Hospital Drift & Arkitektur nr. 3, 2022

HOSPITAL

Nr. 3 juni 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust

Er en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark?

Industrien rykker ind på hospitalet som medudvikler

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 28. september – 30. september 2022

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner

PhotoPanels™

Billeder, der giver ro i sindet og positive tanker Silentia PhotoPanels™ giver både ro, afskærmning og en behagelig følelse. Forskning viser, at billeder og farver kan have en positiv indflydelse på mennesker ved at sænke blodtrykket, vække de positive tanker og lindre stress, smerte og uro. Denne viden er til stor hjælp for personalet på sygehuse, i ældreplejen og andre plejesektorer. Brug PhotoPanels™ som et professionelt værktøj til at stimulere mennesker. Det kan være i situationer, hvor der er brug for at skabe fred og ro, give tryghed og afskærmning eller et let genkendeligt område. PhotoPanels sikrer samtidig optimal hygiejne og afskærmning, der ikke virker indelukket.

■

Design din skærm på EasyScreenDesign.com Kontakt os på 39 90 85 85 eller info@silentia.dk

■

silentia.dk

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Michael Møller, mm@fsta.dk

Indhold 3/2022 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

FSTA’s bestyrelse: Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Chefkonsulent Balslev Rådg. Ing., mt@fsta.dk Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Projektchef, Nyt Hospital Bispebjerg, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Svend Christiansen, Teknisk chef, Regionshospitalet Randers, sc@fsta.dk Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust

4

AF FORMAND ANDERS KÜHNAU OG 1. NÆSTFORMAND STEPHANIE LOSE

Er en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark?

5

AF FORMAND HANS MARTENS

Industrien rykker ind på hospitalet som medudvikler

8

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Afgørende at hospitalerne får mod og kompetence til at bruge kunstig intelligens

10

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Hospitalerne kæmper med at få klimaaftryk ned med VE, forskudt forbrug og grønne køb

16

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner

19

AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN

Afdelingen for bæredygtig drift

22

AF SENIOR CHIEF CONSULTANT JESPER TANGGAARD

Fejlstrømsafbryderne tester sig selv – for en sikkerheds skyld

24

Robotten er en pålidelig kollega på OUH

25

AF JOURNALISTSTUDERENDE AGNES RØNBERG

Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997 Layout og tryk: Stibo Complete Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

Besøg

Ferieboliger i Provence

Forsidefoto: Programforside - Årskonference 2022 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 3

S UN DHEDS AFTA L EN AF FORMAND ANDERS KÜHNAU OG 1. NÆSTFORMAND STEPHANIE LOSE, DANSKE REGIONER. FOTO KREDIT: STEEN BROGAARD

Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust Der er mange gode elementer i den nye og brede sundhedsaftale, som regeringen og alle folketingets partier blev enige om i maj. Blandt andet bliver en kvalitetsplan nu til virkelighed, så selvom der på flere områder mangler konkret handling og økonomi for at få ambitionerne til at flyve, er det bestemt en sundhedsaftale, der peger i den rigtige retning.

Det er også nødvendigt, at vi kommer i gang med arbejdet. Sundhedsvæsenet skal gøres modstandsdygtigt overfor det pres, som kun bliver værre de kommende år – primært på grund af demografisk udvikling, hvor antallet af ældre med behov for behandling vokser meget og de årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, er små.

Regeringen har allerede inden sundhedsaftalen annonceret, at man vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, og i regeringens kommissionsforslag er der nævnt nogle områder, som kommissionsmedlemmerne bør dykke ned i. Vi er i regionerne enige i det meste.

Kommission er et vigtigt tiltag. Men hvis ambitionen om at gøre sundhedsvæsenet mere robust, og de grundlæggende udfordringer med kapacitet og personale skal løses, er der brug for at gå bredere til værks.

Kapaciteten er afgørende Under Corona blev det tydeligt, at nogle områder bliver presset på kapacitet under pandemier. Men det gælder også – i mindre omfang – for influenza-sæsonen, som ofte presser sengekapaciteten i vintermånederne. Vi skal tage stilling til, hvilken kapacitet vi skal have til håndtere den slags: Vil vi acceptere pressede perioder eller skal vi have beredskaber til enhver tænkelig situation?

Vi skal også se på, om vi har for meget aktivitet på sygehusene og kan frigøre kapacitet. Fra 2009-2018 steg antallet af kontakter til sundhedsvæsenet med 40 pct. Antallet af patienter steg kun med ca.

15 pct. Vi bør se på, om der er ambulante kontroller og indlæggelser på sygehusene, der kan forebygges og reduceres.

4

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

Regionerne sætter allerede fokus på, hvordan vi får mere sundhed for pengene.

Vi har oprettet Medicinrådet og Behandlingsrådet til at vurdere om ny medicin og teknologi er pengene værd, og vi har finansieret projektet Vælg Klogt, hvor læger og patienter sammen peger på det overflødigt. Vi ser også på, hvordan vi kan frigøre sundhedsmedarbejdernes tid uden at gå på kompromis med kvaliteten. Fx gennem automatisering af daglige registreringer og ved at hjælpe kommuner og almen praksis med at forebygge indlæggelser. Endelig er vi optaget af at styrke patienternes mulighed for selv at holde øje med kronisk sygdom.

Men der skal sættes yderligere skub i indsatser, der mindsker overbehandling og skaber bedre behandlingsvalg. Der bør bl.a. ses på de mange krav til procedurer og registreringer, som følges på hospitalerne – og som de færreste har fuldt overblik over. Langt de fleste er udtryk for vigtige faglige standarder og hensynet til patientsikkerheden, men mængden af vejledninger fra faglige selskaber, hospitalerne selv og de statslige myndigheder, er enorm. I et presset sundhedsvæsen, hvor der vogtes nidkært over fejl i behandlingen, kommer registrering og proceskrav let til at fylde mere end den sundhedsprofessionelle dømme- og handlekraft.

Uden at smide faglige standarder og kvalitetskrav over bord skal vi vurdere dem kritisk i lyset af, at de koster tid og ressourcer, og samtidig anerkende et større rum til sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der skaber værdi for patienten. Det er desuden et vigtigt redskab til at genskabe noget af den motivation, som går tabt, hvis sundhedsmedarbejdere skal bruge tiden på ekstra dokumentation, som sikrer den enkelte mod klagesager, frem for at prioritere patientkontakten og effektive behandlingstiltag.

En væsentlig del af kapaciteten er selvfølgelig medarbejderne, og de bliver endnu sværere at skaffe i de kommende år.

Derfor bliver fastholdelse – også af ældre medarbejdere – vigtigt. Vi må se på, hvordan vi skaber incitamenter for pensionerede læger og sygeplejersker – og holde på dem, der er på vej på pension. Vi ser

Formand Anders Kühnau

også potentiale i udenlandske sundhedsfaglige medarbejdere. Læger venter i dag ofte mere end fire år på dansk autorisation.

Autorisationsreglerne er forudsætningen for at arbejde i det danske sundhedsvæsen som sundhedsfaglig. Løsningen er derfor ikke at se stort på reglerne, men der skal skabes en hurtigere godkendelsesproces.

Afbureaukratisering og bedre brug af administrative kompetencer I regionerne er vi optaget af, at vores medarbejdere ikke bruger tid på registreringer og arbejdsgange, der ikke skaber værdi.

Det kan man gøre på flere måder.

Vi kan bruge teknologi til at automatisere tunge administrative arbejdsgange og til at lette det klinisk arbejde. I Region Hovedstaden hjælper kunstig intelligens med at vurdere røntgenbilleder, der bliver taget i forbindelse med brystkræftscreeninger, og alle regioner indfører i disse år ”softwarerobotter”, som automatiserer noget af registreringsarbejdet.

Administrative medarbejdere skal løse opgaver, der giver sundhedsfaglige medarbejdere mere tid til sundhedsfaglige opgaver. Og vi er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere med andre kompetencer til at aflaste de sundhedsprofessionelle.

Forholdene i andre sektorer har også konsekvenser for den hårdt pressede psykiatri. For eksempel påviste Rigsrevisionen i 2021 at patienter i retspsykiatrien er indlagt i al for lang tid på grund af unødigt lange sagsbehandlingstider hos Statsadvokaten, og fordi der ikke er egnede tilbud om bolig eller social støtte i kommunerne.

Hvis ikke vi styrker den kommunale social-

SUND HE D SA FTA L E N

psykiatri, bostederne og tilbud til unge i mental mistrivsel, vil vi fortsat have mange ’svingdørspatienter’ mellem kommunen og hospitalet. Og vi vil se et stigende antal unge i behandlingspsykiatrien, burde være hjulpet, før de blev så syge, at behandling i psykiatrien var eneste vej.

Forebyggelse og innovation Forebyggelse af sygdom og indlæggelser er i det hele taget afgørende for et robust sundhedsvæsen, som ikke drukner i patienter, som kunne være hjulpet tidligere.

Det gælder også i ældreplejen og hos mange med kronisk sygdom og multisygdom. Det er noget af det, som vi gerne vil gøre bedre sammen med kommunerne og almen praksis, når rammerne i en sundhedsreform er på plads. Men det kræver investeringer.

Der er behov for investeringer i innovative teknologier, der kan styrke forebyggelse af sygdom og indlæggelser uden for hospitalerne. Der skal investeres nu, og vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke kun udvikler nye og bedre behandlinger, men også frigør tid, så vi kan følge med, når flere får behov for behandling i kommende år.

Vi foreslår en fond – gerne med både offentlig og privat kapital – der aktivt skal arbejde sammen med forskergrupper, innovative virksomheder og hospitaler på løsninger, der frigiver tid i sundhedsvæ-

senet. Det skal være en fond med armslængde og ekspertise. Den skal satse stort og kunne operere med høj risiko.

Arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse Vi har en unik, meningsfuld og tydeligt værdiskabende opgave i sundhedsvæsenet. Men vi ved, at nogle medarbejdere har fravalgt sundhedsvæsenet som arbejdsplads, fordi de føler sig pressede og savner et arbejdsmiljø, hvor de bedre kan udfolde deres faglighed. Det kan være svært at få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen på en døgnåben arbejdsplads, men det er et vilkår for hospitalsvæsenet. Derfor vil vi i regionerne sikre en mere fair fordeling af vagtbelastningen, eksempelvis unge og nyansatte ikke får alle natte- og weekendvagter, og at man føler sig hørt i vagtplanlægningen. Det handler om ledelse, dialog og kultur. Og vi har brug for dialog med de ansatte og deres organisationer om netop det.

Der er også brug for, at vi igennem uddannelsen forbereder kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet til de arbejdsopgaver, de skal være med til at løse. Vi skal have meget tættere samspil med professionshøjskolerne og andre uddannelsessteder om uddannelsernes indhold og forløb, så overgangen til arbejdslivet bliver bedre og tryggere. Hospitalerne er store uddannelsesinstitutioner, men bliver ikke

1. næstformand Stephanie Lose

anerkendt for rollen – hverken økonomisk eller når det gælder indflydelse på uddannelserne.

Et robust sundhedsvæsen skal gå på flere ben. I regionerne er arbejdet godt i gang, men der er ting, vi ikke kan ændre på selv, og hvor der derfor er behov for samarbejde med staten, organisationerne, uddannelserne og andre aktører. En kommission kan ikke gabe over alt, vi har nævnt her. Det er vigtigere, at den arbejder hurtigt på at skabe færre barrierer, færre faggrænser og færre proces- og registreringskrav, så vi kan komme i gang med at fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Derfor er vores budskab, at vi ikke skal pantsætte al handlekraft i en kommission, men at vi sammen tager fat på spørgsmålene om kapaciteten og robustheden i et helhedsperspektiv. Vi håber, at alle i og omkring sundhedsvæsenet vil være med.

OPP AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Er en ny samarbejdsmodel mellem offentlige og private hospitaler mulig i Danmark?

Indenfor nogle få dage i maj 2022 blev en række dramatiske oplysninger om kapacitetsproblemer i det danske sundhedsvæsen offentliggjort i medierne: • En overlæge siger op i protest over forholdene på fødegangen i Roskilde. Der er et ekstremt pres og store kapacitetsproblemer, var hans begrundelse.

• Efterspørgslen på MR-scanninger stiger og stiger, men kapaciteten følger ikke med.

• I region Midtjylland har et stort antal patienter fået amputeret ben. Ifølge regionens rapport skyldes manglende kapaci-

tet og at patienter dermed ikke er blevet behandlet hurtigt nok.

• Hver syvende patient ligger på en overfyldt afdeling – stribevis af eksempler på overbelastning og ikke særligt patientvenlige situationer på danske sygehuse.

Der var bare eksempler fra en kort periode, men de er jo ikke de eneste. Der er nu f.eks. også oplysninger om, at ventetider på kræftoperationer overskrider de garanterede behandlingstider.

En del af kapacitetsproblemerne er en følge af eftervirkninger fra Pandemien,

men den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge slår også kraftigt igennem nu. Der er også en klar trend til at bruge mange flere ressourcer på at helbrede syge end at forhindre, at de bliver syge. I Danmark bruger vi f.eks. kun 11,6 % af de samlede sundhedsudgifter på den primære sundhedssektor, og det er under EU-gennemsnittet, som dog stadig er lavt, nemlig 13,1 %. Det skal så også tilføjes, at en stor del af de midler går til tandlægebesøg, så til den egentlige sygdomsforebyggelse taler vi om ca. 7,5 %.1) Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 5

OPP

I den forbindelse kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om man bruger hospitalernes dyre kapacitet rigtigt, f.eks. til små indgreb eller til undersøgelser, som måske kunne laves i den primære sektor, hvis den var bedre indrettet på at løse opgaverne.

Men der er endnu en faktor, som påvirker kapaciteten, og det er, at man i Danmark stort set kun satser på offentligt finansierede og drevne hospitaler, mens man i de fleste lande i Europa har et mix af offentlige og private hospitaler, som letter presset på de offentlige finanser og i reglen skaber en bedre kapacitet med kortere ventetider som et godt resultat – især for patienterne.

Nu er det ikke sådan, at private ikke agerer i det danske sundhedsvæsen. Tandlæger og praktiserende læger er private. Det samme gælder speciallæger, og det gælder en stor del af de paramedicinske tjenester, som f.eks. ambulancer. I en række af andre europæiske lande er den primære sektor primært indenfor den offentlige sektor. Det gælder f.eks. Finland, Island, Italien, Portugal, Spanien og Sverige2), hvor den primære sektor udgøres af multi-disciplinære klinikker, hvor mange helbredsproblemer kan klares uden at trække på de dyre hospitaler.

Men når det kommer til hospitaler, er de mindre private hospitaler i Danmark enten for dem, der har råd til selv at betale, eller har en sygeforsikring, der giver adgang til en i reglen hurtigere behandling på et privathospital. Det offentlige bruger kun de private som en reserve, når det offentlige helt må opgive at følge med. Det giver naturligvis et billede af en privat hospitalssektor som et sted for de rige, et sted hvor man kan smutte udenom ventelisterne, eller en reserve for det offentlige, som kun bruges i nødstilfælde.

Dertil kommer et andet stigmatiserende argument, nemlig at ”man skal da ikke kunne tjene penge på sundhed”. Et ret utroligt argument i betragtning af, hvor mange der rent faktisk lever af at tjene penge på sundhed, og af at man har valgt i Danmark at praktiserende læger, speciallæger og tandlæger skal operere som private aktører.

Der er generelt ikke den store interesse i Danmark i at sammenligne med andre lande, selv ikke i Europa, men lad mig alligevel prøve at beskrive situationen og måske give en ide eller to om, hvordan et anderledes forhold til sondringen mellem offentlige og private hospitaler kan virke.3) Først og fremmest har stort set alle lande i Europa universelle sundhedssystemer.

Det vil i den korte version sige, at alle har (lige) adgang til sundhedsvæsnet, og at fi-

6

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

nansieringen kommer fra det offentlige – i nogle tilfælde i alt overvejende grad gennem skatter, i andre tilfælde baseret på eller suppleret med sygeforsikringsordninger, der er kontrolleret af det offentlige, og som også følger lighedsprincipper. Så her er en afgørende forskel til f.eks. det amerikanske system, hvor private hospitaler spiller en helt anden rolle, som ikke primært er at bidrage til et universelt sundhedssystem.

I de europæiske lande kan man inddele landene i fire grupper efter den rolle, de private hospitaler spiller.4) 1. Overvejende private hospitaler (over 60 % af hospitaler er private): Nederlandene, Belgien, Tyskland, Schweiz.

2. Blandet ejerskab (40-60 % af hospitaler er private): Østrig, Frankrig, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, 3. Blandet ejerskab med overvægt af offentlige hospitaler (20-40 % af hospitaler er private): Tjekkiet, Estland, Finland, Ungarn, Letland, Polen.

4. Overvejende offentlige hospitaler (under 20 % af hospitaler er private): Danmark, Island, Irland, Litauen, Sverige og UK.

der er mennesker bag, som gerne vil have en fortjeneste ud af deres investering, så kommer de ikke langt ved at lave dårlige og billige løsninger, for så mister de hurtigt retten til at kunne virke. Mistanken om at private dele af sundhedsvæsenet skaber ulighed findes vel heller ikke i Danmark i forholdet til adgang til praktiserende læger eller speciallæger. Det afgørende er her igen: Hvem betaler.

Det kunne være skønt at få løst de mange kapacitetsproblemer i det danske sygehusvæsen, og kunne det ikke være skønt også at lade private investorer (som f.eks. også kunne være pensionskasser) investere og bygge hospitaler, så de mange budgetoverskridelser ville blive deres problem og ikke skatteydernes? Om man så også vil lade private drive hospitalerne, når de er bygget, er en anden sag, men det er ikke nogen god ide bare at afvise ideen, fordi vi ikke er vant til den. En mere intelligent tilgang ville være at se på, hvordan det virker andre steder, og hvilke fordele og ulemper, det måtte bringe. Måske en ide i forbindelse med etableringen af de mange mindre sygehuse, der nu skal bygges i Danmark, efter at man lukkede dem for nogle år siden, fordi folk jo bare kunne tage til supersygehusene!

Det skal så også lige nævnes, at private hospitaler kan være både for-profit og nonprofit. I en del lande er det organisationer som Røde Kors, der står for hospitalerne, og i Belgien, hvor der er rigtig mange private hospitaler, er det kun tilladt at virke som non-profit. F.eks. er en hospitalskæde i Bruxelles en slags andelsforening, som er ejet af sundhedspersonalet på hospitalerne.

Andre steder er det investeringsfonde eller familiefonde, som ejer hospitalerne, og som forsøger at skabe et overskud ud af at drive hospitalerne.

Det afgørende er her, at der tilvejebringes anden kapital end den offentlige til at etablere og drive hospitaler, og det giver som nævnt mere kapacitet, men i reglen også mere valgfrihed for både sundhedspersonale og for patienter.

Men skaber det så ikke ulighed? Nej, for i de fleste tilfælde i Europa er det den offentlige sygesikring, der betaler, så patienterne ved ofte ikke, om det er offentlige eller private hospitaler, der bliver indlagt på. Og uligheden i sundhedsvæsnet kommer ikke fra, hvem der ejer hospitalet eller klinikken, men fra hvem, der betaler! De private hospitaler er også altid under skarp kontrol fra offentlige myndigheder både for så vidt angår kvaliteten i behandlingen og den betaling, der kan kræves for behandlingen. Så selv om

Referencer 1 OECD og Europa-Kommissionens publikation om EUs sundhedssystemer: Health at a Glance, Europe 2020 2 Dominic Montagu: The Provision of Private Healthcare Services in European Countries: Recent Data and Less for Universal Health Coverage in Other Settings. https:// www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC8005513/ 3 Ideen bag denne artikel er at pege på løsninger i andre lande, som fungerer godt, og ikke at foretrække hverken private eller offentlige hospitaler. Der er ingen evidens for, at den en eller anden gruppe skulle levere bedre. Det afhænger langt mere af de enkelte hospitaler.

Beskrivelsen her er bl.a. baseret på forfatterens arbejde med publikationer på området. senest ”Creating resilient and sustainable ­health care in Europe: The role of private hospitals, Oktober 2021”.

4 Dominic Montagu: The Provision of Private Healthcare Services in European Countries: Recent Data and Less for Universal Health Coverage in Other Settings. https://www.ncbi. nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8005513/.

Denne artikel placerer Norge i gruppen med overvejende private hospitaler, men selv om der har været en vækst i private hospitaler i Norge, så er den rette placering nok nærmere i den gruppe, som Danmark tilhører.

—

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt.

Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale.

- Selvfølgelig uden at frakoble installationen - Med fuld beskyttelse under test - Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

Sikker fejlstrømsafbryder_hospital180x128,5_V3_Aabenraa_V2.indd 1

07-06-2022 15:18:40

FSTA’s Årskonference 28. – 30. sept. 2022 For professionelle aktører med interesse for drift, teknik, byggeri og arkitektur på sygehuse.

Følger din personlige og faglige udvikling med sygehusenes udvikling?

At deltage i årskonferencen gør det ikke alene, men det er et skridt i den rigtige retning. Årskonferencen 2022 sætter fokus på: Inspiration udefra: Hvad kan vi lære fra Danish Crown og Louisiana?

Tværfagligt samarbejde: Erfaringer fra etablering af nyt laboratorie fortalt af læger og ingeniører.

Borgeren i centrum: Hvordan får vi et stærkere, enklere og mere sammenhængende sundhedsvæsen?

De daglige dilemmaer: Vær med til at debattere visioner, tanker og løsninger med fokus på byggeri, drift og indkøb og løsninger i regionerne.

Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand. Du kan finde hele programmet og alle oplysninger på www.fsta.dk Tilmelding foregår via fsta.dk/aarskonference2022

S T R ATEGIS KE PA RTNERSKA BER AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Industrien rykker ind på hospitalet som medudvikler Rigshospitalet er på vej med at skabe langvarige, tætte strategiske partnerskaber med industrien, der skal løse udfordringerne i et presset sundhedsvæsen

Sundhedsvæsenet er under pres og det er ikke længere nok at være et godt, velrenommeret universitetshospital med mange dygtige, kompetente fageksperter. Hospitalerne har behov for løbende at tilpasse sig ændringer i patientsammensætning, indførelse af ny teknologi og udvikling af nye løsninger. Det kræver et tæt samarbejde mellem industrien, virksomheder, iværksættere, forskere og klinikere for at sikre løsningerne er tilpasset de kliniske miljøer.

Det har betydet, at store medicinal- og medicoselskaber etablerer og driver udviklingsafdelinger, som en integreret del af de store hospitaler som det sker i USA hos blandt andet Texas Medical Center.

Et tæt partnerskab er helt afgørende for at udvikle de nødvendige løsninger til et stadigt mere presset sundhedsvæsnet, fastslår Rigshospitalets innovationschef, professor Henning Langberg.

Rigshospitalet indgik i december 2021 sit første partnerskab med Roche Diagnostics om udvikling og test af diagnostiske løsninger og digital videreuddannelse.

Henning Langberg er overbevist om, at den type aftaler bliver en gevinst for alle involverede og for patienterne.

Nye typer af integreret partnerskab ”Sundhedsvæsnets dagsordener bliver svære at løfte, hvis vi ikke bliver flere om det. Helt klassisk har vi samarbejdet med andre hospitaler eller universiteter om basal forskning eller forskning i specifikke patientgrupper. Det nye er, at samarbejdet omfatter virksomheder, og det giver mulighed for at udvikle løsningerne direkte i de kliniske miljøer tilpasset vores behov.

Derfor bliver den type meget tætte partnerskaber af helt afgørende betydning. Klassisk kan et partnerskab bestå af løsninger til en patientgruppe eller processer i hospitalsvæsnet, men på sigt kan det sagtens også være partnerskaber omkring

8

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

Professor og innovationschef Henning Langberg – Rigshospitalet har behov for at få tilført ekstra kompetencer og ressourcer i form at medudviklende partnere fra industri- og startupmiljøet for at kunne løse sine udfordringer.

bygninger eller andet. Ambitionen kunne være at skaffe plads til startups integreret direkte på hospitalet.

Der kan indrettes ekstra afdelinger på et hospital betalt af partnerskaber, som giver plads til startups eller store virksomheder kan leje sig ind på en hel etage, så virksomheder og sundhedsydelser knyttes anderledes tæt sammen som vi ser det i udlandet.”

Behov for klare retningslinjer Henning Langberg er bevidst om, at dét, at lukke dybt kommericelle partnere ind på offentlige hospitaler, kan møde modstand: ”Det er jo kontroversielt, for man kan frygte, at vi giver virksomhederne adgang til vores ”guld” – vores data – når vi lukker dem ind, men jeg mener der er gode eksempler på værdiskabelsen ved sådanne tætte partnerskaber. Vi kan jo heller ikke købe medicin på apoteket udviklet af det offentlige, og det understreger netop behovet for at samarbejde om løsningerne.”

For at blive en succes er der behov for transparens og klare retningslinjer, mener han: ”For at etablere sådanne partnerskaber, kræver det, at vi internt bliver gode til at gøre det klart, hvad vi har behov for

hjælp til og, hvor vi har brug for kompetencer. Det vil gøre det muligt at efterspørge konkret hjælp til udviklingsarbejdet. Transparens og no-eksklusivitet er i den forbindelse vigtig, så alle er beviste om målet med partnerskaberne og kan sikre, vi samarbejder med de bedste på området.

Vi må altid have mulighed for at arbejde med flere virksomheder om løsningerne for sikre en uvildighed så vi ikke kommer i et dilemma, når der skal forhandles priser eller nye kontrakter. Det er en stor udfordring som vi aktuelt arbejder på retningslinjer for.”

Industrien ønsker stabilitet og perspektiv Hvad efterspørger virksomhederne på den anden side af bordet i partnerskaber, spørger Henning Langberg og besvarer selv spørgsmålet: ”Langvarige partnerskaber, så de får adgang til at forstå kundernes – patienternes – behov og kan udvikle løsninger. Ofte sker det i en form for beta-version, som kan testes og valideres direkte i klinisk praksis. Ofte ønsker virksomhederne adgang til den dybe, kliniske indsigt kombineret med data. Derfor arbejder vi på forskellige løsninger, hvor adgangen til data foregår i sikre sandboxmiljøer, og hvor det er overvåget, hvad data anvendes til.

Dér, hvor vi også ser et stort ønske om partnerskaber, er på de sjældne sygdomme, hvor der er få patienter. Her er det ikke tilstrækkeligt at lave partnerskab med et enkelt hospital. Det kræver at mange hospitaler indgår i samarbejdet med en industripartner.

Vi kan på Rigshospitalet mærke, at vi er attraktive som samarbejdspartner. Dels er vi et højt specialiseret hospital med adgang til specifikke patientgrupper, og dels er vi et fuldt digitaliseret hospital med live dataintegration og på den måde en model for fremtidens hospitaler. Her har klinikere adgang til tidligere patientdata, der ligner den

ST R AT E G I SKE PA RT NE RS K A B E R

patient, de står overfor, og som kan bruges direkte i beslutningen om den aktuelle patients behandling. Når man ser ud i verden, er der ikke ret mange steder, hvor man har den type brugsklare, historiske data.”

Begge parter må være knivskarpe Traditionelt har der kørt samarbejder med virksomheder gennem en årrække på Rigshospitalet, som har ført til løsninger, der har gjort en stor forskel for patienter på blandt andet hjerteområdet, forklarer Henning Langberg.

Etablering af partnerskaber kræver, mener han, at sundhedsvæsnet klart erkender deres konkrete udfordringer og at de eksterne partnere har lyst til at komme ind og finde løsninger på problemerne, men begge betingelser vurderer han er opfyldt i tilstrækkelig grad. ”Derfor er vi ved at udvikle værktøjer som kan hjælpe i denne proces, både med afdækning af problemet og med at facilitere dialogen mellem hospitalet og virksomhederne, så vi bliver klar på hvad vi ønsker med et partnerskab og det, som virksomheden kan og vil tilbyde. Dialogen om bytteværdien er helt ny, men der begynder vi at have et bud på, hvordan sådant noget ser ud.

Der er behov for at udvikle værktøjer som et fælles sprog, fordi man ofte taler forbi hinanden. I forehold til hospitalsbyggeri kan man forestille sig, som man ser det i USA, at dele af et hospital er bygget som en form for industripark eller udviklingslaboratorie for virksomheder indenfor healthtech og pharma, så deres udviklingslaboratorie ligger direkte i det driftsmiljø, hvor løsningerne bruges efterfølgende.”

tal fra andre finansieringskilder end staten til bygning af faciliteter på hospitaler i fremtiden, vurderer Henning Langberg. ”Vi ser store private fonde finansierer plejehjem og man kan gøre det samme på hospitalsområdet. Målet kunne være at finansiere og bygge frirum i ekstra etager i tæt tilknytning til hospitalsdriften, som kunne huse startups og virksomhedssamarbejder.

Nye partnerskaber er godt på vej Rigshospitalet har sit første partnerskab med Roche og en række nye er på vej i pipelinen, som Henning Langberg konkret forventer hospitalet lykkes med. ”Vi oplever interesse fra både fra de kliniske miljøer og industrien og arbejder for at sikre, at dialogen glider lettest muligt og undgå vi snakker forbi hinanden. Vi har erfaringer fra vores partnerskab med Roche og er i gang med at overføre dem til de nye.

Vi har også en ambition om at løfte dem op på større klinge, hvis man regionalt eller nationalt kan se gevinsten i det. Der bruger vi eksemplets magt og dialogen om offentlig-privat innovation, og den nye lifescience-strategi understreger, at der er mod på flere af sådanne partnerskaber.

Tre store, konkrete fordele Vi får adgang til ekstra ressourcer. Kunne vi gøre det hele selv, havde kompetencerne og pengene, var det ikke interessant at indgå i partnerskaber, men med dem får vi adgang til kloge penge,” siger innovationschefen og ridser tre væsentlige fordele op: ”1. Løsninger, der kan hjælpe os til at bygge et bæredygtigt sundhedsvæsen, som har sammenhæng mellem vores opga-

ver og de ressourcer, vi får stillet til rådighed. Vi mangler akut sygeplejersker og bliver nødt til at erstatte dem med teknologi og arbejdere smartere end vi gør aktuelt.

2. Ved at være med i udviklingen af nye løsninger kan sikre, at de passer til vores sundhedsvæsen. Danske patienter får på den måde tidligere adgang til den nyeste medicin og teknologi, og vi sikrer at den fungerer i en dansk kontekst, på dansk, tilpasset danske patienters behov.

3. Ved at give adgang til de nyeste måder at behandle patienter på med pharma, diagnostik eller processer som foregangsland, får vi mere at tilbyde og bliver et attraktivt sted at arbejde i forhold til rekruttering af personale, samt mulighed for at fastholdelse af de dygtigste til gavn for hospitalerne og patienterne.”

Vision kan blive en realitet om få år Henning Langberg håber i løbet af en 3-5 årig horisont at se industripartnere inde på hospitalerne. Rigshospitalet har en gammel bygningsmasse med behov for at renovere og planer om at bygge nyt, så der er mulighed for at projektere med at reservere arealer til fremtidige partnere. ”Hvis vi kunne sikre at der i fremtidsplanen for hospitalet står, at der er afsat to etager til industri og startups på matriklen, vil være en kæmpe hjælp. Så skal vi ”blot” finde finansiering, men det mener jeg godt kan lade sig gøre.

Så er der politisk opbakning til at tage dialogen med virksomhederne, så er er vores analyse, at der er interesserede virksomheder og muligheder for også at finde plads og få dem indtænkt i forbindelse med renovering eller fremtidigt byggeri,” siger Henning Langberg.

Texas Medical Center en rollemodel Det har man ingenting af i Danmark på hospitalerne, men Henning Langberg peger på Texas Medical Center i Houston, der har samlet en række hospitaler og givet plads til at store virksomheder kan bygge innovationscentre direkte på selve hospitalscampus. ”Vi taler meget om at fremme offentlig-privat innovation i Danmark, men der er kun få eksempler på at virksomheder direkte har ”købt sig ind i bygninger”. På Høre- og Balancecentret på Rigshospitalet har en stor høreapparatsvirksomhed dog givet et tilskud til murstenene mod at være en del af forskningen, og Ole Kirks Fond har finansieret en væsentlig del af BørneRiget – Mary Elisabeths Hospital.”

Har hospitalerne mod på realisere tætte partnerskaber, så vil der kunne rejses kapi-

En oplagt måde at løse manglen på ressourcer i sundhedsvæsnet bliver at invitere industri og startups indenfor på hospitalerne som kunne være i Glostrup eller hospitalets centralkompleks. Rigshospitalet har indgået en partnerskab med Roche Diagnostics og venter at indgå flere partnerskaber. Foto: Region H/Rigshospitalet.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 9

K U NS TIG IN TE L L IG ENS AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Afgørende at hospitalerne får mod og kompetence til at bruge kunstig intelligens Mens medicoindustrien og især life science sektorens brug af algoritmerne er i en rivende udvikling, mangler regioner og hospitaler at udnytte den kunstige intelligens store potentialer til at optimere og innovere diagnosticering, behandling og drift. Det er afgørende, at det offentlige slipper berøringsangsten og får taget teknologien til sig, mener ekspert Kunstig intelligens er buldret frem de seneste år i industrien, men det halter generelt med at organisere og få hele strukturen gearet til at følge med udviklingen og få udnyttet det store potentiale i den kunstige intelligens algoritmer ude i regionerne og på hospitalerne. ”Gennemsnitligt betragtet vil jeg mene industrien er foran og især måden de får det bragt i spil på sammenlignet med regioner og hospitaler, hvor det generelt set kniber med følge med mange steder, og nogle er langt bagud, men der kan også være steder som Rigshospitalet, hvor de er gode og laver spændende ting, der typisk har lidt mere medicinsk forskningskarakter.

Managing Partner Kristian Mørk Puggaard fra Damvad Analytics har et indgående kendskab til brugen, rådgivet medicobranchen og andre i at skabe værdi med metoderne machine learning og AI, Artificial Intelligence – der i flæng bruges om algoritmerne. ”Det er svært for alle at udnytte kunstig intelligens på en fornuftig måde på tværs af sektorer og brancher, at gøre det godt og få nok ud af det, men området udvikler sig hurtigt. For 3-4 år siden var mange i medicoindustrien bagud, men det går stærkt nu og helt vildt hurtigt indenfor life science, der nok flytter sig hurtigst for tiden på tværs af brancher.”

Kunstig intelligens (AI) har de senere år været inde i en rivende udvikling i medicoindustrien og life science, påpeger eksperter, mens det generelt går langsomt i regionerne med at omsætte potentialet til at effektivisere hospitalsdriften.

Foto: Claus Thomsen, Region H/Rigshospitalet.

10

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

”Det skyldes nok, at de i forvejen har forskning og udvikling i R&D-afdelinger med folk, der er gode til data og statistik, og det er særligt vigtigt at være de bedste. Der investeres store summer i AI ude i verden. Kan man reducere tiden i kliniske studier fra de er færdige til resultaterne foreligger, kan effekterne være enorme.”

Teknologiangsten er udbredt Fhv. projektchef på Nyt Hospital Nordsjælland Søren Sünksen, som har indgående viden om hospitalerne og er partner i rådgivervirksomheden not-a-box beskriver de mange flaskehalse, der skal ryddes af vejen, så sundhedsvæsnet kan udnytte den kunstige intelligens store potentiale: ”Der er rigtig mange firmaer, som er virkelig dygtige til at udvikle kunstig intelligens og kommer med gode løsninger, men vi bliver i Danmark bange for det, simpelthen fordi vi ikke er vant til at arbejde med det.

Machine learning og AI kan dog blive en stor fordel i sundhedsvæsnet til administration, patientbooking, diagnostik, datatransport og planlægning, men det er desværre ret langt væk. Regioner og hospitaler er ikke vant til AI, så jeg tvivler på, at de kan få udbytte ud af selv virkelig gode idéer. De har nemlig ikke nogen til at drive det og er helt afhængige af eksterne.

Jeg har været involveret i AI-projekter, hvor folk kommer med virkelig fede løsninger, men manglende kompetencer får det til at gå i stå. Det svarer lidt til, da vi indførte Excel for 25 år siden i alt, vi lavede.

Der var Excel-konsulenter overalt. Det er lidt dér, vi befinder os med AI og robotsoftware. Heldigvis har alle siden lært at sætte

KUNSTI G I NTE L L I G E N S

En hel række barrierer af strukturel og holdningsmæssig karakter bremser sundhedsvæsnet i at udnytte kunstig intelligense patientbehandlingen, men der er hårdt brug for algoritmerne til at forbedre drift af tekniske anlæg, diagnosticering, patient­ behandling m.m., fastslår Søren Sünksen.

et Excel-regneark op og organisationer haft nogle excelhajer siddende til at hjælpe med daglig udvikling. Dér skal vi også hen med brugen af machine learning og AI – det er jo i bund og grund bare statistik og algoritmer”, siger Søren Sünksen.

Uden investering, intet ejerskab Sundhedssektoren har ikke investeret for at tage ejerskab af AI-bølgen, men køber løsninger ude i byen og bliver total afhængig, fastslår Søren Sünksen: ”Er løsningerne ikke 100 pct. i orden, anses de som fiaskoer, som gør det svært for næste leverandør at komme ind med gode ideer. Havde regioner og hospitaler kompetencer internt, kunne de selv tilrette, få det til at virke og dække behovet på deres egne og ikke på de eksterne leverandørers præmisser.

Man går oftest efter den kortsigtede besparelse og ser ikke udvikling som en del af en business case, men som øget administration. Hvis man eksempelvis investerer 20 mio. kr. i et Center of Excellence, så ligger business casen jo i, at man kan spare 100 mio. kr. på at lette booking, sagsoverdragelser, beslutningshjælp mv., der alt sammen vil lette sygeplejerskernes, SOSUernes, lægernes og maskinmestrenes arbejde. Den investering tør meget få lave, det er tilsyneladende lettere at købe store it-systemer a la Sundhedsplatformen”

Innovationscentret som katalysator Søren Sünksen sammenligner med finanssektoren, som i 2015-17 med pension, forsikring og banker i samlet flok kastede sig over automatisering af standardprocesser og stort set alle har opbygget egen kapa-

bilitet til at stå på deres platform og haft succes med at effektivisere og innovere ad den vej. Kundecentrene er optimeret, og det hele kører automatisk som resultat, påpeger han. ”Man har ikke tilsvarende investeret i sygehusvæsnet, men har kun fokuseret på medicinske projekter. Men det er ikke lægen, der skal lave og tilrette algoritmer i et statistikprogram, så dér, hvor man arbejder med det, er man blevet afhængige af eksterne. Det har generelt været modellen, og det har betydning for i hvilken grad det forankres.

Hvis en startup eller virksomhed har en god, innovativ idé, som hospitalet synes er spændende og laver et pilotprojekt, risikerer de at hospitalet synes den bliver for dyr. For det er dyrt at have faste it-konsulenter kørende for at drifte en løsning. Det kan føre til den konsekvens, at projektet afsluttes selvom det måske var en succes på alle parametre. Det betyder at man allerede ved pilot-opstart skal have en plan for, hvordan løsningen skal driftes og, om det kræver kompetenceudvikling for at lykkes.”

Søren Sünksen anbefaler at man lokalt styrker innovationsafdelingens rolle med det formål at agere katalysator til at spotte, mobilisere, speede farten op og skabe nytænkning. ”Jeg mener det er afgørende, at hospitaler har egne AI kompetencer. De skal skabe forankring, stille krav til leverandører og sikre, at hospitalet får de ønskede løsninger,” siger han.

Fra varmemester til datamatiker Først i de seneste par år er man begyndt at se på nye automatiske (selvkørende) systemer i forbindelse med de tekniske systemer i de nye sygehusbyggerier, såsom automatiske logistiksystemer, robotvogne m.v., men når man investerer i hardware, skal man samtidig investere i mennesker, så man får de rigtige løsninger, der også virker, påpeger Søren Sünksen. ”Forestil dig, at du som facility-management-afdeling har drevet det samme hospital i 30 år. Så kommer der pludselig nogen og skal bygge et nyt hospital og spørger, hvad det skal kunne. Det ved du ikke, det skal vel være automatisk, svarer du, men ved ikke, hvad det reelt betyder.

Så får man et ingeniørfirma til at designe et projekt til slutbrugerne, men det projekt passer ikke til de eksisterende kompetencer og slet ikke til de eksisterende processer. Og hvis ikke der investeres i mennesker, kommer der et stort gab mellem løsningen og brugerne. Dette er set flere steder ved de nye hospitaler, og det giver

en meget dårlig start ved åbningen. Der er selvfølgelig gode eksempler, som man kan lære af, men anbefalingen er helt klart, at vi skal investere i mennesker og kompetenceudvikle – så kan vi også bedre stille krav til leverandørerne.”

Før var det varmemesteren og håndværkeren der stod for vedligeholdet, men med automatisering, machine learning og AI, så skal der måske sidde en ingeniør og datamatiker i et kontrolrum for at styre. Er man klar til at tage kontrolrumssnakken eller er det stadig lagt ud til servicefunktionerne at få det til at virke, spørger han. ”Der skal ske en omstilling på service og administrative funktioner, som jeg mener, man kunne have klaret for år tilbage.

Så ville hospitalerne i dag også være parat til at tage imod de andre funktioner, fordi man ville være vant til at arbejde med data.

I stedet for at afdække behov, kompetenceudvikle og hyre medarbejdere, køber man det, man tror, man har brug for. Så opstår et totalt mismatch mellem de ansattes kompetencer og udstyret. Man går ikke all in og sikrer, at nogen kan drifte, forstå, stille krav, spørge og videreudvikle etc.

En af de vigtige læringer ved store anlægsprojekter er, at det ofte handler om meget mere end mursten, og at man derfor også skal være bevidst om, hvilke forventninger der skal være til fx en fælles automatiserings- og logistikstrategi.”

Målestandarder kvæler nytænkning ”Faren i et hospitalsvæsen, hvor der næsten udelukkende måles på behandlingsgarantier og budgetoverholdelse er, at der ikke tænkes i innovation. Der hersker en pas-på-kultur, hvor det er svært at få øje på et incitament til at udvikle. For den øverste ledelse handler det om ikke at begive sig ud i projekter, der kan give snavsede fingre. Man er virkelig investeringsangste.

Det ville jeg også være, hvis jeg ikke blev belønnet for det.”

Et andet problem er manglede fleksibilitet, fremhæver han og nævner et eksempel: ”I 2020 kunne én afdeling Hillerød Hospital ikke booke et ambulatorium i en anden afdeling på hospitalet. Det tillader it-opsætningen ikke – den er sat op afdelingsspecifikt, dvs. pr. speciale, så hvis man ikke kan det, er der jo 1000 ting, man heller ikke kan.

It-opsætningen er simpelthen sat op til en anden tid, hvor specialerne på et hospital var virksomheder i virksomheden, men sådan ser fremtidens hospitalsdrift ikke ud.

Der forventes samarbejde og fleksibilitet

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 11

K U NS TIG IN TE L L IG ENS

og innovation på tværs, noget som nu sker på trods og ikke, fordi det understøttes af systemerne.

På Hillerød Hospital udfordrer man fleksibliteten nu, fordi der er en udviklingsmulighed med det nye hospitalsbyggeri, der skal stå klar om et par år. Organisationen er i fuld gang med at ændre mindset og tænke tværgående, som stiller helt nye krav til Region Hovedstadens it-opsætning. Samme øvelse er i gang i forbindelse med det nye Mary Elisabeth Hospital – BørneRiget. Begge dele er lige så meget kompetenceudviklingsprojekter og it-projekter, som det er byggeprojekter.

Det er i den forbindelse interessant at se på, hvilke kompetencer administrationen skal have i fremtiden. Reelt set er der meget få it-kompetencer ude på hospitalerne. Det er fint man får support fra centrale servicecentre, men hvad med udviklingen, spørger han. Det er rigtigt svært at blive prioriteret og få adgang, fordi der går governancemodel og prioriteringskamp i det. Der bliver meget langt fra beslutning til man kan få udviklingshjælp.”

GDPR får uberettiget skylden Søren Sünksen finder det problematisk, at AI ikke slippes løs på de kæmpestore mængder patientdata der ophobes i sygehusvæsnet, så algoritmerne kan afdække nye mønstre og tendenser i sygdomsforløb, der kan forbedre diagnostik og behandling af patienterne:

CENTRALISERET VAKUUM FORSYNING – PÅLIDELIG, HYGIEJNISK OG EFFEKTIV Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner.

Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

12

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

”Det værste er næsten at man giver GDPR skylden for at der ikke sker noget, det mener jeg ikke er helt rigtigt, da man kan arbejde med eksempelvis syntetiske data, hvor man ”kopierer” data og anonymiserer dem, så man alligevel kan arbejde med dem som de oprindelige,” siger Søren Sünksen, som mener der er noget andet interessant på spil her: ”Når jeg har et abonnement hos Google eller Apple, er det mine data, men når jeg er på hospitalet, er det deres data, så jeg skal bede om aktindsigt i mine egne børns data, og de må ikke dele data med lægen før jeg har skrevet under på et samtykke. De siger, det er mine data, men det er dem, som har dem. Det burde være mine data, som jeg gav dem lov til at bruge til forskning og planlægning.

Jeg tror de færreste vil have noget imod det, men vi har valgt en model med offentlige data, der ikke må deles eller bruges. Vi har behov for at sætte en ny it-infrastruktur op. For nu er det skørt og ulogisk for Apple, Facebook og Google bruger mine data konstant.

Det har intet med GDPR at gøre. Vi bør kunne bruge vores data.

Hvorfor vi ikke gør det i sundhedsvæsnet forstår jeg ikke.”

En tredje barriere man møder på, er den praktiske del omkring opbevaring af data, dvs. servere i kælderen, i skyen, der kan ligge hos leverandører. Mange projekter er blevet forsinket i flere år, fordi der ikke er taget stilling hertil, og der ikke er lavet tilgængelige standarder. Der er ingen tvivl om, at samkøring af data -syntetiske eller originale – med eksempelvis kommuner vil betyde, at man kan forudsige hvem der ud fra type, diagnose, alder mv. kommer i dagens akutmodtagelse flere uger i forvejen.

Planlægger vi efter det og ikke efter et ”blindt” antal patienter, så kan der omprioriteres ressourcer til steder, hvor der mangler hænder. Potentialet i kunstig intelligens er stort, og der er mange lavthængende frugter i forhold til at prioritere, flytte rundt, gøre ting fleksible, og give adgang, men det kræver et andet mindset og organisatorisk setup.”

Snakken som ingen tør tage Vil man kunstig intelligens, tror Søren Sünksen man skal kunne mere. En it-udviklingsenhed skal ind i organisationen tæt på brugerne og ikke gemmes væk i et supportcenter. Det kan man gøre med de almindelige supportfunktioner: ”Snakken er interessant, men den tør ingen tage i sundhedsvæsnet, hvor alt handler om varme hænder. Der er politisk ingen stemmer i at ansætte +100 faste it-udviklingsfolk i regionerne. Jeg tror, at hvis man kiggede på, hvad der bruges af it-konsulenter i sundhedsvæsnet, så vil 100 kun svare til en meget lille andel. Jeg har kørt it-projekter som konsulent, og erfaringen er, at det lykkes dér, hvor man laver projekterne sammen med kunden, der selv opbygger kompetencerne, har en plan for at drive og videreudvikle det og selv tager ejerskab. Det bliver noget rigtigt hø, når eksterne udvikler en løsning til dem og siger farvel. Det er en katastrofe og dem er der mange af.

Private laver præcis samme fejl: Man køber løsningen, men glemmer at nogen også skal håndtere den. Man burde starte en debat om sundhedsvæsnet skal være en it-forretning. Det er den jo i forvejen et eller andet sted. Det er bare andre, der laver det til dem”, siger Søren Sünksen.

F STA Å R SKO NF E R E NC E 2 0 2 2

Program for Årskonference 2022 Onsdag 28. september 2022 16:00-17:00

Generalforsamling FSTA, generalforsamling

18:00-19:45

Buffet Buffet i stand området – tapas

20:00-20:15

Velkomst Kaj Hyldgaard, formand for FSTA

20:15-21:15

Underholdning Foredrag ved professionel ordkløver, rådgiver, blogger, klummeskribent og journalist Jeppe Søe.

Inspirerende og tankevækkende foredrag om kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen.

En arbejdsplads består af mange personligheder og forskellige typer af mennesker. Vi er som små abeflokke, der bliver sat i det samme bur. Fællesskabet på vores arbejdspladser gør os stærke, men medarbejderne gør det svært for hinanden, hvis de ikke taler samme sprog og er opmærksomme på evt. konflikter.

Jeppe beskriver de mekanismer, der gør, at vi modarbejder hinanden og belyser, hvad vi kan gøre for at styrke kommunikationen på arbejdspladsen. For Jeppe Søe handler det om, at vi respekterer hinandens forskelligheder og lærer at kommunikere med hinanden, så vi undgår at opføre os som en abeflok.

Jeppe er journalist, forfatter og tidligere studievært, derudover er han en aktiv debattør i medierne. Med humor og stor passion vil han styrke arbejdsmiljøet og trivslen hos os som medarbejdere og samtidig give os en underholdende oplevelse.

21:15

Udstilling Samvær i standområdet

Torsdag 29. september 2022 07:00-09:00

Morgenmad

09:00-09:45

Sundhedsreformen – et bedre sundhedsvæsen for patienter og borgere - Nærhospitaler - Psykiatriplan - Sundhedshuse og sundhedscentre - Ny organisation, ledelse og klynger Indlægsholder Per Larsen, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti. Ordfører for forebyggelse, psykiatri og sundhed.

09:45-10:15

Netværk og udstilling

10:15-11:00

Spor 1

Spor 2

Det færdige hospitalsbyggeri – klar til drift I de kommende år skal der alene i Region Hovedstaden tages mere end 5 nye hospitalsbyggerier i brug. Fasen fra aflevering af byggeprojekt og frem til hospitalets indflytning af patienter er kritisk for den gode ibrugtagning. Det kræver solid koordinering og fokus på fælles mål, når balancen skal holdes mellem alle aktørers forventninger og behov.

GMP/GMO produktion på hospital – avanceret cellulær immunterapi af kræft Fælles indlæg med henholdsvis læge- og ingeniør briller om etablering af nyt laboratorie.

Hvordan sikrer vi, at den nye bygning er klar til både teknisk og klinisk drift?

Oplægget vil beskrive, hvordan Region Hovedstaden har valgt at organisere opgaven i Center for Ejendomme og brugen af Best Practice.

Indlægsholdere Arne Winther Nielsen, ingeniør, NIRAS Torben Barington, overlæge, professor, Odense Universitetshospital Facilitator Jørgen Lindegaard, FSTA’s bestyrelse

Indlægsholder Helle Eiberg Thorup, programchef for idriftsættelse, Region Hovedstaden Facilitator Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse Fortsættes næste side HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 13

F S TA ÅRS KO NFERENCE 2022

Torsdag den 29. september fortsat 11:00-11:30

Netværk og udstilling

11:30-12:15

Ny teknologi og digitalisering på hospitaler Hvilke konsekvenser får det for den tekniske drift?

Indlægsholder Klaus Larsen, IT Direktør, Region Nordjylland Facilitator Svend Christiansen, FSTA’s bestyrelse

Mursten, mørtel og multisygdomme: Hvordan bygger vi fremtidens sundhedsvæsen?

Det danske sundhedsvæsen er under forandring.

Sundhedsreform, sundhedsklynger og nærhospitaler skal bidrage til at løse fremtidens udfordringer på sundhedsområdet.

Odense Kommunes Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose giver sit bud på de vigtigste byggeklodser i udviklingen af et stærkere, enklere og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne.

Indlægsholdere Tommy Hummelmose – Sundhedsrådmand, Odense Kommune Facilitator Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

12:15-13:15

Netværk, udstilling og frokost

13:15-14:00

Dilemmaer og løsninger i regionerne om bæredygtighed og grøn omstilling Visioner, tanker og løsninger med fokus på byggeri, drift og indkøb Indlægsholder Peter Holm, vicedirektør – økonomi, bygningsafdelingen, Region Syddanmark Facilitator Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse

14:00-14:30

Netværk og udstilling

14:30-15:15

Psykiatriplanen – 10 år frem Fokus på patienter, kapacitet og opgavefordeling Indlægsholder Dorthe Juul, vicedirektør, Psykiatrien Region Sjælland Facilitator Thomas Nordkvist Jensen, FSTA’s bestyrelse

15:15-15:45

Netværk og udstilling

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• • • • • • •

Autoklaver fra MMM Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM Ind- og Udlastersystem fra MMM Tilhørende vand- og dampinstallation Hvac ventilation i sundhedsvæsenet Bioquell dekontaminering Service på alle vores installationer

A&H Medical Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

AH Medical14 2021_57x57.indd 1 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

17.02.2021 14.26

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

Validering af autoklaver og vaskemaskiner Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

F STA Å R SKO NF E R E NC E 2 0 2 2

15:45-16:30

Borgermøde om det danske sundhedsvæsen 3 selvudråbte eksperter taler om stort og småt Ekspertpanel Torben Mogensen, læge Annette Vogelsang Rieva, sygeplejerske Lene Stevnhoved, ingeniør Vært Michael Møller, sundhedsøkonom

16:30-19:00

Netværk og udstilling

19:00

Festmiddag

Fredag 30. september 2022 07:00-09:00

Morgenmad

09:00-09:45

Spor 1

Spor 2

Louisiana Museum of Modern Art kontra et hospital Få inspiration til, hvordan man på Louisiana forholder sig til tekniske drift, nødstrøm, korrekt temperatur m.m.

Projektering af den gode billeddiagnostiske afdeling - Daglig brug af CT/DR/MR set med kliniker øjne - Medico teknisk udstyr og udfordringer - Installationer og driftssikkerhed - Klinisk ejerskab af ny afdeling

Indlægsholder Anette Hansen, direktør facility & security, Louisiana Museum of Modern Art

Indlægsholder Søren Laursen, teknisk projektleder, Nyt Hospital Bispebjerg, Region Hovedstaden Anders Frederik Bachmann, Radiograf, Nyt Hospital Bispebjerg, Region Hovedstaden Kaj Hyldgaard, FSTA’s bestyrelse

Facilitator Birgitte Gade Ernst, FSTA’s bestyrelse

Facilitator Kaj Hyldgaard, FSTA’s bestyrelse 09:45-10:00

Pause

10:00-10:45

Min identitet i driftsafdelingen Hospitaler udvikler sig markant i disse år og jeg skal kunne følge med denne udvikling. Hvordan styrker jeg mig selv til forandring, nye krav og vilkår?

- Fagligt - Personligt - Organisatorisk Indlægsholder Berit Weise, konsulent, underviser, instruktør & coach

Fødevarevirksomhed kontra sygehus Danish Crown inspirerer med deres tanker og måder at takle fødevaresikkerhed, sporing, hygiejne m.m. i en kompleks, men standardiseret verden med mange interessenter og nationaliteter.

Indlægsholder Lena Bjertrup, direktør, afdeling for fødevaresikkerhed, Danish Crown Facilitator Finn Westergaard, FSTA’s bestyrelse

Facilitator Thomas Nordkvist Jensen, FSTA’s bestyrelse 10:45-11:00

Pause

11:00-12:00

Hvordan bliver et nyt hospital til?

Privathospitalet Mølholm er i gang med at bygge et nyt hospital i Vejle. Projektet er et barmarksprojekt, som samler specialer og funktioner og som skal afløse det eksisterende hospital, der har fungeret i 30 år i et villaområde præget af det muliges kunst. Lars Dahl Pedersen har erfaringer med brugerinddragelse, arealoptimering og kliniske patientforløb fra både offentlige og private sygehusbyggerier. Selv om målene for kerneydelsen – god patientbehandling og effektiv drift – er de samme, er rammerne forskellige. Hvad er egentlig forskellene? Hvad kan man lære af hinanden? Hvilke pejlemærker bør der være for fremtidige nyog ombygninger?

Indlægsholder Lars Dahl Pedersen, administrerende direktør, Privathospitalet Mølholm Facilitator Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

12:00-12:15

Afslutning Tak for denne gang v/Kaj Hyldgaard, formand for FSTA

12:15-13:00

Frokost ”to go” HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 15

B ÆREDYGTIGHED AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Hospitalerne kæmper med at få klimaaftryk ned med VE, forskudt forbrug og grønne køb Regionerne kæmper for større bæredygtighed sammen med hospitalerne, men løber panden mod bureaukrati og ulogisk regelrytteri selv om politikerne proklamerer emissionsfrit samfund. Senest har afgifter ramt opsætning af solenergien, hvor solceller for 100 mill. kr. i København er sat i stå på ubestemt tid efter at være ramt af nye afgifter selv om solceller kun leverer 1 pct. af elforbruget og forskere anser dem for at være en hjørnesten i omstilling til vedvarende energi.

Landets hospitaler forbruger 90 pct. af regionernes elforbrug om året og bidrager med 6 pct. af den samlede udledning af CO2 i Danmark, svarende til næsten 4 millioner tons. I København bruger de strøm som en middelstor provinsby med 30.000 indbyggere og forbruget stiger.

Regionernes og hospitalerne prøver at reducere klimaaftrykker med strøm fra solcelleanlæg, køl og varme fra undergrunden, driftsbesparelser, flytning af elfor-

bruget bort fra tidspunkter med spidsbelastning og med mindre klimabelastende indkøb.

Ifølge Energistyrelsen har regionerne og hospitalerne ca. 153 aktive solcelleanlæg med en kapacitet på 19,2 MW. Trods ambitiøse politiske planer, ligger det CO2-frie samfund langt ude i horisonten. Markedschef Niels Boel, specialist i energistyring hos et af verdens største ingeniørfirmaer WSP: ”Nyggeri af et supersygehus er en langstrakt affære, og når det afleveres, er det ofte 10-15 år siden krav og design blev fastlagt, så i de første driftsår sker typisk en ret stor tilpasning til de faktiske behov. Den proces er der næsten aldrig afsat penge til, men betales over driften.

De fleste nybyggerier i Danmark vil ofte bruge alt for megen energi. Ifølge HOFOR bruger nybygninger i København ca. 60 pct. mere energi end beregnet i energirammen. Når de opføres, ved man godt, at tallene ikke holder, så for at opfylde energirammen er man nødt til at kompensere f.eks. ved at sætte solceller på taget.”

Energien bør bruges fleksibelt og lokalt

Bornholms Hospital var en frontløber med facadesolceller. Skifter med lysindfaldet på glasset som en integreret del af arkitekturen og der har været planer om at gøre hospitalet 100 pct. selvforsynende med el på gode solskinsdage.

Foto: Finn Rossen, Bornholms Hospital.

16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

”Det ville være bedre, hvis energirammen så på at være mest selvforsynende og udnytte energien, hvor transmissionen er kortest og mest simpel. Jeg tror der kommer meget større fokus på ”Micro Grid” med flere forskellige energikilder og systemer, der hele tiden vælger den mest grønne energi.

Når der er meget grøn el i nettet, bruger man den, men er der ikke det, tænder man for sin egen varmepumpe. Energisystemet

skal fleksibelt kunne veksle mellem forskellige produktionssteder ellers tror jeg aldrig, at vi kommer i mål med grøn omstilling.

Et anlæg med solceller, der kan forsyne hele sygehuset, vil opleve perioder, hvor det er voldsomt overdimensioneret, mens der mangler el på andre tidspunkter. Vi kan ikke lave så meget VE, at alle behov dækkes, men nå langt, hvis vi med en simpel proces eller ændret vane kan flytte forbrug til tidspunkter med mindre belastning.

Omkostningen ved at udbygge elnettet er kæmpestor. Sygehuse har et voldsomt elforbrug, men ikke alle funktioner er livsvigtige. Der er steder hvor ventilation eller køleanlæg via signaler fra elselskabet kan slukkes kortvarigt og tændes igen, når forbruget har peaket, så elværkerne undgår at starte nødgeneratorer med en stor CO2belastning.

Hospitalerne vil ikke mærke ret meget for meget kører af indgroet vane. Københavns Kommune har i samarbejde med IBM og Schneider prøvet af slukke kommunens varme- og køleanlæg samt ventilation udvalgte steder, i f.eks. et kvarter uden at opleve særlige gener.

Afgifter stopper solceller for 100 mill. kr.

Ifølge regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II” skal antallet af solceller firedobles frem mod 2030, men nye afgifter er pålagt regionale solceller for at ligestille dem med kommunernes. Det har skabt dybe panderynker i Region H. En plan om at sætte for 100 mill. kr. solceller på bl.a. hospitalerne er brat stoppet

B Æ R E DY G T I G H E D

og skrinlagt på ubestemt tid. Udbygningen af solenergi er i forvejen beskeden, idet kun ca. 1 pct. af elforbruget i Region H bliver produceret af solceller. ”Business casen er blevet meget dårligere med afgifterne. Vi er gået fra 10 års tilbagebetalingstid til lige under 30 år. Vi vil nu kun sætte solceller op, hvor det tjener andet formål som at opfylde energirammen, når vi bygger til, om eller nyt,” siger enhedschef Heine Knudsen fra Center for Ejendomme (CEJ).

Det gav under de gamle regler rigtig god mening at investere, få betalt solcellerne hjem over en 10-årig periode og lade dem køre i mange år fremover til gavn for klimaet, fastslår han. CEJ har uden held forsøgt at råbe politikerne op. Solceller kan nemlig uden problemer producere el i 35 år og sandsynligvis endnu længere helt uden emissioner.

Skarp kritik af afgifterne Niels Boel står uforstående overfor, at reglerne i Danmark ikke gør det let og ligetil at udnytte solceller som en stabil, vedvarende, lokal energikilde, som eksperter anser som en af de største fremtidige VEkilder: ”Det er ulogisk, at det er bedre at producere el langt borte og distribuere på et overbelastet net i stedet for at producere og forbruge strømmen på stedet uden transmissionstab og netbelastning. Jeg tror det langt hen ad vejen handler om politik, afgifter og organisering af elsystemet frem for sund fornuft.

Med de protester vi ser ved opstilling af vindmøller og solcelleparker, kan jeg helt nøgternt ikke forstå eller se fornuften i ikke at udnytte de mange tusinde tagflader, hvor det store energiforbrug også typisk er. Et fladt tag med solceller på en industribygning i Ballerup, kan da ikke genere ret mange”, siger han.

Om den nye plan Repower EU med initiativer for knap 300 milliarder euro, over to billioner kr., kan ændre billedet, er et spørgsmål. EU-Kommissionen foreslår, at solceller på tage bliver obligatoriske på alle nye, større erhvervs- og offentlige bygninger fra 2025 og på boliger fra 2029, hvilket ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er realistisk.

Danmark mangler plan for solceller Formand for Dansk Solcelleforening, Flemming Vejby Kristensen, er frustreret over, at der politisk ikke er åbnet for solenergi i stor skala i Danmark og mener incitamentet til solceller er faldet drastisk, når over-

Det var ikke ønske om bæredygtig udvikling, men som så oftest set for at opfylde energirammen, at AUH fik et større solcelleanlæg klistret på taget. Det bidrager beskedent i det store billede og der er plads til mange flere solcellepaneler, hvis politikerne en dag gør udnyttelse af solenergien mere attraktiv. Foto: AUH/Region M.

skudsstrøm skal sælge billigt til netselskaberne og købes dyrt tilbage pålagt afgifter.

Det er så ærgerligt, at vi står med en teknologi med den laveste pris på grønne pr. kWh som kan udnyttes langt bedre. Solcellestrøm ligger på niveau med landbaserede vindmøller og med de stigende energipriser var solcellers tilbagebetalingstid nede på kun 5-6 år, men kan producere el i 30-40 år uden udgifter, påpeger han.

Danmark har nu 1,5 Gigawatt solstrøm, men behov for 10-12 gigawatt i 2030, som en af de helt store kilder, men har ingen national plan for det. Hvis politikerne mener noget med grøn omstilling, må de se at få ryddet mærkelige regler af vejen, påpeger han. En leverandør sammenligner afgifterne med, at folk skulle betale moms af gulerødder, de selv dyrker og spiser.

Ifølge forskere er en ideel kombination 20 pct. solenergi kombineret med 80 pct. vindenergi så længe oplagring af overskudsstrøm ikke er færdigudviklet. Fremover får vind et kæmpeboost i Nordsøen med 10.000 planlagte møller og planer om energiøer.

Flytning af forbruget mindsker klimaaftryk Center for Ejendomme, CEJ, i København arbejder på at omlægge forbruget og køre temperaturen ved middagstid en grad højere op på hospitalerne, slukke når elprisen er høj og lade temperaturen falde til 20 grader for at skrue op igen, når elprisen er nede.

”Så har vi flyttet forbrug og sparet penge ved at få strømmen billigere. Varmekapaciteten i hospitaler er så stor, at ingen opdager det. Jeg tror vi vil se mere styring af varmeforbruget. Det er samfundsmæssigt nyttigt at flytte det fra perioder med spidsbelastning og bidrage til bæredygtigheden på den måde,” siger Heine Knudsen.

Han mener grøn el vil blive den helt store energikilde, men det er vigtigt med flere forsyningsmuligheder. I øjeblikket er Region Hs gasfyrede sterilcentraler således hårdt ramt af de skyhøje gaspriser, men det er CEJ nu ved at lave en nødplan for.

Geotermi en uudtømmelig energikilde Danmark skal også hente VE under jorden og tidligere DTU-forsker Stig Niemi Sørensen, Energy Machines, har beregnet, at geotermi, der lagrer varme og kulde i undergrunden, har potentiale til at erstatte al naturgassen i Danmark. Bispebjerg Hospital har et stort anlæg, men ellers er der kun få større anlæg modsat Holland, som har flere end 2000.

ATES, der står for Aquifer Thermal Energy Storage, kan reducere energiforbruget til opvarmning med ca. 60 pct. og til køling med ca. 80-90 pct. Han har tidligere udtalt, at fraværet af ATES i Danmark skyldes et uoverskueligt og kaotisk skatte- og afgiftssystem, der modarbejder bæredygtig omstilling, skræmmer investorer og får Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 17

B ÆREDYGTIGHED

fjernvarmeværker til at opgive gode projekter – en kritik der til forveksling ligner solenergisektorens.

En frontløber på solskinsøen Bornholms Hospital var i 2011 blandt de første i Region H til at tænke i større bæredygtighed over en bred kam med solceller, ferskvandskøling, effektivisering etc. Og det skyldes måske det lille hospitals projekter er overskuelige og driftschef Carsten Overgaards har stor tillid til projekterne. ”Hospitalerne har et stigende elforbrug, men vi var en af de første til at lave en kurveknækker aftale med Energisparefonden for 10-12 år siden, hvor det blot ved at udskifte cirkulationspumperne efter 2-3 år lykkes at knække kurven og få et fald i elforbruget.”

Carsten Overgaard, som anser det for realistisk at være selvforsynende: ”Jeg startede for tre år siden et projekt der skulle gøre Bornholms Hospital selvforsynende med el. Ideen var at sætte overdække alle p-pladser med solceller. Det er slet ikke utopisk, men kan sagtens lade sig

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

gøre at lade vores elmåler gå i nul på en god solskinsdag viste beregningerne.”

Driftschefen fik aldrig realiseret projektet, da andre opgaver trængte sig på, så i dag har hospitalet et integreret facadeanlæg med specialglas og en jordbaseret solcelleanlæg designet til at generere 90 mWh om året. Det har dog altid produceret mere, helt op til 110 mWh.

Region M gør indkøbene grønnere Ude i leverandørleddet kan hospitalerne også reducere klimaaftrykket.

Forbrug af varer i driften af sundhedssystemet er centralt for at nedbringe klimaaftrykket fra sundhedsområdet. Bæredygtige materialer, mindre forbrug og mere genanvendelse er blevet en hjørnesten i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi fra 2021, siger kontorchef Rolf Johnsen fra Regional Udvikling i Region Midtjylland: ”Når vi kigger ind i vores CO2 udledning er den primært bundet i indkøb af varer og tjenesteydelser med op imod 80 pct.

Det er også der vi sætter ind med vores

Vandbehandling til hospitaler, laboratorier og sterilcentraler

arbejde. I starten af 2021 vedtog regionen at en strategi der sætter målene for at optimere den cirkulære økonomi.

Vi har igangsat en lang række pilotprojekter og er ved at teste om det er muligt at overgå fra engangs- til flergangsmaterialer og udstyr i vores behandling. Det kræver at vi går imod strømmen, da man de seneste mange år har øget anvendelsen af engangsmaterialer betydeligt. Eksempelvis bruger man en saks af høj kvalitet én enkelt gang inden den bliver smidt ud. Beregninger viser, at vi kan reducere CO2 udledningen væsentligt ved at sterilisere og genbruge udstyret. Vi er blot startet på en omstilling som kræver at vi integrerer bæredygtighed i den daglige drift, sådan at vi undgår overforbrug i sundhedsvæsnet, hvor nye produkter bare bliver smidt ud, fordi man ikke genanvender dem,” siger han.

Men det kommer ikke af sig selv. Der skal politisk og administrativ ledelse til at understøtte de mange parate ildsjæle i de enkelte afdelinger.

Waterlogic drikkevandskølere Skræddersyet til hospitaler

Aktiv kulfilter

Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.

Firewall™ silhorko.dk/hospital

Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.

BioCote®

Sølv ion additiv som beskytter plastoverfladen imod baktierier.

R600a kølemiddel

Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.

www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55 24 timers service: Tel: +45 51 188 150

18

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

OP VENT 2 AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner Seniorkonsulent Flemming Malcho fra Halton angriber validiteten af OP Vent 2-rapporten og mener konklusionen er misvisende, så den alene må betragtes som en status over hygiejnen på de undersøgte stuer og ikke en guide til et valg mellem LAF og TAF. Rapportens styrke er derimod, at den afdækker et efter hans mening skræmmende fravær af kontrol af luftkvaliteten på OP-stuerne, som ikke opfylder grænseværdierne

”Jeg mener rapporten ud fra målingerne fejlagtigt konkluderer, at TAF som det ene system ikke fungerer ordentligt og er dyrere at holde kørende sammenlignet med LAF,” siger ventilationsekspert Flemming Malcho fra finske Halton og medlem af CEN-udvalget. ”Det giver misvisende målinger når OP-stuer meget overraskende anvender F9-filtre, som langtfra er så effektive som det anbefalede Hepafilter H14. En ultraren OP-stue med H14 tillader højest 10 CFU pr. kbm. luft. Med F9 reduceres stuen til klasse 2, middelfølsomhed, der tillader helt op til 200 CFU. Når man tester en stue efter høj infektionsfølsomhed med et design til mellemfølsomhed, kan man aldrig få et retvisende billede. Stuen anvendes til noget, den slet ikke er designet til. Ud af de 5 testede stuer, har kun en enkelt det foreskrevne H14 filter,” påpeger Flemming Malcho.

Det anbefalede luftskifte i vejledningen er 20 gange i timen, som er en rettesnor for nogle, og to stuer ligger klart over den anbefalede luftmængde med 36 og 23 gange, men i rapporten måles også på stuer der ligger under med kun 14, 15 og 16 gange, så de slet ikke burde være testet, fastslår han: ”Derfor synes jeg OP Vent 2 er en mærkelig rapport, der hverken er retvisende eller kan konkludere, at det ene system LAF er bedre end det andet TAF. Jeg anker mod rapporten, der ikke er velunderbygget, hvis jeg skal sige det pænt.”

Flemming Malcho kritiserer, at rapporten ud fra et alt for spinkelt basismateriale på 15 LAF og 5 TAF-stuer etablerer et sammenligningsgrundlag og drager en konklu-

sion, når den samtidig medtager stuer, der ikke er repræsentative og følger retningslinjerne, og som ikke ville blive installeret i dag med den nye viden man nu har.

Forkert udgangspunkt er talt med Flemming Malcho, der har indsigt i mange projekter med og uden ventilationsproblemer, uddyber sine kritiske kommentarer: ”I rapportens afsnit 9 står, at tre stuer ikke opfylder kriteriet for ISO-klasse 5 ved partikelmålinger uden mennesker. Kontamineringen er for høj og stuerne klarer ikke partikelkravet. Der er for meget beskidt luft allerede inden man starter. Normalt vil man så stoppe og løse problemet.

I OP Vent 2 måler man på de tre stuer og lægger dem til resultatet til trods for, at de fra starten ikke opfylder kravet. Beskidte stuer bliver ikke mere rene af, at mennesker går ind, det bliver de ekstra forurenede af. Jeg forstår ikke, at man kan tage et forkert udgangspunkt til indtægt for noget.

På to af stuerne burde der slet ikke være foretaget højinfektionsfølsomme operationer, da der sidder et F9 filter som slipper ret mange partikler ind som danner grobund for bakterier. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen hospitaler overhovedet vil operere i dem.

Det er så grelt, at jeg faktisk synes det er kritisk. Det skyldes måske at Danmark i mange år har begået en kæmpe fejl ved at tage udgangspunkt i, at grænseværdierne kan overholdes, hvis bare man udskifter luften X antal gange i timen uden at tage hensyn til kontamineringsfaktorer som beklædning, antal personer osv., samt at de ikke bliver testet inden de tages i brug. Så

ville man undgå disse forhold, da de ville fejle i en test og fejl skulle rettes før man operer i disse OP stuer.

Der er tre stuer, som ikke opfylder kravet og 4 af 5 stuer som ikke burde være testet, fordi de ikke overholder anbefalingerne. I to stuer ser det ud som om luft blæses ind fra kanten af en gammel LAF-ramme. Det er fuldstændig vanvittigt, da man ikke får en reel opblanding af luften.

Da jeg spurgte, hvorfor de har testet to stuer med F9-filter, lød svaret, at det var dem, der var til rådighed. Jeg tror de har prøvet at gøre det korrekt, men er stødt ind i, at det har været svært at få folk med, der har bygget de nye OP-stuer, så det er blevet det muliges kunst.

Det havde været oplagt at teste en af de nye OP-stuer på Skejby, der havde store problemer, for det må være en gammel stue der er med i rapporten, da jeg ellers er overrasket over resultaterne. Jeg har hørt, at de ikke havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, hvilket er en skam.”

Hygiejnesvigt på landets OP-stuer ”Jeg kan godt forstå baggrunden for rapporten, da OP-stuer generelt i Danmark længe har været et issue. Ofte har man bare sat nogle armaturer op og ment ”den er god nok”, men man tester og validerer ikke før stuerne tages i brug. De nye hospitaler er dog begyndt på det.

Kun en enkelt stue er ok med luftkvaliteten med et 36 gange luftskifte, H14 filtre og armaturer, der kan sprede luften med anbefalet sug ved gulvet, men næsten inFortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 19

O P V ENT 2

gen andre har i undersøgelsen taget det alvorligt at ventilere ordentligt.

Rapporten afslører en kæmpe mangel på kontrol af OP-stuers ventilationen. Min ydmyge holdning er, at man skal checke sine stuer. Var de to med F9 filter kontrolleret, havde man fundet en alt for høj partikeldannelse og på 5 stuer har der ikke været kontrol.

Man bør ikke operere i luft med 37 CFU, når maksimumsgrænsen er 10. De målte luftmængder ligger klart under grænseværdien. Et underskud af luft på helt op til 47 pct. er et kæmpe problem, men det har ingen opdaget. Det er skræmmende, at 1.000 kbm. et sted kan sive ud af utætte kanaler.

Når man tilfører ekstra luft, fjernes mere af forureningen. En for høj CFU på en ren stue, der overholder kravene, skyldes at noget bæres ind udefra. Det skal findes før man kan beregne luftmængden. Halton har et komplet rejsehold der tester alt, før vi afleverer en installation.

I mange lande kræver man måling en gang om året, når OP-stuen er tom samt under simulerede- og virkelige operationer. Alle burde teste stuerne jævnligt for at sikre, de lever op til de krav og kriterier, de er designet efter.”

Recirkulation ændrer hele regnestykket Flemming Malcho peger også på, at kun en af TAF-stuerne recirkulerer luften, så rapporten giver kun et retvisende billede af energiforbruget på denne stue og kan ikke

konkludere, at LAF er billigere end TAF. Recirkuleres lige meget på LAF og TAF, ser regnskabet anderledes ud, fastslår han. ”De skriver man kan spare en masse energi og LAF er billigst, men recirkuleres alle 5 stuer 50 pct., bliver TAF 28 pct. billigere end LAF. Recirkuleret luft er billig, og skruer man op for den, kan man gøre stueluften ren ved anvendelse af de rigtige filtre, hvis noget går galt. Man kan typisk recirkulere 60-80 pct. af rumluften.”

Flemming Malcho efterlyser de andre ventilationssystemer, der benyttes i danske OP-stuer og generelt facts om lifecyclecost. Det vil være interessant at vide, hvornår udgiftskurverne for LAF og TAF i stuerne krydser hinanden, påpeger han. ”Selv om man følger FSTAs anbefaling havde det ikke virket alligevel. Der er med fejlplacerede armaturer, for lidt luft og for lidt opblanding til skabe et fornuftigt CFUniveau, så en forøgelse af luftmængden vil næppe løse problemet medmindre der skrues meget højt op,” konstaterer han. ”Tøj er en stor forureningskilde og normalt uddybes tøjets beskaffenhed i et bilag med angivelse af, hvor godt det beskytter, men rapporten oplyser blot, at der anvendes barrieretøj. Halton beder altid om tøjfabrikantens anvisninger og antallet af personer på OP-stuen før dimensionering.

Det er fuldstændig katastrofalt noget af det, der er sat op. Der står, der skal være udsugning ved gulv, men nogle har kun i loftet og en stor stue har blot 4 armaturer,” siger Flemming Malcho og peger på, at de dårlige resultater også skyldes åbenlys fejl-

Hygiejnen skal være i top på OP-stuer, men er det langtfra, hvilket skyldes forkert design, mangel på kontrol, offentlig spareiver, særinteresser, forkerte luftfiltre, fejlanbragte armaturer, partikler fra tøj, uhensigtsmæssig adfærd – tilsammen en giftig cocktail for indlagte patienter. Billedet har ikke noget at gøre med de undersøgte stuer. Foto Region H.

20

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

placerede armaturer, for lidt luft og dårlig ventilationsteknik.

En forklaring på det kan være, mener han, at mange firmaer er eksperter i konventionel ventilation, men også er armatur-, system- og komponentsælgere, der bygger anlæggene, men de har måske ikke taget hele konceptet for de enkelte systemer til sig, så de begår fejl undervejs.

Et andet problem han peger på er den offentlige spareiver i sygehusvæsnet, hvor tingene ikke må koste noget i anskaffelse, der sætter rådgivende ingeniører under et hårdt pres og besparelser risikerer at forringe ventilationen og i sidste ende patientbehandlingen.

En religionskrig mellem to systemer ”Det virker en gang imellem om en religionskrig i valget mellem systemer, hvilket er synd, da det ikke er systemet, der skal definere om en OP-stue fungerer korrekt, men kravet om renlighed og anvendelsen af stuen, som man gør i CEN-udvalget, hvor valget mellem en untraren stue og ren stue ikke er et valg mellem LAF/TAF. Selve rapporten fortæller mere om vedligeholdelsen samt status på de enkelte eksisterende stuer samt måske manglende vedligehold eller opfølgning på, om stuerne lever op til de krav og anbefalinger der findes. Der kunne måske etableres et krav om national certificeret test for OP stuer,” foreslår Flemming Malcho.

Misvisende og ikke videnskabeligt etisk korrekt Flemming Malcho opsummerer: ”At generalisere en tese på basis af det spinkle basismateriale er misvisende og ikke videnskabeligt, etisk korrekt. Jeg angriber validiteten og kan virkelig ikke følge rapportens konklusion grundet de forsøg og test der er udført på gamle stuer der måske ikke skulle anvendes til den slags operationer.

En af mine ankepunkter er også, at man har fået 4,2 mio. kr. til undersøgelsen, der er dine og mine penge, så jeg betaler også til den. Det forstyrrer mig meget, at der ikke har været mulighed for at bidrage med viden og validering af resultaterne, da man har undladt at medtage de nye teknologier.”

Efter offentliggørelsen af OP Vent 2 rapporten oplevede Flemming Malcho og Halton at blive bestormet at bekymrede kunder, der pludselig mente, at intet andet end LAF duede: ”Ja vi blev skam overfaldet, er du tosset mand. Jeg måtte sætte mig ned og beskrive

OP VENT 2

Undersøgelsen er kun repræsentativ for de undersøgte stuer, siger seniorkonsulent Flemming Malcho, Halton, som mener rapporten tegner et skræmmende billede af tilstanden på flere af de undersøgte OP-stuer og frygter, det kun er toppen af isbjerget.

rapportens mangler og at de systemer, der anvendes i dag, er anderledes og designes efter nye principper, og tager alle forhold med i betragtningerne, samt at der anven-

des recirkulering på næsten alle anlæg i dag ved konventionel ventilation samt at vores system er baseret på en hybrid mellem LAF/TAF. Vi ser i dag en mere omhyggelig forundersøgelse af systemer til OP-stuer og, at der kræves dokumentation for virkemåde samt garanti for opnåelse af renhedskrav, inden man foretager indkøb og installerer systemerne på hospitalerne, så der er en ændring i markedet hen imod at undersøge og få evidens før man anvender OPstuerne. I dag vil ingen bygge en stue som dem, der er beskrevet i OP Vent 2-rapporten. Derfor betvivler jeg værdien af rapporten. Vi vil som firma ikke anbefale at installere disse i dag.”

Slip tyrkertroen på det ideelle system ”Folk må slippe deres tyrkertro på, at et system generelt er bedre end andre. Sad jeg på et sygehus og passede ventilationen, ville jeg blive skuffet, hvis jeg fik at vide, at min TAF-stue var noget møg. Det er lidt synd, at vi udstiller os selv på den måde.”

Flemming Malcho mener således, at rapporten kun giver en status for de testede stuer, men er positiv overfor rapporten ud fra den betragtning, at den rækker videre ved at afsløre det helt, store problem der ligger i, at der ikke er styr på luftkvaliteten på OP-stuerne: ”Når jeg læser rapporten, synes jeg godt nok det er skræmmende. Det står sikkert ilde til mange andre steder på hospitalerne, så vi kun ser toppen af isbjerget. Vi snakker om mere sundhed og at tilføre flere ressourcer, men jeg synes, at vi her er ved at være derhenne, hvor vi kan sige: Operationen lykkedes, men patienten døde.

Så jeg er positiv overfor rapporten og er glad for, at den stiller skarpt på de mangler der er ved OP-stuer i dag, og kan måske være med til, at der stille krav til stuerne i fremtiden. Måske kan der skabes et nationalt certficeringskoncept og en bedre vejledning gennem FSTA. Vedligehold er et vigtigt parameter at tage med i sine overvejelser og måske bør vi bare at tage ved lære af de standarder der findes i andre lande,” siger han.

Mere end en brandtætning Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 21

B ÆREDYGTIG DRIFT AF SENIOR CHIEF CONSULTANT JESPER TANGGAARD, RAMBØLL

Afdelingen for bæredygtig drift Når tidens trend banker på døren, må man i Facilities Management afdelingen nødvendigvis åbne for de nye tider. Nogle tendenser forudser man tidligt i drift og vedligehold, endda også før resten af verden.

Andre rammer helt rent på kæben uden mulighed for at forberede sig.

Digitalisering af samfundet stod højt på den politiske dagsorden, vores topledere i erhvervslivet ønskede sig også at vi blev mere digitale. Mange så på deres huslejeudgifter til kontordomiciler, og ønskede sig flere medarbejdere på færre kvadratmeter.

Deraf blev storrumskontorerne født, næste skridt var ”free seating”, og mere hjemmearbejdende medarbejdere. Marts 2020 blev det hele indført og trumfet igennem med de offentlige arbejdspladser forrest, og de private meget tæt efter. Nødvendigheden lærte os at bruge videomøder.

Håndhygiejnen blev indført som en nærmest religiøs handling i både dagligvarebutikker, børneinstitutioner og på de få arbejdspladser som udførte fysisk produktion. En smitsom sygdom klarede det som

22

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

politikernes ord og erhvervslivets organisationer ikke magtede.

Integreret bæredygtighed Bæredygtighed har været integreret som en grundlæggende værdi i Facilities Management, lige så længe der har været personer med driftsansvar. Personligt tror jeg at vi er en lidt speciel art inden for det tekniske segment. På en eller anden måde har vi et omsorgsgen for lige præcist vores hus.

Fra 90’ernes nøgletalsjagt for at bench­ marke bygninger mod hinanden, over energimærkninger, ESCO projekter og alverdens optimeringer af belysning og energiforbrug, til den helt nødvendige

daglige optimering, har driftsafdelinger, FM organisationer eller hvad vi nu kaldes, været forrest i jagten på bæredygtigheden i den eksisterende bygningsmasse.

Turbo på den grønne omstilling Den nuværende trend omkring bæredygtighed er derfor ikke ny for driftspersonalet, heller ikke for dem som har ansvaret for driften af sygehuse og andre store huse. Det som er nyt, er at politikerne og erhvervsorganisationer for en gangs skyld er enige om at nu skal der virkelig rykkes.

Analogt til Corona, er udviklingen denne gang drevet af en meningsløs krig i Ukraine, som ender med at give os en brændstofmangel på globalt plan. Igen griber man

B Æ R E DY G T I G D R I F T

efter teknologiudvikling, og sætter turbo på godkendelsen og udførelsen af rigtigt mange projekter, som alle har det til fælles at de ikke kommer til at levere brændstof til transport og opvarmning denne vinter.

Nogle er teknologiudviklingsprojekter, og som sådan vil de støde ind i problemer og tilbageslag, andre er kendt teknologi, men de skal bygges. Som situationen er i byggebranchen, må man regne med at også disse projekter bliver forsinkede.

Der er altså rigtig gode svar og mange løsninger for bæredygtigheden på den lange bane. Ved hjælp af nye byggemetoder og -materialer vil vi spare rigtig meget CO2 ved nybygninger, og vi vil kunne fremstille fossilfrit brændstof af ”solskin og griselort” som Jørgen Leth speaker i en reklame. Eller som det ser ud lige i øjeblikket af vindenergi og vand fra rensningsanlæg, som ellers ville blive ledt i havet. Men al den strøm vi kan producere skal transporteres fra producent til forbruger, og den afstand er lige blevet større ved at skubbe mere af produktionen ud i Nordsøen. Der skal altså bygges mere infrastruktur til transport af den grønne strøm. Og sådanne projekter tager rigtig lang tid, fordi alle som berøres har krav på en ordentlig behandling i processen.

Når man tænker på hvor mange bygninger der eksisterer, er det utroligt at det kun er i nybygninger vi koncentrerer os om at optimere energiforbruget. Så snart bygningen er afleveret og overgår til drift, er der ikke noget krav til maksimalt tilladeligt energiforbrug. Der burde være en lovpligtig eftermåling på nye bygninger, sådan at forstå at man efter et års drift sammenligner det faktiske forbrug efter måler, med den energiramme som blev beregnet ved ansøgning om byggetilladelse. Det er en ret simpel øvelse, men forsvindende få bygningsejere gennemfører den. Det vil give anledning til en dialog ved 1 års gennemgangen, og man kan da godt forestille sig at der vil være nogle spørgsmål som bliver vanskelige at besvare. Og vi taler ikke om at brugerne har medbragt en masse energiforbrugende udstyr. Der kan udmærket laves en baselinemåling før og efter brugerne er flyttet ind. En kommune har gjort øvelsen med nedslående resultat, hvilket har bevirket at de anvender Commissioning i alle byggesager.

har glemt at få læsefelt i brillerne. Lige nu kigger vi efter løsninger i en kikkert, men vi burde forsøge at finde løsninger inden for en meget snæver tidshorisont. Desværre har vi inden for drift og FM altid slået os til tåls med at drift er et projekt uden slutdato.

Lige her og nu er der brug for at arbejde i sprinter, og ikke den hærvejsvandring driftsafdelingen plejer at udføre.

Der er ikke noget smart navn for lige at gå en runde og kigge alle teknikrum ekstra godt efter. Men der er alvorligt brug for at få den usexede, helt almindelige daglige drift frem i rampelyset, så en ide er at omdøbe afdelingen til ”Afdelingen for bæredygtig drift”. Det er her den helt almindelige daglige optimering skal redde verden, på kort sigt og på langt. Det bliver nødvendigt at spare på energien allerede i år. Måske virker det umuligt, men alternativet kan være at vi kommer til at opleve udfald i forsyningen, og så er vi tvunget til at handle.

Den gode nyhed er at det er let at få implementeret en bæredygtig drift. Den er allerede i de fleste huse, i form af personale som kender både teknik og mennesker, og som ved hvad kerneforretningen i deres virksomhed er. Der kan foretages optimeringer som ikke går ud over produktion eller produktivitet, og der er ganske meget at hente, hvis man får inddraget hele organisationen. For eksempel behøver ventilationsanlægget ikke at starte lang tid før den første medarbejder møder, man kan vente til en halv time efter der er fuldt hus, eller eksperimentere sig frem til hvornår der lige præcist ikke bliver klaget. Man kan også roligt slukke før fyraften, da den sidste halve time ikke byder på væsentlige forringelser af indeklimaet. Og sådan er der hundredvis af gode råd til små optimeringer i hverdagen. Mange har sikkert allerede gjort disse tiltag før Corona, men der er kommet nye arbejdsmønstre, så det er på tide at gøre det igen.

Har man ikke en afdeling for bæredygtig drift, må man finde sig en rådgiver som kan levere den nødvendige viden om hvad der skal gøres nu og her. Det er muligt at personalet som varetager driften skal undervises i hvad der kan og skal gøres. Måske har man brug for at få defineret nogle ordentlige rutiner for at få både CTS anlæg og teknikrum kigget efter med meget korte intervaller, og måske skal vi inden for optimering have kigget på den teknologi som ligger klar til at hjælpe os.

Driften kan eksekvere omgående

Der findes også teknologi til drift

På den korte bane har der ikke rigtigt været noget ny teknologi at nævne, det er som om den visionære del af samfundet

Der arbejdes med IOT sensorer, og kunstig intelligens, men der er også gået lidt religion i diskussionen blandt de firmaer

Hvad med eksisterende bygninger?

og eksperter som forsøger at bringe teknologien i anvendelse. Der er nogle som mener at IOT sensorer ikke er præcise nok, og ikke kan logge datamængder i tilstrækkeligt omfang. Der er desværre også lavet nogle ret dårlige sensorer som angiveligt kan måle næsten alle indeklimaparametre, og så give en advarsel om at indeklimaet er over en grænseværdi. Hovedparten af disse er ikke anvendelige i reguleringsapplikationer, men er stort set kun brugbare til private hjem. Men der findes udmærkede og meget anvendelige sensorer, som eksempelvis er i stand til at fortælle hvor mange personer der er i et givet lokale.

Dette kan anvendes til at dosere ventilation på forhånd, så man ikke skal vente til temperaturen, er blevet uudholdelig, eller CO2 indholdet er over grænseværdien. Det gælder bare om at se mulighederne og udnytte dem i praksis. Men også om at udelukke de anvendelser som ikke giver noget brugbart resultat.

Den kunstige intelligens har man kigget på i nogle forskningsarbejder og udviklingsprojekter, og der er rigtigt gode muligheder. Der er nogle af os som justerer kurverne for varmefremløb flere gange om året, for at få den rette udnyttelse af varmeenergien. Med anvendelse af de lærenemme maskiner er det kun nødvendigt at gøre det ganske få gange, så kan den selv. Og algoritmen gider godt at gøre det hver dag, og den kigger på vejrdata, så den kommer foran belastningen. Det vil sige at man får optimeret sit varmeforbrug på daglig basis, og ikke kun når der kommer klager fra brugerne. Den samme øvelse kan man gøre sig med køleforbruget, og når nu man ved hvor dyr køling er, vil der nok være rigtig meget at spare her.

Samtidig har vi nok også taget hul på at det ikke er sikkert vi skal kigge i de sædvanlige kanaler for at få hjælp med denne teknologi. Det er ikke sikkert at energirådgiverne har den nødvendige viden, eller at CTS leverandørerne har den nødvendige teknologi. Der kan komme firmaer som kun arbejder med databehandling eller programmering, de ved så til gengæld ingenting om de anlæg som skal optimeres.

Det bliver svært, men nogen er nødt til at tage de første skridt mod at anvende optimeringsalgoritmer i det daglige arbejde.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 23

F E J LS TRØ MS AFBRYDERE

Fejlstrømsafbryderne tester sig selv – for en sikkerheds skyld På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er flere hundreder sengestuer forsynet med selvtestende fejlstrømsafbrydere fra ABB. De udfører automatisk selvtest hver 28. dag – helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper.

I forbindelse med opførelsen af en ny sengebygning på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er alle sengestuer blevet udstyret med selvtestende RCD-relæer fra F-ATI-serien, som automatisk udfører selvtest hver 28. dag.

– Testen udføres, som hvis man manuelt havde trykket på testknappen, men F-ATI gør dette helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper, fortæller Kim Møller-Rasmussen, som er teknisk souschef på sygehuset.

Når RCD’en udfører sin test, kobler den over på et sekundært kontaktsæt og kobler tilbage ved en positiv test. Installationen er fuldt ud fejlstrømsbeskyttet i de få sekunder, som det tager at udføre testen.

Til sammenligning bliver op imod hver tredje almindelige fejlstrømsafbryder (RCD) aldrig testet i hele sin levetid, og et endnu større antal bliver kun testet yderst sporadisk, oplyser Sikkerhedsstyrelsen (SIK). Det udgør en stor sikkerhedsrisiko, da en RCD skal funktionstestes for at sikre, at den virker korrekt og kan yde den forventede personbeskyttelse.

Sparer tid og øger sikkerhed Professionelle installationsejere kan have hundredvis eller tusindvis af RCD’er installeret. Det kan være både besværligt og dyrt at udføre de løbende test, der hidtidigt er foretaget manuelt en eller to gange om året, som kravene foreskriver.

– Tidligere har vi sat en lørdag-søndag af til at teste fejlstrømsrelæerne. Det kræver omfattende planlægning og tager lang tid at nå rundt på et stort sygehus som vores, siger Kim Møller-Rasmussen.

Han var derfor meget interesseret, da eltavle-producenten Pro-Automatic præsenterede ham for den nye selvtestende RCD fra ABB. Det husker Nis Thaysen, der er salgsingeniør hos Pro-Automatic: – Da vi præsenterede den nye selvtestende RCD for Kim og de andre i Teknisk Afdeling, gik der ikke længe, før vi havde gang i en række praktiske forsøg med relæet.

Forsøgene faldt positivt ud, og de selvtestende RCD-relæer er i dag indført på sygehusets mange hundreder sengestuer.

– Sengestuerne er områder, som bliver brugt døgnet rundt og ofte har en række livsnødvendige apparater til vores patienter. Så her ønsker vi bestemt ikke at miste strømmen, siger Kim Møller-Rasmussen.

Ekstra sikkerhed

Teknisk souschef Kim Møller-Rasmussen (tv) og salgsdirektør Flemming Folkvardsen fra ABB ved en af sygehusets tavler med selvtestende RCD-relæer.

24

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa opsamles resultaterne over Modbus for hvert relæ via et ARBus-modul. Modulet overvåger udkoblingerne og registrerer dem i en log med tidsstempel. Det giver et hurtigt og præcist overblik over, at alle fejlstrømsrelæer fungerer efter hensigten.

Med ABB’s selvtestende RCD-relæer har sygehuset samtidig fået højimmune relæer med indbygget AP-R-teknologi. Den beskytter mod utilsigtede udkoblinger forårsaget af lækstrømme fra LED-lyskilder og anden elektronik, forklarer Flemming Folkvardsen, som er salgsdirektør hos ABB. Derved berører han problematikken med, at LED-lyskilder – selv i en fornuftig kvalitet – kan afgive helt op til 2 mA lækstrøm i indkoblingsøjeblikket. Det kan få et traditionelt fejlstrømsrelæ med nominel

Salgsingeniør Nis Thaysen fra eltavleproducenten Pro-Automatic præsenterede ideen om ABB’s nye RCD-relæer for Sygehus Sønderjylland. Det førte til installering af selvtestende RCD-relæer på sygehusets mange hundreder sengestuer.

udløsestrøm på 30 mA til at koble ud allerede ved tænding af 8-10 LED-lyskilder.

Da man på et hospital går langt for at undgå overharmoniske lækstrømme, er det en slags ekstra bonus, at sygehuset i Aabenraa med F-ATI har fået RCD i immunudgave type AP-R. På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg er man derfor også gået i gang med at installere selvtestende RCD-relæer, tilføjer Nis Thaysen fra ProAutomatic.

MO B I L E RO BOT T E R AF JOURNALISTSTUDERENDE AGNES RØNBERG, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Robotten er en pålidelig kollega på OUH På Odense Universitetshospital (OUH) har man gode erfaringer med at inkludere mobile robotter i arbejdsstyrken. Når robotter sørger for rutineopgaver som transport, har personalet mere tid til patienterne, og derfor bliver de rullende kolleger tænkt ind i arkitekturen fra start i byggeriet af det nye OUH. Et sted på fremtidens OUH står en person og renser kirurgisk udstyr. Det bliver pakket omhyggeligt sammen og sat på en vogn. Snart kommer en flad robot trillende, der i vægt og form kan minde om en kæmpeskildpadde, og samler vognen op. Herefter sendes den afsted mod en kirurgisk afdeling i den anden ende af det 284.000 m2 store hospital. På sin rejse tager robotten elevatoren, passerer en håndfuld af sin egen slags gennem en lang gang, og efter den sidste elevator åbnes en speciel dør direkte ind i et rum på afdelingen, hvor der kun står andre vogne. Robotten sætter vognen med det rene udstyr omhyggeligt på plads, samler en tom vogn op og kører tilbage.

Sådan kan hverdagen komme til at se ud for de cirka 20 mobile robotter, der kommer til at indgå i arbejdsstyrken på det nye sygehus i Odense. Transportrobotter, såkaldte AGV’er (Automated Guided Vehicles) eller AMR’er (Autonomous Mo-

Robotten Hubot transporterer prøver mellem tre etager og tre afhentningspunkter på Odense Universitetshospital.

bile Robots), kommer til at stå for en stor del af transporten af varer, sterilt gods, post og pakker på det nye hospital. Cirka 1400 gange i døgnet vil en robot køre fra et sted til et andet på det store hospital – 700 gange hver vej. Robottypen bliver en såkaldt skildpadderobot, da den transporterer vognene på sit ”skjold” ved at køre ind under vognen og løfte den ca. 10 cm, hvorefter den kan køre afsted. ”Vi sparer ressourcer ved at lade robotterne sørge for denne transport”, siger teamleder for logistiksystemerne Anne Mette Vraa. Robotterne vil have ét formål: at fragte fra A til B. På den måde vil personalet kunne fokusere mere på det, robotterne ikke kan, nemlig arbejdet med patienterne.

Skal aflaste presset personale På det nuværende hospital er det stadig mennesker, der står for transport af varer, da gangene ikke er bygget til at kunne rumme robotter, og logistikmedarbejdere transporterer hver eneste dag 80-100 paller og 500-600 pakker med trucks rundt på hospitalet. På det nye sygehus vil robotterne overtage meget af det hårde arbejde. ”Robotterne overtager ikke nogens job, for der er allerede mangel på personale.

Robotterne gør, at vi vil kunne følge med” forklarer Esben Hansen, der er teknisk leder i OUH’s robotcenter CCR (Centre for Clinical Robotics), der er skabt i samarbejde med Syddansk Universitet. Rent faktisk ser de i CCR automatisering og den stigende brug af robotter og robotteknologi på hospitalet som et muligt rekrutteringsværktøj, fordi robotterne sikrer færre tunge løft og færre gentagne bevægelser for medarbejderne. Det giver bedre arbejdsvilkår, når der er færre tunge løft, skub og lignende.

Og personalet får bedre tid til at udføre opgaver tættere på patienterne – opgaver, som robotter hverken kan eller skal overtage.

Bygger på erfaring og data Det er sin sag at finde ud af, hvor mange robotter det giver mening at sætte i drift i endnu ikke-eksisterende rammer med ny struktur for afdelinger, samarbejde på tværs, ny teknologi og så videre. Et simulationsværktøj er helt uundværligt til den opgave, og OUH’s dataeksperter kombinerer tegninger for byggeriet med robotternes hastighed, hvor langt de skal køre, hvor lang tid elevatorerne tager, hvor mange vogne der er plads til i modtagerummene og så videre.

Sammenholdt med OUH’s erfaringer med at inkludere robotter i hverdag og arbejdsgange er de efterhånden godt rustet til at sætte gang i de mobile robotter på det nye hospital.

For eksempel kører transportrobotten Hubot, der er udviklet på OUH, allerede nænsomt forskellige slags prøver fra intensivafdelingerne til analyse i laboratoriet på det nuværende OUH. ”En robot er en succes, når den aflaster personalet, sparer tid og reducerer fejl,” er Esben Hansens erfaring, men det er ikke altid ligetil at implementere robotter i en hospitalshverdag: ”Man skal have vendt alle sten”.

Styr på infrastrukturen En af de sten, der skal vendes, er infrastrukturen. Når medarbejdere på det nuværende OUH afleverer en vogn varer på en hospitalsgang, skal det af brandhensyn sættes på plads samme dag, så der skal være nogen til at tage imod og sætte på plads ret hurtigt efter ankomst. De gamle bygninger er simpelthen ikke gearet til nutidens behov i form af mængden af varer, personalets opgaver, sengepladser og teknologisk udstyr. Det nye OUH er mere tidssvarende, og al logistik – inklusiv de Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 25

M O BILE RO B OTTER

Fra venstre René Høltzermann, projektleder, Anne Mette Vraa, teamleder og Esben Hansen, teknisk leder i CCR.

planlagte robotter – er tænkt ind i byggeriet fra starten. Det er et stort, men vigtigt arbejde at samtænke det hele, fortæller Anne Mette Vraa. ”Man skal altid sætte behovet først.

Man bør ikke bygge et sygehus og først indtænke driften, når rammerne er sat. Vi har en drift, og det er den, der skal bygges en bygning rundt om.”

For tiden er Anne Mette Vraa i fuld gang med at planlægge hospitalets indre i tæt koordination med entreprenøren, robotcenteret CCR, det sundhedsfaglige personale og andre vigtige aktører. De er i færd med at fastlægge den kravspecifikation for de mobile robotter, som skal bruges, når de går i udbud. Her har det været afgørende at huske på, at robotten skal passe til hospitalets udformning og ikke omvendt.

Hvis en vogn eksempelvis både skal passe ind i et skab og på en operationsstue, skal robotten kunne håndtere den specifikke vogn. Her er det vognene, der stiller krav til robotterne og ikke omvendt. ”Behovet skal være det bærende. Vi skal ikke have robotter for automatiseringens skyld. Det skal passe ind i personalets arbejdsgange; ’hvad er det, vi har brug for?’” fastslår Anne Mette Vraa. Udbuddet for de mobile robotter til det nye OUH er ikke offentliggjort endnu, da teknologien kan nå at udvikle sig helt til den sidste deadline.

Det er de meget opmærksomme på i byg-

geriet af ”fremtidens hospital,” som er arbejdstitlen for det nye OUH. ”Det er svært at nå at skrive kontrakten, inden virkeligheden har overhalet én”, griner hun.

På det nye OUH vil robotterne for en stor del køre i kælderen og på en etage dedikeret til teknik.

Fra elevatoren vil robotterne køre direkte ind i et separat rum, hvor de stiller vognene med varer. Så behøver varerne ikke stå på gangene, og det gør også, at transporten kan glide uafhængigt af personalet. Robotten kan nemlig placere vognen selv, samle en ny op og køre retur.

Infrastrukturen handler dog ikke kun om de fysiske rammer. Det er også vigtigt at have en god Wi-Fi-dækning, og så skal der være personale, der kan supportere robotterne, fortæller Esben Hansen. ”Det er vigtigt at have en til to in-house teknikere, der kan holde øje med og hjælpe robotterne. Der kan opstå mange små, men vitale problemer i den daglige drift.”

Selv står Esben Hansen for driften af OUH’s mobile robotter, som han næsten udelukkende klarer fra sin mobiltelefon.

Denne support er altafgørende for at automatiseringen kan lykkes, forklarer Anne Mette Vraa. ”Man skal ikke tro, at robotterne kan tænke selv og løse udfordringer, de møder på deres vej. Hvis der ikke er en god support, kan det let gå galt. Tænk for eksempel hvis en robot går i stå med kritiske varer i lasten, og ingen har styr på, hvor den blev af.”

Man skal altså have tænkt over hvert et led for at automatiseringen ikke går den forkerte vej og ender med at spilde frem for at spare tid.

”De sidste 30 meter er en udfordring,” forklarer hun. På det sidste stykke til patienten har man endnu ikke knækket koden til, hvilken form for automatisering der vil kunne aflaste personalet og give bedre flow. Men Anne Mette Vraa forudser, at vi i fremtiden måske vil have en del piccolinerobotter, der kan understøtte alverdens arbejdsgange i klinikken ved at flytte mindre ting eller følge lægen på stuegang og sørge for, at udstyret er ved hånden. Robotten Hubot på OUH er et eksempel på sådan en type robot, der hjemmevant færdes blandt patienter og personale og leverer prøver lige til døren.

Esben Hansen fortæller, at ”de sidste 30 meter” er der, hvor CCR for alvor kommer ind i billedet for at finde de bedste løsninger til at understøtte det sundhedsfaglige personale direkte i deres daglige arbejdsgange, og understreger: ”En robotteknologisk løsning er kun interessant, hvis den giver værdi for det kliniske arbejde og for personalet og/eller kommer patienter til gode”.

Også når det drejer sig om arbejdsgange og direkte interaktion med personale og patienter er det allervigtigste at anskaffe sig den rigtige type robot til det miljø, den skal køre i, forklarer Esben Hansen: ”Du kan jo ikke lave om på miljøet.”

Robotten skal eksempelvis kunne interagere høfligt og i nogle tilfælde kunne køre uden om mennesker frem for at vente på, at de flytter sig. Står de alligevel i vejen, skal

De sidste 30 meter Den sidste del af transporten, der ikke er automatiseret, befinder sig i starten og i slutningen af rejsen. Anne Mette Vraa anslår, at pakning af vognene er noget af det næste, der kan blive automatiseret. Men når robotten først har afleveret varerne på afdelingen, bliver det straks sværere.

Foto: Projektorganisationen for det nye OUH.

FA K TA : Centre for Clinical Robotics (CCR) er et dansk forsknings- og innovationscenter for robotteknologi.

Centeret er skabt i fællesskab mellem Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). Det skal sikre, at vi målretter forskning og implementering af robotteknologi på hospitalet til gavn for personale og patienter.

Centeret er det første af sin slags i Danmark og har fokus på hardwarerobotter til brug i behandling, til transport og til automatisering. CCR har fokus på udvikling og afprøvning af teknologier samt forskning.

Læs mere på ccrdenmark.com

26

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

MO B I L E RO BOT T E R

den kunne gøre opmærksom på sig selv og fx sige “vær venlig at træde til siden.”

Gode kolleger På OUH har erfaringen med Hubot lært dem, at når robotterne indgår i samarbejdet med personalet, så skal man gøre en indsats for at sikre en god implementering: ”Vi kan se, at Hubot er blevet en succes, fordi den har fået en rolle som kollega. Generelt er tommelfingerreglen, at hvis du kan menneskeliggøre den – give den et rigtigt navn, så den ikke bare hedder r-82 eller noget – så tager folk bedre imod den”, forklarer Esben Hansen.

Der skal dog mere til end et sødt navn, før en mobil robot kan blive integreret vellykket på en hospitalsafdeling. Personalet skal også lære den at kende. Den bedste løsning er, ifølge Esben Hansen, at uddanne såkaldte ambassadører – medarbejdere, som bliver sat godt ind i teknologien.

På den måde vil der altid være én til stede, personalet kan spørge til råds.

Fra både det nuværende og kommende hospital i Odense lyder det, at robotter og automatisering ikke er til at komme uden om i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor bliver det også kun en større og større fordel for personalet at have kendskab til IT, teknologi og ikke mindst samspillet mellem forskellige teknologier.

De tror dog ikke på, at automatiseringen nogensinde kommer til at erstatte de varme hænder, selvom robotter ”hverken kræver overenskomst eller helligdage.”

Esben Hansen ser udelukkende automatiseringen som en fordel for personalet, der kommer til at løbe mindre stærkt. ”Vi står for foden af et bjerg. Vi kommer til at mangle mere og mere arbejdskraft, og vi får flere og flere ældre. Vi er nødt til at automatisere mere.”

Besøg Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

Curant Teknik ApS Egestubben 4C 5270 Odense N

Tecbot M1 robotstøvsuger og -gulvvasker

R-Quartz robotgulvvasker – en af de hurtigste robotgulvvaskere på markedet. Den er bl.a. i drift på et stort renseanlæg i København. Kan køre 100% selvstændigt, men også 100% manuelt – simpel opsætningsprogrammering.

Op til 8000 m2 i timen.

Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453

Fejer, vasker, suger og renser i samme arbejdsgang. Selvrensende vaskeenhed – zone programmerbar. Op til 180 m2 i timen.

Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453

Læs mere om Tecbot M1 på curantteknik.dk

Læs mere om R-Quartz på curantteknik.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 27

Ha

Des

s tip

b /la r s b tte a å Sw bem Klæ ker s e Ma crem d n Hå

PROD

KL ER

UK

TE

R

DEN KOMPLETTE LEVERANDØR TIL RENRUM

E RR SLU IE T N I N RE SYS GE R O G TEMER

REN

M RU

S

A

RT I

r tte e in

Partikeltællere

infe ktio nsm nd ske Aft idle r r ør rin gs klu de

r tte e n i b ka kab a F k ti LA sta o er t Cy inett b a ilk abe Ster ndesk a l b n i Medic

Magasinpost ID-nr. 46707

D IN BA

YDELSER

ing givn Råd se tledel Projek

Service

Un

Installation

Test

Kvali ficer ing Sem i

nar er / g

nin

der vis

Tel.: 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk

AIR show ers RABS Isol ato rer Slu ser Ge nn em ræ kn ing sm od ule r

SMP