Plf bladet nr 4 2007

december 2007

PLF-BLADET

ISSN: 1902-0678

4

Tema: plejefamiliers egne børn?

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet.

Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: List 27627300

Foto: Marianne List Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer: Leder.........................................................................

Indledning til tema: plejefamiliers egne børn.............

Om familiens børn- og familiens plejebørn................

Kærlighed og næstkærlighed....................................

Egne Børn – Hvordan opleves livet som Eget Barn i en familie med plejebørn?.......................................

Forholdet til plejefamiliens egne børn........................

Som søskende vi dele...............................................

Vi har spurgt egne børn om.......................................

Tema afslutning.........................................................

Hvad glæder du dig mest til i julen?..........................

Frem og tilbage – kommuner og kage!......................

Brevkasse..................................................................

Er der forskel på selvværd og selvtillid......................

Generalforsamling.....................................................

Bogomtaler................................................................

Netværk.....................................................................

Aktiviteter...................................................................

side 3 side 4 side 5 side 8 side 10 side 12 side 13 side 14 side 18 side 20 side 22 side 24 side 28 side 29 side 31 side 35 side 37

Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Nu er vi kommet ind i julemåneden. En tid, hvor der i familierne traditionelt er store forhåbninger om og forventninger til, at nu skal vi være sammen hele familien. Vi skal have en højtid i forståelse og balance med vores nærmeste, en tid, hvor vi kan stå lidt af hverdagens ræs og give os tid til hinanden. Tid til at være sammen.

For langt de fleste mennesker er dette heldigvis tilfældet. Det er dog ikke nødvendigvis sådan det er i en plejefamilie.

Forhåbningerne hos det enkelte plejebarn kan være præget af mange faktorer spørgsmål, afhængig af den baggrund den enkelte har. Der kan både være ønsker om at være sammen sin biologiske mor og far og ønsker om det modsatte. Der kan være dårlig samvittighed over, at man måske helst vil være i plejefamilien. Der kan være spørgsmål, om hvor det nu er man hører til, og en lang række andre spørgsmål, som vores plejebørn kan stille sig selv, uden de nødvendigvis deler dem med os, deres plejefamilier.

For plejefamilierne er julen en travl tid som for alle andre familier, men vi har en særlig opgave, fordi vi skal have alle interesser til at balancere. Julen er for en plejefamilie både en privat og en professionel begivenhed.

Udvalg.

For PLF som interesseorganisation uden partipolitisk tilhørsforhold, er farven på den kommende regering ikke specielt væsentlig. Hvad der derimod er væsentligt er, at den kommende regering og socialminister har mod og vilje til at gøre en indsats for de børn i Danmark, der er så vanskeligt stillet, at det er nødvendigt at de anbringes for at tilbringe deres barndom uden for hjemmet. Samtidig er det væsentlig at vi har en socialminister, der forstår, at skal man kunne give disse børn en god og tryg barndom, hvor der kan tages hånd om deres vanskeligheder, så er det nødvendigt, at plejefamilierne har ordentlige vilkår at arbejde under.

Ansættelsesvilkår og arbejdsvilkår, der ikke er præget at konstante nedskæringstrusler og trusler om forringelse af indtægtsvilkår. Børnene har brug for, at de familier, der skal tage sig af dem, har ro og overskud til at yde den store indsats over mange år, der er af afgørende betydning for deres opvækst.

Arbejdet som plejefamilie er ikke begrænset til den voksne i familien, der er faktisk ansat som familieplejer. Det involverer på alle planer hele familien, bedsteforældre, venner og som du kan læse om inde i bladet, i særlig grad plejefamiliens egne børn.

At være barn i en plejefamilie indebærer, at man pludselig skal dele sin familie med andre. At man skal påtage sig at være søster eller bror til et barn, Medens denne leder skrives, er der der som oftest har brug for støtte og udskrevet valg til Folketinget, og vi særbehandling. En opgave, der stiller kan se frem til en ny sammensætning krav, men samtidig indebærer at man af vores lovgivende forsamling, måske lærer at tage hensyn til andre og rumen ny regering, måske en ny socialmi- me andre. nister, men forventeligt en ny sammensætning af Folketingets Socialpolitiske fortsættes....

Leder

...fortsat

God jul og godt nytår.

Jeg vil med dette års sidste blad benytte lejligheden til at ønske en rigtig god jul og et godt nytår til jer og jeres plejebørn og ej at forglemme jeres egne børn. I har endnu et år ydet en fantastisk indsats for at skabe en tryg og god hverdag og opvækst for nogle børn, der har brug for jeres indsats i deres liv.

Samtidig tak til alle jer, der yder en stor

frivillig indsats i vores netværk rundt omkring i landet og som hjælper til med at få skabt en bedre hverdag for plejebørn og plejeforældre.

Tema: Plejefamiliernes egne børn For et par måneder siden fik PLF en opringning: ”Jeg skal lige høre om du kender en psykolog der kan hjælpe mig og min familie, jeg kan ikke snakke med mine forældre, de har været plejefamilie for en pige med hjertefejl, og hun tog rigtig meget af deres tid. Jeg har rigtig svært ved at snakke med dem. Nu skal det være slut, jeg vil gerne snakke med en psykolog der har forstand på den slags, kan Plejefamiliernes Landsforening hjælpe mig”?

Det var denne opringning, der fik os til at vælge dette blads tema. Vi fandt en psykolog som vi henviste den unge mand til, vi har ikke hørt fra ham siden, men håber at han fik hjælp som han havde brug for.

Det der var mest slående ved samtalen var, at han fortalte at hans forældre var uddannede pædagoger og altid havde arbejdet med andres børn i skole, børnehaver mm. Men deres egen søn TEMA: Plejefamiliernes egne børn

kunne de ikke hjælpe.

Ved at spørge lidt ind til den unge mand, viste det sig at han ikke var en ung mand, men en voksen mand sidst i trediverne. Han havde ikke haft en ordentlig samtale med sine forældre siden han var ret ung.

Vi håber at dette blads tema, vil hjælpe med til at vi SER vores egne børn!!

Om familiens børn - og familiens plejebørn.

Af Birthe Laursen, Familieplejekonsulent

For snart 10 år siden påpegede 18-årige Mikkel, der er Eget Barn i en plejefamilie, at han ikke levede i en plejefamilie, men levede i sin familie.

Hans to plejesøstre derimod levede i en plejefamilie.

savne.

Mange (pleje)forældre fortæller om dobbeltheden i deres glæder, stolthed, bekymringer og overvejelser i forhold til Egne Børn. Samtidig med hensynet, ansvaret og omsorgen for deres plejebørn.

Det er en dobbelthed, der rummer et utal af dilemmaer, kompromisser og modsatrettede følelser. Og det er ikke let. Ind imellem kan det nærmest forekomme uløseligt.

I 1998 fik jeg, via Familieplejen Danmark, udgivet bogen ”Kærlighed og Næstekærlighed” – om leveforholdene for Egne Børn.

Da jeg for over 12 år siden begyndte at beskæftige mig med forholdene for (pleje)familiernes Egne Børn, var jeg slet ikke opmærksom på Mikkel der dengang var 18 år, kom kompleksiteten i dette tema. Egne uden at vide det, til at afgøre titlen på Børn - de var der jo bare! Sunde og bogen. hele.

Citat fra Mikkel:”Vi foregøgler ikke I dag kan det måske forekomme pigerne at vi er deres familie, men bemærkelsesværdigt, men dengang fortæller, at vi er deres plejefamilie. var det sådan. Der fandtes fx ikke noget Det er det eneste rigtige. Både på litteratur om emnet – det var muligt at kort og lang sigt. Såvel familien som opdrive et par specialerapporter fra plejebørnene ved jo udmærket, at en studerende. almindelig familie er bundet sammen af blodets bånd. Der eksisterer et En (pleje)mor sagde dengang for 12 slægtskab. år siden, at hendes opmærksomhed I yderste konsekvens ser jeg familieliv var rettet så meget mod plejebørnenes som bundet sammen af kærlighed, og trivsel, fordi hun altid skulle kunne plejefamilieliv som bundet sammen af redegøre for den del. Der kom jo ikke næstekærlighed.” Citat slut. nogen og spurgte til hendes egne børn.

Mikkel beskriver med sine ord noget Der er kommet mere fokus på Egne centralt i problematikken omkring egne Børn, og derfor tror jeg også at fagfolk børns vilkår. og (pleje)forældre har det mere med i samarbejdet. Men vi har givetvis meget Egne Børn fortæller om dobbeltheden at lære endnu. når de bl.a. siger, at de kan være dødtrætte af deres plejesøskende Jeg har lært, af de mange børn og og ønske mere ro, aflastning og ferie unge jeg har talt med, hvor betydelig uden plejebørn. Men at det også ville og hvor stor en indsats de dagligt yder være kedeligt, alt for stille, synd for i deres hverdag med plejesøskende. I deres plejesøskende som de også ville fortsættes...

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

mit arbejde som familieplejekonsulent kompliceret af (pleje)familielivet. er jeg blevet mere opmærksom på at inddrage Egne Børn, afstemt efter Jeg vil på trods af det vanskelige deres alder, modenhed og interesse forsøge med at par gode råd. (og tavshedspligten). Egne Børn har Jeg ved godt, at det ikke er let at nå meget at byde ind med, de har mange ”hele vejen rundt” i en hverdag med skolemøder, lektier, spørgsmål, og de bruger muligheden til madlavning, at få skældt ud over de urimeligheder vasketøj, fritidsaktiviteter og plejebørn de oplever og ikke forstår. Ofte når der fylder. de ser deres plejesøskende udsat for Derfor kan det være en god ide, at svigt og/eller systemets regler ikke man som (pleje) forældre, en gang beskytter dem godt nok. imellem sætter sig et roligt sted for at gøre status over, hvor meget - og Da jeg blev kontaktet af PLF-bladets hvad - man egentlig ved om Egne redaktion, blev jeg spurgt om, jeg Børns liv og de glæder/bekymringer/ havde gode råd til plejeforældre i vanskeligheder de kan have i forhold forhold til deres Egne Børn. til hverdagen, venner, skole, regler etc.

Jeg syntes ikke det er let at give generelle konkrete gode råd. Fordi Giver vores Egne Børn ærligt og dobbeltheden, bekymringerne og trygt udtryk for, hvordan de har det, dilemmaerne i hvert plejeforhold er også med plejeforholdet? Stiller de individuelle. Og hvert Eget Barn er relevante ønsker/krav i forhold til hverdagen, eller er de for tilpassede unikt. og samarbejdende?

Det er for eksempel ikke ukendt, at et plejeforhold kan opleves helt forskelligt Det har været, og er stadig, blandt søskende i samme familie. bemærkelsesværdigt hvor meget Egne Disse oplevelser har indflydelse hele Børn bekymrer sig om deres forældre. livet – både positivt og negativt. Jeg Egne Børn mærker vilkårene langt ind har kontakt med (pleje)familier, hvis under huden – også selv om de ikke Egne Børn selv bliver plejeforældre, taler om det. Det er nemlig ikke nogen og jeg har mødt (pleje)familier, hvor indikator for, at de ikke bekymrer sig samværet og kontakten er brudt eller eller irriteres.

Tal derfor med Egne Børn om, at rollen som plejefar og plejemor kan betyde, at I er målskive for plejebørnenes reaktioner, når de er kede af det, frustrerede eller forvirrede (måske også forældrenes) Fortæl, at det kan gøre jer mere trætte eller mere bekymrede end ellers.

Men husk også at fortælle jeres Egne Børn, når et aktuelt pres er lettet, og I er ovenpå igen. Er der tale om et længerevarende belastende forhold, så snak med jeres børn om hvordan I håndterer det.

Hvor får I hjælp, hvor/hvordan TEMA: Plejefamiliernes egne børn

Lisbeth 11 år

tanker I op. Tag et voksenansvar – ønskerne og frustrationerne, - selv – ingen beklagelser, ”frisæt” jeres om det kan være fristende at lytte til Egne Børn herved. De skal ikke eftersætningen. selv fornemme om der er tale om en kronisk tilstand, det vil stimulere deres Da jeg blev kontaktet af bladets bekymringer eller irritationer. Og måske redaktion, blev jeg spurgt hvilket også betyde, at de forsøger at tage kapitel i bogen ”Kærlighed og ansvar, at de i yderste konsekvens Næstekærlighed”, der havde gjort yder omsorg for deres forældre, og størst indtryk på mig. Det gjorde de tilsidesætter egne behov og ønsker. ubetinget alle sammen.

Egne Børn yder en værdifuld indsats i samspillet med plejesøskende. Vær obs. på om de stille og roligt har ændret adfærd. Er det godt eller skidt? Egne Børn undgår ofte i spidsbelastede situationer at stille krav eller volde besvær. Det har de en fin fornemmelse for. Uanset om de trækker sig, eller yder en aktiv indsats.

Husk at anerkende dem for deres ansvarsfølelse, forståelse og deres samarbejde.

Men hvis anerkendelsen for deres samarbejde står alene, er der stor fare for, at de forbliver samarbejdende i et omfang der tilsidesætter deres egen udvikling og trivsel.

Vær derfor obs. på om Egne Børn igen retter deres opmærksomhed mod egne behov, følelser, ønsker og eget liv. Gør de det, skal de have samme grad af anerkendelse som når de samarbejder.

Det er en måde at lette Egne Børn så de bevarer sig intakte.

Forbliver de samarbejdende – så hjælp dem ved at tage voksenansvaret og opmuntre dem til at gøre det de før gjorde, omgangen med venner, fritidsaktiviteterne og fx – giv dem alene tid med jer igen. Som forældre ved I bedst selv hvad der kan være hjælpsomt.

Giver de udtryk for ønsker og irritationer, og bagefter udligner med en eftersætning om, at de ikke mener det så alvorligt, - eller at det er lige meget! Så hjælp dem ved at anerkende det de først sagde TEMA: Plejefamiliernes egne børn

Kapitel fra bogen Kærlighed og Næstekærlighed PLF-bladets redaktion har valgt at bringe kapitlet Kærlighed og had.

Hvorfor kunne Thor ikke lide mig?

I næsten 12 år Efter nogen tid går det Susan så havde Susan meget på, at hun fortæller moderen levet et stille om problemet. De snakker sammen, og dejligt liv og Susan får en række gode råd til, samen med hvordan hun kan tackle Thor: storesøsteren. Jeg prøvede at bruge rådene som for Et liv beskyttet eksempel at ignorere ham, hvis han af forældrenes græd meget. Men det kunne jeg ikke. kærlighed og Så prøvede jeg at gøre ligesom min omsorg.

Men søster. Hun kunne snakke Thor fra det tre-årige Thor hele. Min søster behøvede sjældent var i stand til at at blive sur, mens jeg kunne stå og terrorisere denne idyl på få måneder, skælde ham ud uden, at det trængte og Susans indre blev forvandlet til en igennem. Det virkede heller ikke. Jeg brændende slagmark af modstridende var både ked af det og irriteret. Hvorfor følelser kunne Thor ikke lide mig, når han kunne lide både mine forældre og min Susan på 13 år og hendes storesøster storesøster? Jeg ville heller ikke blive blev taget med på råd forinden, alt for hård overfor Thor og begynde beslutningen om at få Thor i pleje blev at bestemme eller skælde ud, som om taget. Nu har Thor boet der i halvandet jeg var hans mor. Jeg kunne jo godt år og er blevet fire år gammel. lide ham, understreger Susan.

Susan fortæller: Jeg blev glad, for jeg har altid gået og ønsket mig sådan en lillebror eller søster. Jeg tænkte slet ikke på nogle dårlige sider. Det kunne bare være rart at få sådan en sød lillebror.

Virkeligheden viste sig desværre ikke at stemme overens med forventningerne: Hver eneste gang min søster eller jeg sagde noget, skulle han absolut blande sig. Tit med noget helt ligegyldigt.

For at få opmærksomhed. Han ville konstant være i centrum. Det var især slemt i forhold til mig. Det gik nemmere med min søster. Hun kunne bedre tackle ham.

Jeg begyndte at lægge mærke til, at det var et problem, som mest havde med mig at gøre. Det var træls og jeg havde det ikke særlig godt med det.

Jeg fortalte det dog ikke til nogen.

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

Der gik en del tid, hvor forældrene kun vidste, at Susan havde et problem. De vidste ikke, hvor ked af det hun var. I stedet valgte hun ofte at trække sig tilbage til for eksempel sit værelse. Det var nemlig meget svært at få sagt: Jeg tænkte, at det var mærkeligt og forkert at jeg havde det sådan. Jeg turde ikke tage konflikterne med Thor, for jeg var bange for, at han bare ville komme til at hade mig endnu mere. Jeg var også bekymret for, at min mor ville blive nødt at overvåge ham hele tiden, hvis jeg fortalte det hele. At det ville blive for hårdt for hende. Jeg syntes, at hun havde problemer nok med Thor i forvejen, siger Susan.

Måske er jeg ikke god nok?

Midtvejs i forløbet flyttede storesøsteren på efterskole. Dermed øgede Thor sin opmærksomhed på Susan. Overtrykket

steg. Susans tanker formørkede: Jeg tænkte på, at nu har han fået min storesøster ud af verden. Så nu mangler han bare mig. Så kan han få min mor og far for sig selv – ligesom en rigtig mor og far. Måske er jeg ikke god nok, fordi jeg ikke er en rigtig storesøster? Jeg er den eneste, der kan ændre på det, og det synes jeg er svært. Til sidst gik det helt galt. Thor elskede at komme ud at cykle, men når han opdagede, at det var Susan, som skulle med, ville han ikke cykle.

Hvis Susan skubbede hans stol ind til bordet, ville han ikke spise, og værst af alt: Alle i familien kunne få et godnatkys bortset fra Susan. Hun begyndte at opleve sig selv som forkert. Når både mor, far og søster kunne klare Thor, opfattede hun mere og mere sig selv som en pige, der var noget galt med.

Det hjælper at være sig selv.

Moderen gik Susan på klingen, og datteren måtte fortælle, hvor skidt det stod til.

Familien stod med en krisesituation. Mor og datter enedes om at bede Familieplejen om bistand, og familiens kurator kom hurtigt på banen. Susan fortæller om samtalen med kuratoren, hvor også forældrene deltog: Vi snakkede om, hvad han følte for mig. Jeg troede, at han hadede mig.

Vi snakkede også om mit forhold til min mor og far. At jeg skulle prøve at fortælle mere om, hvordan jeg havde det. Bagefter var det meget nemmere at snakke med mine forældre, for nu vidste de jo, hvordan det var.

Vi aftalte også, at mine forældre skulle spørge mig, hvad jeg havde lyst til at gøre – i stedet for at give gode råd.

Det hjalp, fordi når jeg optrådte på min egen måde, kunne Thor bedre lære mig at kende.

måneder senere for at følge op på situationerne, sad Susan i sofaen og var i gang med at læse en bog for Thor.

Nu, synes jeg, det er OK, at han bor hos os, for det ville jo være synd, hvis han skulle starte forfra i en anden familie, siger Susan og tilføjer: I dag ved han godt, hvad jeg vil have og hvad jeg ikke vil have. Jeg er blevet mere sød ved ham. Jeg behøver ikke skælde ham ud hele tiden. Han vil gerne give mig godnatkys. Nu er det ikke bare Thor, der har magten.

Susan har skrevet følgende digt om sine oplevelser: Jeg er en pige, som gerne vil sige: at det kan være hårdt at blive såret, og rart at være parat, til at kunne hjælpe en lille dreng, som også kan være streng.

Jeg vil ikke bestemme over vores plejebarn, men heller ikke glemme, at jeg er min mors og fars barn.

Plejebror: ”hvorfor skal jeg sige godnat til hende! var der noget der pinte, han ville ikke sige godnat, om vi så skulle stå til midnat.

Tak til Susan for historien, måske læser du den igen, efter flere år, jeg har valgt din historie fordi den siger noget om, at flere egne børn i en familie ikke oplever det samme.

Birthe Laursen skrev at det var svært at vælge et kapitel, det er bestemt ikke let at vælge – så derfor kan bogen fortsat købes ved henvendelse til VITA – center for socialt arbejde.

Bogen koster 90, - kr. kan bestilles på mail aabenraa@vita-csa.dk eller på telefon 74 69 44 33.

Da kuratoren kom ind ad døren to TEMA: Plejefamiliernes egne børn

10

Egne Børn – Hvordan opleves livet som Eget Barn i en familie med plejebørn?

Af Lasse Gulstad Larsen (psykolog og Eget Barn) I langt de fleste danske plejefamilier Børn ikke trives, da vil det påvirke har plejeforældrene egne biologiske plejebarnets situation i plejefamilien børn.

Disse børns vilkår og og måske i sidste ende betyde, at oplevelser findes der næsten ingen plejebarnet må flytte. undersøgelser og litteratur om. Dette til trods for at litteraturen inden for Bogen består af en gennemgang familieplejeområdet ellers er utrolig af de temaer, som er opstået ud fra omfangsrig. Dette satte jeg mig for interviews med Egne Børn. Derudover nogle år siden for at ændre på, og har en række erfarne fagfolk bidraget lavede derfor en mindre undersøgelse med indlæg, og der er et fuldt af emnet, som nu snart udkommer som udskrevet interview med Anita Hove, bog. Denne artikel er en oversigt over som fortæller om sine oplevelser og en smagsprøve på denne bog. som Eget Barn. Undervejs henviser bogen også til al tilgængelig litteratur Men hvorfor overhovedet interessere på området, og refererer de vigtigste sig for området. Egne Børn kommer resultater fra forskellige undersøgelser jo fra stærke familier med overskud fra forskellige lande. i hverdagen. Ja, endda så meget Et eksempel på et tema i bogen er overskud, at de har energi til at hjælpe ’Involvering’, hvor det blandt andet et eller flere plejebørn. Umiddelbart er beskrives, hvordan Egne Børn oplever, der to gode grunde til, hvorfor Egne at livet som plejefamilie kan være hårdt Børns oplevelser er interessante. for forældrene. En pige siger blandt andet: • For det første, så lever Egne Børn et anderledes liv end børn i såkaldte • De [forældrene] har altid været almindelige familier. De udsættes rigtig gode til at fortælle mig om, for oplevelser, som er helt specielle, hvad der skete. Ikke sådan, at jeg og som adskiller sig fra, hvad har skullet tage beslutninger eller man almindeligvis forventer børn noget som helst. Men fortalt om, oplever. Dette gør det interessant hvad der foregik i deres hoveder, at undersøge, hvordan Egne Børn og hvordan det har været svært, selv forstår og forholder sig til fordi det er noget, som de aldrig har disse specielle oplevelser. Hvilken prøvet før. Det har de været gode mening tillægger de dem, og til, altid at være åbne. Men det var hvilken betydning har oplevelserne hårdt at se min mor stå og græde, for Egne Børns liv og udvikling? og min far… uha…

• • For det andet så har den Et andet tema er ’Oplevelser sammen’, måde Egne Børn oplever og hvor en pige blandt andet fortæller, reagerer på livet i en familie hvordan hun reagerer, når nogen med plejebørn stor betydning for, spørger, om plejebarnet er hendes hvor godt plejebørnene trives i ”rigtige” søskende: plejefamilierne. Ja, Egne Børns reaktioner kan endda få betydning Det irriterer mig, når andre de siger, at: for om plejebarnet overhovedet ”Men, han er jo ikke din rigtige lillebror” kan blive i plejefamilien. Hvis Egne så jo, det synes jeg han er, for han TEMA: Plejefamiliernes egne børn

11 har været her i syv år, og vi diskuterer liv er simpelthen alt for forskellige. Men som almindelige søskende, og vi leger en enkelt anbefaling står dog klokkeklar som søskende, og vi skændes som og er ikke til at komme uden om – almindelige søskende, og vi spiser Egne Børns situation og oplevelser bør sammen som almindelige søskende, inddrages, når der tages beslutninger så vi gør det hele sammen. Der er jo vedrørende plejeforhold. ikke… Det kan være, vi ikke lige har de samme øjne, men så er den heller Det er håbet med en bog som denne, ikke længere. at en øget viden om Egne Børn kan være med til at hjælpe forældre og Meget tyder på at oplevelser som professionelle, når de skal tage stilling disse og andre oplevelser generelt i i forskellige specifikke situationer. Det forbindelse med livet med plejebørn, er håbet, at de kan trække på en bog påvirker Egne Børn i høj grad på en som denne, så de i hvert fald ved, hvor lang række områder, og meget tyder de kan begynde. på at forældrenes evne til at aflæse Bogen udkommer fra Forlaget og imødekomme deres Egne Børn er Frydenlund i begyndelsen af april afgørende for, hvordan det opleves af 2008.

Egne Børn.

Bogen kommer kun med ganske få anbefalinger, da generelle anbefalinger vedrørende Egne Børn er svære, ja næsten umulige at opstille. Egne Børns

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

12 Forholdet til plejefamiliens egne børn Af psykolog Niels Peter Rygaard

Niels Peter Rygård har givet PLF lov til at bringe kapitlet om ”Forholdet til plejefamiliens egne børn” fra hans bog ”Tidlig frustration”.

Læs evt. mere på www.tilknytningsforstyrrelse.dk Børn med tilknytningsforstyrrelse skaber mange vanskelige og følelsesladede situationer i hverdagen. Det er derfor en god tommelfingerregel, at egne børn skal være ældre end plejebarnet.

familien, og et andet sæt i forholdet til plejebarnet.

Man bør også gøre sit eget barn klart, hvornår man kan være sammen uden plejebarnet. Desuden kan man markeMan kan ikke forlange af et barn, at det re, at egne børn befinder sig på forælskal tilpasse sig i så høj grad til at leve drenes arbejdsplads i hverdagen, og på et andet barns præmisser. Børn give dem lommepenge for at deltage i med tilknytningsforstyrrelse kan også arbejdet. Det er en måde at påskønne, have vanskeligheder som gør, at ens at de faktisk arbejder sammen egen børn kan blive udsat for fysiske med deres forældre: de skal opleve afsavn ved forældrenes koncentration og psykiske overgreb. om plejebarnet, og de skal tilpasse sig en arbejdsplads. Man må også vise Man bør gøre sine egne børn klart, at egne børn, hvornår de har ret til at der kommer eller er et barn, som har være sig selv, og f.eks. kan sige nej til større vanskeligheder end børn alminplejebarnet, da børn med tilknytningsdeligvis har. Herunder også, at man forstyrrelse kan have svært ved at forsom forælder ofte vil opføre sig anderledes overfor plejebarnet end overfor nemme grænser. egne børn, idet familiens egne børn kan mange ting, som plejebarnet ikke har fået hjælp til at lære.

At forældrene skal bruge meget tid på dette barn, som det eget barn må undvære. Plejeforældrene skal yde meget af den opdragelse, som barnets egne forældre ikke har magtet at give, selv om de gerne ville.

Det gælder også de konflikter, forældre og børn som regel har. Der gælder derfor ét sæt regler for TEMA: Plejefamiliernes egne børn

Lasse 13 år

13 SOM ’SØSKENDE’ VI DELE...

Og det kan være rigtig svært, hvis det, man skal dele med andre, er sin mor og far.

Interview af Anita Hove, eget barn i en plejefamilie.

Der er ofte fokus på, hvilke problemer de gode oplevelser sammen med der kan opstå, når et barn bliver plejesøskende og den jalousi, der anbragt i familiepleje. Det er ikke også kan opstå, når man skal dele sin altid lige nemt at skulle flytte ind mor og far med andre. hos fremmede og få en hverdag op Anita mener selv, at der er et stort at stå i en helt ny familie, og det er behov for, at egne børn i plejefamilier de fleste socialrådgivere indenfor kan sætte sig sammen og snakke med anbringelsessystemet godt klar over. andre, som har oplevet det samme Derfor er der stor fokus på, hvordan som dem selv, fordi man kan lære man kan gøre denne overgang så let meget af hinandens historier. som mulig. Nogle gang glemmer man Formålet med cafeen er ikke kun at bare, at de anbragte børn ofte ikke er det skal være ’plejebarnsfri zone’. de eneste børn, som får en ny hverdag, Cafeen skal også give egne børn et fordi som eget barn i en plejefamilie sted, hvor det er okay at snakke om kan det også være svært, når man får alle aspekter af at have plejesøskende, fordi det nogen gange kan være svært plejesøskende. at snakke med sine forældre eller sine Flere og flere egne børn i plejefamilier venner om det. begynder at markere, at der både er positive og negative aspekter Anita håber, at cafeen på sigt kan skabe forbundet med at have plejesøskende, mere opmærksomhed og åbenhed og det kan være vigtigt for både omkring den store gruppe af egne plejeforældre og socialrådgivere at børn i plejefamilier, som i øjeblikket være opmærksom på dette. En af disse desværre ikke rigtig har nogen steder, egne børn er Anita Hove, som gennem de kan henvende sig, hvis det er svært Ungdommens Røde Kors i København at have plejesøskende. Hvis du vil høre forsøger at starte et cafeprojekt op for mere om cafeen eller kunne tænke egne børn i plejefamilier, som hun selv dig, at være med, så skriv til Anita på ahove@urkkbh.dk skal være leder for.

Ideen er at mødes to gang om måneden og snakke om, hvordan det påvirker hverdagen at have plejesøskende.

Cafeen skulle gerne starte op i efteråret eller starten af det nye år, hvis Anita kan finde interesserede, der kunne tænke sig at komme i cafeen. Der er fundet lokaler i København, og Anita forestiller sig, at aldersgruppen f.eks. kunne være mellem 17- 21 år.

Anita er selv 31 år og bor i København.

Hun kommer fra Jylland og er selv tidligere eget barn i en plejefamilie og har gennem sin barndom og ungdom haft otte forskellige plejesøskende.

Derfor kender hun selv til både TEMA: Plejefamiliernes egne børn

14 Vi har spurgt egne børn om ”Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?” og ”Hvad er rigtig svært/ skidt ved at bo sammen med plejebørn?”.

Ida Sofie 12 år.

Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

Det bedste ved at bo sammen med plejebørn er, at de altid vil lege med en og at alle plejebørnene synes, at jeg er den sødeste her i vores familie.

Med de plejebørn som er ældre er det rigtig godt at de forstår mig – de forstår hvad jeg siger. Med de plejebørn som er mindre, er det rigtig godt at jeg er ældre end dem.

Ved plejebørnene som er ældre end mig, er det irriterende at de må mere end mig og ved de små plejebørn er det irriterende, at de altid vil have ret.

Ved de store plejebørn er det også svært at de føler, at mine forældre er deres forældre. Det betyder ikke noget ved de små plejebørn.

Cenia 18 år Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Som ”biobarn” i en plejefamilie får man indsigt i flere sociale lag, end man ellers havde gjort, desuden får man muligheden for at føle, at man er til gavn for nogen, der virkelig har brug for det.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

Der er rigtig mange hensyn, der skal tages til plejebørn, som man ikke ville have skullet ellers. Desuden er det værste for mig, at meget af forældrenes tid og opmærksomhed går til plejebørnene, så det kræver meget selvkontrol ikke altid at ville have opmærksomhed, når der er andre (plejebørn), der har større behov for den (opmærksomheden).

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

15 Tre søskende Rikke 29 år, Nicolai 27 år og Didde 20 år Hvad er rigtig godt ved at bo sam- Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo men med plejebørn? sammen med plejebørn?

Det bedste har været og er at vores forældre er der, og altid har været der, vi kan altid få fat i dem. Der har altid været liv og glade dage i vores hjem.

Den indsigt vores forældre har fået gennem arbejdet med plejebørn er kommet os til gode i vores studier f.eks. til pædagog som voksen. Vi fornemmer klart, at vi har fået en større indsigt i socialt udsatte børns behov gennem vores forældres arbejde.

Det har givet mange dejlige oplevelser med de ”skæve” unger, vi holder af dem!

Det værste er hvis vi kan mærke at børnene er besværlige, at vores forældre bliver lidt trætte i betrækket, så kan vi blive bekymret.

Det værste er, at der altid er larm når vi kommer hjem.

Selvom vi er voksen, selvom vi holder af vores plejesøskende, så vil vi også gerne have lov til at snakke med vores forældre uden at blive afbrudt hele tiden.

Det kan være svært at lave ting som en familie, når der er mange plejebørn.

Det har tit været sådan, at enten vores mor eller far har været nødt til at blive hjemme med et af plejebørnene.

Lasse 13 år.

Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Det ved jeg ikke - jo! man får flere søskende og så har man nogen, som man kan have det sjovt med.

Man lærer hvor dårlige nogle forældre kan være.

Her ville være mere stille, hvis plejebørnene ikke boede her og så bliver man ikke vant til støj.

Jeg er glad for at plejebørnene kan bruge mig og kommer og spørger om hjælp f.eks. til at nå et glas eller hjælp til computeren.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

At man har mange søskende, så får man ikke den samme omsorg som hvis plejebørnene ikke boede her. Det er jo plejebørnene som har det dårligt.

Nogen gange er her for meget støj, når jeg skal koncentrere mig f.eks. til lektier.

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

16

Jens 18 år : Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

Jeg lærer meget om mennesker og ikke mindst om samfundets svageste.

Derudover er der det samme gode, som ved at have biologiske søskende.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

Det har været sværest for min lillesøster, at vi fik plejebørn. Hun var jo vant til, at hun var den lille og var den eneste, som sad på skødet af vores mor. Nu har hun pludselig fået to små brødre, som tager en masse af vores mors tid.

Jeg vil være rigtig ked af, hvis vi nogensinde skal af med vores plejedrenge igen.

Jeg betragter dem som mine små brødre.

Kirstine 19 år: Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

At jeg har fået nye søskende, jeg er kommet til at holde af.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

At der er andre, der kræver opmærksomhed fra mine forældre og familie.

At plejebørnene har deres egne familier og derfor altid vil være anderledes og svære at integrere i vores familie.

Axel, 13 år Plejebror til pige på 3 år som har været i familien i 1½ år Hvad er rigtig godt ved at bo sammen med plejebørn?

At min mor altid er hjemme når jeg kommer hjem fra skole, og at det er sjovt at få en søster/bror man ikke er i familie med. Så tror jeg egentlig bare det er alt det andet ved at få små søskende som at lege, bygge hule og alt muligt andet.

Hvad er rigtig svært/skidt ved at bo sammen med plejebørn?

At når man er vant til at være ene barn, så kommer der lige pludselig en og tager en masse af den opmærksomhed man fik før. At de tit er genstridige og ikke altid gider at høre efter og gøre som man siger.

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

17 Hvordan er det at være i en plejefamilie?

Af: Mathilde Johannsen Terp At være en del af en plejefamilie er på alle måder en helt fantastisk oplevelse, men dog stadig en udmattende og hård tilværelse at leve i.

Det at være med til at give et barn et sikkert og trygt liv, fuld af omsorg og kærlighed, synes jeg, er den bedste gave man som menneske kan give til et andet, og det er netop den rolle vi som plejefamilie udfylder hos vores børn.

Selvom det helt klart er dejligt at være plejestoresøster, er det som nævnt før, også en hård rolle at skulle udfylde.

Mine plejesøskende behøver meget opmærksomhed og omsorg, hvilket kan være meget krævende.

Jeg føler ofte at jeg ikke har tilstrækkeligt nok med fritid og frihed, til at kunne gøre hvad jeg vil og at jeg er, i nogle situationer, nødt til at vælge om det er venner eller familie der skal prioteres højest, hvilket er et valg jeg helst ikke vil skulle tage.

Det at der hele tiden er nogen der skal sørges for, og nogen der hele tiden skal tænkes på i hjemmet, gør at man ikke altid når at tænke særligt meget på sig selv eller på ens venner, og det er skidt da man ikke bare kan ”nøjes” med familien, som den eneste sociale omgangskreds.

Man fungerer som en byggesten i barnets eksistens, en byggesten som skal genopbygge det falmende skelet i barnets sind og sikre det en lys fremtid.

Jeg er evigt taknemlig overfor mine forældre, for at have fået den mulighed i at være ”storesøster” for vores plejebørn.

Det har helt sikkert givet mig en større ansvarsfølelse og en bedre forudfor- Men alt i alt er jeg rigtig glad for at ståelse for, hvordan man som menne- være en del af vores store plejefamilie, sker skal behandle hinanden. på 7 hjemmeboende medlemmer, og jeg beundrer vores stærke sammenVed at blive plejefamilie hjælper man hold. Vi giver kærlighed og omsorg til ikke alene plejebørnene frem i livet, plejebørnene, men vi får det sandelig men man giver også ens egne børn også igen. Jeg brokker mig tit over larmange gode erfaringer og egenskaber men i huset, men mon ikke det bliver videre med på vejen, som jeg synes svært at flytte? har givet mig en stor fordel i fremtiden, sammenlignet med andre børn der ikke har været så heldige som mig.

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

18

Afslutning af tema At være barn i en familie, som vælger at bliver plejefamilie indebærer, at man skal dele sin mor og far, sit hjem og sin hverdag med et eller flere plejebørn, som har ekstra behov i hverdagen, og som medfører, at familiens egne børn skal lære at være rummelige og kunne tilsidesætte egne behov, eller i det mindste af og til udskyde opfyldelsen af dem.

Det kan være fordi, at en ekstra indsats er nødvendig overfor plejebarnet eller fordi tilstedeværelsen af et plejebarn i familien kan betyde der er ting familien ikke længere kan gøre, eller må gøre på en anden måde end tidligere.

Det kan også være fordi en kommunal beslutning om nedsættelse af plejefamiliens løn indebærer udhuling af plejefamiliens økonomi og på den måde vanskeliggør opretholdelsen af familiens hidtidige levevilkår.

Plejefamiliens egne børn skal også være indstillet på pludselig at være blevet del af en ”offentlig familie”. I skolen, på fritidsinstitutioner og i sportsklubber

Julemanden Julle hader sne og kulde For at jage kulden væk kører han til Julebæk med sin tante Tulle på en kagerulle Halfdan Rasmussen

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

mv. kan man pludselig være blevet søskende til en plejebarn, som med sin adfærd skiller sig ud fra andre børn, og derved få en fokus som man måske helst var fri for.

Samarbejdet med plejebarnets biologiske familie kan betyde, at der pludselig er en ekstra familie, som børnene skal forholde sig til.

Det kan være svært for os som plejeforældre og forældre altid at forholde sig til eller vide, hvilken påvirkning vores arbejde som plejefamilier har på vores egne børn.

I et interview i Politiken udtalte min dengang 22-årige søn følgende til journalisten:” Det værste ved at have et plejebarn i familien er overhovedet ikke at skulle deles om forældrenes opmærksomhed. Det værste er den angst og usikkerhed vi har, fordi vi ikke ved, om barnet bliver taget fra os.”

19

Pas på med at GOOGLE I sidste nummer af PLF bladet bragte vi et forkert billede, vi troede at vi havde fundet et af Solveig Gaardsmand, men det var så Kathrine Lilleør. Sådan kan det gå når man sidder og leger på google og finder billeder, men det var i øvrigt en spændende hjemmeside der kom frem. Solveig og Kathrine sidder i et Disciplinudvalg under Undervisningsministeriet, og emnet handlede om respekt for hinanden.

Vi har meget respekt for de to damer, Kathrine og Solveig og beklager billedombytningen.

Her er Kathrine Lilleør

og her har vi Solveig Gaarsmand

Isabella 6 år

TEMA: Plejefamiliernes egne børn

20

Vi har spurgt nogle plejebørn ”Hvad glæder du dig mest til i julen?”.

Pige 18 år: ”Jeg glæder mig allermest til at holde jul sammen med min plejefamilie og til selve julefesten – det er jo en højtid. Og til at vi skal spise sammen, danse om juletræet og til at give gaverne”

Pige 13 år: ” Til juleaften – det at være sammen og hygge – at synge og danse rundt om juletræet, det er ikke så meget til gaverne”.

Pige 6 år: ”Pyrus, gaverne og ikke mere”.

Dreng 7 år: Jeg glæder mig til hyggen, gaverne, nisserne, maden, glæden og til at vi læser Peters Jul.

.

Dreng 4 år : Far fortæller historie, vi får gaver, vi hygger os

Pige 11 år: Gaverne!!

Dreng 12 år: ”At det bliver snevejr og gaverne”.

ee”.

21

Dreng 3 år: Julemanden kommer, gaver!”

Pige 11 år: ”Til at få gaver – ja! bare juleaften. Vi får jo ikke gæster og det er godt”.

Dreng 4 ¾ år: ”Til jeg skal holde juleaften hos min onkel”.

Dreng 10 år: ”Til juleaften her (hos plejefamilien).

Pige 14 år: “ At være sammen med familien, det er så hyggeligt, at vi er samlet omkring juletræet, får gaver og spiller pakkespil”

Pige 6 år: ”Det ved jeg ikke. Jo! At julemanden kommer og at han giver mig gaverne.

22

FREM OG TILBAGE – KOMMUNER OG KAGE! Af cand. psych. Niels Peter Rygård, aut. af DP Nu har jeg været psykolog med speciale i omsorgssvigtede børn i 27 år, og så kan man jo godt se på de store linjer.

dreevne, en helt anden ting er at en kommune svigter sin forpligtelse til at varetage forældreopgaven (at skabe et sammenhængende trygt liv for et barn gennem hele barndommen), når En af linjerne er, at ca. hvert 10. år op- forældrene ikke kan. træder der en periode med ”kommunal anorexi”. Det slår aldrig fejl (særligt Hvordan ser disse svigt erfaringsmæsnår man kombinerer anoreksien med sigt ud? en rask lille omstrukturering), at man pludselig får den geniale ide, at det er 1. Der laves ikke de nødvendige formeget bedre for alle børn at bo hjemundersøgelser af familien og barme i deres egen kommune hos den net, og der er ikke sammenhæng familie, som aldrig har været i stand mellem evt. undersøgelser (når de til at tage sig af dem, fordi forældrene da foreligger) og typen af anbrinvar så ødelagte af deres egne problegelse. Der laves flest undersøgelmer. Hvorefter børnene stuves af veser i Nordsjælland, og gradvist færjen, indtil man fem år senere får en hel re efterhånden som man nærmer hær af ødelagte unge, som dukker op sig Sønderjylland. Anbringelser er i ungdomsfængsler og hvor man nu elderfor baseret på hovsa-principlers bor, når ens barndom har været pet. Der findes ikke en konsekvent en større eller mindre ørkenvandring organisationsudvikling, der sikrer uden basal omsorg fra stabile og kærden nødvendige vifte af anbringellige voksne. sesmuligheder.

Resultatet af sådanne hjemtagelser er 2. Børnene anbringes for sent. Som faktisk videnskabeligt veldokumenteregel fordi de som større har oprede - det kan i korthed presses ned arbejdet så svære adfærdsprobletil: det går elendigt for børn, som først mer, at de bliver ekskluderet selv anbringes på grund af svære adfærdsaf den rummelige folkeskole. Det forstyrrelser og omsorgssvigt, og dertidspunkt hvor de har taget skade næst sendes hjem efter at have knyttet ligger langt tidligere i deres liv, sig til plejeforældrene. Det går værre, fra 0-3års alderen, hvor hverken end hvis de aldrig var blevet anbragt. familien eller vuggestuen modtager Det går bedre når de er vokset op i effektiv støtte. I mange kommuner plejefamilien, end hvis de var blevet i tager PPR sig overhovedet ikke hjemmet. af truede mødre, førskolebørn og babyer.

Det er muligt at tilknytningsforstyrrede børn ikke kan lære af deres fejltagel- 3. Plejefamilier modtager ikke samser, men det gælder åbenbart også menhængende tilsyn, supervision visse kommuner, som måske gribes af og uddannelse, og lades derfor en anden form for forstyrrelse. ofte alene med en meget svær opgave. Af de to sidstnævnte grunde Én ting er, at forældre ikke har forælafbrydes 1/3 af alle plejeforhold i

23 utide. De inddrages og høres ikke som reelle samarbejdspartnere af kommunerne, men får overladt de praktiske problemer.

4. Sagsbehandleres forvaltninger er ofte så overbelastede og konstant omstrukturerede (for den nye kommunaldirektør skal lige demonstrere, at han eller hun kan lave om på det hele før næste karrieretrin), at sagsbehandlere flytter oftere end en gennemsnitssigøjner, eller melder sig langtidssyge. Der er derfor ikke nogen som helst kontinuitet i sagsbehandlingen.

5. Lovgivningen er elendig – den svinger hele tiden mellem at fjerne barnet, anbringe det frivilligt, og sende det hjem efter forældrenes ønske. Derfor cementeres børns tilknytningsproblemer langt mere af den efterfølgende zigzaganbringelse indtil voksenalderen.

Jeg besøgte for nylig Montreal for at undervise professionelle og lovgivere.

Dér har lovgiverne spurgt eksperterne (det ville ingen kommune drømme om at gøre i dette land), hvordan man hindrer at børn ødelægges af mislykkede plejeanbringelser. Svaret er blevet til lovgivning: Forældre til børn under ét år har 12 måneder til at samarbejde om problemløsninger, gå i behandling for misbrug eller deltage i resocialiseringsprogrammer, når deres barn anbringes i en plejefamilie på grund af vanrøgt. Hvis de ikke fremviser reelle forbedringer indenfor de 12 måneder, gøres anbringelsen i pleje permanent, indtil barnet er 18. Forældre til børn over 2 år får 24 måneder at rette sig i.

Der er vel at mærke reelle og gedigne tilbud til forældrene i prøveperioden.

Måske skulle kommunerne hellere arbejde på ovennævnte 4 punkter end fable om at sende regningen videre til næste generation ved at hjemtage de anbragte børn nu.

24

Brevkasse Forældrelandforeningen skriver i brevkassen om konfirmation, vi har fået lov at bringe nedenstående fra FBU’s brevkasse. Lige efter jul handler det netop om konfirmation for mange plejebørn.

Kære FBU, Min datter skal konfirmeres til næste forår. Hun bor i familiepleje, og det har hun gjort de sidste 6 år. Hun er hjemme hver 2. weekend og ekstra dage, når der er ferie og helligdage.

Jeg snakker ikke mere ret godt med plejefamilien. Jeg har det som om, at de næsten har overtaget min datter.

Jeg er bange for, at de også vil overtage alt om hendes konfirmation, og det synes jeg ikke kan være rigtigt.

Jeg tror ikke engang, at jeg bliver spurgt, om hun skal konfirmeres. Plejefamilien vil nok bare melde hende til præst og gå ud fra, at hun skal konfirmeres i deres kirke.

I min familie har vi mange traditioner om konfirmation, og jeg vil gerne holde en konfirmation for hende, sådan som vi plejer i min familie.

Men der er også det problem, at jeg ikke har ret mange penge. Jeg har en stor husleje, fordi jeg selvfølgelig stadig har så stor en lejlighed, at min datter har sit eget værelse, men jeg kan ikke lægge ret mange penge til side til konfirmation. Er der nogen mulighed for økonomisk hjælp ?

Hvad er mine rettigheder ? og hvordan kan jeg gribe det an ?

Hilsen Lilian.

Kære Lilian.

Mange tak for dit brev. Jeg kan fortælle dig, at netop konfirmation er et emne, som er genstand for mange tanker, overvejelser og følelser, når børn bor i familiepleje. Både i den unge selv, i barnets egen familie og i plejefamilien.

Børn og unge, som har boet flere år i familiepleje, har jo på en måde to familier. Jeg tror, det er derfor, at der er så mange svære følelser involveret, og særligt i de tilfælde, hvor der ikke er et godt og konstruktivt samarbejde mellem de voksne i de to familier.

Konfirmationen er den unges første store fest.

Konfirmation er en familiefest, som ofte er præget af mange traditioner.

Der er rigtig mange spørgsmål, som hører med til planlægning af konfirmation. Jeg har lyst til at nævne nogle af dem her.

25 Skal den unge konfirmeres ?

Hvor skal den unge gå til præst, og i hvilken kirke skal den unge konfirmeres ?

Hvem skal sammen med den unge stå for indkøb af tøj til den store dag og andendagstøj ? Hvem skal sidde på bænken ved siden af konfirmanden i kirken ?

Hvem skal holde festen, og hvor ? hvem skal inviteres med og hvordan skal festen betales ?

Beslutning om konfirmation Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, trives bedst, hvis de voksne omkring dem kan samarbejde og i fællesskab med hinanden og med dem nå frem til beslutninger. Ingen tvivl om det. Det gælder også i forbindelse med konfirmation.

konfirmationsforberedelse konfirmation.

og

His det ikke er tilfældet, må kommunens sagsbehandler i sit løbende arbejde med at føre tilsyn med barnet / den unge under anbringelsen have opmærksomhed på spørgsmålet om konfirmation og i rigtig god tid sikre en god beslutningsproces om beslutningen og planlægningen. Det er vigtigt, at den unge ikke kommer i klemme mellem de mange gode ønsker og hensigter i de to familier.

Samtidig kunne jeg ønske mig, at landets præster bliver opmærksomme på denne problemstilling og sikrer sig forældrenes beslutning om konfirmation og om muligt inddrager både forældre og plejeforældre i det konfirmationsforberedende arbejde.

Det er ligeså klart, at beslutning om, hvorvidt en ung skal / må blive konfirmeret, kun kan træffes af den unges egne forældre, af den / de, som har forældremyndigheden.

Barnet / den unge i centrum Jeg kan bestemt godt forstå, at du gerne vil holde en konfirmation for din datter på den måde, som I har tradition for. Samtidig et Det betyder, at det er dig som mor, der konfirmationsfesten den unges fest, kan og skal beslutte om din datter skal en festdag som de gerne skulle kunne konfirmeres. Nu er jeg ud fra det du nyde i fulde drag og se tilbage på med skriver ikke i tvivl om, at du gerne vil, gode minder. at din datter bliver konfirmeret, ligesom jeg forudsætter, at din datter gerne vil Ved du, hvad din datter gerne vil ? konfirmeres.

Måske vil hun gerne have, at både jeres familie og plejefamilien holder Du forventer, at plejefamilien fest for hende, sådan at hun bliver bare melder din datter til fejret ved to fester ? konfirmationsforberedelse.

Jeg Måske vil hun gerne, at jeres to forestiller jeg mig ud fra mine erfaringer, familier holder en fest i fællesskab at det er fordi de i det daglige har det ? – evt. ved at sagsbehandleren eller løbende samarbejde med f.eks. din familieplejekonsulenten deltager i et datters skole, og at de derfor slet ikke par samtaler, hvor I kan få snakket tænker på, at konfirmation kun kan sammen om planlægningen og få lavet besluttes af forældre. de nødvendige aftaler ?

Hvis barnets egen familie og plejefamilien har et respektfuldt samarbejde vil det være naturligt, at de to familier og den unge snakker med hinanden om den forestående

Selve konfirmationen er afslutningen på et langt samvær med kammerater og præst om konfirmationsforberedelse.

Det er min erfaring, at den unge gerne vil konfirmeres sammen med sine

26 kammerater og af den pågældende præst. Et ønske, jeg synes de voksne bør respektere.

Det kan være en rigtig god oplevelse at være på indkøb med sin datter eller søn om konfirmationstøj. Også her synes jeg, den unges egne ønsker skal have en stor plads. Vil din datter gerne købe tøj sammen med dig eller med sin plejefamilie ? Hvordan mon I plejer at gøre ved almindeligt tøjindkøb ?

Også her vil det være vigtigt, hvis alle I involverede – evt. med hjælp – i fællesskab kan nå frem til beslutninger og aftaler.

konfirmation kan efter kommunens beslutning udbetales enten til den unges egen familie eller til plejefamilien afhængig af, hvem der skal afholde udgifterne.

Det er min erfaring, at beløbet først og fremmest bruges til indkøb af konfirmations- og andendagstøj, og så vil der typisk ikke være mange penge tilbage.

Du spørger om mulighed for økonomisk støtte til at holde konfirmationsfesten.

Jeg har erfaring for, at nogle kommuner i særlige tilfælde bevilger ekstra økonomisk tilskud enten til familien I mange tilfælde bliver konfirmationen eller plejefamilien samtidig med at planlagt i en eller anden grad af andre kommuner giver afslag på samarbejde mellem de involverede og sådanne ansøgninger. uden store konflikter.

Jeg synes, du skal spørge sagsbehandleren om mulighederne i Hvis forældre og plejefamilie sammen din kommune, hvis I når frem til, at du med den unge ikke kan nå frem til skal holde konfirmationsfesten. fælles aftaler og beslutninger, har Jeg ved også, at der rundt omkring kommunen kompetence til at træffe de i landet er mulighed for at søge nødvendige beslutninger af hensyn til støtteforeninger eller andre om legater den unge. Kommunen kan ikke beslutte, i forbindelse med konfirmation, hvis om den unge skal konfirmeres eller ej, man er en økonomisk vanskeligt stillet men om alle de andre konkrete ting i familie. Måske kan sagsbehandleren forbindelse med konfirmationen. vejlede dig om det.

Økonomi Når et barn eller en ung er anbragt udenfor hjemmet, har kommunen overtaget det økonomiske ansvar for barnet. Det er også derfor, at der ikke længere bliver udbetalt børnetilskud og familieydelse, ligesom der heller ikke kan udbetales børnebidrag. Det tilfalder det offentlige.

Lilian, jeg håber, at I to familier i god tid – evt. med hjælp og støtte fra sagsbehandleren – får snakket jer frem til nogle gode aftaler, som din datter kan blive glad for, og som I voksne kan acceptere (eller i hvert fald leve med af hensyn til hende). Alle parter er måske nødt til at gå på kompromis med deres ønsker. Med de tanker du allerede gør dig nu, synes jeg at du skal tage Når et barn er anbragt uden for hjemmet, initiativ til at I begynder at snakke om kan kommunen i forbindelse med din datters konfirmation allerede nu. konfirmation yde et økonomisk tilskud til udgifterne omkring konfirmationen, Mange hilsener som efter gældende vejledning er på Lene Jørgensen indtil 4686 kr. Hertil kommer et beløb Socialrådgiver i FBU til anbringelsesstedet til gave på 440 kr.

Tilskud til udgifterne i forbindelse med

27

Taksttabel for 2008 Nu er KLs vejledende vederlag og satser for 2008 kommet.

Vederlag og satser er reguleret med 3,3 %, svarende til stigningen i det kommunale løn- og prisskøn.

Vederlag og satser har virkning fra 1. januar 2008 til 31. december 2008.

Se takstabellen på www.plejefamilierne.dk under medlemssider.

Norske nisser nyser ikke når det blæser koldt fra nord Låser de med nissenøgler deres nissenæsebor Halfdan Rasmussen

28

Er der forskel på selvværd og selvtillid?

Af Hanne Niemann Ja! Der er forskel, men er der forskel på de 2 begreber i forhold til plejefamiliearbejdet? Det har vi sat os for at undersøge.

Allerførst vil vi beskrive de 2 begreber dvs., hvad er selvværd og hvad er selvtillid:

hvorfor hørte jeg ikke noget om det på grundkurset for plejefamilier. Det er 2 begreber, som er vigtige at være bevidste om i plejefamiliearbejdet.

Jeg ville godt have arbejdet mere bevidst på at styrke mine plejebørns selvværd og selvtillid. Det vil sige, at jeg godt ville have arbejdet bevidst på, at Selvværd: Selvværd er den følelse / styrke plejebørnenes bevidsthed om oplevelse som vi har af at være værd- deres eget personlige værd (selvværd) sat, som den vi er, og at vi har ret til og styrket deres tiltro til at præstere at være den, vi er. Begrebet selvværd (selvtillid). indgår derfor i relationer til andre men- Men at arbejde bevidst med at styrke nesker og udvikles gennem andres plejebørns selvværd og selvtillid indgik ubetingede værdsættelse af os, som ikke i det grundkursus for plejeforælden person vi er. Selvværd grundlæg- dre, som jeg deltog i for 14 år siden. ges i barndommen men kan svækkes Det håber jeg, at det gør i dag. eller styrkes igennem hele livet.

Selvværd og selvtillid er tæt forbundet Selvtillid: Individets egen selvvurde- med hinanden. De 2 begreber indvirring. Det vil sige en selvvurdering af ker på hinanden. Arbejder vi med at egne færdigheder, egenskaber, præ- styrke selvtilliden (det som vi ved, at vi stationer, social fremtræden osv. En er gode til) vil det samtidig styrke selvselvvurdering, der også skal ses i re- værdet og omvendt. lation til de krav og forventninger, som Men vi kan godt have et elendigt selvvi oplever, der bliver stillet til os som værd samtidig med at vi har stor selvtilperson. lid på bestemte områder f.eks. at cykle (Kilde: pædagogisk ordbog) eller stå på ski.

Når jeg læser om de 2 begreber selvværd og selvtillid, kan jeg se, at det er vigtige begreber i vores arbejde som plejefamilie og kan ikke lade være med at tænke efter 15 år som plejefamilie,

Dårligt selvværd går ud over livskvaliteten. Det kan være grunden til, at man aldrig bliver rigtig tilfreds med sit liv eller føler uro.

PLF planlægger en temadag omkring emnet.

Ida Sofie 12 år

29 Plejefamiliernes Landsforenings generalforsamling blev afholdt lørdag d. 24. november i Aasums forsamlingshus Eks. det er ikke rart at læse, at plejeVi startede dagen med at Stinne Lau børnene oplever at bo i en familie, hvor Tvede fra Familieplejen Danmark for- de føler, at der ikke er nogen der intetalte om Børnetinget www.boernetin- resser sig for dem. get.dk Vis I kan lide Jeres plejebarn!!

Sig noget plejebørnene forstår!

Vi var inde om flere problemstillinger og kunne have brugt meget mere tid!

Du kan se mere på www.sikkerchat.dk 1. Tal med børnene om: - respekt for andre.

Stinne Lau Tvede - personlige oplysninger.

- at billeder/videoklip kan misbruVi snakkede om de bekymringer, der ges. kunne være i børns brug af Internettet.

- aldrig mødes med en ven fra netMen også om det er bekymringer eller tet alene. om det er et ønske om at kunne guide børnene rigtigt. Måske har vores børn 2. Interessér dig for dine børns liv på ikke altid filteret så de kan håndtere net og mobil det!

Stinne havde flere forslag til, hvordan 3. Brug tid på at snakke om sms, spil og netmødesteder. vi kan hjælpe barnet til at bruge nettet.

4.

Ved dit barn hvad en pædofil er?

- hvis ikke så er der nogen voksne der har svigtet – det skal barnet vide!

5.

Lær barnet at det til enhver tid kan lukke ned!

Barnet må ikke opgive navn, adresse, mobilnummer!!

Det er de voksnes ansvar, at lære børnene at bruge Internettet.

Stinne var også inde omkring de udsagn, børnene rent faktisk kommer med på Børnetinget. Jeg vil ikke gengive dem her, men opfordre til at I som plejeforældre går ind og læser på Børnetinget.

Spørg til børnenes venner og profiler på nettet, og respekter samtidig, at du ikke får alt at vide.

Lad dine børn vide, at de altid kan komme til dig, hvis de oplever noget dårligt.

6. Lad familiens computer stå i stuen Du har mulighed for at følge med i dine børns sociale liv på nettet, hvis computeren står i stuen.

Eller på www.medieraadet.dk

30

Sikker færdsel på nettet!

SMART-regler 1.

2.

3.

4.

Sæt grænsen.

Mød aldrig en chatven alene.

Afgiv ikke personlige oplysninger.

Reager og gem beviser (hvis de oplever en ubehagelig situation, som evt. skal føre til anmeldelse).

5. Tal med en du stoler på.

Eftermiddagen bød på PLFs generalforsamling. Her var debatten og talelysten stor, der er mange opgaver og visioner på PLFs vegne, så vi forsætter arbejdet der sikre bedre vilkår for plejebørn og plejefamilier.

Formandens beretning kan læses på PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk Vi kan sige farvel til to suppleanter Irene Birk og Inge Holmegaard, og goddag til to nye:

Jytte Kornbeck Løppenthin, Tschernings Alle 14, 2500 Valby uddannet socialrådgiver og voksenunderviser. Bl.a.arbejdet som alkoholbehandler, underviser og handicapkonsulent. Plejefamilie siden 2006

Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop.

Uddannet sygeplejerske, har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske.

Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003.

31

Bogomtaler: Susanna Alakoski

Svinestierne Et nyopført boligområde i Ystad i det sydlige Skåne fyldes i tresserne og halvfjerdserne af indvandrere og lavindkomstmodtagere. For pigen Leena og hendes finske forældre er den nye lejlighed topmålet af luksus: tre værelser, altan og parketgulv.

Dette er Leenas fortælling om Svinestierne - en gribende beretning, fuld af kærlighed og solidaritet, om menneskers udsathed i en hverdag, som stille falder fra hinanden. En drastisk skildring af kaos og svigt, der finder sted midt i provinsbyidyllen. Og om at have talent for overlevelse.

Bogen kan købes hos Gyldendal for kr. 250, - kr.

Det Levende Parforhold af Kirsten Seidenfaden og Piet Draby Det er aldrig for sent at få et godt parforhold - men det kræver en aktiv indsats fra begge parter. I bogen forklarer to af landets mest erfarne parterapeuter, psykolog Kirsten Seidenfaden og psykiater Piet Draiby, hvorfor vi så let løber sur i kærligheden.

I bogens øvelsesdel giver de nogle enkle men særdeles effektive redskaber til at finde tilbage og forblive i et kærligt og levende parforhold livet ud.

Gennemillustreret med artwork af den internationalt anerkendte kunstner Viktor IV Bogen kan købes hos saxo.com for kr. 198,- kr.

Din teenager – skal coaches, ikke opdrages.

Af Arne Nielsson.

Forældrerollen ændres totalt, når et barn går i puberteten.

Mange forældre bliver bange og begræder tabet. Hvor blev mit lille søde barn af? Hvad skal jeg stille op med dette uopdragne monster?

Opfordringen fra denne bogs forfatterteam lyder: Sig farvel til opdragerrollen og bliv i stedet sparringspartner for dine store børn. Det skaber et langt bedre og mere holdbart forhold til fortsættes..

32 teenageren, og giver dig muligheden for et langt sjovere og mere udviklende liv, også når teenageren er flyttet hjemmefra og livet skal defineres på ny.

En af de vigtigste konklusioner er: Dit barn er stadig i støbeskeen. Du må ikke behandle det som en voksen. Teenageren kan ikke håndtere sine følelser rationelt, det er hjernen simpelthen ikke færdigudviklet til. Derfor: Elsk din teenager, men slip ham/hende løs. Stol på, at du har gjort det godt nok. Og lær dig selv at bruge den udfordrende tid til at blive et klogere, friere og gladere menneske.

Bogen er dejligt befriet for moralprædikener og maner til både ro og fornuft over for det meste.

Bogens forfattere er teenageeksperter på hver deres måde. Arne Nielsson, der har skrevet bestselleren Viljen til sejr, er en af landets førende professionelle coaches for sports- og erhvervsfolk; Anni Kirk og Tania Wolf er begge skolelærere og kognitive coaches med speciale i teenagere. Nina Vedel-Petersen er forfatter og journalist og har bl.a. skrevet bøgerne Magtkamp på chefgangen – om at være kvinde på en toppost og Man skal ikke stå og fedte med det, en interviewbog om kendte kvinders kamp for friheden.

Omfang: 270 sider Pris: 249 kr.

Forlag: Peoples Press

Anerkendende pædagogik.

Af Bente Lynge.

Anerkendelse er et stærkt virkemiddel - både i den rationelle proces og i den kulturelle kontekst. Måden vi er på, hvad vi siger og gør, former ikke blot det ydre miljø, men også mennesker, der sanser, føler, tænker og handler.

Forfatteren giver i bogen bl.a. en række eksempler på, hvad anerkendende pædagogik handler om, hvordan den praktiseres, hvordan den virker - og hvorfor den virker.

Bogen belyser også anerkendelsens væsen i forhold til psykologiske fænomener som tilknytning, udvikling, stress og coping, mestring, kognition, narration og flow. Indholdet veksler mellem historier, teorier, jordnær praksis og øvelser.

Indhold: Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed; Barnets tidlige udvikling; Hvad sker der i hjernen? ; Udfordringer, ressourcer og social støtte; Hjælp til at opbygge ressourcer; Om at passe til og tilpasse sociale systemer; Appreciative Inquiry ; Flow ; Forebyggelse, sundhed og robusthed ; Tæt på praksis - rammer og præmisser for anerkendende pædagogik ; Specialpædagogik ; Hvorfor anerkendelse netop nu?

Bogen købes hos Psykologisk Forlag pris kr. 298,00

33 Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling Anne Bovbjerg og Espe Maria Kahler Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling er en introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse.

Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psykiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som traumer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kognitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen.

Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præmisser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvisninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.

Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tydeliggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet.

Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik.

Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand. psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige praktiske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psykotraumecentret i Dansk Røde Kors.

Skæld Mindre Ud Af Erik Sigsgaard I Skæld mindre ud fortæller Erik Sigsgaard om, hvordan samlivet mellem børn og voksne kan gribes an, så brugen af skældud mindskes eller måske næsten overflødiggøres. Bogen rummer en mængde gode og dårlige historier om børn og voksne og giver en række overordnede råd om, hvordan man kan gribe opdragelsen af børnene an.

Bogen henvender sig primært til forældre.

Bogen købes hos Gyldendal Akademisk

34

På loftet sidder nissen med sin julegrød Komponist: Otto Teich Tekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød, sin julegrød, så god og sød, han nikker, og han spiser, og han er så glad for julegrød er hans bedste mad.

Men rundt omkring står alle de små rotter, og de skotter, og de skotter: “Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,” og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske: “Vil I nu se at kom’ af sted, for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred, og ingen, ingen vil jeg dele med.”

Men rotterne de hopper, og de danser, og de svinser, og de svanser, de kikker efter grøden, og de standser, og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop, og med sin krop han gør et hop: “Jeg henter katten, hvis I ikke holder op, når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”

Så bliver alle rotterne så bange, åh, så bange, åh, så bange, de vender sig og danser et par gange, og en, to, tre, så er de væk!

35 Vil du gerne være med i en netværksgruppe for plejeforældre. Så kontakt PLF på telefon 24 25 90 07.

Vi kan også hjælpe dig til kontakt med andre plejefamilier i dit lokalområde.

1

3 4

2 10

6 5

12 11 7

9

8 13

Numrene henviser til numrene på kortet.

3.

4.

6.

7.

8.

Pia Harritz pia@plejefamilierne.dk Linda Erntsen linda@plejefamilierne.dk Elin Graugård Hansen Elin@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Annette Vestergård avk@plejefamilierne.dk

9. Birthe Damkjær Petersen

birthe@plejefamilierne.dk 10. Finn Riber Rasmussen frr@plejefamilierne.dk

Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk 13. Birgitte Sidor

birgitte@plejefamilierne.dk

36 TILKNYTNING OG TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE ÉN DAGS KURSER I KØBENHAVN I FEBRUAR 2008 Cand. psych. Niels Peter Rygård afholder 4 éndags kursusdage inden for emnet tilknytning/tilknytningsforstyrrelse.

Niels Peter Rygård har i mange år arbejdet i Danmark og udlandet med børn og unge, og organisation af det praktiske arbejde i hverdagen: i institutioner, familieplejer og skoler, i ungdomsfængsler, i udvikling af adoption og organisation af socialt arbejde. Senest med to projekter for udvikling af efteruddannelse for børnehjemsmedarbejdere i hhv. Europa og 3. verdens lande. Se venligst: www.tilknytningsforstyrrelse.dk og www.attachment-disorder.net 18. FEBRUAR: Introduktion til tilknytningsteori og tilknytningsforstyrrelse.

For daginstitutioner, forvaltninger, skoler, opholdssteder, sundhedspleje, PPR kontorer.

Hvordan kan man forstå og arbejde med svært belastede børn og forældre ud fra tilknytningsteori?

En let forståelig teorigennemgang kobles til deltagernes praksis, og der gives konkrete forslag ud fra deltagereksempler.

19. FEBRUAR: Bedømmelse af forældreevne set ud fra tilknytningsteori.

Forskningen i tilknytning er begyndt at frembringe resultater, som kan anvendes i bedømmelse af forældreevne. F.eks. i sager med klienter, i udvælgelsen af plejefamilier og adoptivfamilier.

For sagsbehandlere, kuratorer, psykologer og andre, som arbejder inden for områder hvor forældreevne skal vurderes.

20. FEBRUAR: Adoption.

Der gennemgås forskning i adoption, klassiske vanskeligheder i adoptionsprocessen forstået ud fra tilknytningsteori, forskelle på overgangsvanskeligheder og mere varige forstyrrelser i tilknytning, muligheder for stimulation, samtale med barnet, og specialpædagogiske tiltag.

For adoptivforældre og for interesserede professionelle, som arbejder med adopterede i hverdagen.

21. FEBRUAR: Undervisning af børn med tilknytningsforstyrrelse For AKT lærere og AKT pædagoger. Tilrettelagt ud fra de forløb, som underviseren har gennemført for Kolding Kommunes AKT-ansatte. Hvordan arbejder man med den enkelte elev, og hvordan arbejder man med klassen som helhed.

Lærerens/ pædagogens opgaver og forslag til arbejdsformer.

Yderligere information på www.tilknytningsforstyrrelse.dk

37

Aktiviteter:

Temadag om Egne børn i plejefamilien med Birthe Laursen 3. april 2008 fra kl. 10 – 14 Hollændervej 2 6000 Kolding Tilmelding på 24 25 90 07 el. på landsforeningen@plejefamilierne.dk Der vil komme en påmindelse rundt på mail, når vi nærmer os dagen.

Netværksgruppe i Nordsjælland Der starter en ny netværksgruppe op i Nordsjælland. Kom og mød andre plejefamilier.

Netværksgruppens første møde bliver: tirsdag den 26. februar 2008 kl. 10.00 – 12.00 i Lundtoftehallen, Ravnholmvej 11.

2800 Lyngby.

Bor du nord for København så sæt kryds i din kalender-vi glæder os til at se jer.

Vi sender en mail ud til jer om arrangementet først i februar.

Vi vil bruge det første møde til at hilse på hinanden, få en kort orientering fra PLF, snak om hvor tit vi skal mødes, emner og temaer samt foredragsholdere som netværksgruppen kunne tænke sig og om vi skal have aftenmøder osv.

Har I spørgsmål eller forslag så kontakt: Finn Riber på 24 67 71 68 email: frr@plejefamilierne.dk Hanne Niemann på 21 94 68 86 email: han@plejefamilierne.dk

38 Friweekend til plejeforældrene 1. – 3. maj 2008 reserver dagene og find barnepigen nu!

Vi planlægger endnu en forkælelsesweekend for plejeforældre, ideen bag den er at vi skal forkælelses, have en friweekend sammen med gode kollegaer.

Der skal være tid til at snakke, tid til afslapning og tid til at have det sjovt.

Stedet er endnu ikke planlagt, men ønskerne er hotelophold, ikke for mange planlagte aktiviteter og mulighed for natmad.

Sommercamp 2008: Campen 2008, bliver ligesom i 2007 i Naturskolen Nakskov og er planlagt til afholdelse i uge 32. Reservere allerede nu datoen!

Aktivitetskalender: Medlemsmøde Lolland

Netværksmøde Sydjylland

Onsdag 5. december 2007

Mere info hos mli@plejefamilierne.dk el.

23 95 25 00 Tid og sted bliver sendt via mail, og vil fremgå af webkalenderen

Torvevej 1, Karleby, Nakskov

Af hensyn til kaffen tilmelding et par dage før på tlf. 5493 9562

Julebrunch Sydjylland Fredag 7. december 2007

Vi mødes på en café i Kolding – tilmelding på mli@plejefamilierne.dk el.

23 95 25 00 Tid og sted bliver sendt via mail, og vil fremgå af webkalenderen

Medlemsmøder København Københavnsområdet

Mandag 17. december 2007

Tilmelding og information hos Birthe på telefon: 2635 0348 eller mail: birthes@ofir.dk

Medlemsmøder København Københavnsområdet Mandag 7. januar 2008

Tilmelding og information hos Birthe på telefon: 2635 0348 eller mail: birthes@ofir.dk

Fredag 11. januar 2008

Medlemsmøder Nordsjælland Lundtoftehallen, Lyngby

26. februar 2008 kl. 10.00 - 12.200

Tilmelding og information hos Hanne Niemann eller Finn R.R.

Netværksmøde Fyn Onsdag 30. januar 2008 Onsdag 27. februar 2008 Onsdag 26. marts 2008

Infomøde i Skive planlægges NYT NYT Pga. julen har det ikke været muligt at få styr på alle datoerne for de kommende netværksmøder, men hold øje med kalender, her vil der løbende blive opdateret!

Vi sender nye arrangementer ud via mails – har vi din mailadresse??

Se mere på webkalenderen på www.plejefamilierne.dk

39

Josefine 6 år

Kontakten med PLF Det er altid muligt at få fat i os i PLF, du kan skrive en mail til én fra bestyrelsen, se mailadresse på hjemmesiden.

Eller du kan skrive på landsforeningens mail, landsforeningen@plejefamilierne.dk Det er også muligt at kontakte os via PLF telefonen 24259007, skulle den ikke blive svaret, så indtal en besked og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Kontingent På generalforsamlingen den 24. november. blev der besluttet, at forhøje kontingentet med 10,00 pr. måned til nu kr. 110,00. Dette skyldtes især forhøjede omkostninger til tryk og udsendelse af medlemsbladet.

Der er nok flere af Jer har opdaget at kassereren er begyndt på at sende fakturaerne ud via mail. Ikke alle tjekker deres mail dagligt, og derfor først opdager det, når de modtager en rykker om manglende betaling, Vi håber at det lykkes at få jer alle med, eller, at I vil ligge betalingerne ind til betaling via Jeres netbank. Du bestemmer selv, om du vil betale kvartalsvis, halv- eller helårligt.

Vi håber I vil hjælpe os med at gøre det så let og billigt for PLF som muligt.

Venlig hilsen bestyrelsen

40

NĂŚste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 2008 Temaet vil vĂŚre: Plejefamiliers mulighed for uddannelse og videreuddannelse

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07 Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk