S UN DHEDS AFTA L EN AF FORMAND ANDERS KÜHNAU OG 1. NÆSTFORMAND STEPHANIE LOSE, DANSKE REGIONER. FOTO KREDIT: STEEN BROGAARD
Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust Der er mange gode elementer i den nye og brede sundhedsaftale, som regeringen og alle folketingets partier blev enige om i maj. Blandt andet bliver en kvalitetsplan nu til virkelighed, så selvom der på flere områder mangler konkret handling og økonomi for at få ambitionerne til at flyve, er det bestemt en sundhedsaftale, der peger i den rigtige retning. Det er også nødvendigt, at vi kommer i gang med arbejdet. Sundhedsvæsenet skal gøres modstandsdygtigt overfor det pres, som kun bliver værre de kommende år – primært på grund af demografisk udvikling, hvor antallet af ældre med behov for behandling vokser meget og de årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, er små. Regeringen har allerede inden sundhedsaftalen annonceret, at man vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, og i regeringens kommissionsforslag er der nævnt nogle områder, som kommissionsmedlemmerne bør dykke ned i. Vi er i regionerne enige i det meste. Kommission er et vigtigt tiltag. Men hvis ambitionen om at gøre sundhedsvæsenet mere robust, og de grundlæggende udfordringer med kapacitet og personale skal løses, er der brug for at gå bredere til værks.
Kapaciteten er afgørende Under Corona blev det tydeligt, at nogle områder bliver presset på kapacitet under pandemier. Men det gælder også – i mindre omfang – for influenza-sæsonen, som ofte presser sengekapaciteten i vintermånederne. Vi skal tage stilling til, hvilken kapacitet vi skal have til håndtere den slags: Vil vi acceptere pressede perioder eller skal vi have beredskaber til enhver tænkelig situation? Vi skal også se på, om vi har for meget aktivitet på sygehusene og kan frigøre kapacitet. Fra 2009-2018 steg antallet af kontakter til sundhedsvæsenet med 40 pct. Antallet af patienter steg kun med ca. 15 pct. Vi bør se på, om der er ambulante kontroller og indlæggelser på sygehusene, der kan forebygges og reduceres.
4
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3
Regionerne sætter allerede fokus på, hvordan vi får mere sundhed for pengene. Vi har oprettet Medicinrådet og Behandlingsrådet til at vurdere om ny medicin og teknologi er pengene værd, og vi har finansieret projektet Vælg Klogt, hvor læger og patienter sammen peger på det overflødigt. Vi ser også på, hvordan vi kan frigøre sundhedsmedarbejdernes tid uden at gå på kompromis med kvaliteten. Fx gennem automatisering af daglige registreringer og ved at hjælpe kommuner og almen praksis med at forebygge indlæggelser. Endelig er vi optaget af at styrke patienternes mulighed for selv at holde øje med kronisk sygdom. Men der skal sættes yderligere skub i indsatser, der mindsker overbehandling og skaber bedre behandlingsvalg. Der bør bl.a. ses på de mange krav til procedurer og registreringer, som følges på hospitalerne – og som de færreste har fuldt overblik over. Langt de fleste er udtryk for vigtige faglige standarder og hensynet til patientsikkerheden, men mængden af vejledninger fra faglige selskaber, hospitalerne selv og de statslige myndigheder, er enorm. I et presset sundhedsvæsen, hvor der vogtes nidkært over fejl i behandlingen, kommer registrering og proceskrav let til at fylde mere end den sundhedsprofessionelle dømme- og handlekraft. Uden at smide faglige standarder og kvalitetskrav over bord skal vi vurdere dem kritisk i lyset af, at de koster tid og ressourcer, og samtidig anerkende et større rum til sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der skaber værdi for patienten. Det er desuden et vigtigt redskab til at genskabe noget af den motivation, som går tabt, hvis sundhedsmedarbejdere skal bruge tiden på ekstra dokumentation, som sikrer den enkelte mod klagesager, frem for at prioritere patientkontakten og effektive behandlingstiltag. En væsentlig del af kapaciteten er selvfølgelig medarbejderne, og de bliver endnu sværere at skaffe i de kommende år. Derfor bliver fastholdelse – også af ældre medarbejdere – vigtigt. Vi må se på, hvordan vi skaber incitamenter for pensionerede læger og sygeplejersker – og holde på dem, der er på vej på pension. Vi ser
Formand Anders Kühnau
også potentiale i udenlandske sundhedsfaglige medarbejdere. Læger venter i dag ofte mere end fire år på dansk autorisation. Autorisationsreglerne er forudsætningen for at arbejde i det danske sundhedsvæsen som sundhedsfaglig. Løsningen er derfor ikke at se stort på reglerne, men der skal skabes en hurtigere godkendelsesproces.
Afbureaukratisering og bedre brug af administrative kompetencer I regionerne er vi optaget af, at vores medarbejdere ikke bruger tid på registreringer og arbejdsgange, der ikke skaber værdi. Det kan man gøre på flere måder. Vi kan bruge teknologi til at automatisere tunge administrative arbejdsgange og til at lette det klinisk arbejde. I Region Hovedstaden hjælper kunstig intelligens med at vurdere røntgenbilleder, der bliver taget i forbindelse med brystkræftscreeninger, og alle regioner indfører i disse år ”softwarerobotter”, som automatiserer noget af registreringsarbejdet. Administrative medarbejdere skal løse opgaver, der giver sundhedsfaglige medarbejdere mere tid til sundhedsfaglige opgaver. Og vi er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere med andre kompetencer til at aflaste de sundhedsprofessionelle. Forholdene i andre sektorer har også konsekvenser for den hårdt pressede psykiatri. For eksempel påviste Rigsrevisionen i 2021 at patienter i retspsykiatrien er indlagt i al for lang tid på grund af unødigt lange sagsbehandlingstider hos Statsadvokaten, og fordi der ikke er egnede tilbud om bolig eller social støtte i kommunerne. Hvis ikke vi styrker den kommunale social-
