Nr.1/2014 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø

Page 1

For책r 2014


Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Danmarks radioaktive affald Fem kommuner i Danmark står sammen om at kræve en forsvarlig løsning på deponering af det radioaktive affald fra forsøgsanlæg Risø. Depotet skal være klar til ibrugtagning i 2020.

6 Projekt Bæredygtig Ung Udgivere vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB) Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C tel 86 76 04 44 tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

På tøjbyttedagen på Aarhus Katedralskole blev der byttet 2500 stykker tøj. Eleverne har dermed sparet miljøet for i omegnen af 125.000 kg. CO2.

9 Atomkraft? – Nej tak Hovedargumentet bag modstanden mod atomkraft er, at problemerne med opbevaring af affaldet fra atomkraftværkerne ikke er løst. Det er de stadigvæk ikke.

Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Lars Keller, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Oplag: 2.300 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse. forside: ”Vi er frustrerede over, at vi ikke bliver tilstrækkeligt informeret om, hvad der er ved at ske,” siger Marianne Jensen, der er formand for interessegruppen NAAMIK (grønlandsk for nej, red.) der i Nuuk arrangerede den største demonstration i Grønlands historie 24. oktober 2013. foto: Leiff Josefsen Indhold Dette nummers fokus ”Atomkraft” er samlet af Gunnar Boye Olesen.

2

20 EU – atomkraftdebattens slagmark Atomkraft er fortsat populær blandt mange regeringsledere, og upopulær blandt de fleste befolkninger.

22 Thorium – drøm og fatamorgana Thorium-energi er under alle omstændigheder ikke lige om hjørnet.

24 Pengeløse toiletter i Kenyas slum Et klik på mobilen åbner toiletdøren. Claus Christensen har været i Kibera.

Råstofhungeren i verdens rige lande gør bistanden til en del af handels- og sikkerhedspolitikken.

28 KORTNYT

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.

Forsinket og fordyret er Finlands mest omdiskuterede atomkraftværk. Ikke desto mindre besluttede den finske regering i 2010 at opføre endnu to reaktorer.

26 Udviklingsbistand i en verden i forandring

redaktionen afsluttet: 30/11/13 Næste nummer udkommer: 13/12/13

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

18 Finnerne er besat af atomkraft

32 Plastik er guld

10 Atomkraftens langsomme, globale deroute En ny fransk reaktor forventes at producere el seks gange dyrere end vindkraft (pr. kW).

12 Tysklands varme kartoffel Med den seneste regering i vores naboland bliver atomkraft accepteret, kulkraft støttet og investeringerne i vedvarende energi nedprioriteret.

Regeringens ressourcestrategi er et ’Danmark uden affald’. Giver det mening i det samlede plastregnskab?

34 Anmeldelser 37 Farvel til glødelampen – men hvad gør man så? Forbrugervejledning i hvor man bedst anvender de forskellige elpærer.

14 Tiden er løbet fra fransk atomkraft Usikkerhed om Frankrigs holdning til både atomkraft og vedvarende energi. Som den franske ingeniør Antoine Bonduelle udtrykker det: ”De fleste er rigtig meget for vedvarende energi men har ikke gjort sig klart, hvad det indebærer.”

16 Konservativ indstilling til atomkraft i UK Mens den tyske regering umiddelbart efter atomkraftkatastrofen i Fukushima valgte at starte afviklingen af atomkraft, er englænderne gået den modsatte vej.

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Ef tErår 2013

38 For enden af vejen … En søndag står Energitjenestens Niels Hørby på Vestfyn for at rådgive om energibesparelser.

40 Modvind! VedvarendeEnergi har oprettet et vindmølleberedskab, hvor lokale borgere kan søge oplysninger om nye vindmølleinitiativer.


Leder

s4

FOKUS: Atomkraft

s9-23

Sporene skræmmer

s6

Nu ejer finansselskabet Goldman Sachs en del af det danske energiselskab DONG. Staten ejer stadig hovedparten af DONG, men Goldman Sachs andel har udløst en ud af otte bestyrelsesposter. Til trods for at Goldman Sachs kun ejer 19% af DONG, har Goldman Sachs derudover helt ekstraordinært fået vetoret i afgørende beslutninger. I USA arbejdes der i øjeblikket på en lov, der skal hindre, at finansselskaber ejer dele af energisektoren. Baggrunden er, at banker er blevet afsløret for gennem ejerskab af amerikanske energiselskaber at have manipuleret med energipriserne. I USA må banker alene eje finansvirksomheder. Imidlertid har bl.a. Goldman Sachs haft dispensation for denne regel. Det er denne dispensation, der nu skal stoppes. Danmark bør øjeblikkelig tage initiativ til at indføre en lignende lov, som den der arbejdes på i USA.

Foto: Vindmølleindustrien

s40

Hans Pedersen, redaktør

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

3


Aktuelt AF ANNE ALBINUS OG JENS BJØRNEBOE

Seks steder i Danmark er blevet udpeget som mulig deponeringssted for det radioaktive affald fra forsøgsanlæg Risø. Depotet skal være klar til ibrugtagning i 2020. Atomkraft producerer ikke bare energi, men også radioaktivt affald, der skal holdes adskilt fra mennesker og miljø i meget lange tidsrum på grund af sin radioaktivitet og kemiske giftighed. Et vigtigt spørgsmål i diskussionen om atomkraft er derfor, om det er forsvarligt at bebyrde kommende generationer med dette affald. I 1985 vedtog folketinget, at vi i Danmark skal tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. Alligevel har vi ca. 10.000 m3 lav- og mellemaktivt affald fra den nedlagte forsøgsstation Risø samt andet radioaktivt affald fra hospitaler, forskning og industri. Det meste affald er kortlivet, dvs. det er radioaktivt i ca. 300 år, men en mindre del er langlivet, dvs. radioaktivt i længere tid, noget op til ca. 240.000 år.

Slutdeponering I 2003 besluttede folketinget, at affaldet på Risø skal anbringes i et slutdepot, dvs. det skal lukkes inde, formodentlig 30 m under terræn, og glemmes. Depotet bygges med en sikkerhedshorisont på 300 år, hvorefter det anses for glemt. De første 30 år vil depotet være åbent for modtagelse af radioaktivt affald fra industri, forskning og hospitaler, cirka 6-8 m3 pr. år. Den ringe dybde og den korte sikkerhedshorisont er ikke acceptabel, når der er langlivet mellemaktivt affald. Menneskeskabte beholdere kan forventes at holde i højst 200 år, og derfor bliver man nødt til at satse på, at de jordlag, der omgiver depotet, er så tætte, at de kan forhindre udsivning af de radioaktive stoffer. Det kræver blandt andet, at vandgennemstrømningen skal være lille. Desuden skal man naturligvis være sikker på, at der ikke sker større ændringer med disse lag i fremtiden. Det er svært at se, hvordan man opnår den sikkerhed. Geologien er kendt som en videnskab, der med stor succes har beskrevet jordskorpens hidtidige udvikling, hvorimod dens evne til at forudsige den fremtidige udvikling er begrænset. Nedgravningsløsningen er derfor ubrugelig, folketingsflertal eller ej.

Mellemlager En anden løsning er et mellemlager, hvor affaldet anbringes i en bygning over jorden, hvor man kan holde øje med de beholdere, det er oplagret i. Bygningen skal være tæt og så robust, at den kan modstå voldsomme begivenheder som over4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


<

En dansk gruppe aktivister fra de kommuner, der er udpeget til at skulle modtage atomfald fra Risø, besøgte et midlertidigt lager for atomaffald (COVRA) i Holland.

svømmelser, flystyrt mm. På den måde kan man sikre sig, at affaldet bliver, hvor det er, og at det er tilgængeligt, hvis der senere skulle blive udviklet teknologier, der gør det muligt at uskadeliggøre dele af affaldet ved grundstof-omdannelse. Myndighederne har hele tiden set slutdeponering som eneste mulighed og begrundet det med slagordene: ”hver generation skal rydde op efter sig”. Det forudsætter, at affaldet bliver i slutdepotet, og det gør det ikke. Selv i de udredninger, der har til formål at legitimere slutdeponering, erkendes det, at affaldet vil sive ud før eller siden. Vi ser slagordene som et plat forsøg på at skjule, at argumentationen for slutdeponering ikke holder. Det peger i samme retning, at myndighederne indtil nu har afvist at lade uafhængige eksperter vurdere de danske slutdepot-planer, selv om det blev lovet i Beslutningsgrundlaget af 2003, at de skulle granske processen og slutdepotplanerne.

Lokal modstand Siden 2011 har seks lokaliteter i fem kommuner (Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm) været udpeget som mulige deponeringssteder. I de fem kommuner er der dannet borgergrupper, som i samarbejde med lokale politikere og medier kæmper mod slutdeponering og for mellemlagring. De har ikke haft det let. Myndighederne har undladt at give de berørte kommuner og borgere den upartiske information, som man skulle tro, de var forpligtet til at give. Borgergrupperne har selv fundet frem til det hollandske mellemlager (COVRA), hvor man kan hente inspiration til en dansk løsning.

Borgergrupperne har kontaktet en udenlandsk ekspert, der satte spørgsmålstegn ved klassifikationen af noget af affaldet, som myndighederne har omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt. Det er formentlig højradioaktivt og skal derfor ifølge Det internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retningslinjer deponeres i flere hundrede meters dybde, altså langt dybere end de påtænkte 30 m.

De fem kommuner står sammen Kommunerne har ikke ladet sig spille ud mod hinanden. De arrangerede en høring på Børsen (22.10.12), og borgergrupperne deltog aktivt på Folkemødet i Allinge sidste sommer. De har prøvet at påvirke den offentlige mening med debatindlæg mm., men det har været svært. De landsdækkende medier har ikke været særligt interesseret i emnet, og folketingets medlemmer har med få undtagelser været uvillige til at involvere sig i denne sag. De fem kommuner risikerer derfor stadig at blive tromlet ned af myndighederne, som tydeligvis ønsker at få sagen om det radioaktive affald afsluttet med så lidt offentlig opmærksomhed og så små udgifter som muligt. Anne Albinus og Jens Bjørneboe er pensionerede gymnasielærere mag.scient. og cand. mag. Yderligere information: atomaffaldklarhed.dk Kommentarer: sites.google.com/site/atomposten/ Hollands mellemlager for radioaktivt affald: COVRA.nl

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

5


Reportage AF METTE RAASCHOU OG SIGRID SOELBERG VESTERGAARD

Fotos: Clement Noe

Unge omstiller på landets gymnasier Tøjbytte-events, bæredygtig fredagsbar og energitjek af skolens bygninger. Det er nogle af de tiltag, UngEnergi hjælper gymnasieelever med at gennemføre i projekt Bæredygtig Ung. Undgangspunktet er, at alle unge kan gøre en aktiv forskel for en bæredygtig verden, de skal bare have konkrete redskaber. Der er en spændt stemning i den store hal på Aarhus Katedralskole. Uden for glasdørene stimler elever fra alle gymnasier i Aarhus sammen. Snart er der så mange, at de når helt hen til trappen. De venter på, at klokken bliver 14.30, og dørene bliver åbnet. Inde i salen går 12 frivillige fra UngEnergi hektisk rundt og forsøger at få det sidste på plads, inden masserne lukkes ind. Salen er fyldt med borde og stativer, der bugner af tøj. Cowboybukser, skjorter, t-shirts, tørklæder, silketoppe, slips. Brugt tøj som de sidste par uger er blevet indsamlet blandt alle gymnasie-eleverne – og som nu venter på at få nye ejere. Det er Trashion Tøjbazar. 6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

Aktionsgruppe i aktion I flere uger har Fie og Marie fra Aarhus Katedralskole planlagt tøjbytte-eventen. Det er deres første arrangement som ”aktionsgruppe” i projekt Bæredygtig Ung. ”Vi hørte om projektet på en morgensamling, og synes bare det lød rigtig fedt. Det ville vi gerne være med til at få sat op på vores skole”, fortæller Marie. Siden da har pigerne haft travlt med at kontakte de øvrige gymnasier i Aarhus for at få dem med i projektet. De har uddelt plakater og siddet i alle frikvarterer og samlet tøj ind, og de har kørt rundt og hentet tøj fra de andre gymnasier. Da Trashion Tøjbazar slutter, er der byttet næsten


Reportage

2500 stykker tøj. Eleverne har sparet miljøet for i omegnen af 125.000 kg CO2 ved at bytte frem for at købe nyt – og Fie og Marie har røde kinder af stolthed over, at deres event nåede i mål.

Konkrete redskaber til at gøre en forskel Trashion Tøjbazar på Aarhus Katedralskole er et godt billede på, hvordan vi arbejder med Projekt Bæredygtig Ung. Unge frivillige ”forandringsagenter” fra UngEnergi gæster ungdomsuddannelser i hele landet, hvor de holder oplæg om, hvordan unge konkret kan bidrage til den grønne omstilling ved at gennemføre konkrete adfærdsændringer i deres forbrug og ved at koordinere aktiviteter om bæredygtighed på deres egen skole. I oplægget lægger vi vægt på, at de unge spiller en vigtig rolle – og rent faktisk kan gøre en konkret forskel for en mere bæredygtig verden. Vi fortæller også om mulighederne i vores projekt Bæredygtig Ung, som blandt andet tæller hjælp til projektkoordinering, mulighed for gratis energitjek af skolen og tilskud til events. Interesserede elever som Fie og Marie bliver gennem en række møder med deres helt egen forandringsagent klædt på til at koordinere events om bæredygtighed. Forandringsagenterne har nemlig gennemgået et særligt uddannelsesforløb, så de kan formidle de relevante værktøjer, der gør eleverne i stand til at arbejde målrettet med energibesparelser.

Unge skal bane vejen for en bæredygtig verden Projektet, som er startet af VedvarendeEnergis ungdomsafdeling UngEnergi, går ud på at give unge som Fie og Marie en oplevelse af, at de kan påvirke deres omgivelser og samfund gennem en aktiv indsats. For den generation af unge, der på nuværende tidspunkt er under uddannelse, er også dem der skal stå over for konsekvenserne af klimaproblemerne. De har en stor viden om klimaforandringer, men har ofte svært ved at se, hvordan situationen kan ændres, og hvor vigtig en rolle de selv har. Med projektet vil vi vise de unge, at deres egen indsats rent faktisk gør en forskel og derigennem gøre bæredygtighed håndgribeligt.

De første 14.000 unge Pilotprojektet af Bæredygtig Ung, som har kørt fra august 2012 til december 2013, har været en dundrende succes. Rundt omkring i hele Danmark sidder i dag mange andre elever med samme følelse som Fie og Marie. Gennem det sidste år har forandringsagenterne holdt oplæg på 23 skoler, de har formidlet deres budskaber til 14.000 unge og 60 unge har været aktive i regi af projektet. Skolernes elever har i regi af projektet været medvirkende til alt fra solceller på skolens tag til affaldssortering og gennemgribende energitjek af mulighed for

Sine vivian sola olesen fra ungenergi bliver her interviewet af tv2 øst.

Fakta om projekt Bæredygtig Ung • Velux Fonden og Energifonden har doneret tilsammen knap 8 millioner til en opskalering af Projekt Bæredygtig Ung, som skal køre over de næste 3 år. • Projekt Bæredygtig Ung var i 2013 blandt de 9 vindere af ”Vores Omstilling”, DR og Informationskampagne • Det sidste år har vi holdt oplæg om at være ”bæredygtig ung” på 23 gymnasier, uddannet 12 forandringsagenter, formidlet vores budskaber til over 14.000 elever og foretaget energitjek af 5 gymnasier. Der er etablerede aktionsgrupper på Egå Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Christianshavns gymnasium, Glamsdalens Efterskole, Skt. Annæ gymnasium og Svendborg gymnasium. • Projekt Bæredygtig Ung er udviklet af unge fra UngEnergi i samarbejde med VedvarendeEnergis Frivillig- og Medlemsafdeling. • Oplægget ”Bæredygtig Ung” målrettet elever på ungdomsuddannelser kan bookes ved kontakt til projektkoordinator Mette Raaschou på mr@ve.dk eller 36986131. Du kan også læse mere om projektet på www.ve.dk/ungenergi

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

7


Reportage AF METTE RAASCHOU OG SIGRID SOELBERG VESTERGAARD

energibesparelser på skolerne. En af de skoler, som med UngEnergis hjælp har fået en gruppe ”bæredygtige unge”, er Egå Gymnasium. Her er rektor Eigil Dixens vurdering af projektet: ”Det har været et rigtig godt forløb, synes jeg. Det er godt, at vi endelig har nogle unge, som siger, at her er noget, vi kan gøre bedre.”

Priser

5 fede - 5 lede 1 Festival frem for fly 2 Fadøl frem for flasker 3 Slukket frem for strømspild 4 Kål frem for kød 5 Secondhand frem for shopaholic Sådan lyder de ”Fem fede frem for de fem lede.” Med disse fem råd, kan man selv gøre en stor forskel som ung. Råd nr. 5 har givet anledning til flere ”Tøjbazarer”, bl.a. ”Trashion Tøjbazar” som er beskrevet i denne artikel.

8

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

Projektets potentiale bliver også bemærket uden for gymnasieverdenen. I 2012 modtog vi for projektet Energifondens Studiepris, og i 2013 var projektet blandt de ni vindere i Information og DRs store kampagne, ”Vores Omstilling”. Og det stopper heldigvis ikke her. UngEnergi har fået knap 8 millioner fra Velux fonden og Energifonden til at fortsætte Bæredygtig Ung. Det betyder, at vi de næste tre år skal aktivere unge over hele landet til at tage ansvar for en mere bæredygtig verden. Og Fie og Marie? Ja de er slet ikke færdige. Selvom pigerne i første omgang var interesserede i tøjbytteeventen, fordi de havde en interesse for tøj og mode, har de fået øjnene op for at deres indsats kan gøre en stor forskel for miljøet. Derfor har de nu været ved rektor, og har fået planlagt et energitjek af skolen d. 26. februar. Kampen for planeten er i gang.


Atomkraft fokus

Fokus i dette nummer | ATOMKRAFT

Atomkraft? – Nej tak I 1985 blev det slået fast i det danske Folketing, at Danmark ikke skal anvende atomkraft som energikilde til den danske energiforsyning. Debatten i Folketinget var afslutninge på en 11 år lang folkelig debat, som Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) stod bag. Hovedargumentet bag modstanden mod atomkraft var, at problemerne med opbevaring af affaldet fra atomkraftværkerne ikke var løst. Det er de stadigvæk ikke. Dertil kommer, at den uran, der skal anvendes i atomkraftværkerne, ikke er en uudtømmelig ressource, samt at atomkraft er en meget ufleksibel energikilde. Disse argumenter gælder stadig og skal viderebringes de næste flere tusind år. Det gør vi så i dette nummer af RÅSTOF. Nye generationer kan starte her.

Foto: Colourbox

Råstof Råstof | Magasinet Magasinet for for vedvarende vedvarende energi energi og og miljø miljø | vinter Forår 2014 2013

9


FOKUS Atomkraft

AF GUNNAR BOYE OLESEN

Atomkraftens

langsomme, globale

deroute Nye atomkraftværker bliver stadigt dyrere, mens vedvarende energi bliver stadigt billigere. Den dalende interesse for atomkraft har gjort uran billigere.

Allerede nu betyder atomkraftens stagnering, at den har faldende betydning som elleverandør, da både vindkraft, vandkraft, solceller og kulkraft tordner frem. I 1993 dækkede atomkraften 17% af verdens elbehov. Det er i dag faldet til 10%, og det vil ifølge den officielle atomkraftorganisation IAEA falde til mellem 4,5% og 6,2% i 2030. Da IAEA konsekvent overvurderer atomkraftudbygningen vil andelen sandsynligvis falde mere.

Dyrere atomkraftstrøm Næsten halvdelen af verdens reaktorer er over 30 år, og selvom man ofte forlænger deres levetid fra planlagte 30-40 år til over 40 år, er det ikke uden problemer, både mht. sikkerhed og omkostninger. Ikke mindst i USA bliver gamle reaktorer lukket, fordi det ikke kan betale sig at blive ved med at reparere de aldrende reaktorer og holde deres sikkerhed på et rimeligt niveau. Et af atomkraftens problemer er, at nye atomkraftværker bliver stadig dyrere, mens vedvarende energi bliver billigere. En ny fransk 10

reaktor forventes at komme til at koste 12,8 milliarder EURO (95 milliarder kr.). Det svarer til 60,000 kr. pr kW, eller 6 gange så meget som vindkraft. Vindmøller har så færre årlige driftstimer, men vindkraft er alligevel en del billigere end atomkraftstrøm med de atomkraftpriser.

De næste atomkraftværker Atomkraftens stilstand betyder dog langt fra, at atomkraftfortalerne har opgivet håbet. De traditionelle atomkraftproducenter fortsætter med at promovere traditionelle reaktorer. Det er firmaer som Rosatom fra Rusland, franske Areva, japanske Toshiba, der har købt amerikanske Westinghouse, General Electric(GE) – Hitachi (US-Japan joint venture) og koreanske KEPCO. Samtidig arbejder en række forskere og mindre firmaer med ny atomkraftteknologi, finansieret af statslige forskningspuljer i bl.a. USA og optimistiske investorer. Mange af forskerne arbejder med såkaldte 4. generations atomkraftværker, som mest er formeringsreaktorer, og bl.a. forventer at bruge thorium

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Forår 2014

(se artikel om thorium energi). Om det vil lykkes er et åbent spørgsmål. De fleste tidligere programmer med formeringsreaktorer har opgivet dem p.g.a. mange problemer. Kun Rusland har en formeringsreaktor i gang i dag. Under alle omstændigheder vil 4. generations reaktorer tidligst være klar til kommercielt brug efter 2030, for sent til at spille en væsentlig rolle i indsatsen for at holde de globale temperaturstigninger under 2°C. De mindre firmaer arbejder mest med små reaktorer, der skulle være bedre at indpasse i elforsyningen, og bl.a. atomkraft startet af partikel-acceleratorer. De melder jævnligt om forestående gennembrud i ny teknologi, ofte kombineret med opfordringer til at investere i dem. På trods af de entusiastiske udtalelser er der dog indtil videre ikke kommet reelle elproducerende enheder. Det er også tvivlsomt om det nogensinde vil ske. De traditionelle reaktorproducenter har for at reducere omkostningerne pr. kWh valgt en strategi med stadig større reaktorer, så størrelsen nu er 1000 –


Atomkraft fokus

Tjernobyl, Ukraine ”Specialister fra 24 lande assisteret af ukrainske arbejdere er i fuld gang med at konstruere en enorm bueformede stålskal, der skal beskytte omverdenen mod nye radioaktive udslip fra reaktoren og samtidig sikre reaktoren mod påvirkning udefra, der kan føre til sammenstyrtninger.” Kilde: Ingeniøren, 28. nov. 2013

Foto: Colourbox

1600 MW pr reaktor for deres senere modeller. Det er ikke særlig sandsynligt, at små reaktorer pludselig skulle blive billigere.

Korruption Mens verdens atomkraftkapacitet er tæt på konstant i disse år, så sker der en flytning, så der bliver mindre atomkraft i mange vestlige demokratier, specielt USA og Tyskland. Atomkraftkapaciteten udvides til gengæld i mindre demokratiske lande som Kina, Hviderusland, Rusland og Abu Dhabi. Den folkelige modstand, der findes over det meste af verden, modsvares i en del lande af en begejstring blandt landes ledere. Det er der flere grunde til. En af dem er korruption. Store projekter giver store muligheder for korruption, og dermed fyldte lommer til ledere og embedsmænd. Der er da også meget korruption inden for atomkraft. En stor korruptionsskandale omkring opførsel af nye reaktorer i Sydko-

rea var medvirkende til at landet i januar 2014 nedjusterede planer for opførsel af atomkraftværker. Mere bekymrende er korruption i russiske atomkraftværker, hvor gode byggematerialer bliver stjålet af medarbejdere og indimellem erstattet med billigere materialer. Det skulle være sket ved en ny reaktor åbnet i 2010 ved Rostov nordøst for Moskva.

mindst en ny istid, som vil trykke landet flere hundrede meter ned og også påvirke undergrunden 500 meter nede. Over alt i verden opbevarer man derfor højradioaktivt affald i mellemlagre. Det udskyder problemet og giver en sikkerhedsrisiko, men har den fordel at det materiale, der senere skal deponeres, vil være mindre varmt og dermed påvirke undergrunden mindre.

Atomaffaldet hober sig op Selvom det modsatte indimellem påstås, er der intet steds i verden fundet en sikker løsning til opbevaring af højradioaktivt affald i de 100.000 år, der vil gå før det har samme radioaktivitet som naturligt forekommende materialer. Der er sat alvorlige spørgsmålstegn ved de svenske og finske løsninger med deponering i udsprængte klippehuler godt 500 m under jorden. Selv på de dybder er der grundvandsstrømme, der kan føre radioaktivitet op til overfladen. Og inden 100.000 år kan forventes

Kvanefjeld Med den mindre interesse for atomkraft er behovet for uran ikke væsentligt stigende, som en del havde forventet for nogle år siden. Uranprisen har derfor været faldende de senere år. Den har det sidste halve år været nogenlunde stabil omkring 35$/pound uranoxid (U3O8). Derfor har flere uranmineselskaber økonomiske problemer og nye uranmineprojekter, som den foreslåede i Kvanefjeld i Grønland bliver urentable.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

11


FOKUS Atomkraft

AF ERIK M. MØLBACH

Tysklands

varme

kartoffel Med den seneste regering i vores naboland bliver atomkraft accepteret, kulkraft støttet og investeringerne i vedvarende energi nedprioriteret.

Få dage efter jordskælvet og tsunamien ved Fukushima i Japan i marts måned 2011, proklamerede Angela Merkel (der selv har en doktorgrad i fysik), at forlængelserne af driftstiderne for atomkraftværkerne i Tyskland med øjeblikkelig virkning var indstillet, og at nogle af de ældste atomkraftværker skulle tages af nettet. Senere blev regeringen, der dengang bestod af CDU/CSU og FDP, enige om en ”Energiewende” over til grøn, vedvarende energi.

Valget og hvad deraf fulgte Den 22.09.2013 havde man Bundestagswahl til Parlamentet i Berlin her i Tyskland, og valgresultatet resulterede i meget lange og indviklede koalitionsforhandlinger, som i begyndelsen af December 2013 endte med en 185 siders Bundes-Koalitionsvertrag mellem CDU/CSU og 12

SPD. Denne nye konstellation har betydet, at atomkraft i Tyskland nu bliver accepteret, kulkraft igen bliver understøttet (subventioneret), og at der bliver lagt låg over investeringerne til grøn, vedvarende energi. Altså det stik modsatte af hensigterne og planerne før valget, og det stik modsatte af befolkningens ønsker.

Demonstration Dette førte til, at der den 30.11.2013 blev afholdt en demonstration i Berlin, hvor mere end 16.000 personer fra mere end 60 organisationer i hele Tyskland, herunder også vores borgergruppe mod CCS og Fracking, rejste med bus og tog til Berlin, for at demonstrere mod atomkraft, CCS (Carbon Capture ans Storage) / EOR/ EGR (Enhanced Oil/Gas Recovery) / Fracking etc. og for ”Energiewende” med energi fra vedvarende kilder

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

som sol, vind og vand. Efter en tur gennem Berlin, blev der i god ro og orden dannet en kæde om Bundeskanzleramt. Hvis man tæller alle medlemmerne fra disse mere end 60 organisationer sammen, så var det en meget stor del af den tyske befolkning, der her var repræsenteret. Det er så senere kommet frem, at der har været et meget intensivt arbejde i regeringsbygningerne i Berlin fra energikoncernernes lobbyister, og at de højeste chefer også har været på banen. Det er store beløb, der her er tale om, og da atomkraftværkerne for en stor del allerede er afskrevne, så betyder en forlængelse af driftsperioden overskud lige ned i foret.

Støtte Energikoncerner ser også lukrative fortjenester i regeringens målsætning for en reducering af udslippet


Atomkraft fokus

Hvis man tæller alle medlemmerne fra disse mere end 60 organisationer sammen, så var det en meget stor del af den tyske befolkning, der her var repræsenteret.

af CO2. Her kan man få meget store subventioner, dels til at bygge kulkraftværker og dels til at udstyre disse med CCS-anlæg. Her vil man bruge 1/3 af den producerede strøm til at filtrere CO2´en ud af røgen og gennem en pipeline på ca. 600 km. pumpe den til Slesvig-Holsten og med et stort tryk pumpe den ned i jorden. Man taler her om 100 mio tons med en renhedsgrad på 95%. Det vil sige, at de 5% eller ca. 5 mio tons er giftstof, der vil forgifte vores grundvand, når CO2´en igen slipper ud i atmosfæren. I EU vil man også finansiere et pipeline-net i Europa på mere end 22.000 km. og en pris på 50-100 mia Euro.

undergrunden flere km nede. Herefter pumper man store mængder af rent drikkevand blandet med sand ned i boringen og tilsætter en cocktail af 400-700 til dels meget giftige og farlige kemikalier, hvorefter der sker en frack (udviddelse/eksplosion) i undergrund, som medfører at denne bliver hullet som en si. Til slut pumper man så gas (kaldet skifergas) op af boringen sammen med store mængder af det benyttede og giftige procesvand, som derefter bliver pumpet ned i en ny boring et eller andet sted. En stor del af det giftige procesvand finder selv vej op til jordens overflade, og når det når så langt, har det ødelagt og forgiftet vores grundvand.

Skifergas Fracking (Hydraulic fracturing) er så det nye uhyre på himlen. Her vil man først bore lodret og derefter vandret ind i nogle hårde formationer i

Hemmelig aftale EU og Canada har for få måneder siden indgået en handelsaftale, hvor politikerne i EU nu har sat eksperter

til at finde ud af, hvad man egentlig har aftalt, og disse eksperter får ikke tilgang til dokumentationen over de punkter, man har været uenige om. Handelsaftalen åbner bl.a. mulighed for firmaer i Canada for at foretage fracking her i Europa, og her står EU-ret over national-ret. Hvis en stat gør forsøg på at forhindre disse selskaber i at lave fracking i Europa, så kan de klage – ikke for en national ret, men for en international, og her kan de så kræve skadeserstatning for den forventede profit, de således går glip af – hvilket jo skal betales af alle skatteyderne. Denne, såkaldte CETA-aftale med Canada skal herefter danne grundlag for en ny handelsaftale med USA, den såkaldte TTIP-aftale, som også forhandles uden at offentligheden får indsigt. Så energispørgsmålet her i Tyskland er stadigvæk en hed kartoffel.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

13


FOKUS Atomkraft

AF METTE THINGHOLM

Tiden er løbet fra fransk atomkraft Stor usikkerhed om Frankrigs holdning til både atomkraft og vedvarende energi. Tæt på den engelske kanal i Normandiet er der gang i byggeriet. De to franske statsejede energiselskaber Areva og EdF er ved at opføre deres stolthed Flamanville-3. Der er tale en tredjegenerationsreaktor af PWR-typen (Pressurized Water Reactor), som går under navnet EPR (European Pressurized Reactor). Det går dog så som så med stoltheden. Både det økonomiske og det tidsmæssige budget er for længst overskredet. Fire år forsinket og med en pris, der næsten er fordoblet i forhold til den først anslåede, skulle reaktoren dog endelig være i kommerciel drift i 2016. Flamanville-3 er i sig selv et godt billede på et land, som tiden måske er løbet fra, og som derfor nu står i en situation uden en egentlig plan.

Det kan lyde som en succeshistorie I 1974 var Frankrig derimod helt fremme i skoene, da landet som følge af oliekrisen traf en beslutning om at satse på atomkraft for at sikre en uafhængig og sikker energiforsyning. Beslutningen blev truffet ud fra en erkendelse af, at landet ikke besidder store energiressourcer, men at landets tekniske niveau var og stadig er veludbygget. Udviklingen har siden ført til, at Frankrig i dag har 58 reaktorer fordelt på 19 atomkraftværker, og at landet modtager over 75% af sin elektricitet fra disse. Elektricitetens produktionsomkostninger har været så lave, at Frankrig i dag tilmed står som en af verdens største eksportører af elektricitet. Hvert år

tjenes der over 3 milliarder euro på denne eksport. Elektricitet indtager en fjerdeplads, når det kommer til fransk eksport. Også tjenesteydelser knyttet til atomkraftindustrien tjener landets statsejede energiselskaber stort på. Det kan lyde som en succeshistorie, men en skepsis over for energiforsyning fra atomkraftværker er på nuværende tidspunkt også nået til det øverste politiske niveau. Efter Fukushima er forestillingerne om muligheden for ulykker blevet mere håndgribelige.

Valgløftet Præsident Hollande fremlagde som et valgløfte ved præsidentvalget i 2012 en større politisk strategi omkring en ny energiforsyning. Målet blev angivet som en reduktion af elforsyningen fra atomkraftværker fra det nuværende niveau over 75% til 50% i 2025.

Rock mod Atomkraft 1981, 1982 og 1985 i Århus gav hver 1 million kroner i overskud.

OOAs historie fortalt i billeder. Organisationen til Oplysning om Atomkraft eksisterede fra 1974 til 1985.

Fotos: Jesper Carlsen

14

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Atomkraft fokus

Socialisten Hollande var her især præget af støtterne fra Les Verts (De Grønne, red.), med hvem der blev indgået en valgpagt. Men da Frankrigs politiske system er præget af, at parlamentets stilling i forhold til præsidenten og regeringen er relativt svag, har et valgløfte en helt anden betydning end i et land som Danmark. Hvad man kan forvente sig af løftet, har den franske ingeniør Antoine Bonduelle et svar på. Til daglig arbejder Bonduelle for konsulentvirksomheden E&E Consultant i Cassel i det nordligste Frankrig. Her er han konsulent for virksomheder, NGO’er og offentlige myndigheder inden for miljø og energi. Inden for de seneste 25 år har Bonduelle siddet med i adskillige ekspertpaneler. Ifølge Bonduelle er Hollande selv for atomkraft. Årsagen til hans valgløfte skal findes i, at en stor del af hans parti støtter en reduktion i andelen af atomkraft. Men som Bonduelle også udtaler: ”Lad os sige, at det er ligesom det franske samfund generelt. De fleste er rigtig meget for vedvarende energi, men har ikke gjort sig klart, hvad det indebærer.”

Fotos: Jesper Carlsen

Den nationale energidebat, som forløb over 8 måneder frem til juli 2013, illustrerede dette. Her blev forsøg på at opnå konsensus hovedsageligt blokeret af arbejderorganisationer. Som Bonduelle beskriver det, befinder alle sig stadig i en post-København-depression. Teksten der kom ud af debatten var derfor ikke meget anderledes end den, der kom ud af den sidste store nationale debat i 2007 omkring bæredygtig udvikling (Grenelle de l’Environnement, red.). Bonduelle opsummerer: ”Når alt kommer til alt, er der ingen seriøs vision for, hvor vi bevæger os hen og hvordan.”

Tilbage til hvad …? Skulle højrepartierne vinde næste valg, er der ingen tvivl om, at de vil ønske at gå tilbage til tidligere tiders energipolitik. ”Men tilbage til hvad ...?” spørger Antoine Bonduelle. Han mener, at 80% af atomkraften allerede befinder sig i en vanvittig situation. Økonomien i base-load-produktionen er elendig. International atomkraft ligger i ruiner, og de nye generationer af reaktorer har vist sig at være meget

dyrere end først oplyst. Desuden er der ikke optimale placeringsmuligheder for nye reaktorer ud over i Normandiet. Lige nu ser det derfor ud til, at den valgte energiplan faktisk mest af alt er en ad hoc-plan, hvor man satser på at levetidsforlænge de eksisterende reaktorer til 45, 50 eller 60 år fra de nominale 30 år. Altså en slags ”reaktor-for-reaktor”-beslutning.

Vedvarende energi vil kunne udfylde rollen efter atomkraft Antoine Bonduelle er ikke i tvivl om, at vedvarende energi vil kunne udfylde rollen efter atomkraft. IPCC viser i sin 2014-udgivelse (udgives i april) omkring emission-begrænsning, at vedvarende energi er den eneste seriøse del af løsningen. Men overraskende nok set med danske øjne mener Bonduelle ikke, at positive, triumferende historier fra Danmark og Tyskland om vedvarende energi, virker i Frankrig. I stedet er han overbevist om, at den nødvendige udvikling af vedvarende energi kunne være et område for effektivt samarbejde mellem Europas NGO’er.

Energibussen var fra 1979 til 1985 en vital del af OOAs kampagne mod atomkraft i Danmark.

Der blev udfoldet stor kreativitet for sikkert at få bragt en million kroner til banken.


FOKUS Atomkraft

AF HANS PEDERSEN

Konservativ indstilling til atomkraft i UK Mens den tyske regering umiddelbart efter atomkraft­ katastrofen i Fukushima valgte at starte afviklingen af atomkraft, er englænderne gået i den modsatte retning. På trods af læren fra Fukushima-ulykken og på trods af strategien i nabolandet Tyskland konkluderede den engelske regering den 26. marts 2013 i sin Nuclear Industrial Strategy, at England har brug for 16 GW fra atomkraftværker i 2030. Argumentet var, at det ellers vil være ”ekstremt vanskeligt eller umuligt” at overholde de fastsatte mål for nedsættelse af udslippet af CO2. Derfor har den engelske regering givet lånegaranti på 10 mia.£ (90 mia. DKK) til opførelsen af to nye reaktorer ved Hinkley Point i Somerset. Den samlede sum til opførelsen er på 16 mia.£. Dermed har den engelske regering lænket fremtidige generationer til omkostningerne ved det, der bliver verdens dyreste atomkraftværk. Samtidig varer det længe, før atomkraftværket er i drift. Hinkley Point Energibussen

får den længste konstruktionsperiode nogensinde for opførelsen af et atomkraftværk (frem til 2025, red.) I øjeblikket er der 16 atomkraftværker i drift i England.

Støtte til atomkraft eller VE? Den engelske kampagnegruppe Energy Fair gik ind i debatten om tilskuddene til henholdsvis atomkraft og vedvarende energi. Gruppen mener, at subsidierne til atomkraft er nødvendiggjort af denne energiforms særlige forhold. Terrorsikring, opbevaring af affald, decommissionering samt en række tilknyttede institutioner: National Nuclear Laboratory, the Nuclear Institute, Nuclear Decommissioning Authority. Alt sammen forhold og institutioner som holdes i live på grund af atomkraften, og hvor der ikke er tilsvarende støtte til udnytOOA-sommerlejr på Frøbjerg Baunehøj 1979.

Foto: Ejvin Beuse

16

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

telsen af de vedvarende energikilder. Gruppen kritiserer endvidere, at subsidierne målrettes til atomkraft i stedet for til vedvarende energi, der ville nedsætte CO2-udslippet mere fundamentalt, hurtigere, billigere og uden de risici og problemer, der er med atomkraft. Dertil kommer at den engelske regering har skrevet under på en ubegrænset forsikring, hvis der skulle ske en atomkraftulykke, som den der skete på Fukushima-værket (konservativt anslået til 2700 mia. kroner).

Støtten skal væk Dertil kommer prisen på el. David Cameron, den engelske premierminister, spår, at elprisen vil falde. Det kan hænde, at han får ret. Men det bliver næppe på grund af strømmen fra atomkraftværkerne. Magasinet ”The Ecologist” pointerer, at prisen på solceller er halveret i løbet af de seneste få år og vil fortsætte med at mindskes, således at der kan være


Atomkraft fokus

sket en yderligere halvering af prisen på solceller, når vi når 2025, hvor de to reaktorer på Highley forventes at være klar til at producere. Pointen er, at hvis elprisen falder, skyldes det ikke den engelske atomkraft, der vil have en fast pris, men at vindkraft og solceller bliver stadigt billigere. ”The Ecologist” forudser, at tilskuddene til sol og vind af samme grund vil bortfalde omkring 2025, mens de vil fortsætte til atomkraft.

Regulerkraft Og det værste er, at alt imens anlæg, der udnytter de vedvarende energikilder øges, vil atomkraftværkerne køre videre for fuldt tryk. Atomkraftværker er af natur konservative og kan ikke slukkes og tændes efter behov. Dette i modsætning til fx vindmøller, der kan stoppes når som helst. Dette praktiseres allerede i Danmark, hvor en række vindmøller indgår i en aftale om at stå til rådighed på denne måde som ”regulerkraft.” En sådan regulerkraft besidder atomkraftværket ikke. Tværtimod har atomkraftværket behov for at have en ekstra kapacitet i baghånden, hvis der opstår en nødsituation på grund af et uheld. En sådan situati-

on er langt vanskeligere at varsle end en variation i vind eller sol. Og derfor langt dyrere at etablere.

Svingningerne i energiforbrug Når atomkraftværkerne kører videre hele tiden er forbrugerne nødt til at betale for strømmen fra atomkraftværket, hvad enten det blæser, er varmt eller sågar, hvis der er nødstop på atomkraftværket. Forbrugerne er tvunget til at betale også for den strøm, de ikke forbruger. De vedvarende energikilder svinger i produktionen af energi. Det samme gælder forbruget. Hullet mellem disse to sæt af variationer skal dækkes af gas, som er en relativ ren energileverandør. Atomkraft er lige så nødvendige for den engelske befolkning, som cykler er for fisk.

En tsunami i Kanalen? Og så er der sikkerheden. Kan der ske en ulykke i England, som den der skete i Fukushima? I 1607 var der faktisk en tsunami, der ramte de engelske kyster. Årsagen er ukendt, men den skyldtes muligvis jordskælv i det Irske hav eller Atlanterhavet. Tsunamien var en 7,5 meter høj bølge, der be-

vægede sig med 55 km i timen. Kan det ske igen? Svaret er: Ja.

Om 100 år er der ingen atomkraft, til gengæld er der atomaffald Atomkraft er samlet for nedadgående i verden. I 2012 dalede produktionen fra atomkraftværker i ikke mindre end 17 lande deriblandt de fem førende atomkraftlande. Dette ifølge World Nuclear Report, 2013. Samme år (2012) faldt atomkraftproduktionen med hele 7% i forhold til året før - det største fald nogensinde på et år. Tidsskriftet Nuclear Monitor har opgjort, at mens atomkraften i 1993 stod for 17% af elektricitetsproduktionen, er denne andel nu nede på 10% og skønnes til år 2030 at ville være ca. 5% af den samlede elproduktion. At påstå at atomkraft har fået en renæssance har således ikke bund i virkeligheden. ”The nuclear renæssance is stone cold dead,” som Nuclear Monitor udtrykker det. Kilder: Nuclear Monitor, January 24. 2014. No.776. www.IAEA.org. Oliver Tickell: With nuclear power: truth is the first casualty. Ecologist, 21st October 2013.

Modstanderne talte om atomkraft. Tilhængerne kernekraft – det lød lige som mere sundt!

Elsam tidsskrift

OOA TIDSSKRIFT Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

17


FOKUS Atomkraft

AF PALLE BENDSEN

Finnerne er besat af atomkraft Det mest omdiskuterede atomkraftværk i Finland skulle efter planen have været færdigbygget i 2009, men er stadig under opførelse. Ikke desto mindre besluttede den finske regering i 2010 at opføre endnu to reaktorer. 30% af Finlands elproduktion kommer fra atomkraft, 40% fra vedvarende energi (især vandkraft og et brændsel baseret på sortlud – et restprodukt fra papirindustrien), kul og olie 15%, import 15% (tal for 2009). Finland har et højt elforbrug per capita (17.000 kWh). Over halvdelen af forbruget ligger hos industrien med træindustrien som den største enkeltforbruger. Finland har fire atomreaktorer på to værker, den første blev sat i gang i 1977.

Olkiluoto-3 stadig ikke færdig Denne reaktor har været meget omdiskuteret. Det er den første nye reaktor under opførelse i EU i flere år. (Siden 2000 er der taget 3 nye re-

18

aktorer i brug, mens 41 er taget ud af drift). Det er en fransk udviklet teknologi, EPR (European Pressurized Reactor), som er kendetegnet ved, at den vil efterlade mere radioaktivt affald end andre typer. Mens den har været anset for at være mere sikker i forhold til terrorangreb, har den været kritiseret for at være designet til en ringere driftsikkerhed. Der er endnu ingen reaktor i drift af denne type, men andre tre bliver bygget i Frankrig og Kina. Olkiluoto-3 blev påbegyndt i 2005 med en forventet byggetid på fire år. Men den er fortsat under opførelse, og hverken leverandøren (Areva) eller bygherren (TVO) kan sige noget om, hvornår den bliver færdig. Ligesom

med reaktoren i Frankrig har Areva haft omfattende problemer med reaktordesignet og kvalitetskontrollen. Denne ene reaktor vil øge elproduktionen fra atomkraften med 60% og bringe Finland op på en førsteplads i EU med hensyn til andel af atomkraft i elproduktionen (4,2 GW kapacitet; 7.000 kWh per capita).

Nye reaktorer I 2010 besluttede den finske regering og det finske parlament at tillade opførelse af endnu to reaktorer. Selskabet Fennovoima står for byggeriet af den ene af de to, Hanhikivi-1 (1200 MW) i det nordlige Finland. Fennovoima var ved starten i 2007 ejet i et partnerskab mellem industrier o.a. virksomheder, lokale og regionale energiselskaber og det tyske E.ON (hvis navn er inspireret af det græske aeon, som betyder evighed). Men allerede i 2012 var den evighed ovre, da E.ON besluttede at sælge sin andel.

I 2008 blev 30-året for Gylling Næs atommarchen fejret med koncert af Røde Mor

OOAs verdenskendte mærke er tinglyst på en gavl i Aarhus.

Foto: Frank Murberg

Foto: Ejvin Beuse

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Breaking news: Fredag den 28. februar 2014 blev 50 ledere og mellemledere fyret under opførelsen af det finske atomkraftværk Olkiluoto-3. Leverandøren Areva forsikrer at atomkraftværket vil blive opført. Værket var lovet færdig i 2009 men bliver tidligst færdig i 2018.

Hanhikivi-1 Fennovoima regner med at tage reaktoren i drift i 2024. Den vil være af den nyeste VVER-type og skal bygges af et datterselskab til det russiske statsselskab Rosatom. Den endelige investeringsbeslutning skal tages i februar 2014, hvor Rosatom samtidig overtager 34% af aktierne.

Er der behov for flere atomkraftværker? Fennovoima har netop gennemført en VVM-undersøgelse for Hanhikivi-1, inkl. en international høring, jf. Espoo-konventionen, hvortil der kom bidrag fra Sverige, Danmark, Slesvig-Holsten og Østrig. VVM’en omfattede ikke slutdeponeringen af det brugte reaktorbrændsel. NOAH og Det Økologiske Råd har kommenteret nogle af de punkter, der blev lagt frem i høringen. Vi påpegede, at der bør foretages en undersøgelse af konsekvenserne af ’den værst tænkelige ulykke’. En sådan hændelse kan anses som meget usandsynlig, men til gengæld ville den have meget svære konsekvenser. I et dansk perspektiv er det desuden vigtigt at holde øje med den

øgede radioaktive forurening i det i forvejen stærkt radioaktivt forurenede Baltiske Hav, bl.a. risikoen ved transport af uranbrændslet igennem de danske farvande. VVM-undersøgelsen må svare på, hvordan affaldet kan opbevares sikkert og overvåges i flere hundredtusind år – eller for at gøre det en smule realistisk: 10.000 år eller i det mindste 2.000 år. Ikke fordi det er nok, men fordi ingen kan se længere frem. Der er ikke nævnt andre alternativer end nul-alternativet ’status quo’. ”I nul-alternativet dækkes behovet for elektricitet i Finland ved at forøge importen af elektricitet eller gennem andre parters kraftværksprojekter.”

Hvorfor bygge Hanhikivi-1? Det, der står tilbage efter VVM-undersøgelsen, er, at Fennovoima lægger til grund, at Finlands el-forbrug vil blive ved med at vokse, selv om væksten frem til 2020 i dag skønnes halveret ift. skønnet i 2008. Fennovoima ser atomkraft som klimavenlig elproduktion.

Atomkraft fokus

Atomkraft som klimavenlig el-produktion Der er meget forskellige livscyklusanalyser af CO2-udledningen fra et atomkraftværk; men ingen hævder, at det er nul. Fennovoima går ud fra et spænd på 2-40 g CO2/kWh. Et studie af mere end 100 analyser ender med en middelværdi på 66 g CO2/kWh. (Sovacool, B. Energy Policy 36, 2950–2963 (2008)) - når først værket er bygget. (Det er kun 6 gange landvindmøller, men vindmøller producerer el fra den dag den første mølle er rejst og tilsluttet). Men alle analyserne har afgrænsninger, og ingen indregner, at et samfund, der i en periode har atomkraft, er nødt til i al fremtid at have et beredskab med uddannede ingeniører og helsefysikere. De inkluderer heller ikke den situation, hvor værket lukkes ned pga. af et internt systemsvigt/nedbrud eller et nedbrud forårsaget af eksterne faktorer, som jordskælv, tsunamier el. terroranslag eller nedlukning af politiske årsager (Tyskland/Japan). Fukushima belaster hele Japans atomindustris CO2-fodaftryk, ligesom Tjernobyl har gjort mht. Sovjets.

Atommarcherne var nogle af de samlende markeringer for Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

19


FOKUS Atomkraft

AF GUNNAR BOYE OLESEN

- atomkraftdebattens

slagmark

Stor uenighed om atomkraftens fremtid i de europæiske lande. Atomkraft er fortsat populær blandt mange regeringsledere, og upopulær blandt de fleste befolkninger.

Ungarn, Finland og Frankrig. Endelig er der EU's' ”enfant terrible” på energiområdet, Polen, som nu vil supplere sin store kulkraftsektor med landets første atomkraftværk.

Ingen andre steder i verden er holdningerne så delte til atomkraft som mellem landene i EU. Holdninger rækker fra arge atomkraftmodstandere i Østrig og verdens største beslutning om atomkraftudfasning i Tyskland til en beslutning i England om at opføre nye atomkraftværker med historisk høje tilskud fra elfor-

Elendig økonomi

brugerne. Mellem disse yderpunkter er en række lande der ikke har atomkraft, bl.a. Danmark og Irland, lande som er ved at fase atomkraften ud som Belgien og Italien, lande som forlænger atomkraftværkernes levetid og dermed forsinker udfasningen som Sverige, samt lande, der satser på ny atomkraft som Tjekkiet,

Er det EU’s ledere eller folket, der skal bestemme atomkraftens fremtid i et demokrati?

20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

Selvom mange lande ønsker atomkraft, betyder det langt fra altid at værkerne bliver bygget. Atomkraftværker er dyre og har dårlig økonomi, især i år med meget lave elpriser, som vi oplever i disse år. Derfor er det langt fra sikkert, at der kommer atomkraft i Polen, eller i Litauen,


Atomkraft fokus

hvor en del ønsker ny atomkraft efter lukningen af Ignalina-værket, som var af samme konstruktion som Tjernobyl-værket. Litauens atomkraftplaner skulle bl.a. gøre landet mindre afhængig af Rusland.

Frankrig og alle de andre Frankrig er nok det land, der havde størst håb til den atomkraft-rennaissance, som atomkraftfirmaerne proklamerede for 10 år siden. Selvom det er lykkedes det franske Areva at sælge en ny treaktor til Finland, en til Frankrig, to til Kina, og nu måske en til England, er det langt fra det ventede gennembrud for deres nye 3. generations EPR (European Pressurized Reactor). En anden aktiv leverandør af atomkraftværker i EU er Rusland (Rosatom og Atomstroyexport). De tilbyder atomkraftværker med fuld finansiering, så her er ingen direkte finansieringsproblemer. De har solgt en reaktor til Finland, har netop indgået en aftale med Ungarn og har uden for EU bl.a. solgt reaktorer til Hviderusland og Tyrkiet. Ikke alle er dog lige begejstrede for de russiske tilbud, Litauen har fx betakket sig. Selvom der bygges nye atomkraftværker, 4 reaktorer er under opførsel i EU ved begyndelsen af 2014, så dækker atomkraft stadig mindre af EU-landenes elforsyning. Det åbne elmarked med lange perioder med lave elpriser, ekspansionen af vedvarende energi og den folkelige modstand presser atomkraften. Dertil kommer, at atomkraft er langt dyrere end fortalerne lover, hvilket gør ny atomkraft til en (også) økonomisk usikker energikilde. Til gengæld er der ofte god økonomi i at levetidsforlænge gamle værker: de fortsætter med at tjene penge ved elsalg, og omkostninger til dekommissionering af affaldsbehandling udskydes.

28 uenige lande Atomkraft er fortsat populær blandt mange regeringsledere, og upopulær blandt de fleste befolkninger. I Italien ønskede Berlusconi regeringen i 2011 at opføre nye atomkraftværker, men

en folkeafstemning gav et klart nej, og Italien fortsætter afviklingskursen. I Litauen gav en folkeafstemning et klart flertal imod atomkraft, men ikke desto mindre fortsætter regeringen (indtil videre) med at arbejde for et nyt atomkraftværk. EU systemet er i praksis temmelig splittet om atomkraft, hvilket ikke er underligt, da EU jo er en klub af 28 lande, der har vidt forskellige holdninger til atomkraft. Derfor både fremmer og begrænser EU atomkraften. Fra starten var fremme af atomkraft en del af EF-samarbejdet med Euratom-traktaten fra 1957. Den er stadig baggrund for EU-forskning i atomkraft, der fortsætter sammen med EU's forskningsprogram Horison2020. EU vil bruge 30 milliarder kr. på atomkraftforskningsbudget frem til 2020. Heraf går 78% til fusionsforskning (samling af brint til helium o.a.), primært ITER fusionsforskningsprojektet.

Ufleksible atomkraftværker Med EU's indre marked for el fra 1996 skal atomkraft konkurrere med de andre elproducenter. Det er ikke svært for de gamle, afskrevne værker, men meget svært for nye atomkraftværker. De er dyrere og mere usikre end andre elværker. Samtidig skal atomkraftværker helst

køre hele tiden, hvilket betyder at de også skal køre når elprisen er meget lav på elbørserne.

Ingen statstilskud For at sikre et fair marked forbyder EU generelt statstilskud, også til atomkraftværker. Det begrænser de atomkraftvenlige landes støtte til atomkraften. Derfor var der i 2013 en debat om ændring af retningslinierne for tilladelig statsstøtte. Forslaget var, at atomkraft skulle tillades statsstøtte ligesom vedvarende energi. Efter protest fra en række lande inkl. Danmark blev forslaget dog forkastet. EU-landene må derfor fortsat ikke give statstilskud til atomkraft. I praksis giver en række lande dog forskellige former for statsstøtte: • Frankrig o.a. har givet statsgarantier til lån til nye atomkraftværker, • mange lande opkræver for små bidrag til behandling af affald og lukning af gamle reaktorer, • England planlægger at sikre en fast, høj pris for el fra nye atomkraftværker. Mens EU har tilladt statsgarantier til lån, så er EU Kommissionen temmelig kritisk overfor den faste elpris, som England har foreslået. Debatten om det er ulovlig statsstøtte er lige startet mellem EU Kommissionen og den engelske regering.

EU har en række initiativer på atomkraftområdet, bl.a.: • Efter Fukushima-ulykken lavede EU en sikkerhedsvurdering, en såkaldt stress-test, af reaktorer i EU. Den førte ikke til lukning af nogle reaktorer, men mange fik en kraftig opfordring til at investere i forbedret sikkerhed. • EU har et direktiv for radioaktivt affald, hvorefter alle lande senest 2015 skal have planer klar for deponering af radioaktivt affald. Mens der er flere deponier for lav- og mellemradioaktivt affald, så er der stadig ingen deponi for højradioaktivt affald inkl. brugt atombrændsel. En del af det brugte brændsel bliver oparbejdet, men det meste bliver bare lagret midlertidigt. Der er nu over 40.000 tons af det på lager i EU.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

21


FOKUS Atomkraft

AF GUNNAR BOYE OLESEN

ox

olourb

Foto: C

– drøm og fatamorgana 22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Atomkraft fokus

Thorium-baseret atomkraft giver muligheder for at udnytte atomkraft på nye måder, men fjerner ikke problemerne med radioaktivitet i produktion og affald eller de mulige udnyttelser til bomber. Og thorium-energi er under alle omstændigheder ikke lige om hjørnet. ”Den korte avis” gør det, mange fra Konservativ Ungdom gør det, den ny borgerlige regering gør det: taler om grundstoffet Thorium, der skulle kunne give en form for atomkraft, der skulle være sikker. Det påstås endda, at i løbet af 5-10 år kan små og store thorium reaktorer blive sat i masseproduktion (www.global-alarm.dk). Det er jo ikke så mærkeligt, at der med de svindende fossile energiressourcer og de deraf støt stigende krav om energieffektivitet og alternative energiformer er mange, der trøster sig med en tyrkertro på, at videnskaben nok skal finde en løsning, så vi igen kan bruge løs af energi uden større bekymringer. Desværre er det med Thoriumenergi som med kold fusion og mange andre tænkte løsninger: hvad der virker i teorien er ikke så nemt i praksis.

Norge, Grønland og Indien Thorium er et let radioaktivt grundstof, der findes i større mængder, bl.a. i Norge, på Grønland og i Indien. Det har i dag kun begrænsede praktiske anvendelser, bl.a. pga dets radioaktivitet. Det har atomvægten 232 og kan ved optagelse af en neutron omdannes til uran-233, et meget radioaktivt stof, der lige som plutonium og uran-235 kan spaltes (fissionere) til to mindre stoffer ved stor afgivelse af energi. Modsat uran, hvoraf kun en lille del er uran-235, kan al thorium i princippet omdannes til uran 233, som kan afgive energi ved spaltning. Derfor er der i princippet mulighed for langt mere atomenergi fra thorium end fra uran. MEN det er ikke så nemt at omdanne thorium til uran (ligesom det ikke er så nemt at lave guld af andre stoffer). Thorium skal bestråles med neutroner, som kun dannes i formeringsreaktorer eller i neutron acceleratorer. Og uran-233, der ikke findes i naturen, er over 4000

gange så radioaktivt som uran-235, der indgår i almindelige reaktorer. Samtidig vil uran-233 altid indeholde spor af uran 232, der igen er langt mere radioaktivt. Atombrændselsproduktionen med uran-233 kræver derfor større beskyttelse end dagens produktion med uran-235. Produktionen af uran-233 brændsel skal være fuldstændig fjernstyret, og udstyret bliver mere radioaktivt. Det er to fordyrende faktorer. Det kan måske undgås ved at producere atombrændsel med thorium, der i en reaktor først omdannes til uran-233 og så spalter. Metoden er dog ikke udviklet og affaldet vil stadig indeholde det meget radioaktive uran-232.

Selvmordsaktioner Den høje radioaktivitet har været anført som et argument for, at det er sværere at misbruge for terrorister. Men terrorister, der laver selvmordsaktioner, er nok ikke så bange for radioaktivitet, når de vil dø under deres aktioner.

Skal sikres i millioner af år Et argument for Thorium atomkraft er, at uran-233 kun producerer radioaktivt affald, der skal opbevares mere end få hundrede år. Det er desværre ikke rigtigt: ved bestrålingen af thorium for at få uran-233 dannes en mindre del uran-235, hvoraf en del under bestrålingen omdannes til plutonium og andre transuraner. Desuden er uran-233 et radioaktivt stof med en lang levetid: halveringstiden er 150.000 år. Brændsel med rester af uran-233 skal derfor sikres i millioner af år. Fortalere for thorium-energi påstår, at man kan rense brugt brændsel for uran-233 og producere nyt brændsel, men da det er en del mere radioaktivt end nuværende atombrændsel, og erfaringerne med oparbejdning af brugt brændsel fra nuværende reaktorer

er alt andet end gode, er det i praksis usandsynligt, at man kan undgå farligt, radioaktivt affald, der skal sikres i meget lang tid.

Atombomber Et andet argument for thorium er, at det ikke kan bruges til atombomber. Dette modsiges dog af, at USA i 1955 testede en atombombe med uran-233 som fissilt materiale og med en realiseret sprængkraft på 22.000 tons TNT, dvs. en 50% kraftigere bombe end atombomben over Hiroshima.

2018 i Norge Indien er begyndt at bestråle thorium i reaktorer for at danne uran-233. Landet har afprøvet den producerede uran i en testreaktor og har planer om en 300 MW tungvandsreaktor, der skal kunne køre med en blanding af plutonium, uran-233 og thorium (en form for MOX brændsel). I USA, Kina, Norge og andre lande er der forskning i gang i thorium-baseret atomkraft. I Norge startede i 2013 et forsøg med 8 brændselspiller i Halden-forsøgsreaktoren med en blanding af thorium og plutonium. Efter 5 år skal pillerne undersøges og muligheder for kommerciel brug af thorium energi undersøges nærmere. Parallelt starter en produktion af et antal tilsvarende brændselspiller i Norge.

Klimaændringerne skal imødegås nu Thorium-baseret atomkraft giver muligheder for at udnytte atomkraft på nye måder, som giver andre muligheder end nuværende atomkraft, men som ikke fjerner problemerne med radioaktivitet i produktion og affald, eller de mulige forbindelser med bomber. Og thorium-energi er ikke lige om hjørnet: på trods af fortaleres optimisme er det ikke sandsynlig, at thorium vil kunne give et væsentligt bidrag til verdens energiforsyning før om tidligst 30 år. Det kan vi ikke vente på, hvis vi vil tage klimaudfordringerne alvorligt.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

23


Udland AF CLAUS CHRISTENSEN

Pengeløse toiletter i Kenyas slum Et smart betalingskort til toiletter og bad løser et stort problem i et af Afrikas største slumområder. Det er Umande Trust, der er VedvarendeEnergis partner i Kenya, som har indført elektronisk betalingskort på en række biocentre i bydelen Kibera

”5.00 KES. Congratulations – payment accepted!”, står der på smartphonens skærm. Gladys Wacera fra den kenyanske ngo Umande Trust har netop demonstreret, hvordan det såkaldte Beba Card fungerer. Mod elektronisk betaling af ca. 35 øre har vi fået adgang til et toiletbesøg på Tosha Biocenter – ét ud af 60 biocentre i slumområdet Kibera. Nu er high technology ikke det første, man forbinder Kibera med. Afrikas største slumområde kæmper først og fremmest med de basale behov: Her er ingen kloakering, området tørster efter rent drikkevand, affaldsindsamling er det sparsomt med, sygdomme florerer heftigt, og ét måltid om dagen er virkeligheden for mange kenyanere i området.

Penge i omløb udgør en risiko Men Beba Card løser ét alvorligt problem: I Kenya kan penge nemt forsvinde i form af tyveri, men også – og ganske hyppigt – i form af korruption. Den risiko er kraftigt formindsket nu. Med et Beba Card skal Kiberas indbyggere ikke gå rundt med shillings til toiletbesøg, men skal fremvise kortet til biocentrets caretaker (den daglige administrator, red), som aflæser det med sin smartphone. Kortet 24

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

kan tankes op elektronisk i Equity Bank eller direkte ved biocentret. Ud over et toiletbesøg kan man også få et bad – med koldt eller varmt vand og til to forskellige priser. Og så er systemet skruet så smart sammen, at det skelner mellem peak og off-peak – altså mellem tidspunkter med mange besøgende og tidspunkter med få – og justerer priserne derefter. ”Vi kan se, at kvinder og mænd bruger faciliteterne på forskellige tidspunkter af døgnet, og så har vi indrettet betalingen efter det. Så fx betaler kvinder mere om morgenen end om eftermiddagen, hvor der ikke er så meget pres på kvindebadene og toiletterne,” forklarer Gladys Wacera.

De flyvende toiletter Kibera veksler mellem bittesmå gyder, hvor man skal passe på ikke at støde hovedet mod de rustne bliktages udhæng og lidt bredere og mere støvede veje, hvor Kiberas livlige handel foregår. Her kan man finde praktisk taget alt: Fra en dobbeltseng med udskæringer hos den lokale møbelsnedker til en Schwarzenegger-film i den interimistiske biograf til ikke helt friske fisk fra Victoriasøen. ”Remember to look down,” gør Gladys Wacera flere gange opmærksom på under gåturen. Underlaget er faktisk så knoldet, at man flere gange er ved at snuble, men man gør klogt i at holde sig oprejst: Overalt flyder det nemlig med plasticposer, og mange af dem har de lokale besørget i. De kaldes ”flyvende toiletter” og er et resultat af de ringe sa-


<

Foto: Erik junge

nitære forhold i Kibera. Tosha Biocenter har mellem 600 og 1000 kunder om dagen, hvilket er et pænt besøgstal, men skal der skaffes ordentlige toiletforhold for alle Kiberas omkring 400.000 indbyggere, er de nybyggede 60 biocentre langt fra nok.

Fækalier omdannes til biogas De fleste biocentre i Kibera er treetagers bygninger fordelt med toiletter, badefaciliteter og mødelokaler på hver sin etage. Under bygningen opsamles fækalierne i en såkaldt digester tank, der omdanner afføringen til biogas. Gassen føres fra Tosha Biocenter over til den nærliggende grundskole, som bruger gassen i skolekøkkenet. Her står en kogekone, som på sit gasblus kan lave varm mad til eleverne. Det hele administreres af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter fra foreninger i lokalområdet. På den måde er ejerskab og drift i hænderne på beboerne selv: ”Det er helt afgørende, at de lokale foreninger (kaldet Community Based Organizations, CBO, red) er i stand til at drive biocentret både på det praktiske og det økonomiske område”, fortæller Erik Junge Madsen, der er VedvarendeEnergis projektkoordinator i Kenya. ”Vi har udfordringer i de områder med biocentre, hvor de lokale CBO´s ikke får truffet de rigtige beslutninger om hvordan, de vil køre biocentret – og det kan godt give frustrationer, når man ser, at et biocenter som Tosha kan få op mod 100.000 shillings ind om måneden, omkring 7.000 kr. som kan bruges

De fleste biocentre i Kibera er treetagers bygninger fordelt med toiletter, badefaciliteter og mødelokaler på hver sin etage. Under bygningen opsamles fækalierne i en såkaldt digester tank, der omdanner afføringen til biogas.

til forbedringer i lokalområdet, mens det på andre biocentre går noget mere trægt”.

Fremtidens Kibera Ud over toiletter og bad er der mødelokaler, som kan lejes i Tosha Biocenter. Samtidig er der også indrettet en internetcafé og et bibliotek. Andre steder i Kibera, som fx i Mashimoni, hvor centret ligger på den lokale Primary Schools grund, er biocentret omdrejningspunkt for en grøn tilgang til børnenes undervisning. Her foregår en del af undervisningen i skolens store urtehave, hvor eleverne lærer om afgrøder og træplantning. For så vidt er det kendetegnende for Kibera, at armod og idérigdom på en besynderlig måde går hånd i hånd. At man midt i mismodet ikke skal undervurdere den virkelyst og kreativitet, som også er en del af det ellers så nedslående Kibera, blev fremført i en artikel i The Economist i 2012, hvor journalisten slog til lyd for, at ”Kibera may be the most entrepreneurial place on the planet” (“Kibera er måske det mest foretagsomme sted på jorden”). Alligevel er det svært at se på kort sigt, hvordan Kibera for alvor skal kunne blive sin status som slumområde kvit. ”Jordspørgsmålet er det helt afgørende,” påpeger Erik Junge Madsen. ”Så længe staten ejer jorden, og de politikere, der skal ændre på leveforholdene, selv tjener penge på at leje husene ud i Kibera, er det svært at se, hvordan området for alvor kan ændre sig”, påpeger han. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

25


Kronik AF FINN TOBIESEN

Udviklingsbistand

i en verden i forandring Råstofhungeren i verdens rige lande har ændret vilkårene for bistand. Samtidig bliver bistanden en del af handels- og sikkerhedspolitikken.

Nye vækstøkonomier som Kina og Indien, private fonde og globale virksomheder, påvirker i stigende grad bistandsområdet og sætter nye betingelser for NGO’ernes arbejde. Bill Gates, grundlæggeren af Microsoft har en formue på ca. 400 mia. kr. En del af formuen er sat i Melinda og Bill Gates Foundation til projekter i den fattige del af verden. Fonden er med sin årlige udbetaling på 20 mia. kr. én af de nye store private spillere på ’markedet’ for udviklingsbistand.

Brikkerne i det globale magtspil Andre vigtige og endnu mere indflydelsesrige aktører er BRIC landene (Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina). Specielt BRIC landenes hunger efter råstoffer som energi, metaller og træ sætter en ny dagsorden og indvarsler et globalt magtskifte. De fattige lande er ikke mere afhængige af de gamle kolonimagter og de rige lande. Private fonde, BRIC landene og de private firmaer, der opererer globalt, er dem de fattige landes politikere helst vil lave aftaler med. De spørger ikke til menneskerettigheder, uligheder, indkomstfordelinger og retfærdighed. De er de nye aktører, der sætter dagsordenen, og ikke som tidligere de rige lande og langt mindre civilsamfundets organisationer. Hvis vi som NGO’er fortsat skal 26

have en rolle, skal vi både forstå den nye verdensorden. Hvis vi ikke er i stand til at redefinere vores rolle i forhold til den, har vi ingenting at gøre på dette marked.

de fattigste lande har en omfordelingspolitik, hvor de enorme indtægter fra salget af råstoffer ikke når de fattigste befolkningsgrupper.

Kliktivisme Globale forandringer ændrer bistandspolitikken De globale tendenser og bistanden i dag er blevet meget teknisk præget (infrastruktur, CO2 reduktionsprojekter, store energiprojekter osv.). Det er et klart skifte væk fra et fokus på god regeringsførelse og udvikling af demokratisk opbyggede samfund. Det er derfor også en anerkendelse fra vestlige donorers side, at der ikke blot findes én model for demokrati. Ydermere bliver bistandspolitikken i stigende grad brugt i et effektivt samspil med handels- og sikkerhedspolitikken. Et klart skifte fra tidligere, hvor bistanden stort set opererede i isolation – på godt og ondt.

Udover disse tendenser spiller IT, sociale medier, en stor rolle. Folk er den nye valuta. Nye platforme som www.avaaz.org repræsenterer en ny ”kliktivisme”, hvor folk kortvarigt med et klik på musen kan stemme og bakke op om en sag, nogen har rejst på nettet. Store befolkningsmasser mobiliseres via sociale medier, nye sociale bevægelser opstår – og dør igen. Donationer foregår også i dag i stort omfang via et klik på nettet. På den måde kan individuelle støtte andre individer, som er offer for en katastrofe eller lign. ’Hjælp’ bliver direkte og individualiseret, men også i stigende grad distanceret og uforpligtende.

Råstoffer og bistand

Nye betingelser for VedvarendeEnergi’s arbejde

Mange af de fattigste lande, som har modtaget mest bistand, er rige på råstoffer og er begyndt at eksportere dem. Det kan aflæses i høje vækstrater, der vil bringe dem tættere på gruppen af mellemindkomstlande. Det betyder, at allerede nu falder bistandsprocenten dramatisk til disse lande. Men uligheden stiger samtidig, da så godt som alle

Hvordan skal vi agere i denne nye meget komplekse virkelighed, hvor de råstofhungrende lande og private fondes særinteresser hersker? Hvor det demokratiske råderum i mange lande indskrænkes mere og mere, hvor de spirende demokratier bliver udfordret, og hvor uligheden vokser med store sociale uroligheder til følge?

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Illustration: Ina Graneberg

<

Nye platforme som www.avaaz.org repræsenterer en ny ”kliktivisme”, hvor folk kortvarigt med et klik på musen kan stemme og bakke op om en sag, nogen har rejst på nettet

Vi er nødt til at bevæge os fra den ’komfortzone, vi befinder os i, over i mere risikofyldte områder, hvis vi skal medvirke i skabelsen af de forandringer, vi gerne vil se. Ikke bare på globalt plan, men også i Danmark. Vi skal udfordre de strømninger, der finder sted, byde os til i de sociale bevægelser, der hele tiden opstår og samtidig være kritiske. Et stærkt, konstruktivt og kritisk civilsamfund vil være afgørende også i fremtiden. Vores opgave bliver at bidrage til en styrkelse af civilsamfundets rolle som kritiske vagthunde, der holder øje med, at en omfordeling af de enorme indtægter fra råstofudvinding kommer hele samfundet til del. VE’s nye status som rammeorganisation giver nye muligheder for at

nydefinere vores indsats set i lyset af de nye globale udfordringer. Vi begyndte allerede for 3 år siden, da vi undersøgte mulighederne for et ungdomsprojekt, styret af de unge og marginaliserede – og gennemført i Kibera, Nairobis største slumkvarter. Vi tog en risiko dengang. En EU bevilling kom ind over, som gav os den nødvendige økonomiske støtte til at afprøve nye organisatoriske ideer med nye målgrupper. Projektet har været beskrevet flere gange i RÅSTOF. Projektet har lært os, at vi kan medvirke til sociale forandringer, skabe freds- og forsoningsprocesser, der rækker langt frem - og som samtidig vil være det fundament, vi kan bygge energi- og miljøprojekter på.

Det seje træk Vores støtte til sociale bevægelser og mere eller mindre organiserede ungdomsgrupper kan på ingen måde stå alene. Det lange træk skal vi fortsat arbejde på sammen med vores etablerede og professionelle partnere, de er der nemlig også i morgen. Men energien, kreativiteten, aktivismen, viljen til at udfordre det etablerede, fodslæbende politiske system, udfordre den nye globale dagsorden, arbejde for at det demokratiske råderum udvides, støtte en retfærdig omfordelingspolitik – den kommer især fra de unge og de sociale bevægelser.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

27


Kort nyt

USA’s skiferolie giver kun overskud, hvis prisen er 80-85 dollar. Tiden med billig olie er forbi

Fatih Birol cheføkonom i IEA.

Den store dæmon Oversvømmelserne i Syd-England har sat skub i kampen mod klimaændringerne. Nu er den engelske kirke kommet på banen. ”The Church of England” gør det ved at flytte sine investeringer fra firmaer, der efter deres skøn gør for lidt for at bekæmpe ”den store dæmon”, som klimaændringerne kaldes. Præsten professor Richard Burridge har beregnet, at kirkens engagement og ændrede investeringer har ført til, at 72% af de firmaer kirken samarbejder med, har mindsket deres CO2-udslip. Kilde: The Guardian, 12. februar 2014.

“Klimaændringerne er et masseødelæggelsesvåben” USAs udenrigsminister John Kerry betegnede på møde i Jakarta klimaændringerne for verdens måske mest grusomme masseødelæggelsesvåben. Kerry opfordrede FN til at gøre mere for at skære ned på udslip af drivhusgasserne, idet han hånede de hjemlige klimaskeptikere og beskyldte de store firmaer for at sabotere klimadebatten. Kilde: Washington Post 18. februar 2014

Japans svar på Fukushima-katastrofen I Fujisawa Sustainable Smart Town er de første 50-100 præfabrikerede lavenergihuse under opførelse. Efter planen skal der opføres i alt 600 huse og 400 lejligheder. Husene udstyres med solceller, naturgasdrevne brændselsceller og et lithium-ion-batteri, der fungerer som backup ved strømafbrydelser. 28

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Kort nyt

VedvarendeEnergis landsmøde 2014 Vil du præge udviklingen i miljøorganisationen VedvarendeEnergi? Vil du have ny viden om, hvordan du, politikere og virksomheder kan bidrage til den grønne omstilling? Og vil du møde andre, der brænder for at gøre en forskel for en bæredygtig verden? Så kom til VedvarendeEnergis landsmøde på Samsø den 24.-25. maj. Her er programmet:

Årsmøde

samsø d. 4. - 6. april 2014

Landsforeningen Økologisk Byggeri, Landsforeningen for Økosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Økologisk Samsø og Landsforeningen Praktisk Økologi har en fælles vision om at få bragt økologisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund – og for at vi kan hjælpe hinanden, er det godt at kende hinanden. Derfor arbejder vi for at holde årsmøder sammen. Første gang bliver den 4.–6. april 2014 på Samsø. Mødet er åbent for alle borgere i Danmark. Vi drømmer om, at Samsø kommer til at summe af idéer og venskaber, som kan bringe os alle en grøn og glædelige fremtid. Vi glæder os til, at du kommer med alt det, der er dig. Vi har forsøgt at lave et mangfoldigt program med mange aspekter af det bæredygtige fælledskab. Generalforsamlingen finder sted lørdag eftermiddag, og der udover vil du kunne deltage i nogle af de 30 workshops, der løber af stablen i løbet af årsmødet, festmiddag, musik og dans. Hele programmet med oversigt over workshops, praktiske oplysninger og tilmelding finder du på LØBs hjemmeside lob.dk.

Lørdag den 24. maj: • Foredrag og debat om energi og miljø: Cradle-People: Hvordan kommer vi væk fra ”brug og smid væk-kulturen”? • Virkeliggør dit miljøprojekt, få konkrete værktøjer til fundraising og overblik over relevante fonde. • Energi og politik: Hvordan kan Danmark blive 100 procent forsynet med vedvarende energi – uden atomkraft og skifergas? • Workshop og debat om udvikling af organisationen: Hvad er organisationens vigtigste opgave – ifølge dig? Vær med til at præge organisationens arbejde i 2014/2015. • Speed-date et projekt: Hør mere om Vedvarende­ Energis nationale og internationale projekter. Speed-date vores projektkoordina­torer, der arbejder med alt fra minimering af skovhugst i Mali til tøjbytte på danske gymnasier. Søndag den 25. maj • Rundvisning på Samsø Energiakademi • Generalforsamling VedvarendeEnergi Mere information og endeligt program: ve.dk Tilmelding: boesen@ve.dk Sted: Brundby Hovedgade 98, 8305 Samsø Pris: 200 kr. for hele weekenden inkl. mad, overnatning og workshops.

Vi glæder os til at se jer.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

29


Kort nyt

Kødløs søndag - midt i ugen Hokaidosuppe m. ristede græskarkerner 4 portioner

Klimahandlingsplan Randers (se foto) har lige som en lang række andre kommuner behov for en klimahandlingsplan i kølvandet på de nylige oversvømmelser. En såkaldt 100-års hændelse vil kunne føre til nedbrud af el- og varmeforsyning og true broer og veje. www.klimatilpasning.dk

Plant et træ Bilejerne kan hjælpe til miljøfremskridt. Firmabiler og privatbiler kan blive mere end CO2 neutrale via plantede træer og samtidigt hjælpe fremtidens rene drikkevand. Koncept folkeskoven.dk er et simpelt tiltag hvor danskerne i fællesskab hjælper nye skovrejsninger plantet på kommunal jord over grundvandsressourcer.- Husejere kan gøre ligeså. folkeskoven.dk

30

Dronnings Margrethe II´s nytårstale Når isen smelter ved Grønland, åbner der sig nye muligheder for sejlads i farvande, som aldrig før har været tilgængelige. Samtidigt viser der sig nye muligheder for udnyttelse af landets rige ressourcer til gavn for både beskæftigelse og indtægter; men udviklingen medfører også et stort ansvar for alle, der bliver involveret. Det gælder såvel varetagelsen af sikkerheden til søs som hensynet til landets sårbare natur.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

1 kg hokaido: skrælles ikke, skrubbes, udhules og skæres i mindre stykker 1 kg kartofler 1/3 selleri 2 løg 1 pastinak eller persillerod 2 fed hvidløg Skræl af 1/6 citron Saft af 1/2 citron 2-3 spsk. tamari (alternativt kan bruges soja) 1 spsk. karry 1 spsk. timian 2 spsk. olivenolie 1/4 liter piskefløde (alternativt kan bruges kokosmælk) 2 spsk. grøntsagsbouillon 75gr. græskarkerner (ristes i salt på panden til de ”popper”) Varm 1 spsk. olie i en stor gryde. Tilsæt løg og karry, og ”brænd karryen af”. Tilsæt herefter de skrællede selleri, kartofler, pastinakker skåret i mindre stykker, og kog det hele mørt sammen med hokaidoen i 7 dl vand. Når alt er mørt, blendes det med en stavblender. Ca 1/2 l vand + grøntsagsbouillon hældes på. Tilsæt knust hvidløg, fint hakket citronskal, saft af 1 citron, tamari, 1 spsk olivenolie, timian og 1/4 liter fløde. Smag til med rigeligt peber, og evt. en skvat af noget andet der kunne mangle ... Pynt med ristede græskærkerner ved serveringen.


Kort nyt

Cargohopper

Sporten før og nu

I hollandske Utrecht, der er fuld af kanaler og små snævre gader, har bystyret og en lokal transportvirksomhed udviklet transportkonceptet Cargohopper, hvor små eldrevne vogntog distribuerer forsyninger til forretninger og restauranter. I Hamburg satser Ikea på cykeltransport af gods fra et varehus i bymidten.

I Sparta i det gamle Grækenland blev idræt dyrket nøgen (gymnastik kommer af ”gymnos,” som betyder nøgen, red.). Siden er forbruget af sportstøj, sko, batts og bolde steget voldsomt. Her er en oversigt over udvalgte sportsgrenes forbrug af areal og udstyr pr. deltager: LA = Landareal (m2) EF = Energiforbrug til udstyr (MJ/år)

Kilde: Mandag Morgen.

Lej din nabos bil Nu kan du leje bil hos din nabo eller andre i dit nærområde. Danmarks største samkørselssite Gomore.dk har organiseret at hundredvis af lejebiler står til rådighed med fuld forsikringsordning. Kilde: Gomore.dk

SPORT Golf (gående) Golf (kørende) Tennis 11,5 Ski (slalom) Svømning

LA EF 170 98 170 3326 4,65 15 11,6 70,1 -

Kilde: Robert og Brenda Vale: Time to Eat the Dog?, Thames & Hudson.

Prioritering I flg OECD gav den danske stat i 2011 afgiftsreduktioner på 1,8 mia. kroner til kul og 5,3 mia. kroner til olie. Vindmøller modtog lige over 2 mia. i støtte i 2012. Kilde: Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien til Altinget 6. december 2013.

Navnet betyder We Recycle I We:Re giver vi liv til materialer som betragtes som skrald og omdanner dette til designertasker i høj kvalitet. Cille Lorenzen Hjort, We:Re Aps Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

31


Aktuelt AF MAJA BAUNGAARD JENSEN Portræt

Plastik er guld

Interview

Reportage Teknik

Måske tænker vi ikke over det til dagligt, når vi smider emballage ud med køkkenskraldet. Men de overflødige plastbakker er et værdifuldt materiale, som for det meste går op i røg i de store kommunale ovne. Er det så svært at genanvende mere plastik, og hvem tager de næste skridt?

Klumme

Miljøministeriet har en vision: I 2020 skal mængden af plast til forbrænding være nedsat med 22.000 tons. Regeringens nye ressourcestrategi sigter mod et ’Danmark uden affald’. Det lyder flot, men batter det noget i det samlede plastregnskab? I 2011 genererede vi i Danmark 318.000 tons plastaffald, hvoraf kun 15.000 tons blev genanvendt. Med Miljøministeriets vision vil vi altså stadig brænde 88% af vores plastaffald af i år 2020. For Københavns Kommune vil en så lavt sat vision give sved på panden. Kommunen har nemlig en målsætning om at være CO2 neutral i 2025. For at nå det mål, skal vores plastik i langt højere grad genanvendes. Flere kommuner har som Københavns Kommune iværksat projekter, hvor plastik frasorteres husholdningsaffaldet. Og det batter på klimaregnskabet: Ved at genanvende 1 ton plastik frem for at brænde

32

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Forår 2014

det af, undgår vi at udvinde ca. 2 ton olie og gas. Samtidig slipper vi for at udlede 2-3 tons CO2.

Sortering af plastik er penge – og besvær? Genanvendelse af plastik er ikke kun vejen til at nå målsætningerne om mindre CO2-udslip i kommunerne. Der kan også være gode forretnings- og miljømæssige potentialer i at øge indsamlingen og genanvendelsen af plastaffaldet fra husholdningerne. Men hvorfor går det så ikke stærkere med at genanvende plastik? Og hvor kan vi sætte ind? Når plastikken sendes til genanvendelse er det en udfordring, at forskellige plasttyper er svære at sortere indbyrdes. De kan have næsten ens massefylde, densitet og magnetiske egenskaber og alligevel bestå af en række forskellige plasttyper, der ikke nødvendigvis kan genanvendes til det samme produkt.


< Portræt Interview Reportage Teknik Klumme

Det kan være en af grundene til, at Københavns Kommune frabeder sig det ellers genanvendelige ’bløde’ plastik i de nye spande. Hvilke typer plastik, de enkelte kommuner genanvender, afhænger af hvilke anlæg, kommunerne har til at sortere affaldet. Hvis plastikken ikke sorteres ved kilden, kræver det et særligt system, der kan sikre en brugbar råvare, som kan matche industriens krav til kvalitet, forsyningssikkerhed og pris. Så kommunernes valg af plastik afhænger også af hvem, der efterfølgende vil købe plastikken.

Fire kamre letter sorteringen En anden udfordring ligger hos os forbrugere. Næsten halvdelen af det plastaffald, der dagligt sendes til afbrænding i Danmark, stammer fra husholdningerne. Og ikke alle forbrugere er glade for mange fraktioner af affald, som omhyggeligt skal opdeles i forskellige spande. Fraktionsopdelingerne er også dyre for kommunerne, der med flere forskellige lastbiler skal hente små mængder affald fra hver husstand. Her har en række kommuner været innovative og opfundet firkammerbeholderen. Firkammerbeholderen består af to store rum og to mindre spande, der er hængt op indeni. De store rum er typisk til papir og glas – for det fylder meget. De to mindre beholdere er typisk til metaldåser og plastik, som vi har mindre af i husholdningen. Det er specialbyggede skraldebiler, der tømmer firkammerbeholderne. Skraldebilen tømmer først de to små spande op i hver sit kammer før de store spande tømmes. Vestforbrændingen i København har alene i 2013 indsamlet over 400 tons plastik til genbrug via denne ordning – godt motiveret af den CO2-afgift forbrændingsanlæggene er pålagt for afbrænding af plastik. Når først det lykkes at genanvende plastikken, skal vi som forbrugere til at vænne os til, at plastflaskerne til vaskepulver eller maling ikke længere er hvide – og stole på af de er rene nok af den grund.

Den franske mission Men hvorfor ikke starte endnu tidligere i plastikkens livcyklus og helt undgå, at plastikken bliver til affald? Hvorfor ikke genbruge den megen em-

ballage som den er, og spare energien, der går til at sortere og omforme plastikken? Den franske virksomhed Eco2Distrib har afprøvet en genanvendelsesmaskine, der er baseret på samme logik som vores pantsystem med en ekstra finesse. Maskinerne, der opsættes i supermarkederne, kan genopfylde de dunke, kunden medbringer. Første gang kunden køber en vare betales ekstra for emballagen (=pant), men herefter kan kunden for et mindre beløb genfylde sine flasker med diverse flydende produkter. Samme flaske til samme produkt forstås; vin og vaskepulver skal selvfølgelig ikke blandes. Men går salget ikke tilbage, når producenterne ikke kan anvende deres emballage til reklame? Nej, tværtimod. De foreløbige resultater har vist, at forbrugerne bliver langt mere loyale overfor bestemte mærker. En anden bonus er, at hvis man kun skal bruge maling til en dør, behøver man ikke købe ti liter, men kan vælge den mængde, man har behov for.

Hvem vogter bakterierne? En anke overfor Eco2Distrib kunne dog være de potentielle bakterier, som virksomheden giver kunderne ansvaret for at undgå. Men producenter er generelt ikke glade for at benytte løsninger, der kan give dem hygiejnesager på nakken. Det er fx tydeligt, når vi køber plejeprodukter, hvor refills nærmest er ikke-eksisterende, trods potentialet i den løbende udskiftning af indholdet. Maja Baungaard Jensen er med i UngEnergi

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

33


Anmeldelse

Når økonomer spiller fallit Ingen økonomer har et bud på en økonomisk model, der tager højde for, at der er en endelig mængde ressourcer på denne klode. AF HANS PEDERSEN Bæredygtighed er et dynamisk begreb. Vores forhold til omgivelserne vil til hver en tid kunne forbedres. Derfor viger Steen Hildebrandt også tilbage fra at definere bæredygtighed i sin nyudgivne bog ”Vækst & Bæredygtighed,” som udkom 22. januar. I stedet opregner han 8 punkter, som kan være med til at sætte dagsordenen for, hvor der mangler sammenhæng i vores tilværelse på denne klode: 1. Pengeøkonomien og den reale økonomi. 2. Kravet om konstant vækst og den realitet, at kloden er en afgrænset, endelig enhed. 3. De, der har og de, der ikke har, mellem rige og fattige. 4. Det institutionaliserede lederskab og mennesker, der skaber et tomrum, hvor der kollektivt skabes meget, som ingen i virkeligheden ønsker. 5. Bruttonational­opgørelserne og den reelle livskvalitet i

34

samfundene. 6. De, der bestemmer og de mange, hvis stemme ikke høres. 7. Faktiske former for ejerskab og de socialt bedste måder at forvalte ressourcerne på. 8. Vore teknologier og de reelle sociale behov. Herværende tidsskrift interesserer sig selvsagt i særdeleshed for punkt. 2. Jeg vil derfor alene fokusere på forholdet mellem de gængse økonomiske modeller og det faktum, at denne klode har en endelig mængde ressourcer. Er bæredygtig vækst mulig? Bogen er fyldt med inspirerende ordsprog og bon mot´er. Fx graffitien: ”Teknologi er svaret. Men hvad var spørgsmålet?” Og Albert Einsteins: ”Det er ikke alt, der tæller, der kan tælles; og det er ikke alt, der tælles, der tæller.” Men hvad er det rigtige spørgsmål? Jeg har et brændende spørgsmål: Kan økonomisk vækst fortsætte i en verden, hvor der er en begrænset mængde ressourcer? Tag fx fosfor. Der er en endelig mængde fosfor i denne verden. Fosfor er nødvendig for den fortsatte og nødvendige landbrugsproduktion. Kan den skinbarlige markedsmekanisme løse det kommende mangelproblem? Økonomi er ikke en eksakt videnskab. Vækstmodeller kan ændres efter behov. Det vil sige, at markedsmekanismen kan være med til at dirigere produktionen væk fra råstoffer, der bliver en mangelvare og hen mod alternative råstoffer. Men kan sådanne alternative løsninger fortsætte? Hvad er alternativet til fosfor? Kun meget få økonomer er til at drive til at diskutere netop

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

dette brændende spørgsmål. Kun et enkelt sted i Steen Hildebrandt bog skitseres denne problemstilling. ”På mange måder er væksten jo nu kommet så langt, at vi møder loftet i form af begrænsede naturressourcer,” citeres professor Juselius for at sige, idet han efterlyser et paradigmeskift i den økonomiske videnskab. Jeg er så skuffet over, at Steen Hildebrandt sidder den efterlysning overhørig i en bog med titlen ”Vækst & bæredygtighed.” Steen Hildebrandt: Vækst & bæredygtighed – omstilling og nye muligheder. 376 sider. Pris: kr. 299,-. Forlaget Libris.

Når Anna kan, kan du! En magisk fortælling om hvordan vi kan redde 1001 dyr og planter. AF MICHELLE RUNEKÆR-HANSEN ”Du skal gøre det for den næste generation, som du ville have ønsket, at den forrige generation havde gjort for dig.” Dette er budskabet i Jostein Gaarders bog


Anmeldelse

”Anna og Nova – En magisk fortælling om jordens overlevelse.” Bogen starter lidt sjovt med at fortælle, at familierne nytårsaften kører i kaner op på bjerget. – Heldigvis viste bogen sig at være ganske moderne med ord som iphone, thumps up og skype-adresser. Via hovedpersonen Anna får vi som læsere styr på begreber som klimaflygtninge, det globale kulstofregnskab og biologisk mangfoldighed, fordi hun læser en masse artikler på nettet. Alle disse kolde facts er pakket pænt ind i en sød ungdomshistorie om Anna fra Norge, som er blevet kæreste med en lækker fyr fra gymnasiet. Hun drømmer om sit oldebarn Nova og lover igennem drømmene, at Jorden vil få en ekstra chance. Bogen får et fantasy-præg, når hun ser Nova i drømmene og snakker med hende. Jeg synes det bliver en lille smule for meget, fordi der er svært at skulle relatere til vores egen hverdag, og hvad vi kan gøre for klimaet. Jonas, hendes kæreste, kommer med sit forslag om, hvordan de kan redde 1001 plante- og dyrearter: Der skal en større medieomtale til. Det skal være sejt at støtte nogle truede dyrearter, man kan lave ”Hvem vil være millionær” med truede dyrearter. Til sidst kunne der over alt i verden blive opstillet ”Grønne bokse”. De grønne bokse skulle være en slags betalingsfjernsyn, hvor man kunne se skønne billeder af den art, man gerne ville støtte, og samtidig kunne man være med i et pengespil. Det meste af indtjeningen skulle gå til at forbedre dyrearternes levesteder og kår, men noget af indtjeningen skulle gå til flere vindmøller og mere fokus på solenergi. Dette er en helt utrolig og fantasifuld ide. Desværre slutter bogen ret pludseligt. Jeg sad lidt med en tom følelse i kroppen. Det endte godt for Anna

og Jonas – men hvad med resten af jorden? Bogen lægger op til en toer. De har så mange aftaler, idéer for den verden, vi lever i. Lidt lige som os fra UngEnergi. Men denne søde ungdomsroman fortæller os, at det er vigtigt, vi holder sammen og formidler vores budskab til så mange mennesker som muligt. Hvis vi alle yder en lille smule, er vi forhåbentlig med til at give verden og dens mangfoldighed en ny chance. Alt i alt en meget sød bog, som er værd at læse. Jostein Gaarder: ”Anna og Nova – En magisk fortælling om jordens overlevelse”, oversat af Camilla Christensen. Forlag: Høst & Søn. Antal sider: 205. Pris: 199,Michelle Runekær-Hansen, UngEnergi, 16 år.

Fint nok med klimamodeller og CO2 – men hvad med menneskene? Hvordan indvirker klimaforskningen på menneskenes hverdag, fortællinger og forståelse af verden? AF METTE RAASCHOU

Hvor er menneskene henne i klimadebatten? fristes man til at spørge, når man læser Klima og mennesker. Det er netop, hvad redaktørerne bag bogen sætter fokus på, med det de kalder ”humanistisk klimaforskning”. For hvis vi som mennesker både skal forebygge og tilpasse os de klimaforandringer, som kommer, kræver det, at vi inddrager vores kulturelle forståelse af klimaforandringer. Vi kan ikke udelukkende basere vores arbejde med klimaforandringer på hardcore viden og fakta. For øget viden fører ikke nødvendigvis til rationelle valg, der nedsætter CO2 niveauet. Det fører også til forskellige fortolkninger og fortællinger. Bogen består af ni artikler inddelt i tre afsnit. Første del fokuserer på de kulturelle og historiske forudsætninger, vi har for at forstå klimaforandringer, bl.a. et studie der ser tilbage til de arktiske inuitters oplevelse og respons på klimaforandringer i perioden år 1200 til 1850. For klimaforandringer er som sådan ikke et nyt fænomen for os mennesker, og derfor er det også interessant at se tilbage på, hvordan mennesker før har tilpasset sig eller er uddøde. I anden del behandles forskellige fortolkninger af klimaet i kunst, litteratur og massemedier. Her præsenteres en analyse af isbjørnens ikoniske rolle i klimakampagner, og en præsentation af såkaldt ”digital øko kunst”, hvor forfatterne viser os, hvordan kunst kan formidle klimaforandringer på spændende, interaktive måder. I sidste del undersøges hvordan klimavenlige og CO2 reducerende initiativer opleves og fortolkes i hverdagen – ikke altid i overensstemmelse med projekternes målsætninger. Disse artikler tager fat på hhv. klima og turisme som et paradoks, en

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

35


Anmeldelse

kampagne om ”Det CO2 lette liv” i Dongpingxiang i Kina, og danske NGO’ers arbejde med folkeoplysning om klimaproblematikker. Med bogen vil forfatterne vise os klimaforskningen fra nye perspektiver, og en af forcerne ved det humanistiske felt er netop, at det kan tage noget, der virker velkendt og naturligt og fremvise det fra nye sider. Det lykkes i høj grad i Klima og mennesker. I nogle artikler skinner akademikersproget dog igennem, men hvis man kan leve med lidt metodiske overvejelser og teoretiske nørderier, så er bogen meget anbefalelsesværdig for alle, der vil se klimaforandringerne i et andet (menneskeligt) lys. Klima og mennesker. Humanistiske perspektiver på klimaforandringer. Af Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær (red.) Museum Tusculanums Forlag 232 sider, 198 kr.

Nyt liv i den daglige bolig En guide til at ændre energivaner og foretage simpel renovering af sin bolig. AF LENE NØRRIS JENSEN Alle kan gøre en forskel i kampen for at bremse klimaforan-

36

dringerne, og et af dine bidrag kan være at reducere energiforbruget i dit hjem. Men har du styr på, hvordan du kan mindske din husstands forbrug af vand, el og varme – eller for den sags skyld bygge eller renovere energirigtigt? Hvis ikke, så er bogen ”Spar energi – 50 råd til din bolig” et godt værktøj til at gå i gang med at spare på både energien og dermed også pengene. Bogen er inddelt i to hovedafsnit, hvor første del beskriver mulighederne for at ændre daglige vaner, mens anden del beskriver større tiltag ved nybyg, tilbyg og renovering. Første afsnit handler om at ændre vaner ift. forbrug af vand, el og varme. Hvert område indledes med en beskrivelse af, hvorfor man bør reducere ressourceforbruget for derefter at beskrive ressourcernes vej til forbrugeren. Det giver en god forståelse for en husstands gennemsnitlige forbrug og prisen på det, hvad ressourcerne bruges på i hjemmet, og hvor kompleks fremstillingsprocessen er. Hovedparten af forslagene til bedst muligt at begrænse sit forbrug er enkle og lige til at gå til, fx standby forbrug. Andre, som fx etablering af en regnvandstank til toiletskylning, er knap så simple løsninger, men i de fleste tilfælde er der bonusviden at hente på de hjemmesider, bogen henviser til. Bogens andet afsnit behandler forslag til, hvordan man kan gennemføre energibesparelser i byggeprocessen, hvis man renoverer, bygger om eller bygger nyt. Tiltagene er komplekse, og der vil i langt de fleste tilfælde skulle involveres en byggefaglig partner som fx en håndværker eller energirådgiver, således at de lovmæssige krav overholdes. Men også her er der henvisning til, hvor man kan hente mere viden og infor-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

mation, fx på Energitjenesten. dk. Bogen giver dog et rigtig godt grundlæggende indblik i mulighederne, og den vil være et oplagt dialogredskab til samtalen med håndværkeren. De mange råd i bogen kan virke en smule overvældende, og skal man drage parallel til bogen som et værktøj, kan den vel nærmest betragtes som en Schweizerkniv. Den kan klare de lette opgaver, mens de mere komplekse tiltag kræver noget ordentligt værktøj, dvs. at det bliver nødvendigt at hente uddybende informationer fx på de hjemmesider, der foreslås. Bogen kan dog helt klart anbefales som en begynders guide. Et godt råd, hvis man skal undgå at drukne lysten til at handle i de mange handlingsforslag, er dog at udvælge enkelte råd og gennemføre dem, førend der udvælges flere tiltag. Jan Pasternak: Spar energi – 50 råd til din bolig. 165 sider. Pris: Kr. 129,-. Bolius 2012.


AF CARSTEN VEJBORG OG CLAUS CHRISTENSEN Teknik

Farvel til glødepæren – men hvad gør man så? Som forbruger kan man hurtigt blive forvirret, når man står foran hylden med lyspærer. Ikke kun skal man finde rundt i LED, halogen og sparepærer. Også fremmedord som Lumen, RA og Kelvin dukker op, når man nærstuderer emballagen. Så hvad gør man? I glødepærens tidsalder var det simpelt at vælge belysning. I dag er det noget mere kompliceret, fordi man i første omgang skal vælge mellem LED, halogen og sparepærer (A-pærer). Og her kræver det, at man holder tungen lige i munden: Skifter man glødepæren ud med halogen, er det ofte småt med energibesparelsen. Køber man en sparepære i den tro, at man får en lige så god farvegengivelse og -temperatur som med glødepæren, bliver man skuffet. Og tror man, at man kan finde billig kvalitets-LED, ja, så må man tro om igen.

Se på emballagen Når du skal finde en egnet lyspære, er det nyttigt at kende til belysningens styrke, farvegengivelse og farvetemperatur - med andre ord: Lumen, Ra og Kelvin. Tidligere så man på (gløde)pærens watt-forbrug. Nu ser man på lyskildens lysstrøm. Det kaldes lumen. 40 w oversættes fx til 470 lm. RA siger noget om farvegengivelsen: Flere steder i boligen er det nødvendigt med en god farvegengivelse over køkkenbordet spejlet på badeværelset. Kelvin siger noget om farvetemperaturen: Kelvin-værdien skal være på 2700 K eller højst 3000 K, så er du sikker på, at det svarer til lysfarven på de gamle glødepærer.

• Grundbelysning: Til fx loftsbelysning i børneværelset eller arbejdslys i køkkenet, hvor lyset kan være tændt i lang tid, vil LED være en god løsning. LED er energibesparende har en fin farvegengivelse og farvetemperatur. Og tændingstiden er hurtig. LED er dyr i indkøb, men holder i mange år. • Hyggebelysning/vågelys: Hvis det handler om hyggebelysning/vågelys som fx en stuelampe i et hjørne af stuen eller vågebelysning til de kære små eller som udendørslys, kan en sparepære (A-pære) være en udmærket løsning. Men man skal ikke stille for store krav om god farvegengivelse og -kvalitet, ligesom man kan forvente en lang tændingstid. Til gengæld har sparepærer – som navnet antyder – et meget lavt strømforbrug. • Arbejdslys: Som læselys, lys over spejlet eller over køkkenbordet, er LED eller halogen velegnede, fordi begge, modsat sparepæren, fås med hurtig tændingstid, god farvekvalitet og en fin belysningsstyrke. Men køber du halogen, sparer du ikke væsentligt på energien i forhold til glødepæren. Derfor anbefaler EnergiTjenesten LED i stedet.

KONTOR Skrivebordslampe: • A-pærer Håndarbejdslampe: • Halogen/LED

BAD Loftsbelysning: • A-pærer Spejlbelysning: • Halogen/LED

SOVEVÆRELSE Loftsbelysning: • A-pærer/Halogen Læselys: • Halogen/LED

STUE Stander- og væglampe: • A-pærer Stuebord: • Halogen/LED Læselys: • Halogen/LED

ENTRE Spejlbelysning: • Halogen/LED Loftsbelysning: • A-pærer/Halogen

KØKKEN Køkken- og spisebord: • Halogen/LED Loftsbelysning: • A-pærer

UDENDØRS • A-pærer

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

37


Reportage

For enden af vejen… En kold søndag i februar. EnergiTjenesten er rykket til Skalbjerg-Magtenbølle på Fyn. Her står en skare af veloplagte husejere klar til at blive klogere på energibesparelser. Initiativet har fået navnet ”For enden af vejen”, og denne søndag på Vestfyn er det EnergiTjenestens Niels Hørby, der giver gode råd. Rådgivningen foregår helt ude i landsbyens boliger og lever på den måde op til EnergiTjenestens ambition om borgernær rådgivning. Fotos: Hans christian jacobsen

38

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


< Få styr på din boligs energiforbrug med en energirådgiver fra Energitjenesten.

Hvad er et energitjek? Se www. energitjenesten.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

39


Aktuelt AF HENRIETTE VEST JENSEN & EJVIN BEUSE

Modvind! Et nyt initiativ i VedvarendeEnergi skal give modstanderne af vindmøller modvind. Initiativet hedder Vindmølleberedskabet, og dets primære opgave er at klæde lokale kræfter bedre på til at stå op imod den ret velorganiserede modstand, der mange steder i al for høj grad kommer til at dominere debatten.

Den danske presse er lige nu præget af vindmøllemodstanderes klagesang, og den modarbejder alt det, som den grønne omstilling og både regeringen og VedvarendeEnergi kæmper for. Men heldigvis er Danmark et land fyldt med miljøbevidste mennesker og verdensrekorder inden for vedvarende energi. Tag for eksempel d. 21. december 2013, hvor Danmark et helt døgn kørte på ren vindenergi. Pludselig er den grønne omstilling til 100% vedvarende energi ikke så langt væk! Men den møder modstand. Meget tit er der dog tale om udokumenterede påstande og rent følelsesmæssige indvendinger. Det skal vi forsøge at imødegå – objektivt, sagligt og overbevisende.

Behov for balance i debatten På en af de eneste dage i januar hvor solen skinnede, mødtes en gruppe på godt 20 mennesker I 40

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Forår 2014

dejlige omgivelser på et vandrehjem i Odense for at snakke om vind og om etablering af et vindmølleberedskab. Vindmølleberedskabet består primært af frivillige, som går ind for vindenergi, og som vil kæmpe for at få sat flere vindmøller op i Danmark. Beredskabet er forankret i det lokale initiativ, men arbejder ligeledes på et landsdækkende niveau. Begge steder er man villig til at gå gennem vind og vand for at sikre fremtidens energiressourcer. Vindmølleberedskabet ønsker ikke at opfinde den dybe tallerken, men håber på at kunne samle folk omkring lokale vindmølleprojekter, og booste det lokale initiativ med støtte og gode råd. Brænder du også for vindenergi, har du mod på at gøre en forskel ude i dit lokalsamfund, eller synes du bare vindmøller er flotte, så vær med i vores beredskab!


<

Gode resultater i Nordjylland

Landmøller er billigst

I Himmerlands Energi- og Miljøforening har man gennem det sidste års tid engageret sig i debatten omkring de vindmølleprojekter, der søges etableret i området. Her har man rigtig gode erfaringer med at deltage på borgermøder, og på en objektiv og saglig måde imødekomme mange af de indvendinger, som typisk kommer fra de lokale beboere, der føler sig ramt af opsætningen af vindmøllerne. Ved dels at tilbagevise de mange påstande og forudindtagede holdninger, og forklare om de erstatningsordninger der er, hvis man kommer til at opleve gener, er det faktisk lykkedes at få afbalanceret debatten, så en fornuftig dialog kunne startes. Man har til gengæld ikke brugt energi på at gå ind i læserbrevsdebatten. Dels for ikke at blive blandet ind i al for megen offentlig polemik, men også for at holde sig lidt under ”radaren” fra de organiserede vindmøllemodstandere. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man kan sympatisere med projektet, og at det faglige forarbejde er lavet ordentligt.

Især landmøllerne møder ofte modstand. Blandt andet er en organisering, der kalder sig for ”Modstandere af Kæmpevindmøller” meget aktive. De laver underskriftindsamlinger fx i Brugsen, og deltager i borgermøder. Ofte har deres optræden ligefrem karakter af vækkelsesmøder, hvor man trækker en påstået vindmøllesygdomsramt frem som sandhedsvidne. Der er behov for vindmøller på land. Ligesom der er behov for kystnære møller og havmøller. Kort sagt så skal alle mulige placeringer udnyttes, hvis målsætningen om 100 % vedvarende energi skal opfyldes. Desuden er der færrest omkostninger ved at sætte landmøller op, og derfor er landmøller også billigst at købe andele i. Alle mølleprojekter, både på land og til vands, er forpligtet til at udbyde mindst 20 % af produktionen til lokale beboere. Men tit føler de udførende, at det er for besværligt, og annoncerer derfor kun muligheden meget beskedent. Hvis man gerne vil se, om der er mulighed for at købe andele i et lokalt vindprojekt, kan man gå ind på hjemmesiden hos energinet.dk og søge på vindmølleprojektoversigt. Siden er dog ikke altid så opdateret, derfor opfordrer vi folk til at følge med i den lokale presse.

Bredt felt af kompetencer Med de forskellige kompetencer folk bestrider, støtter gruppen vindmølleprojekter i hele landet. Som borger kan du bruge Vindmølleberedskabet som netværk, oplysningskilde, eller rådgiver i og til dit lokale projekt. Vi er en broget flok. Gamle og unge, eksperter og idealister. Alle er velkomne i vores gruppe, og alle projekter er lige vigtige. Vi har ambitioner om, at beredskabet skal hjælpe med at producere positiv presse på igangværende og kommende projekter, og dermed skabe god energi omkring vindmøller og deres formål. Yderligere skal beredskabet støtte op om de initiativer, der bliver taget i det lokale, sådan at flere kan få lyst til at investere i mølleandele, og derved gøre det lokale ejerskab tydeligere. Vindmølleberedskabet er på Facebook, og du er meget velkommen til at kontakte os der eller på mail: frivillig@ve.dk.

Foto: Hans Christian Jacobsen

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Forår 2014

41


Sort vækst i Asien Kilde: IEA´s cheføkonom Fatih Birol i Politiken 9. december 2013.

»Jeg tror, at alle ... i hvert fald de fleste af os ... gerne vil se en økonomisk fremtid med grøn vækst. Men når jeg ser på tallene, er det et andet billede, der tegner sig. I Østasien står kuldrevne kraftværker for 70% af alle de kraftværker, der i øjeblikket er bestilt. Alle de andre energikilder – gas, vind, sol – står tilsammen kun for de resterende 30 procent. Så på den måde kan man sige, at deres økonomier vokser, men det er en sort vækst, for den bliver drevet af kul. Og det har selvfølgelig negative konsekvenser som for eksempel CO2-udslip«.

Én sodavandsautomat drikker strøm som en treværelses lejlighed Kilde: Ingeniøren 13. december 2009.

Faktisk bruger én sodavandsautomat hvert år 2.500 kWh i strøm. Med de nuværende priser løber det op i små

5.000 kroner. Men hvad værre er, har meget få kommuner overblik over de tusindvis af automater, som de i sin tid har fået leveret af Carlsberg og Coca Cola Danmark. Det viser en stor redegørelse, som seks DTU-studerende har lavet. Et årligt forbrug på 2.500 kWh svarer nogenlunde til en treværelses lejlighed. Og at der ikke er styr på i alt 20.000 maskiner i Danmark, overrasker Andreas Snitkjær, som er en af de studerende bag rapporten. Runder man lidt op, kan der potentielt stå sodavandsautomater rundt i Danmark, som samlet sluger for næsten 100 millioner kroner i strøm. »Tallene er i sig selv ikke den store nyhed, men den manglende kontrol hos de kommuner og hos leverandørerne er da lidt tankevækkende, når nu det har været kendt længe, at de har automater fråser med strømmen,« siger Andreas Snitkjær. Men hvor de i alt 20.000 automater præcist er fordelt, er tilsyneladende svært for henholdsvis Carlsberg og Coca Cola og danne sig et overblik over. Går man dernæst til kommunerne

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

42

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

selv, falder der heller ikke et mundret svar af. »Vi har også haft ualmindeligt svært ved at få kommunerne til at komme med et samlet overblik over det her. Men vi kan bare konkludere, at automaterne sutter løs af kommunernes elstik. Og det bør der som minimum komme et overblik over.« DTU’s undersøgelse viser dog, at de godt 20.000 automater, som altså brummer løs i Danmark, relativt nemt kan effektiviseres, så de bruger langt mindre strøm, end tilfældet er i dag.

Olieeventyret i North Dakota kan vare for evigt Kilde: Politiken 8. december 2013.

Som ung ingeniør og økonom var Frank Mosely med til at indlede olieeventyret i Nordsøen, og da han senere flyttede til Australien, blev der fundet olie der. I dag er han professor i økonomi ved Minot State University og en af North Dakotas førende eksperter i krydsfeltet mellem energi og økonomi. ”Da jeg gik i skole i 1980’erne, talte


man om, at olien snart ville slippe op. Hvordan kunne man tage så meget fejl? Man overså, at der kunne ske teknologiske fremskridt og innovation. De to store nyskabelser er fracking, hvor man benytter kemikalier til at suge olien op af jorden, og så den horisontale boreteknik, der betyder, at en boring kan dække et langt større område. Alt er ændret, i forhold til hvad vi troede i år 2000«.

USA afbrænder gas for milliarder

Dakota hver dag gas af til en værdi af cirka 20 millioner kroner. Det er en tredjedel af al den gas, der hentes op i staten, eller lige så meget energi, som to middelstore kulkraftværker ville kunne producere. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, siger, at afbrændingerne kunne begrænses, hvis USA indførte en pris på CO2-udslip.

Tysk energiforsyning tilbage til kommunerne efter privatisering Kilde: Information 27. januar 2014.

Kilde: Politiken 8. december 2013.

Prisen på gas er så lav, at olieselskaber i USA hellere vil brænde den af end bygge rørledninger. Det skader klimaet, fastslår EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard. USA er ved at blive verdens største olieproducent foran foran Rusland og Saudi-Arabien. Men infrastrukturen er ikke på plads til at opsamle al den gas, der bliver suget op af jorden sammen med hver eneste tønde olie. I stedet brænder olieselskaber i North

Mens den danske regering fremhæver salget af DONG-aktier som det bedste tilbud under de nuværende betingelser, er Tyskland gået i den modsatte retning efter 1990’ernes erfaringer med privatiseringer af energisektoren. Et stadigt større antal tyske kommuner og delstater satser i disse år på, at forsyning af forskellige energiformer som strøm, vand og gas kommer tilbage i offentlig regi under kommunerne. Borgerne ønsker generelt, at energiforsyningen er på offentlige hænder.

Forskningen viser, at hovedmotivet for en ’rekommunalisering’ af sektoren altid er penge og ikke miljøhensyn.

Den knap så pæne klimaduks: Naturgas belaster langt mere end antaget Kilde: Politiken 2. januar 2014.

Det amerikanske olieboom har længe lignet et lille mirakel: Ikke nok med at USA har fået adgang til rigelige mængder billig energi, overgangen fra kul til naturgas har også gjort USA til noget så usandsynligt som en klimaduks. I hvert fald i den forstand, at amerikanske CO2-udslip i 2013 for første gang faldt til niveauet fra 1992. Men nu prikker amerikanske forskere hul i ballonen: Der siver nemlig langt mere metangas ud fra de amerikanske boringer end hidtil antaget. »Hvis de nye beregninger er rigtige, ændrer det hele klimaregnskabet«, siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard. Mange energieksperter har betragtet

Debat:

EUs klima-og energistrategi 2030 Med EU klimakommissær Connie Hedegaard; Kristian Würtz, rådmand i Aarhus Kommune; CEO hos Kamstrup; Søren Hermansen, Samsø Energiakademi og Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi.

Torsdag 20. marts 2014 14.00-17.00 Sted: Aarhus Universitet Gratis, men tilmelding er nødvendig til eudebat@ve.dk. Læs mere: ve.dk

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Arrangører: VedvarendeEnergi, Klimasekretariat i Aarhus Kommune, INFORSE-Europe

Støttet af

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

43


gas som en slags brobygger, der kunne bruges i overgangen fra kulkraft til regulær vedvarende energi. Men den nye forskning tyder på, at naturgas er langt mindre klimavenlig end antaget.

Goldman Kilde: Ritzau 31. januar 2014

Amerikanske politikere arbejder på at forbyde, at banker overhovedet må eje energiaktiver. Årsagen er en række skandalesager, hvor banker har manipuleret med energipriserne. I USA er det ulovligt at banker ejer selskaber, der ikke decideret er finansvirksomheder. Men i USA har flere banker, inklusiv Goldman Sachs siden 2008 haft dispensation fra disse regler.

Solcelleanlæg under opsejling i Grindsted. Kilde: Energy Supply 4. februar 2014

Et solcelleanlæg på 15 hektar inklusive hegn og randbeplantning kan meget vel blive til virkelighed i Grindsted. Planen er, at projektet skal finansieres

på andelsbasis. Det betyder, at 1.000 borgere har mulighed for at købe andele af 4.000 kr., mens resten finansieres via 10 større andele. Anlægget skal projekteres af Levende Energi Holding, og andelene skal sælges gennem Grindsteds Andels El Selskab. Teknisk opdeles solcelleparken i 10 mindre anlæg, der hver får en effekt på 400 kW. Det samlede anlæg anslås at kunne producere strøm svarende til 1.000 husstandes forbrug.

Energimangel tvinger pakistanere til skovhugst

unge træer op med rode og fælder træ. Miljøforkæmpere og regeringens embedsmænd frygter, at situationen løber løbsk i Pakistan, hvor man kun har formået at bevare omkring 2-5 pct. af landets skove. Der er frygt for, at skovrydningen vil forværre oversvømmelser og jordskred, og at der vil komme flere bakterier i drikkevandet. Samtidig vil færre skove øge luftforureningen og gøre landet mere sårbart over for klimaforandringer.

Tesla planlægger stor batterifabrik Kilde: Børsen 28. februar 2014.

Kilde: Jyllands-Posten 28. februar 2014.

»Vinteren og kulden tvinger os,« siger 24-årige Ramesh Iqbal. I et land, hvor omkring 20 pct. af befolkningen mangler de basale fornødenheder, har generationer af fattige og folk bosiddende på landet været afhængige af brænde for at klare sig igennem vinteren. Manglen på brændstof er så alvorlig, at selv velstående familier søger ud i skovene. De knækker grene af træerne, trækker

Planer for en gigantisk batterifabrik i Tesla-regi skal efter planen åbne produktion i 2017 og med tiden producere flere batteri-enheder, end der laves på hele kloden i dag. Hvis projektet kan det få konsekvenser langt ud over markedet for elbiler. Tesla kan blive en ledende aktør på det gigantiske marked for lagring af strøm i bredere forstand og kan fx rykke ind i lagring af strøm fra solpaneler i private hjem.

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

GRØNT EUROPA NU! SCAN HER:

Følg QR-koden (eller ve.dk/veieuropa) og giv din underskrift for mere vedvarende energi i Europa. Underskrifterne overleveres til Klimaminister Rasmus Helveg Petersen. Din underskrift gør en stor forskel!

Støttet af

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

44

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014


Ambitiøs energipolitik i EU sikrer vækst og arbejdspladser Kilde: Altinget Energi & Klima 28. februar 2014.

Danmark fylder ikke meget på det europæiske energilandkort, men vi har bevist, at det er muligt at producere store mængder vedvarende energi (VE) til fornuftige priser. Vindmølleindustrien bakker op om Europa-Parlamentets seneste beslutning om en 40 procents reduktion af drivhusgasser, energieffektivitet på 40 procent samt minimum 30 procent VE i energiforbruget i 2030. Det er en tand mere ambitiøst end Europa-Kom-

missionen, der lægger op til en to-måls anbefaling med 40 procents reduktion af drivhusgasser og 27 procent VE, der ikke er bindende på medlemsniveau.

Goldman Sachs er gift for danske underleverandører Kilde: Børsen 27. februar 2014.

Danmarks underskov af selskaber i vindmøllebranchen vil blive sat under hårdt pres, efter at Dong Energy har fået den nye investor ind i folden – i form af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Storbanken sætter fuldt fokus på, at Dong Energy skal tvinge omkostningerne 40 pct. ned på havvindmøller,

og storbanken står klar med alternative leverandører, der kan levere stumperne til fremtidens vindmølleparker endnu billigere. Et klokkeklart eksempel på, hvad brugen af asiatiske leverandører kan få, viser et nyt samarbejde, Dong Energy har indledt med koreanske LS Cable & System. Her får Dong kablerne til en britisk vindpark 34 pct. billigere end tilsvarende kabler fra europæiske og danske leverandører.

VedvarendeEnergis nyhedsbrev VIGTIGT! Hvis du vil modtage nyhedsbrevet fra VedvarendeEnergi, skal du sende os din mailadresse. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder informationer om aktiviteter i Energi- og miljøforeningerne, samt nyt fra Sekretariatet og den internationale afdeling.

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk

Flyv CO2-bevidst Unitas Rejser tilbyder, at du kompenserer for dit CO2 udslip! Betal for beplantning og bevarelse af skove gennem Green Seat Bestil din flybillet i dag Tlf. 8723 1230 Læs mere på www.unitasrejser.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

45


Træpillestatistikken Kilde: Energistyrelsen 20. december 2013.

Der er gennem de sidste 10-15 år sket en meget stor udvikling i træpilleforbruget i Danmark, og træpiller er i dag et vigtigt energiprodukt, som dækker godt 4% af landets energiforsyning. Markedet er veludviklet, og træpiller anvendes bredt i alt fra små kedler og ovne i private hjem og op til de helt store kraftvarmeværker. Tal for produktion, import og forbrug af træpiller er imidlertid ikke let tilgængelige, og Energistyrelsen har derfor siden 2001 gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at forbedre dokumentationen af træpilleforbruget til styrelsens årlige energistatistik. Jan Svendsen

Jan Svendsen

t

Energi for evig ise i 1973 gav en

En negativ oliekr

positiv kraft

Træpilleforbruget fordelt på markedssegmenter i perioden 2001 – 2012:

udsalg kun 49,95 (Nedsat fra 275,-)

brændsel vare

. Forrige bøger:

l slutter hermed

torie om brændse

Det brune guld r Tørvene trille Olien længe leve

ISBN 978-87-993

923-5-3

9 788799 392353

Energi for evigt

***

Køb på nettet eller i enhver boghandel.

r ved

strøm på Du kan kun bruge varmen i din bolig. og skrue ned for dækker med mad og drikke eret mængde. som ellers sammen manglede brændsel, vender Den negative situation så har og i danskernes historie. den op på taget, et af det sundeste så har radiator sort, lægger fra skrothandleren, den maler en gammel eren samler skrammel til biogas. Håndværk Vi producerer lle energi fra udlandet. lige så længe til den traditione til jord, er alternativer glans fra himmel penge sin al i mellem stråler til et valg e med, for den olie, så det fører end fra kul og ter meget mere som reelt energi, egen fornybare orsyning. ved at vælge naturens evigt! Vi klarer os selv energi for gt brændsel – e og bæredygti

Hædret af Energifonden! DialogForum.dk

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Ide Forum / Seminar: Folkelig deltagelse i omstillingen til vedvarende energi

Med Prof. Frede Hvelplund, AAU; Søren Egge Rasmussen, NRGi og Aarhus Havvind; Erik Christiansen, Middelgrundens Møllelaug; Søren Hermansen, Samsø Energiakademi; og repr. for Nordisk Folkecenter for VedvarendeEnergi. Respons ved energipolitisk ordførere Per Clausen (Enh.) og Jens Joel (S) og kommunale politikere. Fra 12.00: Guided Tour i AIH. Fra 17.30: Fælles middag for interesserede (100kr).

Lørdag 22. marts 2014 12.00-17.00 Sted: Andelssamfundet i Hjortshøj, Aarhus Gratis, men tilmelding er nødvendig til vision@ve.dk. Læs mere: ve.dk

Arrangører: VedvarendeEnergi og NOAH.

RÅSTOF 46

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | forår 2014

Deadlines for annoncer: 2/14: 19. maj 2014 3/14: 15. september 2014 4/14: 17. november 2014


Det kommer til sommer

s e g Un ceforbrUg

r U o s s re

Næste nummer af RÅSTOF sætter fokus på ”Unges ressourceforbrug.” Teenagere er uden sammenligning de mest ressourceforbrugende borgere i Danmark. Det skyldes, at de unges tøjforbrug er langt større, de tager flere varme bade, får vasket mere tøj, bruger mere elektronik end gennemsnittet af den danske befolkning. Hvad skal der til, for at unge ændrer adfærd? Foto: Sune L. AnderSen

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | forår 2014

47


Nyheds

brev!

Hvis du vil m nyhedsb odtage revet fra Vedvare ndeEne rgi, skal du sende d in email til ve@v e.dk

Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller maile til ve@ve.dk.

- arbejder for at fremme økologisk byggeri Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- (+ moms)

Tlf. 64 41 64 96 lob@lob.dk • www.lob.dk

Gaver til kloden:

Træer til en fattig landsby i Mozambique I Mozambiques Sofala-provins er skoven på kraftigt tilbagetog. Pga. fattigdom og mangel på viden fælder lokalbefolkningen skoven for at få brænde uden at plante ny skov. Gaven: Nye træer til ca. 300 m2 skov. Lokalbefolkningen står selv for beplantningen og trænes derudover i bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer. Køb gaven på www.ve.dk/Gaver-til-kloden


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.