Nr.1/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi & Miljø februar · marts · 1/2011

“Ved en udetemperatur på minus 15 grader Celsius vil kropsvarmen være tilstrækkelig til at varme hele bygningen op”

FoKuS: FremtidenS byggematerialer

n 4 Plusenergihus gik i minus n 23 Polarfronten dikterer n 27 Sammenbrud i Vadehavet n 30 Klimaet og kroppen VedVarende energi & Miljø 1/11

1

INDHOLD

Side 18

Side 12

Side 6

Fokus på ”Fremtidens byggematerialer” er samlet af ib Johansen 3 Leder 4 Energiplushus i Lystrup gik i minus det første år

en prøve er bedre end 1000 ekspertantagelser, lyder et Velfac slogan.

Velfacs testhus i lystrup, Bolig for livet, har fået topkarakter for lys, luft og et godt indeklima, men der blev brugt meget mere el end beregnet.

6 Verden rundt med 80 middage Peter Menzels fotoudstilling ”Hungry Planet – mellem køkken og klode” sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vores spisevaner påvirker bæredygtigheden og det globale klima?

8 Skovby børnehave

Skanderborg kommune vedtog den 28. april 2010 at kommunen skulle stille ambitiøse krav til bæredygtigt byggeri til en konkurrencedygtig pris.

10 Faseskiftende materiale

”Ved at blande faseskiftende materiale i betonen, øges evnen til at lagre varme, som igen afgives til omgivelserne, når voksen inden i mikro-kapslerne skifter fra flydende til fast form, når temperaturen i betonen aftager,” forklarer forsker Casper Villumsen fra Teknologisk institut.

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Bæredygtigt byggeri vinder frem i Skanderborg kommune. Hvad har de andre kommuner at byde på?

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen.

udgiver: Vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB).

Side 30

varmepumpe, der selvfølgelig skal være dimensioneret korrekt.

12 Alle tiders byggemateriale

Willem Oskam stod bag det første større byggeri med lersten her i landet, 25 huse i det økologiske byggeri i Hjortshøj, færdiggjort i 1995. Og han er ikke i tvivl, leret er sammen med hampen fremtidens byggemateriale.

22 LØB kursus 23 Polarfronten

det har været kendt siden Hans egedes tid, at der samtidig med en kold vinter i danmark, er varmt i Vestgrønland.

14 Den samlede slitage på kloden

Byggeri har altid været en meget komplex affære, og det er ikke blevet nemmere, efterhånden som materialeudbuddet er vokset år for år.

24 KORTNYT 27 Klimaet i Danmark

linn Mejlvang fra 3. g på egå gymnasium anmelder roman om klimakatastrofe, politik og aktivisme.

16 På vej til certificeret bæredygtighed

der er forskellige vurderinger af byggeriets økologiske bæredygtighed i forskellige lande.

28 Mod nye energimål.

Beregninger viser, at bindende mål for energieffektivitet vil skabe 1 million jobs, siger europaparlamentarikeren Britta Thomsen (S) i et interview til Ve&M.

18 Junia, et arkitekttegnet halmhus

egentlig drømte lone Kuhlmann om at bygge et smukt, norsk træhus. Men det endte med et halmhus med et formidabelt indeklima, en god lydisolering og akustik og et materialeforbrug, hun kunne stå inde for.

30 Klimaet og kroppen

en femtedel af den globale CO2udledning stammer fra kødproduktion, hvilket er langt mere end hele verdens transportsektor til sammen.

21 Husejere med varmepumper fryser i vinterkulden

Flere husejere med varmepumper slår for tiden kuskeslag for at holde varmen i hjemmet.

Miséren er, at først skal isoleringen være omhyggelig tilendebragt, først derpå kan man eventuelt indføre en

redaktionsadresse: dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ove.org

redaktion: Claus Christensen, ib johansen (valgt af løB), lars Keller, jan nielsen, lise nielson, Hans Pedersen (ansv.), randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 30. januar 2011

32 Hus af halm og hestepærer

næste nummer udkommer 15. april 2011

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.

7. marts 2011

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. løB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Til dagligt arbejder janus jørgensen i energitjenesten, men interessen for energi og miljø stopper ikke klokken 16. Portræt af en ildsjæl.

oplag: 2.700 eksemplarer

layout: Søren Kirkemann

tryk: øko-Tryk, Skjern iSSn 0903-9538

artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger.

gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER den evige vækst

Statsministerens nytårstale var klinisk renset for temaerne klima, miljø og energi.

Fokus lå på efterlønnen, baseret på langtidsprognoser, hvor man for tre år siden ikke kunne se en global recession et år forude.

Men der var ikke et eneste ord om en

fremtidsrettet energipolitik - energibesparelser, vedvarende energi og energieffektivitet.

Man ser først en grænse, når man er helt tæt ved. Også naturen har grænser.

Psykologisk set erkender vi mennesker først tings afslutning (grænse) i sidste øjeblik.

Vi har brug for politikere der tør handle

med rettidig omhu, og som forstår, at den vigtigste prioritet i forhold til vores fremtid er at basere begrebet vækst på vedvarende ressourcer. godt valg. larS Keller

VedVarende energi & Miljø 1/11

3

Energiplushus i Lystrup gik i minus det første år s aF Børge guldBrandT anderSen Velfacs testhus i Lystrup, Bolig for livet, har fået topkarakter for lys, luft og et godt indeklima, men der blev brugt meget mere el end beregnet. Efter forbedringer forventer Velfac, at resultatet ser anderledes ud fremover. en prøve er bedre end 1000 ekspertantagelser, lyder et Velfac slogan, og derfor blev det første af 8 testhuse under stor mediebevågenhed indviet, og familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009 i et år for at afprøve, om antagelserne holdt stik.

Fakta om Bolig for livet i Lystrup Huset i Lystrup er forsøgt bygget som et energiplushus, hvor huset efter beregninger skulle producere mere energi, end husholdningen forbruger.

Huset er 190 kvm. og isoleret med 500 mm i gulv, 550 mm i loft og 400 mm i vægge. Der er opsat 50 kvm solceller på husets sydvendte tag, som producerer strøm, og 6,7 kvm solfangere som producerer varmt brugsvand.

Højisolerede 3-glas vinduer sikrer tilførsel af passiv varme, og glasarealerne dækker 40 procent af facaderne mod normalt 25 procent.

En solvarmepumpe producerer rumvarme og supplerende varmt vand, og et system med varmegenindvinding reducerer energiforbruget.

Se mere om energiforbruget på www.velfac.dk/Global/Maalinger?opendocument

4

VedVarende energi & Miljø 1/11

antagelserne var, at huset på 190 kvm skulle reducere varmeudgiften til nul kroner via solfanger og varmegenindvinding, og at huset skulle producere et plus på el-regnskabet via solceller og dermed reducere CO2-udslippet. der burde kun være udgifter til forbruget af vand.

Målinger og observationer efter et års drift viser dog et anderledes resultat.

Velfac og samarbejdspartnere havde beregnet et energioverskud på cirka 1.500 kWh. Facit blev et forbrug på 39 kWh/m2/ år, svarende til 7.410 kWh om året.

Den menneskelige faktor

- i det første halve år var huset præget af uregelmæssig drift af varmesystem og ventilation. Samtidig oplevede familien, at huset ikke var varmt nok i begyndelsen af opvarmningsperioden, så den beregnede rumtemperatur på 20 grader blev hævet til 22 grader, og da familien fik sit 3. barn i november, blev den planlagte natsænkning på 18 grader sløjfet, fortæller projektleder rikke lildholdt, VelFaC. det har især været opvarmningen af huset, som har væltet beregningerne med næsten fire gange større forbrug end beregnet.

- Solvarmepumpen levede ikke op til forventningerne og måtte kapitulere i sidste års meget kolde vinter, hvilket resulterede i, at store dele af opvarmningen foregik via el-patronen, oplyser rikke lildholdt. der blev målt et forbrug på 54 kWh/m2/år mod beregnet 15 kWh/m2/år til opvarmning. elforbruget til opvarmning var mere end fem gange det beregnede med et forbrug på 34 kWh/m2/år mod beregnet 6 kWh/m2/år. det samlede energiforbrug viser en total på 131 kWh/m2/år mod et beregnet grundlag på 54 kWh/m2/år i hele driftsperioden.

Til gengæld er der større sammenhæng i den samlede energiproduktion til den positive side. der blev produceret 92 kWh/m2/år fra varmepumpe, solvarme og solceller mod en beregnet produktion på 62 kWh/m2/år.

Børnesygdomme

Styringen af husets mange tekniske systemer har voldt problemer. Ventilations- og varmegenindvindingsanlægget har været ude af drift i 14 dage, og der har været problemer i perioder med samkøring af automatiseret ventilation og mekanisk ventilation. elforbruget til tekniske installationer har været højere end beregnet på grund af logning af data døgnet rundt til målinger. Samlet har energiforbruget til styring og teknologi betydet et merforbrug på 26 procent. dette hænger naturligvis sammen med husets status som testhus.

For at imødegå problemerne er der foretaget forbedringer af huset i lystrup i driftsperioden. Således har man bygget et vindfang i hovedindgangen for at begrænse kuldetab til køkken og stue.

Husets konstruktion har været plaget af kuldebroer og utætheder, som nu er udbedret. det skyldes bl.a. mangelfuld tætninger af facadevinduer og omkring rør og ledninger, der gennembryder dampspærren. alene på den konto har der været et merforbrug det første år på 28 procent.

Plads til forbedringer

Velfacs testhus i lystrup er det første af 8 testhuse, der opføres i 5 forskellige lande. Huset blev solgt den 1. november til en familie med to voksne børn, som har indvilget i, at Velfac fortsætter med målinger og justeringer.

- Vi har høstet mange erfaringer efter det første års indkøringsvanskelig-

Velfacs energiplushus i lystrup producerede mindre energi end husholdningen forbrugte det første år. Foto: Børge Guldbrandt Andersen

heder. indgangspartier bør have et vindfang for at forhindre for stort luftskifte, når dørene åbnes. de store glasfacader mod syd kan reduceres for at undgå for stort varmeindtag, som fører til store temperatursvingninger. det har også været svært at finde balancen mellem

automatiseret og manuel styring af udluftning og temperatur, fortæller rikke lildholdt.

- det tager tid og kræver god kommunikation mellem håndværkere, teknikere og brugere at indregulere et intelligent energiplushus, men vi forven-

ter, at vi når målet om et forbrug på 64 kWh/m2/år og en produktion på 71 kWh/m2/år om et år eller to, pointerer rikke lildholdt.

Børge guldBrandT anderSen

er jOurnaliST

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

5

Verden rundt med 80 middage s aF HanS PederSen Peter Menzels fotoudstilling ”Hungry Planet – mellem køkken og klode” stiller spørgsmålet: Hvordan påvirker vores spisevaner bæredygtigheden og det globale klima?

Peter Menzel har taget fotos af familier fra hele verden opstillet med deres forbrug af fødevarer til en uge. de adskiller sig markant i u-landsfotos og fotos fra de rige lande. de førstnævnte har udelukkende uforarbejdede og uemballerede fødevarer. i de rige lande er det kun frugt, der ikke er bearbejdet og uden emballage.

Og så er der drikkevarerne.

Fra Mexico City er der en familie, der på en gennemsnitlig uge nedsvælger 12 1½ liters colaer – foruden faderens øl. denne familie er på fire personer lige som i de europæiske lande og uSa. På fotoet fra Mali er der 15 personer om det samme køkken. udstillingen er åben i rundetårn, København til 27. marts 2011.

s

Foto: Henning Sjøstrøm

Står klimahensyn på danskernes menu-kort?

6

VedVarende energi & Miljø 1/11

Foto: Peter Menzel

i bhutan spiser de sig stærke i hvidløg og svinenosser Familien Namgay, Bhutan Dansk Haikudigt af Bo Lille

Foto: Peter Menzel

Kød brød pølse grønt Vand juice mælk øl yoghurt frugt Pizza og omsorg Familien Melander, Tyskland Dansk Haikudigt af Bo Lille

VedVarende energi & Miljø 1/11

7

Fokus Fremtidens byggematerialer

SKOVBY BØRNEHAVE s aF larS MOSegaard Skanderborg kommunes krav til bæredygtigt byggeri har dannet grundlag for et 1100 m2 institutionsbyggeri i passivhus-standard, som lever næsten op til brug af bæredygtige materialer. Byggeriet er ikke helt færdigt, men ser meget lovende ud.

Skanderborg kommune vedtog den 28. april 2010 en ny politik for fremtidens kommunale byggeri, som var inspireret af et ønske fra byggebranchen på en konference i efteråret 2009, om at kommunen skulle stille ambitiøse krav til bæredygtigt byggeri til en konkurrencedygtig pris.

Skovby børnehave, der er det første kommunale byggeprojekt, som blev udbudt i en totalentreprise, skulle leve op til den forventede danske standard i 2020, energimæssigt på linje med den tyske passivhus–standard (23,7+550 kWh/kvm./år). desuden skulle der an-

8

VedVarende energi & Miljø 1/11

vendes fortrinsvis bæredygtige og miljøgodkendte materialer, hvor belastningen fra produktion og transport skulle medregnes, hvorfor der skulle anvendes lokale materialer, genbrugstegl og papiruld til isolering. denne konkurrence blev vundet af arkitektfirmaet Kamp sammen med ingeniørfirmaet Søren jensen a/S og tømmerfirmaet j. a. laursen.

Selve bygningen er lavest mod nord, hvor energitabet er størst. Mod syd rejser bygningen sig med store glaspartier for at udnytte den passive solvarme, men med stort tagudhæng der kun tillader solens stråler at ramme bygningen efterår, vinter og forår. de primære rum er placeret i den sydlige side og de sekundære rum mod nord. der vil blive lagt linoleum på alle gulvene, dog har man valgt at lægge klinker i alle vådrum.

Ingen kuldebroer

der er arbejdet med at skabe et meget tæt byggeri og undgå kuldebroer, selve

bygningen hviler på en plade af polystyren, hvor der er støbt et gulv i beton, hvorpå de bærende indervægge er opbygget i letbeton. Ydervæggene er en let trækonstruktion isoleret med 315 mm papiruld indkapslet i tætte membraner, inden for dampspærren er der yderligere 50 mm isolering med papiruld, som afsluttes med et dobbelt lag gipsplader. den udvendige facade vil blive beklædt med lokal produceret gran mod syd, de øvrige facader bliver opmuret med genbrugsmursten fra Svendborg. den bærende del af loftkonstruktionen er udført af i-bjælker i træ, igen for at undgå kuldebroer, udvendig beklædt med tagpap og med en isolering på 450 mm rockwool og inden for dampspærren 50 mm rockwool beklædt med træbeton for at opnå god akustik og leve op til brandkravene. Vinduerne er fra Protec og er lavet af komposit med en u-værdi på 0,7 indsat i rammer af træ på ydersiderne og isoleringslag i midten, så den samlede u-værdi er 0,8.

Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen

Skanderborg kommune sætter en ære i at bygge bæredygtigt. i Skovby børnehave er ydervæggene af træ med mere end 30 cm papirisolering. udvendig beklædning mod syd af lokalt produceret gran. Øvrige ydervægge af genbrugsmursten.

På taget skal en solfanger på ca. 40 m2 sørge for opvarmning sammen med et jordvarmeanlæg. Men beregningerne tyder ikke på, at der vil blive behov for at tilføre bygningen ret megen energi.

Ved en udetemperatur på -15 grader celsius vil kropsvarmen være tilstrækkelig til at varme hele bygningen op. Man har valgt at sikre, at vuggestuebørn skal have en gulvvarmetemperatur på 30 grader ved at lægge gulvvarmeslanger i gulvet i vuggestuen. Man håber, at temperaturen kan opretholdes ved at lægge en gulvspånplade under linoleumsbelægningen.

For at regulere temperaturen har man indbygget en akkumuleringstank. den giver mulighed for at udtage vand med de ønskede temperaturer grundet en lagdeling med varmt vand i toppen og koldt i bunden. når varmetilførslen om sommeren er på sit højeste, er det meningen, at man gennem jordvarmepumpen kan lave jordkøling. Ventilationsanlægget er et VaV anlæg som sty-

res af bevægelsessensorer, CO2 sensorer og temperaturfølere.

begrænsninger disse giver, i hvordan man udfører sit fag på.

El og vand

Politikere og håndværkere

elforbruget er beregnet på 20.000 kWt, som leveres for 50% vedkommende fra 90 m2 solceller på taget.

Køkkenet er ikke med i beregningerne, da man endnu ikke har kunnet finde udstyr til institutionskøkkener, der matcher lavenergi . På alle toiletter og baderum benyttes led belysning og i de øvrige rum højeffektive lysstofrør. der vil blive installeret automatisk tænding af lys ved adgang til et rum, og hvert rum vil være opdelt i 2 dæmpningszoner. der var også tænkt på at udnytte regnvand i et separat strengsystem, men det tillader loven ikke i institutionsbyggerier, så i stedet har man valgt lavtskyllende toiletter og andre vandbesparende indretninger. i det hele taget har de involverede parter måttet revurdere, hvordan man skal gennemføre de nye reglementer, og hvilke nye

Politikerne var vant til, at man ikke kan ændre på funktionerne i byggeprocessen. Før kunne man bare flytte et afløb, men nu er det for dyrt og meget besværligt at skulle gennembryde dampspærren og lave nye udgravninger i et pladefundament. Byggesagsbehandlerne skal også være på forkant, da det kan få store konsekvenser, hvis byggesagen ikke er gennemarbejdet, så der skal laves om inden den endelige ibrugtagningstilladelse. de projekterende skal gennemarbejde detaljer og materialevalg, så bæredygtighed og energieffektivitet bliver lige så vigtig for det arkitektoniske udtryk, som funktion, æstetik og økonomi har været.

Fotos: Jonna Fuglsang Keldsen

Solfanger og lager

larS MOSegaard, neTVærKSKOOrdinaTOr, neTFOrBYg

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

9

Fokus Fremtidens byggematerialer

Faseskiftende materiale s aF Mia løVSTad Branchen for vedvarende energi spår, at faseskiftende byggemateriale vil revolutionere fremtidens energieffektive byggeri.

Målet er at afskaffe traditionelle køle- og varmesystemer i kontorer og boliger og på den måde spare tonsvis af CO2.

VE&M har talt med civilingeniør Casper Villumsen fra Teknologisk Institut.

”Intelligent” materiale

i bygninger med PCM-beton kan ophobet varme i dagtimerne afgives igen i de koldere nattetimer. det gør, at man ikke behøver at tilføre ny varme til rum-

mene om morgenen, som i almindelige bygninger. det betyder, at man kan nedbringe bygningers energibehov med op til 30 procent.

- Hvornår regner I med, at materialet vil være på markedet? ”lige nu bliver hele materialet ikke udnyttet optimalt. Vi arbejder på at udvikle betonen til at kunne udnytte al kapaciteten i materialet. For så kommer det virkelig til at gøre en forskel på energisiden, da beton i forvejen har et stort lagringspotentiale, fordi den er tung. Med gips er PCM noget ekstra, der skal lægges uden på selve byggematerialet.”

- Men gipspladerne er på markedet… det er betonen ikke endnu? ”ja, gipspladerne er på markedet og bliver brugt i passivhuse og lavenergibyggeri – og PCM-betonen er, som bekendt, endnu ikke på markedet. Men alle enkeltdele er kommercielt tilgængelige - så er man ivrig gør-det-selv’er, kan man forsøge sig med det på egen hånd.”

På trods af, at materialet endnu ikke er helt færdigudviklet, er der allerede stor efterspørgsel på det ”intelligente” materiale.

Foto: Casper Villumsen

”Ved at blande PCM (Phase Changing Material, red.) i betonen, øges evnen til at lagre varme, som igen afgives til omgivelserne, når voksen inden i mikrokapslerne skifter fra flydende til fast form, når temperaturen i betonen aftager,” forklarer forsker Casper Villumsen.

- Hvis du skulle fortælle din gamle bedstemor, hvordan faseskiftende materiale fungerer, hvordan ville du så forklare det? ”jeg ville pege hen på stearinlyset. det er en voks, som har et smeltepunkt.

Og det er faktisk meget lig de mikrokapsler, der ligger inde i det, vi kender som PCM-beton – en beton, som indeholder faseskiftende materiale, der kan lagre store mængder energi, når det smelter og afgiver varme, når det størkner igen.”

- Hvad er det, der gør PCM-beton specielt i forhold til at spare energi? ”PCM-beton øger i stor stil konstruktionernes kapacitet til at ophobe overskudsvarmen og frigive den igen, når der er behov for det. den kan lægges overalt – både i gulve, vægge og lofter. Med PCM-beton kan man reducere behovet for køling og opvarmning af bygninger,” forklarer Villumsen. ”der er et stort potentiale i materialet, hvis man kan spare et helt køleanlæg. det fantastiske er, at man kan regne med, at kontoret selv på en skoldhed sommerdag stadigvæk vil være til at holde ud at være i.”

der eksperimenteres på teknologisk institut både med indstøbning af faseskiftende materiale samt anbringelse i kanaler.

10

VedVarende energi & Miljø 1/11

På ti arbejder man frem til slutningen af 2012 med at optimere udnyttelsen af faseskiftende materialer.

der går megen energi til at smelte et materiale fx voks. Samme mængde energi afgives, når voksen igen størkner.

5 µm ”Kommunerne har allerede fået færten af produktet,” siger Casper Villumsen, men mener dog, at et decideret PCM-boom stadig ligger et stykke ude i fremtiden.”

Teknologisk institut er pt. ved at beregne, hvor i byggeriet det bedst kan svare sig at anvende PCM-beton. Kan det fx anvendes i solafskærmninger? ”Kan vi spare køleanlægget i bygningen, er der rigtigt meget energi at spare,” siger Villumsen. ”PCM-beton er en merudgift i forhold til almindelig beton, men undgår man helt at installere et køleanlæg – eller kan man vælge et mindre - så er der allerede besparelser at hente før indflytning.”

- Hvor i bygningen vil man få den bedste udnyttelse af materialet? ”Overalt. Men primært vil man bruge det i gulve og lofter. det er mest optimalt, for så kan man stadigvæk rykke rundt på væggene og omrokere rumfordelingen i bygningen. Har man først sat en PCM-væg op, kan den ikke bare fjernes, da det kan ændre energibalancen i bygningen.”

der er størst potentiale i store kontorbygninger. Men det kan også anvendes i passivhuse, hvis man ønsker det.

Men til at starte med bliver det dyrt. Så en decideret PCM-revolution i byggebranchen ligger ifølge Villumsen ikke lige om hjørnet.

- Er der negative konsekvenser ved PCM-betonen? ”Voksen er jo principielt brændbar, men bliver pakket ind i beton – og beton er jo ikke skadelig.”

Holdbarhed og vedligeholdelse

i beskyttede omgivelser holder PCM-beton i princippet for evigt. effekten er optimal, når konstruktionen holdes relativt fri for møbler, tæpper, trægulve og lignende. Materialet kræver heller ingen vedligeholdelse. Betonen bliver stående, indtil man river den ned. der er ikke nogen fortrydelsesret, når først konstruktionen ligger fast i byggeriet. Man kan ikke gå ind og ”skrue op og ned for”- eller ændre på egenskaberne efter forgodtbefindende.

- Hvad er den største udfordring med

udviklingen af PCM-beton lige nu? ”Produktet er endnu ikke på markedet. Betonens bearbejdelighed ændres markant ved tilsætning af mikro-kapslerne. Hvis det skal slå igennem, må det ikke være for svært at bruge – hverken i designfasen eller ved implementering. derfor arbejder vi stadigvæk på PCM-projektet, som har afslutning i udgangen af 2012.”

Teknologisk institut arbejder desuden på at raffinere brugen af materialet, så man undgår overopvarmning på hede sommerdage – så man ikke skal køle men også for at reducere opvarmningsbehovet om vinteren. ”at anvende PCM-beton i byggeri sætter høje krav til designet af bygningen – der skal være en fornuftig styring af ventilation og solafskærmning for at opnå den konstante temperatur, som det tilføjede PCM kan være med til sikre.”

Mia løVSTad er KOMMuniKaTiOnS-

rÅdgiVer i deT grønne HuS/energi-

TjeneSTen Sjælland

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

11

Fokus Fremtidens byggematerialer

Alle tiders byggemateriale s aF randi PiSani Lyd, fugt og akkumulering af varme forbedres, når ler og hamp anvendes i moderne boligbyggeri.

På den gamle sognegård i Kolind har Willem Oskam siden 1988 udviklet maskiner til effektiv fremstilling af lersten til byggeri. efter i næsten 100 år at have været ude af det danske byggeri har leret fundet en vej tilbage. Willem Oskam stod teknisk bag det første større byg-

Foto: Willem Oskam

den opgravede jord fyldes i, knuses, blandes med vand og sand og presses. 4 mand kan således producere 6 sten i minuttet. Stenene har en størrelse på 29,5 x 14 x 9 cm og består af ca. 20% ler, 72% sand, silt, knuste sten, andre mineraler og 8% vand.

12

VedVarende energi & Miljø 1/11

geri med lersten her i landet, 25 huse i det økologiske byggeri i Hjortshøj, færdiggjort i 1995. Og han er ikke i tvivl, leret er af flere grunde, sammen med hampen, fremtidens byggemateriale.

Bæredygtigt byggeri i mange lande

Selv stødte han på leret som byggemateriale, da han midt i 70'erne arbejdede med at reparere landbrugsmaskiner i Kashmirregionen. Her fandt han overalt boligområder og århundreder gamle buddhistiske templer bygget i ler og

pudset op med ler og hamp, og han blev fascineret af de mange gode egenskaber, disse materialer har både ressourcemæssig, energimæssigt og indeklimateknisk.

Siden har han arbejdet for at gøre dem til brugbare anerkendte elementer i moderne byggeri i såvel europa, som i udviklingslande. det primære har været at udvikle maskiner, hvor leret kan konkurrere med langt mere ressourcekrævende materialer som mursten og beton. i øjeblikket fabrikerer Oskam maskiner til bæredygtigt byggeri i ti lande.

Lyd, fugt og varme

det er håndværket og den innovative tilgang til arbejdet med materialet, som Willem og hans bror, der stå for den Hollandske del af firmaet, har haft i fokus. at hive projektpenge hjem har der ikke været tid til. Kampen har bestået i, at få leret anerkendt for sine særlige egenskaber, samt udvikle tekniske løsninger, således at leret kan indgå i et moderne og effektivt byggeri og ikke mindst i at sikre befolkningsgrupper i mindre velbeslåede dele af verden mulighed for med få ressourcer effektivt at skabe sunde og funktionelle boliger. en af Oskams store bekymringer er netop byggeriet i ulandene. der mangler ifølge Fn 50 millioner huse, og til fremstillingen af byggematerialer ryddes regnskov i katastrofalt omfang. i disse lande bruges ofte enorme mængder af de begrænsede naturressourcer på fremstilling af fx brændte sten. Willem Oskam nævner som et eksempel således Malawi, hvor ovne af komprimerede lerblokke og med en kapacitet på 100.000 sten skal bruge 60 t træ til brændingen, og resultatet bliver porøse og uensartede sten, der knapt egner sig til byggeri.

Til en almindelig brændt dansk mur-

udover maskinerne, diverse redskaber og andre elementer til lerbyggeri forhandler Oskam lersten og færdigt lerpuds, hvoraf en del produceres i Holland. Stenene fås i flere udgaver: med og uden fals til rørlægning, som rene lersten til bærende mure, med hamp særligt til indendørs mure for at give optimal lyddæmpning, fugtoptag og varmeakkumulering, eller stabiliserede med kalk eller trass, en naturlig vulkansk cement, til mure udsat for vind og vejr.

Som nye materialer har han lerpladen, der gør det muligt hurtigt at beklæde vægge fx ved renovering, steder hvor man ellers kunne komme på den ide at bruge gipsplader. i øjeblikket er pladen bygge op om et kunststofnet, men der arbejdes på at få fremstillet net af hamp i Baltikum, hvor der i modsætning til danmark er tradition for dyrkning af denne afgrøde til materialer, en praksis han gerne så vinde indpas her til lands. under udvikling har han desuden, et nyt isoleringsmateriale. det består af hamp og kalk, og det er testet med en højere isoleringsværdi end rockwool og har desuden en varmeakkumulerende virkning.

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Lerets særlige egenskaber

de røde sten, der ligner brændte sten, er både hårde og robuste. de har et højt indhold af jernoxid.

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

sten går der energi svarende til ca. 1 l olie. Heroverfor kan Oskams maskiner producere 200 lersten på 1 l diesel, CO2 udledningen er minimal. 4 mand kan med en hastighed af 5-6 sten i minuttet i løbet af en dag producere 2400-2500 sten, og efter 2 ugers tørring udenfor på en overdækket plads er stenene klar til brug. Oskams maskiner er ikke større end, at de kan transporteres rundt med et anhængertræk, og det primære materiale er i jorden, hvor der bygges. i Mali var det i november 2010 blevet til en fødeklinik og 87 skolebygninger, heraf én 100 m lang og i to etager, og maskinerne kører videre. Stenene er presset med et dobbeltsidet hydraulisk tryk på 25 t, de er ensartede og stabile og kan bruges til bærende mure. der går godt 35 sten på m2, og når den dag kommer kræves ingen energi til nedbrydning af stenene, de indgår direkte i naturens kredsløb.

Kalk og hamp – et nyt varmeakkumulerende isoleringsmateriale.

Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Willem Oskam er overbevist om, at blev den forbedring af luftkvaliteten, der finder sted ved ionbytningen, når ler/hamppudsede vægge optager fugt, taget alvorlig og pudset benyttet i nybyggeri, ville det kunne standse det stigende antal astmatilfælde blandt børn.

Til trods for at lerets varmeakkumulerende effekt og positive virkning på indeklimaet, særligt for allergikere, for længst er bevist, er det endnu ikke rigtigt taget ad notam i den innovative del af byggebranchen. ler anses som et primitivt byggemateriale, måske fordi der ikke er de store penge at tjene. Byggeriet i Hjortshøj blev således bygget med lersten fabrikeret af den jord, der skulle bortgraves for at give plads til boligernes fundament. Heri ligger enorme energibesparelser og muligheder for at skåne natur og miljø.

Indeklima

Willem oskam med gipspladens afløser – lerpladen til renovering og nybyggeri.

Fortsat forskning

For Willem Oskam er arbejdet med leret endnu, efter mere end 35 år, et stadigt forsknings- og udviklingsprojekt, og samarbejdspartnerne rundt omkring i verden er mange. økologiske selvbyggerprojekter med ler og halm giver han til gengæld ikke meget for. det er for kraftkrævende og tidsslugende. Skal leret vinde indpas i det etablerede byggeri, skal det være konkurrencedygtigt både økonomisk og arbejdsteknisk, og det skal anerkendes i det offentlige byggeri for sine særlige egenskaber. randi PiSani er..

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

13

Fokus Fremtidens byggematerialer

Den samlede slitage på kloden s aF FleMMing aBraHaMSSOn Officiel godkendelse af øko-materialer skaber ikke nødvendigvis økologisk byggeri med omtanke. øko-test og mærkning af byggevarer giver ingen garanti for en rigtig brug af materialerne. Man skal heller ikke være blind for at ”kapital i ryggen” letter testprocessen i tilsigtet retning, og at driften af mærkninger også kræver kapital.

Basale materialer som fx jord, ler, halm, genbrugsmaterialer etc. har ikke tilstrækkelig økonomisk tiltrækning – og derfor ingen akkrediteret mærkning, hvilket vanskeliggører brugen af disse rent lovgivningsmæssigt. det tvinger den projekterende i vante baner, hvor det let ender som ”katalogbyggeri”, hvor det økologiske design visner.

Samspil mellem materialer og metoder

økologisk eller bæredygtigt byggeri er blevet trendy og lanceres som sådan, selv om det kan være svært at få øje på ægtheden heraf. Omvendt kan nogle solide traditionelle løsninger og et beskedent ”look” indeholde stor energifornuft og godt indeklima. i bestræbelserne for at nå passivhus eller plusenergi-hus status, kan indgåede materialers fremstillingsenergi risikere at være så høj, at det tager adskillige år, før det energimæssigt vindes ind i driften.

Byggeri har altid været en meget komplex affære, og det er ikke blevet nemmere, efterhånden som materialeudbuddet er vokset år for år.

Mit ærinde og ønske er, at mærkning af byggevarer ikke i sig selv borger for kvaliteten, men at hele samspillet i brugen af materialer og metoder naturligt skal spille sammen i det pågældende

14

VedVarende energi & Miljø 1/11

projekt / design! Tænker man på den samlede slitage på kloden, kan det hjælpe rigtig meget at anvende materialer med et lavt behov for energi til fremstillingen.

For eksempel ler og jord

ler og jord er traditionelle byggematerialer, som bruges over hele jorden. Vi har stolte lerbyggetraditioner i danmark med bindingsværk og lerklining. den økologiske katastrofe i danmark i 1600og 1700-tallet skyldes den spæde start på industrialiseringen, og at vi begyndte at bygge med brændte lersten, altså det vi kender som mursten. der gik så meget træ til disse brændinger, at danmarks skove var nær udryddelse. import af kul på samme tid reddede skovene og stoppede en begyndende sandflugt.

Teglværkerne skød op over hele landet, hvor der fandtes gode ler- forekomster.

Mursten kræver meget energi, men har været nyttige som et holdbart materiale, som ikke kræver den store vedligeholdelse igennem århundreder. i dag indeholder en økologisk byggeskik, at vi genoptager ler og jord, som et ubehandlet materiale i vores huse – for at spare på masser af fremstillingsenergi – og for at anvende et lokalt og sundt materiale.

Omtanken

Hvad er det ler kan og ikke kan? ler kan ikke isolere, men akkumulere. ler giver et godt indeklima, fordi ler har den evne at kunne optage fugt og afgive fugt. dvs. at ler er et indeklimaregulerende byggemateriale. amerikanske undersøgelser viser, at ler også er i stand til at regulere ion-balancen i et rum (uden at blive for teknisk: alle vores elektriske apparater skaber usunde ioner). ler er billigt, og tit kan du grave det op på egen grund her i danmark – ellers findes der overalt gode lergrave,

hvorfra ler kan skaffes i større mængder.

Men vi lever i et klima, hvor fugt skifter med frost, og det kan være meget hårdt for en udvendig lerpudset væg. i new Mexico og Mellemøsten, hvorfra vi har fantastiske eksempler på totalt lerbyg, er klimaet tørt og uden den vekselvirkning mellem regn og frost, som kan få en udvendig lerpuds til at springe af. derfor er det vigtigt, at bygherre bliver klar over, hvor det er fornuftigt at bruge ler, og hvor det vil være langt bedre med en kalkpuds (som også er en lokal dansk ressource og tradition). Ét eksempel på hvorledes husets design og sammenhæng står over anvendelse af det enkelte konkrete materiale.

Størrelse

det vil hjælpe meget at reducere m² og m³-behovet både for at opnå besparelser på materialeforbrug og opnå besparelser i den fremtidige drift og vedligeholdelse. det virker mærkeligt, at bygningsreglementet lægger op til stramme isoleringskrav – men ikke giver point for at begrænse arealerne? i mit arbejde som arkitekt bestræber jeg mig for at bruge tunge materialer indvendigt, meget lerpuds eller diffusionsåbne malinger fx silikatmaling. det åbner mulighed for stor akkumuleringsevne (fx hvis passiv sol er mulig), give gode regulerende indeklimaforhold, hvor naturlig ventilation kan anvendes, en god udvendig isolering (hvor fundamenter og gulve ikke får for lidt).

Friskluftindtag forvarmes gennem jord og derpå gennem glashus mod syd, inden luften kommer tempereret ind i huset. almindeligvis med masseovn centralt placeret i huset.

FleMMing aBraHaMSSOn,

arKiTeKT, FOrnYeT energi.

WWW.FOrnYeTenergi.dK

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

15

Foto: Søren Kirkemann

Foto: Flemming Abrahamsson

Foto: Søren Kirkemann

Fokus Fremtidens byggematerialer

På vej til certificeret s aF OlaV SCHeuneMann Der er forskellige vurderinger af byggeriets økologiske bæredygtighed i forskellige lande.

Sidst i 90erne var Statens Bygningsforsknings institut SBi godt i gang med at udvikle vurderingsværktøjer for bedømmelse af et givent byggeris bæredygtighed. Siden 2001 har processen nærmest stået stille. i udlandet derimod har bæredygtigt byggeri fortsat optimeringsprocessen såvel i det praktiske, men også på det teoretiske grundlag.

Bygherrer og myndigheder overalt har et ønske om klare udsagn: Hvor bæredygtigt er bygningsarbejder, og hvad er konsekvenserne af et byggeprojekt over tid? der tænkes i flere spor i de forskellige lande og i de forskellige roller. Myndigheder har interesser i emnet på samfundets vegne – bygherrer og entreprenører tænker mere på konkrete projekter og budgetter. Offentligt byggeri afspejler politikernes ambitionsniveau som bygherre og foregangsmænd. der er udviklet forskellige tilgange, der alle har deres rolle at spille i design-processen: • database med sammenligninger af materialer og/eller bygningsdele Fx: Baubook (Östrig), BeaT (dK), natureplus (Tyskland) • Certificering af samlede byggeprojekter Fx: BreeaM, dngB, (Svanemærket er ligeledes opbygget som certifikat) • Cradle to cradle design (CdC), design for deconstruction

Baubook.at er et databaseværktøj, der er udviklet i forbindelse til byggestøtteordninger i østrig. Man vælger i starten på hjemmesiden hvilke data, der

16

VedVarende energi & Miljø 1/11

passer til de kriterier, der er forudsætninger for projekteringen på det valgte område: fx passivhus eller offentlig bygherre. Man kan også nøjes med at tjekke enkelte materialer. databasen har tilsyneladende appel til producenter, idet der nu er registreret 1950 produkter. Mange producenter nøjes desværre med at deklarere få data, fx u-værdier, så de kan få nogle enkle grønne hak i visningen af deres vare. de kan dog ikke opnå bedømmelse med økoindex, når vigtige data mangler. ÖkoIndexberegningen er det mest interessante ved Baubook, her er et stort uudnyttet potentiale for alle, der arbejder med byggeteknik.

Natureplus.de er en tysk database,

med en grundlæggende filosofi, der er mere natur/ økologiorienteret end ved de fleste andre systemer. attesterne for hvert produkt er meget indholdsrig og giver et godt vurderingsgrundlag.

Måske netop derfor savnes der mange produkter i kasserne for produkttyper i databasen, nogle typer er helt tomme, andre indeholder kun enkelte produkter. Er det fordi guleroden mangler her?

Der er ikke andet at hente ved denne mærkning, end en kvalificeret god samvittighed!

DGNB er en tysk certificeringsordning

udviklet af deutsche gesellschaft für nachhaltiges Bauen, som er det tyske råd for bæredygtige bygninger. der arbejdes intenst på at lave en europæisk udgave af ordningen. dansk green Building Council har i efteråret peget på denne ordning som preference, når der udvikles et dansk system.

Bedømmelsen er dels baseret på en bygnings livscyklus, som beregnes over en 50 års periode, og dels af supplerende kriterier. Forbruget af energi og

vand vurderes kvantitativt, andet vurderes mere kvalitativt i form af tjeklister, fx integreret planlægning og kvaliteten af projektets forberedelse. Tilgangen til konceptet er temmelig tung. Pointsystemet er både ambitiøst for alt det, der skal kunne rummes i certifikatet og samtidigt udvandet for kravene til konstruktionerne. Investeres der i software for 1000 Euro og et kursus, kan man anvende systemet i projekteringen.

BREEAM er en engelsk certificeringsordning udviklet på Bre (Building research establishment ldt.). 1990ordningen har således været brugt i england i 20 år. BreeaM kriterier tager så vidt muligt afsæt i gældende nationale lovgivninger og standarder indenfor hvert enkelt område.

Design for Deconstruction

en helt anden tilgang til bæredygtig byggeri er valgt i det skotske Seda design guides for Scotland: no. 1, hvor hele byggeprocessen tænkes ligesom baglæns: Hvordan indbygges hvilke materialer således, at de kan erstattes/fornyes, når deres tid er kommet. der gives mange eksempler på konstruktioner og deres omkostninger og genbrugspotentialer for miljøet ved nedrivning.

Systemerne har til fælles, at de også skal kunne give gode bedømmelser til bygninger af beton og stål og mineraluld. Kan de ikke det, er de store virksomheder i branchen ikke interesseret i at bidrage til udviklingen og derefter at bestille certifikater. det er den samme tendens, som vi har set med Svanemærket. Fx siger dngBs bedømmelse “guld” ikke så meget om materialer.

Hvis resultaterne af en bedømmelse indgår i en detaljeret gennemgang, så kan den interesserede få et godt indtryk

bæredygtighed

af byggeriets økologiske kvalitet. er der vedlagt data fra en af de omtalte databaser, bliver materialerne sammenlignelige, og anvendes økoindex-regnemetoden kan konstruktioner eller byg-

ninger vurderes på deres bæredygtighed, uafhængig fra de store aktørers interesser. denne metode er værd at se på for SBi, der nu igen har midler til at genop-

tage arbejdet bl.a. med deres egen database BeaT. OlaV SCHeuneMann er MedleM aF

løBS BeSTYrelSe.

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

17

Fokus Fremtidens byggematerialer

JUNIA, ET ARKITEKT

Fotos: Lone Kuhlmann

18

VedVarende energi & Miljø 1/11

T TEGNET HALMHUS Et praktisk eksempel på, hvad det vil sige at bygge sit eget økologiske drømmehus, hvor bygherren selv vil have hånd i hanke med håndværkerne under hele byggeprocessen samt ved valg af materialer. egentlig drømte jeg om at bygge et smukt, norsk træhus. Men da jeg skulle bygge midt i et gammelt fiskerleje, der er omfattet af en lang række miljøbevarende restriktioner med hensyn til udseende og materialer, var et træhus helt udelukket. når det endte med et halmhus, var det for at få et træhus indvendigt og stadig leve op til områdets krav om en pudset facade udvendigt, samt et formidabelt indeklima, en god lydisolering og akustik og et materialeforbrug, jeg kunne stå inde for.

Min baggrund er præget af mange års interesse for gamle, bevaringsværdige huse.

Forberedelser

jeg skulle ikke bygge huset selv, men finde erfarne håndværkere og helst lokale, som kunne bygge for mig. Tidligt i processen fik jeg kontakt med en lokal erfaren ingeniør og byggerådgiver, der rådgav mig før og under byggeriet efter behov. det faldt mig ikke ind at finde en total entreprenør til projektet. arkitektens netværk hjalp mig med at få gode råd om materialer, metoder og erfarne folk. en del detaljer blev drøftet med arkitekt, ingeniør, halmbygger, tømrer og ovnbygger, inden arkitekten færdiggjorde alle tegninger og arbejds- og materialebeskrivelser. Byggeansøgningen blev sendt af sted med bankende hjerte, men med

alle rapporter: varmetabsberegning, statisk beregning, tegninger og beskrivelser, som kræves efter nyeste byggelov.

Helsingør kommune havde en stor pukkel af byggesager, så der gik 9 måneder før byggetilladelsen kom. i ventetiden fik jeg indhentet tilbud fra de lokale håndværkere. der blev givet fast tilbud på alle fagentrepriser på nær halmvæggene, som jeg fik en overslagspris på.

Byggeproces

Fra starten af byggeriet fik jeg lov at gå ned i tid på mit arbejde, og jeg havde derfor fri én dag om ugen i hele byggeperioden. den blev flittigt brugt til byggemøder. jeg boede selv i skurvogn på byggepladsen og startede hver morgen med en snak med håndværkerne og fulgte godt med i alt, hvad der foregik. alle håndværkerne havde respekt for projektet. Måske var det årsagen til den gode ånd, der herskede på byggepladsen. de var gode til at hjælpe hinanden og mig, og jeg tør ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis jeg ikke havde haft en meget erfaren murersvend på projektet. jeg er også taknemmelig for, at den gamle have ikke blev helt ødelagt.

Halmbyggeren påtog sig en stor opgave ved at tage ansvar for konstruktionen af ydervæggene og fik megen respekt fra de andre håndværkere.

Mine materialekrav ligger fjernt fra en traditionel håndværkers valg. nogle gange måtte jeg gå på kompromis og andre gange være hysterisk og holde fast i mine krav. gips kunne jeg ikke slippe helt for, og plast blev begrænset til to lag under gulvet.

Mureren var åben for at pudse med ler og endte med at påtage sig al håndpudsearbejdet og deltog også i afretning af sprøjtepudsning udvendigt.

Fotos: Lone Kuhlmann

s aF lOne KuHlMann

WWW.KuHlMann-HOrnBaeK.dK

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

19

Fokus Fremtidens byggematerialer

Fotos: Lone Kuhlmann

”Junia” er tegnet af arkitekt Rolf Jakobsen, Gaia Tjøme, Norge, og det er tilpasset de restriktioner, der er for det bevaringsværdige Hornbæk Fiskerleje i Nordsjælland. Den eneste dispensation, der er givet til byggeriet, er til placering af solpanel på taget. Øvrige rådgivere på projektet: Ingeniør Jens Abildgaard, Hornbæk samt Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi.

Halmbygger: Michael Kallesen & Co, bjælkekonstruktion: Timber Solutions, murerentreprise: Erik Andersen Aps. Gilleleje, tømrerentreprise: Fritzen Aps. Hornbæk, VVS: Højbjerg VVS, Hornbæk.

Første møde med arkitekt: efterår 2006. Byggestart: medio s maj 2009, færdigmeldt: juli 2010.

20

VedVarende energi & Miljø 1/11

”Junia” har 122 kvadratmeter bebygget areal i 1½ plan.

Det er bygget på et almindeligt, støbt fundament, dog var det nødvendigt at ramme 20 stålpæle 13 meter ned og ekstra jernarmering. I fundamentet er der isoleret med 0,60 meter Glasopor (forarbejdet genbrugsglas) importeret direkte fra Norge.

Den bærende konstruktion er en indvendig, synlig bjælkekonstruktion af douglasgran.

Tag med tagsten blev lagt, så snart de bærende bjælker var på plads for at give overdækning inden bygning af ydervæggene i halm.

Halmvæggene blev bygget af halmballer med målene 50 x 80 x 200 cm., der blev bestilt ekstra hårdt presset og opbevaret tørt af gårdejeren indtil afhentning. Alt arbejde med halmen foregik i en stor lagerhal 2 km. fra byggepladsen, hvor halmballerne dels blev opbevaret tørt og godt og dels skåret til for at undgå støj og støv på byggepladsen.

Det udvendige puds er 3-4 lag Juramørtel, mens det indvendigt er 2-3 lag lerpuds. Det grove og tykke lag blev sprøjtet på, mens de sidste to lag blev lagt på med håndkraft. I alt er der lagt ca. 6 cm. puds på hver side af halmen. Lofter under førstesalens værelser er pudset med ler som lydisolering.

Vinduer er leveret af Linolievinduet, alle i gulvhøjde er med koblede rammer, resten med termoglas.

Opvarmning sker med en mini-masseovn fra Fornyet Energi, og et solpanel på taget sørger for varmt vand fra april til oktober. Dette er koblet sammen med gulvvarme i bad, bryggers og entre.

Indvendigt er skillevægge i helmur og trækonstruktion med fibergips dækket med træpanel. Undertaget er beklædt med et lag gips og dækket med træpanel.

Tag, bjælkelag, vindfang og under trægulvet er isoleret med papiruld.

Køkkenet er bygget af massivt træ med brugte skabslåger af fyrretræ. Alle vandhaner er blyfri. Basis belysning er LED spot, og huset er installeret med IHC net basic anlæg til styring af el, telefon, TV og internet.

Forsikring blev tegnet hos FDB og AXA. Merkur Andels skasse har været en trofast støtte.

Husejere med varmepumper fryser i vinterkulden s aF ClauS CHriSTenSen Isolering først, derpå eventuelt en varmepumpe, der selvfølgelig skal være dimensioneret korrekt.

Flere husejere med varmepumper slår for tiden kuskeslag for at holde varmen i hjemmet. Samtidig får de en ubehagelig overraskelse, når de åbner rudekuverten med elregningen. ejerne er blevet stillet i udsigt, at de med varmepumpen kan spare rigtig mange penge, men den holder ikke altid stik. Mange føler, at de ikke er blevet vejledt godt nok om betingelserne for, at varmepumpen kan fungere optimalt. ”Vi oplever desværre, at varmepumpeanlæg installeres i ældre huse, hvor den nødvendige isolering ikke er på plads – eller radiatorerne er for små – med voldsomt elforbrug til følge”, fortæller johan lorentzen fra energitjenesten, der leverer uvildig vejledning om energibesparelser.

Og det gælder for alle typer af varme-

pumper, hvad enten de henter varmen fra jord, vand eller luft.

Et dyrt bekendtskab

i andre tilfælde er det selve anlægget, der ikke er dimensioneret rigtigt. når varmepumpen er for lille, eller når slangerne til jordvarmeanlægget er for korte, får anlægget ikke tilført tilstrækkelig med energi. det betyder, at en elpatron, som kun skal klare spidsbelastninger, når der ikke leveres varme nok, begynder at overtage op til 35% af opvarmningen – med en stor elregning til følge. Opvarmning af vand via en elpatron koster ca. tre gange så meget som opvarmning via varmepumpen. ”i sig selv er varmepumper en rigtig god idé, især i moderne huse med gulvvarme, og vi hører derfor også fra mange, der er tilfredse med produktet,” fortæller johan lorentzen, ”men man skal huske på, at en varmepumpe arbejder bedst med ”lunkent” vand, og derfor skal varmefordelingsanlægget være forberedt på, at

der ikke kommer radiatorvand rundt med høj temperatur som fra en oliekedel. Små radiatorer i et såkaldt et-strengsanlæg dur for eksempel slet ikke til varmepumper,” fastslår energitjenestens vejleder. Varmepumpers virkningsgrad falder dramatisk, hvis man bliver nødsaget til at hæve fremløbstemperaturen, og så er der ikke sparet noget i forhold til det gamle oliefyr.

Bimåler

For at holde øje med forbruget skal der monteres en bimåler, som er let tilgængelig, ellers er det svært at opdage, hvis varmepumpen ikke kører optimalt. Og det bør sælger gøre forbrugeren opmærksom på. energitjenesten opfordrer til, at man køber sin varmepumpe gennem en autoriseret installatør, som også er medlem af Tekniq eller dS Håndværk, så man på den måde er dækket af en garanti og et ankenævn.

ClauS CHriSTenSen er inFOrMaTiOnSMedarBejder i energiTjeneSTen.

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

21

Kursus. Energirenovering af parcelhuse med miljøvenlige materialer og konstruktioner Kursus for håndværkere, entreprenører og projekterende Fredag d. 8. april kl. 10 - 17.

Paradisvejen 62, Virklund, Silkeborg

Kurset bliver en blanding af oplæg og workshop. Som oplægsholder og workshopledere kan nævnes: arkitekt rie øhlenschlæger, producent af linoliemaling Thor grabow, arkitekt Flemming abrahamsson, lars jørgensen fra virksomheden eVd, aut. elinstallatør jørgen e. Steffensen m.fl. el, vand og varmeforbruget skal nedsættes i vores parcelhuse, men samtidig er det vigtigt, at de byggematerialer vi vælger, skaber et godt indeklima og ikke belaster miljøet.

Producenter af materialer med en god miljøprofil vil fortælle om deres produkter. Oplægsholdere og workshopledere har mange års erfaring indenfor brug af miljøvenlige byggematerialer. der vil på kurset blive åbnet for debat og nye ideer til, hvordan virksomhederne kan spille en aktiv rolle for at flere parcelhusejere kommer i gang med energirenovering, og samtidig inviteres der til lokalt samarbejde på tværs af faggrupper.

Praktisk information

◗ Pris: 600 kr. pr. deltager. ◗ Se mere om kurset på følgende hjemmesider: www.lob.dk, www.energitjenesten.dk eller www.netforbyg.dk ◗ Kontakt bygningskonstruktør Britta edelberg for yderligere information på tlf. 26 29 38 65. ◗ Tilmelding til arkitekt lise reinholdt på mail: lisereinholdt@hotmail.com

Arrangører: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Net for byg og Energitjenesten.

Kurset har modtaget økonomisk støtte fra Miljø- og Energifonden af 2005 og LØB.

22

VedVarende energi & Miljø 1/11

POLARF R O N T E N s aF HanS PederSen Det er den aktuelle placering af polarfronten, der afgør vintervejret i både Arktis og Europa. efter nu to kolde vintre i træk kan det være svært at erkende, at kloden er på vej til at blive varmere. når de sidste vintre har været koldere end sædvanligt, samtidig med at det har været varmere i grønland, Canada og de øvrige arktiske egne, skyldes det polarfrontens aktuelle placering. Polarfronten, som man kender fra vejrmeldingen, er betegnelsen for den flade, hvor de arktiske luftmasser støder sammen med de europæiske luftmasser. den usædvanlige kulde de sidste vintre skyldes, at meget af vores luft i december og januar er kommet hertil fra nordpolen og er strømmet ned langs nordøstgrønland, ind over Færøerne og ned til os. det har været kendt siden Hans egedes tid, at der samtidig med en kold vinter i danmark, er varmt i Vestgrønland.

Men denne forskel ser ud til at være

blevet større. Fx var der i december plus 16 grader Celsius i nuuk, samtidig med at der var minus 20 grader i danmark.

DMI

danmarks Meteorologiske institut (dMi) har opgjort 2010 til at ligge 7,7 grader lavere end normalt.

Samtidig med at danmark har haft det koldeste år siden 1996, har klodens generelle vejr været et af de varmeste nogensinde. 2010 har været en ½ grad højere end gennemsnittet for 1961-90. dette står i skærende modsætning til, at dMi har registreret, at danmark siden 1996 alle år har ligget over det normale. Med danmarksrekorden i 2007, hvor gennemsnitstemperaturen lå på 9,5 grader over gennemsnittet. i de 138 år dMi har målt temperaturer i danmark har det hidtil koldeste år været 1879. Her var gennemsnitstemperaturen 5,9 grader. ligesom luftmasserne fører varmen

og kulden hen over landområderne, således transporteres om vinteren forureningen fra europas industriområder op over Polkalotten og ned over grønlands indlandsis. derved bliver der lige så forurenet på grønlands indlandsis om vinteren, som der er i europas storbyer om sommeren.

Konklusionen er, at mens kloden i 2010 har oplevet et af de varmeste år nogensinde, har danmark haft det koldeste år siden 1996.

Hele europa har været usædvanlig køligt i år, men europas landareal udgør kun en tiendedel af klodens samlede areal. Og kulden i europa har ikke været nok til at opveje den indflydelse, som den varme havstrøm el niño har haft på især den sydlige halvkugles temperaturer i 2010.

der er ikke meget rigsfællesskab over vejret i grønland og danmark. når det er kold vinter i danmark, er det lunt i grønland. og omvendt. det hele afhænger af placeringen af polarfronten, dvs. grænsefladen mellem de polare luftmasser og de mildere tempererede luftmasser.

når lavtrykkene kører nord om danmark, får vi mildt vejr ind fra syd og sydvest.

når lavtrykkene kører syd om os, får vi kolde østen- og nordenvinde.

VedVarende energi & Miljø 1/11

23

KORTNYT

Foreningsdag

Lørdag den 12. marts 2011, kl. 10-16 hos Energitjenesten i Kolding

• Søren egge rasmussen, formand for det østjyske energiforsyningsselskab nrgi, vil fortælle om mulighederne for at få konkret indflydelse på energiforsyningen i dK gennem de andelsbaserede energiselskaber, som de fleste af os er andelshavere i. information bragte d. 14. dec. et 2 siders interview med ham af jørgen Steen nielsen – opløftende læsning, find interviewet her: www.information.dk/253675 • aktiviteter 2011 herunder Vedag – hvad vil vi gerne nå i 2011. Korte oplæg fra nogle af foreningerne.

• lars Bo jensen, klimakoordinator i randers Kommune, kommer og fortæller om randers nyoprettede Vindmølleråd, der har til opgave at oplyse om midlerne i den grønne Pulje og indstille projekter til energinet.dk, der forvalter midlerne. Vindmøllerådet kan være med til at sørge for, at de ekstra midler ikke går til kommunale cykelstier, der alligevel skulle have været lavet.

• dagen vil blive sluttet af med en introduktion til Vedvarendeenergis nye hjemmeside. Og et kursus i redigering af hjemmesiderne. det skulle gerne gøre det meget lettere at redigere de foreningshjemmesider, der s (om lidt) ligger hos www.ve.dk

Ægge hus i Beijing

Han er en af vor egne Henning Bo Madsen, formand for Vestjyllands Miljø- og energiforening, og energisk fortaler for solenergi, er udpeget til Årets energist 2010 i ringkøbing-Skjern kommune.

- Henning Bo Madsen har været en inspirationskilde for hele kommunen.

Han har det sidste år sat fokus på solenergi i området, og det er gjort med effektivitet og begejstring, siger leder af kommunens sekretariat for vedvarende energi, Henning donslund, som begruns delse for kåringen.

landsmøde i Vedvarendeenergi

lørdag d. 7. maj 2011 kl. 10-16 på dan Hostel, Fredericia. generalforsamling og event om aftenen.

24

VedVarende energi & Miljø 1/11

dai Heifei er en 24-årig arkitekt i Beijing, der har fundet en løsning på at bo gratis.

Han byggede sig en æggeformet bolig oplyst og opvarmet af solen. Byggematerialerne er bambus og sække beklædt med græsfrø. ifølge China daily har hele herligheden kostet 6.227 Yen (5.339 kroner). s

Bæredygtig brændevin Både kloden og din lever vil takke dig, hvis du går over til bæredygtig spiritus.

Hvis du slår dig på den syv års rom, der hedder FlOr de Cana, vil du ud over smagen af rå kakao, kardemomme,

Kvotesvindel Danmark og Frankrig har været centrum for svindel med energikvoter.

I 2008 og 2009 blev der svindlet for i alt 38 mia. kroner.

NOAH: Handel med klimaet, 2010

muskat og vanille finde tilfredsstillelse ved at vide, at den sukkermølle, der er central i produktionen, leverer 30% af nicaraguas elektricitet. er man mere til vodka, kan SQuare

Grøn kosmetik

VOluMe MaSCara hedder en økologisk mascara, der indeholder økologisk jojoba- og rosenolie. Samtidig er denne mascara uden parabener, gMO-produkter eller olie-produkter og certificeret af verdens skrappeste certificeringsinstitut for økologisk kosmetik. s

One anbefales. dels er den produceret af økologiske råvarer dels går der 1$ pr flaske til projekter til bevaring af regns skoven.

Flopy Chiquita Vævet vase af genbrugsmateriale fra tekstilindustrien. underskål af keramik. www.trams ando.com

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

25

KORTNYT

Vindkraftprofessoren Professor Ulrik Krabbe er død i en alder af 94 år den 4. november. Krabbe blev inden for vindkraft kendt for sit generatordesign og for sin assistance til Tvind-møllen.

Af Peter Rasmussen

ulrik Krabbe blev civilingeniør i 1940 og tog en doktorgrad i 1949. Fra 1941 til 46 og igen i 1955 – 68 arbejdede han ved aSea i Sverige med den banebrydende højspændte jævnstrømsforsyning til gotland. Fra 1946-54 var han laboratoriechef hos Thrige i Odense. Karrieren sluttede han som professor ved laboratoriet for almen elektroteknik på danmarks Tekniske universitet i årene 1971-86.

Tvind-møllen

Mens Krabbe i sommeren 1974 opholdt sig i sommerhus i Vedersø Klit, kom lederen af den nærliggende Tvind skole, amdi Petersen forbi. Han ville diskutere en generatorløsning til Tvind vindmøllen, der blev sin tids største. Krabbe ender med at anbefale en synkrongenerator fra et brugtlager i Sverige. Han anbefaler ligeledes en frekvensomformer, som giver variabel spænding og omdrejningstal, hvilket minimerede påvirkningen af det svage elnet ved Tvind og minimerer effektvariationerne fra vingerne. Krabbe lod frekvenskonverteren og magnetiseringsenheden til generatoren designe og bygge som studenterarbejde på dTu. udstyret er stadig i brug nu 32 år senere.

LØB`s Årsmøde 2011 Fra fredag d. 8. april kl. 18 til søndag d. 10. april kl. 12 - Paradisvejen 62, Virklund, Silkeborg grønne tage, lav din egen maling, renovering af parcelhuset er blot nogle af de emner du kan opleve på årsmødet.

Men derudover bliver der både udflugt

til miljøvenligt byggeri, koncert, festmiddag og sidste nyt fra ingeniører uden grænser på aktion i Pakistan.

Se hele programmet på løBs hjemmeside: www.lob.dk. Her er der også information om overnatning, transport m.v.

Pris: 600 kr. pr deltager.

Prisen dækker oplæg, forplejning og overnatning.

For yderligere information kontakt Britta edelberg på 26 29 38 65.

Tilmelding til lise reinholdt på lisereinholdt@hotmail.com s

26

VedVarende energi & Miljø 1/11

Generatorer

Omkring 1980 igangsatte han et unikt udviklingsarbejde med en direkte drevet generator til en 11 kW vindmølle uden gearkasse. På baggrund af dette arbejde virkede han som konsulent i industrien hos virksomheder som nordic Windpower, Wind World, Bonus, nordex og Belt electric.

Ny teknologi og stærke holdninger

ulrik Krabbe var en mand af den gamle skole - han gav ren besked og havde sine holdninger. Han var modstander af atomkraft, som medlem af et professorkollegium, som mente, at det var det eneste rigtige. Prisen for modstanden var, at han mistede indflydelse på kort sigt, men fik med tiden interessante ops gaver i vindmølleindustrien.

Varsling

Københavns Miljø- og energikontor holder generalforsamling torsdag d. 14. april kl. 19.30.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes skriftligt til KMeK, att. bestyrelsen, Blegdamsvej 4B, 2200 København n eller annv@kmek.dk s senest d. 3.3.2011.

Generalforsamling i VE-M tidligere EMMØ D. 19. marts kl. 15.00.

langbakkevej 14 i Femmøller ved ebeltoft. dagen starter kl. 10.00 hos Olav langenkamp, Tigervej 26 ebeltoft, med en fremvisning af hans passiv hus.

Tilmelding og info: Hans jakob jakobsen, s 40 11 08 87 el. ark@hans-jakob.dk

Klimaet i Danmark s aF linn MejlVang Tankevækkende ungdomsbog om klimakatastrofe, politik og aktivisme. en søndag aften bryder digerne ved den jyske vestkyst sammen. en stor flodbølge skyller ind over store områder af Sønderjylland. Mange drukner i vandmasserne, og endnu flere meldes savnet. Blandt de savnede er emmas bedste veninde Mille, som lige er flyttet til Sønderjylland. emma sidder i Hillerød og følger med i nyhederne og håber på det bedste. afmagten over ikke at kunne gøre noget forvandles, som dagene går, til en beslutsomhed og vrede mod regeringen, som ikke begyndte at evakuere i tide. emma og hendes venner hjælper med at planlægge en demonstration mod klimaministeren. Men emma oplever nu også kærligheden og bliver sammen med 3.g'eren daniel indblandet i mere end blot en fredelig demonstration.

pes. Han lægger op til et drama omkring regeringens politik og forsøger at inddrage læseren i et politisk aktivt univers. desværre formår han ikke at holde fast i alle de indtryk, der til at starte med hang fast, og man kan også mærke, han ikke selv er en gymnasieelev mere. den første halvdel sidder man intenst og venter på at høre nyt om Mille, men jo længere man komme ind, jo mere giver man slip på spændingen, og handlingen bliver lettere overfladisk. den er dog stadig værd at læse, for når man først er kommet ind under huden på emma er det svært at slippe væk igen uden at være blevet påvirket.

Vores klima

Sammenbrud er alt i alt en god ungdomsbog, der sætter tankerne i gang om at miste, om klimaproblematikker, og om forskellige aktionsformer. den kommer desværre ikke helt i dybden med emmas overgang fra sorg til vrede og direkte protest, men den får læseren til at tænke på, hvad der egentlig ville ske, hvis en så ekstrem klimakatastrofe skete i danmark, og om vi virkelig har påvirket klimaet så meget, at det er ude, hvor det ikke kan bunde. linn MejlVang gÅr i 3.g

Pa egÅ gYMnaSiuM.

s

Drama i Vadehavet

denne ungdomsbog belyser de klimaproblematikker, der i dag florerer i medierne, og henleder vores tanker på tsunamien i Thailand – blot så tæt på som Sønderjylland. dette er meget aktuelt, og forhåbentlig vil den fange de unge læseres opmærksomhed på den kurs, klimaet har i dag. den forsøger også at inddrage unge i politik og forskellige demonstrationsformer. den fredelige protest og den direkte aktivisme stilles over for hinanden i emmas og de andre unges forsøg på at blive hørt. nilaus formår at fange læserens opmærksomhed i første kapitel, som lægger op til en katastrofefyldt fortælling, hvor ens sanser og følelser skær-

HenriK nilauS: SaMMenBrud. HøST & Søn. 119 Sider, Kr. 213,95.

VedVarende energi & Miljø 1/11

27

MOD NYE ENERGIMÅL s aF anne anderSen Interview med europaparlamentarikeren Britta Thomsen (S).

– Hvor ligger de største muligheder for at sikre, at vi når EU’s klima- og energimål? det vigtigste er, at landene bliver enige om og forstår, at vi alle skal satse økonomisk, og at det er en investering af satse grønt, en investering der kan skabe masser af arbejdspladser. Beregninger viser, at bindende mål for energieffektivitet vil skabe 1 million jobs. det er jobs i byggesektoren, i bilproduktionsbranchen, i forbindelse med udvikling og opjustering af elbiler og uddannelse af mennesker, der har forstand på energiforbrug, og som kan konsultere virksomheder og institutioner for at tjekke, om de bruger deres energi optimalt.

- Hvad er dagsordenen i EU netop nu i forhold til Europas fremtidige energipolitik? netop nu er jeg ved at lægge sidste hånd på en handlingsplan om energieffektivitet, som er et skridt på vejen mod de klimamål, vi i eu har sat os for at nå inden år 2020. i eu’s direktiver om vedvarende energi og reduktion af CO2-udledning står, at der skal sættes mål for energieffektivitet. Men endnu er disse ikke bindende. det, mener jeg, er problematisk. det kan jo ikke nytte noget, at vi siger, at 20 procent af vores energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020, hvis ikke vi samtidig definerer det i forhold til, hvor meget energi vi bruger. ellers er det jo 20 procent af uendeligt, og det er ikke særlig smart. Hvis vi, selv om vi bliver bedre og bedre til at bruge vedvarende energi, samtidig bruger mere og mere energi, gavner strategien jo ikke miljøet. derfor er vi nødt til

28

VedVarende energi & Miljø 1/11

også at fokusere på forsyningssikkerhed. Hvis vi, som det er tilfældet nu, får 50 procent af vores energi fra lande uden for eu, er vi afhængige af ydre leverancer, som vi ikke har indflydelse på. derfor arbejder jeg for bindende mål for energieffektivitet. Vi skal simpelthen bruge den energi, vi har, mere fornuftigt.

- Hvordan kan vi gøre det? det kan vi gøre ved at producere vores energi mere effektivt og bruge den energi, vi har, mere fornuftigt. Vi danskere er rigtigt gode til at spare på energien. Opgaven er, at vi skal have lært resten af europa at gøre det også. når det gælder fx isolering af bygninger, miljørigtig kollektiv transport og elbiler, har vi meget at lære europæerne. Her har danmark en ledende rolle. 22-24 procent af det samlede energiforbrug i europa går til transportsektoren. derfor er det et centralt område, hvor vi må sætte ind. i forhold til effektivisering af energiforbruget på virksomhederne i europa skal vi have skabt bedre forbindingsled mellem leverandør og forbruger, så vi mindsker spild.

- Hvad er de største udfordringer i forhold til EU’s kommende miljø- og energipolitik? de klart største udfordringer de

EU’s klimamål Inden 2020 skal EU's energiforbrug effektiviseres med 20%.

Inden 2020 skal 20% af EU's energiforsyning være vedvarende energi.

Inden 2020 skal den samlede mængde drivhusgasser være reduceret 20% og inden 2050 med 80-90%.

Danmarks samlede energiforbrug er i dag af samme størrelse som i 1990.

Bag denne præstation ligger, at danske erhverv har sparet meget og at elvarme er blevet afviklet i stor stil.

Imidlertid er det private forbrug af energi fortsat stigende - en tikkende bombe under bestræbelserne på fortsat at holde Danmarks samlede energiforbrug i ave. næste par år bliver at få overbevist medlemslandende om, hvor vigtigt det er, at de investerer i energi. det er helt afgørende, at alle forstår, at de faktisk i sidste ende kan tjene på det. det er en kæmpe udfordring, fordi det koster mange ressourcer at satse, før man når dertil. de fleste østeuropæiske og sydeuropæiske lande, men også et land som england, har meget lidt forståelse for de her mekanismer, simpelthen fordi de ikke har erfaring med vedvarende energi. de har aldrig arbejdet med, at få befolkningen til at spare på energien. Her er øvelsen at fortælle om de danske erfaringer; at fortælle at vi i danmark de sidste 30 år ikke har øget vores energiforbrug, men samtidig har haft økonomisk vækst, og at det altså godt kan lade sig gøre.

- Ecodesign, altså produkter der er designet så de er energibesparende, er én måde at effektivisere energiforbruget på. Hvad er potentialet i Ecodesign?

Potentialet er meget stort. Vi kan nå et langt stykke af vejen mod 2020målene ved at udvikle ecodesign. det kan være husholdningsprodukter, som indtil videre har været det primære fokus for ecodesign – alt fra køleskabe, fjernsyn, elektriske tandbørster, til

Foto: Anne Andersen

eu parlamentariker britta thomsen (S) var blandt oplægsholderne, da Vedvarendeenergi, Selskabet for grøn energi og inForSe torsdag den 9. december inviterede til debatmøde om eu’s fremtidige energipolitik på Cap Horn i nyhavn. eu’s klimamål, som blandt andet indebærer, at udledningen af drivhusgasser reduceres 80-95 procent frem mod år 2050 er realistisk, lød en af vurderingerne fra oplægsholder martin lindgren, chef for eu’s Klima- og energi-kontor. men det kræver fælles handling, understregede han, og et hårdt stykke arbejde at overbevise en række lande om, at de skal stoppe tilskud til fossile brændstoffer. gunnar boye olesen, international koordinator for inForSe, lagde særlig vægt på netværkets vision for en omlægning af eu’s eksisterende kvotesystem – et forslag som indebærer, at minimumsprisen på kvoter hæves, og nuværende gratis kvoter til industrien i stedet gives til omlægning til energieffektive løsninger. britta thomsens fokus var et forslag om bindende energieffektiviseringsmål, som hun har været med til at udarbejde og fremsætte i europaparlamentet. en uge efter mødet opnåede forslaget flertal i eu-parlamentet (15. december), og skal nu vedtages i eu’s ministerråd, før det kan blive lov.

produktionsmaskiner på virksomhederne og transport. det går faktisk godt med at få forbrugerne til at tage de her produkter til sig. Mange kan se, at de kan spare penge på det.

- Hvilke produkter vil man i den nærmeste fremtid udarbejde Ecodesign for? lige nu og de næste par år vil vi i eu arbejde for at udarbejde regler for eco-

design inden for en bred vifte af områder fx aircondition, varmepumper, landbrugsmaskiner, byggemateriale og alt inden for it, hvor potentialet er enormt.

Og så vil vi udvide rækken af ecodesignede husholdningsprodukter. jeg tror faktisk ikke, at der er nogen grænser for, hvad man kan ecodesigne. lige nu ligger udfordringen i at få forståelse fra både forbrugere og politikere. Forbrugerne skal forstå, at der er penge at

spare, samtidig med at man sparer miljøet for forurening. Politikerne skal forstå, at der skal investeres, og at der skal laves lovgivning på området. det arbejder man på i øjeblikket. i løbet af de næste par år kommer en revision af ecodesigndirektivet, så flere husholdningsprodukter, byggeri og landbrug bliver omfattet af reglerne. anne anderSen er jOurnaliST

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

29

Klimaet og kroppen s aF HanS PederSen Kogebøger for livsnydere.

Lækker og sund mad for krop og klima.

Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Men nu også fra 12 danske mesterkokke. Og sandheden er: 1/5 af den globale CO2-udledning stammer fra kødproduktion, hvilket er langt mere end hele verdens transportsektor til sammen. dertil kommer at ”omfattende undersøgelser har vist overbevisende sammenhæng mellem indtag af ”rødt kød” og forekomst af kræft i tyktarm og endetarm, som rammer 4000 danskere hvert år.” retfærdigvis skal det siges, at de 12 mesterkokke har fået bistand til deres argumentation fra jørgen e. Olesen, der

”Kødet er tilbehør,”

Rasmus Kofoed, verdens bedste kok

Spise bo

rejser og transport

Service

Shopping

udover at være professor ved aarhus universitet, var med i det internationale panel af klimaforskere, der for alvor satte gang i den globale debat om klimaændringerne.

Klimatryk

der er stor forskel på, hvor stor de forskellige fødevarers klimaaftryk er (se fig.). i klimaaftrykket indgår både forarbejdningen, transporten og fødevarespildet. dette sidste udgør – overraskende nok – ca. 30%. en sammenligning mellem fisk og kylling kan illustrere variationen i klimaaftryk mellem forskellige fødevarer.

Klimaeffekten af 1 kg vild-torsk er lavere end effekten fra 1 kg kylling. Køber man i stedet 1 kg friske rejer giver det samme klimaeffekt som 1 kg kylling, men 1 kg pillede, frosne rejer giver tre gange så stor end klimabelastning sammenlignet med 1 kg kylling. en gennemsnitdanskers klimaaftryk er på ca. 19 ton Co2 om året. Knap 20% af dette er knyttet til maden. Hertil kommer udledninger fra boligerne, rejse og transport, andre indkøb (shoppe) samt udledninger fra den offentlige sektor. boligernes udledninger er ikke kun forbrug af energi til el og varme, men også de udledninger der har været knyttet til at bygge hus og producere inventar og møbler.

Fødevareministeriets klimakogebog med 12 lækre opskrifter ledsaget af klimaaftryk for råvarerne til retterne. www.fvm.dk/klimakogebog

bedre mad – kokkenes klimakogebog, red.

Stine gudmundsen-Holmgreen. 192 sider.

Kr. 299,-. tiderne Skifter.

”Klima på Bordet”

mælk ost

oksekød

Svinekød

Fisk, æg og fjerkræ

Korn og brød

grønsager og frugt

Fedt og sukker drikkevarer

30

VedVarende energi & Miljø 1/11

Fordeling af fødevarernes klimaaftryk på varegrupper for et typisk dansk madforbrug.

Fødevarestyrelsen har også udgivet en klimakogebog, som dog nu kun kan hentes på nettet (www.altomkost.dk).

Bogen rummer 12 klimavenlige og ernæringsrigtige opskrifter.

Sammenligner man et måltid bestående af frikadeller med kartofler og smørsovs med et ret med muslinger med grøntsager, så er den første ret fem gange mere klimabelastende end s sidstnævnte.

Foto: Søren Kirkemann

Opskrifterne

Blandt de medvirkende kokkes opskrifter kan jeg eksempelvis anbefale Søren gerickes rødbedesuppe. den er simpel, genialt velsmagende og samtidig med et beskedent klimaaftryk. rødbedesuppe Til 4 personer 3 store rødbeder 4 dadler uden sten 1 løg 1 porre Salt og peber 1 ¼ l vand græsk yoghurt naturel efter behag Snit løg, porre og dadler. riv rødbederne fint. Kog i 20 minutter.

En dansk tomat produceret i et opvarmet drivhus har større klimaaftryk end en spansk frilandstomat – også selv om man medregner transporten fra Spanien til Danmark.

VedVarende energi & Miljø 1/11

31

PORTRÆT AF EN ILDSJÆL

s aF ClauS MelVej Til dagligt arbejder Janus Jørgensen i Energitjenesten, men interessen for energi og miljø stopper ikke klokken 16.

Det er en passion, som har været der hele livet og gjort at han allerede som 23årig byggede sit eget hus – af halm, genbrugsmaterialer, ler og hestepærer.

Tusmørket har for længst indfundet sig, og vi sidder i halvmørke i halmhuset i aarhus. Som hos så mange andre familier hjælpes ulvetimen lidt på vej af tegnefilm, mens far janus bliver interviewet. Forskellen er blot, at det her er en ipod Touch, som leverer underholdningen. den bruger nemlig kun 1,5 Watt – eller cirka 60 gange mindre end et energieffektivt fjernsyn.

Hos janus, hans kone Clea og datteren anemone tænker man nemlig over forbruget, for hvor de fleste danskere

Foto: Claus Melvej

Halmhuset har alt i alt kostet omkring 100.000 kroner - og en hel del knofedt.

32

kun skal bekymre sig om regningen, så er der stærkt begrænsede ressourcer her på matriklen. der er hverken indlagt el eller varme, og familien klarer sig i stedet med en mikromølle og solceller. det er også derfor, vi sidder lidt i halvmørke nu. Møllen står stille, og vindprognoserne ser ikke gode ud for de næste par dage. der er heldigvis strøm på batterierne, men de bliver ikke ladet op, før vinden igen indfinder sig. ”Møllen giver cirka 100 kWh om året, og solcellerne giver cirka det samme,” fortæller janus som oplever meget hygge i nøjsomheden: ”når vi sidder om spisebordet og kun har en enkelt sparepære tændt, så er det altså hyggeligt, og så kan det næsten føles, som om det bare er os tre i hele verden.”

En brøkdel af gennemsnitsforbruget

ikke desto mindre så er de 200 kWh som familien har at gøre godt med kun 1/20 af, hvad en gennemsnitsfamilie bruger,

så det kræver ikke bare, at man tænker over forbruget, men også at man lærer at holde øje med spændingen på batterierne og vejrudsigten for de kommende dage, for at se hvornår batterierne igen kan lades op. Komfuret er et gaskomfur, og der er blevet plads til et lille el-køleskab som kun kører om sommeren, når solcellerne yder mere end denne kolde januardag. interessen for energibesparelser går langt tilbage for janus. Helt tilbage i folkeskolen blev kimen lagt, og passionen tog til på efterskolen, hvor han i et tværfagligt projekt lavede en model af et energirigtigt hus.

Udlængsel og fascination

Senere tog udlængslen over, og janus uddannede sig til bådebygger. ”jeg har en stor interesse for byggeri og godt gedigent håndværk og havde nok samtidig en romantisk drøm om at rejse verden rundt og arbejde mig fra havn til havn,” fortæller janus, som dog

Solcellerne giver cirka 100 kWh om året, primært i sommermånederne. til de grå dage har Janus en hjemmebygget mikromølle med vinger af lærketræ og hjullejet fra en gammel opel Vectra

Foto: Claus Melvej

måtte se realiteterne i øjnene efter endt uddannelse. der var mange andre bådebyggere, som delte drømmen om at rejse rundt, og samtidig var interessen for bådebyggeriet falmet lidt. derfor kastede han sig over et nyt projekt: På tre måneder ville han bygge sit eget energivenlige hus, endda uden at have kendskab til husbyggeri. ”det endte så også med at tage et år,” fortæller janus, som også lavede et par fodfejl undervejs, men modet til at kaste sig over projektet virkede dengang meget naturligt: ”Kender du ikke det, at der er noget man vil så meget, at man helt glemmer at tænke over, om man kan?” da huset endelig stod færdig, havde janus fået så stor interesse for energirigtige huse, at han uddannede sig til byggetekniker, og kun 14 dage efter endt uddannelse blev han ansat i energitjenesten. Her har han arbejdet siden 2005 og er lige nu i gang med at lave energigennemgang af kirker. et projekt som forener fascinationen af energirenovering og gammelt håndværk: ”det er virkelig spændende, for der er en del at komme efter, og så synes jeg det er meget fascinerende at komme helt tæt på de gamle bygningskonstruktioner, som jo ofte er næsten 900 år gamle,” fortæller janus som engang imellem sniger sig helt ud i krogene for at kigge, simpelthen på grund af fascinationen af de gamle bygninger: ”nogle gange kan man jo se, at spærene er genbrugt fra noget, der er endnu ældre, endda så gammelt at opmærkningerne på træet er skrevet i runer,” fortæller janus, som tilmed er stødt på en lårbensknogle under sine eventyr i kirkerne. lige for øjeblikket har energitjenesten 36 dataloggere liggende rundt omkring i kirker på Syddjurs, og deres

Foto: Claus Melvej

batterierne er 12V bådbatterier som bedre tåler afladning end almindelige bilbatterier. den samlede effekt er på cirka 6 kWh.

målinger glæder janus sig utrolig meget til at få retur: ”det forventer jeg mig virkelig meget af, for jeg tror virkelig, at de erfaringer kan bruges til noget fremadrettet,” skønner janus, som også lige har afholdt kurser i energibesparelse for graverne.

Over køkkenbordet er sparepæren nu ved at have arbejdet sig op på fuld styrke, og i mellemtiden er Clea kommet hjem og underholder nu anemone i behagelig nærhed af brændeovnen. Selv om hverdagen hænger sammen lige nu, så har de dog planer om at flytte, når barn nummer to en dag er kommet til verden. gerne i et energirigtigt hus, men om det bliver lige så spartansk, som det

er nu, det er ikke sikkert. janus har dog heller ingen forventning om at hr. og fru danmark følger hans eksempel og bygger deres eget halmhus: ”Folk vil jo blive ved med at flyve til Barcelona, så længe det kan gøres for 500 kroner, og sådan er det jo bare. derfor tror jeg, at de store ændringer skal ske politisk. Men hvis jeg nu selv føler, at noget er det rigtige, så ville jeg have det rigtig træls med ikke at gøre det.”

Vedvarende Energi og Miljø bringer i 2011 en række portrætter af ansatte og ildsjæle i Vedvarende Energi. I næste nummer kan du møde Anna Thormann som er en af initiativtagerne til Energitjenestens Grønne Diplomer.

ClauS MelVej er jOurnaliST.

s

VedVarende energi & Miljø 1/11

33

Energifolk fortvivlede over klimanøl

Klima- og energiminister lykke Friis (V) lovede i dagspressen i april 2010, at regeringen inden årsskiftet - med klimakommissionens rapport i bagagen - ville komme med en plan for, hvordan danmark bliver fossilfrit i 2050. nu er regeringens plan blevet udskudt til ' tidligt i 2011', og det frustrerer klimakommissionens formand. »lykke Friis sparkede alt til hjørne, inden vi afrapporterede, og det havde jeg stor respekt for. det gav os arbejdsro. Spørgsmålet er, om bolden er på banen, eller om den er helt ude af spillet. det er svært for os dødelige at gennemskue,« siger Katherine richardson, der gerne snart ser handling.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011.

n

DI Energibranchen og Dansk Energi

»det betyder, at dem, der skal bidrage til udviklingen, sætter sig lidt på hænderne.

Hvad er planen med havvindmøller? Biomasse? Begge dele er kapitalintensive og med lange tidshorisonter, og når virksomheder begynder at allokere deres investeringer, er det svært at vende skuden,« siger branchedirektør anders Stouge fra di energibranchen.

Også hos dansk energi savner man handling, og direktør lars aagaard er ved at miste tålmodigheden.

Han slår til lyd for, at der er sager, som simpelthen ikke kan vente på et bredt energiforlig, men som skal løses nu.

For eksempel når det gælder at udskifte kul med biomasse i de store byers kraftværker: »Kommunerne og kraftværkerne - og også klima- og energiministeren - er enige om, at vi skal have kullene ud af kraftværkerne i de store byer. Men det haster med at indføre den nødvendige afgiftsændring, så værkerne ved, at de kan komme i gang med ombygningen og ikke skal købe mere kul ind,« siger han.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Talfnidder spænder ben for fjernvarmen

Snesevis af miljøvenlige fjernvarmeprojekter bliver opgivet eller aldrig tænkt på grund

34

VedVarende energi & Miljø 1/11

af forældede forudsætninger til beregning af samfundsøkonomi. de gør det nemlig svært for værkerne at vise samfundsøkonomi i at skifte fra naturgas til biomasse og anden vedvarende energi, selvom det støtter vejen væk fra de fossile brændsler. derfor vurderer dansk Fjernvarmes direktør jørgen g. jørgensen nye beregningsforudsætninger som den mest hastende ændring inden for fjernvarme: »alle er enige om, at en kalkulationsrente på seks pct. for eksempel er alt for høj og modarbejder investeringstunge projekter - men der er ingenting sket siden 1999,« siger han.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Her gør nøl i energipolitikken nas

da klima- og energiminister lykke Friis fik klimakommissionens rapport i hænderne, blev det flere gange understreget, at nu havde regeringen fået en

'værktøjskasse', som kunne bruges til at lave en konkret plan for, hvordan danmark bliver fossilfrit.

Til marts er det tre år siden, at kommissionen blev nedsat, og i dag er det mere end tre måneder siden, at klimakommissionens rapport udkom. Og regeringens plan mangler stadig. direktør i dansk Fjernvarme, jørgen g. jørgensen, håber på et snarligt folketingsvalg med en klar vinder. »lige nu er al energipolitik lagt dødt i valgkampen. jeg håber bare, at nogen vinder, og at de vinder sikkert - sådan at der bliver basis for at handle uden om dansk Folkeparti, som i realiteten ikke vil noget på energiområdet,« siger han.

Martin lidegaard fra COnCiTO forstår ikke, at energipolitik ikke står højere på den politiske dagsorden: »Politikerne burde profilere sig på dette, for energipolitikken er afgørende for den økonomi, der skal drive sundheden og folkeskolen,« siger han.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Biogas-udbygningen helt i stå

Trods løfter fra landbrugsplanen grøn Vækst (april 2009) om både penge og bedre vilkår for etablering af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg uden organisk affald. ”i regeringens Ve-plan for 2020 er det forudsat at dagens biogasproduktion på ca. 4 Pj skal tredobles. Og hvis det skal realiseres, skal vi altså snart i gang,” siger sekretariatschef i Biogasbranchen, Bruno Sander.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Affald som grønt brændsel forsvinder

affald er ifølge klimakommissionens rapport en væsentlig del af fremtidens Ve-ressource. i dag udgør affald en femtedel af den vedvarende energiproduktion. derfor er det ifølge Christian ege fra det økologiske råd meget vigtigt, at vi stopper op og kigger på den igangværende liberaliseringsproces med nye briller: ”liberaliseringen af det brændbare erhvervsaffald kan medføre, at en del af affaldet forsvinder, hvilket gør det meget vanskeligt at planlægge med ressourcen i den fremtidige energiforsyning. det er et tilbageskridt,” siger han.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Afgifter blokerer for et grønt Danmark

det nuværende skatte- og energiafgiftssystem understøtter langtfra udviklingen i retning af et samfund, der skal udfase de fossile brændsler. derfor skal det snarest kulegraves og laves om. det er der bred enighed om blandt energipolitikere og i branchens forskellige interesseorganisationer. ifølge dansk energis direktør, lars aagaard, bør man også kigge på, hvordan man undgår, at staten får reduceret sit indtægtsgrundlag ved en grøn omstilling: »Hvis der skal findes en troværdig finansiering af den grønne omstilling, så kræver det en grundig revision af det nuværende

36

VedVarende energi & Miljø 1/11

flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45 22 afgiftssystem. Og jeg tror personligt, at vi bliver nødt til også at lægge afgifter på de grønne brændstoffer på sigt af hensyn til statens finanser,« siger han. et eksempel på afgiftssystemets uheldige effekt er - ud over dem, vi har præsenteret her på siden - at systemet ikke præmierer den energieffektive varmepumpe frem for en simpel elpatron, når varmtvandstanken på de decentrale kraft-varme-værker skal opvarmes af vindmøllestrøm. netop kombinationen af vindmøller og varmepumper betragtes ellers som et centralt element i fremtidens elsystem.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Ingen planer for udbygning af vindmøller

danmark skal i gang med at planlægge fremtidens vindmøller, hvis vi vil være fossilfri. det tager tre til fem år at planlægge og opføre en havvindmøllepark, og jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at nå målsætningen, lyder det fra eksperter og branchefolk. ”de allervigtigste beslutninger er in-

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

den for de næste ti år. Vi har brug for en masse vindkraft, men i hvilket tempo forventer regeringen, at vi skal udbygge? det er vigtigt med et konkret udspil – også for dansk industri, der bruger landet som udstillingsvindue,” siger jan Hylleberg, som er direktør i Vindmølleindustrien.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 00 V Vejle ejle e Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk

Læs Global Øk Økologi ologi !

Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik.

Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling.

E-mail: inffo@ecocouncil.dk eller e ring på tlf.: 3315 0977 der ftet der Tidsskriftet Tidsskri ansk dansk på d pulsen på tager pulsen tager onal nternatiional g iinternat o og itik iljøpollitik m miljøpo

L AL BA OB LO GL G I OG LOG KOL ØKO Ø

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBER NG | O RG AN ÅRGANG 5. Å 15.

R. 3 | 1 N NR.

sel? trusssel? atru klima en klim kning – en efollknin befo verb O Over

EM A TTEMA

s mere på www www.ecocouncil.dk w.ecocouncil.dk d dsskriftet s Global Økologi o udgives v af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er færre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd: Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

Det Økologiske Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Sig’ ja til en mindre varmeregning

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer: Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling, Trægulve.

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet.

Industrivænget 1 5874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

www.lundeborgtrae.dk

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

VedVarende energi & Miljø 1/11

37

GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 WWW.DJURSSOLVARME.DK E-mail: per@djurssolvarme.dk

Produktion · Rådgivning · Salg

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

38

VedVarende energi & Miljø 1/11

Maling Isolering Trælegetøj

Kullet brænder forsat i byerne

HUSET 2015

- EN

REN ENERGIOPLEVELSE

www.platech.dk

Hold varmen med papiruld fra www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark

35 års erfaring

Kraftværker, kommuner og fjernvarmeselskaber i byerne København, aalborg, esbjerg, Århus, Odense og i Trekantområdet er enige om, at de gerne vil skifte kul ud med biomasse.

Men de eksisterende afgifter gør det uinteressant for kraftværkerne at investere i denne omlægning, fordi elproduktionen ikke kan få del i besparelsen ved at fyre med et ikke-afgiftsbelagt brændsel. »alle parter er enige om at bede om en ændring af lovgivningen, hvilket kan gøres meget let,« siger direktør i dansk energi lars aagaard, der også er glad for, at ministeren har bakket op om ideen. ifølge aagaard haster det med denne regelændring, fordi flere værker står og tripper for at forhandle nye 8-10-årige brændselskontrakter, og fordi biomassen på de store værker vil være et meget nødvendigt bidrag, når danmark skal nå målet om 30 pct.

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

Grønne biler mangler infrastruktur

Hvis grønne biler - enten det er rene elbiler eller brændselscelleelbiler - skal udbredes, er der behov for, at forbrugerne kan føle sig sikre på, at de kan tanke brint på tankstationen og strøm i det offentlige rum; for eksempel ved biografen og i indkøbscentret. uden muligheder for at tanke - ingen grønne biler og vice versa. derfor mener dansk energis lars aagaard, at det haster med at få etableret ladefaciliteter til elbiler i det offentlige rum - i balanceret tempo. »Markedet kan ikke selv klare denne opgave, og vi mener, at det er oplagt at lade elnetselskaberne stå for dette. derfor må vi nu gøre det økonomisk muligt for dem at investere i disse ladefaciliteter. i praksis ved at lade dem inddrage disse investeringer i deres indtægtsrammer,« siger han.

Han tilføjer, at hvis vi ikke får gjort noget på transportområdet, skal regeringen ud at købe kvoter for at opfylde danmarks CO2-mål på transportområdet. jacob Krogsgaard, medstifter og direktør H2 logic a/ S er helt enig på brintbilernes vegne: »Vi mangler en aktør, der vil eje et nationalt netværk af brinttankstationer. infrastrukturen er ikke et teknologisk problem, problemet er, at der ikke købes en eneste brintbil, før der er lavet en tankstation. ingen tør tage den risiko,« siger han. .

Kilde: Ingeniøren 7. januar 2011. n

VedVarende energi & Miljø 1/11

39

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

”Kød er tilbehør,” siger Rasmus Kofoed, der netop har vundet titlen som verdens bedste kok.

Madartistens syn på mad skyldes, at 1/5 af den globale CO2-udledning stammer fra kødproduktion, hvilket er langt mere end hele verdens transportsektor tilsammen.

Læs mere side 30

bliv medlem

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,undervisningsinstitution kr. 1.000,tlf. 86 76 04 44

www.ve.dk · ve@ve.dk

landsforeningen Økologisk byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · lob@lob.dk