Ungdomsskolen - Blad nr. 2 2017

# MARTS 2017

[

Erfaringer fra den åbne skole

]

Næstved Ungdomsskole om åben skole KL: Alle unge skal med Læringscamp i Mariagerfjord Sagt ligeud om kriminalitet

Hjernedage i Jammerbugt Intensive læringsforløb er ikke kun for unge med problemer

Af Katrine Ø. Jensen og Brian Larsen, Jammerbugt Ungdomsskole

På vej hjem til Nordjylland fra et inspirerende første møde i netværket omkring intensiv læring drøftede vi afsættet for den dialog, der havde kendetegnet netværksmødet og tilgangen til intensive læringsforløb som begreb.

Vi er klar over at Læringslokomotivet, og en række af de øvrige tiltag der pt. fylder i ungdomsskolernes tilgang tager sit afsæt i at hjælpe de unge, som ikke erklæres uddannelsesparate op over den grænse, som politisk er opstillet for at komme videre i livet og uddannelsessystemet i disse tider.

Men vi tænker at pædagogikken og metodikkerne bag ”intensiv læring” rummer langt flere potentialer end dette rigtig gode formål.

Intensiv læring på Jammerbugtsk!

I Jammerbugt Kommune samarbejder vi i ungdomsskolen med folkeskolerne om at skabe trivsel og læring på anderledes, udviklende og spændende måder.

Et af vores koncepter kalder vi Hjernedage. Fokus er her rettet mod at give de unge i folkeskolens overbygningsklasser nye og spændende vinkler på forskellige temaer, som er anvendelige i dagligdagen – og som inspirerer og udvikler talenter. Gennem en vekslen mellem oplæg, dialog og praktiske øvelser arbejder de unge i dybden med eksempelvis innovation, demokrati, kreativitet og sundhed i skræddersyede forløb på de syv overbygningsskoler i kommunen.

2 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

Vi bruger også intensive læringsforløb i overbygningen til at arbejde med klasserne omkring temaer som prøveklar eller fritidsjobs betydning for din uddannelse!

Hvad er intensiv læring?

Hans Jørgen Dam, der for Epinion har evalueret kommunernes brug af intensive læringsforløb, havde i sit materiale opstillet følgende fire vilkår i sin definition af intensive læringsforløb: • Et tidsafgrænset forløb af forholdsvis begrænset varighed • En intensiv og fokuseret indsats, hvor der fokuseres på læring og udvikling af kompetencer inden for et afgrænset område.

• Forløb, der bryder med den vante undervisning, uanset om de foregår i løbet af skoledagen, uden for skoledagen men i tilknytning til skolen eller som eksterne forløb.

• Forløb målrettet børn og unge i læringsvanskeligheder Det er her vi gerne vil se bort fra det sidste vilkår og påpege at intensive læringsforløb rummer langt større potentialer end de gode intentioner, som Læringslokomotivet og lignende forløb indeholder omkring de ikke-uddannelsesparate, som vi er meget optaget af i kommunerne lige for tiden.

Passer til nutiden ungdom – og ungdomsskolerne I tilrettelæggelsen af intensive læringsforløb er der fokus på noget tidsafgrænset med slutdato og der fokuseres på et afgrænset emne eller tema. Samtidigt brydes der med den vante skolerytme og arbejdes intenst

og gerne hands-on med emnet eller temaet.

Den holdånd – eller camp-stemning – der opstår imellem de unge omkring sådanne forløb passer rigtig godt til nutidens unge og giver dem både fornemmelsen af at være en del af et fællesskab og at være med til noget specielt eller ”stort!”

Det er i Jammerbugt Ungdomsskole noget vi oplever virker – og er attraktivt – på langt de fleste unge. Desuden matcher det vores kompetencer som ungdomsskole, ”Livets skole”, rigtig godt – og altså ikke kun, når det handler om at gøre unge uddannelsesparate.

Stor interesse for Hjernedage Vores skolegruppe har i 2016 været ude med Hjernedage 18 gange i 15 klasser og oplever en stigende interesse, idet vi allerede er booket 14 gange i foråret 2017. Vi bruger også arbejdsformerne bag intensive læringsforløb i udviklingen af vores fritidstilbud, hvor vores fritidsgruppe i foråret barsler med et Unge-Akademi.

Så på baggrund af en god snak på vej hjem fra et inspirerende netværksmøde i Odense vil vi gerne opfordre ungdomsskolerne til at brede dialogen og udviklingen af intensive læringsforløb ud, så den rammer og gavner alle unge.

Sådan tænker vi i hvert fald i Jammerbugt.

På vores hjemmeside ungjam.dk kan I læse mere om hvordan vi konkret arbejder med bl.a. Hjernedage.

​Fælles indgang, ja tak, men…

Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Når dette blad udkommer forventes det, at regeringens ekspertgruppe har offent-

der vil opstå store forskelle de enkelte kommuner imellem, da prioriteringerne

svært at skulle skræve over så forskelligartede målgrupper som den tiltænkte.

liggjort sine anbefalinger til bedre overgange til ungdomsuddannelse. I mellemtiden har Kommunernes Landsforening (KL) udsendt deres udspil under titlen ”Godt på vej” (læs artiklen side 4-5).

Udspillet rummer tre væsentlige ting: Kommunerne skal have det samlede ansvar for unge uden uddannelse og job En ny forberedende ungdomsuddannelse skal integrere tilbud som egu, KUU, STU og produktionsskoleforløb.

Reglerne om 10. klasse skal forenkles.

Principielt er vi enige i, at de mange forskellige tilbud kan virke uoverskueligt, hvorfor vi umiddelbart kan hilse en enstrenget indgang og et samlet kommunalt ansvar velkommen. Ikke mindst ser vi gerne, at der skabes større ensartethed, hvad angår finansieringen, så kassetænkning mellem de forskellige systemer og støtteordninger kan minimeres.

Dette bør også gælde internt mellem de kommunale forvaltningsområder.

Men modsat kan der være risiko for, at

på området ikke er ens. Der skal derfor sikres en vis minimumsstandard, så vi undgår discountløsninger.

En ny samlet forberedende ungdomsuddannelse – modulopbygget og individuelt tilpasset – kan være en god løsning i forhold til udfordrede unge, som kan have svært ved at overskue de mange forskellige tilbud, som eksisterer i dag.

Det er vel ikke overraskende, at Ungdomsskoleforeningen ser ungdomsskolerne, som den naturlige udbyder af en sådan ungdomsuddannelse i samarbejde med andre aktører. Vores gode erfaringer fra såvel heltidsundervisning og 10. klasse som forskellige tilbud i overgangen (20/20 forløb, egu og KUU) samt ikke mindst erfaringer med helhedsindsats og særlig vejledning og mentorstøtte kan sikre et godt udgangspunkt for et forløb, som omfatter såvel faglig som personlig og social udvikling – som både uddanner og danner.

Vi må dog også påpege, at det kan synes

Der kan være mange årsager til, at unge ikke finder vej til gymnasiale uddannelser eller erhvervsskoler. Udfordringerne kan være mange og meget forskellige.

På 10. klasse området lægges der op til en forenkling af reglerne og en yderligere målrettethed mod erhvervsuddannelserne. Vi er enige i, at 10. klasse skal være et tilbud for de ikke-uddannelsesparate og også gerne målrettet erhvervsuddannelserne. Men vi vil advare mod at gøre forbindelserne så tætte, at andre muligheder minimeres. 10. klasse bør stadig være en mulighed for afklaring, som også giver mulighed for at vælge en gymnasial uddannelse eller måske noget helt tredje – og må ikke ses som udelukkende et forforløb til erhvervsskolen.

I den forbindelse vil vi slutteligt minde om den nye rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning, som peger på 10. klassecentre som en kompetent udbyder af 10. klasse.

Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 9. marts 2017. Blad 3/17 udkommer i uge 14.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk.

Blade ud over 50 stk. er gratis!

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Næstved Ungdomsskole Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 3

Et samlet tilbud ”Alle unge skal med” hedder nyt udspil fra KL, som bl.a. foreslår, at kommunen overtager det samlede ansvar for unge uden uddannelse og job

Af Bjarne Mouridsen

Ét samlet forberedende tilbud i stedet for mange. Sådan lyder anbefalingen fra Kommunernes Landsforening (KL) i deres nye uddannelsespolitiske udspil ”Godt på vej – alle unge skal med”, som blev lanceret først i februar.

Og bliver den anbefaling fulgt, kan det have store konsekvenser for landet kommunale ungdomsskoler, idet forslaget inkluderer en sammenlægning af tilbud som STU, EGU og KUU. - De mange tilbud er skabt i den bedste mening, men vi er desværre endt med et komplekst system til en gruppe unge, som ikke er i stand til at overskue alle de forskellige tilbud. Vi skal gøre det langt nemmere for den unge at finde rundt i, så de ikke cykler rundt i systemet, men bliver klar til at tage en ordinær uddannelse eller et job, udtaler formanden for KL´s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev (R).

Og hun fortsætter: - Vi har som samfund en stor udfordring i, at alt for mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi blive langt bedre til at tage hånd om de unge, som ikke bare smutter direkte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det er formålet med vores udspil.

Det fulde ansvar En anbefaling af en mere forenklet vej forventes også at indgå i de anbefa-

4 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

Systemet er for komplekst, mener formanden for KL´s Børne- og Kulturudvalg Anne Mee Allerslev fra København

linger som regeringens ekspertgruppe nu kommer med, og KL´s udspil skal netop opfattes som deres parallelle input til regeringen, lyder det i forordet.

I udspillet foreslår KL endvidere, at kommunerne overtager det fulde ansvar for de unge uden uddannelse og job i modsætning til nu, hvor ansvaret er fordelt mellem kommunerne, staten og de selvejende institutioner. I samme ombæring skal finansieringen ensrettes, så kassetænkning undgås, lyder det:

”Forslaget indebærer, at kommunerne har handle- og betalingsansvar, indtil de unge er afleveret på en ordinær ungdomsuddannelse, som gerne i højere grad skal være en erhvervsuddannelse.”

Som model foreslår KL delt finansieringsansvar som egu i dag – altså en kombination af bloktilskud og statslig refusion pr. elev.

- Kommunerne er klar til at overtage ansvaret for de forberedende tilbud.

Det giver rigtig god mening i forhold til at få endnu flere i erhvervsuddannelse og job at give ansvaret til kommunerne, da vi jo allerede har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og i forvejen møder de unge, hvor de er, fx gennem den borgernære service i folkeskolen, PPR, UU-vejledningen, jobcenteret og den sociale indsats, siger Anna Mee Allerslev.

Stadig mulighed for selveje At kommunen overtager ansvaret for de relevante tilbud, betyder dog ikke, at disse nødvendigvis overgår til kommunalt ejerskab, påpeger KL i sit udspil. ”Flere af de nævnte tilbud udbydes i dag fra selvejende institutioner, hvilket også vil kunne ske fremadrettet. Forslaget omfatter således ikke nødvendigvis en ophævelse af selvejeprincippet, som også eksisterer i den kommunale sektor.”

Samles ansvaret vil det også ensrette den økonomiske side af sagen til for-

Stina Wrang Elias

del for de unge, hedder det i udspillet: ”En mere ensartet model for finansiering af de forberedende uddannelsestilbud kan understøtte, at det er de unges særlige behov, som kommer i første række fremfor hvilken kasse, der skal betale.”

Den forberedende ungdomsuddannelse KL foreslår samtidig, at flere tilbud samles til ét – i udspillet kaldet ”den forberedende ungdomsuddannelse”. Om denne kan man læse: ”De nuværende tilbud EGU, KUU, STU, produktionsskoleforløb, AVU, FVU, ordblindeundervisning og HF enkeltfag integreres i det nye uddannelsestilbud, som grundlæggende vil bestå af tre moduler: • Praktik i en virksomhed eller værkstedsaktiviteter • Undervisningsforløb • Personlig støtte (herunder fx en mentor, personlig vejleder, rusmiddelkonsulent, psykologbistand, omsorgsrettede aktiviteter mv.)”

Det tre moduler tænkes af variable længde alt efter den unges behov,

ligesom det påpeges og eksemplificeres, at der skal være tale om helhedsforløb, hvor der fx kan tilknyttes vejledning, psykologbistand eller en mentor. Økonomisk vil eleven være SU-berettiget i undervisningsperioderne og praktiklønnet.

- Vi skal sikre en fast og tryg hånd i ryggen på de unge, hvor kommunen har ansvaret for at skrue det tilbud sammen, som passer bedst til den enkelte unge. Det skal være et fleksibelt og individuelt tilrettelagt tilbud med en personlig uddannelsesplan, som tilrettelægges i dialog med den unge og evt. forældrene.

Vi skal kunne give en skræddersyet indsats, som bringer de unge nærmere en uddannelse og et job,” siger Anna Mee Allerslev.

Der skal være ét samlet politisk ansvar for tilbud til de unge, der efter folkeskolen står uden job og uddannelse – og dette ansvar skal varetages af kommunerne

10. klasse KL ønsker endvidere en forenkling af reglerne omkring 10. klasse, idet det ekstra skoleår i dag udbydes af forskellige institutionstyper med forskellig lovgivning herunder ungdomsskoler og 10. klassecentre, så der bliver et ”énstrenget kommunalt 10. klassetilbud med få og enkle regler” især

målrettet erhvervsuddannelserne.

Men samtidig påpeges det, at: ”Kommunen skal frit kunne beslutte om 10. klasse skal udbydes fra en af kommunens egne institutioner, fra en erhvervsskole eller fra en anden uddannelsesinstitution”.

Endvidere omfatter forslaget ikke 10. klasse på efterskoler, hvilket faktisk er over halvdelen af samtlige 10. klasse elever. Undersøgelser viser, at ”75 % af eleverne i 10. klasse på en efterskole vælger en gymnasial ungdomsuddannelse efterfølgende”.

Da disse elever altså står uden for det kommunale system, nøjes udspillet med en noget forsigtig udmelding: ”KL foreslår, at efterskolerne opfordres til at målrette undervisningstilbud og aktiviteter mod en erhvervsuddannelse.”

Læs også lederen på side 3 her i bladet

KL anbefaler: • • • • •

Samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job Forenkling af reglerne om 10. klasse Kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelse Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 5

Sammen kan vi skabe masser af god læring Næstved Ungdomsskole har samlet erfaringer fra deres engagement i den åbne skole og giver her gode råd videre

Af afdelingsleder Pernille Jespersen, Næstved Ungdomsskole

Med skolereformen i 2014 åbnede skolen officielt døren for verdenen udenfor. Formålet var et fagligt løft af folkeskolen og bedre trivsel blandt eleverne.

I Næstved var vi klar til mødet med folkeskolen, men det tog tid, før vi kom i fulde omdrejninger sammen med de lokale skoler. Nu midt i skoleåret 16/17 tager vi et kig tilbage og prøver at uddrage nogle konklusioner og noget læring, som måske kan være til gavn for andre ungdomsskoler.

Næstved Ungdomsskoles mission er at berige, inspirere og uddanne fremtidens voksne – uanset hvem de unge er, og hvad deres udgangspunkt er.

Dét er ikke ændret, fordi vi er gået ind i den åbne skole. Faktisk har det været afgørende for os at holde fast i vores mission og grundværdier.

Ambitionerne

Da vi gik ind i den åbne skole satte vi os tre ambitioner for samarbejdet: • Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det betyder, at vi udelukkende udbyder de fag, som vi ved holder - det vil sige fag og lærere, som vi i forvejen har afprøvet i ungdomsskolen og har gode erfaringer med. Vi var heller ikke interesseret i at give de unge mere bog med bog på, men vi vil præsentere dem for fag ingen andre kan.

6 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

•

•

Vi vil ikke lave folkeskole, men rulle ungdomsskolen ud i mødet med folkeskoleeleverne med al den charme, energi og autenticitet, vi overhovedet kan mønstre.

De unge skal ikke være et sekund i tvivl om, at de har mødt noget andet.

Vi vil holde fast i vores læringsstrategier, heriblandt begrebet edutainment, som Næstved Ungdomsskole igennem de sidste 10 år har benyttet som et af vores ypperste læringsbegreber, og som er blevet en del af vores særkende.

Tankerne Åben skole er ikke nyt for os. Som andre ungdomsskoler, har vi igennem de sidste mange år haft mange part-

nerskabsaftaler med lokale og globale partnere. Læringsplaner har også altid været en del af vores arbejde, så det var heller ikke en forhindring.

Det nye var, at fagmålene skulle tilpasses ministerielt godkendte skabeloner, at fagene skulle være på mindst 60 timer samt, at fagene og deres indhold skulle godkendes i folkeskolernes bestyrelser. Dette var dog opgaver, der var lige at gå til.

Vi ved at: • Vores styrke er, at vi tilbyder meningsfuld, inspirerende undervisning i autentiske undervisningsmiljøer med ualmindelige, seje rollemodeller og fagpersoner som lærere.

• Vi har et miljø, som er interesseog lystbetonet - og ikke mindst pensum- og vurderingsfrit.

ningen på steder, som minder mindst muligt om skole og bedst muligt afspejler det fag, der undervises i.

Vi kan se, at det har betydning for elevernes motivation og læringsparathed.

På udebane

•

Der er lige dele fokus på faglig, personlig og social læring.

• Læringsfællesskabet og tilhørsforholdet til holdet har en afgørende betydning.

De unge formulerer det med sætninger som “det føles ikke som skole”, og “vi har det så sjovt sammen!”

Lærerne er fundamentet

Vores fundament er vores lærerkræfter – uden dem, ingen ungdomsskole.

De er på alle niveauer ekstraordinære.

Lærerne er castet med absolut omhu og valgt ud fra følgende parametre: • Faglig styrke og engagement.

• Lærerne udviser ekstraordinær glæde ved formidling af faget - og stor glæde ved aldersgruppen 13-18 år.

• Lærerne skal brænde for faget og

de unge i en sådan grad, at vi ikke et sekund er i tvivl om, at de er værdige rollemodeller.

• De skal have tydeligt lys i øjnene.

Det er lærere, som får at vide, at vi som skole er ambitiøse på skoleformens vegne, på elevernes vegne og på lærernes vegne, og vi sikrer os, at de kan trives i det.

Det er også lærere, som repræsenterer ”den virkelige verden” uden for skolen. Langt de fleste af vores lærere repræsenterer den verden de formidler, med alt hvad det indebærer af værdier, kommunikationsmetoder, undervisningsmetoder mm. Lærerne ér det fag, de underviser i. Det har en betydning for det, vi kalder det autentiske undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøet understøttes af, at vi meget gerne placerer undervis-

Vores læreres feedback indtil nu afspejler en tematik omkring forskellene i undervisning af valgfagselever og mere traditionelle ungdomsskoleelever.

Når vi underviser valgfagseleverne på elevernes hjemmebane, folkeskolen, skal ungdomsskolelærerne arbejde væsentlig hårdere på at sætte en ny dagsorden og skabe ungdomsskolefeeling. Det øjeblik vi blander elever fra flere skoler, går det væsentligt nemmere. Det ændrer dynamikken på holdet, alle elever får nye positioner og bliver lidt mere afdæmpede. Det Fortsættes næste side...

Hold i den åbne skole Showdance, Ballet – fysisk grundtræning til dans, Parkour begynder, Hip Hop / house, Selvforsvar, Drama og Musical, Filmproduktion, Skriveværksted, Webprogrammering, Robotteknologi, Gamedesign, Japansk, Fransk, Engelsk i bevægelse/ Dance with a global touch, Masterchef, Tegning begynder og masterclass, Redesign kreaklub, Pige i eget liv, Psykologi, Opnå dine drømme, Gocart og Jagttegn

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 7

betyder, at lærerne får mere plads til at skabe det miljø, som er fremmende for læring, personlig udvikling og for fællesskabet.

Netop læringsfællesskabet er af afgørende betydning for undervisningen.

Nogle unge oplever ikke at høre til eller at blive betragtet som nørder. Det øjeblik, de møder andre med samme

interesse, bliver det pludselig en fordel at være nørd. Den viden, som de har tilegnet sig, bliver anset som værdifuld.

Den fælles interesse bliver døren ind til nye venskaber, fællesskab og skaber tilhørsforhold. Det er med til at gøre det sjovt at gå i ungdomsskole!

Det øger de unges trivsel.

Ikke alle fag…

Selvom vi udvælger vores lærere med stor ihærdighed, så er det ikke alle lærere eller alle fag, som skal og kan konverteres til valgfag og valgfagslærere.

Det altafgørende for os er, om faget kan bære 60 timers varieret undervisning - med dybde, udfordringer og

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler

8 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

progression, som bidrager til elevernes læring. Meget gerne en læring og tilegnelse af kompetencer, som kan konverteres til andre dele af livet, så vi på den måde bidrager til at udvikle det hele unge menneske til at meste ungdomslivet.

Det betyder også, at vi ikke udbyder fag, som er helt nye og uprøvede.

Vi udvælger fag, som vi har erfaring med, og hvor vi er ovre de værste børnesygdomme. Skolerne har krav på at vide, at vi leverer fag, som vi selv har afprøvet. Der vil altid være potentielle udfordringer – og dem tager vi naturligvis med.

En af Næstved Ungdomsskoles visioner er, at tilbyde det andre ikke tilbyder, og derfor går vi ikke efter de klassiske boglige fag, men efter fag, som har et twist. Fag og læring, som ikke kan fanges i den lokale forening eller andet lokalt sted.

…eller alle lærere Læreren skal ligeledes være indstillet på at møde elever, som måske ikke er lige så motiveret som de elever, der almindeligvis dukker op på ungdomsskoleholdene. Vi oplever, at der på nogle hold, kan være forskel på ungdomsskoleelevernes motivation og valgfagselevernes motivation.

For nogle undervisere kan denne anderledes motivation opleves som decideret demotivation og modstand.

For andre lærere ses det blot som et vilkår eller en udfordring. Det er de sidstnævnte lærere, som bedst matcher valgfagsholdene.

Der er meget lyst, gejst og glæde i ungdomsskoleundervisningen, og det er afgørende, at vi gør alt for at fastholde det. Derfor skal en lærer naturligvis ikke presses ind i et valgfagsforløb. Så hellere køre et dobbeltforløb

– altså et hold udelukkende for valgfagselever og et hold for ungdomsskoleelever med hver deres lærer.

•

Edutainment Edutainment er som sagt vores læringsbegreb. Målsætningen er at arbejde med en forståelse af læring, der rækker ud over tilegnelsen af kundskaber og færdigheder - et læringsbegreb, der kan matche det moderne kompetencebegreb.

Edutainment er en bevidst kobling mellem education (uddannelse) og entertainment (underholdning). Det skal være en oplevelse og sjovt at lære.

Ungdomsskolen vil give unge glæden ved at lære og lysten til at udvikle sig.

Det øger trivsel og motivation – og det skaber læring!

•

• •

•

Aldersgruppen Ungdomsskolen underviser en aldersgruppe, hvor en del mister lysten til at gå i skole. Vores erfaring er en anden.

Derfor ved vi, at det er afgørende, at vi møder dem på en anden måde.

CeFU udpegede sidste år fem motivationsformer blandt elever. Konklusionen var: “Der er ikke tale om umotiverede unge – det handler om forskellige interesser og måder at lære på”.

Det understøtter i høj grad vores oplevelse i ungdomsskolen.

Hvad har vi lært?

•

•

At være en del af den åbne skole har gjort en masse godt. Ikke mindst, har flere unge fået lejlighed til at møde ungdomsskolen.

Udvikling af nye tiltag er altid lærerigt – og vi har blandt andet lært; At vi skal fokusere på sammenhængskraft og forskelskraft – ungdomsskolen skal ikke blive

•

til folkeskole. Sker det, mister vi hele pointen.

At vi skal tilbyde en uvant ramme i mixede grupper af unge. For her står de unge på tæer, gør sig umage og er klar til læring.

At vi skal kigge både på faget og læreren, før vi afgør om faget skal være valgfag.

At jo mere skolerne lærer os at kende, des mere bruger de os.

At vi på grund af de forskellige årshjul i folkeskole og ungdomsskole må acceptere, at vi arbejder i to planlægningsbølger om året, og at vi dermed bliver nødt til at kræve mere planlægning af vores lærere og administration.

At vi kun skal optage de valgfagselever, der har ungdomsskolens fag som førsteprioritet. Det giver mindst frafald og omvalg.

Og så skal vi skal holde fast i vores DNA og komme skolerne i møde på samme tid. Sammen kan vi skabe masser af god læring for fremtidens voksne.

SHOW IT, DON’T TELL IT Skoleåret 2014/2015: Skolereformen starter. Vi gør nogle spæde forsøg med et par udvalgte skoler Skoleåret 2015/2016: Show it, don’t tell it. Ungdomsskolen betaler hele pakken.

Skoleåret 2016/2017: Folkeskolen betaler for fag i skoletiden, ungdomsskolen betaler for eleverne som læser valgfag i ungdomsskoleundervisningstiden Skoleåret 2017/2018: Folkeskolen betaler for alle elever, som læser valgfag i ungdomsskolen uanset tidspunktet og stedet for undervisning.

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 9

Stor opbakning bag 3-ugers camp UngMariagerfjord er kommet godt i gang med Læringslokomotivet

Af Martin Funke, projektansvarlig for Læringslokomotivet i UngMariagerfjord

UngMariagerfjord har haft fokus på at få et læringsforløb med succes for hele Mariagerfjord Kommune. Derfor er vi rigtig glade for at være en del af Læringslokomotivet, hvor vi deltager med en treugers camp med overnatning.

Vi mener, at vi med Læringslokomotivet kan skabe en succes.

Forarbejdet Inden ansøgning om deltagelse, blev der gjort et stort forarbejde, hvor ungdomsskolen bl.a. inviterede kommunens skolechef, skolelederne fra de tre største folkeskoler, fagchefen for Fritid og Kultur samt arbejdsmarkedschefen til partnerskabsdrøftelser omkring indsatsen.

Dette førte til positiv opbakning fra alle sider og hensigt om et forpligtende samarbejde omkring indsatsen for kommunens unge. I den forbindelse blev der også talt om efterfølgende forankring efter projektperiodens udløb, eftersom vi ønsker at bruge erfaringerne til at sikre den fremtidige indsats.

Mål Vores ønsker for indsatsen er, at: • De unge opnår et fagligt, personligt og socialt løft.

• De unge opnår kompetencer til mere kvalificeret at kunne indgå i sociale og faglige kontekster.

• De unge bliver tydeligere og 10 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

Låenhus klædt i vintersne. I uge 37 vil stedet danne ramme for en 3-ugers læringscamp

•

• •

bevidste om deres uddannelsesmæssige mål.

De unge bliver bevidste om egne barrierer og styrker i forhold til at realisere egne mål.

De unge genfinder motivation for læring og skole/uddannelse.

De unge opnår strategiske kompetencer i forhold til at finde vej i eget liv.

Modtagelse internt og eksternt Interessen for deltagelse i Læringslokomotivet har været stor. Det gælder både diverse samarbejdspartnere,

undervisere, lokale kræfter og internt personale. Der er bred enighed fra hele kommunen, fra de tre forvaltninger: Kultur og fritid, Arbejdsmarked og Skole.

Samarbejdspartnere Visitationsudvalget er på plads i Mariagerfjord Kommune. Det er tale om et bedre funderet visitationsudvalg, som kan være med til at styrke en bred implementering af Læringslokomotivet i Mariagerfjord Kommune.

Hvor skal vi være?

Lokationen er ved at være på plads.

Årsmøde i LU

Vi har booket Låenhus, som ligger i en fantastisk natur lige ud til Mariagerfjord. Her er plads til læring, personlig udvikling og naturoplevelser ud over det sædvanlige. Det er dog fortsat en del tilpasning, som skal gøre Låenhus endnu bedre til elevernes ankomst i uge 37.

Den nærmeste fremtid Vi arbejder på nuværende tidspunkt frem imod at få den endelige bemanding på plads – dels i form af undervisningskompetencer i fagene dansk og matematik, dels pædagogisk-didaktiske kompetencer og dels personale, der kan varetage undervisningen i de personlige og sociale kompetencer og har erfaring i at tilbyde unge meningsfulde aktiviteter og relationsarbejde. Samtidig er vi ved at fastlægge hvilke aktiviteter, der skal afholdes under projektet.

opgave for UngMariagerfjord at bruge erfaringerne fra campen til implementering i hele kommunen.

En af de helt store roller i samarbejdet er påtaget af Kamilla Kaup-Nielsen fra Skolefagenheden, som er med til at bære projektet ind i skoleafdelingen.

Godt samarbejde på tværs af forvaltninger, styrker projektet.

•

•

Fremover Vi føler i UngMariagerfjord, at vi er godt i gang med et spændende forløb, som vi håber kan blive et permanent tilbud til unge i Mariagerfjord Kommune. Dette kan være med til at gøre en forskel for de unge, der fremover bliver vurderet ikke-uddannelsesparate.

Vi er i UngMariagerfjord sikre på, at et succesfuldt forløb vil skabe en synergieffekt i kommunen. Denne effekt bliver forstærket af den store opbakning, som vi oplever fra hele kommunen. Derfor ses det også som en stor

•

•

Læringslokomotivet er støttet af Egmont Fonden, som arbejder for et godt liv for børn og unge.

Projektet er forankret hos Ungdomsskoleforeningen og har til formål at udrulle intensive læringsforløb - også kaldet turboforløb - til et landsdækkende tilbud i de danske ungdomsskoler.

Projektet bakkes op af en ekspertgruppe og en følgegruppe.

I projektets første fase indgår ungdomsskoler fra 12 kommuner. Foruden Mariagerfjord gælder det: København, Nyborg, Aabenraa, Slagelse, Skanderborg, Struer, Frederikshavn, Viborg, Rebild, Guldborgssund og Herning Kommuner.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere afholder sit årsmøde den 23. marts. Traditionen tro vil der i forbindelse hermed blive afholdt årsmødekursus. Det foregår i dagene den 22.-24. marts i Vejle. På kurset vil der bl.a. være oplæg om tillidsbaseret styring og ledelse ved Tina Øllgaard Bentzen og udviklingsdirektør Arne Eggert fra KL, som vil fortælle om KL’s krav og ønsker til skole- og uddannelsesområdet i fremtiden – herunder den kommunale ungdomsskoles rolle og opgaver.

Sexkrænkelser Regeringen har præsenteret et udspil, der skal styrke indsatsen mod digitale sexkrænkelser. Med udspillet lægger regeringen op til at skærpe straffen, ligesom politiets behandling af konkrete sager bliver styrket. På ungdomsuddannelserne styrkes den forebyggende indsats, og trivselsmålinger skal bruges til at holde øje med, om elever krænkes på nettet. Udspillet kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Kørekort til 17-årige Rådet for Sikker Trafik har lavet en meget overskuelig gennemgang af de nye regler for kørekort som 17-årig. Her gennemgås gældende regler og der gives god råd. Du finder det på www.sikkertrafik.dk

Gaming On 2017 Den 3.-4. marts er Ungdomsringen vært for et stort Gaming Event i Odense. Her prøver unge kræfter med forskellige spil som Just Dance og FIFA på Playstation.

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 11

Bofællesskab giver nye muligheder Forum100% har fået sekretariat hos Ungdomsskoleforeningen

Af Bjarne Mouridsen

At arbejde for, at alle unge kan få en uddannelse, så ingen efterlades.

Sådan lyder målet for det tværsektorielle og uafhængige samarbejde, Forum100% - og det er jo en målsætning, som ikke ligger ungdomsskolerne fjernt.

Af samme grund har Ungdomsskoleforeningen i nogle år været med i Forum100%, og nu er samarbejdet intensiveret, idet Forum100%´s sekretariat siden sidst i december har haft til huse på samme adresse som Ungdomsskoleforeningen.

Der er nu blot tale om et fysisk fællesskab, hvor Forum100% køber sig ind på lokaleplads og nogle sekretariatsfunktioner – og ikke et organisatorisk fællesskab.

Synergi Men et fysisk fællesskab giver også nye muligheder, fortæller sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

- Det tættere samarbejde giver da nye muligheder, som vi skal afprøve. Når to organisationer inden for samme område flytter sammen, vil de fælles berøringsflader bliver mere synlige, hvilket kan være til gavn for begge parter, siger han.

Heri er sekretariatsleder Jørgen Lørvig Jensen fra Forum100% enig: - Vi er jo et lille sekretariat, så derfor er jeg glad for de mange dygtige kolleger, som vi har fået forærende. Vi kan konsultere hinanden vedrørende 12 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

de sager, vi sidder og arbejder med, og vi kan have fælles idéudvikling og støtte hinanden, hvad enten det er omkring konkrete ting eller bare løs snak over frokostbordet.

- Helt konkret har jeg har sammen med Ejnar Bo lavet et oplæg om udviklingen inden for ungdomsuddannelserne. Det skal vi sammen fremlægge ved vores næste bestyrelsesmøde, tilføjer Jørgen Lørvig Jensen.

Mulighed for at markere sig Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de to organisationer, som foruden det praktiske nævner ord som synergi og samarbejde samt kollegial sparring. Mere konkret kunne man forestille sig, at samarbejdet muliggør, at Ungdomsskoleforeningen kan spille en mere markant rolle i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

- Ungdomsskolen vil jo gerne markere sig i højere grad politisk i forhold til overgangen, som jo vil få ekstra meget fokus fremover i lyset af såvel Ekspertgruppens anbefalinger og KL´s nye udspil ”Alle unge skal med”, hvis titel jo næsten kunne være hentet fra Forum100%´s formålsbeskrivelse, forklarer Ejnar Bo Pedersen.

Fælles projekter Af andre samarbejdsmuligheder kunne være udvikling af projekter på tværs af ungdomsuddannelserne, ledelseskurser samt igangsættelsen af forskning.

Foruden en række af ledelseskurser er Forum100% fx lige nu involveret i et forskningsprojekt om karaktergivning og bedømmelsesformer på ungdomsuddannelserne samt en spørgeskemaundersøgelse om unges holdning til hash – emner, som også kan være interessante og relevante for ungdomsskoler.

- Det vil da være fint, hvis vi kan opnår nemmere adgang til de forskningsmæssige opgaver og resultater, som Forum100% er engageret i. Mulighederne er mange, og mon ikke der vil opstå nogle nye idéer til afprøvelse, når vi nu går op og ned af hinanden i det daglige, slutter Ejnar Bo Pedersen.

Forum100% Forum100% arbejder for, at alle unge kan få den uddannelse, der matcher deres evner og forventninger til gavn for den enkelte og samfundet.

Forum100% er et tværsektorielt og uafhængigt forum for ungdomsuddannelserne.

I Forum100% deltager forskellige aktører inden for ungdomsuddannelserne samt forskere med viden om læring, unge og uddannelse. Foreningen vil sætte forskning og debat i gang på tværs af de enkelte uddannelsesområder. Ungdomsuddannelserne har behov for faglig og pædagogisk uafhængig og kvalificeret dokumentation i den offentlige debat.

Læs mere på www.forum100.dk

Rapporter fra Ekspertgruppen Mens vi venter på Ekspertgruppens endelig anbefalinger vedrørende bedre overgange til ungdomsuddannelse, er andre rapporter blevet offentliggjort.

En analyse viser således, at 29 % ikke går den direkte vej til en uddannelse.

I stedet har de undervejs været forbi en produktionsskole, et VUC eller et andet af de såkaldte forberedende tilbud. En anden analyse, som EVA har lavet for ekspertgruppen, konkluderer, at afstikkerne skyldes, at mange af de unge har negative skoleerfaringer med i bagagen. De føler ikke, at de er en del af læringsmiljøerne, og de har ikke stor tiltro til, at de rent faktisk kan

gennemføre en uddannelse. Derfor er der ifølge analysen behov for, at flere unge får succesoplevelser med fra uddannelsessystemet, så de igen får en tro på, at de duer til noget og kan bruge deres evner.

- Alle unge fortjener en god start på det liv, der følger efter grundskolen.

Nederlag med flere afbrudte uddannelsesforløb kan slå de unge helt ud af kurs i en periode af deres liv, hvor de netop skal have appetit på livet. Det kan være hårdt både socialt og fagligt.

Jeg tror, at nogle unge har fået nok af skolen. Her kunne det måske være en løsning at bruge arbejdsmarkedet

BLIV KLOG PÅ

LONDON

mere systematisk til at bringe den unge på rette kurs. Men det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der kan gøres for at hjælpe den gruppe unge tilbage på rette vej, og det skal ekspertgruppen og deres anbefalinger være med til, udtaler undervisningsminister Merete Riisager. mou.

LONDON er byen der aldrig sover og et af de mest populære rejsemål for ungdomsskolerne. Vores rejsekonsulenter har masser af idéer til spændende og anderledes program på rejsen.

Skal I rejse i sommer- eller efterårsferien? Så kontakt os nu for et uforpligtende tilbud på jeres tur.

Ungdomsskolerejse til London - 5 dage/4 nætter fra kun kr. 1.898,- pr. person Prisen inkluderer: -Flyrejse Danmark - London t/r -4 overnatninger i flersengsværelser -Morgenmad HOS ALFA TRAVEL FÅR DU: • Fast kontaktperson • Stor fleksibilitet • Gode råd og sparring fra erfarne rejsekonsulenter • Tryghed og sikkerhed på rejsen • Konkurrencedygtige priser

RING PÅ 8020 8870 OG FÅ ET GRATIS TILBUD!

FX UGE 27 ELLER UGE 42 FRA KR.

1.898,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 13

De unge bliver mindre kriminelle Ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at unge begår færre tyverier og mindre vold og hærværk Af formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) kunne for nylig præsentere den gode nyhed, at ungdomskriminaliteten fortsat falder, og at der samtidig bliver færre af de unge, der begår meget alvorlig kriminalitet. Det konkluderer den seneste ungdomsundersøgelse, som DKR har finansieret, og som er foretaget af kriminolog Flemming Balvig.

Undersøgelsen viser blandt andet, at der i 2010 var 3,2 % af de unge 14-15-årige, der havde begået meget alvorlig kriminalitet inden for det seneste år. I 2016 var der kun 1,9 %, hvilket svarer til et fald på 41 % blandt de mest kriminelle unge.

Generelt begår de unge færre tyverier, mindre vold og mindre hærværk.

De unge tænker mere på fremtiden Det er uvist præcist hvorfor, de unge bliver mere lovlydige, men det er en generel tendens i mange vestlige lande.

Den nye ungdomsundersøgelse peger på en lang række mulige årsager, der kan forklare det markante fald i Danmark: De unge i dag har en langt højere grad af selvkontrol og disciplin i forhold til deres fremtid. De er altså blevet mere orienteret mod fremtiden, og de tænker i højere grad på de langsigtede konsekvenser af deres handlinger. De er både blevet mere fokuserede på at spare op, tage en uddannelse og afstå fra risikobetonet

14 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

adfærd såsom kriminalitet, rygning, stort alkoholforbrug og hash.

Kriminalitet er blevet sværere Undersøgelsen viser også, at faldet i ungdomskriminalitet kan hænge sammen med, at unge i dag har en mindre gadeorienteret livsstil end tidligere, da de i højere grad bruger en del af deres sociale liv på internettet. Vi mangler dog viden om de unges adfærd på nettet.

Den viden får vi, når resultatet af den næste ungeprofilundersøgelse kommer. Det er vigtigt, at de unge bliver klædt på, så de hverken udfører kriminalitet på nettet eller selv bliver udsat for det. For selv om kriminaliteten blandt de unge falder, kan vi se en stigning i visse former for kriminalitet på internettet.

En anden mulig årsag til at de unge er blevet mere lovlydige er, at det er blevet sværere at begå mange former for kriminalitet. Vi har fået mere elektronik ind i vores dagligdag i form af bedre låse, sikring af bygninger, startspærrer i biler og elektroniske betalingsformer i stedet for kontanter.

Mulighederne for at begå kriminalitet har stor betydning, og det er altså blevet sværere for unge at debutere med kriminalitet.

Vi skal have de sidste med Der er fortsat en lille gruppe af unge, som begår kriminalitet, og dem skal vi selvfølgelig fortsat arbejde med.

De kriminelle unge er typisk udsat på mange områder i deres liv. De kommer ofte fra brudte familier, de har dårlige skoleforløb, misbrugsproblemer og meget andet at slås med.

Det er helt afgørende, at vi skrider ind, før den kriminelle adfærd viser sig.

For vi får størst effekt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, jo tidligere vi sætter ind.

Ingen kan klare opgaven alene. Vi må løfte i flok.

Det er derfor vigtigt med et tværfagligt netværk, hvor man kan bygge bro til de relevante fagligheder

Forhold man bør holde øje med Ungdomsskoleforeningens medlemmer har en helt særlig rolle i forhold til at løfte de skoletrætte unge, som måske har en del faglige og personlige udfordringer.

Som lærer, pædagog og anden faglig

Den Kriminalpræventive Dag 2017 Det Kriminalpræventive Råd står bag Den Kriminalpræventive Dag 2017, som har fået overskriften ”Generation Ung – Kriminalitetsforebyggelse på rette vej?

Det foregår den 6. april på Kulturcenter Limfjord i Skive, hvor DKR samler fagfolk og eksperter til en dag, hvor de gør status over livet som ung, og hvordan vi voksne kan hjælpe de unge på rette vej.

medarbejder, der har daglig kontakt til de unge, er der flere forhold, man bør holde øje med: Unge, der er i særlig risiko for at begå kriminalitet, er de unge, som trives dårligt i skolen, som har oplevet mange skoleskift eller har ADHDsymptomer. Derudover er det unge, som kommer fra udsatte familier og måske er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold. Disse unge må hjælpes, inden de måske begiver sig ud af en kriminel løbebane.

Hvad bør man gøre?

Mange af de unge er allerede blevet smidt ud af en række fællesskaber.

Derfor er det vigtigt at rumme selv de vanskeligste unge og have positive forventninger til dem, uanset hvor mange gange de skuffer.

Der bliver tegnet et portræt af en generation, der spænder fra de absolut lovlydige til de allermest kriminelle. Hvorfor ender det galt for nogen unge og ikke andre? Udover spændende teorier vil en række forskere og praktikere præsentere indsatser, metoder og programmer, der ser ud til at virke, når ungdomskriminaliteten skal bekæmpes.

Læs mere herom på www.dkr.dk

Derudover kan man arbejde med de unges selvkontrol, så de formår at kontrollere deres følelser, personlige behov og lyster på en måde, hvor de kan fungere i samfundet. Vi ved, at flere indsatser for at styrke børns selvkontrol, virker – og jo før jo bedre.

Konkrete programmer, der har vist gode resultater er for eksempel Diamantforløbet og ART, der begge er undervisningsforløb i vredeshåndtering.

ART henvender sig til unge, der har alvorlige adfærdsmæssige problemer, og programmet bruges ofte til udadreagerende børn og unge. Flere studier har vist særdeles god effekt af programmet. Diamantforløbet henvender sig også til vrede unge, og målet er at give dem flere handlemuligheder og støtte dem i at kunne forebygge utilsigtede konsekvenser.

Det er muligt som fagperson at tage en uddannelse indenfor både ART og Diamantforløbet.

Vi må løfte i flok Ungdomsskolerne er en betydningsfuld aktør i forhold den kriminalpræventive og sociale indsats over for de unge.

Ofte kan der være mangel på ressourcer, der ikke ligefrem gør opgaven nemmere. Her er det vigtigt at udnytte, at der er en lang række spillere på banen, som man kan arbejde med.

Ingen kan klare opgaven alene. Vi må løfte i flok. Det er derfor vigtigt med et tværfagligt netværk, hvor man kan bygge bro til de relevante fagligheder, uanset om det er misbrugsbehandlere eller sociale myndigheder.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at familien også spiller en stor rolle. Vi opfordrer derfor til, at man arbejder for at styrke forældrene i deres rolle som forældre. Familien bør inddrages som en ressource, og de skal selv være med til at udvikle løsningerne i netop deres familie. Hvis alle personer omkring de unge arbejder sammen, sikrer vi bedst, at alle unge kan få en god fremtid uden kriminalitet.

Læs mere på www.dkr.dk hvor du også kan læse om ART og Diamantforløbet under materialer/ ungdomskriminalitet, hvor projekterne omtales i powerpointpræsentationen ”Herre i eget liv”.

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 15

Ingen lineær vej Den direkte kobling mellem bander og ekstremisme er overvurderet, lyder det i ny rapport

Af Bjarne Mouridsen

Det er ofte tilfældigheder, der får unge til at krydse grænsen fra bandemiljøer og kriminalitet til politisk eller religiøs ekstremisme. Sådan lyder konklusionen i en rapport, skrevet af forskerne Line Lerche Mørck og Tina Wilchen Christensen på bestilling af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Med andre ord er det svært at forudsige hvem, der radikaliseres – og hvem man derfor skal holde et ekstra øje med. Vejen til såkaldt ”cross-over” er ikke lineær og smal, hedder det.

- Vi har virkelig ledt med lys og lygte efter den figur, der danner forlæg for

fænomenet ”cross-over”, som dækker over skreddet fra bander og kriminelle netværk til politisk eller religiøs ekstremisme. Men vi har simpelthen ikke fundet nogen, udtaler Line Lerche Mørck, som er professor MSO på DPU ved Aarhus Universitet.

- Der er en udbredt tendens til at tro, at ideologi er afgørende for, hvilke grupperinger, du deltager i. Vores forskning peger snarere på, at ideologi er noget, man tillærer sig ved at deltage i et fællesskab. En anden udbredt misforståelse er, at der er et lighedstegn mellem at udtale sig ekstremt og handle ekstremt. Men i praksis er der langt fra holdning til handling, siger Tina Wilchen Christensen, der ligeledes er fra DPU Aarhus Universitet.

Ideologi tillæres ”Cross-over” kom i søgelyset efter terrorangrebet i København i februar 2015, hvor to mennesker blev dræbt samt angrebene i Paris, Bruxelles og Nice.

Begrebet indgår også i politiets og PET´s indsats i krydsfeltet mellem bandemiljøer og ekstremistiske miljøer.

R

U STUDIET

A T L A TIL M

Rapporten kan læses på edu.au.dk som e-bog.

FORSLAG TIL STUDIEBESØG I MALTA: • Magro Group Food Village • Meridiana Vingård • Skolebesøg

FORSLAG TIL ANDRE REJSEMÅL: London, fly, 5 dg/4 nt .............. fra kr. 1.395,Reykjavik, fly, 5 dg/4 nt ......... fra kr. 2.495,Budapest, fly, 5 dg/4 nt .......... fra kr. 1.440,Hamburg, bus, 3 dg/2 nt ......... fra kr. 780,Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Fra kr.

2.995,-

Fly, 6 dage /5 nætter 16 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

RING 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

Topmøde i forandringens lys Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

1556 deltagere fra alle Danmarks kommuner var i slutningen af uge 5 samlet til det traditionsrige og ”næsten obligatoriske” Børn og Unge Topmøde, arrangeret af Kommunernes Landsforening i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Det er altid spændende, lærerigt og uhyre nyttigt at netværke med både ungdomsskolefolk, forvaltningspersoner og alle de toneangivende politikere og organisationsfolk inden for vores område, der i denne sammenhæng godt kan defineres som hele ”grundskolen plus/minus” - altså inklusiv dagtilbud og overgange til ungdomsuddannelse.

Kort sagt et ”must be”-arrangement, hvorfor Ungdomsskoleforeningen havde valgt at lade sig repræsentere ved bestyrelsesformanden, Mads og jeg.

I modsætning til andre ”fætter-kusinefester”, så glæder man sig hvert år.

Både fordi det er inspirerende, og fordi det er fremadrettet. Her får vi de nyeste politiske input serveret, krydret med forskningsresultater og gode eksempler på den righoldige og meget forskelligartede, nuancerede kommunale virkelighed og hverdag.

Der knyttede sig en særlig spændt forventning – og måske også lidt frygtsomhed – til mødet i år, fordi det faldt sammen med offentliggørelsen af KL´s nye politiske udspil: ”Godt på vej – alle unge skal med” (se side 4-5 i bladet). Og topmødet faldt ligeledes sted i ugerne op til offentliggørelsen af Ekspertgruppens rapport (Stefan Hermann-valget).

Deltagerne blev også sendt i workshops. Denne klummes forfatter havde fornøjelsen af en workshop om de første resultater fra forskningen omkring ”effekter, virkninger og vurderinger” af folkeskolereformen, der nu snart er tre år gammel. Det var tankevækkende.

Blandt de vigtigste resultater, som denne spaltesplads tillader omtale af, kan nævnes:

•

Det går endog meget forskelligt rundt omkring i landets kommuner • Der er ikke sket de helt store ændringer i den pædagogiske praksis og elevernes oplevelse af skoledagen • Der er stor variation i, hvor langt man er kommet, men hovedparten af elever og forældre er egentlig glade og tilfredse.

Måske ikke overraskende, vil mange mene.

Vi havde lejlighed til at pege på, at mange af de ting, som ungdomsskolerne er gode til, stadig kan og skal forbedres i folkeskoleregi. Det gælder partnerskaber, åben skole, kommunedækkende valgfag, autentiske læringsrum og -miljøer, bevægelse og trivsel, almen dannelse og demokrati og meget mere.

Forskerne kan derimod endnu ikke sige noget om effekten – altså kvaliteten af undervisningen. Det er der simpelthen ikke gået lang nok tid til endnu.

Et af de vigtigste – og måske i virkeligheden upåagtede forskningsresultater – er derfor det statement, der hed: ”Internationale erfaringer viser, at der skal gå mellem 5 og 15 år, før der kan påvises evidens og klare sammenhænge og effekter”.

Godt brølt løve. Derfor et godt råd til kommuner og politikere: Tøv en kende med at lave om på den reform, vi søsatte for kun tre år siden, og som et bredt politisk flertal stod bag. Lad nu være med at korte skoledagen af allerede – eller gå i panik på baggrund af mere eller mindre hastige, usammenhængende udsagn og udtalelser.

Giv tid – og lad skoler, ungdomsskoler og alle andre få lidt arbejdsro. Så vil mange ting bedre sig.

Tøv en kende med at lave om på den reform, vi søsatte for kun tre år siden

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 17

Læringslokomotivet på tur Når marts varsler forårets komme, tager Læringslokomotivet på Danmarksturné. Bemandingen på Lokomotivet vil bestå af Hanne Kirk, den nyansatte pædagogiske konsulent Cathrine Jane Thomas og praktikant Mette Herschend. Danmarksturnéen giver mulighed for, at de nyansatte i sekretariatet kommer ud i den virkelige verden og ser, hvordan der drives ungdomsskole rundt omkring i landet.

Stop på turen vil være de 12 kommuner, der er med i Læringslokomotivet i 2017. Formålet med besøget vil være, i samarbejde med de lokale ungdomsskoler og med Epinion som facilitator, at opstille en indsatsteori for det lokale Læringslokomotiv. Herefter vil ungdomsskolerne fortsætte deres klargøringsproces frem mod den store rejse i september, hvor lokomotivet og de ansatte skal være klar til trække et stort og vigtigt læs for landets unge.

Ungdomsskoleforeningen på Facebook De sociale medier spiller en stigende rolle, når det gælder kommunikation.

Derfor gør mange ungdomsskoler brug af Facebook, når de kommunikere med de unge. Nu er Ungdomsskolefor-

18 | Ungdomsskolen #2 Marts 2017

eningen også kommet med på noderne, idet foreningen har oprettet en side, hvor der vil være informationer om kurser, nye tiltag og det daglige arbejde på sekretariatet. Siden hedder kort og godt Ungdomsskoleforeningen.

Find den på Facebook og marker, at du synes om den (like den!), så du fremover modtager opdateringer.

Læringsulighed Sidst i februar deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i Rådet for Børns Lærings konference om læringsulighed. Her var der bl.a. oplæg om social mobilitet og tidlig opsporing og handling i forhold til udsatte børn.

Konference om 10. klasse Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark holder generalforsamling og konference først i marts. På konferencen vil der bl.a. være oplæg om KL´s nye uddannelsespolitiske udspil, der – som omtalt andetsteds i bladet – også bringer 10. klasse i spil. Endvidere vil professor Niels Egelund fortælle om den dataindsamling, som ”Program for læringsledelse” har foretaget. Ejnar Bo Pedersen og Lars Buchholt Kristensen deltager på Ungdomsskoleforeningens vegne.

Samskabelse?

Samskabelse er det ny buzzword i kommunerne. Men hvad betyder begrebet egentlig? Det er emnet for en konference om netop samskabelse, som KL står bag, og som finder sted den 8. marts. Ejnar Bo Pedersen er blandt deltagerne.

LU holder Årsmøde Årsmødet i Landsforeningen af Ungdomsskoleledere finder sted i dagene 22.-24. marts, og der er vanen tro kursus samtidig. Ejnar Bo Pedersen og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen deltager i Årsmødet.

Netværksmøder Den nye netværksstruktur har nu for alvor sin dåb, idet de to regionale netværk efter øst-vest modellen finder sted i disse dage. Almen netværket, 10. klasses netværket og Flygtningenetværket er således samlet til en fælles dag under temaet bedre veje til en ungdomsuddannelse. Det foregår den 7. og den 9.marts i henholdsvis Ringsted og Skaberborg, og på netværksmøderne (dog ikke begge dage) vil man bl.a. kunne møde formanden for regeringens ekspertgruppe, Stefan Hermann.

Bevægelse fremmer trivsel og læring Følgeforskningen om folkeskolereformen har fremlagt tre rapporter

Arkivfoto Holstebro Ungdomsskole

Af Bjarne Mouridsen

At uro og støj virker hæmmende for indlæringen er nok ikke så overraskende. Men det er en af konklusionerne i tre nye analyser, som er fremkommet i forbindelse med følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.

En anden klar konklusion er, at motion og bevægelse i undervisningen fremmer trivsel og læring.

Foreløbige konklusioner Analyserne er baseret på besvarelser fra ca. 900 skoleledere, mere end 3.000 lærere og pædagoger samt 20.000 elever, som forskerne har fulgt siden foråret 2014. Forskerne gør dog opmærksom på, at perioden endnu er for kort til at give andet end ”mellemtid på reformens resultater”, ligesom de konstaterer, at der er store forskelle på, hvor langt kommunerne er kommet med implementeringen af reformen.

- Hvis man ser på tværs af den følgeforskning, der er kommet her i januar, må vi konstatere, at uro i klassen er en udfordring. Det tager jeg meget alvorligt, for ro i klassen og på skolen er en grundlæggende parameter for, at undervisningen fungerer godt, og eleverne kan trives. Der er dog også gode takter, der bør fremhæves. Eksempelvis er der tegn på, at elevernes faglige interesse er øget, og at bevægelse kan have en positiv effekt,

udtaler undervisningsminister Merete Riisager.

Hosstående bringer vi et udvalg af resultaterne, som de er fremlagt på • •

• • • • •

•

Undervisningsministeriets hjemmeside.

De tre rapporter kan læses i deres helhed på www.uvm.dk

Uro i klassen har negativ sammenhæng til lavere faglige resultater og trivsel.

Den understøttende undervisning har ifølge interviews med lærere og pædagoger ikke fundet en fast form, og det pædagogiske personale oplever, at de står alene med ansvaret og har for lidt tid til at forberede sig.

Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget fra 2014 til 2016: Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 % fra 2014 til 2016.

Der er blandt elever med anden etnicitet end dansk en signifikant stigning i faglig deltagelse og interesse fra 61,5 % i 2014 til 63,3 % i 2016.

Brug af motion og bevægelse i undervisningen fremmer elevernes faglige og generelle trivsel samt læring på 6. klassetrin.

Lærerne og pædagogerne er positive overfor at bruge motion og bevægelse, men de har behov for at få mere viden om brugen af motion og bevægelse i forhold til udskolingselever.

En rapport offentliggjort i november 2016 viser, at lærernes inddragelse af motion og bevægelse mindst én gang om ugen er steget fra 58 % i 2014 til 72 % i 2016.

Ungdomsskolen #2 Marts 2017 | 19

Sømandens liv, lyst og længsel I starten af februar blev der i Helsingør gennemført en anderledes uge med seksualoplysning for skolernes ældste årgange. Først var der historiske fortællinger om tryghed, kærlighed, omsorg og lyst, når man som sømand befinder sig flere uger eller måneder på et skib langt ude på havet. Derefter var der workshops i form af forfatterværksted eller billedkunst.

Det er Helsingør Ungdomsskole, den lokale billedskole, kommunens børnekulturkonsulent samt M/S Museet for Søfart, der stod bag ”Sex and the Sea”, som den store udstilling på museet bliver kaldt. De kreative udfoldelser i de to workshops blev efterfølgende udstillet på Biblioteket på Kulturværftet.

Nyt informationshæfte Hvad er den kommunale ungdomsskole for en størrelse?

Det kan du få svar på i det nye informationshæfte, som Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet fortæller bl.a. om uddannelsestilbud, fritidsundervisning, særlige indsatser og den åbne (ungdoms)skole – nemlig samarbejder med folkeskoler, ungdomsuddannelse, foreningsliv etc.

Det nye hæfte erstatter den seneste udgave, som blev lavet i år 2012 og derfor har godt 5 år på bagen. Det kan downloades som pdf-fil fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, ligesom der findes en læsevenlig udgave i ISSUU. I første omgang findes hæftet kun i en dansk version, men den forventes snarligt at blive suppleret af en engelsk version.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk