Figur 1
som ramme for SSP-samarbjedet
Kriminalitetsforebyggende
Koordinerende og helhedsorienteret mandat
Forebyggende
Opbyggende
Kontaktpersoner:
SSP konsulent og koordinator
Keld Kristensen
Tlf. 20252838 kdk@norddjurs.dk
Pressehenvendelser:
Formand for SSP Leder af UngNorddjurs
Henrik Larsen Tlf. 26197667 hsl@norddjurs.dk
Østjyllands politi Sektionsleder Grenaa
Peter Svith Poulsen
Tlf. 51 52 72 56 psp003@politi.dk
Kontakt: Norddjurs Kommunes kommunikations- og markedsføringsafdeling. Se mere: https://norddjurs.dk/om-kommunen/kommunikation-og-pressekontakt
Året der gik 2024
Vi sluttede sidste års rapport af med at holde fokus på, at rigtig mange unge faktisk trives ganske godt. Dette fokus vil være det, vi har som overordnet tema i denne årsrapport, selvom der naturligvis også skal være fokus på de ting, der gerne skulle for- bedres.
SSP samarbejdet i Norddjurs har haft gang i rigtig mange ting i løbet af 2024. Både på det organisatoriske plan, men også på de 3 niveauer i kriminalitetsforebyggelsen.
Først og fremmest har drabssagen fra november 2023 naturligvis givet stof til eftertanke hos alle i SSP samarbejdet. Men det er stadig vigtigt at skelne imellem om det skyldes en generel tendens omkring unges brug af kniv eller et sammentræf af uheldige om- stændigheder.
Dette forhold gik vi allerede i gang med at undersøge sidste år, og har fulgt op på det her i starten af 2025. Konklusionen er, at der er rigtig mange unge, der ikke går med kniv i det offentlige rum, men at der også findes unge, der træffer det forkerte valg og medbringer en kniv.
Selve drabssagen er nu afsluttet, og dommen endte med 8 års fængsel til gerningsmanden. Om en styrket indsats mod unges brug af kniv kunne have forhindret dette drab kan ingen svare på. SSP samarbejdet har efter drabet iværksat en del initiativer, der skal mindske unges brug af kniv, og dermed forhåbentlig sænke risikoen for at der kan finde endnu et drab sted.
SSP undersøgelsen 2025 tyder på, at indsatsen har haft en vis form for effekt, hvilket er glædeligt. Men der kommer
nye generationer, så der skal naturligvis tages fat på de nye årgange af unge også.
2024 var året hvor det også blev tydeligt, at alt for mange har et alt for negativt syn på unge og unges ophold i det offentlige rum. Det har de unge ikke fortjent. Unge i Norddjurs er generelt søde, hjælpsomme og ordentlige, og vil bare gerne være unge som alle andre unge. En del unge laver frivilligt arbejde. Mange unge har fritidsjob, hvor de yder en vigtig indsats for erhvervslivet. De finder ind i positive fællesskaber i foreningsliv, klubliv og mange andre steder, og samtidig har de alle sammen håb og drømme for fremtiden.
Dette og meget mere vil I kunne læse om i denne årsrapport for 2024, SSP spørgeskemaundersøgelsen 2025 og i indsatsplanen for 2025/26.
SSP samarbejdet i
Danmark:
Som det kan ses i nedenstående oversigt har der i SSP samarbejdet på landsplan været fokus på mange for- skellige emner i løbet af 2024.
• Unges risikoadfærd online
• Hvordan får unge fat på illegale rusmidler
• Rusmiddelforebyggende under- visning målrettet ungdomsud- dannelserne
• Innovative tilgange til forebyggelse og resocialisering af unge, der har begået kriminalitet
• Online forældremøde om krypterede medier
• Forældremateriale fra alkohol og samfund
• Nye regler for alderskontrol ved onlinesalg af alkohol, tobak, nikotin mv.
• Nikotinfri skoletid
• Introduktion til on-undervisning.dk
• Organisering i forbindelse med etablering af selvstændigt sekretariat.
• Unge i beredskabet
• Eksamen i alkoholdning (Kræftens bekæmpelse)
• ”Styr På Spillet”: Videns platform om pengespil og spilafhængighed
• Ny udgivelse fra Center for Ungdomsstudier (CUR) om ”unikke normale” unge i alderen 15-21.
Der vil her ikke blive beskrevet hvilken indflydelse ovenstående har haft på SSP indsatsen i Norddjurs, men der vil i det følgende bliver lavet enkelte nedslag på nogen af temaerne.
Det skal også nævnes her, at i 2024 er SSP samrådet blevet bevilget midler til, at samrådet fremover har deres eget sekretariat. Der kan læses mere om SSP samrådet her: https://www.ssp-samraadet.dk/
SSP samarbejdet i Østjyllands politikreds:
I SSP samarbejdet i Østjylland har der igennem 2024 været fokus på mange af de samme emner som på landsplan. Der udover har der været et særligt fokus på følgende:
• En barndom uden vold i familien for alle børn – hvad skal der til?
• Bliver unge med ADHD oftere kriminelle?
• Slægtsbaseret kriminalitet i familier Social pejling
• Nutidens forældre og samarbejde
• Mulig ændring af retsplejeloven
• Knivsager
• Barnets lov – indvirkning på SSP samarbejdet
• Alkoholfri sidste skoledag
• Ungdomskriminalitetsnævnet
”Unge i Norddjurs er generelt søde, hjælpsomme og ordentlige, der bare gerne vil være unge som alle andre unge”
SSP Lokalrådet i Norddjurs:
I 2024 har lokalrådet drøftet følgende emner:
• Kriminalitetsstatistik
• Indsatskatalog
• Beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme
• Fælles sprog om overdrivelser, mørketal m.m.
• Det er jeres børn, det drejer sig om – opfølgning på SSP undersøgelse
• Alkoholfri sidste skoledag Møde med DKR
• Besøg på Grenaa Gymnasiums kostafdeling – oplæg om de gode erfaringer
• SSP årsrapport
• Fokus på og dialog med opholdssteder om ”institutionsvold”
• Social pejling
• Dialogmøde med Børne- og ungdomsudvalget
SSP samarbejdet lokalt:
Det helt nære og tætte SSP samarbejde er stadig bygget op omkring de 3 ungdomskonsulenter, der har fokus på hver deres geografiske område i kommunen.
I løbet af 2024 er der i det midterste område sket en udskiftning af den lokale ungdomskonsulent, da Anne Grethe Grann sagde sin stilling op før sommeren 2024. I stedet blev Fie Corfitz ansat pr. 15/8.
I de 3 områder, hvor Vest centrerer sig om Auning skole og Børneby Nord, Midt omkring Glesborg skole, Djurs- landsskolen og de to friskoler (MIN friskole i Ørum og Friskolen i Gjerrild), samt Øst som har Søren Kanne skolen, Anholt skole, Heltidsundervisningen og Norddjurs friskole, er det en styrke, at der bliver afholdt 2-4 årlige mini SSP møder, hvor alle relevante parter i SSP samarbejdet lokalt deltager. På disse SSP møder har man fingeren på pulsen med, hvad der rører sig i lokalområdet på godt og ondt. Der er fokus på enkelte børn og unge, der er på vej i en forkert retning, og der sættes handlinger på så hurtigt som muligt, når dette er påkrævet.
Overordnet set har fokus været rettet mod mistrivsel, negativ adfærd og rusmidler, samt graden af hvor krimi- nalitetstruet de enkelte børn / unge er.
SSP undersøgelse 2024:
Den årlige SSP undersøgelse blev sidste år til en integreret del af Års- rapporten og er tilgængelig her: https:// www.ungnorddjurs.dk/Catego -
ry/5e74231581884a6daeb3b99e2eca18ea
Undersøgelsen viste, at det især er på følgende områder vi skiller os nega- tivt ud i Norddjurs:
”På disse SSP møder har man fingeren på pulsen med hvad der rører sig i lokalområdet”
• Alkohol & Fuldskab
• At unge må drikke for forældre Sport i forening
• Deling af ulovligt seksuelt billedmateriale
• Nikotinprodukter
Mens det især er omkring følgende hvor det ser positivt ud i Norddjurs:
• 7. årgang er på stort set samme niveau som landsplan. Kun få udsving.
• Mange flere unge i Norddjurs bruger ungdomsklubberne
• Mange flere unge i Norddjurs har fritidsjob
• Unge i Norddjurs er ligeså lovlydige som unge i resten af landet
• Der ses ikke så mange ensomme unge som tidligere
• De unge virker forholdsvis trygge omkring krop, seksualitet m.m.
Indsatskatalog
2024/25:
Som opfølgning på SSP årsrapporten 2023 og SSP undersøgelsen 2024 har der været igangsat forskellige indsatser. Overordnet set drejer det sig om:
• Knivloven – fokus på det trygge ungdomsliv
• Nikotin
• Opioider – info til forældre
• Forældreholdninger – særligt fokus på alkohol – ”det er jeres børn det drejer sig om”
• Give data fra SSP undersøgelsen tilbage til børnene
Der har ud over disse områder været forskellige øvrige indsatser. Både de generelle indsatser vi laver fast, samt indsatser på de øvrige indsatsniveau- er. Alt dette vil blive beskrevet i de føl- gende afsnit.
Status på det opbyggende niveau
Et af de tiltag, der blev sat i gang på bagkant af drabssagen i Grenaa i 2023, var, at vi rigtig gerne ville blive klogere på, hvor mange unge der rent faktisk ”går med kniv” eller har haft en kniv på sig og hvor tit. Desuden ønskede vi at finde ud af, hvad de unge ved om knivloven, og hvilke fordomme de eventuelt måtte have omkring brugen af kniv.
Det, vi gjorde i første omgang, var at spørge de unge i den årlige SSP spørgeskemaundersøgelse for 7.-9. kl. omkring deres erfaringer med kniv (Våben). Det viste sig, at 9 % af samt- lige unge havde haft ”medbragt kniv eller andet våben en eller flere gange på steder, det ikke er tilladt” inden for de seneste 12 mdr.
I SSP samarbejdet besluttede vi der for
at lave en flerstrenget indsats, der bestod af følgende:
• Oplæg om knivloven m.m. for kommunens 7. og 8. klasser inden sommer 2024 ved politiet og SSP konsulenten.
• Podcast interview med 9. kl. elever om tryghed. Se her: https:// www.ungnorddjurs.dk/Category/77c59be278c14a1b87c6824b59a0b88a
• 5 modulers undervisningsmateriale til skolerne til brug i efteråret 2024 på 8. og 9. årgang
• Informationsbrev om kniv ud- sendt til forældre i udskolingen inden sommer 2024.
• Opfølgning af politiet på den årlige 8. kl. SSP forebyggelsesdag
• Uddybende spørgsmål omring kniv i SSP undersøgelsen 2025
Alle indsatser er blevet gennemført.
Det kan altid være svært at vurdere, om de resultater vi kan måle i SSP undersøgelsen skyldes de indsatser, der har været igangsat. Men som I også vil kunne læse i afsnittet om SSP undersøgelsen 2025, så viser det sig, at der samlet set har været et fald i antallet af unge, der har medbragt kniv på steder, det ikke er tilladt, fra 9 % til 6 %, og samtidig ses det, at der efter færdiggørelsen af SSP indsatsen i efteråret 2024 har været et yderligere fald til 3-4 %.
At de unge er blevet mere bevidste om, at det at bære kniv er en dum ide, kan også ses i det indslag TV2 Østjylland la-
vede i forbindelse med 1. årsdagen for knivdrabet på Grenaa station, hvor de unge også udtaler, at de ikke er utrygge mere.
I 2024 har der ud over indsatsen mod kniv været fokus på:
• Nikotin
• Opioider – info til forældre
• Forældreholdninger – særligt fokus på alkohol – ”det er jeres børn det drejer sig om”
• Give data fra SSP undersøgelsen tilbage til børnene
Nikotin:
De initiativer, der blev igangsat vedr. unges brug af nikotin produkter, var i første omgang et orienterende forældrebrev til alle forældre med børn i 5.- 9. kl. Der er blevet påbegyndt en podcast om nikotin og unge, inddraget viden om nikotin på alle 7. klasses forældremøder, samt i ungdomskonsulenternes 7. kl. undervisning. Desuden afholdt tandplejen oplæg om nikotin for alle 8. klasser på 8. kl. forebyggelsesdagene.
Der er blevet målt på nikotin- forbruget blandt 7.-9. klasse igen i 2025 i SSP undersøgelsen, og det går ikke den rig-
tige vej med især puff bars på 9. årgang. Så der vil givet skulle endnu flere indsatser til.
Opioider – info til forældre:
Her fik forældrene et info brev lige efter sommerferien 2024. Men da omfanget jf. SSP undersøgelsen ikke tyder på at være ret stort, blev der i 2024/25 ikke iværksat yderligere tiltag. I SSP undersøgelsen 2025 ser omfanget ud til at være blevet endnu mindre.
Bl.a. har der på diverse forældremøder på 6., 7. og 8. årgang været stort fokus på, hvad en tidlig alkohol debut kunne have af afledte effekter. Dette fokus ser ud til at have en effekt på især 8. årgang, da der, som I kan se i afsnittet om SSP undersøgelsen 2025, er der et stort fald i antallet af unge i 8. klasse, der må drikke og har været fulde.
Give data fra SSP undersøgelsen tilbage til børnene:
”Der er et stort fald i antallet af unge i 8. klasse der må drikke og har været fulde”
Forældreholdninger –særligt fokus på alkohol:
Der blev i sidste års rapport peget på flere tiltag målrettet forældrene, og en del har allerede været sat i gang, mens andre først er i en opbyggende fase, som der vil skulle arbejdes videre med de kommende år.
På forebyggelsesdagene for 8. og 9. årgang i efteråret 2024 var der i flere oplæg inddraget data fra SSP undersøgelsen. De unge blev også oplyst om, at hvis de ønskede mere indsigt i tallene, så kunne de altid kontakte SSP konsulenten. Dette har flere unge gjort, især i forbindelse med deres projektopgaver, hvor de er kommet og har spurgt ind til specifikke data, eller har lavet interviews af SSP konsulenten eller den lokale ungdomskonsulent, hvor data har indgået.
Skolerne har også haft til opgave at bruge data i deres undervisning, der hvor det var relevant, så de unge også den vej har fået indblik i, hvordan det ser ud i Norddjurs kommune.
Øvrige opbyggende indsatser:
SSP samarbejdet ved SSP konsulenten og ungdomskonsulenterne har flere faste indsatser på diverse klassetrin. F.eks. har de lavet indsatser på både 4. årgang omkring digitale medier, samt 7. årgang omkring alkohol, nikotin, fritidsliv og flertalsmisforståelser.
De har også lavet flere ad hoc oplæg om nikotin, trivsel m.m. for især forældre helt fra 0. til 9. årgang.
Forebyggelsesdage:
En af de mest omfangsrige, opbyggende indsatser er forebyggelsesdagene på 8. og 9. årgang. De unge inviteres hen til den lokale ungdomsklub til en hel skoledag, hvor flere forskellige faggrupper i SSP samarbejdet laver kriminalitetsforebyggende og trivselsfremmende workshops for de unge.
På de årlige SSP forebyggelsesdage på 8. og 9. årgang i 2024 har der været undervist / afholdt workshop om følgende emner:
8. årgang:
1. ” Alkohol vs. et positivt fritidsliv”? v/ Ungdomskonsulenterne
2. ”Fritid og fællesskaber” v/ Ungemiljøerne i UngNorddjurs
3. ”Den første gang - seksualundervisning” v/ Sundhedsplejen
4. ”Nikotin, koffein og sukker” v/ tandplejen
5. ”Kriminalitet” v/ politiet
”Dette har flere unge gjort, især i forbindelse med deres projektopgaver, hvor de er kommet og har spurgt ind til specifikke data”
9. årgang:
1. ”Kriminalitet og konsekvens” v/ Ungdomskonsulenterne
2. ”Rusmidler og børn og unge i familier med rusmidler” v/ Rusmiddelcentret
Fælles oplæg: ”Unges online liv” v/ SSP konsulenten
3. ”Seksualundervisning vol. 2” v/ Sundhedsplejen
4. ”Mit Valg” v/ Ungeindsatsen
Særligt fokus på rusmidler / nikotin: I 2024 er brugen af nikotin produkter endnu en gang i fokus. Nu er det ikke kun grundet det høje nikotinindhold. Nu er det også blevet helt ulovligt at indføre (over 10 stk.) og sælge de såkaldte puff bars med smag.
Samtidig ses en ny tendens med at tilføje euforiserende stoffer i E-væsken i puff bars. Især det sidste kan have store akutte konsekvenser, som vi her i Norddjurs har set 2 gange i 2024. I begge tilfælde fik unge indtaget en puff bars med THC, hvilket resulterede i et ”blackout” og indlæggelse. I begge tilfælde kom de unge sig forholdsvis hurtigt igen, men det kunne være gået meget værre.
SSP samarbejdet udsendte kort efter sommerferien et forældrebrev omkring flere former for rusmidler, og dette initiativ lægges vil blive efterfulgt af et lignende brev i 2025 samt et fortsat fokus på forebyggelse af brugen af rusmidler blandt unge.
Status på det forebyggende niveau
Når vi bevæger os ind i det forebyggende niveau har SSP samarbejdet i 2024 haft et stort fokus på at få fortalt de positive historier om de unge i Norddjurs, og ikke have så stort fokus på de ofte meget negative, overdrevne og rygtebaserede historier, der alt for ofte bruges til at skabe et helt forkert billede af, hvordan de fleste unge er.
Det er SSP samarbejdets fornemste opgave at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Det er samtidig almen viden inden for dette fagområde, at overdrivelser og negative forestillinger om unge trækker i den modsatte retning af målet. Med denne viden er det naturligvis vigtigt, at vi hele tiden får skabt positive selvbilleder for de unge, så de ikke trækkes i en negativ retning af falske og overdrevne forestillinger om, hvad der er normalt, når man er ung.
Dette arbejde er vigtigt på alle 3 niveauer i forebyggelsestrekanten. På det opbyggende niveau drejer det sig meget om tankegangen bag social pejling, mens det på det kriminalitetsforebyggende niveau handler om, at få de kriminalitetstruede unge til at indse, at der findes en bedre vej, og at det faktisk er den vej, de fleste unge vælger.
På det forebyggende niveau handler det meget om omverdenens syn på unge. Altså hvad er det, den almene borger oplever omkring unge, hvad hører de fra andre, hvilke forestillinger har de om at være ung, hvad fortæller medierne om unge, og hvad fortæller og viser de unge selv.
Når SSP samarbejdet i løbet af året har taget i kig i kommentarsporerne på de lokale facebookgrupper, bl.a. ved deling af avisartikler om unge, ses det heldigvis, at flere borgere har det rette billede af, hvordan ungdommen har det i dag, og hvilke udfordringer det kan give, hvis vi ikke er bevidste om dette faktum.
F.eks. har en borger udtalt:
”Hvis medierne fokuserede meget mere på de positive ting, de fleste unge gør, vil det skabe et andet og mere rigtigt billede af unge generelt”
Unge i det offentlige
rum:
I SSP samarbejdet er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvad der rører sig blandt unge, der opholder sig i det offentlige rum. Ikke kun for at forebygge de ”negative” historier om unge, men også for at være på forkant med, eller løse de problemer, der naturligvis også findes eller løbende opstår.
” De unge i Norddjurs har jo vist sig at være meget bedre end deres rygte”
Der har også været udsagn som: ” De unge i Norddjurs har jo vist sig at være meget bedre end deres rygte” og ”Det er ærgerligt, at mediernes dækning af unge i Norddjurs har en så negativ vinkel”.
Fra SSP samarbejdets side ønsker vi ikke at pege fingre af medierne, men det er klart, at det er sværere for de unge at tro på noget positivt, hvis det de selv og deres forældre m.fl. kan læse på nettet om unge er negativt. Og som en 9. kl. elev udtalte på forebyggelsesdagen i efteråret: ”Det er jo noget med, at hvis der er en negativ historie om unge, så skal der 10 positive historier til at ændre opfattelsen af os unge”.
Et af tiltagene er at fast SSP samarbejde imellem de aktører, der oftest ser de unge i det offentlige rum, eller ser hvad der kan opstå, når unge har opholdt sig i det offentlige rum. Det drejer sig om politiet, ungdomskonsulenterne og de medarbejdere ved Vej og Ejendom, som har fokus på de offentlige toiletter, parker, strandene, stationsbygninger m.m. Dette samarbejde er meget givtigt, og der vil hurtigt blive reageret på de udfordringer, der måtte opstå. Det kunne være i forbindelse med hærværk, høj musik eller lignende.
Hver sommer slår SSP samarbejde et slag for at få gjort alle opmærksomme på, at vi skal tage hensyn til hinanden i det offentlige rum. F.eks. udsendes der en pressemeddelelse, som kan ses her: https://norddjurs.dk/nyheder/2024/ maj/en-god-sommer-med-pladstil-alle-igen-i-aar
En anden ekstern samarbejdspartner omkring unge i det offentlige rum er Natteravnene. Natteravnene har deres faste gang i Grenaa by, og så deltager de gerne i diverse større arrangementer, såsom Beach party, sommerfester, open by night, sidste skole dag, Grenaa tour m.m.
Natteravnene oplever Grenaa som en rolig by, og ønsker af den grund også at blive informeret endnu mere om de større arrangementer, hvor deres indsats kan komme endnu mere til gode end i de helt almindelig weekender i Grenaa, hvor det trods alt er begrænset, hvor meget aktivitet der er på gaderne. Læs mere om natteravnene her: https://frivillig.norddjurs.dk/find-forening/ andre-foreninger/natteravnene-grenaa
Fagprofessionelle:
Der har i løbet af 2024 været sat fokus på udfordringerne omkring overdrivelser og negative forestillinger om unge på flere af de SSP-møder, der har været afholdt. Det kan nemlig være nemt som fagperson, der kun arbejder med udsatte unge eller kriminelle og misbrugende unge, at få en forestilling om, at ”mange” unge eller ”alle” unge ryger, drikker m.m., da det er det indtryk, man primært får i sit arbejde.
Der viser sig at være en god forståelse for de udfordringer, der kan være forbundet med at gå med en overdreven, negativ forestilling om unge, men på trods af dette ønsker vi i SSP samarbejdet stadig at arbejde med dette emne fremadrettet, både for børn og unge, forældre og de fagprofessionelle.
samt øvrige medarbejdere fra UngNorddjurs (Ad hoc), der står for den del. Det kan ind imellem dreje sig om decideret ”gadeplansarbejde” i weekender i Grenaa by eller til større arrangementer rundt omkring i kommunen.
”I forhold til billeddeling er det glædeligt, at de unge nu i højere grad end tidligere kommer til en voksen med de bekymringer de har”
Det opsøgende arbejde:
En del af SSP arbejdet på det forebyggende niveau er det opsøgende arbejde. Her er det især ungdomskonsulenterne
Opsøgende arbejde kan dog også være på baggrund af mindre bekymringer omkring grupper af unge, hvor ungdomskonsulenten vil kontakte de unge og deres forældre for at finde ud af, om der skal sættes et kriminalitetsforebyggende tiltag i gang.
Det daglige SSP samarbejde:
I det daglige SSP samarbejde på det forebyggende niveau spiller ungdomskonsulenterne en stor rolle i at få arbejdet med og løst de daglige sager. Det kan være sager, der enten ikke er alvorlige nok til sigtelser, eller hvor det er adfærden blandt de unge, der er bekymrende, men ikke nødvendigvis ulovlig.
I løbet af 2024 har ungdomskonsulenterne i den forbindelse især oplevet en stigning i henvendelser omkring puff bars og ulovlig billeddeling.
I forhold til billeddeling er det glædeligt, at de unge nu i højere grad end tidligere kommer til en voksen med de bekymringer, de har, eller det, de har været udsat for. Igennem flere år har vi ellers i SSP samarbejdet undret os over det lave antal sager omkring negativ adfærd på nettet. Måske er det den massive SSP indsats, der har fundet sted på især 3. og 4. årgang igennem flere år, der nu skinner igennem, når de unge kommer i 7. og 8. klasse?
Forældrene ser i hvert fald ud til at være blevet bedre til at snakke med deres børn om nettet og nettets udfordringer, og børnene selv er nok blevet mere bevidste om, at problemerne ikke går væk af sig selv. Så dette kunne være år-
sagen til, at SSP samarbejdet oftere end tidligere bliver kontaktet af bekymrede forældre og unge omkring negativ netadfærd, primært ulovlig billeddeling / mobning. I de fleste tilfælde er det lykkedes ungdomskonsulenterne at få løst konflikten mellem de involverede parter på en positiv måde, så alle de unge kan komme videre.
for mange forældre, at det for det første er meget sundhedsskadeligt, men også at puff bars er ulovlige at købe og sælge, og at det derfor er kriminelle, deres børn handler og omgås med. SSP samarbejdet følger denne udvikling tæt, og det vil være et af de store opmærksomhedspunkter i indsatsplanen.
SSP Taskforce:
”I de fleste tilfælde er det lykkedes ungdomskonsulenterne at få løst konflikten mellem de involverede parter på en positiv måde”
I forhold til puff bars har ungdomskonsulenterne i løbet af 2024 fået mange flere henvendelser end tidligere. Det skyldes formodentlig, at det er gået op
I 2025 igangsætter Norddjurs kommune en SSP Taskforce, hvor formålet er at samle ressourcer og ekspertise på tværs af nøgleaktører og interessenter for at støtte og styrke kriminalitetstruede unge på deres vej mod en bedre fremtid. Denne gruppe vil ikke kun arbejde på det forebyggende niveau, men også på det kriminalitetsforebyggende niveau. Det er dog ønskeligt på sigt, at så få unge som muligt når at blive en del af det kriminelle miljø. Denne SSP Taskforce gruppe vil der blive orienteret meget mere om i næste års rapport.
Status på det kriminalitetsforebyggende niveau
På dette forebyggelsesniveau har vi fokus på de børn og unge, som desværre allerede er kommet ud i en kriminel løbebane, eller er så kriminalitetstruet, at der skal en ekstra indsats til. I løbet af 2024 har der været færre unge under 18 år der er blevet sigtet end i 2023 hvilket er glædeligt.
Under dette tema vil der være en del statistikker, der vil vise udviklingen i ungdomskriminalitet over en længere periode. Tallene i graferne er antal unge eller antal sigtelser og ikke en procentsats af alle unge.
Ungdomskriminaliteten blandt unge under 18 år i Norddjurs kommune.
De første grafer handler om unge under 18 år. Når vi ser på figur 2 kan vi se, at der er 41 unge der er blevet sigtet af politiet i løbet af 2024. Disse 41 unge er i alt blevet sigtet for 131 lovovertrædelser. At der er et fald fra 54 sigtede i 2023 til 41 sigtede i 2014 er glædeligt. Til gengæld har de unge samlet set lavet betydelig flere overtrædelser i 2024 end i 2023. Årsagen til denne stigning i sigtelser skyldes primært to ting. For det første var der i 2024 en del unge der lavede tyveri af nikotinprodukter fra deres ar-
bejdsplads, og da det for nogen skete flere gange oplevede vi en stigning i sigtelser for tyveri fra 7 i 2023 til 50 i 2024, som det også fremgår af figur 3.
For det andet, så oplevede vi i 2024, at de mest kriminelle unge lavede en del gentagelseskriminalitet. Her er der både tale om tyverier og indbrud men også om vold og trusler. Som det ses i figur 4 havde vi hele 9 unge med 5 eller flere sigtelser. Disse 9 unge er primært dem, der trækker antallet af sigtelser op på 131.
Kriminalitetsstatistik under 18 år Norddjurs
Figur 2
Unge under 18 år sigtet for...
Antal sigtelser pr. ung
De viste grafer i figur 2, 3 og 4 er udarbejdet udelukkende med data fra unge der har fast bopæl i Norddjurs, og indeholder altså ikke data om unge fra andre kommuner der har midlertidig ophold i Norddjurs kommune, bl.a. hvis de er anbragt på en institution eller lignende. Det kan betyde, at andre tilgængelige kriminalitetsstatistikker ikke er helt sammenlignelige med graferne i denne rapport.
Indsatsen med de sigtede / kriminelle / kriminalitetstruede unge:
Det positive fra 2024 omkring ungdomskriminaliteten er, at vi i SSP samarbejdet møder forholdsvis få nye unge der begår kriminalitet. Vi håber derfor at tendensen fortsætter, og vi i løbet af de kommende år ser et endnu større fald i sigtelser blandt de unge under 18 år i Norddjurs kommune.
Når unge under 18 år begår kriminalitet bliver de sociale myndigheder inddraget med det samme. I de fleste tilfælde har den lokale ungdomskonsulent deltaget i afhøringen af den unge og efterfølgende vil ungdomskonsulenten og den unges socialrådgiver tage på hjemmebesøg ved den unge og familien for at få lagt en plan der skal forhindre ny kriminalitet.
Figur 4
I de tilfælde hvor den unge har begået alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, indstilles den unge til UKN (Ungdomskriminalitetsnævnet – der i tidligere rapporter er beskrevet yderligere). Er den unge under 15 år kommer den unge for nævnet med det samme og den kriminalitetsforebyggende indsats kan herefter igangsættes hurtigt. Er den unge over 15 år vil den unge først skulle i retten og have dom før UKN inddrages. I det sidste tilfælde er det vigtigt, at SSP samarbejdet får i værksat kriminalitetsforebyggende tiltag i den periode der går inden den unge skal i retten. Dette lykkedes i flere tilfælde, men det er desværre også her det kan gå galt.
De mest kriminelle:
De unge der netop venter længe på en dom, og hvor de muligheder SSP samarbejdet har for at iværksætte indsatser er begrænset, er derfor i større risiko for at udvikle sig til at blive de ”mest kriminelle” unge. Disse unge er ofte kendetegnet ved at have dårlig skolegang, udfordrede familieforhold og manglende positi-
ve fritidsinteresser. Det skal dog siges, at det ikke er alle unge med de forudsætninger, der ender med at blive meget kriminel. Det er dog væsentligt, at der bliver taget godt fat i de unge så hurtigt som muligt og iværksat de tiltag der skal til for at begrænse kriminaliteten. Det nye tiltag med en SSP Taskforce vil også kunne bruges til en endnu bedre og hurtige indsats over for disse unge.
Ungdomskriminaliteten
blandt unge i 18 til 25
års alderen i Norddjurs kommune:
I figur 5 ses udviklingen i kriminaliteten blandt de unge mellem 18 og 25 år. Figuren viser, at der er rekord få unge i aldersgruppen der en blevet sigtet af politiet i 2024 sammenlignet med de tidligere år. Samtidig er det samlede antal sigtelser også faldet.
Årsagerne til dette fald kan være mange, men i SSP samarbejdet glæder vi os over, at det er årgange, hvor der har været lavet en del forebyggende indsatser igennem de år hvor de unge har gået i
grundskolen. Samtidig har der igennem flere år været fokus på at lave en stor indsats for de førstegangskriminelle, så de ikke ville falde tilbage til kriminalitet igen, hvilket måske har været med til, at de ikke dukker op i kriminalitetsstatistikken igen som 18- til 25-årig.
I Infoboksen kan vi se udviklingen i de mest benyttede kriminalitetsformer blandt de unge i 18-25 års alderen. Selvom der ikke er de store udsving i hvor mange unge der bliver sigtet for de enkelte kriminalitetsformer, så skaber det altså samlet set et fald i sigtelser som det ses i figur 5.
SSP+ indsatsen:
En stor del af det kriminalitetsforebyggende arbejde med de unge op til 25 år er centreret omkring SSP+ samarbejdet. Ud over to årlige SSP+ møder, hvor de generelle udfordringer og succeshistorier bliver gennemgået med deltagerne, er der et tæt samarbejde i dagligdagen mellem alle interessenterne i SSP+ samarbejdet. Det er f.eks. ung-
Kriminalitetsstatistik 18-25 årige Norddjurs
Figur 5
domsuddannelserne, ungdomskonsulenterne, politiet, rusmiddelcentret, jobcentret, UU, Cafe Grenaa, 10. kcd., FGU og myndighedsområdet m.fl.
På SSP+ møderne i 2024 har der bl.a. været drøftet følgende emner:
• Rigtig mange unge klarer sig godt på trods af forskellige udfordringer
• Opioider og andre rusmidler
• Sociale overdrivelser og mørketal
• De mange gode historier om vores unge og deres adfærd
De unge over 18 år og deres udfordringer:
Ungdomskonsulenterne har i 2024 haft kontakt med 49 unge mellem 18 og 25 år, og som det ses i infoboksen drejer det sig primært om kriminalitet eller udfordringer relateret til kriminalitet. Tidligere har de unge haft en del familie udfordringer (Ca. 20 % af alle de unge ungdomskonsulenterne havde snakke med), men i 2024 ser dette ikke ud til at have været et vigtigt emne for de unge.
Ungdomskonsulenterne har haft øget fokus på at få kontakt med de unge i aldersgruppen der laver førstegangs kriminalitet, og i 2024 er det lykkedes i næsten alle sager. Dette arbejde vil ungdomskonsulenterne fortsætte med at have fokus på, da bare det at blive kontaktet af en ungdomskonsulent, bl.a. efter bekymring fra politiet, ser ud til at have en effekt i forhold til om de unge begår kriminalitet igen.
Radikalisering og ekstremisme:
Et andet område der hører til under det kriminalitetsforebyggende område er arbejdet med radikalisering og ekstremisme i regi af Infohuset.
Infohus Djursland har i løbet af 2024 haft fokus på de bekymringer der er kommet ind, afprøvet vurderingsværktøjet i praksis
De mest benyttede kriminalitetsformer blandt de 18 til 25 årige:
Antal sager 2024 2023 2022 2021 2020 Ordensbekendtgørelsen m.m.: 22 21 21 24 15
Loven om euforiserende stoffer: 20 25 22 23 40
Vold og trusler: 20 17 31 20 30
Våbenloven: 10 7 8 11 8
Tyveri / Brugstyveri 8 13 18 5 19
Butikstyveri 8 7 14 12 15
og dygtiggjort sig med kurser, konferencer m.m.
”De fleste unge trives ganske godt og ikke er kriminalitetstruet”
Der er blevet lavet en ny plan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, der skal til politisk behandling i løbet af 2025. Den nuværende plan kan ses på denne side: https://norddjurs. dk/borger-og-selvbetjening/boern-unge-og-familie/ssp-og-ungdomskriminalitet
Afrunding på SSP Årsrapporten 2024
Efter et år hvor knivdrabet i november 2023 fyldte en del i det kriminalitetsforebyggende arbejde, især i foråret 2024, er det nu rart at kunne se fremad. Der blev i gang sat en del initiativer omkring forskellige emner på bagkant af både
INFOBOKS
Udviklingen
knivdrabet og SSP spørgeundersøgelsen 2024. De fleste af disse initiativer er blevet gennemført, mens enkelte stadig er undervejs. Nye initiativer og indsatser kommer til, som det kan ses i slutningen af denne rapport.
Som det er konkluderet flere gange i denne rapport, så er det vigtigt, at vi alle holder os for øje, at de fleste unge trives ganske godt og ikke er kriminalitetstruet. Det er denne indgangsvinkel vi hele tiden skal huske at have i det kriminalitetsforebyggende arbejde, hvis vi ønsker at endnu flere unge skal vælge den ”positive” adfærd til. Kort sagt, så skal vi fokusere endnu mere på det vi vil have mere af...
På de næste sider vil I kunne se hvordan de unge i 7.-9. klasse har svaret på den anonyme SSP spørgeskemaundersøgelse i februar 2025. Her er der fokus på den positive adfærd, altså hvor mange laver IKKE risikoadfærd i stedet for hvem der gør.
SSP Undersøgelsen -
7.-9. årgang Norddjurs kommune
2025
Om SSP undersøgelsen
Velkommen til dette års udgave af SSP undersøgelsen i Norddjurs kommune.
SSP spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i uge 6 år 2025.
En del svar kan sammenlignes med landsplan*, men der er også svar hvor det kun er eleverne i Norddjurs der er blevet spurgt.
Eleverne er på forhånd gjort bekendt med hvad formålet er med undersøgelsen.
Besvarelsen er 100 % anonym, da den er link baseret, og der bliver bl.a. ikke
spurgt ind til køn og klasse, men kun årgang og skole. Eleverne har heller ikke mulighed for at kommentere i undersøgelse, hvorved vi undgår at personlige forhold skulle dukke op der.
Der er en besvarelsesprocent på 94 %
Af fejlkilder kan netop nævnes at den er linkbaseret, hvilket ikke udelukker at eleverne kan have udfyldt den mere end en gang.
Enkelte elever har ikke udfyldt spørgeskemaet bl.a. pga. sygdom, fravær m.m., mens enkelte unge ikke har været i stand til at udfylde skemaet af andre forskellige årsager. Desuden har der formodent-
lig også været elever der ikke har ønsket at udfylde.
Unge der går i skole udenfor kommunen indgår ikke i den samlede svarprocent.
God læsning.
* Landsplan tal er taget fra Ungeprofilundersøgelsen 2024/25, hvor ca. 15000 unge på hver årgang fra 45-50 forskellige kommuner har deltaget. Enkelte spørgsmål er ikke 100 % identiske, men dog nogenlunde sammenlignelige. Der er kommuner i Danmark som Norddjurs bedre kan sammenligne sig med end flere af de deltagende kommuner i Ungeprofilundersøgelsen. Dette kan forklare flere af de afvigelser i tallene der findes i denne rapport.
Trivsel & sundhed m.m. - Hvordan har de unge det?
Er altid / for det meste med i fællesskabet i klassen
Har du haft sex/samleje?
Føler sig tryg i forhold til egen seksualitet og egne grænser
25-30 % føler sig ensom en sjælden gang imellem.
Ingen forskel fra landsplan.
På 9. årgang markant forskel fra landsplan.
Enkelte unge er i tvivl
Er tilfreds med forældres regler 2 % angiver at de ingen regler har.
Har voksne at snakke med når noget er svært
Har voksne der spørger ind til hvordan man har det
Lidt højere end landsplan
Disse unge ser ud til at trives bedre med mindre risikoadfærd
Føler sig IKKE ensom
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på trivsel og
sundhed
Tallene viser, at der er fin trivsel for en meget stor del af eleverne. Selvfølgelig kunne det være ønskeligt, hvis 100 % var med i klassefællesskabet, og ingen var ensomme, men tallene matcher meget godt landsplan. Det er dog vigtigt, at vi i SSP samarbejdet får kontakt til de elever, der ikke helt trives godt nok og får dem støttet på bedst mulig måde.
Der er lidt afvigelser fra år til år omkring ensomhed, som det også ses i figur A, men umiddelbart ikke meget bekym- rende tal. Den enkelte årgang svinger noget fra f.eks. 7. årgang til året efter, hvor de går i 8. klasse. Dette vil der blive set nærmere på.
Der er forholdsvis mange unge, der har haft deres seksuelle debut, også sam- menlignet med landsplan. Dette kan bl.a. forklares med at de unge må drikke og har været fulde. I figur B kan anes en svag tendens til færre sek- suelt aktive på 7. og 8. årgang.
For en stor del af dem, der har haft deres seksuelle debut, er der ikke umiddelbart noget, der forbinder dem til yderligere risikoadfærd, men især for dem, der har haft tidlig seksuel debut, øges sandsyn- ligheden for anden risikoadfærd.
Unge, der har voksne, der spørger ind til dem, trives bedre og udøver mindre risikoadfærd. Desuden er en stor del af de unge tilfredse med deres forældres regler. Disse pointer bør der sættes eks- tra fokus på i forbindelse med forældre- samarbejdet.
Figur A
Føler sig ensom
Figur B
Har haft sex
Andel af alle unge angivet i %
Andel af alle unge angivet i %
Alkohol - Unges brug af alkohol og deres alkoholvaner
Drikker ikke alkohol eller kun smagt enkelte gange
Har ikke prøvet at være fuld (af alle unge)
Må ikke drikke for forældre
Stadig stor forskel på 9. årgang fra landsplan.
Lidt mindre afvigelse fra landsplan end tidligere på især 8.årgang.
Største forskel fra landsplan er på 9. årgang.
Må drikke stort set hvad de vil for forældre (Af dem der må drikke)
Dem der må drikke og har haft sex
Dem der må drikke og som har været fulde
Mindre risikofyldt end tidligere år.
Hvis man må drikke øger det fuldskaben.
Dem der har været fulde og som har prøvet hash* Blandt dem der IKKE har været fulde er tallet
* Tallet findes i afsnittet om stoffer
Tal fra Norddjurs Hele landet
Et fald fra sidste år.
Opsamling på alkohol
Der er sket et stort fald i fuldskab på 8. årgang i forhold til sidste år hvilket kan ses i figur D. Denne tendens føl- ges helt forventeligt op med hvad der kan ses i figur E, hvor antallet af unge på 8. årgang der må drikke er faldet tilsvarende.
Undersøgelsen i år viser også, at når der sker et skred i hvor mange der må drikke, f.eks. på 8. årgang og forældre- ne er
Andel af alle unge angivet i %
Andel af alle unge angivet i %
mere bevidste om hvad de giver lov til, så bliver alkohol også en min- dre risikofyldt faktor, end hvis der ikke blev sat grænser og fokus på adfærd i forbindelse hermed.
Men som det ses i figur C er det sta- dig risikofyldt at tillade sine børn at drikke. Det er glædeligt at der er en faldende tendens, men på 9. årgang ses der sta-
dig alt for mange unge der har været fulde, så alkohol bør, især på baggrund af de afledte effekter, stadig være et stort fokusområde i det opbyggende arbejde.
Figur F illustrerer hvordan den en- kelte årgang udvikler sig i forhold til fuldskab.
Figur C
Figur F
Figur D
Har været fulde
Figur E
Må drikke
Fritid og fællesskaber
- Aktiv fritidsliv og fællesskaber
Går ugentligt til sport i forening eller klub (fx, håndhold, svømning fodbold eller ridning)
Dyrker ugentligt fitness/styrketræning i et fitnesscenter
Går ugentligt til teater, musik, spejder, rollespil, skak eller lignende aktivitet i forening, kulturhus eller bibliotek
Går i ungdomsklub hver måned eller mere
Dyrker et positivt online fællesskab
Har fritidsjob hver måned eller mere
Deltager i mindst et positivt fællesskab i fritiden ugentligt
Er stadig den bedste opvejende faktor.
Foreningsaktive vs. ikke aktive •
29 % af alle 7. til 9. klasser dyrker jævnligt friluftsaktiviteter.
Der er markant flere unge i Norddjurs end på landsplan, der går i ungdomsklub.
Ingen data fra landsplan
Undersøgelsen viser, at 79 % af 7. til 9. klasses elverne ser det at have venner som vigtigt for sundheden.
59 % af 7. til 9. klasses elverne opfatter et fravalg af nikotin som vigtigt for at være sund.
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på fritid og fællesskaber
At gå til sport i forening er stadig den enkeltfaktor, der har den største opvejende effekt til at modvirke risikoadfærd, og som det ses i figur H, har det en ekstra stor effekt, hvis det bakkes op af forældre, der siger nej til alkohol.
Figur G viser udviklingen i, hvor mange unge, der går til sport i forening på de enkelte alderstrin. Blandt andet kan det ses i figuren, at den årgang, der gik i 7. klasse i 2022, har haft de færreste foreningsaktive både på 7. årgang, på 8. årgang i 2023 og på 9. årgang i 2024. Det kunne tyde på, at hvis der opnås et højt antal idrætsaktive i en tidlig alder og de fastholdes på 7. årgang kan det nemmere give en positiv afledt effekt de kommende år også.
Undersøgelsen viser, at der er ca. 84 %, der er en del af et fritidsfællesskab, bl.a. sport, spejder, musik, friluftsliv, fitness, skateboard m.m., mens den viser, at ca. 90 % opfatter sig selv som en del af et positivt fællesskab generelt.
Det er som sådan fine data, men det betyder, at ca. 10 % af de unge kunne have brug for at blive støttet ind i et fællesskab. Ikke nødvendigvis for at undgå risikoadfærd, men for at komme endnu mere i trivsel. Flere af de unge der ikke er en del af et fællesskab, har fritidsjob og andre igen har et positivt online fællesskab. Men der er også nogen, der heller ikke har det, og de unge skal vi støtte ekstra.
Til sidst er det værd at bemærke den store andel af unge i Norddjurs, der har et fritidsjob. Dette er generelt godt for de unge. Og kombineres fritidsjobbet med sport og / eller andre sunde interesser ,har det en opvejende effekt i forhold til at undgå risikoadfærd.
*Data findes på de følgende sider
Figur G
Figur H
Andel af alle unge angivet i %
Digital adfærd - Onlineadfærd og deling af nøgenbilleder
Acceptere ikke folk på de sociale medier som man ikke kender
Har ikke mødtes med nogen offline
(Du ikke kendte før)
Har ikke været udsat for noget meget ubehageligt på de sociale medier
Har ikke delt et seksuelt billede/video af sig selv indenfor det sidste år
Har ikke delt et seksuelt billede/video af andre uden samtykke indenfor det seneste år (uden samtykke)
Har ikke oplevet at andre har delt et seksuelt billede/ video af dig (seneste år uden samtykke)
Har ikke modtaget et seksuelt billede/video af andre (uden personens samtykke indenfor det seneste år)
84 % af 7. til 9. klasses elverne føler sig trygge på nettet.
Af de af 7. til 9. klasses elverne, der har været udsat for noget ubehageligt har:
• 56 % oplevet at blive truet
• 69 % set noget ubehageligt
• 44 % fået reklamer for puff bars m.m.
• de ikke ønsker.
Af dem, der har delt deres eget billede, har 55 % overvejet om det nu også var en god ide.
Ingen signifikant forskel fra landsplan.
En mulig udfordring på 9. årgang.
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på digital adfærd
Ligesom sidste år ser det ud til, at der er forskellige udfordringer om- kring unge og deres digitale adfærd. Sammenlignet med landsplan er der enkelte udsving, men ikke noget der tyder på markant større udfordringer i Norddjurs end i resten af landet.
Vi har i år flere spørgsmål med som giver et indtryk af hvad de unge tænker om deres net adfærd, og disse tal vil vi i den kommende periode se nærmere på, og finde ud af hvordan der gene- relt kan arbejdes med at sænke de un- ges risikovillighed online.
Der er stadig en sammenhæng imellem f.eks. alkohol, sex og risikovillig- hed online, som det ses i figur J.
Figur I viser, at der ikke er de store udsving fra år til år på de unges risikovillighed omkring deling af eget nøgenbillede, men det er klart ønskeligt at ændre den adfærd.
Figur
Figur
Andel af alle unge angivet i %
Nikotin
- Cigaretter, snus, nikotinposer, E-cigaretter m.m.
Ryger ikke cigaretter dagligt
Har ikke prøvet E-cigaretter, vapes el. lign.
Bruger ikke E-cigaretter, vapes el. lign. dagligt
Unge der ikke har prøvet snus/Nikotinposer
Bruger ikke snus eller nikotinposer dagligt
Bruger ikke nikotin produkter* dagligt
Signifikant forskel på 9. årgang i forhold til landsplan.
Ikke signifikant forskel på 7. og 8. årgang.
Stor forskal fra landsplan på 8. og 9. årgang.
% af alle i 7. til 9. klasse opfatter
som meget skadeligt.
Stor signifikant forskel fra landsplan på især 8. og 9. årgang.
Her ses et fald i forhold til 2024.
Af de unge, der bruger nikotin hver dag, ønsker 30 % ønsker at stoppe.
* Cigaretter, snus/nikotinposer eller vapes
Har ikke prøvet at ryge cigaretter
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på nikotin
Ingen tvivl om, at en af de store udfordringer der ses for tiden er unges brug af nikotin, herunder især de såkaldte puff bars. Udviklingen går, som det bl.a. ses i figur O og P, i den forkerte retning – især på 9. årgang, men den status quo der ses på 7. og 8. årgang kunne indikere at udviklingen måske er ved at vende.
Uanset hvad er nikotin nødt til at være et indsatsområde. Både hvis vi sammenligner os med landsplan, hvor det ikke ser så slemt ud, og når vi forholder os til de afledte effekter et tidligt og stort nikotinforbrug ser ud til at kunne få.
Det positive er også, at rygning på 7. og 8. årgang samt snus på alle årgange ser ud til at have toppet for nu, og udviklingen går i den rigtige retning. Se figur K, L, M og N.
Samlet set er der dog for mange daglige nikotinbrugere på 9. årgang.
Noget der også skal tages højde for er, at 30 % ønsker at stoppe med nikotin. Dette forhold skal der også højde for i de indsatser vi sætter i gang.
Figur K
Prøvet at ryge
af alle unge angivet i %
Figur L
Rygning dagligt
af alle unge angivet i %
Figur M
Prøvet snus
af alle unge angivet i %
Figur N
Snus dagligt
af alle unge angivet i %
Figur O
Puff bars dagligt
af alle unge angivet i %
Figur P
Prøvet puff bars
af alle unge angivet i %
Andel
Andel
Andel
Andel
Andel
Andel
Stoffer - Lattergas, hash og andre stoffer
Unge der ikke har prøvet lightergas
Unge der ikke har røget hash
Unge der ikke har prøvet andre stoffer end hash
Unge der ikke har brugt ulovlig medicin, bl.a. tramadol
Unge der er ikke blevet tilbudt at købe stoffer og/eller ulovlig medicin 1 gang eller flere
Unge der ikke har prøvet mindst et ulovligt stof eller medicin
Daglige brugere af Vapes, der også har prøvet hash
Ikke helt sammenligneligt, da vi i Norddjurs har lattergas og deodorant indeholdt i spørgsmålet.
Signifikant forskel på 9. årgang.
Lille forskel fra landsplan.
Her er der desværre ikke nogle helt sammenlignelige tal med landsplan.
Men ca. 1-2 % har svaret under andre stoffer, at de har prøvet morfin-lignende præparater.
Så der er ikke noget der tyder på det helt store forbrug. Hverken i Norddjurs eller på landsplan.
Puff bars er en væsentlig ”gatekeeper” til hash.
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på stoffer
Først og fremmest er det positivt, at det store fokus på unges brug af opioider ikke ser ud til at have ramt Norddjurs – i hvert fald ikke blandt 7.-9. årgang. Selvfølgelig vil det være ønskeligt hvis tallet var 0 %, men de lave tal vi har indikerer i hvert fald at det er begrænset hvor mange unge vi har der kunne have et misbrug.
I figur Q kan vi se at hash forbruget er stagneret, men måske på et lidt for højt niveau sammenlignet med landsplan, men også i forhold til alle de risici der er ved at bruge hash.
I figur R ses sammenhængen imellem at bruge eller have prøvet forskellige nikotinprodukter og sandsynligheden for også at have prøvet hash.
Det er nemlig væsentligt at være opmærksom på, at blandt de elever i 7.-9. årgang der har prøvet hash har de 51 % lavet kriminalitet, 32 % har prøvet kokain og 29 % har haft medbragt kniv/ våben ulovligt. Så hash er en væsentlig gatekeeper til anden kriminalitet.
af alle unge angivet i %
Figur Q
Figur R
Andel
Kriminalitet - Butikstyveri, hærværk m.m..
Har ikke stjålet fra forældre indenfor de sidste 12 mdr.
Har ikke lavet hærværk
Har ikke stjålet i butik indenfor de sidste 12 mdr.
Har ikke begået vold alene eller sammen med andre indenfor de sidste 12 mdr.
Har IKKE haft kniv eller ulovligt våben på steder det ikke er tilladt indenfor de seneste 12 mdr.
Opfatter sig selv som en der går med kniv
Signifikant bedre end landsplan på 7. og 8. årgang.
8. Årgang ligesom landsplan.
77 % af alle unge har ikke venner, som de ved har lavet kriminalitet.
Der ses en stigning i andelen af unge, der IKKE har haft medbragt kniv en eller flere gange, i forhold til sidste år, hvor tallene var:
7. kl. = 91 %
8. kl. = 91 % 9. kl. = 92 %
Der er altså tale om en forbedring.
Siden SSP indsatsen i efteråret 2024:
7. kl. = 99 %
8. kl. = 96 %
9. kl. = 94 %
50 % af de unge, der har medbragt kniv, havde glemt, at de havde en kniv på sig efter bl.a. job m.m.
Har ikke kørt ulovligt på knallert/scooter
Tal fra Norddjurs Hele landet
Opsamling på kriminalitet
I dette års undersøgelsen er der tilkoblet flere tillægsspørgsmål, hvis man som ung har svaret ja til at, man en eller flere gange har medbragt kniv/våben på steder hvor det ikke var tilladt.
I første omgang ses det i undersøgelsen at tallet for kniv/våben var lidt lavere i år
end sidste år, og kigger vi yderligere ind i undersøgelsen ses det at der efter SSP indsatsen er endnu færre der har haft medbragt kniv/våben. Dette er glædeligt, men vi vil stadig gerne ned på 0 %.
Ellers ser det ok ud med flere af de øvrige data om kriminalitet især hvis vi sammenligner os med landsplan. Udviklingen omkring vold som det ses i figur
T går lidt op og ned, så det er svært at konkludere noget der.
Sammenhængen imellem risikofaktorer er dog tydelig, og som det ses i figur S og U er ulovlig knallertkørsel og det at medbringe kniv/våben en væsentlig faktor i forhold til andre risikofaktorer.
Figur T Lavet vold
Figur U
Figur S
Konklusion
Hvis vi starter med sammenligningen med landsplan:
Her er det vigtigt at understrege, at vi er en udkantskommune med de socioøkonomiske udfordringer det nu engang giver.
Det er stort set de samme områder som tidligere år, hvor vi skiller os mere negativt ud, men der er tendenser i år til at forskellen er blevet mindre på nogen områder.
På positivsiden er det værd at bemærke, at:
• 7. årgang er på stort set samme niveau som landsplan. Kun få udsving.
• 8. årgang generelt pænere data end tidligere
• Mange flere unge i Norddjurs bruger ungdomsklubberne
• Mange flere unge i Norddjurs har fritidsjob
• Unge i Norddjurs er ligeså lovlydige som unge i resten af landet
• Et fald i brugen af SNUS
• Færre der har gået med kniv
• Mange unge har voksne at snakke med
• Stort set ingen unge bruger opioider
Det er især på følgende områder vi skiller os negativt ud i Norddjurs:
• Alkohol & Fuldskab – primært på 9. årgang
• At unge må drikke for forældre –også primært 9. årgang
• Sport i forening
• Hash
• Nikotinprodukter – stort set alle produkter og på alle årgange.
• Digital adfærd – på enkelte områder
Desuden ser ulovlig knallertkørsel stadig ikke for godt ud, men vi har pt. ikke sammenlignelige data.
De opvejende faktorer er:
• Når forældre begrænser deres børns alkoholforbrug
• Når børn går til en positiv aktivitet i fritiden – gerne sport.
• Når børn er en del af et godt klassefælleskab
Det bør også nævnes her i konklusionen på årets SSP undersøgelse, at det er glædeligt at se hvor meget det rent faktisk betyder, når forældre begrænser deres børns alkoholforbrug. På 8. årgang i år rykker det ikke kun på data i forhold til alkohol, men på hele årgangens samlede risikoadfærd, der er generelt lavere end tidligere år.
Indsatser
De udfordringer undersøgelsen viser giver anledning til at i gangsætte følgende indsatser:
Opfølgning på indsatsen om våbenloven:
Tallene ser pænere ud end sidste år, men vi har stadig ikke noget at sammenligne os med, så det vil være oplagt at fortsætte indsatsen i en eller anden form.
Nikotin, især puff bars:
Her kræves der en større og sammenhængende indsats, og det bør overvejes om der skal endnu mere fokus i forhold til forældre til børn ned i 10-11 års alderen. Sidste år blev der sat forskellige initiativer i gang. Disse bør udvikles yderligere i år.
Digital adfærd:
Indsatserne på 4. årgang bør suppleres
med flere indsatser, som de enkelte skoler selv står for. www.on-undervisning. dk er et godt værktøj til dette.
”Hvordan får vi flere unge fastholdt i foreningslivet og hvordan fastholder vi alligevel den positive udvikling, hvis de af f orskellige årsager vælger deres sport m.m. fra?”
Forældre info/holdninger – fokus på risikoadfærd: Fokus skal bl.a. være på forældreholdninger, da det i år på 8. årgang blev tydeligt at det virker. Puff bars fylder dog meget
så dette emne og sammenhængen imellem forskellige former for risikoadfærd bør også inddrages på forældremøderne.
Få flere ud i positive idrætsfællesskaber / øvrige positive fællesskaber:
Når det år efter år viser sig at sport i forening er en opvejende faktor, så er det noget der i SSP samarbejdet bør sættes yderligere fokus på. Hvordan får vi flere unge fastholdt i foreningslivet og hvordan fastholder vi alligevel den positive udvikling, hvis de af forskellige årsager vælger deres sport m.m. fra?
Indsatserne vil blive beskrevet yderligere i indsatskataloget hvor der også vil blive beskrevet yderligere tiltag i SSP samarbejdet.
Indsatskatalog 2025/26
Erfaringerne og tendenserne fra 2024, samt de unges svar i SSP undersøgelsen 2025 har givet anledning til indholdet i dette indsatskatalog. Kataloget vil inde -
holde indsatser på alle 3 niveauer i forebyggelsestrekanten. Der vil med nogen af indsatserne være overlap mellem de forskellige niveauer.
Indsatser på det opbyggende niveau:
I dette afsnit drejer det sig om de indsatser, som f.eks. målretter sig mod hele ungdomsgrupper, hele klasser, hele eller flere årgange og til forældre. Der er valgt føl-
• Opfølgning på indsatsen om våbenloven fra sidste skoleår
• Nikotin, især puff bars
• Digital adfærd
• Forældre info / holdninger – fokus på risikoadfærd
• Få flere ud i positive idrætsfællesskaber / øvrige positive fællesskaber:
• Give data fra SSP undersøgelsen tilbage til børnene
• Det vi vil have mere af – fokus på det positive
Derudover kører de faste SSP oplæg videre. Her drejer det sig om:
• Oplæg for 0. årgangs forældre omkring tryghed, trivsel og forældresamarbejde
• Oplæg på 4. årgang omkring digitale medier + forældremøde (Kan afholdes på andre årgange også)
• Oplæg på 7. årgang om nikotin, alkohol og fritid & fællesskaber + forældremøde
• Forebyggelsesdage på 8. og 9. årgang med fokus på kriminalitet, rusmidler, seksualitet m.m.
gende emner ud, som der allerede inden sommerferien vil blive sat fokus på og med efterfølgende opfølgning i næste skoleår. Det drejer sig om:
Opfølgning på indsatsen om våbenloven fra sidste skoleår:
Inden sommerferien:
• Orienterende forældrebrev til 7. -9. kl. forældre om SSP undersøgelsen i forhold til bl.a. kniv, opioider og puff bars.
• Oplæg for samtlige 7. og 8. klasser om knivloven (kombineres med oplæg om puff bars)
Næste skoleår:
• Arbejde videre med undervisningsmaterialet om kniv, der blev taget i brug i dette skoleår.
• Fokus på kniv på 8. og 9. kl. forebyggelsesdage.
• Evt. nye spørgsmål i SSP undersøgelsen 2026.
Nikotin – især puff bars:
Inden sommerferien:
• Orienterende forældrebrev til 7. -9. kl. forældre om SSP undersøgelsen i forhold til bl.a. kniv, opioider og puff bars.
• Udarbejdelse af forældreoplæg for bl.a. 5. årgangs forældre om nikotin (puff bars) samt øvrige opmærksomhedspunkter fra SSP.
• Orienterende forældrebrev til 5. og 6. årgangs forældre om puff bars.
Næste skoleår:
• Oplæg om nikotinprodukter på 8. klasses forebyggelsesdag.
• Afholde oplæg på 5. og / eller 6. årgangs forældremøder om puff bars m.m.
• Måle på indsatsen i SSP undersøgelsen i 2026 og 2027
Digital adfærd: (Ud over den faste indsats på 4. årgang)
Inden sommerferien:
• Udarbejdelse af oplæg for skoler vedr. brug af on-undervisning.dk
Næste skoleår:
• Fokus på digital adfærd på 8. og/ eller 9. klasses forebyggelsesdage.
Forældre info / holdninger – fokus på risikoadfærd:
Inden sommerferien:
• Fortsætte arbejdet med en ”forældrelæseplan” – fokus på de gode råd forældre står og mangler
• Infobrev om SSP undersøgelse
Næste skoleår:
• Info til skolebestyrelser, evt. med praksis oplæg om SSP indsatserne
• Afprøvning af generelt forældreoplæg om risikoadfærd på 5. årgang
Få flere ud i positive idrætsfællesskaber / øvrige positive fællesskaber:
Inden sommerferien:
• Kortlægning af udvalgte 6. klasser med henblik på fritidsvaner – hvad fastholder og hvad giver frafald?
Næste skoleår:
• Arbejde på at blive klogere på hvordan børn og unge fastholdes i foreningslivet / den øvrige positive fritidsliv
• Overveje om der skal udarbejdes spørgsmål til 6. årgang om fritidsliv, samt vurdere om der en flere af spørgsmålstyperne i SSP undersøgelsen, som 6. årgang med fordel kunne svare på.
Give data fra SSP undersøgelsen tilbage til børnene:
Ud over, at data gives tilbage til børnene i flere af før nævnte indsatser, så skal samtlige skoler også ”give data” tilbage til eleverne. Dette kan foregå i forbindelse med temauger eller i den almindelige undervisning, hvor det giver god mening, at bruge de data børnene selv har afleveret i SSP undersøgelsen. Det vil være op til den enkelte skole hvilke data de helst vil bruge. SSP konsulenten kan inddrages til inspiration omkring indsatser, materieler m.m. Skolerne vil få en særskilt information om dette.
Det kunne f.eks. være relevant at inddrage data fra SSP undersøgelsen i arbejdet med digital dannelse. Både på 5.-6. klassetrin men også på 7.-9. klassetrin, som er dem, der har leveret data.
Alle elever på 7. til 9. årgang er også informeret om, at de altid kan henvende sig, hvis de ønsker data fra deres undersøgelse til f.eks. skoleopgaver m.m.
Det vi vil have mere af – fokus på det positive:
Allerede i afsnittet om SSP undersøgelsen er der blevet sat fokus på det, vi gerne vil have mere af ved at fremhæve de positive tal. F.eks. 94 % har IKKE gjort det, i stedet for at skrive 6 % har gjort det.
Inden sommerferien:
• Udarbejde et idekatalog til hvordan alle i SSP samarbejdet kan få italesat den adfærd vi gerne vil have mere af.
Næste skoleår:
• Inddrage temaet på 8. og 9. kl. forebyggelsesdagene, bl.a. ved at fokusere på det store positive flertal og de data, der ligger omkring den positive adfærd.
Indsatser på det forebyggende niveau:
I forhold til dette forebyggelsesniveau drejer det sig meget om, at fortsætte med de gode tiltag, der allerede er i gang, og samtidig hele tiden have øje for, hvad der ellers kan / bør gøres.
”unge i det offentlige rum”
• Hvordan fortsætter vi arbejdet med at få italesat de unge positivt i medierne og andre steder?
• Fortsætte samarbejdet mellem SSP samarbejdet og ”vej & ejendom”
• Dialog med de unge omkring deres ophold i det offentlige rum
• Endnu tættere dialog med alle foreninger, private aktører m.fl., der møder unge i det offentlige rum
• SSP samarbejdet vil desuden fortsætte med de gode erfaringer, der er blevet gjort på bagkant af drabssagen.
”Fagprofessionelle”
SSP samarbejdet vil i den kommende periode fokusere endnu mere på den del af SSP samarbejdet, der tager sig af tiltagene i den forebyggende indsats.
• Hvordan kan vi håndtere begyndende, uhensigtsmæssig adfærd blandt grupper af unge, uden de bliver marginaliseret? Kan det negative vendes til noget positivt?
• Hvordan kan de enkelte aktører bruge hinanden endnu mere i det forebyggende samarbejde?
Der vil være fokus på dette tema på de kommende SSP møder
”SSP Taskforce”
Erfaringerne fra SSP Taskforce arbejdet kan med fordel trækkes med ind i det forebyggende arbejde for den kommende periode.
Indsatser på det kriminalitetsforebyggende niveau:
Her er der allerede etableret effektive tiltag, bl.a. i forhold til de førstegangs kriminelle unge. Hovedfokus vil desuden være:
• Bryde ”fødekæden” til de etablerede kriminelle – sætte ind allerede ved første bekymring
• Tilbyde alternativer til det kriminelle fællesskab – fokus ved første afhøring
• Endnu større fokus på forældresamarbejdet – krav til forældre
• Opsøgende arbejde på førstegangs kriminelle unge i 18-25 års alderen.
Ovenstående er faste mål og indsatser i forhold til de mest kriminalitetstruede børn og unge.
Efter etableringen af SSP Taskforce er der nu kommet et nyt og meget vigtigt værktøj til at bryde fødekæden og lave endnu tidligere og målrettede indsatser i forhold til kriminalitetstruede børn og unge.
Især indsatsen for at holde de mest risikovillige unge under 18 år væk fra de hardcore kriminelle har høj prioritet. De negative effekter, det har, at alt for unge bliver alt for kriminelle, går simpelthen for meget ud over trygheden i den generelle ungegruppe. F.eks. når et knivstikkeri formodentlig skyldes en mislyk-
ket handel med puff bars sammenholdt med, at alt for mange almindelige unge bruger puff bars. Så kommer det alt for tæt på alt for mange og skaber unødig utryghed.
SSP samarbejdet vil med politiet i spidsen se på, hvad der kan gøres endnu mere af for at bremse de få unge, der er blevet alt for kriminelle. Og en af indsatserne kunne være SSP Taskforce.
Afslutning på årsrapporten
Det tyder heldigvis på at vi stadigvæk har rigtig mange unge og måske endnu flere end tidligere der trives ganske godt.
Dette og mange af de andre positive vinkler der har været sat spot på i denne årsrapport er vigtig at huske. Børn og unge vil gerne leve op til andres forventninger. Så hvis vi alle, herunder forældre, naboer, pædagoger, sociale medier, avi-
ser og de unge selv m.fl. hele tiden har en positiv forventning til de unge, ja så lever de også gerne op til den.
”Børn og unge vil gerne leve op til andres positive forventninger”
Der er så enkelte unge der på trods af de positive forventninger ikke kan leve op til det, og kommer på kant med risikoadfærd. Disse unge skal SSP samarbejdet få
spottet tidligt og givet dem (og deres familie) den rette støtte, så de hurtigt kan vende tilbage til det positive ungdomsliv igen.
Denne rapport har peget på rigtig mange indsatser på det opbyggende niveau samt på de forebyggende niveauer, der sammen med ovenstående antagelse er med til at forebygge at børn og unge i Norddjurs bliver kriminelle.
I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten er der emner, der også kan have en relevans for SSP samarbejdet, men som ikke er nævnt eller berørt. Det er ikke fordi det er helt ukendt for SSP samarbejdet i Norddjurs, at der kan være unge med udfordringer inden for de emner, men det er noget vi ser eller har hørt om i så lille et omfang, at vi ikke kan skrive særligt meget om det.
