Rejsevalg til skoleåret 24/25 på VE

Page 1

Rejsevalg Vesterbølle Efterskole 24/25

Introduktion

På Vesterbølle Efterskole finder vi det vigtigt, at vi forstår, at der er rigtig mange forskellige måder at indrette sig på her i verden. Det gælder både i lille Danmark og ude i den store verden. Det forstår vi først rigtigt, når vi har mødt de andre mennesker og haft lejlighed til - sammen med dem

- at gøre hinanden klogere på, hvordan vi hver især ser på tingene.

For at få et nærværende møde med andre mennesker, er det vigtigt, at vi ikke kommer 130 mand på samme tid. Derfor deler vi os op på vores kulturrejser og drager forskellige steder hen.

Der er fem forskellige ture til marts , som man kan vælge sig ind på.

Vi kan ikke garantere, at alle får deres 1. prioritet opfyldt - det er, jf. vores ønske om ikke at komme alt for mange af sted sammen, vigtigt, at vi bliver fordelt nogenlunde jævnt på rejserne.

Rejserne

Baltiske lande

De baltiske lande er både historisk og kulturelt nogle meget spændende lande. I den aktuelle internationale situation med krigen i Ukraine er de baltiske lande naturligt meget interesserede i at sikre deres fremadrettede selvstændighed og frihed fra uønsket russisk indflydelse. Derfor er de meget ivrige efter at vende sig mod Europa og EU og søger meget samarbejdet med fx andre skoler i EU. Derfor regner vi med at kunne stable en spændende rejse på benene til et af de baltiske lande, hvor mødet med andre unge, vil være i højsædet. Det bliver et super spændende kig ind i en anden kultur, der afstandsmæssigt ikke er så voldsomt langt fra Danmark.

Egenbetaling

Ingen

Vaccinationskrav

Ingen

Anbefalinger

Difteri-stivkrampe

Tjekkiet - Prag

Turen til Prag bliver en super blanding af oplevelser i den smukke, historiske by - sammen og på egen hånd, samt ture ud i den storslåede natur udenfor Prag by.

Vi skal besøge Theresienstadt, og vi skal med guide rundt i Prag. Vi skal på heldagstur ud af byen for at klatre på klipper, rapelle og sejle kano. Vi skal udfordre hinanden i “Fangerne på Fortet” på Fort Boyard - og forhåbentlig møde en skoleklasse for at se hvordan skolekulturen er i Tjekkiet.

Egenbetaling

Ingen

Vaccinationskrav

Ingen

Anbefalinger

Difteri-stivkrampe

Reykjavik, Island

Vi skal opleve Islands helt fantastiske og unikke natur, som bl.a. indbefatter varme kilder, gejsere, vandfald og vulkaner. Vi skal også udforske landets hovedstad, Reykjavik, som er en utrolig spændende lille hovedstad. Mødet med andre unge er også en vigtig del af denne rejse.

Du skal være klar på at være meget ude uanset vejret.

Egenbetaling

Kr. 5.000

Vaccinationskrav

Ingen

Anbefalinger

Difteri-stivkrampe

Nordirland, Storbritannien

Rejsen til Nordirland er udviklet i samarbejde med den internationale del af KFUM og KFUK. Vi skal bo på friluftscentret, Greenhill, hvor vi skal lave spændende aktiviteter i det fri. Det kunne f.eks. være vandring, zipline, skov-lasergame, bueskydning og klatring på tårn. På centret bor der omkring 20 volontører fra hele verden, og sammen med dem skal vi lave forskellige aktiviteter, der giver et indblik i mange spændende og anderledes kulturer. Derudover har vi en dag i Belfast på programmet, hvor vi skal blive klogere på Nordirlands identitetsfølelse og de historiske og politiske kampe, der har udspillet sig der - og som til dels stadig er aktuelle med de udfordringer, der er fulgt med Brexit. Derudover skal vi møde lokale unge og blive klogere på, hvad det vil sige at være ung i Nordirland. Rejsen er en god blanding af storby, natur og spændende aktiviteter.

Egenbetaling

Kr. 5.000

Vaccinationskrav

Ingen

Anbefalinger

Difteri-stivkrampe

El Salvador, Suchitoto

I El Salvador samarbejder vi med den internationale del af Mellemfolkeligt Samvirke, Action Aid. De har en platform i den lille by Suchitoto, hvor vi bor og har mange af vores aktiviteter. På turen bliver vi introduceret til Action Aid’s arbejde med at sætte folk i stand til at arbejde for bedre vilkår for dem selv, deres familie og deres samfund. Vi skal også lære om landets historie, der blandt andet tæller en borgerkrig, der stadig sætter spor i El Salvador i dag.

Vi plejer også at kunne gennemføre en 3-dages tur til en lokal landsby, hvor vi bor ved de lokale og på den måde lærer rigtig meget om både sproget og kulturen.

En meget anderledes og spændende tur, der til tider også kan være krævende. Man skal være klar til, at tingene ikke altid er inden for komfortzonen. Bemærk at denne tur har ca. 12 dages varighed, da vi skal rejse rigtig langt og gerne vil nå mange ting, når vi er kommet så langt.

Egenbetaling Kr. 15.000

Vaccinationskrav Difteri-stivkrampe

Hepatitis A

Corona

Anbefalinger

Hepatitis B (For kommende rejser kan det være en fordel at færdiggøre et vaccinationsforløb med A og B, der varer i mange år fremover.)

Tyfus

Lidt praktisk info om forsikringer

Skolen har tegnet rejseforsikring for alle. Dvs. at eventuel hjemtransport, opstået sygdom osv. er dækket. Dog dækker skolens forsikring ikke imod mistede ejendele. Mange vil her være dækket af egen rejseforsikring, men det kan være værd at tjekke op på, om det er tilfældet.

Skolen har heller ikke nogen afbudsforsikring. Dvs. at kan man af en eller anden grund ikke deltage på rejsen, kan man ikke forvente at få noget refunderet. Vi skal selvfølgelig nok prøve at få aflyst og refunderet så meget som muligt, men vi kan stå i en situation, hvor det ikke er muligt at få pengene refunderet. Igen vil mange være dækket af deres egne forsikringer, men det er værd at tjekke op på, om den også dækker ved skolerejser.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.