Plf blad 1 2015

PLF-BLADET et blad for og om plejefamilier

1

MARTS 2015 13. årgang

Plejebørns sundhed B.S. Ingemanns forårs bebuder “Giv tid! giv tid! - den nynner glad og ryster de små vinger, giv tid! og hver en kvist får blad, giv tid! - hver blomst udspringer”.

2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren/indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement: admin@plejefamilierne.dk

Indhold i dette nummer: Leder...........................................................side 3 Tema: Plejebørns sundhed..........................side 5 SFI undersøgelse af anbragte børn født i 1995...................................................side 7 Plejebørns sundhed..................................... side 8 Hvordan sikrer man plejebørns sundhed trivsel og udvikling.....................................side 10 Nyt fra Ankestyrelsen.................................side 12 Anbragte børn skal have tid til at indstille sig på at komme hjem................... side 13 Nyt fra Socialstyrelsen................................side 16 Nyt fra kommunerne...................................side 17 Indsatstrappen.............................................side 18 Boernetinget.dk...........................................side 20 Fortællingen om Rosa.................................side 21 Anbragte unge er særligt udsatte................. side 22 Børn og unge i sorg på Fyn......................... side 23 PLF generalforsamling 2015....................... side 24 PLF bestyrelse 2015.................................... side 27 PLF sommerkursus 2015............................ side 28 Temadage i PLF.......................................... side 30 Netværk....................................................... side 32 Materialesamling Børns Vilkår...................side 35 Oversigt over tidligere PLF blade...............side 36 Bogomtaler..................................................side 40

Udkommer 1 gang i kvartalet.

Næste blad: Juni 2015 Distribution: Postvæsenet

Foto: Forskellige kilder Tryk: Mohrdieck Aabenraa

PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk

TEMA: Plejebørns sygdom

3 LEDER Af Jens Vegge Bjørck, formand PLF

KL kom i marts måned med deres seneste udspil på området for udsatte børn og unge.

Lad det være sagt med det samme. Vi ser mange positive elementer i KL’s udspil.

Det er et udspil, der fokuserer på en tidlig indsats, en indsats med inddragelse af de udsatte børns familier og fokus på en helhedsbetragtning omkring det enkelte barn og dets familie, hvor der lægges vægt på et øget tværfagligt samarbejde omkring den problemramte familie.

Det fremlagte udspil er for omfangsrigt til at vi kan gennemgå alle enkelt elementerne på denne plads. Interesserede kan finde det samlede udspil på KL’s hjemmeside.

Der er dog enkelte elementer, jeg lige vil knytte nogle korte kommentarer til.

PLF er enig i behovet for en tidlig indsats, det har vi sådan set ikke skjult gennem årene, så det hilser vi velkommen.

PLF er ligeledes stor tilhænger af en helhedsorienteret indsats, med et nært tværfagligt samarbejde. Vi er så lidt bekymrede for, at en lang række kommuner ikke betragter plejefamilierne som en del af det tværfaglige samarbejde, hvilket i øvrigt også afspejles i Serviceloven, hvor plejefamilierne ikke

er nævnt som en af de faggrupper, der kan udveksles oplysninger med.

PLF har ikke noget principielt imod netværksanbringelser. Men så længe der er et økonomisk incitament for kommunerne for brug af netværksanbringelse, så er vi bange for, at det bliver økonomiske vurderinger og ikke børnefaglige vurderinger, der bliver afgørende for valget.

Det kan i øvrigt ses i udspillet, hvor man i Aalborg i 2012 besluttede, at 7,5% af alle anbringelser inden 2013 skulle være netværksanbringelser. Det bliver så et økonomisk mål og ikke en børnefaglig vurdering, der bliver afgørende.

Og som det fremgår at nærværende blad, så har vi i PLF også fokus på udsatte børns sundhed.

Vi savner i PLF, at man fra KL’s side, i udspillet, tager ansvar for kvaliteten i anbringelserne. At man i KL tager ansvar for, at plejefamilierne har rammer og vilkår at arbejde under, der understøtter en tryg og god anbringelse.

Børns Vilkår har netop lavet en omfattende materialesamling, der ser på de sager, hvor manglende indsats fra offentlige ansvarlige myndigheder, har haft invaliderende betydning for de pågældende børns muligheder for en god voksentilværelse. Blandt andet ved seksuelle overgreb, vold og psykiske overgreb.

Det er et fantastisk stykke arbejde Børns Vilkår har lavet, om end det er uhyggelig læsning.

TEMA: Plejebørns sygdom

4 Målet er, at man kan understøtte børnene for at få erstatning i de sager, hvor kommuner har ignoreret tegn på blandt andet seksuelle overgreb og derfor ikke har grebet ind.

Det er utvivlsomt rigtigt, men spørgsmålet er, hvilke andre medarbejdergrupper i kommunerne, som ikke skal have deres feriepenge, fordi det er for dyrt. Det har vi så endnu ikke fået svar på.

Det vigtigste her er måske ikke den økonomiske godtgørelse, det enkelte barn kan opnå, men anerkendelsen af, at det er de voksne omkring barnet, herunder kommunen, der har ansvaret og burde have handlet.

For ikke at skabe tvivl om det. Så er det PLF’s holdning, at anbragte børn så vidt muligt, skal være i plejefamilien under ferier. Vi mener imidlertid ikke plejefamilierne, skal betale af egen lomme ved at blive trukket i løn, når man giver afkald på sin retmæssige optjente ferie.

Og så i øvrigt samtidig opleve, at kommunerne forventer, at plejefamilierne også betaler for de anbragte børns ferieudgifter.

Og så er det i denne tid, omkring 4.000 danske plejefamilier har modtaget besked fra kommunerne om, hvornår de skal afvikle ferie, og at de i øvrigt forventes at arbejde gratis under deres ferie, så kommunerne ikke betaler for anbringelserne 5 uger om året, men lader plejefamilierne betale af egen lomme.

I PLF er vi ikke i tvivl om, at det er en ulovlig praksis, der er i strid med ferieloven, men som en Børne- og familiechef sagde til mig, ”du må nok forstå Jens, at hvis kommunerne skulle udbetale plejefamiliernes feriepenge til plejefamilierne, ville det jo være dyrt for kommunerne”.

TEMA: Plejebørns sygdom

Skal vi som plejefamilier virkelig tvinges til at sende børnene væk fra plejefamilierne under ferie, for at vi kan få vores retmæssige ferie.

Det håber vi i PLF ikke.

Det ønsker vi i PLF ikke.

5

TEMA

Plejebørns sundhed

I sidste nummer af PLF-bladet skrev psykolog Niels Peter Rygaard en artikel om “Skoleforløbet er afgørende for plejebørns voksenliv”. I artiklen refererer Niels Peter Rygaard til en svensk undersøgelse af forskeren Bo Vinnerljung om plejebørns skoleforløb.

Bo Vinnerljung kommer i sin undersøgelse ind på plejebørns sundhed og helbred og følgende afsnit inspirerede os til dette tema om plejebørns sundhed: Og børnenes helbred er heller ikke godt “Et andet tema i Vinnerljungs undersøgelse viser, at plejeforældre bør sørge for, at barnet ud over de obligatoriske helbredstjek også følges tættere end andre børn af sundhedsplejerske og ved udvidet lægesamtale.

Lægen bør indhente historiske oplysninger om barnet, såsom fødselsvægt mv.

Ofte er det oplysninger som er vanskelig at indhente hvis barnet er blevet flyttet flere gange.

Det gælder især børn fra forsømte miljøer, som anbringes sent. Mange plejebørn har haft problemer siden de var små. De har vænnet sig til disse problemer. De klager ikke. De er ikke vant til at at søge hjælp, for det nytter ikke?

75% havde haft alvorlige helbredsproblemer.

Mange børn var ikke vaccinerede med alle nødvendige vaccinationer.

Mange af børnene havde ubehandlede/ uopdagede helbredsproblemer: hørelse, syn, allergier, kroniske smerter etc.

Hvert andet barn havde tandproblemer som krævede omgående behandling.”

Samtidig med at sidste nummer af PLFbladet kom på gaden, læste vi en notis i Socialpædagogen (fra 5. december 2014) hvor i der stod, at Mariagerfjord Kommune er ekstra opmærksomme på plejebørns fysiske helbred. Alle anbragte børn i Mariagerfjord kommune bliver sendt til et ekstra sundhedstjek.

Undersøgelsen har bl.a. vist, at nogle af børnene havde problemer med f.eks. eksem og forstoppelse.

Kit Borup der er familiechef i Mariager Kommune udtaler “Vi vil så gerne opdage, hvis der er noget fysisk galt, så barnet kan komme til at trives bedre”.

Spørgsmålet er hvordan sikrer vi plejebørns sundhed og helbred lige fra starten af en anbringelse? Hvordan bliver vi mere bevidste om plejebørns sundhed og helbred? Hvad er det vi plejeforældre og fagfolk specielt skal være opmærksomme på?

Vi håber, at dette tema vil være med til at give mere viden og bevidsthed om plejebørns sundhed og helbred.

TEMA: Plejebørns sygdom

6

Hvordan er dette tema bygget op Temaet om “Plejebørns sundhed” starter med en lille orientering om “Hvad siger loven om plejebørns sundhedstjek”.

Herefter kommer en kort information om “SFIs undersøgelse af anbragte børn født i 1995”.

Skoleoverlæge og virksomhedschef for Medicinsk Elevhälse Stefan Kling fra Malmø har skrevet en artikel om “Plejebørns sundhed”.

Familiechef Kit Borup fra Mariagerfjord kommune har skrevet om “Hvordan sikrer man plejebørns sundhed, trivsel og udvikling?

PLF kommer med en kort afslutning af temaet.

Hvad siger loven om plejebørns sundhedstjek

Forud for en anbringelse har Socialrådgiveren ansvaret for og myndighed til at igangsætte undersøgelser af barnet.

Det foregår ved en lovpligtig § 50-undersøgelse, hvor sundhedsforhold er en del af indholdet.

§ 50-undersøgelsens indhold Undersøgelsen skal omfatte den unges: • udvikling og adfærd • familieforhold • skoleforhold • sundhedsforhold, herunder fx alkoholforbrug eller stofforbrug • fritid og venskaber og • andre relevante forhold.

7

SFIs undersøgelse af anbragte børn født i 1995 SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn, som er en totalundersøgelse af alle børn, født i 1995, der er eller har været anbragt udenfor hjemmet.

Anden dataindsamling blev gennemført i 2007, hvor børnene var 11 år gamle.

Anbringelsesstederne, børnenes sagsbehandlere og børnene selv blev spurgt.

Undersøgelsens formål

I kølvandet på anbringelsesreformen, der trådte i kraft i 2006, belyser denne rapport anbragte børns skole- og helbredsforhold. To områder, som anbringelsesreformen prioriterede, at der skulle sættes mere fokus på. Vi sammenligner i denne rapport anbragte børn med jævnaldrende ikke anbragte børn på skole- og helbredsområdet og belyser, om skolegang og sundhed er integreret i socialforvaltningens tænkning om beskyttelses- og risikofaktorer i børns liv.

Anbragte børn har hyppigere diagnoser

Adskiller anbragte børns helbredstilstand, trivsel og skoleforhold sig fra jævnaldrende, der ikke er anbragt udenfor hjemmet?

Undersøgelsen fandt ingen væsentlige forskelle mellem de to undersøgelsespopulationer i forhold til den almene helbredstilstand. Anbragte børn synes ikke hyppigere end andre børn at være overvægtige eller skrante helbredsmæssigt: Forekomster af sygdomsperioder og symptomer på fx hoste, hoved- og mavepine er således omtrent de samme. Vi undersøgte også, om anbragte børn adskilte sig fra en sammenligningsgruppe af ikke-anbragte udsatte børn på samme alderstrin, dvs. børn der havde modtaget en eller anden form for social foranstaltning. Vi fandt, at den almene hel-

bredstilstand var dårligere blandt udsatte børn end blandt jævnaldrende, der var anbragt. Betragter vi udsatte børns situation som et muligt forstadie til et senere anbringelsesforløb, ser det med andre ord ud til, at en anbringelse uden for hjemmet kan bidrage positivt til at forbedre børns almene helbredstilstand Anbragte børn har til gengæld i langt videre udstrækning end børn i almindelighed fået stillet en diagnose, dvs. har et handicap eller en langvarig sygdom.

Analyserne viste videre, at andelene af børn med sammensatte diagnoser (multihandicap) var større blandt de anbragte børn, og desuden led de betydeligt hyppigere af børnepsykiatriske sygdomme, DAMP/ADHD og især udviklingshæmning. 4 ud af 5 anbragte børn med handicap havde en af disse tre diagnoser.

Vi sammenlignede også trivslen i de to undersøgelsesgrupper. På baggrund af informationer fra børnenes daglige omsorgspersoner fandt vi, at anbragte børn i markant større udstrækning end deres ikke-anbragte jævnaldrende faldt udenfor det normale trivsels område.

Informationer fra de anbragte børn selv tegnede dog et mere optimistisk billede af deres trivsel.

Data fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse, der omfatter knap 5.000 børn, som også blev født i 1995.

Læs hele undersøgelsen på:www.sfi.dk

8

Plejebørns Sundhed Af Stefan Kling Skoleoverlæge, Børnelæge, Virksomhedschef for Medicinsk Elevhälse, Malmø By Sverige

Både international og nordisk forskning tyder på, at plejebørn i plejefamilier er i en højrisikogruppe for somatiske lidelser før anbringelsen, under opholdet i plejefamilien og i deres voksne liv. De ellers velfungerende nationale lægeundersøgelser og sundhedskontroller som tilbydes alle børn, har vist sig utilstrækkelige til denne gruppe. Dette beror blandt andet på, at mange af disse børn udebliver fra de almene kontroller og vaccinationer, af og til også under plejefamilie opholdet, for eksempel grundet flytninger.

I alle de nordiske lande er kommunerne ansvarlige for børn, der er placeret i plejefamilier. Opfølgning og kontrol af plejebørn og plejefamilier reguleres af love, forskrifter og retningslinjer.

Kommunerne har også ansvaret for, at plejeforældrene får den information, vejledning og råd som behøves. I alle nordiske lande udarbejder kommunerne en sundheds- og behandlingsplan for det enkelte barn. Disse planer varierer noget mellem de forskellige lande, men planerne indeholder altid oplysninger om formål med placeringen og tidsperspektivet. Planen skal også indeholde oplysninger om hvilke opfølgninger, der skal udføres under placeringen, herunder sundhed – og behandling, skole – uddannelse, samarbejde med barnets biologiske familie og opfølgning af specielle behov.

I et stort dansk registerstudie, konstaterede forskerne, at en langt større andel af tidligere placerede børn havde tegn på alvorlige somatiske lidelser når de var 18-24 år, sammenholdt med andre jævnaldrende (1).

To norske registerstudier fandt, at det var langt mere almindeligt at tidligere anbragte børn havde sygdom og kroniske helbredsproblemer i voksenlivet i forhold til jævnaldrende (2,3).

Nordiske studier har undersøgt virkningen af plejebørns somatiske sundhed over tid. Et dansk studie peger på, at mange børn – betydeligt flere, end i en såkaldt normalpopulation – fortsætter med at have alvorlige somatiske funktions- og sundhedsproblemer selv efter flere års placering (4,5). Statistisk avancerede analyser af et stort udvalg af tidligere placerede danske børn, som er fulgt i deres unge år, viser ingen tegn på, at plejeopholdet har haft en kompenserende effekt på barnets somatiske sundhed (6).

Meget tyder også på, at det svenske sundsvæsenet i børnepasningen har været utilstrækkelig (7,8). I en Sydsvensk undersøgelse gennemgik 120 børn, som var i betragtning til en placering i familiepleje, en standardiseret somatisk lægeundersøgelse samt et tandlægeeftersyn. Sundhedsundersøgelsen resulterede i 99 henvisninger til speciallæger og pædiatriske klinikker. Hvert andet barn fik mindst en henvisning. Desuden havde halvdelen af børnene i alderen 7-17 år dybe huller i tænderne, som krævede behandling (9).

I et studie fra den svenske socialstyrelse skulle ca. 100 plejebørn selv vurdere deres helbred. To ud af tre rapporterede selv kroniske sundhedsproblemer, som oftest ikke var kendt af de sociale myndigheder (10).

I et lokalt svensk studie af små plejebørn, fandt man store og alvorlige brister i de sociale myndigheders kommunikation med sundhedssystemet, efter barnet var placeret i plejefamilien (11).

9

De nordiske lande er blandt de lande i verden, som har den højeste vaccinationsdækning.. Vi har gratis tandpleje for unge, et godt skole sundhedssystem samt gode læger og børnelæger. Men det er klart, at vores velfærds – og sundhedssystem ikke når alle unge, som er i samfundets varetægt (plejefamilier og døgninstitutioner).

Alt peger derfor på, at vi, samfundet som håndterer og har ansvaret for disse børn, må systematisere sundhedskontroller, og tage hånd om børnenes somatiske sundhedsstatus, når de anbringes i en ny plejefamilie eller døgninstitution. Det er én sag, at deres forældre, af forskellige årsager, ikke har kunnet tage hånd om deres børns sundhed, men når vi tager hånd om børnene, er det vores ansvar at gøre det.

Tilgængelig forskning har vist, at risikoen for problemer med sundheden hos denne gruppe børn og unge er kraftig undervurderet. Der er risiko for, at fysiske problemer, der burde tages hånd om på en kvalificeret mådem men de bliver bortforklaret som psykosomatiske lidelser uden nærmere udredning.

Forskning viser, at et velbefindende er knyttet til somatisk sundhed. Et første skridt må være at tilbyde lægeundersøgelser til alle børn som bliver placeret uden for deres biologiske hjem, dette er rutine i bl.a. USA og Storbritannien.

En anden og enkel måde at øge sundhedskvaliteten på er, at indføre rutiner med et særskilt sundhedskort som opdateres i samarbejde med de sociale myndigheder ved kontakt mellem barnet og plejefamilien.

Et sundhedskort bør indeholde følgende: • Sygehistorie/journal (arvelige sygdomme, tidligere og nuværende sundhedsproblemer, allergier, etc.)

• Vaccinationskort • Afsluttede sundhedskontroller i forhold til nationale anbefalinger • Tandlægeeftersyn • Færdiggørelse af hospital og ambulant behandling • Oplysning om diagnoser eller funktionsnedsættelser • Medicinering og anden behandling • Kontaktoplysninger til tandlæger, familielæger, og andre behandlende læger Et stærkt argument for at gennemføre en systematisk sundhedskontrol inden placeringen, og skabe rutiner med sundhedskort, er at give plejeforældrene en vigtig aktuel information om barnets sundhedstilstand. Mangler plejeforældrene sådan information, bliver det svært at give barnet den nødvendige pleje.

Professor Bo Vinnerljung, Socialhøjskolen i Stockholm, leder i øjeblikket et forskningsprojekt som finansieres af statens institutionsstyrelse i Sverige, dette projekt omhandler sundhedskontrol af skolebørn, 13-18 år, som placeres på statens ungdomshjem.

Forskergruppen regner med at 110-140 unge vil indgå i projektet i perioden 2014-2015. Arbejdets målsætning er at skabe en model for standardiserede sundhedskontroller for børn i skolealderen som vil være let at benytte i andre sammenhænge.

Fuldstændig referenceliste kan fremsendes fra forfatteren, stefan.kling@malmo. se Oversættelse Thomas Vorre-Grøntved, tvg@plejefamilierne.dk

10

Hvordan sikrer man plejebørns sundhed, trivsel og udvikling?

Kit Borup - Mariagerfjord kommune - Sundhedstjek af plejebørn

I Mariagerfjord Kommune er et spændende tværfagligt samarbejde kommet Sundhedstjekket foregår i plejefamiliens hjem en gang om året, hvor barnets biogodt fra start. Plejebørn i kommunen logiske forældre opfordres til at deltage. bliver tilbudt årlige sundhedstjek af Sundhedsplejen. Ny forskning viser, Vores tanke bag at opfordre de bioat sundhedstjek hjælper med at sikre logiske forældre til at deltage er, at børnenes sundhed, trivsel og udviksundhedsplejersken på den måde kan ling. Besøgene fra sundhedsplejersken oplyse forældre og eventuelle søskende har samtidig vist sig at være en støtte i om muligheder for hjælp og tilskud til plejefamiliernes arbejde. f.eks. tandlæge eller psykolog, fortæller Ledende sundhedsplejerske Pia Sundhed er et område, der ofte overses, da fagpersoner – heriblandt plejefamilier Ballentin.

– kan risikere at tilskrive problemer hos barnet sociale faktorer frem for fysiske.

Men i Mariagerfjord Kommune arbejder man for at gøre op med denne faldgrube.

Vi har gennem den seneste tid arbejdet med at tilbyde årlige sundhedstjek til alle plejebørn i kommunen og tiltaget er blevet taget rigtig godt imod af både plejefamilier og opholdssteder, fortæller Familiechef Kit Borup. Hun forklarer, at sundhedstjekket desuden har vist sig at være en støtte for plejefamilierne i forbindelse med at dokumentere plejebarnets sundhed og trivsel over for Socialtilsyn Nord.

Konkret foregår det ved, at Anbringelsesrådgivningen sender informationsbrev om sundhedstjek til både plejefamilien og de biologiske forældre.

Når der er opnået samtykke eller truffet afgørelse om sundhedstjek, kan socialrådgiveren formidle kontakt mellem plejefamilie, biologiske forældre og sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken går frem efter et skema med spørgsmål, der er tilpasset barnets alder og der er fokus på både fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel.

Sundhedstjekkene er en hjælp for plejebørnene. Fysiske sundhedsproblemer, f.eks. synsproblemer og problemer med hørelsen, kan betyde meget for indlæring. Sundhedsproblemer kan også have betydning for den måde, et barn er sammen med andre. Besøget af sundhedsplejersken er samtidig en oplagt mulighed for at vende bekymringer, hvis plejeforældrene oplever, at barnet tumler med noget i hverdagen, forklarer Pia Ballentin, som sætter pris på det gode samarbejde mellem sundhedsplejersker og plejefamilier.

Sundhedstjekkets resultat bliver vedhæftet barnets elektroniske sundhedsplejerskejournal, som forældre altid kan få en kopi af.

Ved at journalisere resultaterne elektronisk kan vi om et par år måle på effekten af, at vi tilbyder sundhedstjek til plejebørn i kommunen, uddyber Kit Borup. Hun nævner, at det overordnede mål er, at 95 % af de sundhedsforhold, der har indvirkning på barnets trivsel opdages i tide, så de kan afhjælpes og ikke påvirker barnets muligheder for at nå sit potentiale.

11 I midten af februar 2015 havde Sundhedsplejen lavet sundhedstjek på omkring 40 anbragte børn i kommunen. Der er ikke trukket statistik på nuværende tidspunkt, men Pia Ballentin kan allerede nu se en tendens til, at mange af børnene har brug for henvisning til praktiserende læge, tandlæge, synstest eller andet. Derudover måler Mariagerfjord Kommune på, hvor mange procent af de biologiske forældre, der deltager i sundhedstjekkene.

De årlige sundhedstjek er en udvidet service, der er organiseret under sundhedsloven, der beskriver, at børn og unge med særlige behov skal tilbydes øget rådgivning. Det har allerede nu vist sig at være en service, der er relevant for både barnet, de biologiske forældre, eventuelle søskende og plejefamilien.

Sundhedstjekkene er indført på baggrund af forskning foretaget af blandt andre Professor Bo Vinnerljung ved Socialhögskolan i Stockholm, som peger på, at udsatte børns sundhed er en vigtig faktor i at sikre fortsat trivsel og udvikling.

Mariagerfjord Kommune får i øjeblikket en del opmærksomhed, da de er en af de første kommuner i Danmark, der tilbyder sundhedstjek til anbragte børn.

I øjeblikket undersøges mulighederne for et samarbejde med SFI omkring et forskningsprojekt, der formentlig vil omhandle måling af effekterne ved at tilbyde sundhedstjek. Desuden har Nordens Velfärdscenter i Stockholm inviteret Mariagerfjord Kommune til at holde oplæg om erfaringerne med at tilbyde sundhedstjek, når der i marts afholdes ”Nordisk Konferens om Barn i Fosterhem”.

Plejefamiliernes Landsforening støtter op om, at der kommer mere fokus på sundhed og trivsel på anbragte børn.

Vi kan sikre dette ved, at kommunerne bliver mere bevidste om nødvendigheden at et sundhedstjek inden anbringelsen, eller i forbindelse med udarbejdelsen af §50 undersøgelsen.

For at vi bliver mere bevidste om plejebørns sundhed og trivsel, har vi valgt at invitere plejefamilier og deres samarbejdspartnere til en Temadag om plejebørns sundhed og trivsel.

Vi håber, at dette tema vil være med til at give mere viden og bevidsthed om plejebørns sundhed og helbred.

12

Nyt fra Ankestyrelsen

Må plejeforældre lægge billeder af plejebarnet på deres Facebook profil?

Udgangspunktet er, at plejefamilien skal have samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Ankestyrelsens opfattelse er, at forældremyndighedsindehaverne kan give et generelt samtykke til, at plejefamilien må lægge billeder af plejebarnet på deres Facebook profil, og det således ikke er nødvendigt at indhente samtykke hver gang.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at kommunen har en generel tilsynsforpligtelse til at påse, at plejefamilien på en ansvarlig måde varetager plejebarnets tarv. Herunder at, det særlige beskyttelseshensyn som gør sig gældende for anbragte børn, bliver varetaget i tilstrækkeligt omfang.

13

Anbragte børn skal have tid til at indstille sig på at komme hjem Af fuldmægtig Martin Olsgaard Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en hjemgivelsesperiode, også når det er retten, der bestemmer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet skal ophøre. Kun i helt særlige tilfælde skal kommunalbestyrelsen ikke fastsætte en hjemgivelsesperiode.

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, marts 2015.

Når et barn har været anbragt uden for hjemmet, men igen skal hjem, skal det ikke ske fra den ene dag til den anden. Af hensyn til barnet skal der være en overgangsperiode, hvor barnet kan vænne sig til at skulle tilbage til hjemmet og hvor hjemgivelsen kan blive tilrettelagt. Den periode kaldes en hjemgivelsesperiode og kan vare op til seks måneder. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter hjemgivelsesperioden. Det står i servicelovens § 68.

Hvad sker der når retten ophæver en anbringelse?

Retten kan ændre en afgørelse fra Ankestyrelsen og for eksempel bestemme, at et barn ikke længere skal være anbragt, som det skete i eksemplet ovenfor. Men retten kan ikke fastsætte en hjemgivelsesperiode, det er noget, som kun kommunalbestyrelsen kan.

Det fremgår ikke direkte af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode i de tilfælde, hvor retten ophæver anbringelsen.

Men det følger, efter Ankestyrelsens vurdering, af en almindelig formålsfortolkning af § 68, stk. 2.

En konkret sag

Det er barnets behov, der er i centrum, og derfor er det vigtigt, at barnets overgang fra anbringelsen til hjemgivelse bliver så skånsom som muligt. Det gælder, uanset om det er børn og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten, der vurderer, at anbringelsesgrundlaget ikke længere er til stede.

I december 2014 valgte Retten i Aalborg ved dom at hjemgive et 1-årigt barn.

Retten vurderede, modsat Ankestyrelsen, at det ikke var godtgjort, at der var en åbenbar risiko for barnets sundhed og udvikling ved ophold i hjemmet.

Et barn, der inden rettens afgørelse var anbragt uden for hjemmet, kan kun hjemgives til forældrene, når kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse om det, herunder fastsat en hjemgivelsesperiode.

Det interessante er, at retten bemærkede, at hjemgivelsen skulle ske efter servicelovens § 68. Det må læses således, at Retten i Aalborg også vurderer, at hjemgivelse først kan ske, efter betingelserne i § 68 er opfyldte. Og det betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode.

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen endnu ikke principielt har taget stilling til spørgsmålet om hjemgivelsesperiode efter en dom. Denne artikel giver udtryk for den faglige vurdering, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en hjemgivelsesperiode i de tilfælde, hvor retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.

14 Særligt tilfælde

Barnets behov

Som udgangspunkt skal kommunalbestyrelsen altså altid fastsætte en hjemgivelsesperiode. Det gælder dog ikke i det tilfælde, hvor formanden for børn og unge-udvalget i en akut situation har truffet afgørelse om anbringelse, en såkaldt formandsafgørelse, men hvor børn- og ungeudvalget efterfølgende ikke godkender formandsafgørelsen.

Formålet med ændringen af servicelovens § 68 var at gøre hjemgivelsen bedre for barnet og få tilrettelagt et forløb for barnet. Et centralt formål med denne del af lovforslaget var i højere grad at sætte fokus på barnets behov i hjemgivelsessituationen.

Børn og unge-udvalget har en periode på syv dage til at godkende formandsbeslutningen.

Begrundelsen for det er, at når formandsbeslutningen ikke godkendes, så er anbringelsen bortfaldet. Det fremgår af principafgørelse 84-14.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse på www.ankestyrelsen.dk Andre særlige tilfælde kan for eksempel være, hvis plejeforholdet ophører samtidigt med, at barnet af andre årsager skal hjemgives. Her kan det være bedst, at barnet kommer direkte hjem til forældrene. Det kan også være, at hjemgivelsen sker lige op til skolestart, og at det vil være bedst for barnet at komme hjem hurtigt og starte i en ny skole samtidigt med de øvrige børn

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er at hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, så hjemgivelsen er til skade for barnets trivsel og udvikling.

Barnet får hermed mulighed for at sige ordentligt farvel til anbringelsesstedet, og kan gennem for eksempel hyppigere samvær med forældrene vænne sig til at skulle hjem. Det fremgår også af bemærkningerne, at hjemgivelsesperioden, i tilfælde hvor anbringelsen hidtidig har været frivillig, kan bruges til at vurdere, om anbringelsen skal opretholdes ved tvang.

15 Kommunalbestyrelsen skal i hjemgivelsesperioden tilrettelægge hjemgivelsen, herunder vurdere, om der er behov for støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen, og forberede denne støtte. Derudover vil der også ofte være behov for, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med forældrene sørger for, at der er gode forhold for barnet i form af passende dagpleje, vuggestue, skole og/eller fritidstilbud straks efter hjemgivelsen.

Læs mere I principafgørelse 96-13, kan du læse, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter servicelovens § 68, stk. 2, når børn og unge-udvalget finder, at der ikke fortsat er et anbringelsesgrundlag. Dette gælder også, hvis Ankestyrelsen beslutter at hjemgive et anbragt barn.

Læs Ankestyrelsens principafgørelse 96-13 om hjemgivelsesperiode - hjemgivelse – anbringelsesgrundlag.

På ankestyrelsesn hjemmeside: www.ankestyrelsen.dk

Hjemgivelse – lovgrundlag Ved Lov nr. 318 af 28. april 2009, blev § 68 væsentligt ændret ved indsættelse af stk. 2-5. Kommunalbestyrelsen skal herefter fastsætte en hjemgivelsesperiode, som kan vare op til seks måneder. Alene, hvor der foreligger særlige tilfælde, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.

Kommunalbestyrelsens mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6.

16

Nyt fra Socialstyrelsen

Anbragte får en stemme i historien Indtil nu har vi kun haft en meget begrænset viden om de børn og voksne, der var anbragt under socialforsorgen i 1945-1980. De har derfor ikke kun været anbragt udenfor hjemmet, men også uden for historien. Nu kommer de til orde i en ny rapport.

Tidligere anbragte børn, sindslidende, udviklingshæmmede og mennesker med handicap kommer nu til orde i en ny forskningsrapport “Anbragt i historien”.

I rapporten fortæller de om deres oplevelser og erfaringer med at bo på børnehjem, psykiatriske hospitaler, institutioner fra efterkrigstiden og frem til 1980.

“Det er barsk læsning, som både gør indtryk og gør os klogere på datidens socialpolitik. Derfor er jeg glad for, at de tidligere anbragte nu får deres stemme i den danske socialhistorie”, siger socialminister Manu Sareen.

Rapporten “Anbragt i historien” er udarbejdet for Socialstyrelsen af Svendborg Museum.

Vidensportalen opdateret

Så er Vidensportalen om udsatte børn og unge klar med tre opdaterede temaer.

Læs om metoder til sagsbehandling og forebyggelse af kriminalitet og tjek den nyeste viden om plejefamilier.

17

Nyt fra kommunerne Esbjerg tænker nyt og fastsætter plejefamilier Esbjerg gentænker anbringelser og ansætter socialpædagoger som akutplejefamilier

Det er ikke synd for alle udsatte børn Aalborg vil vende udviklingen for udsatte børn og har derfor sat fokus på at give de anbragte børn en bedre skolegang.

Forældre til anbragte børn mangler job og uddannelse Forældrene til nogle af de mest udsatte børn, som anbringes udenfor hjemmet, er ofte dårligt uddannet, har en lav indkomst og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere har selv været anbragt uden for hjemmet som børn, har et dårligt psykisk helbred og en kriminel baggrund. Det viser en analyse, som belyser sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre til anbragte børn.

Analysen bringes i KL's nyhedsbrev

Momentum.

Momentum bragte for to uger siden en analyse af, hvordan børn, der har været anbragt, klarer sig langt dårligere end andre børn. Den samme tendens tegner sig for forældrene. Kun halvdelen af forældre til anbragte børn er for eksempel i beskæftigelse eller under uddannelse i anbringelses året, mens det gælder 83 pct. af alle forældre til 0-17-årige. Hver femte forælder til anbragte børn er på kontanthjælp, og 12 pct. er på førtidspension. Blandt alle landets forældre er det kun henholdsvis fire pct. og tre pct.

Det her handler ikke kun om tidlig opsporing og forebyggelse, hvor barnet er i centrum. Det handler om, at der ofte står en familie bag, som har meget svære problemstillinger. Derfor er der behov for, at vi i kommunerne bliver bedre til at have fokus på familien som helhed på tværs af sektorer. Hvis vi vil hjælpe børnene, er vi kort sagt nødt til også at se på forældrenes sociale forhold, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred og formand for KL's socialog sundhedsudvalg.

Kilder til “Nyt fra kommunerne”: DKNYT www.dknyt.dk

18

Indsatstrappen

- fem trappetrin mod en bedre barndom for udsatte børn og unge

En tidligere og mere intensiv indsats - gerne allerede under graviditeten - skal forebygge, at udsatte børn og unge tabes. Sådan lyder anbefalingen fra KL, som vil have kommunerne til at arbejde mere ensartet.

Ja tak gerne - men så er det nødvendigt af fjerne regler og kontroller, lyder det fra socialrådgiverne.

Udspillet fra KL med overskriften “De udsatte børn - fremtiden er deres” taler i klart sprog til landets kommuner om, at det ikke nytter, at hente tilfældige, lokale løsninger ned fra hylden. I stedet skal indsatsen baseres på praktisk og videnskabelig dokumentation, og der skal være sikkerhed for, at der er effekt af støtten til de udsatte børn og deres familier.

KL har udpeget fire fokusområder for at give børn, der er udsatte en bedre start:

• E n god skolegang kan være med til at knække den sociale arv, derfor skal der mere fokus på læring og uddannelse til udsatte børn.

Kommunerne kan med fordel bruge den såkaldte indsatstrappe, som starter med forebyggelse og ender med anbringelse på institution, lyder anbefalingerne fra KL. Metoden stammer fra Sverige og kaldes “Borås-modellen”.

Indsatstrappen: 1. trin: Forebyggelse - f.eks. i form af forældrekurser for gravide kvinder.

2. trin: De første problemer har vist sig, og kommunen rykker ud med støtte i hjemmet. For unge handler det om anbringelse på eget værelse.

3. trin: Problemerne kan ikke klares i eget hjem, men en anbringelse i nærheden - både geografisk og familiemæssigt - er næste trin. Det kan ske hos et familiemedlem eller en familie i nærmiljøet f.eks. en nabo eller en kammerats forældre.

4. trin: Anbringelse i familiepleje.

5. trin: Anbringelse på institution.

• T idlig indsats er afgørende - her lægger KL op til forældrekurser og inddrage andre ressourcepersoner Udspillet får gode anmeldelser blandt lige fra start. aktørerne på området. Det vurderes • Det tværfaglige arbejde skal styrkes, som positivt, at KL gør op med, at så sagsbehandlere kan trække på den enkelte kommune ved bedst, og i pædagoger og skolelærere, men også stedet udmelder klare, landsdækkende samarbejde med tandlæger, sundanbefalinger. hedsplejersker, psykologer osv.

• Når problemerne er vokset til størrelNæstformand fra se, hvor der er brug for specialiseret Socialrådgiverforeningen Niels indsats f.eks. i form af en anbringelse, Christian Barkholt savner en plan for, ønsker KL at barnet bliver anbragt så hvordan målsætningen omsættes til tæt på barnets eget miljø som muligt praksis: og foretrækker familiepleje frem for “ Der mangler et virkelighedstjek og et en anbringelse på institution. bud på, hvordan vi kommer fra de fine tanker til praksis”.

19 Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen opfordrer kommunerne til at inddrage medarbejderne: “Vi skal bruge det, som virker. Derfor skal fagpersonerne være med, når de enkelte kommune lægger indsatsen om” Socialminister Manu Sareen hører også til den positive side: “Afprøvede metoder samtidig med, at barnet kommer endnu mere i centrum sammen med forældrene,” siger Manu Sareen som samtidig erkender, at der er behov for at ændre socialrådgivernes arbejde. “Derfor har jeg inviteret organisationerne til en dialog om, hvordan vi kan afbureaukratisere. KL’s anbefalinger kan ikke stå alene “ udtaler

ministeren.

Fra områdets forskere udtaler forskningschef Anne-Dorte Hestbæk fra SFI: “Jeg mener dog, at kommunerne risikerer at fokusere vel rigeligt på indsatsen i det lokale og overse, at der faktisk er børn, som har så dårlige betingelser derhjemme, at de er bedre tjent med en opvækst på institution”.

Kilde: Jyllands-Posten 6. marts 2015

20

Boernetinget.dk

Hjemmesiden www.boernetinget. dk startede den 1. februar 2004.

Siden er i 2013 blevet en aktivitet under Ungdommens Røde Kors.

Børnetingets formål er at give børn og unge, der bor eller har boet i pleje mulighed for at skrive om alt det, de har på hjerte.

Der er to mål i dette: • For det første er det et mål, at brugerne kan skrive med hinanden, hjælpe, lytte og diskutere og herigennem opnå en følelse af fællesskab med hinanden. Alt for mange børn og unge, der bor i pleje, har ikke kontakt med andre i samme situation men oplever tværtimod i det daglige, at skille sig ud og være anderledes end andre jævnaldrende. Det kan derfor være meget positivt at få nogle at ”snakke” med og oven i det opdage, at der rundt omkring i andre plejefamilier sidder børn ligesom en selv.

• For det andet er målet, at Børnetinget skal være talerør for målgruppen,

så plejeanbragtes tanker, følelser og oplevelser med at være anbragt bringes ud i verden. Børnetinget skal være en platform, hvor fagfolk (socialrådgivere, familieplejekonsulenter, plejefamilier m.fl.) og politikere kan læse om, hvordan verden opleves set gennem plejeanbragtes øjne. Og en platform hvorfra den viden, der udspringer af brugernes indlæg på siden, formidles videre i nyhedsbreve, oplæg og artikler.

Børnetinget skulle gerne gøre det lidt nemmere at være et barn eller ung anbragt i pleje. Derfor rummer siden også en brevkasse, hvor voksne, der har været i pleje som børn, svarer på spørgsmål. Der er desuden en oversigt over netværksgrupper i hele landet, hvor børn i pleje kan møde hinanden og endelig er der mulighed for at læse om sine rettigheder som anbragt.

Børnetinget er også at finde på Facebook

21

Fortællingen om Rosa Bor du i pleje og er du mellem 11 og 18 år, og kunne du tænke dig at se andre plejebørn fortælle om, hvordan de tænker og føler? Så kan du gratis bestille dokumentar og animationsfilmen “Fortællingen om Rosa” Filmen har Børnetinget lavet i samarbejde med en filminstruktør, og den viser 5 børn/unge, der sammen med en animationstegner og et tidligere pleje

barn skaber fortællingen om en pige, Rosa, der skal i pleje. De fortæller også deres egne historier om, hvorfor de kom i pleje, hvilket forhold de har til deres forældre og hvordan de synes det er at være i pleje.

Filmen kan bestilles på http://www. fortaellingenomrosa.dk/

22

Anbragte unge er særligt sårbare på nettet Hæfte om sårbare unges færden på nettet ”Svarer han mon på min besked?”, ”Er det ok at chatte frækt med en fremmed?”, ”Er det her billede for udfordrende til Facebook?”

Puberteten er en periode med store omvæltninger, og i overgangen fra barn til voksen er de unge både mere søgende og sårbare. Sociale medier giver de unge ekstra muligheder for og udfordringer med at udvikle deres sociale liv, herunder f.eks. deres egen seksualitet.

For børn og unge, der har mange ting at slås med, kan nettet være lige præcis dét sted, hvor de kan udtrykke sig og finde forståelse. Men det indebærer også risiko for, at den unge kan få overtrådt

sine grænser. Børn og unge, der vokser op uden for hjemmet, er ofte særligt udsatte på nettet.

Red Barnet har derfor i samarbejde med PLF Plejefamiliernes Landsforening og LOS – de Private Sociale Tilbud - lavet et informationsmateriale til voksne, der er omsorgspersoner for anbragte børn og unge. Hæftet sætter fokus på sex og risiko på nettet blandt udsatte unge.

Hæftet er medsendt dette nummer af PLF Bladet til foreningens medlemmer.

Materialet kan naturligvis også bruges af andre voksne. I ”Sårbar og Søgende” finder du blandt andet viden om seksuelle overgreb på nettet og viden om digital risikoadfærd blandt unge.

23

PLF har indgået et samarbejde med foreningen Børn og Unge i Sorg på Fyn. Foreningen giver sorgramte børn et rum, hvor man samtaler, lytter og leger. Her møder børnene andre, som har oplevet noget, der ligner deres egen situation.

Det bliver muligt at give sorgen ord.

Der er 2 gruppeledere pr. Gruppe.

Man mødes 10 gange, gerne torsdage kl.

16.30-18.30. Der er 14 dage mellem hver gang.

Det er gratis at deltage.

Foreningen ”Børne og Unge i Sorg på Fyn” er en forening der blev startet i

2010. Deres opgaver er at etablere samtalegrupper for børn og unge mellem 10 og 16 år, som har mistet en far, mor eller søskende.

Foreningen har ansat 3 gruppeledere, som har uddannet sig specielt til samtaler: en Socialpædagog og 2 præster. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget religiøst sigte med foreningens arbejde og alle er velkomne.

Kontakt: Formand Conny Troest Larsen på tlf.: 40495558

24

PLFs Generalforsamling 2015 Lørdag d. 7. marts 2015 holdt PLF generalforsamling. Generalforsamlingen blev holdt i Restauranten på Fyns Væddeløbsbane.

Før generalforsamling holdt Karen Jørgensen Socialstyrelsen, et oplæg om “tegn på seksuelle overgreb”.

Årsberetning 2015

Først og fremmest velkommen og tak fordi i er så mange, der har valgt at komme her og bruge jeres lørdag i selskab med andre plejefamilier på PLFs generalforsamling.

Der har såvel politisk som i den offentlige debat været fokus på plejefamilieområdet i mange sammenhænge, og det har vi godt kunnet mærke. Blandt andet har manglen på nye plejefamilier været fremme i medierne adskillige gange.

Vi har kunnet mærke, at det nye tilsyn er startet op. Dels har mange medlemmer rettet henvendelse om det, dels har vi jo selv som plejefamilier fået lov til at stifte bekendtskab med Socialtilsynet..

Bestyrelsesarbejdet

Bortset fra juli måned, så holdes er et månedligt bestyrelsesmøde, hvor såvel

valgte bestyrelsesmedlemmer som suppleanter deltager.

Vi har afviklet nogle bestyrelsesmøder som gruppemøder over Skype, hvilket godt kan fungere med en kort dagsorden med meget konkrete emner.

Mellem møderne har vi så hver især løst opgaver, som vi har påtaget os at løse for foreningen.

Bestyrelsesarbejdet i PLF er et stykke frivilligt og ulønnet arbejde, som man har valgt at påtage sig, hvilket jo også betyder, at man byder ind med den viden og den tid og, man kan. Det tidsmæssige kan jo godt variere i løbet af et bestyrelsesår, men det er der fuld forståelse og respekt for i bestyrelsen.

Vi skal desværre i forbindelse med denne generalforsamling sige farvel til Pia, Lotte og Annette, der efter henholdsvis 1, 3 og 11 år i PLFs bestyrelse ser sig nødsaget til at prioritere deres respektive familier frem for bestyrelsesarbejdet i PLF.

Netværk

Der er ret stor forskel på aktiviteterne i netværkene lokalt, men vi oplever i større grad, at de lokale netværksansvarlige bruger PLFs hjemmeside til indkaldelse til møder og kalenderen til håndtering af aktiviteter.

Tanken med disse faciliteter på hjemmesiden var netop, at det skulle være lettere at være netværksansvarlig, så det er vi glade for.

Det er Lotte, der i de seneste år har vare-

25 taget netværksansvaret i PLFs bestyrelse, feberredning og flyvende udskiftning.

Rygterne vil vide, at det var en rigtig så her får vi en udfordring fremadrettet god sommercamp, og at deltagerne nød med en ny tovholder. det og havde det sjovt.

PLF-Bladet

Det er vel efterhånden ved at udvikle sig til en god tradition, at jeg hvert år må rose og takke Marianne og Hanne for deres fantastiske indsats med vores blad.

Men det er der altså også god grund til.

De tilbagemeldinger vi får, såvel i som udenfor egen kreds, vidner om den anerkendelse af vores medlemsblads kvalitet, som findes blandt aktører på området.

PLF hjemmeside og IT

Såvel vores hjemmeside som vores interne IT-kommunikation er i Eigils kyndige hænder, hvilket det i øvrigt har været i mange år. Hjemmesiden er på mange måder med til at tegne PLF udadtil, ligesom den interne kommunikation betyder rigtig meget for foreningens funktion på de indre linjer.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Eigil for en utrættelig indsats.

Kursus og temadage

PLF laver fortsat temadage og kursusdage over hele landet og vi har i det seneste år fortsat vores samarbejde med VITA og FABU om fælles kursusdage, hvilket vi har haft stor glæde af.

Sommerkursus

Vi afviklede for 5 gang sommerkursus i Åsum ikke langt her fra.

At dømme ud fra tilbagemeldingerne fra deltagerne, så var sommerkurset endnu en gang en succes for både børn og voksne.

I den forbindelse vil jeg sige mange tak til de frivillige PLF’ere, der stod for den daglige ledelse og afvikling af kurset.

Sommercamp

Også i 2014 fik vi gennemført en sommercamp, om end det skete med en

Plejebørnenes dag

Vores socialminister mm. Manu Sareen stillede op som vært på Christiansborg i forbindelse med Plejebørnenes Dag. Jeg tror det er rigtig sundt for en minister at møde ægte uforfalskede plejebørn. Men man løber jo som minister risikoen for, at børnene stiller nogle spørgsmål, hvor man som minister ikke kan slippe af sted med blot at svare på sædvanlig politikersprog uden konkrete udmeldinger.

Weekendtur for plejeforældre

Skagen var målet for sidste års weekendtur. Der var ekskursioner til Anne og Michael Ankers hus, en guidet tur på Grenen, og besøg på Skagens bryghus.

Medlemssager

Vi har haft en del sager for medlemmer, hvor det dels har handlet om vederlag nedsættelse, flytning af børn, samarbejdsvanskeligheder, godkendelser og besøg fra tilsynet.

De sociale Tilsyn

PLF har haft en del dialog med Socialstyrelsen i forbindelse med De sociale Tilsyn. Dels har vi haft dialogmøder med Socialstyrelsen og vi var fra PLF inviteret til at deltage med oplæg og

26 i panelet på Socialstyrelsens introduktionskonference for De sociale Tilsyn i marts 2014.

Der er stadig store problemer med ensartethed i de 5 tilsyn, og så er der en række forhold vi fra PLFs side er meget kritiske overfor.

Det drejer sig blandt andet om kravet om at udlevere personlige økonomiske oplysninger og budgetter, placering på Tilsynsportalen, uanmeldte tilsyn og krav til ændring af vores boliger i forbindelse med regodkendelse.

Magtanvendelsesudvalget

PLF har som. de eneste plejefamilier, været repræsenteret i det lovforberedende udvalg om magtanvendelse, som arbejdede under Socialministeriet.

Udvalget har netop afsluttet sit arbejdet, og det er så nu op til ministeren, om der skal komme et konkret lovinitiativ ud af udvalgets arbejde.

Plejefamiliekonference i Odense

PLF var inviteret til at komme med oplæg og deltage i en paneldebat ved en konference for plejefamilier, som nogle repræsentanter for en facebookgruppe for plejefamilier arrangerede.

Konferencen blev afviklet i Odense i november 2014.

Ankestyrelsens undersøgelse om plejefamilier

PLF var i dialog med Ankestyrelsen om udformning af spørgerammen for undersøgelsen. Vi har haft lejlighed til at kommentere resultatet, hvor vi i et vist omfang har stillet os kritiske overfor de konklusioner undersøgelsen nåede frem til.

Hvad vil vi fremover i PLF

Vi vil fremadrettet søge at støtte og udbrede vores netværk, blandt andet ved at understøtte de netværksansvarlige, Overgrebspakken idet vi finder det er vigtigt for plejefaPLF deltager som fast medlem af milier, at vi ikke bliver isolerede i vores følgegruppen til overgrebspakken, hvor hverdag. vi sammen med en række andre interes- Vi vil fortsætte vores arbejde med senter og organisationer deltager i møder, at afvikle temadage og gerne i hvor implementeringen af overgrebspak- samarbejde med vores nuværende ken forelægges og drøftes. samarbejdspartnere.

I PLF har vi fortsat den opfattelse, at vi Regeringens sociale 2020 mål bedst sikrer plejefamiliers vilkår ved at PLF var inviteret til at deltage i socialsøge at få lovbaserede rettigheder. ministerens konference om regeringens Vi finder det uacceptabelt, at plejefamisociale 2020 mål i august, hvor vi igen lier stadig har de dårligste rettigheder som de eneste kunne fremføre plejefapå det danske arbejdsmarked, og det miliernes synspunkter på regeringens forhold vil vi fortsat arbejde på at få socialpolitiske mål. ændret.

Vi har en god løbende dialog med socialministeriet og de politiske ordførere på området. Det arbejde vil vi fortsætte.

Hvidovre 7. marts 2015 Jens Vegge Bjørck

27

PLFs Bestyrelse 2015 Formand

Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2425 9007 Email: jvb@plejefamilierne.dk Presse- og medieansvarlig, juridisk assistance. uddannet jurist og socialpædagog.

Arbejder som direktør i arbejdsgiverforening. Plejefamilie siden 1997.

Næstformand og medredaktør af PLF bladet

Marianne List, Løjt Nørrevang 3, 6200 Aabenraa, Tlf: 2395 2500 Email: mli@plejefamilierne.dk Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune.

Bestyrelsesmedlem Sommerkursus og arrangementer

Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense, Tel: 6618 7790.

Email: henrik@plejefamilierne.dk. Sommerkursus og arrangementer Salgsingeniør, ansat hos Alfa Laval Nordic A/S. Startede som akut plejefamilie i 2002 og derefter som fuldtidsplejefamilie

Bestyrelsesmedlem

Gitte Guldberg Spanier, Holtvej 13, 6580 Vamdrup, Tlf: 31902120 E-mail: ggs@plejefamilierne.dk Medlemskontakt via telefon 24 25 90 07 Udd. pædagog, Psykoterapeut, plejefamilie siden 2005

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet

Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Email: han@plejefamilierne.dk Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992

Bestyrelsesmedlem

Peter Sørensen, .

Email: ps@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem Thomas Vorre, 5300 Kerteminde. Er uddannet Biolog. Har undervist børn fra vuggestue til gymnasium på Zoologisk Museeum. Adm. Direktør i ArrayDiagnostica A/S der er en forsknings virksomhed. Har 2 plejebørn og 5 biologiske børn. Netværksansvarlig.

Suppleant

Lars Møller Nielsen, Dronninglund. plejefamilie siden 1984, 56 år, arbejdet på slagteri i Sæby i 33 år. Bestyrelse i håndbold samt i hallen og den faglige klub på slagteriet. Mail: lm@plejefamilierne.dk

Suppleant

Kim Lindkvist Mail: kl@plejefamilierne.dk

28

PLF SOMMERKURSUS

2015

SOMMERKURSUS

Plejefamiliernes Landsforening Sommerkursus for plejefamilier 29.juni kl. 14.00 til 3.juli 2015 kl. 10.00

Kursussted: Brydeland & Krogsgaard i Aasum ved Odense PLF´s Sommerkursus er et efteruddannelsesprogram for plejefamilier, hvor voksne og børn deltager, og som af kommunerne kan anvendes til dels at opkvalificere deres plejefamilier, dels opfylde Servicelovens krav om årlige uddannelsesdage til plejefamilier Formål Formålet med Sommerkurset er, at plejefamilierne gennem faglige oplæg fra kapaciteter på børneområdet og ved kollegiale drøftelser med andre plejefamilier får højnet deres faglige niveau gennem relevant efteruddannelse.

Formålet er endvidere at gøre plejefamilierne stærkere, så de står bedre rustet og kan håndtere de mere og mere komplekse problemstillinger, kommunerne har brug for at plejefamilierne løfter, og samtidig overlever som plejefamilie.

Samtidig skal et parallelt program for de anbragte børn give dem nogle oplevelser sammen med andre børn i samme situation som dem selv, og give dem muligheden for at opbygge personlige netværk.

Vi har hyret Fyns bedste ”madmor” som fremtryller de mest vidunderlige retter. Alt så vidt muligt økologisk og hjemmelavet.

Programmet for de voksne er sammensat, så der i dagtimerne er faglig input og drøftelser og fra om eftermiddagen og til børnene skal i seng er fælles aktiviteter for børn og voksne.

Herefter er der ”voksentid” med kollegialt samvær kombineret med oplæg.

Der er udarbejdet et særligt progran for børnene, hvor der er masser af frisk luft, ture, oplevelser, gøgl, leg, sang og musik, diverse aktiviteter og ikke mindst lækker og sund mad.

Alt sammen organiseret, så plejefamilier og børn er af sted sammen og er i en vekselvirkning mellem opdelte aktiviteter og fælles aktiviteter.

Børnene opdeles i grupper efter alder. Børneprogrammet starter kl. 8.30, de spiser frokost sammen og børneprogrammet slutter ca. Kl. 16.00.

Baggrund Vores erfaring siger os, at familieplejearbejdet ofte er isoleret og ensomt, og til tider frustrerende med pressede arbejdsvilkår, voldsomme problemstillinger og afmagt i familierne.

Plejebørn er ofte alene, til tider marginaliserede og kan have det svært ved at blive forstået/føle sig forstået og skabe holdbare venskaber.

Målgruppe Kurset henvender sig til alle plejefamilier, plejebørn og egne børn og er åbent for såvel medlemmer af PLF som ikke medlemmer.

Derfor Sommerkursus – en hel uge, hvor de voksne får netværk, kollegiale snakke, undervisning og faglige debatter, tid til fordybelse, og hvor børnene får samvær med ligestillede, oplever at andre er ligesom dem, gode snakke om ”ikke at kunne bo hos mor eller far” danner venskaber og relationer samt møder andre plejefamilier.

Kursusform Sommerkurset er et internatkursus og afholdes i naturskønne omgivelser i Aasum på Fyn. Brydeland og Krogsgaard danner rammerne for indkvartering, undervisning, afslapning/hygge, masser af aktivitets tilbud og ”kollegialt samvær”.

Alle deltagere modtager kursusbevis på mail Priser Voksne Børn Depositum

Medlemmer af PLF Pr. person 2550,00 kr.

Pr. person 2050,00 kr.

Pr. person 500,00 kr.

Ikke medlemmer Pr. person 5100,00 kr.

Pr. person 4100,00 kr.

Pr. person 1000,00 kr.

Tilmelding er bindende efter 1. april 2015, depositum tilbagebetales ved skriftlig annullering af tilmelding inden 1. april 2015. Rest beløb betales senest 1. juni Prisen indeholder følgende: Undervisning/foredrag og underholdning.

Indkvartering i familieværelse.

Fuld forplejning, ekskl. Drikkevarer Børnepassere til børneprogram

Tilmelding www.plejefamilierne.dk

29 PLF´s Sommerkursus er et efteruddannelsesprogram for plejefamilier, hvor voksne og børn deltager, og som af kommunerne kan anvendes til dels at opkvalificere deres plejefamilier, dels opfylde Servicelovens krav om årlige uddannelsesdage til plejefamilier.

Formål Formålet med Sommerkurset er, at plejefamilierne gennem faglige oplæg fra kapaciteter på børneområdet og ved kollegiale drøftelser med andre plejefamilier får højnet deres faglige niveau gennem relevant efteruddannelse.

Formålet er endvidere at gøre plejefamilierne stærkere, så de står bedre rustet og kan håndtere de mere og mere komplekse problemstillinger, kommunerne har brug for at plejefamilierne løfter, og samtidig overlever som plejefamilie.

kunne bo hos mor eller far” danner venskaber og relationer, undervisning samt møder andre plejefamilier.

Kursusform Sommerkurset er et internatkursus og afholdes i naturskønne omgivelser i Aasum på Fyn. Brydeland og Krogsgaard danner rammerne for indkvartering, undervisning, afslapning/hygge, masser af aktivitetstilbud og ”kollegialt samvær”. Vi har hyret Fyns bedste ”madmor” som fremtryller de mest vidunderlige retter. Alt så vidt muligt økologisk og hjemmelavet.

Programmet for de voksne er sammensat, så der i dagtimerne er faglig input og drøftelser og fra om eftermiddagen og til børnene skal i seng er fælles aktiviteter for børn og voksne.

Herefter er der ”voksentid” med kollegialt samvær kombineret med oplæg.

Samtidig skal et parallelt program for de anbragte børn give dem nogle oplevelser sammen med andre børn i samme situation som dem selv, og give dem muligheden for at opbygge personlige netværk samt programlagt undervisning.

Der er udarbejdet et særligt program for børnene, hvor der er masser af frisk luft, ture, oplevelser, gøgl, leg, sang og musik, diverse aktiviteter og ikke mindst lækker og sund mad.

Alt sammen organiseret, så plejefamilier og børn er af sted sammen og er i en vekselvirkning mellem opdelte aktiviteter og fælles aktiviteter.

Børnene opdeles i grupper efter alder.

Børneprogrammet starter kl. 8.30, de spiser frokost sammen og børneprogrammet slutter ca. Kl. 16.00.

Baggrund Vores erfaring siger os, at familieplejearbejdet ofte er isoleret og ensomt, og til tider frustrerende med pressede arbejdsvilkår, voldsomme problemstillinger og afmagt i familierne. Plejebørn er ofte alene, til tider marginaliserede og kan have det svært ved at blive forstået/føle sig forstået og skabe holdbare venskaber.

Vi forventer at holde et dagskursus for de store børn.

Derfor Sommerkursus – en hel uge, hvor de voksne får netværk, kollegiale snakke, undervisning og faglige debatter, tid til fordybelse, og hvor børnene får samvær med ligestillede, oplever at andre er ligesom dem, gode snakke om ”ikke at

Det foreløbige program kan ses på vor hjemmeside, ligesom det er der tilmeldinger foregår.

Målgruppe Kurset henvender sig til alle plejefamilier, plejebørn og egne børn og er åbent for såvel medlemmer af PLF som ikke medlemmer.

Der er plads til ca. 22 voksne og 28 børn.

www.plejefamilierne.dk

30

TEMADAGE

Digitale eksperter – en invitation til plejebørn

Red Barnet og Plejefamiliernes Landsforening holder 2 workshops for plejebørn i alderen fra 13 - 17 år.

Målet er at skabe netværk mellem børnene og dele erfaringer fra det sociale liv på nettet. Børnene er i denne sammenhæng eksperter.

Dine plejebørn inviteres til: • At høre hvad andre børn bruger nettet til og dele erfaringer • At være med til at lave gode råd til danske plejeforældre om sociale medier De 2 Temadage for plejebørn afholdes: 20. og 27. maj kl. 15.00 - 18.00 Hos Red Barnet på Rosenørns Alle 12 i København.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Der serveres frugt og kage, tilmeld dig via hjemmesiden efter først til mølle princippet.

Der sendes en mail ud med yderligere informationer.

Oversigt alle Temadage i PLF Vi henviser til vor hjemmeside plejefamilierne.dk, hvor der er fuld oversigt over alle planlagte temadage.

Det er også der tilmeldinger foregår.

31

32

NETVÆRK Netværk for plejebørn

Det kan have stor betydning for plejebarnets forståelse af egen virkelighed at møde andre plejebørn. De får oplevelsen af ikke at være alene.

Der har været et ønske om, at der dannes grupper for plejebørn med plejeforældre.

Vi ved der er grupper i gang i forbindelse med PLFs netværksgrupper.

Det er muligt at møde op i til netværksgrupperne og være med.

Ligesom Plejebørnenes Dag, SommerCamps og SommerKurset giver gode muligheder for at danne netværk.

Vi hjælper gerne grupper i gang lokalt.

Netværk for plejefamilier

Det er et mål i PLF, at vi har landsdækkende netværksgrupper for medlemmerne.

Der er aktive grupper, hvor det er muligt at deltage. Grupperne er åbne og der vil til hvert møde sendes en invitation ud i det område gruppen fungerer.

På PLFs hjemmeside kan du i kalenderen se hvornår netværksgrupperne har planlagt aktiviteter.

Der er tilknyttet en netværksansvarlig til hver netværksgruppe, og grupperne vælger selv hvordan de planlægger deres netværksmøder.

De netværksansvarlige er frivillige, og deres rolle er afgørende for, at ideen med netværksgrupper fungerer så godt.

I de områder hvor der ikke er netværksgrupper vil vi gerne hjælpe Jer i gang.

Så kontakt foreningen, så kan vi igangsætte en infoaften, og måske dukker der en ny netværksgruppe op.

Det er ikke kun netværksmøder, vi hører om, der arrangeres også udflugter lokalt, der arrangeres julefrokoster og der er igangsat netværksgrupper for plejebørn.

Kom frisk - PLF er din forening, og vi har brug for dig.

NETVÆRK

33

Nyt fra PLF netværksgrupper

Næstved gruppen

af Lone Abildgaard netværksansvarlig

Vi er en gruppe med mange forskellige aktiviteter. Vi holder et PLF møde en gang om måneden på henholdsvis mandage eller onsdage, møderne holdes på skift privat, og der er altid et fagligt indhold. Det koster 50 kr. at deltage. Beløbet dækker omkostninger til forplejning.

Derudover har vi inddelt vores plejebørn i 3 grupper. Hvor der er forskellige aktiviteter/ udflugtsmål.

F.eks. bowlingtur og pizzaspisning for teenagegruppen fredag den 13. marts, tur til Faxe kalkbrud for mellemgruppen 9. eller 10. maj, bondegårdstur for de små 9. maj, BonBonland tur for mellemgruppen den 5. eller 6. september, skovtur for de små den 12. september, teenage-hygge hos Solveig lørdag den 23. januar 2016.

Vi holder også sommerfest og høstfest for alle, såvel små som store. Henholdsvis den 6. juni og den 29. august.

Gåtur i Herlufsholmskoven en mandag om måneden.

Og selvfølgelig en julefrokost.

Odense Kerteminde netværksgruppen

af Lene, Mette og Thomas Netværksansvarlige

Vi er en PLF netværksgruppe, som dækker et meget stort område af Fyn, og alle er velkomne. Vi holder et netværksmøde hver 3. onsdag i måneden, kl. 10. Vi er typisk mellem 8-14 medlemmer ved møderne. Man kan altid se hvor næste møde bliver holdt via mail og PLF hjemmeside. Det koster 25 kr. som tilskud til forplejning.

Vi har en fast procedure for mødernes indhold, først ”en bordet rundt” hvor alle får mulighed for at fortælle hvad der er sket siden sidst. Det er vigtigt at understrege, at vi alle holder møde under tavshedspligt. Næste punkt er nyt fra PLF, da 2 af vores medlemmer er i bestyrelsen. Er der et særligt stort problem hos den enkelte plejefamilie som fylder meget, prioriteres dette selvfølgelig højt. Vi forsøger også at huske ”de gode historier”!

Vi holder 1-2 arrangementer årligt for børn og voksne, samt en julefrokost for de voksne, ofte på cafe.

Vi glæder os til at se nye som gamle medlemmer.

Mange hilsner fra de netværksansvarlige: Lene, Mette og Thomas

34

NETVÆRK

Børkopgruppen

af Elin Grauslund Hansen netværksansvarlig

PLF's netværksgruppe i Børkop har eksisteret i omkring 8 år. Vi startede som en lille gruppe på 5-6 deltagere, men efterhånden er der kommet flere til, så vi nu tæller 14 personer i gruppen.

Og vi har altid plads til nye.

Pga det store deltagerantal hvor alle altid mødte op, når vi kun mødtes én gang om måneden, forsøgte vi i en periode at holde netværksmøder hver 14. dag for på den måde også at kunne mødes i en lidt mindre gruppe.

Antallet af netværksmøder har nu fundet et fornuftigt leje, ved at vi mødes fast hver 3. fredag kl 9.30 – 12.00.

Vi mødes på skift hos hinanden, hvor værten har sørget for kaffe, te og brød, som ikke koster deltagerne noget.

På vores dagsorden er fast et punkt om nyt fra PLF (herunder aktuelle kurser/temadage).

Derudover forsøger vi tage en KORT runde, hvorefter vi så kan tage et eller flere konkrete problemstillinger op til drøftelse.

Af sociale aktiviteter kan vi nævne seniorbio hver anden torsdag formiddag og en hyggelig brunch i forbindelse med både jul og sommerferie.

Netværksgruppe Sønderjylland af Karin Terp netværksansvarlig

Vi er en aktiv gruppe, der mødes i privat hjem én gang månedligt, her drøftes faglige emner, litteratur, kurser, konkrete problematikker og der er mulighed for kollegial supervision når den enkelte har brug for det.

Derudover vægter vi det sociale samvær rigtig højt, vi får altid kaffe og brød, vi tager hånd om hinanden, vi griner og græder sammen – Det er meget vigtigt for os at møderne foregår i en positiv og konstruktiv ånd.

Ud over de faste møder, arrangerer vi en sommerudflugt for voksne. Her mødes vi en formiddag i et af vore naturskønne områder, går en tur og spiser så lidt medbragt mad.

Vi afholder også en sommerudflugt for hele familien til ”Jump a lot” et legeland, hvor der er aktiviteter for alle.

Som afslutning på året mødes vi til en julebrunch på en café i området.

Vores gruppe består af en kerne, der har været aktive og deltaget i mange år – heldigvis kommer der også nye til og de er mere end velkomne!

Gruppen er meget bevidst omkring etik og tavshedspligt i forhold til vore plejebørn deres familie og medlemmerne i gruppen.

35

Juridisk responsum om Børns Vilkårs projekt om støtte til børn ved erstatningssager

MATERIALESAMLING Oktober 2013

”

Det er mit liv – du har mit liv,i 2013 Ved SATS-pulje forhandlingerne besluttedeog forligspartierne, at afsætte du kaster rundt med det 8 mio. kr. over 4 år til Børns Vilkår, så som om, det var tennisbold. organisationen i form af en professionel bisidning kan yde den nødvendige støtte og vejledning til børn, der ønsker at anlægge en sag mod en kommune for offentligt omsorgssvigt. Midlerne fra SATS-puljen skulle endvidere bruges til at støtte børn og unge i øvrigt i domstolsbehandlinger, klagesager og i forbindelse med klager til ombudsmanden, samt indhente viden om børn og unges Børns Vilkår, Trekronergade 126 F, 2500 Valby, 35 55 55 59, bv@bornsvilkar.dk oplevelse af kommunernes børnesagsbehandling. Målet er, at Børns Vilkår kan medvirke til at forbedre børneperspektivet i sagsbehandlingen i kommunernes børnesager.

Citat fra et barn, der har fået hjælp fra Børns Vilkårs bisidderkorps

Omslag-3.indd 1

Børns Vilkår har for at kunne vurdere mulige erstatningssager, samt for bedst muligt at kunne sparre med barnets advokat udarbejdet et omfattende juridisk responsum incl. domssamling.

Juridisk responsum om Børns Vilkårs projekt om støtte til børn ved erstatningssager

Såfremt du har behov for et eksemplar, yderligere information om det juridiske grundlag for sagernes anlæggelse, bisidning af børn/unge i disse sager, eller har spørgsmål i øvrigt, er du altid velkommen til at tage kontakt til Børns Vilkår.

Se evt.: http://www.bornsvilkar.dk/bv/ erstatning 29-10-2013 09:04:37

36

Oversigt over tidligere udgivelser af PLF-Bladet Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 4 blade årligt.

Hvert blad - sit tema. Temaerne i bladene er altid aktuelle og god information til alle plejefamilier. Som medlem kan du finde bladede elektronisk via hjemmesiden.

Nr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 Tema: Børns sprog Nr. 3 2006 Tema: Pension?

Nr. 4 2006 Tema: Efterværn Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF?

Nr. 1 2007 Tema: Etik

Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 2 2007 Tema: Stress

Nr. 3 2003 Tema: Aflastning

Nr. 3 2007 Tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 1 2004 Tema: Tavshedspligt

Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 2 2004 Tema: Ferie

Nr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegang

Nr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationer Nr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn Nr. 4 2005 Tema: Aflastning

Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2009 Tema: Netværk

37 Nr. 4 2009 Tema: Samvær Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?

Nr. 2 2010 Tema: Etik i anbringelsen Nr. 3 2010 Tema: Mønsterbrydere Nr. 4 2010 Tema: Hvem plejer plejefamilien?

Nr. 1 - 2011 Tema: Udsatte børn -vi kan stadig gøre det bedre.

Nr. 2 - 2011 Tema: At være plejebarn mellem to familier Nr. 3 - 2011 Tema: At samtale med plejebørn Nr. 4 - 2011 Tema: Plejefamilier i Danmark - formål rammer og vilkår Nr. 1 - 2012 Tema: Hvordan rummer og rammer vi plejebørnene bedst?

Nr. 2 - 2012 Tema: Plejebørnene får ordet Nr. 3 - 2012 Tema: Plejefamilie - er det verdens bedste job?

Nr. 4 - 2012 Tema: PLF - konferencen kom vi videre?

Nr. 1 - 2013 Tema: Plejebørns skolegang Nr. 2 - 2013 Tema: Plejefamiliens rettigheder Nr. 3 - 2013 Tema: En anbringelse når den går godt

Nr. 4 - 2013 Tema: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet Nr. 1 - 2014 Tema: Hvorfor vælger vi at blive plejefamilie Nr. 2 - 2014 Tema: Forældresamarbejde Nr. 3 -2014 Tema: “Et dialogmøde” Nr. 4 -2014 Tema: En anbringelse uden af brydelser Nr. 1 -2015 Tema: Plejebørns sundhed

38

PLF arbejder for at skabe de bedste rammer for plejefamilien som helhed Vi gør hvad vi kan for at bedre forholdene for plejebørnene og deres familier.

Men vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for hele plejefamilien - fungerer plejefamilien ikke, så mislykkedes anbringelsen.

VI VED, AT VI GØR EN FORSKEL. VI VED, HVAD DER GØR EN FORSKEL.

39

OPSLAGSTAVLEN Netværk for plejefami lier Det er PLFs mål, at der etableres landsdækkende Netværksgrupper.

Formålet er, at vi i mødet med andre plejefamilier: - styrker en kollegial følelse, - styrker fagligheden - styrker sammenholdet - står stærkere i arbejdet for bedre vilkår for plejebørn og plejefamilier.

Bestyrelsen vil gerne deltage i opstar t af netværksgrupper. Måske kan det være en hjælp i opstar tenog samtidige høre hvordan det står til derude og styrke kontakten med Jer.

Netværk for plejebørn Naturnetværksgruppe for plejebørn I Nordsjælland er der startet en naturnetværksgruppe for plejebørn i alderen 7 – 10 år.

Vi mødes og går en tur i naturen (et sted nord for Køben havn), gerne med madpakker og laver netværk for plejebørn.

Hvis I vil være med eller høre nærmere, så send en mail til Lau Hansen lauuhansen@live.dk

Kom og vær med! PLF er din forening, det er dig der er med til at sætte dagsordenen - vi vil - vil du?

Opstart af netværksgrupper i Silkeborg og Brønderslev I samarbejde med Vendsyssel Rådgivnings Center, har vi inviteret til infomøder om VCR og PLF, vi håber at det bliver opstarten på et godt samarbejde til fordel for plejefamilierne i midt og nord og VCR.

PLF på Facebook PLF har 2 officielle Facebook sider.

En side forbeholdt medlemmer og derfor lukket. facebook.com/plf lukket gruppe for medlemmer Desuden en åben Facebook gruppe for alle. facebook.com/plejefamiliernes landsforening

40

BOGOMTALER Skyggefugl

af: Tina Sakura Bestle

Skyggefugl er en klassisk ”ud og hjem” fortælling med hang til det groteske og finurlige, der udfordrer både poetisk og faktuelt og sender (højt)læseren på en rejse af de bedre inden for genren.

Tina Sakura Bestle har i Skyggefugl gjort en klassisk ”ud og hjem” fortælling med hovedpersonen Alma (navnet har mange betydninger, én af dem er Sjæl), der udenpå er 7 år og indeni har en sjæl på 72 år. Som det nok fornemmes med hovedpersonens forskellige aldre, så blander den klassiske fortælling sig med det finurlige og til tider groteske. Alma får f.eks. en følgesvend/sjæleven i den enøjede, afdøde i formalinkonserverede kalv Lønborg, som Alma har befriet fra Zoologisk Museum.

På Alma og Lønborgs rejse til Lissabon møder vi alt fra onde mødre og gode lastbilchauffører. Vi hører om ’den store digter’, vaniljelinser, en pige låst inde i en kælder, og ikke mindst hører vi om Almas ’hvisketanker’, der viser sig, når virkeligheder og historier presser sig på, og som ledetråde sender os igennem historien for til sidst at ende hjemme igen.

Skyggefugl er fortællingen om den lille verden, der bliver stor og den store verden, der bliver lille. Den handler om det ” at sætte sjæle fri”, og at kunne et ellers fremmed sprog, når det viser sig at være nødvendigt. Fortællingen handler om barnlige voksne og voksne børn. Den handler om Passion (med stort P) både hos børn og hos voksne, om at rejse ud og komme hjem igen, klogere på verden og sig selv.

Hvis man er modig og med hang til det finurlige og groteske, og gerne vil udfordre sig selv og dem man læser op for, så er Skyggefugl en bog for de tænksomme børn og deres voksne, der er i hvert fald rigeligt stof til eftertanke.

Det fantastiske forsidebillede, hvor Alma cyklende på den røde cykel holdende den enøjede kalv i favnen, er af Anna Jacobina Jacobsen, der nebenbei bemerkt også har illustreret børnenes ulandskalender fra 2014 Tidsrejsen og opdateret Jullerup færgebys kalender.

BOGOMTALER

41

Mimbo Jimbo

af: Jakob Martin Strid

Lad dine mindste nyde “Den kæmpestore bog om Mimbo Jimbo” og tage på eventyr med den blå elefant og flodhestevennen Mumbo Jumbo.

“Den kæmpestore bog om Mimbo Jimbo” består af de tre bøger: “Mimbo Jimbo”, “Mimbo Jimbo har det sjovt

221; og “Mimbo Jimbo laver kunst”. I disse historier går turen gennem junglen i en hjemmelavet helikopter, hvor opfindsomme Mimbo Jumbo laver spejlægsmaskiner, biler og er kunstnerisk, men også redder en sød tigerunge og møder spilopmager-aber.

Dette er en fantastisk billedbog af Jakob Martin Strid, som tager de mindste med ud på fantastiske og kreative eventyr.

Små Tyranner

af: Michael Winterhoff

Forlaget skriver: Den forsvundne barndom - Hvad sker der, når børn får ansvaret for at skabe sig selv?

Må et barn slå sine forældre, og skal barnet have sin vilje, hver gang det får et hysterisk anfald? Hvorfor kan mange børn ikke sidde stille i mere end 10 minutter ad gangen? Kan børn ikke høre, eller gider de bare ikke høre efter? Hvorfor mangler børn respekt for autoriteter?

Den tyske børnepsykiater Michael Winterhoff besvarer disse og mange andre spørgsmål i sin bog om de små tyranner. Han påpeger, at hvor der tidligere var 3-4 problembørn i en normal skoleklasse, taler man i dag om klasser, hvor det forholder sig nærmest omvendt - med en meget lille gruppe børn uden problemer. Han mener, at denne udvikling til dels skyldes, at børn behandles som små voksne, hvor de inddrages i beslutninger, de mange gange ikke er modne til at tage stilling til. Han mener, at børn mere har brug for retningslinjer og voksne, der træder i karakter end medbestemmelse og valgmuligheder.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog med talrige hverdagseksempler. Den henvender sig til et bredt publikum af forældre, lærere og pædagoger samt alle andre, der interesserer sig for børns udvikling og dermed samfundets. Med over 500.000 solgte eksemplarer er den en bestseller i Tyskland, og den er blevet oversat til 16 sprog.

42

BOGOMTALER Gode naturoplevelser af: Thomas Neumann

Naturvejleder Thomas Neumann fortæller i denne bog om, hvordan man ”lokker” børn med autisme og særligt sensitive børn ud i naturen. Det har de nemlig ofte svært ved, for de mange uvante lyde og lugte eller tanken om farlige eller ”ulækre” dyr, kan være så afskrækkende, at forældre og pædagoger må opgive at få barnet overtalt til at tage med.

Bogen indeholder et væld af helt konkrete forslag til, hvordan man kan få gode naturoplevelser sammen med de udfordrede børn. Der er forslag til aktiviteter tilpasset alle årstider, alle aldre og alle former fra natur: stranden, skoven, engen eller vandløbet.

Og forslagene kan naturligvis også bruges, selv om barnet ikke har autisme eller på anden måde er særligt sensitiv.

Thomas Neumann er ansat i Danmarks Naturfredningsforening som naturvejleder og far til et barn med autisme. Thomas er en erfaren formidler og en efterspurgt naturekspert, der bl.a. med jævne mellemrum medvirker i P1 Morgen og f.eks. som ekspert i TV 2 Frihuset.

Må vi lege doktor?

af: Anna Louise Stevnhøj

- håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år Som forældre er det ikke altid nemt at vurdere, hvordan man som forældre skal forholde sig til ens børns seksualitet.

Anna Louise Stevnhøj er journalist og forfatter. Hun er særligt kendt for sine artikler om børn, unge og seksualitet, og er således forfatter til “Må vi lege doktor”. I “Må vi lege doktor” guider hun forældre i de spørgsmål, der må forekomme i forhold til et barns seksualitet. Hvad er normalt? Hvad skal man holde øje med? Skal man sætte sætte grænser? Skal man tale om det eller skal man lade det forbipassere?

BOGOMTALER

43

Snak om det ... med alle børn

af: Karen Glistrup

Forord af HKH Kronprinsesse Mary: ”Bogen ‘Snak om det...’ er god og hjælpsom.

Ord og billeder fortæller om det, som er så svært at forklare. De fortæller om, hvad vi kan gøre for at holde os sunde i sindet. Bogen hjælper os med at tale om vores tanker og følelser. Dét er nemlig sundt for både børn og voksne.(uddrag) Bogens ærinde er at skabe åbenhed og formidle viden.

Den er på én gang skrevet for både børn og voksne. Hver side indeholder • en tekst til børn på 0-6 år • en tekst til større børn • en tekst til de voksne Pia Olsens illustrationer taler til hjertet hos både børn og voksne.

Bogen har tre dele:En del fortæller om sindet og psyken, angst, depression, stress, traumer og PTSD? En anden del handler om børn, der oplever psykisk lidelse i familien?.

En tredie del giver idéer til, hvordan vi kan snakke med børnene om det hele.

Lad endelig bogen ligge frit tilgængelig, så børnene kan bladre og læse selv.

Hent et gratis uddrag af bogen på www.snak-om-det.dk På Facebook: Snakomdet 'læses' hele bogen op :) Psykiatrifonden har udviklet et nyt gratis undervisningsmateriale ’Snak om det’. Materialet sætter fokus på, hvordan det er at være barn i en familie, hvor psykisk sygdom fylder.

Hvad består det gratis materiale af?

Psykiatrifondens materiale er målrettet børn i 0.-6. klasse. Til hvert tema (ADHD, angst, alkohol, depression, PTSD og skænderier) er der lavet en lille tegnefilm, som sætter fokus på tematikken. Der er elevøvelser til alle temaerne og vejledninger til brug af materialet.

Materialet er meget fleksibelt, og kan hentes gratis på hjemmesiden: http://www.psykiatrifonden.dk

NĂŚste nummer af PLF-bladet udkommer juni 2015

Tema: Seksuelle overgreb Deadline til nĂŚste blad er 15. maj 2015

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07