__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Ungdomsskolen

SEPTEMBER 2020

Hjemme i kunsten i Fredensborg Klimatøser i UngOdense MakerKaravanen i Tønder At rejse eller ikke rejse?


Fravalg af erhvervsuddannelserne Nyt notat fra Tænketanken DEA viser, at andelen af unge med faglærte forældre, som starter på en erhvervsuddannelse, er faldet fra godt 40 % i år 2000 til ca. 28 % i dag. For unge med ufaglærte forældre er andelen faldet med knap 50 %. Det betyder, at der er lang vej igen til opfyldelse af 2020-målene fra aftalen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014. I de seneste år har kun otte kommuner haft et optag og frafald på erhvervsuddannelserne blandt de helt unge, som lever op til målene i den seneste reform fra 2014. Målene, som stadig gælder, lyder, at mindst 20 %, er påbegyndt en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, og mindst 60 % af dem er stadig i gang eller færdig fem år efter. DEA konkluder derfor, at der er behov for, at ministerier, kommuner, regioner, erhvervsuddannelser, fagforeninger og arbejdsgivere m.fl. træder sammen om at løse og sætte mål for udfordringerne på området. Læs mere på dea.nu

Høring om Uddannelsernes Råd Forum100% inviterer d. 16. september til høring på Christiansborg ang. Evt. etablering af et Uddannelsernes Råd. Der er brug for et sådant råd, mener Forum100%, idet uddannelsesreformer i mange år overvejende har fokuseret på fortidens fejl i et tilbageskuende og kortsigtet perspektiv. Men hvilke kompetencer er der brug for nu og på sigt? Hvordan er den enkeltes, arbejdslivets og samfundets behov? Hvad er vigtigt at lære, vide og kunne i fremtiden? Uddannelsernes Råd skal levere kritiske og konstruktive analyser og anbefalinger, som løbende kvalificerer debatten om udvikling af den samlede uddannelsesindsats. Det skal gentænke, hvordan de over 160 milliarder årlige offentlige kroner til uddannelse i højere grad kan gavne den enkelte, behovet for arbejdskraft og samfundets sammenhængskraft. Høringens formål er at skabe debat om ideen og formidle behovet for at oprette Uddannelsernes Råd. Læs mere på forum100.dk

Tak for jeres forståelse & tålmodighed 2020 og Covid-19 for alle været en mærkelig og uvirkelig oplevelse. For os, for vore kunder, ja, for hele verden. Mange rejseplaner er spolerede og med efterfølgende usikkerhed, om man kunne få sine penge tilbage for rejsen. BENNS er forpligtet til at betale kunderne deres udestående tilbage, og det har været vores topprioritet at leve op til dette. Vi er glade for at det er lykkedes i næsten alle tilfælde, men dog ikke nødvendigvis indenfor den lovmæssige tidsfrist. Vi har trukket veksler på vores kunders tålmodighed og forståelse, og lad det være sagt tydeligt - vi er yderst taknemmelige for den støtte og forståelse, som vi har mødt ifm. de usædvanlige forhold, som vi har arbejdet under. Uden jeres forståelse havde verden måske set anderledes ud. Vi er glade for at kunne sige, Vi er her endnu, og er parate til at hjælpe vore mange skolekunder afsted på studieture fremover. Europa åbner mere og mere og pt. lysner det for skolerejser i Europa i 2021. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med jer.

Køb hos BENNS og få:

• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

Rejseforslag: Studieture Tyskland Berlin | Bus

| 3 dg/2 nt.

Berlin | Tog

| 4 dg/3 nt.

Berlin | Fly

| 4 dg/3 nt.

685 725 895

820 1.155 Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. 765 Hamborg | Tog | 4 dg/3 nt. Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt.

1.615 München | Tog | 5 dg/4 nt. 2.586 München | Fly | 5 dg/4 nt. 2.298 München | Bus | 6 dg/3 nt.

Aktive Studieture

2.798 Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt. 1.695 Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt. 2.369 Island* | Fly

| 5 dg/4 nt.

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad (*ekskl. morgenmad). Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www. benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.


En anderledes og travl start A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Det har været hektisk for alle at starte igen efter sommerferien. Det er det selvfølgelig altid, men i år nok i endnu højere grad. I undervisningen skal der stadig tages hensyn til myndighedernes anbefalinger med hensyn til afstand, hygiejne mv. En i forvejen travl efterårskalender bliver presset af, at mange af forårets aflyste arrangementer skal afvikles her i efteråret. Forløb og rejser skal arrangeres, aflyses eller omorganiseres. Det til trods er det mit håb, at rigtig mange af jer deltager i dette år landsmøde onsdag d. 23. september. Det er på landsmødet, at jeg og den øvrige bestyrelse har mulighed for at redegøre for de prioriteringer, vi har gjort i forlængelse af sidste års beslutninger – og dermed stå til regnskab overfor jer

medlemsskoler. Landsmødet er det vigtigste organ, hvor vi får valgt bestyrelsen og vedtaget retningen for det kommende år. De igangværende projekter som UngScience, Coop Crew og Ordekspressen, som desværre er blevet noget forsinkede pga. Coronakrisen, vil fortsætte og præge det kommende års arbejde. Vi tænker også at forsætte vores fokus på fritidsundervisningen. Herudover er der en lang række udfordringer på ungeområdet, vi som ungdomsskoler skal gøre os overvejelser over og evt. handle på. Lad mig her kun nævne enkelte eksempler som ensomhed, mistrivsel, digital afhængighed, fake news og studieparathed. Selv om vi i Ungdomsskoleforeningen ikke har kapacitet til at tage os af det hele, så

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Hjemme i Kunsten, Ungfredensborg

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Skoleformens mangfoldighed betyder, at man rundt om i landet har fingrene på pulsen og formår at agere på de områder, der lokalt presser sig mest på

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 4. september. Blad 8/20 udkommer i uge 40.

ved vi, at skoleformens mangfoldighed betyder, at man rundt om i landet har fingrene på pulsen og formår at agere på de områder, der lokalt presser sig mest på. Efter landsmødet vil vi kunne byde velkommen til mindst et nyt ansigt i bestyrelsen. Det skyldes, at Mikkel Brander fra Tønder Ungdomsskole har valgt ikke at genopstille. Lad mig allerede her sige Mikkel tak for den store indsats. De øvrige, som er på valg, genopstiller. Det gælder Pernille Refstrup Lauridsen fra UngiAarhus, Hans Mosgaard fra Vejle Ungdomsskole og mig selv som formand. Jeg har været foreningsmand siden jeg var 16 år – inden for andre dele af foreningslivet og de senere år her i Ungdomsskoleforeningen. Det er spændende og udfordrende at være med til – i samarbejde med den øvrige bestyrelse, sekretariatet og dets daglige ledelse samt gode samarbejdspartnere – at sætte dagsordenen for ungdomsskolernes arbejde og udvikling. Og så ikke mindst i samarbejde med landsmødet. Så vi ses selvfølgelig.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 3


Teknologi og bæredygtighed for #Klimatøser UngOdense er den ene af to caseskoler i Ungdomsskoleforeningens projekt, UngScience. Overskriften er bæredygtighed med science, og et af forløbene er målrettet piger AF KURSUSUDVIKLER SO PHI E HOV D EKO R P, U NGO D EN S E

Et af modespørgsmålene i tiden er: ”Hvordan får vi flere piger i STEM?”. Spørgsmålet findes i mange forklædninger og ofte med en agenda, der kalder på at fixe dette problem, så flere piger vælger uddannelser indenfor STEM, og at flere kvinder får jobs inden indenfor science, teknologi, engineering og matematik. Udgangspunktet synes at være en stærk generalisering af piger og kvinder som en gruppe, der på en eller anden måde vælger forkert. En almindelig holdning er, at pigerne er usikre på egne evner indenfor fx matematik og programmering, at deres interesser er for banale og mere handler om omsorg, og at de i højere grad har brug for ”mening” i aktiviteter med teknologi. Arbejdsdelingen Vi lever i et land og en kultur, hvor vi er meget opmærksomme på ligestilling og ligebehandling. I skolens STEM-aktiviteter og fag er der fokus på, at piger og drenge lærer og arbejder sammen i projekter og gruppearbejde. Som udgangspunkt synes dette fornuftigt, men ofte ender det dog med at drengene ”ordner teknikken” eller ”koder”, og pigerne ”skriver rent” og forholder sig til alt det æstetiske og aflevering af opgaven. Igen er dette en stærk fordom, men bestemt i praksis genkendelig for langt de fleste elever og lærere. Enkelte piger giver den gas i dette set-up, men de bemærkes som regel, fordi de er få. Et scienceforløb kun for piger Forløbet klimatøser, som pt. desværre er forsinket på grund af restriktionerne om-

kring Covid-19, lægger op til at arbejde med science i et eksperimenterende fællesskab under temaet klima og bæredygtighed. Deltagerne arbejder med forskellige vinkler på science og teknologi gennem 4 moduler, der griber ind i hinanden, og hvor der arbejdes både med klimastyring i drivhuse, genbrug og upcycling, kosmetik og kemi, samt e-tekstiler. I forløbende flettes forskellige aktiviteter med teknologi og programmering, praktiske løsninger til at upcycle produkter fra genbrugspladsen, viden om kredsløb og kreativ anvendelse af kredsløb i fx tekstil. Et af projekterne er fx at lave en bluetooth højttaler i genbrugsmaterialer. Undervejs

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

er der besøg i et gartneri og på en genbrugsstation. Punktér generaliseringer Som navnet antyder, er forløbet alene for piger. I forløbet er der ingen drenge til at ”tage opgaverne med teknikken”. Pigerne skal selv stå for både at designe kreative projekter og undervejs få teknologien til at virke i praksis. De lærer at programmere en Micro:bit (se faktaboks) og sætte komponenter sammen i et kredsløb til at styre klimaet i et drivhus. De lærer også at sy et kredsløb og kombinere de forskellige tilgange til kredsløb og komponenter – analogt og digitalt – i forskellige materialer


og kombinere på kryds og tværs. Forløbet forsøger at give den enkelte deltager flere positive oplevelser med teknologi ved på en gang at tage udgangspunkt i personlige præferencer, styrker og synergier ved at være flere til at sparre og finde på løsninger sammen. Målet er at deltagerne undervejs udfordrer hinanden til at prøve mest muligt, så hver deltager vokser med opgaverne. Der er ikke nogen forventning om, at pigerne hellere vil sy end lodde, bare fordi de er piger. De får muligheden for at lære begge dele og kan eksperimentere med egne præferencer og potentialer. Udgangspunkt for forløbet har været at gøre op med især tidens standardiserede forventninger om hvordan ”piger forholder sig til teknologi”. Måske er de generaliseringer vi pt. bruger, når vi diskuterer kvinder i STEM et af problemerne. Målet er derfor, at forløbet giver deltagerne lyst til at lære mere om teknologi, science og programmering og se sig selv have ressourcer, mod og lyst til at udforske videre også efter forløbet. Mening med teknologien – også i et klimaperspektiv Det overordnede tema; bæredygtighed giver en dimension som kan mangle ved mange andre aktiviteter med teknologi. Det er sjovt at bygge en robot og få den til at køre rundt og lyse eller undgå forhindringer – også for piger. Klimaet - og måske også pigerne – har dog behov for, at vi også arbejder med, hvad robotten kan bruges til; ud over leg på gulvet. I projektet med drivhusene, får ”robotten” en anden dimension, hvor fx klimakrise, befolkningstilvækst, perspektiver omkring energi- og vandforbrug kan løfte arbejdet med teknologi og science op i en anden sfære. Vi sænker barren, men ikke niveauet Målet med klimatøser er at give flere lyst til at lege med teknologi og science, fordi de får muligheden for at se sig selv som en ressource i samspil med teknologi og science. Måske er en af udfordringerne for pigerne - og i øvrigt for de mange drenge, der heller ikke vælger STEM uddannelser – at de har svært ved at se sig selv i discipliner indenfor STEM. Voksnes arbejde er ofte

Science i fritiden UngOdense har med støtte fra Villumfonden udviklet 3 forløb, der kombinerer teknologi og bæredygtighed i projektet ”Science i fritiden” med forskellig fokus. Klimatøser er et af dem og bliver udbudt i Odense, Århus og Brønderslev. De to andre er:

”gemt væk” i en computer og giver ikke meget viden om arbejdets indhold. Måske er deres roller i projekter i skolen ikke befordrende for at bruge deres potentialer og ressourcer. Så opgaven er også at gøre det trygt at eksperimentere med teknologi og science. Til det formål bruger vi i forløbet kits med komponenter, der er nemme at samle, så teknologi og programmering ikke stjæler hele billedet fra starten. Debugging – altså at finde ud af hvordan vi får det til at virke, og hvorfor noget ikke virker – er traditionelt en stopklods for mange ikke-nørder. Dette skal forløbet være med til at finde en løsning til, så flere kommer over de første store barrierer og får mod på at gå videre. Undervejs øges trygheden og der kan arbejdes mere avanceret med flere af komponenterne stadig med fokus på forløbets tema; nemlig teknologi som en del af løsningen på klimaudfordringer. Micro:bit Micro:bit anvendes i alle tre forløb til at få input fra sensorer som fx temperaturføler, CO2 måler, fugt i jorden m.m. og omvendt få lys til at tænde, blæsere til at snurre, højtalere til at hyle, pumpe vand, når jorden er tør m.m. Micro:bit er en minicontroller – en minicomputer. Micro:bitten er kendt i mange skoler fordi den er meget nem at lære at programmere.

NaturKraft I forløbet eksperimenterer vi med forskellige former for energi; sol, vind, vand, Power-to-X. Fx bygger deltagerne selv en powerbank og forsøger sig med andre praktiske opgaver, som at lave en Joule-thief, der kan få den sidste rest strøm ud af et batteri. Vi kigger på CO2 – hvordan påvirker CO2 klimaet, hvordan fordeles CO2 kvoter og hvordan bidrager vi selv hjemme med CO2. Deltagerne lærer både at kode en Micro:bit, bruge et strømkredsløb i praksis, at lodde og sy med kredsløb. NaturKraft bliver udbudt i Odense, Egedal, Holbæk, Århus NaturAgenter I forløbet bygger og indretter deltagerne et ”smart” drivhus med automatisk vanding, lys, og temperaturstyring. Her bruges Micro:bit til at styre sensorer, lys og motorer. I drivhuset laves også forskellige forsøg med planter, lys, CO2 og næring. Deltagerne laver ”vild mad” ved strand, sø og i skov og finder ud af at lave overvågning af adfærd ved fx dyreveksler m.m. Vi er rigtig meget udenfor i dette forløb, men får også lært lidt om at kode og arbejde med et strømkredsløb. NaturAgenter bliver udbudt i Odense, Furesø, Holbæk, Brønderslev.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 5


Unge og virksomheder mødes i Tønder I Tønder Kommune sørger stærke samarbejder omkring unge for, at de lærer deres hjemegn godt at kende. Det sker blandt andet i et fritidstilbud som MakerKaravanen, hvor unge leger med nye teknologier ude på lokale virksomheder og får indblik i uddannelsesmuligheder og lokale jobmuligheder AF M IKKEL B R ANDER , L ED ER A F TØ ND ER U NGD O MSSKO L E O G AN N E -S O FIE DIDE R IKS E N , L E DE R AF M IN D FACTO RY BY ECCO

En kommunal bosætningsstrategi, som indtænker en aktiv brandingstrategi overfor kommunens unge, mens de er under uddannelse. En Tønder Festival med en særskilt koncertdag for kommunens børn og unge. En aktivitetsrække kaldet Jeg bor ved Vadehavet, hvor alle børn på hvert klassetrin fra 0.-9. klasse lærer marskens natur og naturhistorie at kende sammen med de lokale kulturinstitutioner. I Tønder Kommune arbejder mange parter således på at styrke de unges tilhørsforhold til området. Job og uddannelse Fra forskelligt hold er der også stor fokus på at binde unge sammen med lokale virksomheder, så de får viden om de mange og spændende jobmuligheder, de tilbyder. Fx binder et aluminiums-sciencecenter på Tønder Gymnasium unge sammen med de lokale aluminiumsvirksomheder, og handelsgymnasiet Det Blå Gymnasium Tønder har tætte samarbejder med lokale virksomheder. Et lokalt innovationshus, MIND FACTORY by ECCO, er mødested for unge og erhvervsliv i undervisnings- og fritidssammenhænge. I Tønder Kommune skal unge rejse væk for at få videregående uddannelser, så en stærk motivation for at vende tilbage er typisk et interessant job. Erfaringsmæssigt er der blandt de unge - eller for den sags skyld deres forældre - dog ikke altid en stor viden om, hvilke arbejdspladser og jobs, egnens virksomheder kan byde på. Kom-

Lærke Emilie, Mia, Simon og Benjamin var blandt eleverne, der fik et selv-designet produkt med hjem fra Toftlund Maskinfabrik munen er kendetegnet af nogle større, internationale virksomheder som ECCO samt aluminiumsvirksomhederne Hydro og Benteler Aluminium Systems. Dertil findes mange små og større håndværkervirksomheder i området, og handel og turisme giver også en del arbejdspladser indenfor detail, service og oplevelser. MakerKaravanen Et aktuelt tiltag, der giver de unge og deres forældre mere indsigt i det lokale

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

arbejdsmarked, er vores fritidstilbud MakerKaravanen. Tilbuddet er sat i søen af Tønder Ungdomsskole og MIND FACTORY by ECCO med støtte fra Villum Fonden, som uddeler støtte til fritidsaktiviteter med fokus på science. I MakerKaravanen er det fokus koblet med, at der arbejdes med science på lokale virksomheder, så de unge samtidig får indsigt i job lokalt og uddannelsesmuligheder generelt. MakerKaravanen består i aktiviteter som fx robotprogrammering, 3D-print, laserskæ-


A Future of Staying Nyt forskningsprojekt skal undersøge betydning af lokalt tilhørsforhold for unge i landområder AF B JAR N E M O UR IDS E N

ring, brug af droner eller leg med algoritmer og sociale medier i samarbejde med lokale erhvervsdrivende som en landmand, en traktorforhandler eller et pr-bureau. I mødet med folk på virksomhederne kan de unge opdage, hvor science findes i deres interesser og hvor science findes i uddannelse og lokale jobs, idet de erhvervsdrivende kan bringe egne uddannelser og karriereveje i spil over for de unge. Kommer rundt i kommunen Tilbuddet er et kørende tilbud, som holder til i fire uger ad gangen i hver af Tønder Kommunes fire centerbyer Skærbæk, Toftlund, Løgumkloster og Tønder. I hver by samarbejdes med en lokal virksomhed eller organisation, hvor en bestemt teknologi spiller en rolle. I MakerKaravanen møder også forældre de nye teknologier og lokale virksomheder, idet de inviteres ud på virksomhederne for at få en rundvisning og se de unges produkter i slutningen af et forløb. Når tilbuddet inddrager forældrene, er det også for at styrke dem til at støtte den unge i at forfølge nye personlige mål generelt og i forbindelse med uddannelse og job i særdeleshed. Giver viden om muligheder MakerKaravanen har som meget andet været afbrudt på grund af Covid19-situationen og er ikke endelig evalueret. Unge og forældre på den første karavane, som fandt sted i samarbejde med Toftlund Maskinfabrik, nåede dog at give initiativet nogle ord med på vejen. Således udtalte

en af de unge deltagere, Viktor, der havde været med til at arbejde med laserskæring på fabrikken: ”Jeg kan tænke mig at være smed, så MakerKaravanen har givet mig lidt større mulighed for at se, hvad jeg kan lave, når jeg bliver ældre.” En deltagende far til eleven Mia, som i forvejen havde brancheindsigt, fik endda ny viden om en lokal virksomhed: ”Mia har fortalt meget om det derhjemme, så vi var glade for at blive inviteret og se det, de har lavet. Selv om jeg selv er maskinsmed, er jeg benovet over de mange arbejdsområder, de har her på Toftlund Maskinfabrik”. Vores håb er for nuværende, at det at skabe relationer mellem unge, forældre og lokalt erhvervsliv også i fritiden kan blive et permanent bidrag til det arbejde med tiltrække og fastholde arbejdskraft, som vi traditionelt er stærke i at samarbejde om i Tønder Kommune.

Innovationshuset MIND FACTORY by ECCO er en gave fra ECCO Sko A/S til skoler og erhvervsliv i Tønder Kommune i anledning af virksomhedens 50-års jubilæum i 2013. Stedets formål er at inspirere ungdom og erhvervsliv til kreativitet og innovation og skabe en tættere forbindelse med unge og arbejdsliv. Huset samarbejder med folkeskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv i Tønder Kommune om aktiviteter og projekter, der har fokus på kreativitet, design, innovation, entreprenørskab og iværksætteri. Det drives som selvejende institution af EUC Syd, Det Blå Gymnasium Tønder & Tønder Handelsskole, Tønder Gymnasium, Tønder Kommune og ECCO Sko A/S.

Hvad får unge danskere til at blive i landområder, selv om både job- og uddannelsesmuligheder centraliseres i storbyerne? Det er det overordnede spørgsmål, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet skal i gang med at finde svar på sammen med VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Mangler viden Projektet hedder ”A Future of Staying” og sætter fokus på unge, ”som befinder sig på kanten af det ordinære uddannelsessystem, og som bliver boende i de danske landområder, hvor fremtidsmulighederne bliver færre og færre på grund af øget globalisering og centralisering af uddannelsesinstitutionerne.” Man ved faktisk ikke så meget om de unge, der bliver og deres motivation herfor. Er det frivilligt eller ufrivilligt, at de bliver i lokalområdet? Med andre ord mangler der både national og international viden om dette, da forskningen i højere grad har fokuseret på unge, der flytter væk og søger mod byerne. Studier i to yderområder. Projektet vil undersøge unges livsvilkår i to yderområder, Nordvestsjælland og Sønderjylland – nærmere bestemt unge tilknyttet FGU. Dette vil ske gennem kvalitative livsforløbsstudier med 40 unge i alderen 17-22 år. Projektet gennemføres på en bevilling af 2.8 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 7


Uddannelse og det gode ungdomsliv Hvorfor rejser de unge væk? Og hvad kan få dem til at blive? Tønder Ungdomsskole svarer. AF BJARNE MOURIDSEN

Et ny forskningsprojekt, ”A Future of Staying”, som CeFU og VIVE står bag, skal undersøge, hvad der får unge danskere til at blive i landområder (læs herom på side 7). Projektet vil mere konkret undersøge unges livsvilkår i Nordvestsjælland og Sønderjylland. Vi har spurgte en ungdomsskole fra sidstnævnte område, nærmere bestemt Tønder Ungdomsskole, hvordan de oplever fraflytning og motivationen til at blive. Svarene er udarbejdet af ungdomsskoleleder Mikkel Brander i samarbejde med Katharina Stengaard, som er projektkoordinator ved Unge i Uddannelse, Tønder kommune. Nettofraflytning Hvordan oplever I fraflytningen i Tønder Kommune? Der er en høj nettofraflytning blandt vores unge. Vi har derfor en udfordring på det punkt. Det er ret paradoksalt, for vi vil gerne have, at de bliver, men jo også at de unge har et godt uddannelsesniveau. I vores kommune har vi et bredt udbud af ungdomsuddannelser, mens der er forholdsvis få uddannelse på ”næste trin”, og flere unge bliver derfor ”nødt til at fraflytte”, for at uddanne sig. Samtidig ser vi, at transportudfordringer også får unge til at flytte ”hen til uddannelserne”. Har I tal eller undersøgelser på det? Unge i Uddannelse, som er den del af forvaltningen, der har det formelle ansvar for KUI har både kvantitative og kvalitative data på de unges fraflytning fra kommunen. Blandt andet gennem en række samtaler i efteråret 2019 med unge om deres ønsker for fremtiden, og om hvordan de oplever at være ung i kommunen. Disse samtaler viste bl.a., at fraflytningen ofte

hænger sammen med uddannelsesvalget. De kvantitative data udarbejdes jævnligt i de gængse, kommunale statistikker og indgår også i udarbejdelsen af kommunens indsatser. Drømmen om ungdomslivet Kender I de unges begrundelser for at flytte? De unge angiver som sagt ofte uddannelsesmulighederne som årsagen. Udvalget af uddannelse er begrænset efter endt grundskole eller ungdomsuddannelse. Grundet de store geografiske afstande i vores område, spiller transportmulighederne som sagt også en væsentlig rolle. De unge flytter således også af praktiske grunde tættere på deres uddannelse i nabokommunerne. Der er nok heller ingen tvivl om at ”drømmen om ungdomslivet” i en større by spiller en rolle for mange af de unge. Det er naturligt for mange af dem ”at søge det fede liv”. Hvem er det til gengæld, der bliver? I Tønder Kommune og tæt på denne har vi flere gode erhvervsuddannelser, som samlet giver et godt udbud. Vores erhvervsliv er kendetegnet ved at tage et stort ansvar og er således gode til at hjælpe de unge til at få job og gode lærlingepladser. Der er altså flere af de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, som har gode muligheder for at blive boende i kommunen. Støtter motivationen Hvad kan efter jeres mening motivere unge til at blive, og hvad kan I som ungdomsskole gøre? De unge peger selv på, at det vigtigste for dem er en god uddannelse, et godt job og gode rammer for at stifte familie. På den

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

måde er vejen jo vist for os; i første omgang som samlet kommune. Vi skal støtte den indre motivation, de unge har, og som - hvis de fraflytter grundet uddannelse også får dem til at vende tilbage. Ungdomsskolens 10.klassecenter, Tønder10, har de seneste år ligget enten lige omkring eller noget over måltallet, hvad angår valg af erhvervsuddannelser. På den måde bidrager vi også væsentligt ift. gruppen af unge, der potentielt bliver i kommunen i forbindelse med valg af erhvervsuddannelsen. Vi er som ungdomsskole også repræsenteret i kommunens ungeudvalg, hvor unge, politikere, ledere fra ungdomsuddannelserne og repræsentanter for erhvervslivet arbejder med omtalte strategier og indsatser. Ungdomsskolen er således aktiv både på et strategisk plan og på det udførende plan med fx 10.klassetilbuddet, samt vores fritidstilbud MakerKaravanen (læs artiklen side 6-7).


Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 3. november 2020 · DGI-Byen København

Kom med til Ungdomsskoleforeningens efterårskonference

Omfavnet eller udgrænset? Mellemformer som den gode løsning mellem skole og specialtilbud Alt for mange børn og unge lykkes ikke i det almene system. På trods af års arbejde med at styrke inklusionsarbejdet - på mange måder med stor succes - er der stadig børn og unge, der ekskluderes fra almenområdet, fordi de har brug for andre tilbud. Ofte bliver de henvist til specialtilbud og i 97% af tilfældene vender de aldrig tilbage til almenområdet. At blive fastlåst på det specialiserede område gør deres chance for at lykkes i livet væsentlig mindre end for deres jævnaldrende i almentilbuddene. Samtidig er kommunernes økonomi til stadighed under pres. De specialiserede områder er udgiftstunge og udhuler budgetterne på det samlede børne- og ungeområde i mange kommuner. Indsatserne er nødvendige, for alle børn og unge har ret til at få de bedste forudsætninger for at lykkes i livet. Men

Jacob Fuglsang uddannelsesredaktør på Politiken.

Rasmus Alenkær Helle Rabøl Hansen autoriseret psykolog, cand. pæd. psych., PhD og tidligere skolelærer.

cand. jur og ph.d. i pædagogisk psykologi og postdoc.

Thomas Gyldal borgmester og formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg.

kan disse særlige indsatser gøres på en anden måde? Hvordan kan ungdomsskolerne være med til at udvikle tilbud, der både imødekommer de økonomiske udfordringer og samtidig fastholder børn og unge i periferien af almenområdet? Disse såkaldte mellemformer er i hastig vækst i kommunerne, hvor nye tilbud opstår eller allerede eksisterende tilbud ses i et nyt lys. På grund af den fleksible lovgivning og det kommunale ophæng, kan ungdomsskolerne spille en rolle i dette, som udbyder af flere forskellige mellemformer. Kom til Ungdomsskoleforeningens efterårskonference og hør mere og mød en lang række spændende oplægsholdere.

Per B. Christensen

Dorte Torp Andreas

lærer og tidligere ungdomsskolesouschef, børne- og ungedirektør, formand for Børne- og Kulturforeningen og formand for Lærerkommissionen.

næstformand i Skolelederforeningen, Master i Public Governance. Tidligere skoleleder.

Morten Pape roman- og manuskriptforfatter.

Abdel Aziz Mahmoud journalist, tvog radiovært, foredragsholder og forfatter.

Tilmeld dig på www.ungdomsskoleforeningen.dk UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 9


At rejse eller ikke rejse… Ungdomsskolernes rejseaktiviteter er stadig på usikker grund grundet Corona-pandemien. Skal man aflyse alt eller håbe det bedste? Tre ungdomsskoler har ikke helt ens strategier for området.

AF BJARNE MOURIDSEN

I skrivende stund er antallet af nye smittende med Covid-19 igen stigende – både herhjemme og i det meste af verden. Regeringen og de danske sundhedsmyndigheder tager derfor løbende stilling til genåbning eller evt. nedlukning igen, ligesom Udenrigsministeriet uge for uge opdaterer deres rejsevejledning. Mange danskeres sommerferie blev som konsekvens af pandemien en anden, end oprindeligt planlagt. Tyskland og Norge samt ikke mindst Danmark blev besøgt, mens fjernere destinationer ikke var muligt. Senest måtte et af mest populære rejsemål, Spanien, igen en tur i skammekrogen, idet antallet af nysmittede oversteg 30 pr. 100.000 indbyggere, hvorfor de ikke længere opfyldte kriterierne. Ungdomsskoler har aflyst Rejsevejledningen har naturligvis også konsekvenser for ungdomsskolernes rejseaktiviteter, som traditionelt udgør nogle af årets højdepunkter for mange unge. Ture og rejser er blevet aflyst, men hvordan med planlægningen for den nye sæson? Flere ungdomsskoler svarer bekræftende på, at der har været aflysninger. - Vi har måttet aflyse en tur til Bruxelles, Barcelona og Vietnam. Udenrigsministeriet frarådede rejser til disse destinationer og den følger vi naturligvis, fortæller ungdomsskoleleder Cathri Jepsen fra Svendborg Ungdomsskole. - Vi har aflyst fire rejser. En studietur for 10. klasse, en påsketur til Berlin, en

Brønderslev Ungdomsskole planlægger skiferie i vinterferien næste år klatretur til Frankrig og en Erasmus Workshop i Berlin i sommerferien, lyder det fra ungdomsskoleinspektør Helle Josefsen fra Helsingør Ungdomsskole. Brønderslev fortsætter planlægningen Det samme gælder i Brønderslev kommune, hvor ungdomsskoleleder Peter Vejlø Vestergaard oplyser, at de måtte aflyse en tur til Barcelona i sommerferien. - Men vi har en MTB-tur til Valåsen i Sverige planlagt til september, som vi regner med at gennemføre. Turen er ude i det fri i et område, der lige nu er erklæret ok af Udenrigsministeriet, fortæller Peter Vejlø Vestergaard og fortsætter: - Så er der planlagt skitur i uge 8 til Østrig i 2021 og booket Barcelona i juni 2021. Så umiddelbart fortsætter vi med planlægnin-

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

gen af vores rejser og tager hver enkelt op til revision i forhold til Udenrigsministeriets udmeldinger. For usikkert Andre ungdomsskoler har valgt at aflyse alle rejser i 2020 – eller retter sagt udsat dem til næste år. - De planlagte rejser i 2020 har vi valgt at flytte til 2021. Vi skulle have været til Japan i efterårsferien, men det har vi udskudt til enten påsken 2021 eller efterårsferien 2021. Vi er også med på fire godkendte Erasmus+ udvekslinger i efteråret i Italien og Rumænien, men de bliver også udskudt til senere. Og vi skulle selv have holdt en international lejr med unge fra fem lande, men den har vi valgt at udskyde et år, fortæller Cathri Jepsen fra Svendborg.


Cathri Jepsen begrunder udskydelsen med, at det er for usikkert at planlægge rejser, der måske, måske ikke skal aflyses. - Det er et stort arbejde at planlægge en rejse, og hvis man så ikke kan være sikker på at kunne gennemføre den, er det bare ikke ret sjovt. Jeg tror også, at mange forældre er utrygge ved at sende deres unge ud på en rejse lige nu. Vi kunne selvfølgelig satse og håbe på, at det bliver en mulighed at rejse i efterårsferien, men aflysninger er altid noget møg – uanset om det er rejser eller almindelig fritidsundervisning, forklarer hun og tilføjer: - Vi følger udviklingen nøje og følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger. Men vi glæder os meget til at komme ud i verden igen. Fleksibel planlægning Helsingør Ungdomsskole har for tiden udbudt forskellige ture i efteråret og for næste år.

I Helsingør har de klatreture på programmet, men prøver at planlægge fleksibelt så destinationen kan ændres - Vi har udbudt vildmarksture og klatreture til Sverige og Norge, skitur til Sverige i uge 7, påsketur til Berlin og den udskudte workshop i Berling næste sommerferie, oplyser Helle Josefsen. - Men det er drømmescenariet – og alt kan aflyses eller hellere veksles til noget andet. Vi har fokus på ikke at skulle aflyse, men i stedet ”omgøre”. Det betyder bl.a. at vores årige studietur for 10. klasse til Manchester bliver en Danmarks-tur, vores klatretur til

Frankrig bliver i Sverige/Norge - og kan være i Danmark. Og workshoppen i Berlin kan blive workshop herhjemme online med samarbejdspartnere. Vi forsøger altså at gøre planlægningen meget mere fleksibel – og tager afsæt i dét de unge skal have ud af det, som jo bl.a. er fællesskab og oplevelse, forklarer hun.   Læs også sekretariatschefens dagsorden på side 19.

Hjemmeside og administration i et system... • Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !

Nu på 42 ungdomsskoler... Book uforpligtende møde på apricore.com

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 11


Sammen kan vi skabe noget særligt Ungfredensborg prioriterer samskabelse på områder som kunst, film og anden kultur. Her forklarer de hvorfor og giver gode råd til planlægningen

AF S OUSC H EF JULIE FA L HO LT, U NGF R ED ENSBO RG

I Ungfredensborg er en af vores strategier at udvikle tværfagligt samarbejde. Det sidste år har vi haft en fantastisk palette af samskabende projekter, som for mig tydeligt viser, at sammen kan vi skabe noget helt særligt – især for de unge. Nedenstående citat fra Psykiatrifondens hjemmeside fandt jeg, da jeg skulle forberede mig til Fredensborg Kommunes Kulturkonference i november 2019: ”Forskning viser, at kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed. Det gælder både, hvis du oplever kunsten som tilskuer, eller du selv svinger penslen eller træbenet.” Selv elsker jeg at være kreativ, men finder det lidt svært at finde tiden til det. Jeg oplever både, hvad det kan for mig og for de unge på så mange måder. Jeg har måske derfor en særlig motivation for at styrke kulturprojekterne og ungeinvolveringen i Fredensborg Kommune – også selv om der nogle gange kan sættes spørgsmålstegn ved, om vi rammer ”nok” unge, når man tænker på, hvor mange ressourcer det kræver. Ungdomsskolen favner bredt og smalt Inden jeg fortæller mere om de forskellige projekter lidt baggrund om os. Vi er en kommune med ca. 42.000 indbyggere med fire mindre byer: Kokkedal, Nivå, Humlebæk og Fredensborg samt et landdistrikt. Vi er en lille selvstændig enhed, der arbejder med fritidshold, åben skole, events, rejser og ungdomsklubber. Vi ser os selv som en vigtig medspiller i de unges liv.

Ungfredensborg har fundet gode samarbejdspartnere til projektet Hjemme i kunsten Tendensen viser faldende trivsel i udskolingen. Hvor skolerne har fokus på trivsel i skoletiden, har vi primært fokus på relationer og trivsel i fritiden. Jeg tror, at mange af os oplever, at landets ungdomsskoler har en stigende konkurrence om de unges opmærksomhed. En af vores store styrker er, at vi kan handle hurtigt og få de unges idéer til at ske. Samtidig favner vi bredt, støtter op om niche-interesser og hjælper med at finde lignende unge, der giver faglige og sociale fællesskaber. Hos os er vi begyndt at ar-

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

bejde mere samskabende for at tilbyde helt nye events og hold. Råd om samskabelse Når vi skal arbejde samskabende, er der flere opmærksomhedspunkter: • Vi risikerer at komme langt fra kerneopgaven og har måske ikke ordentlig tid til egne opgaver. Derfor skal vi holde projektet op imod kerneopgaven. I Ungfredensborg har vi defineret vores kerneopgave sådan her: Vi skaber meningsfulde fællesskaber,


• •

som gør en forskel for de unge, så de styrkes i at mestre eget liv, opdager sig selv og nye interesser. Der skal udvikles samarbejdsaftaler med ansvarsopgaver. Vi skal tage os mere tid til at invitere ind i samarbejder og være synlige på ”gulvet” blandt samarbejdspartnere. Husk at give credit til alle samarbejdspartnere, der er med til at få det til at ske.

Kunsten skal inspirere Vores største partnerskab for tiden er projektet Hjemme i Kunsten. Hjemme i Kunsten er et samarbejde mellem Louisiana Museum of Modern Art, Nivaagaards Malerisamling, Nivå Nu, Kokkedal på Vej og Ungfredensborg ved Fredensborg Kommune. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Hjemme i Kunstens ambition er at åbne kunsten og kulturens verden op for børn og unge fra bl.a. boligsociale områder, så de får inspiration til at bruge kunstens greb til at bygge bro i deres eget nærmiljø i fællesskab med andre. Tre laboratorier Gennem tre forskellige kunstlaboratorier introduceres de unge til kunstens greb og metoder i følgende rækkefølge: Learning Lab: Obligatorisk forløb for alle 7. klasser i Nivå og Kokkedal, introduktion til kunstens greb, museumsbesøg, brobyggende projekter under temaet ”Hjem”. Art Lab: Undervisning som valgfag på Kok-

kedal Skole og fritidshold i Nivå, deltagelse i events, udformning af kunstværker i samarbejde med etablerede unge kunstnere. På Art Lab udvikler de unge deres egne kunstneriske idéer. Event Lab: Lønnet deltagelse i events, udarbejdelse af kunstværker, afholdelse af workshops for børn og unge. Under Covid-19 På nuværende tidspunkt er den første gruppe unge i fuld gang som kunstambassadører og ude blandt andre børn og unge med forskellige kreative involverende workshops. Hele Event Lab blev påvirket af Covid-19, da alle de store events, som de skulle have været en del af, blev aflyst. I stedet er der blevet udviklet mindre workshops, som har været i gang i de boligsociale områder, i SFO’erne i sommerferien og til pop-up dage for unge i alle fire byer. Kulturkonference Et af de projekter, som de unge under Art Lab blev en del af, var Kulturkonferencen i november 2019. Vi ønskede at skabe en konference på tværs af generationer med deltagelse af både unge og ældre, som er involveret i kulturlivet i Fredensborg kommune. En aften hvor generationer mødes, og den ene gruppe lærer af fortiden, og den anden lærer om fremtiden. For at udvikle, hvad

Fortsættes næste side... UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 13


Sammen kan vi skabe noget særligt ...fortsat fra side 13

der gav bedst energi for de unge, involverede vi det fælles elevråd og spurgte dem, hvad der skulle til for at gøre det vedkommende for dem. Derefter gik de videre med at idéudvikle på egen skole. Aftenen skulle inspirere og vise, hvordan det giver mening at arbejde sammen om kultur på tværs af aldre. Det blev til mange korte oplæg, involverende workshops i teater, kunst og rap poetry, streetfood, koncert, e-sport, paneldebat med unge og politikere, tarteletter, netværk og idéudvikling. Aldrig før var der set så mange unge i Rådhuskælderens sal. Det helt særlige var, at de næsten alle havde en aktiv rolle på aftenen. Kulturforvaltningen, som var værter, og som vi arbejdede tæt sammen med, var begejstrede. “Tusind tak for en herlig aften i går med et flot og vedkommende program. Det var velgørende at se de unges engagement og energi,” som centerchefen i Kultur, fritid og sundhed udtrykte det. Film Camp Af andre projekter, der har inspireret, kan nævnes Film Camp i efteråret 2019 i samarbejde med Kulturforvaltningen og venskabsbyforummet. Vi inviterede unge fra vores venskabsbyer til en fire dages film camp i Danmark. 38 unge blev inddelt i 5 forskellige film crews på tværs af fire forskellige lande. I løbet af campen skulle de udvikle og producere forskellige kortfilm baseret på FN’s 17 bæredygtige verdensmål. Før de mødtes, blev der skabt messengergruppe for alle filmcrews og udvekslet idéer på tværs. Processen blev udviklet og styret af en professionel filminstruktør med hjælp fra flere unge filmtalenter på sidelinjen. Campen

sluttede af med premierefremvisning og feedback fra et kyndigt filmpanel. “Tak Julie. Det var en megafed oplevelse, jeg aldrig vil glemme”, lød en SMS, jeg fik sent søndag aften. Det gør jo bare det hele værd. Ungfestival I foråret havde vi også udviklet en pop-up kulturdag, som desværre blev aflyst. Her havde vi bibliotekerne, biografen, CPH:Dox og flere af vores fritidshold involveret. Den vil dog helt klart være inspiration for et fremtidigt samarbejde. Derudover er der en Ungfestival, som skulle have været afholdt i juni 2020. I juni 2019 lavede vi nemlig vores første Ungfestival som et event i Ungfredensborg. Idéen udviklede sig fra at være vores musikholds sommerkoncert til en dag med optræden, koncert og udstilling fra mange af vores ungdomsskolehold. Den næste Ungfestival bliver et samarbejde

med musikskolen, bibliotekerne, Kokkedal på Vej og vil inkludere flere involverende workshops. Stafetten fortætter til Middelfart Ungdomsskole Læs mere om ”Hjemme i kunsten” på www.hjemmeikunsten.dk

Gode råd • • • • • •

Husk jeres egen kerneopgave i samarbejdet! Tydelig fordeling af arbejdsopgaver evt. samarbejdsaftale Hvem koordinerer? Arbejdsgruppe og/eller styregruppe Hvordan skal kommunikationen foregå internt og eksternt? Økonomi - evt. brug af fonde og puljer Tag initiativ, tænk nyt, stort, småt og spørg ud. De fleste vil gerne samskabe. Bliv ikke slået ud over et afslag, det er højst sandsynligt kun pga. af deres daglige drift. • Vi skal dyrke og kommunikere alt det gode. Det vi siger, skaber vores virkelighed

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020


Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.” Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj

MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB

Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode. LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.

Kontak os med det samme! Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949Nr. 7 September 2020 | 15 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen


Fremtidens vigtigste kompetencer er menneskelige Hvad er afgørende at lære for børn og unge i en tid med fake news, robotter og kunstig intelligens? Fremtidens vigtigste kompetencer er menneskelige, men de kommer under pres i en digital tid, medmindre vi kæmper for dem.

AF C AM IL L A M E H LS E N , J O UR N AL IST IS K L E KTO R , FO R FAT T E R O G FO R E DR AG S H O L DE R

Kan du huske tiden før internettet? Ja? Så tilhører du formentlig ikke generation Z (født 1995-2009) eller Alpha (født 20102024). Idéen om en tid før internettet kan forekomme fjern for de fleste, ikke mindst for Z og Alpha, der er kommet til verden efter internettet udbredelse. Som en 15-årig pige, der spørger sine forældre: “Hvordan kom I på internettet, før der var computere?”. OECD’s PISA-undersøgelser viser, at flertallet af 15-årige føler, de har det dårligt, hvis de ikke er på internettet. Verden er VUCA Internettet er i dag et grundvilkår, og det er den faktor, der har forandret børne- og ungelivet mest i det 21. århundrede. Digitalisering forandrer vores hverdag, venskaber og verden, og den vil skabe flere karriereskift gennem livet. Verden er blevet VUCA, dvs. Volatile (omskiftelig), Uncertain (usikker), Complex (kompleks) og Ambiguous (flertydig). Til enhver given tid skal den næste generation forberedes til at være tilpasningsdygtig – nu mere end nogensinde. Fremtidens kompetencer Hvad er det vigtigste, ungdomsskoler skal lære unge for at kunne begå sig og trives i en fremtid, der er betinget af digitalisering? Det er nærliggende at tro, digitale kompetencer er de vigtigste, men faktisk stiger værdien af sociale og kommunikative kompetencer i robotalderen, hvor

mennesker skal kunne det, maskiner ikke kan. Fremtidens vigtigste kompetencer er dem, som får os tættere på menneskelige egenskaber og værdier, og som maskinerne har sværest ved. For eksempel empati, kreativitet, fantasi og samarbejde. Mit bud på fremtidens vigtigste kompetencer er syv kompetencer, som alle er kommet under pres i den digitale informationstidsalder, men som er vigtige for det enkelte menneske, samfundet og kloden. De syv K’er er indbyrdes forbundne, og de kan give en strategisk retning for skolers udvikling. De syv K’er kan bidrage til et fælles sprog for, hvad det 21. århundredes kompetencer er i en digital tid. 1. Koncentration Koncentration er evnen til at samle sin opmærksomhed om noget bestemt, og den evne er en vigtig nøgle til læring. Alle former for “koncentrationsarbejde” kan træne menneskets såkaldte eksekutive funktioner og læringskapacitet. I takt med at strømmen af informationer stiger eksplosivt år for år, og data og opmærksomhed er blevet det nye guld i den digitale økonomi, foregår der en intens kamp om vores opmærksomhed, når vi er online. Vi er på vej ind i en opmærksomhedskrise med et ocean af digitale forstyrrelser, der forkorter vores koncentrationsevne og kan opleves som et ekstra pres. Hjernen kan vænne sig til afbrydelser frem for koncentration. Jo mere du forsøger at

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

multitaske, jo mere træner du din hjerne til at multitaske. I en verden med fake news og informationseksplosion har vi mere end nogensinde brug for at styrke evnen til at sortere irrelevante indhold fra gennem koncentration. Derfor bliver det endnu vigtigere at skabe rum med plads til fordybelse og dybt arbejde. 2. Kommunikation Kommunikation er evnen til at udtrykke sine tanker og følelser klart og hensigtsmæssigt i forskellige medier og genrer og i vekselvirkning med andre. Digitalisering udvider, hvad kommunikative kompetencer er. Den ansigtsløse kommunikation fylder stadig mere, og med den ser vi også visuel kommunikation med emojis og memes, hvor vi kommunikerer med billeder frem for ord. Vi mangler endnu normer for, hvordan vi kommunikerer på “ansigtsløse” medier, og det kan skabe grobund for misforståelser og hadtale. Når vi ikke kan se hinanden i øjnene, kan empati komme under pres. Børn og unge skal lære at kommunikere empatisk online, det vil sige at lære at sætte sig i modtagerens sted. Samtidig bliver det også vigtigt at lære at kommunikere old school: at træne konversation og kunsten at lytte med øjenkontakt. 3. Kollaboration Kollaboration er evnen til at samarbejde mod et fælles mål. Evnen til at samarbejde og samskabe i grupper er en afgørende


faktor for innovation og løsning af samfundets største udfordringer -- fra klimaforandringer til ulighed. Nyere forskning har vist, at problemløsning snarere er en social proces end en individuel kognitiv proces hos mennesket. Digitale teknologier giver nye muligheder for videndeling, søgning efter informationer og samarbejde på tværs af tid og rum, men de kræver tydelig rammesætning og et fælles ansvar. Ellers ender deltagerne snarere med at lave koorperation, dvs. de deler opgaven ned i mindre delopgaver, som de uddelegerer til hinanden. I kollaboration er helheden (gruppen) større end summen af enkeltdelene (de enkelte personer). Koorporation er, når elever lærer i en gruppe, det vil sige, de modtager undervisning i flok. Kollaboration er, når elever lærer som en gruppe, det vil sige, de udvikler sig sammen med gruppen. 4. Kritisk tænkning Kritisk tænkning er evnen til at vurdere og sortere i informationer og argumenter, træffe begrundede beslutninger og handle derpå. Det involverer evnen til at ræsonnere logisk og afdække intentioner. Kritisk tænkning kan hjælpe os med at navigere i en tid med informationsboom, fake news, filterbobler, influencere, algoritmebaserede anbefalinger og online radikalisering. Der hersker en forestilling om, at børn og unge er digitale indfødte med særlige kompetencer, fordi de vokser op med digitale medier. De digitale indfødte er en besnærende tanke, men det er ikke antallet af timer i selskab med digitale medier, der afgør, om man bliver en kritisk og kompetent mediebruger. Vi er alle digitale nyfødte, der skal lære at begå os digitalt og udvikle digital dømmekraft. Uddannelse er den bedste vej frem til at udvikle kritisk tænkning og styrke digital modstandskraft over for misinformation og manipulation på nettet. I fremtiden er hver dag 1. april, hvor vi skal være på vagt. Der er brug for at styrke den kritiske tænkning og forståelse for de mekanismer, vi møder online. Kritisk tænkning kan styrkes i rum, hvor der er plads til forskellige standpunkter, åbne spørgsmål og dialog.

5. Kreativitet Kreativitet er evnen til at skabe ud fra nye idéer og udtrykke egne idéer, forestille sig det, der ikke findes, eksperimentere, overføre viden fra et domæne til et andet og finde løsninger. Forandring er den eneste konstant i fremtiden, og der skal findes nye løsninger på nye problemer. Derfor bliver det endnu mere vigtigt at kunne få nye idéer og sætte to uforbundne domæner sammen til noget nyt. Alle fødes med forudsætninger for at være kreative. Æstetiske og praktiske elementer er vigtige for udvikling af kreativitet, men de bliver sjældent værdsat i uddannelse. Kreative fag og æstetiske læreprocesser påvirker børns udvikling langt ind i fremtiden. Et stort studie fra University of California har fx fulgt 12.000 børn gennem 12 år og slået fast, at de børn, der fik god og meget undervisning i de æstetiske fag, klarede sig senere bedre end andre børn, fagligt, socialt og økonomisk. 6. Kuriositet Hvad nu hvis? Hvorfor dit og dat? Kuriositet er evnen til at stille store spørgsmål, udvise nysgerrighed og udforske det, man ikke kender. Det er også evnen til at prøve sig frem og bibeholde en lyst til at lære. Kuriositet eller nysgerrighed er afgørende for det lærende menneske. Mennesket er født nysgerrigt, men desværre daler nysgerrighed og lyst til læring på rejsen gennem uddannelsessystemet, og det er et problem. Dyrk de store spørgsmål, og skab et fordomsfrit øverum i uddannelse. Det at kunne stille et væsentligt spørgsmål er mindst lige så vigtigt som at kunne give et korrekt svar. Nysgerrigheden er en muskel, der skal trænes. Det handler også om at gøre noget, man ikke plejer, bryde vaner og undersøge det ukendte.

sin egen vej og tage ansvar. Karakterdannelse er ikke en kompetence, men en dybdegående og varig orientering hos det enkelte menneske. Det kan forstås som et indre kompas, der kan hjælpe den enkelte med at navigere, sætte kursen og overkomme udfordringer på vejen. Karakterdannelse bygger på de øvrige seks K’er. Karakterdannelse kan komme under pres i en ydrestyret verden, hvor vi konstant sammenligner vores egen formåen med andre og laver identitetsmanagement på sociale medier. Den sociale påvirkning i den digitale tidsalder er massiv, fordi det er blevet så meget lettere og målbart at få indblik i andres tilsyneladende liv. Karakterdannelse kommer ikke af sig selv, men kræver indsigt i sig selv, og hvordan man påvirkes af andre online. ”Kend dig selv” er et af det vigtigste læringsspørgsmål i det 21. århundrede. Vi har alle et ansvar for at påvirke fremtiden i en retning, der er bedre for kommende generationer. Mit håb er, at de syv K’er kan hjælpe med at sætte kursen for en digital fremtid med menneskets behov i centrum. Camilla Mehlsen er journalistisk lektor ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, hvor hun forsker i influencere, unge og meningsdannelse. Hun er desuden tilknyttet Børns Vilkår som digital medieekspert, foredragsholder og forfatter til flere bøger om digitale medier og unge, blandt andet Homo Futura og Hvordan bliver vi digitalt dannede? Redaktør af undervisningsbogen LIKE sammen med Vincent F. Hendricks. Læs mere på mehlsenmedia.dk Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid er udkommet på forlaget Dafolo i maj 2020. Læs omtalen på side 19.

7. Karakterdannelse Karakterdannelse handler om at udvikle selvstændighed – autonomi – det vil sige at kunne træffe beslutninger selv, klare ting på egen hånd, danne egne argumenter, kunne sige kvalificeret til og fra, finde

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 17


Årets Ildsjæl Prisen for Årets Ildsjæl uddeles traditionen tro ved årets landsmøde i Ungdomsskoleforeningen. Da landsmødet blev Corona-udsat, gjaldt det samme kåringen. Begge dele er nu programsat til d. 23. september på Odin Havnepark i Odense. UngScience Ungdomsskoleforeningen har i samråd med modelskoler og Villum Fonden besluttet at udskyde UngScience projektets elevstart med et halvt år. Det er helt afgørende for kvaliteten af UngScience, at eleverne undersøger, eksperimenterer og skaber i tæt samarbejde - ikke på afstand. Det er desværre ikke foreneligt med den igangværende Coronasituation, og vi har derfor valgt at udskyde projektets elevaktiviteter til januar 2021, så vi får de bedst mulige erfaringer at arbejde videre med. Coop Crew Coop Crew er derimod i gang igen efter Corona og sommerferie. Der har været afholdt uddannelsesdage sidst i august, og den 1. oktober er der netværksmøde i Odense for alle deltagende skoler. Ungdomsskolestatistik Endnu et skoleår er gået og statistikken for 2019/2020 skal indberettes. Der er deadline for indberetning af statistikken den 1. oktober 2020. Der er udarbejdet en vejledning, som forhåbentligt kan lette statistikarbejdet og give svar på eventuelle tvivlsspørgsmål. Vejledningen findes på foreningens hjemmeside. Årsmøde i LU Landsforeningen af Ungdomsskoleleder afholder deres udsatte årsmøde den 8. september på Fjelsted Skov Hotel. Såvel formand for bestyrelsen Lars Buchholt Kristensen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen fra Ungdomsskoleforeningen deltager. Ejnar Bo Pedersen deltager desuden i Friluftsrådets generalforsamling d. 14. september.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020

Personalenyt Ungdomsskoleforeningen har efter sommerferien budt velkommen til vores nye kommunikationsansvarlige Linette Jørgensen. Hun får ansvaret for, sammen med resten af sekretariatet, at løfte den vigtige opgave med at styrke foreningens kommunikation online og bringe alle de gode historier fra ungdomsskolerne bredere ud. Linette, der er cand.mag. i International Virksomhedskommunikation og BA i engelsk og medier, vil også være ansvarlig for kommunikationen af Coop Crew, der i år skal nå endnu flere kommuner og unge. Hun kommer fra en ansættelse i Odense Kommune, hvor hun har arbejdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Hendes erfaring med skarp kommunikation i en stor kommunal forvaltning med stor, politisk bevågenhed glæder vi også til at kunne trække på. Som tidligere meddelt byder sekretariatet også velkommen til to nye praktikanter. Tanja Kirckhoff Rasmussen er allerede startet, mens Henriette Jenssen starter i september. Sekretærkursus Årets sekretærkursus byder bl.a. på faglige oplæg ved Rune Strøm og Thomas Mygind (billedet). Kurset finder sted i Svendborg d. 18.-19. november, og sidste frist for tilmelding er d. 18. september. Thomas Mygind vil holde foredrag om, at ”Få det bedste ud af det meste”, mens overskriften for Rune Strøms foredrag er ”Skrald – en guide til håndtering af konflikter, kriser og problemer i dagligdagen”. Se mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk


Homo Futura 7 kompetencer til en bedre fremtid

At rejse er at leve

AF BJA RNE MOURIDSEN

Hvordan bliver børn og unge bedst muligt rustet til en digital tidsalder? Det er det store spørgsmål, som ekspert i medieadfærd Camilla Mehlsen prøver at besvare i sin nye bog ”Homo Futura”. Bogen er delt i to dele. Første del beskriver tidens udfordringer og tendenser inden for unge og uddannelse. Her tales der om megaproblemer og metatrends, om generation Z og Alpha samt begreber som filterbobler, hackschooling, robotisering og dataisme. Ind i mellem lidt dommedagsagtigt, hvilket dog ikke er bogens budskab. ”Mennesket går sin egen undergang i møde, medmindre vi værner om det, der gør os til mennesker. Bevidsthed. Tvivl. Moral. Etik. Uforudsigelighed. Kærlighed. Autonomi.” Men hvad er det så mennesket skal lære, når maskinerne bliver klogere? I sin besvarelse peger Camilla Mehlsen på SEL frem for STEM – altså ”Social-Emotional-Learning” frem for de naturvidenskabelige kompetencer i STEM-fagene. Lidt den samme tankegang, der gør sig gældende, når STEM ofte i vores egen verden bliver til STEAM, hvor de mere kreative og kunstneriske kompetencer medtaget. Syv K´er I bogens anden del beskriver forfatteren de syv kompetencer (de syv K´er), som hun finder er de vigtigste, men som er under pres i en digital tid: Koncentration, Kommunikation, Kollaboration, Kritisk tænkning, Kreativitet, Kuriositet og Karakterdannelse. Kompetencerne er indbyrdes forbundne, og beskrives afsnit for afsnit gennem definitioner og eksempler. I det hele taget er bogen skrevet med mange gode eksempler og cases, som fint illustrerer de mere teoretiske overvejelser. En lille anke kunne være, at bogen rent grafisk kan virke lidt forvirrende med brug af vel mange forskellige typer bokse. Men det ændrer ikke, at den giver et fint indblik i den tid, vi lever i, og de kompetencer, vi skal udvikle for at ruste os til fremtiden. Camilla Mehlsen: ”Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid. Dafolo 217 sider. Dafolo 2020. Læs også Camilla Mehlsens ”Sagt ligeud” på side 16-17 her i bladet, hvor hun nærmere beskriver de syv kompetencer.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Ungdomsskolernes dannelsesrejser har – ligesom knallertundervisningen omtalt i sidste temanummer – pr. tradition været en lidt upåagtet kerneydelse. Rigtig mange unge har igennem tiden nydt godt af begge aktivitetsområder. Men dannelsesrejserne i ungdomsskoleregi har også gennem årene været genstand for nogen opmærksomhed. Og måske delvis med rette. Formålet er nemlig både særdeles ædelt og helt igennem seriøst: At danne og udfordre de unge til at klare sig i uvante og ofte udfordrende omgivelser og som del af et fællesskab. Mange ungdomsskoler har et endog særdeles velassorteret og meget varieret rejsetilbud, som til tider har været genstand for politisk opmærksom, da nogle politikere ved enkelte lejligheder har ymtet, at noget bør overlades til mere traditionelle rejsearrangører. Men disse håndterer jo netop ikke de mere lærings-orienterede aspekter, som altid er en del af en ungdomsskolerejse. Rejser og ture er særligt udfordrede i en Corona-tid. Hvor må man rejse hen? Under hvilke omstændigheder? Og hvordan ser det ud med karantæneregler – både ved ud- og hjemrejse? Det er i sandhed en jungle at finde ud af. Ikke mindst fordi rejsetidspunkter og destinationer er så forskellige, som tilfældet er, ligesom Udenrigsministeriets løbende opdaterer deres rejsevejledning i henhold til smitteniveauet i de forskellige lande. Flere ungdomsskoler har i denne tid efterspurgt, om ikke Ungdomsskoleforeningen kunne påtage sig opgaven med overvågning af og rådgivning om vilkår, muligheder og udfordringer for rejserne. Men netop de rigtig store forskelle i destinationer, tidspunkter og vilkår gør det svært for ikke at sige umuligt at danne sig et opdateret og retvisende overblik over vilkårene, så det giver muligheder for en bare nogenlunde troværdig og seriøs rådgivning til skolerne. Det allerbedste råd i den sammenhæng er at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og de pågældende landes (og ambassadernes) hjemmesider. Som også beskrevet i dette blad, tackler skolerne situationen vidt forskelligt. Nogle vælger helt at aflyse, andre udsætter og en tredje kategori omprioriterer og ændrer rejser til andre destinationer med andre formål og vilkår. Det er ægte ungdomsskoleånd: at tilpasse løsningen til de givne vilkår.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 7 September 2020 | 19


Hjemme i kunsten Kunsten og kulturens verden skal åbnes for børn og unge i bl.a. boligsociale områder. Det er formålet med projektet Hjemme i kunsten, som er skabt af ungdomsskolen Ungfredensborg i samarbejde med forskellige kunst-og kulturinstitutioner som Louisiana og Nivaagaard. Du kan læse om Hjemme i kunsten og om samskabelse på kulturområdet i Stafetten inde i bladet. Apropos kunst og kultur vil næste udgave af bladet være et temanummer om ungdomsskolernes kulturaktiviteter. Har din ungdomsskole et spændende projekt eller samarbejde på områder, så kontakt endelig redaktionen på mou@ungdomsskoleforeningen.dk

UngScience En plante på et bord. Men også en del af et større projekt om klima og videnskab. NaturAgenter er en af UngOdenses tre forløb som caseskole i UngScience. De andre er NaturKraft og Klimatøser. Læs mere om Klimatøser inde i bladet.

Omfavnet eller udgrænset? På Ungdomsskoleforeningens efterårskonference d. 3.november vil du bl.a. kunne møde to stærke personlige fortællinger om opvækst i henholdsvis Urbanplanen og på Lærkevejen. Forfatter Morten Pape (tv) har skrevet om det at vokse op i Urbanplanen i de roste romaner ”Planen” og ”Guds bedste børn”, mens journalist Abdel Aziz Mahmoud (th) i sin bog ”Hvor taler du flot dansk” fortæller om opvækst og integration og netop nu er aktuel med tv-serien ”Familien på Lærkevej”. På konferencen mødes Urbanplanen og Lærkevej for at perspektivere konferencens overordnede tema, ”Omfavnet eller udgrænset”.

Profile for Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskolebladet nr. 7 2020  

Ungdomsskolebladet nr. 7 2020  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded