Så er der hjul igen! |2002| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Så er der hjul igen! (14 November 2002)

V.A.T.-nisserne bringer dig hel hjem fra julefrokosten igen i år

Det er ikke længere nogen nyhed, for det er 17. gang, V.A.T.s julebusser bringer dig hel hjem fra julefrokosten.

De 16 forgangne år er den våde hjemtransport blevet et støt stigende succes. Derfor fortsætter V.A.T. ordningen, hvor man for dobbelt takst kan blive kørt til og fra Vejle, Kolding, Fredericia, Horsens og Middelfart mellem de – for almindelige busser – helt ualmindelige tidspunkter kl. 01, kl. 02, kl. 03, og kl. 04 om natten.

Natkørslen finder sted på 24 ruter og på følgende datoer:

29. og 30. november

6. og 7. december

13. og 14. december

20. og 21. december

De nærmere detaljer fremgår af køreplanen for julebussen. Den kan hentes i busserne og på kortsalgsstederne, så man kan planlægge hjemtransporten fra decembers julefester nu. Køreplanerne kan også ses her

Nytårsaften den 31. december kører der også natbus, men kun på ni ruter, ikke til og fra Middelfart og med lidt færre afgange. Der køres fra og til Vejle, Horsens, Fredericia og Kolding mellem kl. 01 og kl. 04. De præcise tidspunkter fremgår af natbus-køreplanen. Den lille køreplan i kreditkort-format ligger også i busserne og på kortsalgsstederne.

Selv om det koster dobbelt takst at tage en tur med jule- og natbussen, kan man bruge sit klippekort og periodekort. Man skal bare lave dobbelt så mange klip, som man plejer, eller supplere periodekortet med en enkeltbillet. Soldater-, uddannelses-, fritids- og skolekort kan derimod ikke bruges om natten.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.