Efter OPVent2 afsløring er automatisk hygiejnemåling og kvalitetssikring på vej i danske OP-stuer

Svensk hospitalsnetværk har automatiseret målinger af luftens renhed i realtid og styrer hele proceduren ved ortopædkirurgiske indgreb med et nyt kvalitetssystem. Det har mere end halveret antallet af infektioner på svenske operationsstuer og nu inviteres danske hospitaler med for at få udbredt systemet i Danmark og videre til Norden og hele Europa. Det får betydning for sygehusmaskinmestrenes aktiviteter, fastslår den svenske projektleder

Mens danske hospitaler kæmper med at holde luften i deres operationsstuer ren nok og der ifølge rapporten OP Vent 2 har manglet kontrol af CFU-værdier, filtre og ventilation, kan Karolinska Universitetssygehus i Stockholm døgnet rundt måle antallet af partikler på operationsstuerne helt automatisk.

Det skyldes et kvalitetssystem, der gør det muligt for det kliniske- og tekniske personale i realtid at se, om blandt andet ventilationen holder luften indenfor en svenske grænseværdier. Bagved står et stort netværk af ortopædkirurger -og sygeplejersker under navnet ”Makil”, som er en forkortelse af ”Minimering af komplikationer i ledproteskirurgi”.

Makil opstod, da Karolina og LÖF, Landstingens Ömsesidiga Försäkringbolag og ortopædkirurg Pelle Gustafson besluttede med hjælp fra en svensk virksomhed Zecon at udvikle et system og platform til at logge, følge og minimere kendte risikofaktorer.

Kvalitetssystemet er operationsteamets værktøj. Hässleholm Hospital og Karolinska har stillet krav til funktionalitet og den information systemet skal generere. Ved hjælp af det har Hässleholm mere end halveret sin infektionsrate fra 1,6 pct. til 0,7 pct. på blot 3 år.

En dyb infektion koster i dag i Sverige mellem 500.000 og 1.000.000 svenske kr. Kvalitetssystemet kan anskaffes for mindre end prisen for en enkelt dyb hofte/knæinfektion. Makil består af Hässleholm, Karolinska, Uppsala/Akademiska og Örebro Universitetshospitaler.

Netværket har kontakt med interesserede hospitaler i Århus og København. På sigt er målet at dække hele Norden og EU for at generere data, forebygge og nedbringe infektioner generelt. Netværkets mål er at hente data fra over 40.000 operationer i løbet af 2024.

Overlæge Elsebeth Tvenstrup, Statens Serum Institut, der er medlem af og stærkt engageret i FSTAs arbejde for at sikre en bedre hygiejne, er en af de danske nøglepersoner der skal tage stilling til den svenske henvendelse om en dansk deltagelse i netværket.

Måler levende partikler live

Til Hospital, Drift & Arkitektur siger projektleder, forsker og doktor PhD Johan Nordenadler, Karolinska i Stockholm, at Makil-netværket kan bidrage med en stor vidensbase med en mængde af data indberettet fra de deltagende hospitaler og indhøstede erfaringer.

Der er tale om et kvalitetssystem, zNAV, udviklet af en virksomhed Zecon i et samarbejde. Systemet kan måle levende biologiske partikler live som noget nyt, så det bliver meget pædagogisk for personalet. Da det byttede operationstøj på en OP-stue, registrerede systemet i realtid at luften blev 10 gange renere med et tilsvarende fald i CFU.

ZNav er en platform, der måler, analyserer og informerer for at gøre det lettere at håndtere kritiske risikofaktorer før, under og efter en operation. Den samler kritiske patientdata, hjælper med at vurdere patienter, optimere procedurer og sikre informationer, rutiner og kontroller bliver gennemført før det første snit skæres i patienten.

Under operationer får personalet kritiske data kontinuerligt. Systemet tydeliggør, at små forskelle kan gøre en stor forskel. Systemrapporter bruges til at lære, optimere og forbedre processerne. Opstår infektioner, kan platformen levere relevante data før, under og efter et indgreb, så man kan se, hvilke risikofaktorer der var i spil. Systemet giver også nyt personale hurtig indsigt i procedurerne.

Målingerne foregår som et worst case scenario for at sikre grænseværdierne overholdes og vises fortløbende på en storskærm, mens personalet på trykfølsomme skærme registrerer risikofaktorer som antibiotika og antal personer på stuen, mens døråbninger automatisk tælles af systemet.

Overlæge Elsebet Tvenstrup, Statens Serum Institut, slår til lyd for et udstrakt samarbejde mellem klinikere og det tekniske personale for at højne den hygiejniske standard. Foto: Henriette Vabø

Infektioner falder til 0,5 pct. uden antibiotika

Johan Nordenadler fastslår, at systemet nu er fuldtud valideret og velfungerende: ”Man kan komme ned på 0,5 pct. infektioner og endnu lavere uden brug af antibiotika ved at optimere arbejdsrutiner, beklædning, ventilation m.m. Systemet har blot bekræftet, hvad der er velkendt i den videnskabelige litteratur,” siger han. ”Det er helt enkelt et kvalitetssystem og følger man dets checkliste, gør man altid det rigtige på operationsstuen hver gang. Det er komplekst, men viser, hvilke faktorer der er vigtige og at rutiner og beklædning gør en forskel. Vi er også på vej med et nyt projekt der skal optimere patienterne inden operative indgreb.

Dette er en måde for sygehusteknikerne at komme ind i OP-stuerne. Det er et projekt for personalet, et sygeplejeprojekt, det er både ortopædi, anæstesi og sygehusteknik. Hver uge får personalet på Karolinska en rapport og kan sammenligne med ugen før.

Teknikerne skal installere systemet og sikre, at det fungerer. Hidtil har vi haft vores udfordringer på den medicinske- og it tekniske side. Det tager timer at installere systemet, men det er noget, som vi ved fungerer godt.

Karolinska har interesserede hospitaler i Tyskland, Spanien og Belgien og Johan Nordenadler håber at Danmark og det øvrige Norden kommer med før det øvrige Europa. I netværket kan deltagerne hjælpe hinanden og starte projekter med udgangspunkt i kvalitetssystemet.

Makil-projektet er sponsoreret af den svenske patientforsikring Löf, der kan tildele erstatning efter patientskadeloven ved opståede skader og fejlbehandlinger.

FSTAs netværk nærmeste pendant

Danmark har ikke et tilsvarende netværk og den nærmeste pendant her i landet er måske FSTAs faglige netværk, hvor sygehusmaskinmestre, arkitekter og andre teknikere arbejder sammen i grupper tværfagligt om vejledninger, udveksler viden og erfaring for at sikre den bedste hygiejne på landets sygehuse og operationsstuer.

En af nøglepersonerne i Danmark er overlæge Elsebeth Tvenstrup fra Statens Serum Institut, der er aktivt medlem og deltager i en af FSTAs faglige netværksgrupper. Hun oplyser, at en stillingtagen til et samarbejde med det svenske netværk er forsinket på grund af hele Corona-pandemien.

Så i øjeblikket arbejder FSTA og SSI med at indarbejde resultaterne fra rapporten OPVent2 i vejledningerne fra FSTA og NIR, de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, fra SSI, forsikrer hun og i en revideret FSTA-vejledning fra 2014: ”Vi er blevet forsinket med NIR, men vil inkludere OPVent2s resultater. Det er rart at henvise til en dansk undersøgelse. Der har været stille om rapporten siden offentliggørelsen, men jeg vil gerne genoptage diskussionen om den.

OPVent2 er en rigtig god og grundig undersøgelse i forhold til at få målt på OPstuerne og de bagvedliggende tekniske undersøgelser. Vi har ikke tidligere set så mange at den type undersøgelser af den bagved liggende teknik og vil bruge erfaringerne.

De fleste sygehuse måler på luftkvaliteten, men om de lige har haft en uheldig dag, da der blev målt eller der er noget grundlæggende er galt med forkerte filtre og fejlplacerede armaturer, ved jeg ikke, men håber da, at de konkrete sygehuse og tekniske chefer retter op på de ting efter de er blevet gjort bekendt med det.”

Elsebeth Tvenstrup kan ikke sige, om der mangler en hygiejnisk grundviden hos det tekniske personale. Hvert sygehus har fået rapporten og resultaterne, som viser, om forudsætningerne var i orden til at sikre mod infektioner, men ikke, om der har været infektioner eller ej. ”Jeg vil mene, at uanset om sygehusmaskinmestrene, sygehusledelsen eller leverandører har ansvaret, skal alle have viden om hygiejne og konsekvenserne, hvis ventilationen ikke er ordentligt serviceret.”

Ensartet klassifikation af OP-stuer giver løft

FSTAs gruppe har også allerede indarbejdet en ensartet klassifikation af operationsstuer i blandt andet NIR og FSTAs vejledninger, påpeger hun. ”Med veldefinerede stuetyper, kan alle se, hvad der gælder af krav til ventilation, påklædning og adfærd m.m., så de forskellige professioner kan diskutere kravene på et ensartet grundlag. Klassifikationen, som oprindelig er udviklet af hygiejnesygeplejerske Anita Schlippe Rasmussen og kolleger, har vi arbejdet videre med at udvikle.” ”Jeg vil sige, at OPVent2 undersøgelsen indikerer, at LAF er mere robust end TAF, men den er for lille til at påvise en forskel mellem effekten af døråbninger, beklædning, adfærd og antal personer. Det kan også skyldes, at personalet har opført sig helt korrekt,” understreger hun.

Antallet af infektioner i Danmark ved hofte og knæoperationer ligger, ifølge litteraturen, på omkring 1 pct. -1 dyb infektion pr. 100 operationer. I 2021 fik 6.426 indsat en kunstig hofte og 64 fik infektioner, svarende til 1 pct. ”Vi vil helst ikke have tallet højere. Når man ser på tallet måned for måned, er der dog en del variation. Detaljer fra den løbende overvågning kan ses i overvågningssystemet HAIBA.”

Elsebeth Tvenstrup finder det afgørende, at klinikere, hygiejneorganisationer og teknikere samarbejder for at løse problemerne med hygiejnen: ”Fra min side er der et stort ønske om, at man samarbejder, når man projekterer og tager stuerne i brug. I FSTAs gruppe, der reviderer vejledningen, sidder en hygiejnesygeplejerske og jeg fra SSI, teknikere og nogle der projekterer ligesom der har siddet folk med fra FSTA i vores NIR-arbejdsgruppe.

Vi forsøger at arbejde på tværs og dele viden mellem os der arbejder med hygiejne og dem, der arbejder med teknikken. Det har været en stor glæde og meget udbytterigt at arbejde i gruppen i FSTA,” siger Elsebeth Tvenstrup.

Maskinmestrenes formand afviser frygt

Formand for FSTA Kaj Hyldgaard, Aalborg Universitetshospital, afviser den frygt der tilsyneladende har været fremme om maskinmestrene har tilstrækkelig viden om de hygiejniske konsekvenser af et forkert filter i ventilationsanlæg og rapportens andre afdækkede problemstillinger: ” Jeg kan sige, at vi i forening har påtaget os at dele viden om sygehusteknik og alle de personer jeg møder med teknisk ansvar har en god faglighed, de er engagerede, deltager aktivt i faglige netværk og vidensdelingen på vores årlige konferencer. Jeg var selv tovholder for gruppen der skrev vores handlingsorienterede vejledning om ventilation på OP-stuer og mødte her kun engagerede folk med forstand på emnet.

Jeg kender ikke til, hvordan det forholder sig på hospitaler der ikke er aktive i FSTA. Der er jo ingen pligt at være med i foreningen og deltage i vidensdelingen, men jeg har ingen grund til at tro kompetencen ikke skulle være til stede.

På den måde kan jeg kun sige, at jeg oplever, at maskinmestrene går op i det og er kompetente. Hvis der er nogen som mener, at vi ikke har forstand på det, så kan jeg absolut ikke nikke genkendende til den påstand, siger Kaj Hyldgaard.