F S TA – ÅRS KO NFERENCE AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN
Byggeriet af nye hospitaler kan lære af kunstmuseet Louisiana Bygningskomplekset i Humlebæk blev skabt i dyb respekt for de landskabelige kvaliteter. Afvekslende, hyggeligt og en intim kontakt med den omkringliggende natur var et absolut fokus i 1950erne og udgør en stærk kontrast til de store sygehusbyggerier, hvor sådanne kvaliteter er blevet fortrængt Der er en tankevækkende verden til forskel fra nutidens sygehusbyggerier og tilbage til dengang byggeriet af Louisiana tog udgangspunkt i en tom herskabsvilla i Humlebæk, som museets skaber, grosserer Knud W Jensen pladask faldt for og købte i 1955 for at virkeliggøre sin drøm om at skabe et nordsjællandsk kunstmuseum. For ham gjaldt det om at lade villaen indgå i et omfattende museumsbyggeri og samtænke arkitekturen og naturen, så byggeriet kunne fremstå intimt og hyggeligt i samklang med både Øresundkysten og omgivelserne, der kom til at udgøre den smukke museumspark. Modsat meget af det moderne hospitalsbyggeri, ønskede Knud Jensen at bevare stedets ånd og indrette museumsbyg-
DATA 500-750.000 besøgende om året 10-12 særudstillinger om året 15-20 koncerter pr. år 14 teknikrum og 58 el-tavler 3 kølemaskiner 5 gasfyr En nødgenerator og et større antal UPS-anlæg Udskiftning af spots og glødelamper til LED Opgraderet BMS-system Nyt kontor/projekthus bygget som lavenergihus Installeret luftkvalitetsmålere i udstillinger Gamle designlamper ombygget til LED Lysstyring med Philips Dana Light
32
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 5
geriet efter stedet. Museumskomplekset kom derfor til at slange sig på den store naturgrund og kantede sig udenom de store træer som den gamle, flotte mangestammede bøg, der stadig pryder museumsparken. Som et ekko fra en fjern fortid stod kontrasten til moderne hospitalsbyggeri pludselig lysende klar, da Louisianas bygningsingeniør Anette Hansen, der har en fortid på Arken, holdt indlæg om skabelsen af museet og i sin gennemgang konstaterede: ”Det siges, at Knud Jensen og hans to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert i flere måneder gik rundt på stedet for at lytte til naturen og lade sig inspirere før de slog stregerne til de første bygninger.” Indlæggets titel Louisiana Museum of Modern Art contra et hospital blev sat I relief, da Annette Hansen citerede Knud W Jensens tankegang fra projektets tilblivelse: ”Et kunstværk, et stykke arkitektur eller et landskab gør det ikke alene. Kun når der opstår en helhed, når kunsten, bygningsværket og landskabet forener sig og dermed forstærker oplevelsen, får vi denne næsten udefinerede fornemmelse, stedets ånd, og her er noget særligt.” Vi lader citatet stå et øjeblik til ære for nutidens teknikere og entreprenører.
Et fristed for byfolket Nordgangen var det første byggeri ned til Øresundskysten øst for den diskrete herskabsvilla fra 1855. Glasgangen i fløjen, der stod færdig i 1958, kanter sig stadig forbi det gamle bøgetræ og forbinder naturen i parken med omgivelserne og kunsten indenfor. Ideen var arkitektonisk også at skabe arkitektur oplevelser med afveksling og stemninger for de besøgende undervejs, hvor lavloftede mellemgange forbinder de store udstillingsrum. Der er både inde og ude havudsigt mange steder undervejs og
døre til parken. Sidste del af Vestfløjen blev færdig i 1976 og er gravet ned i jorden, som sikrer et optimalt klima. ”Knud W Jensen tænkte Louisiana som et fristed, folk skulle væk fra byen, komme og slappe af. Han ønskede at skabe en ny måde at gå på museum på. En ting var kunsten, men den skulle også indeholde arkitektur, natur, film og musik, digtoplæsning og politiske debatter. I 1976 fik Louisiana sin egen koncertsal med plads til 250 gæster og meget atypisk for tiden også sin egen café. Kritikerne mente det ville fjerne fokus fra kunsten, men Knud Jensen var ret ligeglad og mente Louisiana skulle være et udflugtsmål, hvor kunsten kun var en del af oplevelsen”, konstaterede Anette Hansen. Byggeriet af den 1500 kvm. store Sydfløj startede i 1982 og fremstår i hvidmalede murstensvægge med ovenlys, der sikrer et fortrinligt flow af besøgende, når man bevæger sig rundt i komplekset. Arkitektonisk får man også oplevelsen af at befinde sig i et helt nyt område. I 1994 fik børnene deres eget børnehus i tre etager, der med sine buede former lov til at skille sig ud fra den japanske pavillonstil og modernisme. I 1998 udvidedes butikken med 800 kvm. under terræn og bebyggelsesprocenten var ved at være nået, så i princippet stod Louisiana færdigt samme år. På den 42.000 kvm store grund, er 30.000 brugt på park, hvor selve museet dækker 13.000 kvm. med 10.000 kvm. udstillingarealer. Louisiana har et lille hotel med 5 værelser, konferencefaciliteter til 150 og en koncertsal til 250 personer plus mange teknikrum.
Masser af indeklimaproblemer Det oprindelige museum var meget afhængigt af et stort dagslysindfald og isoleringstandarden var nærmest lig nul. Det gjorde det umuligt at holde temperaturen stabilt på 20 grader og den relative luftfugtighed
