Lavere priser end forventet ved tilbud på buskørsel |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Lavere priser end forventet ved tilbud på buskørsel (12 Januar 2004)

Det bliver formentlig ikke så dyrt, som VAT havde frygtet, at indgå ny kontrakt på bl.a. bybuskørslen i Kolding. Priserne holdt sig et godt stykke under, hvad VAT havde forventet, da trafikselskabet mandag formiddag åbnede tilbuddene på 6. udbud.

Interessen for at køre bus for VAT er stor. Mødesalen hos VAT var fyldt op, da trafikchef Lone P. Iversen åbnede tilbuddene kl. 11.00. Der var 123 tilbud fra 10 vognmænd, hvoraf de otte allerede kører for VAT.

Connex, der i forvejen har både bybuskørslen og kørslen på de regionale og lokale ruter i udbuddet, stillede med det laveste tilbud på bybuskørslen i Kolding, men indtrykket kan ændre sig, når VAT lægger tilbuddene under lup. Det er på forhånd gjort klart, at kvalitet vægtes i konkrete priser, når regnskabet skal gøres op, og det kan få betydning for det endelige resultat.

6. udbud adskiller sig fra tidligere udbud ved at lægge vægt på leveret kvalitet. Det vil sige, at VAT ser på, hvordan tilbudsgiveren hidtil har ageret som vognmand inden for buskørsel. Det er ligeledes nyt, at vognmanden ved Kolding bybusser må have en buspark med en gennemsnitsalder på otte år mod hidtil fire år. Desuden indgås den nye kontrakt for otte år mod hidtil seks.

Udbuddet indeholder 110.000 køreplantimer. Det var delt op i otte pakker, og der kunne bydes på en eller flere eller alle pakker samlet.

Først om en god måned afgøres det endeligt, hvem der skal have kørslen. VAT´s bestyrelse beslutter det på sit møde den 23. februar 2004.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.