V.A.T.'s kortsalg i Horsens flyttet til DSB |2000| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

V.A.T.'s kortsalg i Horsens flyttet til DSB (25 Maj 2000)

Ved køreplansskiftet d. 28 maj nedlægges kortsalget på Horsens Rutebilstation.

V.A.T. har istedet indgået aftale med DSB om, at salg af klippekort og månedskort foregår fra DSB's rejsecenter i Banegården. Her vil man også kunne få udleveret køreplaner til busserne.

V.A.T.'s trafikchef Lone Iversen betragter lukningen af kortsalget som en naturlig følge af bus-togsamarbejdet. "Bus-tog samarbejdet betød at V.A.T.'s kort og billetter også var gyldige til tog i Vejle amt. Det betyder at V.A.T.'s kortsalg og DSB i praksis har solgt de samme kort og billetter, og derfor virker det lidt fjollet at have 2 salgssteder, så tæt på hinanden som tilfældet er i Horsens", siger Lone Iversen.

For flertallet af kunder bliver den eneste ændring således, at de nu skal henvende sig til DSB for at købe deres buskort - også selv om det kun er til bybusser.

Størst ændring sker for dem, der hidtil har brugt Horsens Rutebilstation som godsindleveringssted. Fra d. 28.maj skal gods istedet afleveres direkte til den bus, som man ønsker at ens pakke skal med.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.