Vejle Amts Trafikselskabs rejsegaranti er kommet godt fra start! |2001| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Vejle Amts Trafikselskabs rejsegaranti er kommet godt fra start! (24 Oktober 2001)

Som det første trafikselskab i Danmark indførte Vejle Amts Trafikselskab (V.A.T) med virkning fra den 17. juni 2001 en rejsegaranti for sine passagerer.

Ordningen er en garanti til passagererne om, at alle V.A.T.s busafgange, således som de er nævnt i køreplanerne, gennemføres som planlagt, med mindre V.A.T. i god tid har informeret om, at noget andet er tilfældet. Udebliver bussen, eller bliver den meget forsinket, er passageren berettiget til at tage en taxi, hvorefter V.A.T. refunderer udgiften til taxi.

V.A.T.s bestyrelse drøftede på bestyrelsesmødet den 22. oktober 2001 de første 3 måneders erfaringer med rejsegarantien. Erfaringer, som har været særdeles positive. V.A.T. har i de 3 første måneder modtaget i alt 41 henvendelser fra passagerer med ønsket om refusion af udgifter til taxi. Kun i to tilfælde er anmodningen blevet afvist. Den ene skyldtes, at man ønskede godtgørsel for kørsel i egen bil, hvilket ikke er indholdt i rejsegarantien. Den anden skyldtes, at der kun var tale om en forventet forsinkelse på 7 minutter, hvor rejsegarantien udelukkende dækker forventede forsinkelser på 20 minutter eller mere. De resterende 39 henvendelser har alle medført refusion af udgifterne til taxi, idet de alle var berettigede.

V.A.T.s trafikchef, Lone P. Iversen glæder sig over, at rejsegarantien er kommet så godt fra start. "Vi indførte rejsegarantien, fordi vi er overbevist om, at vores produkt og ydelser er i orden, og fordi vi ønsker at signalere, at V.A.T. er en virksomhed, man kan stole på" siger trafikchefen."Derfor er det positivt, at antallet af henvendelser trods alt er på et moderat niveau. Det dokumenterer, at V.A.T.s ydelser lever op til de forventninger, passagererne med rette kan have til trafikselskabet" fortsætter trafikchefen.

"Rejsegarantien er fortrinsvis sat i verden som en hjælp til de passagerer, som måtte blive ramt af drifturegelmæssigheder på deres rejse, men derudover virker garantien også som et fremragende kommunikationssværktøj fra kunderne til V.A.T. Evt. uhensigtsmæssigheder og fejl i køreplanen og ved stoppesteder bliver nu - takket være rejsegarantien - omgående kommunikeret til os, og gør os på den måde i stand til at rette fejl og uhensigtsmæssigheder langt hurtigere end før rejsegarantiens indførelse" slutter trafikchefen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.