ønsker at få mere atomkraft, selvom økonomien er dårlig og behovet tvivlsomt. Fra Polen i nord til Bulgarien i syd har de fleste østeuropæiske EU-lande planer om flere reaktorer, primært for at reducere afhængigheden af gasimport fra Rusland. Også i Rusland, Ukraine og Hviderusland er der planer om flere atomkraftværker, baseret på russisk teknologi. Hvis blot en mindre del af de foreslåede værker realiseres, medfører det en øget risiko, en økonomisk belastning for landene, 12

vedvarende energi & miljø 4/1 0

og en fastlåsning af energisystemerne.

Hvorfor akraft? Selvom vi får mere og mere til fælles med de nye EU-lande, er der store forskelle, som gør at atomkraft har langt nemmere ved at få støtte i Østeuropa end herhjemme. En væsentlig forskel er, at miljøorganisationerne står langt svagere i Østeuropa. Tilsvarende står gamle industriinteresser stærkere. Politikere er ofte tættere på elværker og atomkraftvenlige forskere end herhjemme, og østeuropæiske forskere generelt mere konservative og mindre kritiske. Endelig er de fleste nationale elselskaber statsejede, og de er som sådan mere traditionelle og mindre økonomisk rationelle end private selskaber. Den internationale atomkraftlobby er også aktiv i Østeuropa, bl.a. har den franske præsident Sarkozy ofte atomkraftforslag med i bagagen, når han møder østeuropæiske ledere, ligesom Rusland aktivt arbejder for salg af russisk

atomkraft. Også firmaer som fx General Electric, arbejder på at sælge atomkraft i området. I de første 10-15 år efter Tjernobyl katastrofen i 1986 var der megen betænkelighed ved atomkraft i Østeuropa, men nye generationer har ikke denne erindring.

Bliver værkerne realiseret? Når man ser bort fra færdiggørelse af halvfærdige værker, som blev stoppet efter Tjernobyl katastrofen, sker der ikke så meget i praksis. Det skyldes atomkraftens dårlige økonomi, dårlige erfaringer med nye reaktorer i bl.a. Finland og Rusland, samt ikke mindst det simple faktum, at atomkraftværker kræver en meget stor investering i god tid, inden den første strøm kan leveres. Det gør det svært at finde investorer. I nogle lande er der også en del protester imod atomkraft, bl.a. i Rusland, hvor der er flest direkte strålingsskader. Med de mange problemer, som atomkraften har, kan selv en mindre folkelig modstand indimellem


lever stadig i Østeuropa være tungen på vægtskålen, i spørgsmålet om et anlæg bliver realiseret eller ej.

Hvad kan vi gøre? OVE er med i INFORSE (International Network for Sustainable Energy), som sammen med lokale folkelige organisationer arbejder med energivisioner, der viser, hvordan man i de enkelte lande kan skippe atomkraften og omstille til vedvarende energi. Det er med til at sikre at vedvarende energi og energibesparelser efterhånden får større anseelse som reelle alternativer til atomkraft og fossil energi. Aktuelt arbejder INFORSE med energivisioner for de baltiske lande, Hviderusland og Bulgarien. I januar 2011 inviteres til seminar i Riga i Letland om baltiske og nordiske visioner og scenarier for bæredygtige energifremtider. Aktiviteterne er bl.a. støttet af Nordisk Ministerråd. Man kan støtte INFORSE's arbejde gennem OVE. s

Atomkraftdrømmene - land for land I Polen, som ikke har atomkraft, har regeringen i 2009 vedtaget en resolution til fordel for atomkraft, og statsministeren Donald Tusk har erklæret, at Polen vil have to atomkraftværker, det første i 2020. I Litauen, som netop har nedlagt Ignalina værket, der var samme type som Tjernobyl, har regeringen i flere år arbejdet for at få et nyt atomkraftværk; men et planlagt samarbejde med de andre baltiske lande om et bygge værket i fællesskab er gået i stå, og der er problemer med finansieringen. I Kaliningrad, den lille russiske region, der ligger klemt inde mellem Polen og Litauen, har man lagt grundstenen til et atomkraftværk, der bl.a. skal eksportere strøm til EU-landene; men også her er økonomien dårlig, så det videre forløb afhænger helt af hvor højt værket prioriteres i Rusland. I Hviderusland har regeringen og den ret enerådende præsident inden for de sidste to år besluttet at gå ind for atomkraft. Der er nu planlagt et værk tæt på grænsen til Litauen; men det fattige Hviderusland har ikke midler til selv at bygge værket, så spørgsmålet er, om Rusland vil finansiere det. Et argument for atomkraften fremført af en hviderussisk minister er, at "et land, som har atomkraft,

er aldrig blevet bombet", idet han sammenligner lande som Serbien (som blev bombet) med fx Nordkorea. I Hviderusland er atomkraftmodstandere blevet betegnet som "fjender af staten." I Rusland er der en aktiv atomkraftindustri, der både bygger værker i Rusland og eksporterer atomkraft. Der er dog også en del protester, senest har der været store skandaler omkring et værk under opførsel i Novo-Voronesh syd for Moskva, hvor der er blevet brugt dårlige materialer pga. korruption, og der er derfor tvivl om værkets driftsikkerhed. Udover Kaliningrad er Leningrad atomkraftværket ved St. Petersborg tættest på Danmark. Her er 4 reaktorer af Tjernobyl-typen, som har fået forlænget deres tilladte levetid, og her er desuden to nye reaktorer under opførsel. Også i Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien er der planer om flere atomkraftværker. Udover nye værker er et aktuelt spørgsmål levetiden af de gamle værker. En række ældre reaktorer blev lukket, da landene trådte ind i EU; men nu forsøger bl.a. Rusland og Ungarn at forlænge tilladelser og levetid for atomkraftværkerne.

vedvarende energi & miljø 4/1 0

13


FOKUS

ATO M K R AF T

Hvad skal væk? s Af Hans Pedersen Intet land har til dato løst problemet med deponering af affald fra atomkraftværker. For tiden produceres der verden over 50.000 tønder højradioaktivt affald om året. Dertil kommer det brugte atombrændsel altså uran. I det franske Centre de Stockage de la Manche ligger der 520.000 tønder med højradioaktivt affald. Og det er blot et af verdens største atomaffaldslagre. Man må knibe sig i armen for at forstå, at nu har atomkraftindustrien været i gang siden 1950-erne, og der er stadig ikke fundet en løsning på deponering af affaldet fra energiproduktionen fra atomkraftværker. Det svarer nogenlunde til at tage med en jumbojet over Atlanten uden at vide, om der er landingsmulighed på den anden side.

Fransk inspiration Franskmændene betragter i princippet det radioaktive affald fra 14

vedvarende energi & miljø 4/1 0

atomkraftværkerne som værdifuldt – som et rent skatkammer. Den franske ide er, at 96-97% af det brugte reaktorbrændsel - efter at være kølet af en tre års tid - kan genbruges som beriget uran eller som plutonium. Derved er i princippet blot 3-4% tilbage som affald. Dertil kommer det franske håb om, at der vil blive fundet nye teknologiske metoder til at nedbryde affaldet til stabile ikke-radioaktive materialer ved at anvende affaldet i nye reaktortyper med hurtige neutroner som formeringsreaktorer (se artiklen side 9).

Det franske lysegrønne håb Indtil nu har det imidlertid ikke været teknisk muligt at omsætte mere end en procent af en uran ressource i en letvægtsreaktor selv efter berigning. Det vil sige, at næsten al uran ender som affald. Denne erfaring stammer fra de to demonstrations-formeringsreaktorer Superphénix i Frankrig og Monju i Japan. Begge projekter har været eklatante fiaskoer. Der skal de

specielle reaktorer til med hurtige neutroner for for alvor at kunne genanvende affaldet. Og disse er ikke til rådighed i dag, selv om der i alt er anvendt mere end 100 mia. dollars gennem de sidste seks årtier på projektet. Intet tyder på, at de vil blive kommercielt tilgængelige i nær fremtid. I Japan anslår man, at en formeringsreaktor tidligst kan tænkes at være kommerciel i 2050. Både i England og i Frankrig afventer man myndighedernes vurderinger af sandsynligheden for og konsekvenserne af storskala uheld med udslip af radioaktivitet til atmosfæren fra flydende højradioaktivt atomaffald.

Rationalet Håbet til de nye reaktortyper som den teknologi, der skal skaffe atomkraftindustrien af med affaldet, hviler på fire præmisser: 1. Det højradioaktive affald vil hurtigt blive nedbrudt, hvis de nye reaktortyper med hurtige neutroner bliver anvendt i stor skala. 2. De nye reaktortyper vil hurtigt


blive økonomisk konkurrencedygtige i forhold til andre energikilder. 3. De nye reaktortyper kan blive lige så sikre og pålidelige som letvandsreaktorer. 4. Risikoen ved at genanvende plutonium og de andre højradioaktive stoffer, der dannes, kan håndteres sikkert. Ingen af de fire præmisser holder.

Superphénix og Monju Hvis man går dybere i det franske håb, viser det sig, at det er kølingen med natrium, der er det største problem ved formeringsreaktoren. I alt har Superphénix af den grund været lukket i 25 måneder, indtil den endeligt blev lukket. Der udbrød brand i den japanske Monju-formeringsreaktor i natrium kølesystemet i december 1995. På trods af store anstrengelser for at få det genåbnet er værket fortsat lukket.

Frankrig en geologisk lokalitet til at gemme det radioaktive affald de næste 100.000 år. Franskmændene har lige som andre lande – bl.a. USA – klart givet udtryk for, at de ikke synes om at anbringe atomaffald i egen baghave. Niels Hausgaard omkvæd om, at nordjyderne synes, at atomkraftværket burde ligge på Fyn ”sådan lidt i den sydøstlige ende” kan med fornuft oversættes til talrige sprog. Indtil videre oplagres det radioaktive affald i La Hague ved den franske Kanal-kyst. Det har hidtil drejet sig om 850 tons pr. år. Fra i år bliver mængden af atomaffald forøget til 1050 tons pr. år. Dertil kommer at franskmændene sender 100 mio. liter radioaktivt spildevand i den engelske kanal. Samtidig er der problemerne med at opbevare flydende højradioaktivt affald, da det behøver konstant nedkøling.

Og Tyskland… Niels Hausgaard syndromet Lige som andre lande savner også

Saltminen i Asse ved den tidligere grænse til Øst-Tyskland har siden

1967 rummet hundredtusindvis af tønder med radioaktivt materiale. Asse-minen har hele tiden været tænkt som et midlertidigt lager indtil det endelige slutdepot i Gorleben skulle kunne tages i brug. Der pågår imidlertid stadig undersøgelser af, om Gorleben er velegnet som slutdeponeringssted. Indtil i dag er der anvendt 1,5 mia Euro til disse undersøgelser. Et kig ned i det midlertidige lager i Asse er et kig ind i helvedes forgård. De tusindvis af tønder med radioaktivt materiale ligger hulter til bulter. Glem alt om gemen tysk grundighed. Da der strømmer vand ind i den tidligere saltmine, er der nu planer om at flytte det radioaktive depot til en anden saltmine 20 km. fra Asse. Hvem byder sig til til denne nøds vendige opgave?

Kilde: Arjen Makhijani: The Mythology and Messy Reality of Nuclear Fuel Reprocessing. Institute for Energy and Environmental Research, USA, 8. april 2010. vedvarende energi & miljø 4/1 0

15


FOKUS

ATO M K R AF T

A-kraft er tydeligvis for s Af Hans Pedersen Det går trægt med at få bygget atomkraftværker. I Europa er kun to atomkraftværker under opførelse. Der er i øjeblikket 435 atomkraftreaktorer i drift i hele verden (2009). Det er ni færre end i 2002, hvor menneskeheden nåede det historiske højdepunkt med i alt 444 atomkraftreaktorer i drift. Selv med en forlængelse af levetiden for de eksisterende atomkraftværker, som fx Angela Merkel har bebudet i Tyskland, vil vi aldrig nå op på det tal igen. Fra nu af vil der blive stadig færre atomkraftværker.

end fjerdedel af, hvad der var under konstruktion i 1979. I Europa er to reaktorer på vej i henholdsvis Finland og Frankrig (se nedenfor). Der er 20 reaktorer under opførelse i Kina og nogle få i Japan, Korea og Øst-Europa. Et atomkraftværks levealder sættes gerne til 30 år nogle til 40 år. 250 200 150 100 50 0

1979

1987

2002

Fig.1. Antal atomkraftværker under opførelse

Olkiluoto-3 På vej Den sidst startede reaktor i Europa er Cemavoda-2, som åbnede i Rumænien den 7. august 2007. Det tog i øvrigt 24 år at konstruere Cemavoda-2. For tiden er der 52 atomkraftreaktorer under konstruktion. Det er rekordlavt. Som det fremgår af fig. 1, er det under 16

vedvarende energi & miljø 4/1 0

Atomanlægget Olkiluoto-3 i Finland skulle have været flagskibet inden for moderne atomkraftreaktorer. Når det engang står færdig vil det være den største reaktor i verden. Her en oversigt over forløbet. Dec. 2003: Finland bliver det første land i 15 år, der har vedtaget at bygge en ny atomkraftreaktor.

Der skrives kontrakt med AREVA. Pris 3 mia. Euro. Konstruktionsperioden er sat til fire år. Feb. 2005: Den finske regering giver grønt lys for byggeriet, der starter 12. aug. 2005. Dec. 2006: Forsinkelsen anslås til 18 måneder. Forsinkelsen skyldes bl.a. at der skal skabes sikkerhed for, at atomkraftværket kan modstå flystyrt. Dec. 2008: I en usædvanlig kritisk rapport pointerer Jukka Laaksonen, der er direktør for de finske sikkerhedsmyndigheder: ”(…) jeg kan ikke få øje på reelle fremskridt i udviklingen af kontrol- og sikkerhedssystemerne. (…) jeg ser ingen mulighed for at anbefale disse systemer installeret.” Mar. 2009: AREVA sætter nu forsinkelsen til tre et halvt år og anslår, at byggeriet bliver 1,7 mia. Euro dyrere. Det er uafklaret hvem, der skal betale fordyrelsen. Den finske rigsdag har netop besluttet yderligere at bygge to atomkraftreaktorer (2/7 2010).


Alle fotos af atomkraftværker i dette fokus er fra Creative Commons.

nedadgående Frankrig I Europa indtager Frankrig positionen som det førende land inden for atomkraft. For 36 år siden lancerede Frankrig verdens største atomkraftprogram, som svar på oliekrisen i 1973. Tre årtier senere havde Frankrig sænket sit olieforbrug med 10%. Desværre var olieforbruget i transportsektoren samtidig steget langt mere end denne besparelse. Til sammenligning har Danmark reduceret olieforbruget med 55% i samme periode. Frankrig er det land i Europa, der får den største del af sit elforbrug fra atomkraft. I alt 76,2% af det franske elforbrug stammer fra Frankrigs 58 akraft-reaktorer. Frankrigs senest ibrugtagne atomkraftværk, Civeau-2, blev taget i brug i 1991. Den store overkapacitet af elektricitet fra franske akraftværker har ført til salg af billig elektricitet til nabolande samt til udvikling af den stærkt ineffektive elvarme. Siden midten af 1980-erne er

salget af elopvarmning af boliger og brugsvand steget markant. Det har ført til, at omkring en fjerdedel af franske hjem opvarmes med el. Det betyder, at der er et enormt spænd mellem elforbruget midt om sommeren og elforbruget midt om vinteren. Netop derfor har franske atomkraftværker i perioder enorm brug for eksport af strøm. Det skønnes at ti af Frankrigs atomkraftværker producerer el til eksport. Det ser derfor ud til, at mange af de franske atomkraftværker, der skal pensioneres i de kommende år vil være overflødige og derfor ikke skal erstattes. Ikke desto mindre startede Frankrig et nyt atomkraftprojekt 3. dec. 2007, Flamanville-3; men det er ligesom det finske plaget af problemer. Ifølge Anne Lauvergeon fra AREVA er projektet forsinket to år. Alligevel startede Frankrig endnu et nyt atomkraftprojekt i 2009. s Kilde: Mycle Schneider et al: The World Nuclear Industry Status Report 2009.

Generelt er det overvurderet hvor megen elektricitet, der kommer fra atomkraft i Europa. For de 15 største lande i Europa drejer det sig tilsammen om mindre end en tredjedel af elektricitetsproduktionen. Land I drift Argentina 2 Armenien 1 Belgien 7 Brazil 2 Bulgarien 2 Canada 18 Czekiet 6 Finland 4 Frankrig 58 Indien 17 Iran 0 Japan 53 Kina 11 Litauen 1 Mexiko 2 Nederland 1 Pakistan 2 Rumænien 2 Rusland 31 Slovakiet 4 Slovenien 1 Syd Afrika 2 Syd Korea 20 Spanien 8 Sverige 10 Schweiz 5 Taiwan 6 Tyskland 17 Ukraine 15 Ungarn 4 UK 19 USA 104 EU 27 144 Total 435

Alder 31 30 29 18 20 26 18 30 24 18 0 24 8 22 18 36 24 8 27 19 28 25 17 26 31 34 28 28 21 24 28 30 25 25

U. konstruktion Planlagt 1 1 0 0 0 0 0 1 2 0 0 3 0 0 1 0 1 1 6 10 1 2 2 13 16 29 0 0 0 0 0 0 1 2 0 2 9 7 2 0 0 0 0 3 5 7 0 0 0 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 0 0 1 11 6 3 52 93

Sidste nyt Med det svenske folketings vedtagelse af nybygning af ti atomreaktorer, når de gamle er udtjente, har svenskerne ændret kursen 180 grader fra afvikling af atomkraft til fastholdelse af atomkraft. Oppositionen har dog bebudet, at hvis de vinder valget september 2010, vil de øjeblikkelig ændre beslutningen. Ved afstemningen om den svenske atomlov, der blev vedtaget 17. juni, var stemmetallene 174 for og 172 imod.

vedvarende energi & miljø 4/1 0

17


SLUK LYSET – NY s Af Kresten Kjær Sørensen og Claus Christensen Dansk Energis direktør, Lars Aagard, blev for nylig meget udskældt for at sige, at der ikke var nogen grund til, at forbrugeren slukker for lyset eller på anden måde sparer CO2, for besparelsen ville bare blive modvirket af kvotesystemet: ”Hvis du sparer på strømmen, så er der bare nogle andre, der sviner lidt mere,” argumenterede Aagaard, og det førte bl.a. til skarp kritik fra Energistyrelsen, men har han ret?

Energitjenesten havde ekspert på besøg I maj måned havde Energitjenesten en ekspert på besøg, der havde svar på netop det spørgsmål: Hindrer kvotesystemet, at man kan gøre noget selv? Jørgen Henningsen, energiekspert med 20 års erfaring fra ar-

bejde i EU-kommissionen, var inviteret til et fællesseminar for at oplyse om EU s kvotesystem.

Kvotesystemet er ikke ufejlbarligt Jørgen Henningsen gjorde opmærksom på, at kvotesystemet ikke er ufejlbarligt. ”Kvotesystemet er meget godt tænkt, men har ikke fungeret efter hensigten. Der har været for meget fokus på at få solgt det som ”verdens bedste klimapolitik” – men

fx har den økonomiske krise betydet, at der er alt for mange kvoter i omløb på grund af den lavere emission”. Historisk var der først tale om at beskatte CO2-udledningen, fortalte Henningsen. Det var imidlertid ikke en farbar vej. I 2001 blev kvotehandelssystemet foreslået i stedet, og i 2003 blev det gennemført. Lige nu er vi i den tredje periode, som sigter på, at EU skal opfylde sin forpligtelse til 20% reduktion.

Hvor meget er omfattet af kvotesystemet? ”Det er fint at spare, men af økonomiske grunde. Vi skal isolere huset og dæmpe standby-forbruget, fordi det er en god forretning. Man skal bare ikke tro, at når jeg slukker lyset, så bliver CO2-udledningen lavere,” sagde direktør for Dansk Energi, Lars Aagaard, til Information

Systemet omfatter elproduktion fra kraftværkerne, en række tunge industrier, fjernvarmeværkerne, og en del af den kemiske industri, som har større kraftværker. Men det betyder, at andre betydelige CO2-udledere ikke er omfattet af kvotesystemet. ”Populært sagt er bønder, boliger og biler ikke omfattet af kvotesyste-


TTER DET NOGET? met. Derfor kan borgere i teorien reducere det samlede energiforbrug ved at skifte et oliefyr til en varmepumpe, da forbruget overføres til en kvotebelagt sektor, og nogen andre skal sørge for reduktionen,” fortalte Jørgen Henningsen.

Kul frem for gas Et andet problem med kvoterne er, at det ikke skaber tilstrækkeligt incitament til ikke at fyre med kul. Kul er ellers er den mest CO2 svinende energikilde, men kvoteprisen er simpelthen for lav til, at det gør nogen forskel, og der er alt for mange kvoter i omløb: ”Efter 2005 – 2007 viste det sig, at alle medlemslandene havde været særligt gavmilde over for egne virksomheder. De forestillede sig alle, at det var deres eget lands virksomheder, der skulle være sælgere på markedet. Da priserne på kvoterne faldt

markant, gav det anledning til en del forundring – prisen faldt faktisk helt ned til 0.”

Kan det betale sig at slukke lyset? Var energieksperten enig med Dansk Energi s direktør? Kan det ikke betale sig at slukke for lyset? Jo, det er desværre korrekt, mente Jørgen Henningsen: ”At slukke lyset eller købe et energivenligt køleskab, giver ingenting, når vi har et fungerende kvotesystem. Det giver kun en besparelse herhjemme – men samlet set vil reduktion af udslip være den samme – da de sparede kvoter vil være til salg et andet sted i Europa.” OVE er dog af en lidt andet holdning. Gunnar Boye Olesen siger: ”For det første, så er der pt. et overskud af kvoter, og det gør, at kvotesystemet er uden den store ef-

fekt. Når kvoterne ikke regulerer energiforbruget, bliver en energibesparelse ikke modvirket af kvotesystemet – det fungerer simpelthen ikke. For det andet skal man huske, at kvoter primært omfatter elforbruget. Transportsektoren går fri, og det samme gælder varmeforbruget for mange danskere. Her ligger ca. 70% af en gennemsnitsdanskers CO2 udslip, så der er rig mulighed for at spare på CO2 på trods af kvotesystemet, i fald det kom til at fungere.” Gunnar Boye Olesen og Jørgen Henningsen er dog helt enige om, at det er dybt kritisabelt, at kvotesystemet skabet forvirring om folks mulighed for direkte at påvirke vores samlede CO2-udslip. Der er derfor behov for en revision af systemet, så det både skaber incitament for en udfasning af kul i energiproduktionen og incitament for borgeren til at spare på s energien.


Giv kvotesystemet s Af Gunnar Boye Olesen EUs CO2-kvotesystem sætter en pris på udslip af drivhusgasser, og det er en god ide; men systemet er langt fra godt nok. Kvotesystemet kan ikke sikre den nødvendige omstilling til vedvarende energi, så vi får reduceret drivhusgasudslippene til bæredygtigt niveau. Kvotesystemet bliver også brugt som undskyldning for ikke at gennemføre meget andet for at reducere udslippene. Og det forgylder de forkerte. Kvotesystemet har det indbyggede problem, at hvis udslippene reduceres for meget i forhold til det forventede, så falder kvoteprisen til 0. Det ville være OK, hvis der var aftalt en tilstrækkelig hurtig reduktion af kvoterne og dermed udslippene til at sikre et stabilt klima. Men i den virkelige verden sikrer kvoterne kun EUs aftalte 20% reduktion af EUs drivhusgasudledninger frem til 2020. De firmaer, som skal købe kvoter, arbejder indædt for, at vi i EU ikke skal reducere mængden af kvoter så meget, som der er behov for til en bæredygtig udvikling. De frygter, at det vil give uoverskueligt høje kvotepriser.

Kvotesystemets indbyggede problemer Da kvoteprisen afgøres af udbud og efterspørgsel, er den fremtidige kvotepris usikker. Derfor er det ikke muligt at vide, hvor meget en virk20

vedvarende energi & miljø 4/1 0

somhed vil tjene på en investering, som reducerer firmaets behov for kvoter. Den usikkerhed gælder også for mange andre investeringer. Men det ændrer ikke på det faktum, at kvoter med svingende priser er dårligere til at sikre investeringer i en omstilling bort fra fossil energi end et system med mere faste priser som fx energiafgifter eller faste afregningspriser for VE. Et af kvotesystemets andre problemer er, at kvoterne uddeles gratis til alle forurenere, og at nogle virksomheder, som fx elselskaber, alligevel kan lægge kvoteprisen på omkostningerne. De tjener derfor lette penge på systemet: De kan simpelthen tjene penge på kvoter, som de har modtaget gratis. Det bliver dog ændret efter 2012, hvorefter de fleste forurenere skal købe deres kvoter på en auktion.

kvotepriser end tidligere forventet. De lave kvotepriser skyldes bl.a. den økonomiske krise; men alle energibesparelser betyder noget, både de dårlige besparelser fra lukninger af virksomheder og de gode fra energibesparelser. Hvis ingen sparer på energien, giver de nødvendige reduktioner meget dyre kvoter, hvilket vil være nærmest umuligt at få politisk flertal for. Kun hvis mange sparer på den energi, som er omfattet af kvoterne (bl.a. el og fjernvarme) og produktionen omlægges til VE, kan man håbe at få politisk flertal for de nødvendige reduktioner og tilsvarende færre kvoter. Alt i alt er der gode grunde til at spare på strømmen for miljøets skyld, selvom kvotesystemet gør det lidt kompliceret.

Stop brandudsalget af kvoter Skal vi opgive elbesparelser? I et system, som vi har i EU, hvor elbesparelser reducerer behovet for kvoter, giver besparelserne umiddelbart lavere kvotepriser. Hvis kvotepriserne allerede er meget lave, som da kvotemarkedet kollapsede 2006-2007, betyder kvoteprisen intet, og den eneste måde man kan reducere udledningerne på er, at nogen sparer på de fossile brændsler med bl.a. energibesparelser. I den aktuelle situation, hvor man i EU har begyndt diskussionen, om vi kan reducere 30% i 2020 frem for 20%, er det et argument for den højere reduktion, at der er begrænsede omkostninger ved at reducere de ekstra 10% pga. lavere

EUs CO2-kvote system er på mange måder ikke særlig godt. Hvorfor så ikke bare skrotte det? Det er en nærliggende tanke; men har den klare ulempe, at man så er tilbage ved en situation, hvor der ikke er nogen pris på at udlede CO2. Kvotesystemet er blevet til efter et årtis diskussion om en fælles energi/CO2 -afgift, som EU-landene ikke kunne blive enige om. Og det er tvivlsomt, om EU-landene vil kunne blive enige om andre måder at sætte en pris på CO2-udledningerne. Den mest farbare vej er derfor nok en forbedring af kvotesystemet. En enkel forbedring af kvotesystemet er simpelthen at indføre en minimumspris for kvoterne så el-


en overhaling værker og industri ved, hvad de som minimum kan spare ved at reducere udledningerne. Efter 2012, hvor de fleste kvoter skal sælges, vil det være ganske simpelt: EU-landene udsteder simpelthen kun kvoter, der kan sælges over en mindstepris. Det svarer til mange andre auktioner, hvor varerne kun sælges over en mindstepris. Som mindstepris skal man vælge et niveau, der er højt nok til at sikre reduktioner. INFORSE-Europe har foreslået 30 €/ton CO2 (220 kr/ton svarende til ca. 20 øre/kWh for el fra et nyere kulfyret kraftværk).

Forgyldte forurenere Hvis man uden videre sætter en minimumspris for kvoterne, vil man forgylde de forurenere, som har fået gratis kvoter frem til 2012, og som er blevet lovet, at de kan bruge uforbrugte kvoter efter 2012. Det er både uretfærdigt og skadeligt for indsatsen; det er det modsatte af det gode princip om, at "forureneren betaler", og da der er udstedt alt for mange kvoter, kan det også oversvømme markedet. Gamle kvoter skal derfor devalueres med en faktor 2-3, så det ikke kan betale sig at gemme kvoterne (til fx at købe CDM kvoter fra udviklingslandene). Alternativt skal gamle kvoter helt skrottes ved overgangen til det nye system. En total skrotning af gamle kvoter giver dog risiko for, at det nuværende marked kollapser, hvis der bliver overskud af kvoter, som der var i 2006.

Gunnar Boye Olesen er medarbejder i OVE og koordinator i INFORSE. s


Foto: Keld Navntoft

KORTNYT

Den 8. juni anløb kongeskibet Dannebrog Kolby Kås havn og regentparret besøgte Energiakademiet. Prins Henrik fik en prøvetur i en solcellebil. Lone Poulsen fra ■ VindEnergi er chauffør.

OVE repræsentant i Bruxelles OVE er ved at etablere en repræsentantation i Bruxelles sammen med International Network for Sustainable Energy (INFORSE). Repræsentanterne er praktikanter, som starter på INFORSE-Europe's kontor i Danmark, hvor de arbejder med EU-politik og som derefter typisk har 2 måneder i Bruxelles. De repræsenterer OVE og INFORSE, melder tilbage fra energi-og miljøarrangementer og følger EUs politik. De kan også hjælpe med konkrete EU-spørgsmål og evt.besøg til EU-systemet. Den første var i Bruxelles i juni, og de næste to vil være i Bruxelles hhv. i september - oktober og i november - december. Praktikanterne er typisk yngre mennesker med teknisk eller juridisk/administrativ uddannelse. De første tre er fra hhv. Ungarn, Spanien og Dan■ mark. Kontakten til repræsentanten i Bruxelles er email bxl@inforse.org eller via OVEs politiske koordinator, Gunnar Boye Olesen, tlf. 86 22 70 00, email olesen@ove.org

Rettelse - VE&M 3/2010. Den opmærksomme læser har garanteret lagt mærke til, at der er blevet byttet om på billedteksterne side 18 nederst og side 19 øverst. Red. Vi beklager.

22

vedvarende energi & miljø 4/1 0


Kom til Den Vedvarende Energis dag den 25. september Der er aktiviteter for legebørn i alle aldre, når den Vedvarende Energis dag løber af stablen for fjerde gang lørdag den 25. september. Som altid kan du høre om alt fra elbiler til elcykler, få vejledning om dit energiforbrug og se udstilling af VE-udstyr. I år kan du også opleve en række aktiviteter med særligt

fokus på klimaændringernes betydning for u-landene. Du kan blandt andet prøve disciplinen ’lortekast’, der fortæller om sanitetssituationen i Nairobis slum, opleve befolkningstætheden i Kibera og høre om trækulkomfurernes betydning for indbyggerne i Mekong deltaet.

Den vedvarende energis dag arrangeres i samarbejde mellem lokale energi- og miljøforeninger og Organisationen for Vedvarende Energi. Hvert arrangement har sit eget fokus, men handler om at informere om energibesparelser, vedvarende energi og baggrunden for ■ klimaændringerne.

Arrangementerne vil finde sted i Århus, København, Høje Taastrup, Køge, Hundested, Svendborg, Sønderborg, Ringkøbing Skjern Kommune, Ålborg, Gug, Hornsyld, Ærø og Bornholm. Find dit lokale arrangement på www.ve-dag.dk

For fjerde år i træk gennemføres den vedvarende energis dag i tiden omkring efterårsjævndøgn. Denne gang med fokus på klimaændringernes virkning i de u-lande, hvor OVE International arbejder.

vedvarende energi & miljø 4/1 0

23


KORTNYT

Gule-Rødderne Den amerikanske forbrugerorganisation Carrotmob (frit oversat ”Gule-Rødderne) går ind for det modsatte af forbrugerboykot. Grundideen er at finde frem til en virksomhed som gerne vil gøre noget for at hjælpe klimaet. Derpå mødes man på nettet og aftaler at så mange man kan mobilisere handler på et bestemt tidspunkt i denne butik. Aftalen er, at en tred-

Hvordan skal vi indrette den lokale energiforsyning med vedvarende energikilder i fremtiden? Vinderne af priskonkurrencen præsenterer deres bidrag samt medlemmer af bedømmelseskomitéen og eksperter på området bringer oplæg. Sted: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Tid: Fredag den 24. september kl. 11.00 til 16.00 ■

24

vedvarende energi & miljø 4/1 0

jedel af omsætningen går til permanente klimaforbedringer i butikken. Ideen har nu spredt sig til Europa, hvor fx kiosken MultiKulti i Berlin-Kreuzberg fik besøg. Kiosken tredoblede sin omsætning og brugte som aftalt en tredjedel af beløbet til sparepærer og til at få leveret grøn strøm. Kilde: www.Carrotmob.de

Ny grøn hjemmeside ser dagens lys i disse dage - og det er godt nyt for den bevidste forbruger Forbruger webportalen www.økoliv.nu giver tips til alt fra affaldssortering og bæredygtig isolering til økologiske madvarer.

Du kan også få et overblik over produkter, der er cradletocradle certificerede, og som er tilgængelige i ■ Danmark. www.okoliv.dk


OVE seminar, gratis for medlemmer Foreløbigt program Hvorfor omstilling: ◗ oplæg om det globale klima ◗ oplæg om de svindende energiressourcer ◗ vi fyrer for fuglene og fiskene, fokus på elværkernes store varmespild ◗ vi investerer forkert: fokus på varmepumper, der gør problemerne værre

◗ vi investerer forkert: fokus på planerne elforbindelser til udlandet for milliarder fremfor lokale løsninger Hvordan omstiller vi: ◗ fokus på energibesparelser ◗ fokus på udbygning med vindkraft og anden VE ◗ fokus på omlægning af transporten ◗ fokus på den intelligente styring af energisystemerne

◗ og hvad koster det ? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Vil politikerne være med? ◗ kommentarer fra energipolitikere.

Tilmelding er obligatorisk, se www.ove.org Programmet er foreløbigt, se opdateret program på www.ove.org

vedvarende energi & miljø 4/1 0

25


Europæisk seminar for bæredygtig energi i Wales, 5-8. oktober

Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til museum. Illustreret Tidende 1902

”(…) at bygge flere veje og parkeringsanlæg har i alle tilfælde blot betydet, at der er kommet

INFORSE-Europe og Centre for Alternative Technology(CAT) i Wales arrangerer et europæisk energiseminar i oktober, hvor organisationer fra hele Europa mødes for at diskutere energipolitik, høre om og opleve succeser med vedvarende energi, energibesparelser m.m. Første dag handler om scenarier m.m. for overgang til vedvarende energi. Seminaret foregår i CAT's nye lavenergitræningscenter, som er del af CATs store udstillings- og demonstrationscenter, som man også ser på seminaret.

Flere informationer og tilmelding på www.inforse.org/europe ■

mere trafik og nye trafikophobninger,” Jan Gehl i BYER FOR MENNESKER. Se anmeldelse side 30.

SIDEN SIDST … Indtil dato er der fosset 506 millioner liter olie ud i den Mexicanske Gulf. En energimængde

Hvad skal man så mene om det? ”Verdens farligste tvivl” kalder ugebrevet Mandag Morgen denne figur, der viser at afsmeltningen fra klodens poler udvikler sig så dramatisk, at det chokerer forskerne.

Kilde: Mandag Morgen 28. juni 2010. ■

der kan opvarme 506 parcelhuse i 500 år. Kilde: Politiken 27. juni 2010.

vedvarende energi & miljø 4/1 0

27


Boganm eldelse Kina og Indien i Afrika s Af Kresten Kjær Sørensen Vi så det senest til klimaforhandlingerne i København: Vi har en ny verdensorden med nye stormagter som Kina og Indien. Ofte bliver især Kina kritiseret i skarpe vendinger for at støtte korrupte regimer og undertrykke menneskerettigheder bl.a. i Afrika. En ny bog kaster nyt lys over emnet. Afrika blev koloniseret i huj og hast i løbet af en meget kort årrække i slutningen af det 19.århundrede; ’the Scramble for Africa’ bliver perioden kaldt. Afrikanerne lagde dengang land til en geopolitisk kappestrid, hvor de selv blev de store tabere. Bogen argumenterer for, at historien er ved at gentage sig. Verdens stormagter kappes igen om Afrika, men nu handler det om råvarer som olie, tømmer og mineraler. De nye asiatiske stormagter, Kina og Indien, er på vej frem og overbyder deres vestlige konkurrenter med generøse lån og store investeringer i veje, broer og el-net. Denne gang er det ikke nødvendigvis afrikanerne, som bliver taberne, eller er det?

Vækst kræver energi Både Kina og Indiens interesse for Afrika tager afsæt i deres egen massive økonomiske vækst. For at holde 28

vedvarende energi & miljø 4/1 0

deres økonomier i gang, er de på udkig efter flere råvarer – især olie – og her falder en stor del af interessen meget naturligt på Afrika, hvor de største uudnyttede felter ligger. Sudan, Nigeria og Angola er blot tre steder, hvor kinesiske og indiske olieselskaber har vundet koncessioner med massiv statsstøtte hjemmefra. Et af bogens mange budskaber er dog, at det ikke kun handler at trække ressourcer ud af Afrika. De to asiatiske kæmper er også aktive inden for tekstiler, telekommunikation og landbrug, og dertil kommer de geopolitiske interesser. For både Kina og Indien søger politiske venner til fx at vinde støtte i FN og her spiller Afrika også en rolle.

Lillebror bliver størst til sidst I Afrika-sammenhæng er Indien ’lillebror’ til Kina, der har 5-6 gange mere aktivitet på kontinentet. I bogen skinner det igennem, at Indien først og fremmest interesserer sig for Afrika, fordi Kina gør det. De vil ikke lade deres største konkurrent løbe af med Afrikas ressourcer, selvom de måske ikke selv har samme akutte behov. Det indiske engagement er ikke så helhjertet som Kinas, dog profeteres det i bogen, at Indien alligevel bliver størst til sidst. De store indiske mindretal i alle tidligere engelske kolonier og den korte afstand over det Indiske Ocean, vil på den lange bane opveje Kinas forspring. Det bliver spændende at se, om den profeti går i opfyldelse.

Det særlige ved Kina En Afrika-kender vil sikkert sige: hvad er det nye i det? Ulandsbistand, sikkerhedspolitik og adgang til ressourcer har altid hængt uløseligt sammen, og det er også bogens overordnede konklusion: Kina og Indien agerer i store træk som stormagter før dem. En vigtig forskel er dog Kinas ikke-involverings-politik. I Darfur-krisen nægtede Kina fx at tage afstand fra det sudanske regime - Darfur var et internt anliggende. Kina fik meget kritik for sin position i Darfur, men i én af bogens artikler fremhæves det, at det faktisk var Kinas pragmatiske linje og ikke Vestens princip-politik, der gjorde mest for at løse krisen. For Kina brugte den indflydelse deres økonomiske betydning i landet gav dem, til at sikre stabilitet i området. De gjorde det bare bag linjerne og uden at ydmyge regimet.

Tæsk til Vesten og en advarsel til Afrika Vestens kritik af Kina får ikke blide ord med på vejen i bogen; den er fordomsfuld og lidt hyklerisk. For det er muligt, at Kina ikke beskytter menneskerettigheder og demokrati i nogen særlig grad, men egentlig agerer Kina ikke voldsomt anderledes end vestlige lande altid har gjort. Og Vesten har stadig klart den største indflydelse på kontinentet på trods af Kinas stigende indflydelse. Faktisk giver Kina og Indiens indtræden på scenen blot afrikanske lande et større manøvre-rum og mulighed for at skabe deres egen politik. Men Afrika skal også passe på. For selvom Kina og Indien fremfører sig som tidligere koloniserede nationer, der deler et skæbnefællesskab med Afrika, så er det mest retorik. Kun hvis Afrika stiller


krav til Kina og Indien, kan de udnytte situationen til egen fordel og undgå at historien gentages i en ny asiatisk imperialisme.

En bog man bliver klogere af Bogen er en antologi sammensat af artikler fra mange forskellige forfattere. Det er altså ikke én stemme, der taler, men mange, og det gør det svært at holde en rød tråd. Historien om Kinas rolle i Afrika står

også langt stærkere end historien om Indiens, formentlig fordi der simpelthen er mere at skrive om. Til gengæld bliver emnet belyst fra mange vinkler, og der er en god blanding af Kina-kritiske og Kinavenlige artikler. Bogen formår at skabe et langt mere nuanceret billede af, hvad der er på spil – især set fra Afrikas synsvinkel – end det billede vi præsenteres for i medierne. Og det er tiltrængt, for hvis vi skal

få en forståelse af den ny verdensorden, må vi først pakke vores fordomme sammen, og nøgternt vurdere de muligheder og trusler, der ligger foran os.

Kresten Kjær Sørensen er projektkoordinator i OVE International.

s

The Rise of China & India in Africa. Redaktører: Fantu Cheru & Cyril Obi. Udgiver: Nordic Africa Institute, 2010. vedvarende energi & miljø 4/1 0

29


BYEN I ØJ s Af Hans Pedersen

I 1900 boede en tiendedel af befolkningen i byer. I 2007 halvdelen og i 2050 tre ud af fire. Derfor skal byer være for mennesker. Anmeldelse af ny bog af Jan Gehl. Piazza del Campo i Sienna i Norditalien er udråbt til det bedst fungerende byrum i verden. Hvorfor? Fordi pladsen dag og nat året igennem byder på mulighed for at gå, sidde, stå, tale, høre og udfolde sig. Eksemplet er fra Jan Gehls nye bog BYER FOR MENNESKER. Allerede ved første gennembladning bliver man tryllebundet af de mange fotos med eksempler fra verdens byer. De allerfleste af fotografierne er set og taget af forfatteren. Sanserne bliver spændt ud. Det anskueliggøres om byrummet opleves trygt, med gode udfoldelsesmuligheder og smukt. Det er der på Piazza del Campo. Man kan sætte sig på pladsen – direkte. Bygningerne, der omkranser pladsen, er velproportionerede med mange indgange. Netop dette punkt – antal indgange i en kæde af husfacader – bruger Jan Gehl systematisk til at karakterisere det oplevelsesrige frem for det kedelige. Mindre end 10-14 indgange pr. 100 m er kedeligt. Mere end 15 døre er spændende. Sådan cirka.

Tryghed for trafik ”(…) at bygge flere veje og parkeringsanlæg har i alle tilfælde blot betydet, at

30

vedvarende energi & miljø 4/1 0

der er kommet mere trafik og nye trafikophobninger,” konkluderer Jan Gehl og bringer samtidig erfaringen fra jordskælvet i San Francisco i 1989, hvor den store Embarcadero-motorvej blev så beskadiget, at den måtte lukkes. Inden man fik genopført den, konstaterede man, at man klarede sig ganske godt uden. Netop beskyttelse mod vind, kulde, forurening og ikke mindst trafik er central i planlægningen af den gode by. Først og fremmest modangrebet mod trafikken. Det er gjort på utallige måder. I Curitiba i det sydlige Brasilien har man med succes indført busser, der bringer borgerne hurtigt frem gennem byen over større afstande, fordi busserne har fortrinsret i de særlige baner og styrer lyssignalerne, så de altid har grønt lys. Ved de centrale omstigningssteder er der anlagt effektive perroner. Samme løsning er med succes gennemført i Los Angeles, Guatemala City, Brisbane, Jakarta, Istanbul og Bogota. I netop Bogota er der tillige anlagt 330 km cykelstier, som effektivt – og trygt – bringer borgere uden bil på arbejde. I Bogota har man gjort søndag formiddag til en folkefest ved at holde centrale dele af byen fri for biler. Projektet hedder Ciclovia. Tilsvarende lukkes motorvejen langs Seinen i Paris hver sommer og omdannes til ”Paris Plage.” Som Jan Gehl skriver det: ”Om mennesker har lyst til og mulighed for at færdes og være i byens rum er et spørgsmål om at arbejde omhyggeligt med den menneskelige dimension. Om at invitere.”

Jan Gehl: Byer for mennesker. Forlaget Bogværket, 2010. 272 sider. Pris: 298,-.

s


ENHØJDE

Foto: Jan Gehl

vedvarende energi & miljø 4/1 0

31


sjusk Byggesjusk i Arktis Igen og igen proklameres det, at nu har det ultimative lavenergihus set dagens lys. Og igen og igen bliver resultatet langt ringere end beregnet. Og det gælder desværre ikke kun i det arktiske lavenergihus i Sisimiut.

I blæst og sne blev lavenergihuset indviet i Sisimiut i foråret 2005. Nu har blæsten lagt sig, men ikke om perspektiverne i huset. Huset er pivutæt og når ikke sine egne energimål. Selv om huset er topisoleret, ligger det langt under de grønlandske grænseværdier. Konklusion er krystalklar: Der er tale om gedigen byggesjusk.

Hvad er der galt? Designet er der ikke noget i vejen med. Selve formen på huset – husets krop – er minimeret. Jo mindre overfladen på et hus er, jo mindre varmetab. Placeringen er også i orden. Byg-

For fem år siden skrev vi i dette blad begejstret om perspektiverne ved netop at opføre et lavenergihus i Arktis. Hvis et hus kunne skabe et fornuftigt indeklima under så ekstreme forhold, ville erfaringerne kunne bruges mange steder i verden.

32

ningen er placeret, så den ikke udsættes for vind fra det dominerende vindhjørne samtidig med, at bygningen får mest mulig sol. Og solindfaldet i Sisimiut er på årsplan større end solindfaldet i fx Danmark. Det er også gennemtænkt at huset er inddelt i zoner, således at der i daglig brug på denne måde spares energi. Men hvis ikke den håndværksmæssige udførelse er i orden, er det bedøvende ligegyldigt med gennemtænkt design, fornuftig placering og zoneinddeling.

Sisimiut Energibehovet blev i sin tid beregnet til 80 kWh/år/m2. Resultatet er nu målt til 140 kWh/år/m2. ”Huset

Det 200 m2 store hus har to lejligheder. Det ene beboet, det andet til demonstration. Husets ydervægge er bygget med dobbelt trækonstruktion uden gennemgående kuldebroer med 300 mm isolering. I loft og gulv er der 350 mm isolering, ligesom der er anvendt vinduer med lav U-værdi. 8 m2 solfanger sørger for opvarmning af brugsvand. Den øvrige opvarmning foregår med olie, der er billig i Grønland i modsætning til el.

er dobbelt så utæt som det burde være,” siger professor Carsten Rode, DTU Byg til ugebladet Ingeniøren. En bygherre, der befinder sig 3.500 km fra byggepladsen, har vanskeligt ved at kontrollere, om der opstår utætheder i forbindelse med installationsgennemføringer og forseglinger ved vinduer.

Ikke en enlig svale Det er desværre ikke alene på Grønlands vestkyst, at denne problemstilling er aktuel. Spørgsmålet er: Når det er så afgørende at undgå byggesjusk, hvordan kommer man det så til livs? Med termofotografering og blowerdoor test får man tjekket om huset er i orden, når det afleveres. Men det er jo for sent. Man åbner ikke et netop færdigbygget hus for at ændre på isolering eller inddækning. Der er kun den hårde vej at fremme den faglige stolthed gennem sloganet: Det gode hus bygges af den gode håndværker.

Kilde: Ingeniøren 2. juni 2010 og VE&M 4/05.

s

Foto: Egil Borchersen

s Af Hans Pedersen


§

SKATTEREGLER diskriminerer miljøvenlig solenergi s Af Jimmy Flindt

Hvorfor kan solcellestrøm ikke sidestilles med strøm fra fællesejede vindmøller?

Den tidligere skatteminister Kristian Jensen tog i et svar til Folketingets skatteudvalg 10. oktober 2006 klart afstand fra at give medlemmerne af Københavns Solcellelaug I/S de samme skatteregler som medlemmerne af de folkeejede vindmøllelaug. Efter denne regel medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr,, til den personlige indkomst., medens indkomsten fra solcelleanlæg skal beskattes fuldt ud som personlig indkomst for private andelshavere. Det fremgår således med al tydelighed, at den tidligere skatteminister diskriminerede udnyttelsen af miljøvenlig solenergi i folkeejede solcellelaug, i forhold til vindenergien til el-produktion i Danmark, da både vedtægterne for og konstruktionen er præcis de samme.

Baggrund Danmark er som bekendt en af de værste syndere i verden, når det gælder CO2 udledningen, målt per indbygger. Men værre er, at den tidligere skatteminister med sit svar givetvis fik sat en effektiv stopper for udviklingen af de folkeejede solcelleanlæg i Danmark med alt, hvad der hermed er gået tabt for landet i form af nyudvikling, nye arbejdspladser mv inden for den miljøvenlige udnyttelse af solenergien.

De fleste er i dag enige om, at en stor del af grundlaget for den danske vindmøllesucces (ca. 20.000 jobs og 20 mia. kr. i eksportindtægter i 2006) kan tilskrives det folkelige engagement og den folkeejede model, hvor private fik mulighed for at slutte sig sammen i vindmøllelaug. Man kunne godt forestille sig, at mange danskere ville vælge at placere nogle af deres midler i sådanne VE projekter som en del af deres pensionsopsparing, dersom sådanne investeringer fra politisk hold blev gjort tilstrækkelig attraktive, fx via skattereglerne.

Fra Kristian Jensen til Troels Lund Poulsen Den tidligere skatteminister ønskede tilsyneladende ikke at støtte en tilsvarende udvikling inden for udnyttelse af den miljøvenlige solenergi til el-produktion, hvor store uudnyttede tagarealer på bygninger i København og andre danske byer kunne anvendes til solceller til miljøvenlig el produktion med alt hvad dette kunne indebære af innovation, folkeligt engagement, nye arbejdspladser og virksomheder og på sigt formentlig også tab af et fremtidigt skattegrundlag. Med en tidligere miljøminister på posten som skatteminister og partiet Venstres ændrede holdning i miljøpolitikken med ”Grøn vækst pakken” kan man nu håbe på ensartede og forenklede skatteregler for privates investeringer i folkeejede VE-anlæg?

jimmyf6@gmail.com www.solcellelauget.dk

s vedvarende energi & miljø 4/1 0

33


Isen smelter med rekordfart i Grønland Aldrig før i de seneste 4.000 år er der sket en større afsmeltning af indlandsisen i Grønland, vurderer klimaforsker Sebastian Mernild, der arbejder med klimamodeller hos Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA. Vurderingen kommer samtidig med, at nye målinger fra de to amerikanske institutter for klimamålinger, National Climatic Data Center og rumforskningsinstituttet NASA, viser, at 2010 har kurs mod et af de varmeste år, der nogensinde er målt på klo■ den - måske det varmeste. Kilde: Jyllands-Posten 22. juni 2010.

Mangel på uran kan true a-kraft-renæssance Adgang til uran er flaksehalsen for de mange nye atomreaktorer, der er på vej for at dække en del af det stigende elforbrug. Allerede i dag produceres der for lidt uran til at dække efterspørgslen, og man må trække på de svindende overskudslagre. ■

Grathbjerggaard tegnestue B Æ R E D Y G T I G

A R K I T E K T U R

Kilde: Ingeniøren 2. juli 2010.

Husker du?

Arkitekt MAA Hans Jakob Jakobsen · Gratbjergvej 6 · 8444 Balle 86 22 55 27 · www.hans-jakob.dk

Hvid T-shirt med "Atomkraft? Nej tak" logoet og lille Vedvarende Energi logo i nakken.

flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45 22

34

vedvarende energi & miljø 4/1 0

Trykt med tilladelse fra smilingsun.org

Pris: kr. 100,Henvendelse: boesen@ove.org Husk at skrive størrelse (S-M-L-XL).

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k


NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter

Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale om etablering af solcelleanlæg hos: Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro. Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn Fast Pris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGi Elsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energiprojekter, som i de seneste projekter samtidigt er forenet med et godt formål. Læs mere på www.nrgielsalg.dk


Dong udfaser kul Dong Energy har lovet kommunerne i Københavnsområdet, at kulfyringen på det store Avedøreværk i Hvidovre skal erstattes med træpiller og anden biomasse så hurtigt som muligt. Og senest, så København kan nå sit mål om at blive ■ CO2-neutral i 2025.

der er årsag til store CO2-udslip. Samtidig er der en gryende erkendelse af, at den store, forkromede klimaaftale, der forpligter alle, måske er et fatamorgana. Løsningen kan være et kludetæppe af aftaler med forskellig status. ■ Kilde: Politiken 20. juni 2010.

Kilde: Politiken 22. juni 2010.

Højere afregning for kystnære vindmøller S, SF og R foreslår en højere landlignende tarif for små kystnære vindmølleparker. De såkaldte soppeprojekter - kystnære vindmølleparker - bør have et signal om, at regeringen er villig til at diskutere en pris, der er højere end tilskuddet til el fra landmøller, men væsentlig under prisen for Anholt, mener de tre oppositionspartier i energiforligskredsen. - Så ville man kunne etablere dem uden den udbudsmodel, der er med til at drive prisen op for Anholt. De små projekter kunne etableres under VE-loven, siger energiordfører Ole Hækkerup (S). - Det forslag kan indgå i efterårets forhandlinger om en kommende energiaftale, siger energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V). ■ Kilde: Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg. Her fra NRGi s presseklip.

Kloden har brug for mere end løfter Haves: Halve og hele løfter fra både rige lande og udviklingslande, der tilsammen kan skære 7 milliarder ton af den globale CO2udledning i 2020. Ønskes: Nye initiativer, som kan skaffe endnu 3-5 milliarder ton. Så kan det globale CO2-udslip komme ned omkring de 44-46 milliarder ton i 2020, som ifølge videnskaben er nødvendigt, hvis verden skal have en reel chance for at begrænse den globale opvarmning til 2 grader. De 2 grader er det mål, som over 125 lande har tilsluttet sig i Københavnserklæringen for at forhindre opvarmningen i at løbe løbsk i en selvforstærkende proces. For øjeblikket har verden kurs mod mindst en 3 grader varmere verden i år 2100. ■

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Kilde: Politiken 20. juni 2010.

Soldrevet fly Klimakludetæppe Klimatopmødet i Bella Center endte i vrede og med det tyndest tænkelige resultat. Nu, et halvt år senere, er forhandlingerne i gang igen. Forhåbningen er, at dette års klimakonference, der finder sted i Cancún, Mexico, til december, kan resultere i en række delbeslutninger på de områder, hvor de 194 lande i klimaforhandlingerne i København var tæt på enighed. For eksempel om en indsats for at standse rydningen af regnskovene,

36

vedvarende energi & miljø 4/1 0

Bertrand Piccard og André Borschberg har holdt sig 24 timer på vingerne uden at fyre en dråbe brændstof af. Det foregik i det soldrevne fly fra firmaet Solar Impulse. Næste mål for de to er at flyve over Atlanten i en soldreven maskine, og siden Jorden rundt. Selv om de 12.000 solceller kunne holde den lette maskine i luften i 24 timer og i mørke, står spørgsmålet om at løfte en passagermaskines vægt stadig uløst. ■ Kilde: Politiken 11. juli 2010.

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer: Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling, Trægulve. Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet. Industrivænget 1 5874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk


Omtanke før handling

www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør

G R AT I S T I L B U D

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig! BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

vedvarende energi & miljø 4/1 0

37


Klimainvesteringer for nedadgående Sektoren klima og miljø var blandt de mest populære investeringsafdelinger i 2009. Der blev oprettet fire nye fonde sidste år, og begejstringen var helt i top inden klimatopmødet i København. Men forhandlingsresultatet levede ikke op til investorernes forventninger, og det har ramt afkastet hårdt. Det er ikke kun klimatopmødet, der har påvirket sektoren. Gældsproblemerne i Sydeuropa har skabt uro på aktiemarkederne. Og det rammer også klimainvesteringer. ■ Kilde: Børsen 21. juni 2010.

El-cykler I en rundspørge til 10 cykelforhandlere i det sydjyske, svarer de ni af dem, at salget af el-cykler er steget i de seneste par år. - Salget er gået rigtig godt. Nu sælger vi 1 om ugen, hvor det før var 1 om måneden, siger Per Buchhave hos Boldesager Cykellager i Esbjerg. Årsagen til stigningen skal findes i, at nu er det gået op for folk, hvor nemt det er at køre på en el-cykel. Det er ikke længere kun de ældre, der køber el-cykler. ■

◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

Kilde: P4 20. juni 2010.

Køb billig el Klikker du dig ind på www.elpristavlen.dk så kan du se, at du kan vælge mellem 25 forskellige el-udbydere, der til sammen har 75 produkter, hvis du søger på elprodukter svarende til et forbrug på 4000 KWH. I Østkraft Forsynings område, der ligger cirka i midten, argumenterer Mikkel Høst fra Energitjenesten Bornholm på denne måde: - I forvejen er det så lille en del af prisen, som el-selskaberne kan konkurrere på, at jeg synes, man som forbruger i stedet skulle overveje, om der kunne være andre hensyn at vælge ud fra, som for eksempel om det er et lokalt eller et grønt produkt, siger Mikkel Engset Høst fra Energitjenesten på Bornholm. ■ Kilde: DR 10. juli 2010. 38

vedvarende energi & miljø 4/1 0

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk


GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk

Hold varmen med papiruld fra

Produktion · Rådgivning · Salg

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Maling Isolering Trælegetøj

www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark

35 års erfaring

vedvarende energi & miljø 4/1 0

39


D IN

LOKALE

E NERGI T JENESTE

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777

Næste Tema: Hvordan agerer jeg energirigtigt? Vi ved en masse. Hvorfor gør hr. og fru Danmark ikke noget?

BLIV MEDLEM OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. ■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org ■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk

Nr.4/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

August - September 2010 Atomkraft

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you