Gødstrup tager automatiseringen af logistikken til et nyt niveau

Logistikken i et moderne hospital er lige så kompleks som i en by. Medicin, blodprøver, patienter, senge, mad, linned, affald, instrumenter, udstyr og en masse andet transporteres rundt mellem afdelinger, servicefunktioner og bygninger i et system, der kan virke noget kaotisk. På Regionshospitalet Gødstrup har man valgt at gøre en stor del af transporten så automatisk som muligt – dog med mennesker til at styre og tage over, hvis teknikken svigter.

Patienterne på det nye regionshospital i Gødstrup oplever ikke, at alt, hvad de behøver på stuen, er kommet dertil stort set uden menneskelig indblanding – bortset fra på den sidste del af strækningen. – Vi har valgt at satse meget på logistiksystemer, der kan gøre transporterne mere effektive. Men vi har samtidig valgt, at patienterne ikke skal komme i komme i kontakt med systemerne, og at mennesker nemt kan tage over, hvis teknikken svigter, fortæller driftschef Jens Peter Østergaard fra Regionshospitalet Gødstrup. – Det betyder fx, at vi ikke transporterer patienter med AGV’er. Faktisk kører vores AGV’er slet ikke på steder, hvor der færdes patienter, men kun i kældergange, tekniketagen og på særlige strækninger på sengeafdelingerne, hvor de henter og afleverer alt, hvad der brug for eller er brugt på afdelingerne. AGV’erne færdes endda på steder, hvor de har hele gangen for selv og mennesker er forment adgang, supplerer logistikkoordinator Thomas Kirketerp, der har det daglige ansvar for logistikken.

Begge taler i nutid, men i virkeligheden kørte de 15 AGV’er slet ikke, da Hospital, Drift & Arkitektur var på besøg i forsommeren. Uanset hvor godt man forbereder sig at tage ny teknologi i anvendelse, så kan man ikke gardere sig mod alt.

Mennesker som backup

– Forhold hos leverandøren gjorde, at ibrugtagningen af AGV’erne blev udsat, og vi må nu nøjes med at ’motionere’ dem en gang om måneden, så de kan holde sig i form, indtil de kommer i brug for alvor efter ferien, oplyser Thomas Kirketerp.

Han ser dog den udsatte AGV-premiere som et bevis på, at Regionshospitalet Gødstrup godt kan klare sig uden teknologien, hvis det bliver nødvendigt. Det er nemlig ét af hovedkravene: at mennesker skal kunne tage over, hvis teknologien svigter.

Regionshospitalet i Vestjylland har nemlig en pragmatisk tilgang til logistik-teknologien. Den skal bruges, hvor det giver mening, men ellers ikke. Derfor er AGV’erne forholdsvis ’dumme’.

IT til det komplekse – hjerner til det komplicerede

De har naturligvis alle de nødvendige sensorer og sikkerhedssystemer, så de kan færdes sikkert mellem mennesker. Og de kan guidet af radiofyr løse komplekse opgaver med mange delelementer som fx at transportere varer fra otte forskellige destinationer til de 44 særligt indrettede AGVrum på hospitalet. Men de behøver ikke at kunne løse de komplicerede – forstået som svære – opgaver som at finde vej gennem menneskemylder eller kunne bruge et detaljeret kort over hospitalet.

Mennesker har lang erfaring i at kunne bevæge sig gennem en kaotisk flok uden at støde ind i nogen. Det er let for os at udveksle små signaler og navigere gennem mylderet uden at tænke over det. Men hvis vi skulle skrive alle de beregninger, vi foretager undervejs, som en algoritme, ville det være vildt kompliceret og svært.

Så AGV’erne i Gødstrup har fået det lettere ved kun at skulle deles om vejene med de medarbejdere, der er vant til dem, og ved kun at skulle løse de komplekse men ikke de komplicerede opgaver, som menneskelige hjerner klarer bedre.

Robotter tåler tunge og gentagne løft

AGV’erne er ikke de eneste robotter, der hjælper menneskene i servicebyen med de tunge og gentagne løft. Regionshospitalet er fx også indrettet med et fuldautomatisk sengevaskeri, og både de rene og de urene senge kan hentes og bringen via specielle sengeelevatorer.

Plejepersonalet afleverer den urene seng i elevatoren, der sender den videre til sengevaskeriet, hvor andre robotter tager over med at vaske sengene. De rengjorte og indpakkede senge sendes via sengeelevatoren til lagerhylder, og når der bliver

AGV’erne venter utålmodigt på at komme i gang. De 15 AGV’er vejer hver 860 kg, og de kan laste 500 kg. De bevæger sig med 1,6 m/s, hvilket er lidt mindre end hærens marchhastighed på 6 km/time. De kører mellem otte destinationer i servicebyen til 44 forskellige ’AGV-rum’ på hospitalet. DS Automotion fra Østrig har produceret dem, og maskinanlægget er bygget af Gibotech. (Foto: Sciencejournalist.dk).

brug for en ren seng på en stue, bestiller klinikpersonalet den og henter den ved elevatoren.

Der er ikke adgang for mennesker i hverken sengevaskemaskinen, sengelageret eller sengeelevatoren. Og i det hele taget er mennesker og maskiner skilt ad så meget som muligt – for en sikkerheds skyld.

Affald og linned over hastighedsgrænse

Det gælder ikke mindst mastodonten af de tre ’rørpostsystemer’, som er en væsentlig del af Regionshospital i Gødstrups logistikløsninger. Kraftige elmotorer sørger for undertryk, der suger effekterne hen til den korrekte destination i rør af forskellige dimensioner. Det mindste 25 mm rørpost har dog ikke et eget sug, men kører på det tekniske trykluftsystem.

Implementeringen af affald/linnedsuget begyndte i starten af juli. Systemet er énstrenget, og affald og linned sendes således i de samme rør. Servicepersonalet på afdelingen vælger, hvilken type der er tale om, og i servicebyen bliver forsendelserne så automatisk sorteret.

Affald og linned sendes af sted med en hastighed på 20 m/s. Hvis servicebyen var en rigtig ’by’ med hastighedsbegrænsning på 50 km/t, ville forsendelserne overskride hastighedsgrænsen med 22 km/t og få en bøde på 3600 kr. og et klip i kortet. – Og hvis vi skruede helt op for effekten, kunne vi faktisk sende sækkene afsted med 180 km/t, men det gør vi naturligvis ikke, lyder Thomas Kirketerps beskrivelse af, hvad de fire motorer på tilsammen 300 KW kan præstere.

Rørpost tilpasses efter forsendelsens indhold

Affald/linnedsystemets mindre søskende er rørpostsystemer med rørdiametre på henholdsvis 160 og 25 mm. Det mindste er beregnet til akutte blodprøver. Blodet tappes direkte ned i en beholder, som passer til røret, og transporteres straks til analyse i laboratoriet. Blodprøven kommer direkte ind i analyseudstyret, og prøven analyseres automatisk. Lægen kan få resultaterne efter ganske få minutter – uden at blodprøven har været berørt af menneskehænder fra den blev sendt af sted, til resultatet foreligger.

At sende post gennem rør ved hjælp af trykluft er en gammel teknologi. Fx var der i 1850’ernes Paris 400 km rør, der reducerede behovet for manuel udbringning af post. Men dagens rørpostsystemer er noget mere avancerede.

For eksempel kan rørpostsystemet i Gødstrup automatisk tilpasse farten alt efter, hvilket indhold der er i kanistrene. Blod er mere følsomt over for rystelser end andre typer forsendelser.

Systemet testes mindst en gang om året med patenterede testpatroner, der måler påvirkninger fra tyngdekraft og vibrationer. Målingerne bruges blandt andet til at udregne den optimale hastighed for forskellige typer forsendelser.

Logistikkoordinator Thomas Kirketerp (tv) og driftschef Jens Peter Østergaard viser ’kuverterne’ – kanistrene – der hører til rørpostsystemet. (Foto: Sciencejournalist.dk)

Banegård for rørpost. 160 mm rørpostanlægget består af 76 rørpoststationer af fabrikat Swisslog. De ca. 500 kanistre (ca. 100 til blodprøver og ca. 400 til ’anden post’), kan sendes 1000 meter væk. I så fald kommer de igennem tre skiftespor. (Foto: Sciencejournalistik.dk).

Totalleverandør af alle typer lyskilder og armaturer, samt projektering af energibesparelser til hospitaler og institutioner

Højager Belysning A/S er aftaleleverandør på belysning i regionsaftalen. Ring eller mail for konsulentbesøg og hør om besparelsesmulighederne.