2 minute read

Få styr på lækstrømme med højimmune RCD’er

Lækstrømme fra LED og anden elektronik er ofte skyld i utilsigtede udkoblinger. Stadig flere hospitaler løser problemet ved at installere ABB’s selvtestende fejlstrømsafbrydere (RCD) med indbygget AP-Rteknologi – det sikrer høj immunitet.

De senere år har mange hospitaler oplevet, at udskiftning af lysstofrør til LED har givet fejludkoblinger. Samtidig har der også været problemer med overharmonisk støj fra andet elektronisk udstyr, for eksempel patienternes ladere til telefoner og iPads. Relæerne slår ganske enkelt fra. – Lækstrømme fra LED-lyskilder og anden elektronik kan forårsage utilsigtede udkoblinger, forklarer Flemming Folkvardsen, der er salgsdirektør hos ABB, og han tilføjer: – En LED-lyskilde kan afgive mere end 0,5 mA lækstrøm i indkoblingsøjeblikket. Det kan få et traditionelt 30 mA fejlstrømsrelæ, fabrikskalibreret til ca. 24 mA til at koble ud allerede ved tænding af omkring 40 LED-lyskilder.

Advertisement

Det er dog ikke kun LED-lyskilder, som generer lækstrømme. Det gælder i realiteten alle former for brugsgenstande og komponenter med switch-mode og konverterelektronik, blandt andet UPS-anlæg, lifte og hejs, spændingsforsyninger og ensretterkredsløb, elektroniske HF-forkoblinger til lysrør, EMC-filtre, hæve/sænke-borde, PC’er og tilsvarende produkter.

Problemet kan løses med ABB’s fejlstrømsafbrydere med indbygget AP-Rteknologi.

Lækstrømme fra LED og anden elektronik kan forårsage utilsigtede udkoblinger. Problemet kan løses med ABB’s højimmune F-ATI/F-ARI fejlstrømsafbrydere, forklarer Flemming Folkvardsen, der er salgsdirektør hos ABB. Hvad er AP-R-teknologi?

AP-R-teknologien kan “se” forskel på midlertidige indkoblingslækstrømme og personfarlige fejlstrømme. Teknologien bruger en minimal tidsforsinkelse til udkobling, som modsat et selektivt relæ stadig holder sig inden for de tilladte sikkerhedsgrænser, jf. IEC/EN 61009, og derfor stadig defineres som et momentant relæ, der anbefales som personbeskyttelse mod direkte og indirekte berøring.

Tidsforsinkelsen gør derfor AP-R yderst velegnet til belysningsanlæg med elektronisk forkobling (LED og HF-spoler), lange kabelinstallationer eller bare steder, hvor der er meget forbruger-elektronik, fx telefonopladere.

Automatisk selvtest

Som en bonus er ABB’s højimmune FATI/F-ARI fejlstrømsafbrydere selvtestende. Det betyder, at de automatisk udfører en funktionstest hver 28. dag. Testen udføres, som hvis man manuelt havde trykket på testknappen.

Den store forskel og fordel er dog, at RCD’en gør dette helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper.

Når RCD’en udfører sin test, kobler den over på et sekundært kontaktsæt og kobler tilbage igen ved en positiv test. Installationen er fuldt ud fejlstrømsbeskyttet i de få sekunder, det tager at udføre testen.

Hvis fejlstrømsafbryderens selvtest skulle fejle, udkobles RCD’en fuldstændigt. Som en ekstra sikkerhed, så har FATI/F-ARI også en elektronisk test, som udføres hver tredje time. Denne test sikrer, at selvtestfunktionen fungerer, når den skal udføre sin mekaniske selvtest.

Så fra at have en RCD, som aldrig testes, får man den nu testet 12 gange om året, uden at man bemærker det og uden gener for brugere og personale.

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA

www.fsta.dk

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • • valitech.dk

Besøg Vores Stand På FSTA’s Årskonference 2022

This article is from: