Motion og forebyggelse

I NEJM Evidence (New England Journal of Medicine) publicerer man nu en række review artikler om betydningen af regelmæssig motion. Man beskriver et historisk view, motionens fysiologi og biokemi og hvor meget motion der bør anbefales for at forebygge sygdom og forbedre helbredet.

Eremitageløbet

I 1953 viste Morris og medarbejdere, at fysisk aktive buskonduktører kun blev ramt halvt så hyppigt af myokardieinfarkt, som de stillesiddende chauffører (1) .

På grund af dette studie var der nogle som mente, at vi måtte gøre noget for at få den stillesiddende dansker op af lænestolen. Sammen med gode venner startede jeg derfor Eremitageløbet i 1969, det viste sig at være verdens første motionsløb (12,1 km). Desværre indtræf det ulykkelige, at der døde en 46-årig søofficer. Derfor mente jeg som ansvarlig, at vi skulle stoppe med dette løb, måske var hurtigt motionsløb for farligt, men løbets starter professor dr. med. A. Tybjærg Hansen, anbefalede at vi alligevel vi skulle fortsætte, hvilket vi så gjorde.

ØSTERBROUNDERSØGELSENS BIDRAG Motionsløberes levelængde

I 1975 begyndte Gorm Jensen og jeg den såkaldte Østerbroundersøgelse (The Copenhagen City Heart Study), hvor vi indbød næsten 20.000 mænd og kvinder i alderen 20 til 93 år. Hovedformålet var forebyggelse af hjerte-karsygdomme. Der gik 38 år (klassisk for større epidemiologiske undersøgelser) før vi kunne publicere, at motionsløbere heldigvis blev ældre end ikke-motionsløbere, mænd med 6,2 år og kvinder med 5,6 år. Vi fandt også at de der løb op til 2,5 timer om ugen, i et langsomt eller moderat tempo, tre gange om ugen havde den laveste dødelighed (2) .

Vi har nu 1400 motionsløb i Danmark, hvilet antagelig har været med til at halvere dødeligheden af myokardieinfarkt. Af stor betydning var også den store nedgang i rygning.

Hvor meget, hvor hurtigt og hvor mange gange om ugen man skal løbe, og hvordan det er associeret med dødelighed, publicerede vi i ”Dose of jogging and long— term mortality”. Her fandt vi en U-formet association: ”Strenous joggers” havde den største dødelighed, mens ” moderate joggers” og ”light joggers” havde den laveste dødelighed. De der jogger fra 1 til 2,4 timer om ugen havde den laveste dødelighed. Så denne artikels budskaber er, motion er godt med ikke for meget. Der pågår fortsat en international diskussion om den Uformede association mellem dødelighed og jogging.

Betydningen af det sociale

Vi har undersøgt om dødeligheden er den samme indenfor forskellige motionsformer

(3) .

Vi fik et ret overraskende resultat, for forlænget levelængde sammenlignet med ikke-motionisters:

Tennis 9,7 år Badminton 6,2 år Fodbold 4,7 år Cykling 3,7 år Svømning 3,4 år Motionsløb 3,2 år Gymnastik 3,1 år Fitness 1,5 år

Vi må konkludere at levelængden ikke blot er associeret med den fysiske træning, men også med de sociale forhold.

Referencer

1) Morris NJ, Heady JA, Raffle PAB, Roberts CG,Parks JW. Coronary heart-disease and physical activity at work. Lancet 1953:ii:1053-1057 and 11111120. 2) Schnohr P, Marott JL, Lange P, Jensen GB. Longevity in Male and Female Joggers: The Copenhagen City Heart Study. Am J Epidemiol 2013;177:683689 3) Schnohr P, O’Keefe, Holtermann A, Lavie CJ, Lange P, Jensen GB, Marott JL. Various leisure-time physical activities associated with widely divergent life expectancies: The Copenhagen City Heart Study. 2018;93:1775-1785. Mayo Clin Proc