Tag bussen i kulturnatten |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Tag bussen i kulturnatten (18 August 2004)

Når Kolding på fredag gør nat til dag, følger busserne med. Kommunen har bedt VAT sørge for, at borgerne kan komme hjem med varer og kulturindtryk. Derfor kører fem almindelige busser helt ekstraordinært ud i natten kl. 2.15 fra Klostergården. Busserne kører sådan, at de sammen med de to sædvanlige natbusser dækker beboelsesområderne i Kolding og forstæder.

Tidspunktet er usædvanligt, og derfor er bustaksten det også. Kører man hjem kl. 2.15 må man betale dobbelt takst ligesom i de almindelige natbusser.

Busserne, der kører ud i natten, er følgende: linje 1, linje 3, linje 4, linje 5 og linje 6. De kører på deres sædvanlige ruter, men kun på dele af ruterne for at undgå overlapning, og fordi det ikke er nødvendigt at dække industriområderne om natten.

Linje 1 kører ikke i den sydlige del. Her kører natbussen 881.

Linje 3 kører ikke i den nordlige del. Her kører natbussen 875.

Linje 4 kører ikke i den sydlige del. Her klarer linje 6, 5 og 3 transporten.

Linje 5 kører ikke i den nordlige del. Her kører natbussen 875.

Linje 6 kører ikke i den nordlige del. Her kører linje 4.

Busserne i Kolding er forsynet med informationer om buskørslen i ”Kulturnatten”.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.