Ungdomsskolebladet nr. 5 2020

Ungdomsskolen

JUNI 2020

Esbjerg Ungdomsskole i en Corona-tid Escape Room i Skanderborg Sommerferieaktiviteter Tre gode fortĂŚllinger fra Nyborg

Uddannelsernes Råd Arbejdsgruppe under Forum100% inviterer til høring på Christiansborg om etablering af en nyt uafhængigt råd

AF BJARNE MOURIDSEN

Er der brug for en uvildig vismandsinstitution, der skal frembringe viden om, hvordan uddannelsesindsatserne kan gøres mere fremtidsorienterede og sammenhængende for alle? Et Uddannelsernes Råd, som kigger fremad og ikke tilbage?

Det mener i al fald Forum100%, som derfor har indkaldt til en høring herom på Christiansborg den 16. september 2020. På høringen vil uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang guide deltagerne igennem dagen, som bl.a. forventes at byde på et spørgepanel med uddannelsesordførere fra Folketingets partier samt forskellige oplæg.

Blandt oplægsholderne kan nævnes centerchef Peter Schantz fra UU København, professor Noemi Katznelson fra CeFU og direktør Mikkel Haarder fra Danmarks Evalueringsinstitut, ligesom Jakob Fuglsang vil fortælle om 40 års uddannelsespolitik præget af ”reformstorm og bakspejlsstyring”.

Fremtidsperspektiv Initiativtagere til forslaget og til høringen er en arbejdsgruppe under Forum100%, som bl.a. tæller Ungdomsskoleforeningens sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

- Der er brug for, at vi ser fremad. Mange års uddannelsesreformer har overvejende fokuseret på fortidens fejl i et tilbageskuende og

kortsigtet perspektiv. Dermed kommer fortiden til at bestemme fremtidens uddannelser. Derfor er det nødvendigt at gentænke, hvordan de over 110 mia. årlige offentlige kroner til uddannelse kan komme til større gavn for den enkelte, behovet for arbejdskraft og samfundets sammenhængskraft, forklarer Ejnar Bo Pedersen om baggrunden for initiativet.

Norske erfaringer Arbejdsgruppen har allerede fået etableret en hjemmesiden, hvor de vil informere om baggrunden for forslaget og om høringen. Her henvises der bl.a. til et tilsvarende norsk udvalg, som blev nedsat for godt tre år siden.

- Hvis man vil klæde elever på til mødet med fremtiden, skal man selvsagt se fremad og foregribe det ukendte, siger professor Jens Rasmussen fra Aarhus Universitet, som deltog i arbejdet.

På hjemmesiden er missionen for Uddannelsernes Råd nærmere defineret således: ”Det er en selvstændig og uafhængig institution, hvis formål er at fremme den helhedsorienterede, kritiske og konstruktive analyse af, hvad der kan gøres bedre i den samlede uddannelsesindsats.”

Læs mere på u-r.dk

Hjemmeside og administration i et system...

• Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !

Nu på 42 ungdomsskoler...

Book uforpligtende møde på apricore.com

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

Her har I os tilbage…

A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Det har været en svær tid. Desto mere imponeret har jeg været over, hvordan alle parter såvel nationalt som lokalt har formået at rykke sammen på tværs af sektorer. Og ikke mindst, hvordan vores medarbejdere i alle led har formået at drive skole – tæt på og på afstand. Det er en stor bedrift, vi alle er lykkedes med. Tak for det.

For selv om en genåbning af ungdomsskolernes aktiviteter nu er en realitet, har vi aldrig været helt væk fra de unge. Som det fremgår både af denne udgave af bladet og det foregående har der været søsat mange aktiviteter under nedlukningen under Corona-krisen. Dejligt og nødvendigt, men hvor dygtige og kreative vi end har været, kan onlineaktiviteter aldrig erstatte den undervisning og det fællesskab, der finder sted, når vi fysisk er samlet.

Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at vi var med på listen over aktiviteter og undervisning, som kunne genåbne i fase 2 den 18. maj. Det var ikke givet på forhånd og faktisk var vi ikke specifikt nævnt i første omgang, men efter en tæt dialog mellem bl.a. Ungdomsskoleforeningen, KL og Undervisningsministeriet, blev det præciseret, at alle ungdomsskolens aktiviteter for elever i 0.-10. klasse kunne genåbne – dog selvfølgelig underlagt sundhedsmyndighe-

dernes retningslinjer og de enkelte kommuners vurderinger på baggrund heraf. Tak til Undervisningsministeren for den store tillid og frisættelse til den lokale beslutningskraft i den henseende.

Dermed kan fritidsundervisningen og ungdomsskoleklubberne altså igen tage imod de unge, ligesom heltidsundervisningen og klubberne for eleverne indtil 5. klasse kunne det fra og med fase 1 i genåbningen.

Vi ved, at ungdomsskoler i hele landet har set frem til at kunne komme i gang igen, så vi igen kan give vores unge en skoledag og en fritid med indhold og fællesskab.

Men samtidig vil ikke alt være det samme.

Virkeligheden vil også se anderledes ud. Udover at vi skal gennemføre vores aktiviteter i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, skal vi også være opmærksomme på de nye behov, der er opstået blandt unge i vores kommune.

Her er der især to ting, som melder sig. Vi tror for det første, at der er behov for at gennemføre sommerferieaktiviteter for unge i større omfang, end vi er vant til (læs artiklen på side 6-7). Det gælder såvel et evt. fagligt efterslæb for elever i dagundervisningen, men også et øget behov for at mødes med andre. Jeg vil derfor gerne opfordre landets ungdomsskoler til at

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Mylife, Esbjerg Ungdomsskole

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 18. juni. Blad 6/20 udkommer i uge 32.

spille konstruktivt ind i dette, selvfølgelig i et tæt samspil med relevante aktører i kommunen.

Samtidig må vi erkende, at der kan være målgrupper som har ekstraordinært behov for vores støtte – både i almindelighed og i forbindelse med sommeren, der står foran os. Det gælder fx udsatte unge og unge, der som regel er bortrejst igennem en længere periode hen over sommeren, men nu må blive hjemme. Der kan opstå et behov for at tage hånd om disse unge.

Også dette ansvar skal ungdomsskolen selvfølgelig påtage sig.

Der er altså opgaver at løse – også efter genåbningen, ligesom planlægningen af næste sæson selvfølgelig vil være påvirket af nedlukningen og den langsomme genåbning, fx med hensyn til forsamlingsforbuddet og de erfaringer, vi har gjort sig.

Om ungdomsskolerne nogensinde bliver helt de samme, som de var før, bliver spændende at iagttage og følge. Givet er det, at vi har lyst til og er forpligtede til at overveje, hvorvidt der er opgaver, indsatser, og pædagogikker, som skal se anderledes ud fremover – set i lyset af de begrænsninger og muligheder, som Coronaen har åbenbaret.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 3

Når motoren slukker En rundtur i Esbjerg Ungdomsskole i en Corona-tid, hvor meget foregår online

AF P ÆDAGOGISK LEDER HEI D I MER ET HE K A L L ESØ E M Ø L L E R , ES B J E RG UN G DO M S S KO L E

Det føltes som en motor, der slukkede, og så blev der stille! Sådan kunne man næsten beskrive den 18. marts, da Esbjerg Ungdomsskole lukkede ned for samtlige aktiviteter og efterlod skolen som en tom skygge af sig selv.

Ungdomsskolen er normalt en smeltedigel af stemmer, der summer, børn fra matriklens børnehave der leger, og unge der løser opgaver med benene svunget op i en sofa eller i gang med en fremlæggelse foran en af de mange interaktive tavler.

I dagtimerne er der normalt modtagerklasser, ordblindeklasser, særlige tilbud til 8., 9. og 10. klasser, ordinær 10. klasse samt vores tilbud på ”Gården” til sårbare elever, der er faldet ud af andre skoletilbud.

Teams som buzzword Microsoft Teams er blevet det nye buzzword, som er på alles læber. Online undervisning, hvor elever møder ind i et virtuelt klasserum. Den faglige standard blev på få dage høj, efterhånden som skærmen blev det bånd, der kunne binde fællesskabet sammen – hver for sig.

På ungdomsskolen afvikler lærerne teammøderne via Teams. Et matematikmøde på Teams resulterer i, at en af lærerne udarbejder en mini-guide til Teams, som sendes ud til eleverne. Løsninger findes mens vi går, og forhindringer bliver blot udfordringer, der kalder på kreative svar.

På Skype mødes lærerne med den pædagogiske leder, for i den første tid er der mange spørgsmål, der trænger sig på. Ét af de helt store er selvfølgelig de kommende prøver. Alle venter på Mette og Søren, der kommer med nyt. Og mens vi venter, gør

lærerne det, de altid har gjort; de holder dagligdagen i gang og underviser med de midler, de har.

De små hold De Små Hold er klasser med 5 elever i hver klasse. De har brug for voksenstøtte og forudsigelighed, og ofte kommer eleverne på disse hold med en baggrund med skoleforsømmelse. Lærerne har bygget mange traditioner, rytmer og rutiner op gennem mange år, og i år er ingen undtagelse.

Lærerne laver dette års påskequiz (Jeopardy) i Teams. Eleverne har godt af, at der er en smule, der er, som det plejer. Hurtigt bliver Messenger stedet ”vi mødes”, som senere går over i Teams, og den daglige kontakt holdes til elever og forældre.

10. klasse Fleks 10 og P-klassen som er særlige 10. klasses tilbud har svært ved at få eleverne

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

med på Teams. Onlineundervisning er intimiderende, mener en del af de unge, og lærerne er jævnligt i kontakt med de unge mennesker for at tage et lille skridt ad gangen hen imod den digitale undervisning. De har kontakt til alle eleverne, og langsomt begynder en ny hverdag også at forme sig her.

Modtagerklasser En lukket skole og undervisning på Teams rimer dårligt med sprogundervisning og modtagerklasser. Det er svært at støtte eleverne, selv om der er daglige samtaler.

Mange af eleverne har voldsomme oplevelser med ”i bagagen” fra deres hjemland, så når alt pludselig vender op og ned her i Danmark, er kontakten endnu mere vigtig.

Derfor vakte det også ekstra glæde, da eleverne dagen før påskeferien kunne finde et gækkebrev og et påskeæg foran deres dør. Lærerne finder veje til eleverne!

Flyveren Ungdomsskolens ”flyver”, der til dagligt arbejder med de særligt, særligt udsatte, har i denne tid kontakten til 5 elever. Der er tæt kontakt til alle hjemmene. I særdeleshed to af eleverne er meget syge og ringer flere gange dagligt til læreren.

Læreren har på forhånd en god relation til eleverne, så meget kan klares på telefonen. Det mærkes dog hurtigt, at eleverne har brug for et holdepunkt. Ret hurtigt er det ikke så sjovt, at man ikke må komme i skole. De savner kammeraterne, sammenholdet og de voksne, der plejer at være en støtte i hverdagen.

Flyveren er i løbende kontakt med forældre, vejledere og selvfølgelig lærerne, og både forældre og elever vil gerne bevare kontakten påsken over. Det mærkes, at mange er skræmte over scenariet, der udspiller sig for øjnene af os, da Danmark lukkes ned.

Stjerne For En Aften Vi står sammen hver for sig. Ungdomsskolens fritidsundervisning er bygget på et fundament af kreative mennesker, hvilket tydeligt mærkes i en Corona-tid.

En af Esbjerg Ungdomsskoles årlige store events, som vi alle havde glædet os meget til, var Stjerne For En Aften-holdets fantastiske og samlende koncerter på byens største spillested, Tobakken.

De skønne unge sangere mødes i stedet online med lærerne Rikke, Silje og Kennet, hvor de har holdt hyggeaften med musikquiz, sunget for og heppet på hinanden og selvfølgelig også delt deres bedste Coronatips. De har også igangsat et spændende fælles musikvideo-projekt SAMMEN/HVER FOR SIG, hvor underviserne har indspillet både musik og korstemmer til de unge, som alle skal indspille og filme små videoklip af sig selv.

Knallerter Knallertundervisningseleverne er lidt tabt på en perron. De må ikke komme til undervisning, og dermed er udsigten til en sommer med luft under vingerne på egne hjul rykket væsentlig langt væk.

Forældrene kontakter ofte skolen og spørger, om der er veje – det er der ikke. Vi gør det, Søren og Mette siger!

Den Åbne Skole Den åbne skole på Esbjerg Ungdomsskole er lig med udeliv, kajaksejlads, mountainbike, klatring – til vands og til lands.

Ungdomsskolens tilbud har ventet længe på forårets komme, og lærerne er som væddeløbsheste i en stald. De vil ud og have både elever og jord mellem fingrene.

De første uger må vi intet. Men da den langsomme genåbning meldes ud, handles der hurtigt. Lærerne laver to tilbud til sko-

lernes 4. og 5. klasser. Vi tilretter kajak- og Milife-tilbuddene, så de passer med skoledagen og de mindre grupper. Lærerne ude på skolerne tager godt i mod. På den første dag er tilbuddene nærmest booket ud frem til sommerferien. Der er enorm efterspørgsel på alt, der kan understøtte skolernes og lærernes undervisning.

Kryds i årsplanen En tur i kajak er populært. Eleverne introduceres til lettere friluftsliv i form af kajak/ kano i deres nærområde, men får også prøvet kræfter med at tage diverse vand-, temperatur- og sigtbarhedsprøver, artsbestemme indsamlede dyr for at få kendskab til forureningen og det naturlige kredsløb og prøve fiskeri med en magnet. Lærerne kan krydse af i årsplanen for naturfaget, samtidig med at eleverne forhåbentligt får lov at fordybe sig og glemme Corona for en stund.

Milife tilbyder små forløb på tre timer, hvor der arbejdes med personlige og sociale kompetencer. Et forløb, der både styrker elevens selvværd og fællesskabet med små oplæg, samarbejdsøvelser, Brain Breaks, opgaver og visualiseringsøvelser.

Lærerne tager med kyshånd imod et frisk pust udefra.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 5

Brug for en aktiv sommer Læringsefterslæb og underskud af sociale fællesskaber. Oven på måneder, hvor landets unge har været hjemme, kan der være ekstra god brug for sommeraktiviteter i ungdomsskolen

AF BJARNE MOURIDSEN

Ungdomsskoler har en lang tradition for at arrangere sommerferieaktiviteter for unge.

I skrivende stund vides ikke helt, hvordan behovet bliver i år. Nogle aktiviteter kan givet ikke gennemføres grundet Coronakrisen. Men modsat kan det måske vise sig, at behovet bliver endnu større i år, hvor ferierejser og udlandsophold er aflyst, mange unge er i underskud såvel læringsmæssigt som socialt, og vi stadig befinder os i processen med at genåbne landet.

Hvad der kan lade sig gøre på forsvarlig vis afhænger selvfølgelig af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne udstikker.

Hjælpepakke til ”læringsefterslæb” At der i år kan være særligt behov for aktiviteter og undervisning i sommeren, mener fx De Konservative, som ifølge folkeskolen. dk har foreslået etablering af en hjælpepakke på 300 millioner, som kommunerne kan søge tilskud fra til etablering af sommerskoler.

Partiets undervisningsordfører Mai Mercado begrunder forslaget med det ”læringsefterslæb”, nedlukningen har medført blandt især ”udsatte og udfordrede elever”.

Hun foreslår derfor et ”intenst, komprimeret forløb” over 15 dage og uddyber: ”Jeg forestiller mig ikke, at der bare skal være tale om en forlængelse af den almindelige skole. Det skal have karakter af et intensivt læringsforløb, hvor man virkelig får boostet sin faglighed, og hvor det samtidig sker på en sådan måde, at eleverne har lyst til at være en del af det”.

Gode erfaringer Intensive læringsforløb, et faglig boost, men vel at mærke ikke som en forlængelse af den almindelig skole. Det er vel ord, som vi i høj grad kan genkende fra de forskellige aktiviteter, ungdomsskolerne har erfaringer og ekspertise i at udbyde.

- Jeg er helt sikker på, at landets ungdomsskoler er parate til også at yde en ekstra indsats i år, hvis der fra politisk side udtrykkes ønske herom. De fleste ungdomsskoler har allerede gode erfaringer på området. Og når det handler om styrke de unges faglige niveau på en anderledes både, der samtidig giver gode relationer og

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

fællesskaber, er vi jo nærmest eksperter, udtaler formanden for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt Kristensen.

Tre typer Overordnet set kan man opdele ungdomsskolernes sommerferieaktiviteter i tre hovedgrupper: • Læringscamps • Oplevelsesture og kultur • Sport og outdoor Flere aktiviteter går dog på tværs og kombinere flere af ovenstående elementer. Det samme gælder målet med aktiviteterne, som kan hælde enten mod et mere rent

fagligt perspektiv eller det sociale, men oftest har elementer af begge i sig.

Science-Camp og Sommersjov i Skoven Eksemplerne er mange. Science-camp i Horsens, hvor studerende fra Aarhus Universitet over en uge underviser de unge i STEM-fag. Outdoor-aktiviteter i Dragør.

Sportscamp eller teatersommerskole i Skive.

Middelfart Ungdomsskole tilbyder fx Ferieklub i Strib med hygge og aktiviteter samt andre spændende aktiviteter som Science Camp og deltagelse i børnefestivalen Vilde Vulkaner.

- Vi regner med at tilbyde sommerskole igen i år. Det er et tilbud vi har haft i flere

årtier, siger leder af ungdomsskolen og 10. klasse i Middelbart, Birgitte Dyrbye Jensen og fortsætter: - Vi forventer tilmeldingerne kommer til at ligge på niveau som andre år. Vilde vulkaner plejer at trække mange, ligesom lejrtur til Sild, Kreativt Værksted og Sommersjov i Skoven plejer at være et hit.

Rammer et behov Hvor Middelfart Ungdomsskole ikke umiddelbart forventer et større behov i år, mener de i Vejle, at efterspørgslen vil være større.

- Vi må forvente, at familiernes ferieplaner i år har en lidt anden karakter end tidligere år. Samtidig har vi en ungegruppe, som i

meget lang tid ikke har været fysisk sammen og heller ikke har været hjemmefra.

Så vi tror og håber, at vores tilbud om aktiviteter og ture rammer et behov, forklarer Keld Mikkelsen fra Vejle Ungdomsskole., Vejle Ungdomsskoles sommertilbud omfatter aktiviteter som Bolsje-fabrikken, tur til Danfoss Universe og Djurs sommerland, sheltertur, sommerkursus i dansk, fitness, friluftsliv, kreative værksteder og madklub.

- Normalt tilbyder vi ture og lignende, hvilket plejer at være en succes. I år går vi dog mere bredt ud, så må vi se om de unge vil være med, slutter Keld Mikkelsen.

Bolsjefabrik af en af de kreative aktiviteter, som Vejle Ungdomsskole tilbyder de unge.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 7

De finder læring i Ernas lejlighed Skanderborg Ungdomsskole er i fuld gang med at udvikle et såkaldt escape room. Det sker som et led i Ungdomsskoleforeningens nye projekt UngScience

AF FAB L AB LEDER L A R S BEC K JO HA NNSEN, SK A ND ER B O RG UN G DO M S S KO L E

“Hvor mon den passer ind?” “Er der nogen der har undersøgt sofaen?” “Yes! jeg fik den op”.

Beskederne flyver ivrigt mellem de unge i rummet. Hænder og øjne undersøger og endevender alt i den gamle dames stue.

Vi er i Ernas lejlighed - en ældre dame, der lige er kommet på plejehjem, men har glemt “noget”. Desværre kan Erna grundet sin fremskredne demens ikke helt huske hvad.

Vi spiller hendes familie, som skal nå at finde det glemte, inden Kirkens Korshær kommer og henter alle hendes ting. Uret tikker, vi har travlt.

Det skal vi også lave!

Umiddelbart ligner Ernas lejlighed en hvilken som helst ældre dames hjem. Den er dog fyldt med skjult elektronik, der kan åbne skuffer, skabe og endda en hemmelig dør, der lige pludselig springer op!

De unge er begejstrede - især da det til sidst lykkedes os at finde løsningen: “Sådan et rum skal vi også lave!”

Da vi efterfølgende sidder og fordøjer oplevelsen, kommer der mange ideer på bordet og lysten til at komme i gang selv er tydelig.

Vi er på besøg i “Escape Games” i Stilling for at afprøve escape room på egen krop. Firmaet bag har selv været ivrige besøgende i vores FabLab på Skanderborg Ungdomsskole og har her lavet flere af deres puzzles og prototyper. Derfor kunne

vi også frit benytte deres faciliteter, samt få en masse viden om hvordan deres rum er skabt.

STEAM-kompetencer Forløbet er del af UngScience projektet, der er støttet Villum fonden. Skanderborg ungdomsskole er modelskole og har dermed til opgave at skabe et forløb, som andre skoler kan afvikle, samt hjælpe med råd og vejledning undervejs.

Formålet med forløbet er at få S.T.E.A.M. (Science, Technology, Engineering, Arts & Mechanics) sat ind i en spændende og lærerig proces. Mange kompetencer kom-

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

mer i spil, og det er ikke kun elektronik og programmering det hele. Man skal fortælle en historie, lave en plan, indrette, bygge, afprøve og meget mere.

Gennem de aktiviteter, der følger med forløbet, lærer holdet at programmere micro:bits til at kommunikere trådløst mellem hinanden. Dette bruger vi til at lave låse, der åbner sig ved at taste den rigtige kode. Der vil også blive vist, hvad sensorer er, og hvordan de anvendes. Micro:bit er født med en række sensorer, men der vil også blive koblet eksterne sensorer på til de mere avancerede elementer af et escape room.

ESCAPE ROOM Et rum, der er fyldt med gåder og ledetråde, som man skal finde sammenhængen i for at løse det mål, der er for rummet. Målet kan være at løse en mordgåde, undslippe en kidnapper, finde formlen på vaccinen til en virus mm.

Ofte har man en time til at løse rummet, hvilket kræver god kommunikation og samarbejde mellem de deltagende for at lykkedes.

Udvikles stadig I skrivende stund arbejdes der fortsat på forløbet og afprøvning af aktiviteter. Holdet der testede aktiviteterne og var på besøg i “Escape Games” blev desværre afbrudt i deres forløb pga. Corona.

Vi vender dog stærkt tilbage, så snart tilstanden tillader det. Vi forventer at kunne fylde et hold med 16 unge piger og drenge, der sammen vil skabe et fantastisk underholdende rum, som andre kan få glæde af.

Mindst lige så spændende bliver det at se, hvad de andre ungdomsskoler, som er tilknyttet projektet, finder på. Uden at afsløre for meget er der nogle fantastiske lokationer til stede samt samarbejde med eksterne parter. Vi opfordrer alle nysgerrige ungdomsskoler til at følge med og måske selv få blod på tanden. Det er vores hensigt at materialet kommer til at ligge frit tilgængeligt som hjælp og inspiration til andre.

Interesserede er velkomne til at kontakte Lars Beck Johannsen fra Skanderborg Ungdomsskole, hvis man vil vide mere om projektet, og hvordan man selv kan komme i gang.

FABLAB Sammentrækning af FABrikations LABoratorie. Et prototypeværksted, hvor man sættes i stand til at realisere sin idé.

Populært sagt kaldes det er sted, “hvor du kan lave (næsten) alt”. Der er nyere teknologier som 3D-print, laserskæring, vinylskæring, CNC-fræsning og programmering af mikrocontrollere (minicomputere). Alt det nye kombineres også med mere traditionelle fabrikationsteknologier og håndværk som sav, symaskine, svejse, keramik, musik mm.

Flere har måske hørt betegnelsen “Makerspace”, hvilket stort set er det samme. FabLab adskiller sig fra Makerspace ved at have nogle formaliserede krav i form af “the fab charter” MICRO:BIT Det teknologiske omdrejningspunkt i forløbet. Micro:bit er en mikrocontroller - populært sagt en mini-computer. Den holder øje med, “når dette sker, så skal jeg gøre sådan”.

Forestil dig en automatisk dør. En sensor registrerer bevægelse, fordi du kommer gående imod den. Sensoren giver et signal, som mikrokontrolleren lytter efter, ja den venter faktisk kun på at dette sker, for nu skal motoren tændes, så døren går op.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 9

Nedlukning og genåbning af 10. klasse Formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler ser tilbage på undervisningen i de kommunale 10. klasser under Corona-krisen

AF H E N N IN G R AS M US S E N , FO R M AN D FO R L AN DS FO R E N IN G E N AF 1 0. KL AS S ES KO L E R

Onsdag aften d. 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned grundet Covid-19 virussen.

Med næsten øjeblikkelig virkning tømtes alle skoler i landet for elever, og den almindelige undervisning blev erstattet af virtuel digital undervisning via diverse mødeplatforme og undervisningsportaler.

Relationsarbejde på distance Lærerne skulle til at være digitale mestre og fjernundervisere i et aldrig før set omfang. Møderne med eleverne skete via skærme og det vigtige relationsarbejde skete via chat- og telefonkontakt.

Undervisning er i sin grundform en relationsnær størrelse, som på intet tidspunkt kan blive erstattet af virtuel kontakt. Måske i en kortere tid, men ikke som det har været tilfældet under Corona i mere end to måneder. Dette har vi også set i de kommunale 10. klasser, hvor kun enkelte elever har formået at holde gejsten ved lige samt rykket sig fagligt i nedlukningsperioden, mens andre gradvist er faldet mere eller mindre fra med deraf manglende udbytte af nødundervisningen.

Eksamen aflyses Da undervisningsministeren – dagen efter Anders Bondo Christensen havde meldt ud, at eksamen skulle aflyses og erstattes af

årskarakter – meldte det samme ud som et faktum, skulle vi til at erstatte den oprindelige årsplan med en ny, som tog højde for denne kendsgerning.

Sidste skoledag i 9. og 10. klasse blev også aflyst.

Der blev rundt i landet udtænkt nye måder

at få afsluttet 10. klasse på, som skulle erstatte de allerede planlagt afgangseksamener, og som samtidigt gjorde det mest muligt kvalificeret at give eleverne deres årskarakterer, som så samtidigt hermed blev deres eksamenskarakterer. Sidste frist

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

for afgivelsen blev fastsat til d. 15. juni, og de planlagte optagelsesprøver på ungdomsuddannelserne blev flyttet til d. 19.-29. juni.

Genåbningens første faser Efter påske kom så genåbningens fase 1, hvor eleverne i 0.-5. klasse fik lov til at starte i skole og fritidstilbud igen, og vores specialpædagogiske tilbud fik ligeledes lov til at starte – dog stadig kun som nødundervisning.

Vi har i spænding ventet på planen for genåbningens fase 2. Denne blev så offentliggjort d. 7. maj, og her kunne vi med et udtryk fra boksesporten sige, at vi blev reddet af klokken. Denne gang ikke af pause-gongongen, men af skoleringeklokken, som atter fra og med d. 18. maj kunne kalde alle vores elever velkommen tilbage til skole igen efter mere end to måneders fravær.

Dette anser vi i 10. klasseforeningen som værende en glædens dag.

Nu har vi mulighed for at genstarte opbygningen af elevernes faglige-, sociale og personlige kompetencer, så vi igen kan give dem det bedst mulige springbræt videre frem i ungdomsuddannelsessystemet og videre ud i ungdomslivet. Men ingen af dem vil nogensinde glemme det forsømte forår 2020.

Blær dig!

Tre gode fortællinger, som er med til at profilere Nyborg Ungdomsskole og dermed dokumentere indsatsen

A F VI CEUNGDOMSSKOLELED ER L I SBET H T EGL BJÆ RG, NY B O RG UN G DO M S S KO L E

Blær dig klogt gennem fortællinger om dine værdier og din ungdomsskole.

Som vores leder Kurt Struve altid siger, inden vi skal lave et oplæg, skal interviewes til lokalavisen eller radioen eller har møde med nye samarbejdspartnere: ”Husk det nu, du skal sige Nyborg Ungdomsskole mindst fem gange”, og så rækker han sin hånd frem og stritter med de 5 fingre, samtidig med at han griner højt.

Det bliver italesat positivt, når vi husker det, og det bliver i den grad bemærket, hvis vi glemmer det, for det er vigtigt. Det er vigtigt for, at Nyborg Ungdomsskole lagrer sig i hukommelsen hos dem, der hører vores fortælling.

Ikke nok med tal Denne artikel handler om, hvordan vi kan bruge fortællinger i organisationsudvikling.

Hvordan den spændende fortælling om Nyborg Ungdomsskoles succeser ikke bare er blær, men også en bevidst strategi for at dokumentere vores indsatser og aktiviteter.

I Nyborg Ungdomsskoles fritidstilbud kan vi ikke lægge en fast årsplan, og større børn og unge går ikke herfra med en standpunktskarakter. Vi tilbyder fritidsundervisning, fritids- og ungdomsklubber, læringsrejser, camps og en masse projekter med andre organisationer på utraditionelle måder.

Indimellem er der et politisk ønske om at måle effekten af fritidstilbuddene, og det stiller særlige krav til os, da vi ikke mener, at tal på fremmøde alene viser det fantastiske udbytte, der er ved gode lærerige processer. Vi skal dokumentere vores legitimitet og beskrive, hvad vores indsats betyder for, at vores større børn og unge lykkes som mennesker og bidrager

til samfundet. Det er her, vi dokumenterer ved at fortælle den gode historie.

Siger ikke nej I dagligdagen bruger vi narrativ praksis.

Jeg vil tro, at de fleste ansatte i Nyborg Kommune kender ungdomsskolen, mange foreninger og lokale erhvervsdrivende ved hvem vi er, og de fleste familier har brugt vores tilbud.

Fortællingen er også, at ungdomsskolen har mange penge, og vi siger aldrig nej til en opgave. De sidste to hænger selvfølgelig sammen, da de fleste opgaver også kommer med noget økonomi, men flere opgaver giver også mulighed for flere medarbejdere og dermed mere synergi. Vi fortæller, at det traditionelt er tilgangen i alle ungdomsskoler, at vi hjælper, hvor vi kan, og hvor det giver mening.

Vores opgave er bl.a. at understøtte eksisterende tilbud, og derfor er vores

medarbejdere vant til at omstille sig, tilpasse opgaven så den giver mening, tage hurtige og selvstændige beslutninger og effektuere. Da Nyborg fx skulle tage imod 500 flygtninge, blev vi ringet op en torsdag over middag og spurgt, om vi kunne have to asylklasser klar mandag morgen. Det var de. De er seje vores medarbejdere.

De gode fortællinger Ungdomsskolens bestyrelse bliver på hvert møde præsenteret for en fortælling fra en af medarbejderne, og disse fortællinger bliver bragt videre. Af og til møder vi fortællingen igen, når vi er til møde på forvaltnings- og politisk niveau – og ofte får fortællingen en særlig betydning for de beslutninger, der bliver truffet.

Med denne optakt følger her tre fortællinger fra Nyborg Ungdomsskole, der har haft en positiv konsekvens for Nyborg Ungdomsskole.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 11

Demokratiske processer AF FORM AND FOR NYBO RG U NGD O MSR Å D M AGNU S A H LST RØ M

I Nyborg Ungdomsskole præsenteres større børn og unge for aktiv deltagelse i demokratiske processer og fællesskaber, hvor de naturligt tager stilling til samfundet og får indflydelse på lokalområdet og eget liv. Her fortæller Magnus Ahlstrøm, 19 år og formand for Nyborg Ungdomsråd, sin historie om, hvordan han fik interesse for demokratiske processer: Jeg startede i Nyborg Fælleselevråd i 2015, efter at jeg blev valgt som næstformand i elevrådet på min folkeskole. Fælleselevrådet betød nye venskaber for mig og en tur til Finland med Erasmus+. Turen hed Global Freezer og handlede om klima. Det havde været fedt, at jeg på engelsk skulle argumentere for min sag og kunne komme med fælles løsninger på klimaproblemet sammen med unge fra Europa. Det, at vi som unge mennesker kunne sende noget tilbage til EU, var fantastisk.

Fandt vej til ungdomsskolen Efter min tur til Finland med fælleselevrådet blev vi inviteret til Irland på en ny udveksling denne gang var det med et andet tema, flygtninge. Her var der mange holdninger og løsningsforslag, hvilket gjorde, at var en utroligt spændende tur.

Da jeg kom afsted til Irland, var jeg startet på gymnasiet og var derfor ikke længere en del af fælleselevrådet. Jeg var blevet optaget af at bruge min demokratiske indflydelse, og manglede derfor et nyt forum, hvor jeg kunne det.

Heldigvis blev jeg inviteret ud til at holde et lille oplæg på engelsk om fælleselevrådet.

Ungdomsskolen havde besøg af 33 gæster fra hele Europa, og de ville gerne høre om ungedemokratiet i Nyborg. Der mødte jeg formanden for det nystartede ungdomsråd, Stefan Dølby. Det, han fortalte, lød megaspændende, og jeg ville gerne være en del af det. Jeg skrev til ham og kom hurtigt med.

I starten var jeg den stille dreng, der ikke sagde så meget, men efter lidt tid kom jeg mere og mere med. Først blev jeg valgt som kasserer, så blev jeg valgt som næstformand, hvilket holdt i 4 måneder før jeg blev valgt som formand i maj 2018.

Førte mere med sig I 2017 fik ungdomsrådet åbnet ungdomshuset i Nyborg, Grejsen. Det havde taget os en hel sommer at sætte huset i stand, men den 1. september 2017 kunne vi slå dørene op. Dengang havde jeg aldrig troet, at det ville være mig, der ville stå for det en dag, men her er jeg og er formand og styrer ungdomshuset sammen med resten af ungdomsrådets bestyrelse.

Jo mere jeg kom med i ungdomsrådet, des mere kom jeg med i ungdomsskolen. Jeg startede i 2016 i ungdomsskolens rockmusical. Hvert år opfører ungdomsskolen en musical, som instruktørerne selv skriver sammen med de unge. Et helt fantastisk fællesskab er bygget op om musicalen, og det er derfor svært at slippe. Mange fra ungdomsrådet har faktisk også været en del af musicalen. Gennem ungdomsrådet lærte jeg flere spændende mennesker at kende og mødte unge fra hele landet. Som medlem af ungdomsrådet blev jeg medlem af flere grupper og udvalg i kommunen. Jeg sad med som de unges stemme. Det var for mig et stort ansvar at skulle sidde og repræsentere unge i kommunen.

Ungepolitik for kommunen I 2019 blev der oprettet et ungeudvalg, som skulle udarbejde en separat ungepoli-

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

tik til Nyborg Kommune, og som formand for ungdomsrådet fik jeg en plads. Efter 5 år med ungdomsdemokrati og indflydelse er det gået op for mig, hvor meget det faktisk har betydet for mig. Da jeg gik i 8. klasse, ville jeg være dyrlæge, men nu har jeg søgt ind på lærerstudiet for en dag at kunne arbejde med unge.

Ungdomsskolen har formet mit liv, jeg har fået job som fritidsunderviser hos deres fritidsundervisning og har været med til utroligt mange fede tiltag, fx har vi lavet en rullende talerstol, som giver unge i kommunen en mulighed for at blive hørt.

De kan låne vores ombyggede trailer og tage ud i skoven og holde en klimadebat, hvis det er det, de vil, hvilket er megafedt.

I 2018 holdt jeg en tale om, at jeg troede på, at man skulle engagere sig i det, man brænder for, og det har jeg gjort. Jeg har opdaget, at det er noget af det fedeste i verden at lave ting med og for unge.

Nyborg Ungdomsskole har været med til at forme mit demokratiske liv, og hjulpet mig til at få viden og erfaring gennem flere trin. Jeg kom igennem den demokratiske fødekæde i ungdomsskolen, og det har været fantastisk.

Kulturhåndfæstningen A F VI CEUNGDOMSSKOLEL ED ER L I SBET H T EGL BJÆ RG

Da projektet Musikstarter manglede en ny campudbyder på Fyn, ønskede vi, at få opgaven til Nyborg Ungdomsskole. Vi kan give unge på Fyn de bedste oplevelser fra en camp med musik, flid og fællesskab.

Der var andre aktører på Fyn, der tænkte det samme, så der blev kamp om at være udbyder af Musikstartercampen.

Jeg fik senere at vide fra projektlederen af Musikstarter, at fortællingen om samarbejdet i Kulturhåndfæstningen, hvor en kommune løfter en “ungdomsskoleopgave” sammen, var medvirkende til, at vi blev valgt til campudbyder på Fyn. Arbejder på tværs I Nyborg Kommune har vi en Kulturhåndfæstning, hvor professionelle kulturinstitutioner arbejder tæt sammen. I Kulturhåndfæstningen udvikler vi nye initiativer på tværs af de kulturelle institutioner.

Sammen med foreningerne og de frivil-

lige organisationer samarbejder vi bl.a. om Kulturskyen, en onlineportal, hvor alle fritidstilbud har fælles tilmelding og markedsføring. Vi henter inspiration udefra, mødes, drøfter og igangsætter nye initiativer. Vi, Nyborg Ungdomsskole, Kulturhus Bastionen, Nyborg Musikskole, Nyborg Biblioteket og Nyborg Slot har givet håndslag på at samarbejde om kulturprojekter og aktiviteter.

Kulturhåndfæstningen står bag Musikstarter på Fyn, hvor fagligheden er høj, og der er økonomisk balance. Musikskolen bidrager med udstyr til øvelokaler, Kulturhuset Bastionen afholder afslutningskoncerten på den store scene assisteret af professionelle lyd- og lysteknikere, biblioteket bidrager med udvalgt litteratur til sangskrivning, og ungdomsskolen bidrager med undervisere, koordinering og afholder campen.

Musical A F KULTUR- OG UDVIKLINGSKO NSU L ENT JESPER NI ELSEN

I Nyborg Ungdomsskole har vi lavet rockmusical hvert år siden 1991 og skulle i denne sæson have spillet vores forestilling nr. 30.

I skrivende stund afventer vi, om vi på en eller anden måde kan gøre forestillingen færdig inden sommer. I en by med stærke musicaltraditioner, hvor gymnasium og ikke mindst Nyborg Voldspil også spiller store forestillinger, er vi stolte af, at vores tilbud gennem 30 år har været det mest populære musicaltilbud til unge.

En fødekæde Vi skriver hvert år en helt ny musical - ny handling, nye sange nye danse - og spiller aldrig den samme forestilling igen. Der er 42 roller til 42 medvirkende, så selv om

nogle roller er store, og andre har én replik, så har de alle deres øjeblik i solen, hvor de kan sige til mor og far, at de skal huske at have kameraet klar.

De kan være med fra 7. klasse og til det år, hvor de fylder 18. Nogle bliver måske også 19 på en dispensation, men for mange betyder det, at de stopper med at lave rockmusical, mens de stadig elsker det. Det er hele grundlaget for vores fødekæde. Af de ni voksne i det kreative team, er der kun én, der ikke selv er tidligere medvirkende.

Og det er fordi, han voksede op i en anden kommune. Når man bliver for gammel til at spille med, så kan man bygge scene, hjælpe med sminken, være instruktørassistent eller noget helt fjerde. Man bliver hængende.

Tre typer af unge De unge, der melder sig til rockmusical, kan historisk deles ind i tre hold: De unge, der interesserer sig for musik og teater på hobbyplan, eller fordi veninderne er med. De er med i musicalen i 2-4 år, og laver måske lidt teater, når de er færdige.

Eller også var det det for dem. De gør det som hobby og især på grund af det sociale.

De unge, der har ambitioner. Nyborg Ungdomsskole afleverer næsten hvert år to elever til Den Danske Scenekunstskole.

Det ved unge med ambitioner for en karriere som sanger, skuespiller eller musiker godt. De er med i mange år, får store roller og fortsætter i vores talenttilbud og som ansatte i ungdomsskolen. Dem vender vi tilbage til.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 13

Den sidste gruppe er sårbare unge. Det kan være unge med angst, sorg eller andre problematikker, ligesom vi stort set hvert år har elever med fra kommunens specialtilbud eller opholdssteder. Disse unge vælger ofte musicalen, fordi det er et inkluderende miljø. Unge, der spiller teater, er gode til at rumme hinandens forskelligheder, så her oplever de sårbare unge at være en del af et fællesskab, måske for første gang.

Også et socialt projekt Så fortællingen om ungdomsskolens rockmusical er både en fortælling om et socialt projekt og et talentudviklingsprogram.

Vores arbejde med musical er bygget på nogle meget tydelige pædagogiske principper. Vi hjælper alle til - både, når vi synger korstemmer, og vi rydder op efter forestillingen. Alle er lige vigtige, og der er plads til alle.

De unge, vi har med i mange år, tager de værdier til sig og bærer dem med sig, når de fx laver Nyborg Voldspil. Vi bliver virkelig stolte på en helt ”moragtig” måde, når vi hører fra andre produktioner “Ja, man kan godt se, hvem der har lavet rockmusical før” - positivt.

Bliver kolleger Når man så har et ungt menneske på 19-20 år, som er færdig med gymnasiet, færdig med vores MusicalTalentSkole og for gammel til rockmusicalen, så er det vi begynder at bruge dem som undervisere.

De bliver vikarer på folkeskolerne i Nyborg, de underviser valgfagshold eller fritidshold i den almene ungdomsskole, og de hjælper til i klubberne, og når vi har temadage i folkeskolerne. Vi ved, at de er tjekkede, ansvarlige, har gode værdier og en sund pædagogik med sig, så vi tør godt sætte dem i spil.

De oplever det som en stor cadeau, at de nu får lov til at være kolleger med de folk i ungdomsskolen, de har set op til, og heri ligger hele kimen til den fødekæde, der er grunden til vores succes. Vi er inspireret af tanken om mesterlære. Undertegnede som mesteren, med stor faglig viden og indsigt i musical, som har samlet et hold af tidligere lærlinge omkring sig. Som i de gamle laug, har vi en viden og en metode, som er vores unikke. Vi værner om den og udvikler på den, men kernen er altid den samme.

Med den unges øjne Men måske giver det bedre mening at se fødekæden fra de unges perspektiv.

Du er en dreng i 7. klasse, der er lidt nysgerrig på det der teater. Du kan melde dig til drama på folkeskolen, og underviseren er en ung fyr på 20 år. Du ved, han har lavet rockmusical, men ikke ret meget mere end det. En dag kommer din underviser og siger, at han synes, du er god. Du skal da også være med i rockmusicalen. Du er smigret og melder dig naturligvis til. Her møder du 41 andre unge, der også synes, at teater er fedt. Du var den eneste i din klasse, der havde det sådan, så du føler, du er havnet i himlen.

I de kommende år får du større og større roller og bliver en, de andre ser op til. Din underviser fra valgfag er i mellemtiden kommet ind på Skuespillerskolen, og det er der faktisk også andre fra rockmusicalen, der er, så nu kender du professionelle skuespillere. Da du bliver 17 og er kommet hjem fra efterskole, spørger ham fra ungdomsskolen, om du ikke skal gå på MusicalTalentSkolen. Han synes åbenbart, du er dygtig. Du melder dig til audition og kommer ind.

I de to år, du går der, møder du mange professionelle skuespillere, sangere og

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

dansere og flere af dem, har lavet rockmusical ligesom dig. Du bliver student og er færdig med Talentskolen. Og så kommer han igen, ham fra ungdomsskolen. Han skal bruge en valgfagsunderviser, og så tænkte han på dig. Du siger naturligvis ja, for du kan stadig huske, hvordan det var i 7. klasse – og nu har du chancen for at give det videre.

Opfordringen skal lyde fra Nyborg Ungdomsskole: Blær dig, og blær dig klogt! Bemærk at Nyborg Ungdomsskole blev nævnt mindst fem gange.

Apropos Nyborg Ungdomsskole gik ungdomsskoleleder Kurt Struve på pension med udgangen af maj måned. I den forbindelse var der først i maj aftalt afskedsreception, men den måtte aflyses på grund af Coronakrisen. Vi ønsker Kurt Struve god vind fremover.

Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.”

Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj

MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB

Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode.

LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.

Kontak os med det samme!

Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 Ungdomsskolen 7949 Nr. 5 Juni 2020 | 15 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN

Ungdomsskolen i en ny kontekst Medarbejderne skal have ros for at have løst de svære udfordringer.

Men vi kan også lære af Corona-krisen, skriver formanden for LU

AF UN G DO M S S KO L E L E DE R P E R N IE LS E N , FR E DE N S B O RG , FO R M AN D FO R L AN DS FO R E N IN G E N AF UN G DO M S S KO L E L E DE R

Den 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned, og dermed lukkede også alle vores ungdomsskoler, deres klubber, 10.klasse, heltidsundervisning, specialundervisning og andre gode forløb ned.

Det gjorde ondt på alle os ansatte i ungdomsskolen, at vi ikke kunne være der for vores unge mennesker. Jeg tænker de fleste unge tænkte, at det var da bare ”skidegodt at få fri fra skole mm.” Men ret hurtigt blev de ramt af mistrivsel, de savnede kammeraterne, skolen, de gode voksne, fritidsaktiviteterne og deres ungdomsliv hos os. De unge og vi blev fængslet i hjemmet og var usikre på, hvordan vores hverdag skulle foregå fremover i Corona-tiden. De unge var og er endnu mere usikre.

Ros til medarbejderne Ansatte i ungdomsskolen skulle finde nye metoder og software til nødundervisning.

De måtte ikke komme på ungdomsskolen, som blev låst af og lukket ned. Det gav mange af vores lærere store udfordringer, som de har løst med stor professionalisme.

Der er opfundet mange nye online undervisningsforløb. Stor ros til dem.

Mange af vores pædagoger og andre gode klubfolk blev hjemsendt ved nedlukningen, for så ved Fase 1 at blive udlånt til kommu-

nens nødberedskab og nødundervisning.

Deres ”nye” job har de løst med stor entusiasme og dygtighed. Stor ros til ungdomsskolens ansatte for deres indstilling til nye opgaver. De er virkelige gode ambassadører for dem selv og for ungdomsskolen.

Ledelse på afstand Selv om lederne er vant til en meget omstillingsparat og innovativ ungdomsskole, savner de deres hverdag, de ansatte og de unge. Mange af lederne er flyttet med over i kommunernes nødberedskab, hvor de sikrer kommunalt fokus på vores målgruppe – nemlig de unge. Men savnet til den kendte ungdomsskole er udtalt blandt lederne.

Kriseledelse, nødberedskab og nødundervisning er nye begreber for ungdomsskolen og dens ansatte. Ledelse på afstand er nu blevet skærpet, men det er jo kun den fysiske afstand og ikke den mentale eller virtuelle afstand.

Måske vil der være arbejdsformer og -metoder, vi nu har lært at mestre, som vi tager med ud til den nye og ukendte fremtid. Tværsektorielt, omstillingsparathed og fleksibilitet er kendte metoder for os, hvilket også har gjort, at vi har været meget klar på at løse de udstukne opgaver, selv om ikke alle opgaver er lige inden for kerneområdet. Men vi har set os som en

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

del af den samlede kommune, hvilket har været en vigtig egenskab i denne tid.

Endnu en gang har vi styrket den øvrige kommunes billede af os i ungdomsskolen som værende klar og parat til at byde ind med vores kompetencer. Alle jer derude i landet har bare gjort det så godt.

Ny mødekultur?

Møder, møder og møder. ”Ungdomsskolelederen sidder lige i møde, skal jeg give en besked?” Meget tit oplever vi desværre, at vores kalendere er fyldt op med møder – nogle mere relevante end andre.

Måske vil fremtiden ændre denne mødekultur. Vi vil have flere onlinemøder, vi vil prioritere deltagelse og ikke deltagelse i møder, og vi vil møde kollegerne mere på nettet end i virkeligheden.

Det er der både fordele og ulemper ved.

Mødet mellem mennesker er stadigvæk vigtigt – ikke alt skal være virtuelt fremover. Men vi bør overveje, hvor det giver bedre mening. Måske vil nogle mødetyper eller -fora helt forsvinde? Måske vi afliver lidt af den ”tidsrøver” og bruger mere tid på at udvikle, lede, undervise, dannelse og nærhed med ledere, ansatte og ikke mindst de unge. Større fokus på kerneopgaven og på, at den måske godt kan løses med færre møder.

Jeg oplever selv i min egen kommune, at mødedisciplinen er skærpet, når vi mødes online. Der er kun en som taler ad gangen, og man skal bede om ordet. Det gør møder og mødedeltagernes input mere velovervejet, så det tænker jeg godt kan bruges fremover.

Genåbningen Ungdomsskolerne fremgik tydeligt i regeringens genåbningsplaner ved, at de ikke var nævnt. Vores klubber var nævnt i Fase 2, ligesom vores 10.klasser kunne genåbne.

Heltidsundervisning og specialundervisningsforløb var allerede med i Fase 1.

Siden blev det heldigvis forhandlet på plads, at ungdomsskolerne også måtte genåbne med Fase 2 med aktiviteter for elever i 0.-10. klasse og derfor kunne genstarte den 18. maj. Dermed var vi ude over alle de definitionsproblemer, som kunne opstå ved brugen af den såkaldte paragraf 2, som omfattede aktiviteter for de sårbare, udsatte og behandlingskrævende unge.

Men der forestår stadig mange vurderinger vedrørende genåbningen. Vi skal jo tænke ansatte, lokaler, hygiejnekrav osv.., hver gang vi starter et forløb op.

Der er ligeledes tvivl op til åbningen af vores klubber, herunder angående af-

standskrav, hygiejnekrav, forsamlingsforbuddet, lokalerne beskaffenhed, håndvask og vores ansatte. Hvordan sikrer vi os, at vi lever op til alle kendte og ”ukendte” krav til genåbningen?

Det er en udfordring, som jeg ved, at Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsringen drøfter med KL og Undervisningsministeriet.

Sund fornuft kommer (Nietzsche, tysk filosof) vi alle langt med, men vi skal også være mest muligt sikre på, at vi overholder Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, de faglige organisationers krav og anbefalinger samt egen kommunes krav og anbefalinger.

ekstra undervisning til vores elever i 10. klasse og Heltidsundervisning, som måske savner noget af den aflyste undervisning?

Kan vi gøre dem endnu bedre studieparate og/eller klar til erhvervslivet?

Knallert, Jagttegn og andre fag med afsluttende prøve og almene hold, som ikke kan nås at blive rigtig afsluttet med den korte tid, vi har tilbage af sæsonen, ville det også være fint at få afviklet i ferien.

Planlægning af sæsonen 2020/21 vil blive præget af ”Innovation og Usikkerhedsnytænkning”. Hvad tager vi med over i den ”nye” verden på den ”anden side”.

Den modstand, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere

En aktiv sommer Sommerferien står lige for døren. Det bliver spændende at opleve ungdomsskolernes indsats her.

Jeg kunne godt tro, at denne sommerferie kalder på et større engagement fra ungdomsskolerne, da mange unge måske ikke tager på udlandsferie i år.

Laver vi sommercamps, åbner vi klubben i ferien, er vi synlige for de unge i ferien,

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 17

Landsmøde og Årsskrift Da vi i skrivende stund endnu ikke ved, hvor omfattende forsamlingsforbuddet vil være lige før og efter sommerferien, kan vi ikke melde nyt om afholdelsen af det udsatte landsmøde. Årsskrift 2019, der fungerer som den skriftlige beretning, er nu udkommet. Den vil kunne rekvireres, når landsmødet en gang afholdes.

Nye Coop Crew skoler går i gang Yderlig 8 ungdomsskoler er nu klar til at starte Coop Crew op i samarbejde med den lokale fakta-butik. Samarbejdet startes op med lokale opstartsworkshops i juni, hvor medarbejdere fra ungdomsskolen og fakta møder hinanden og projektteamet præsenterer dem for rammer og retningslinjer for projekt samt giver mulighed for at den lokale udmøntning af projekt kan drøftes.

De ungdomsskoler, der skyder projektet i gang i efteråret 2020 er: Nordfyns Ungdomsskole, UngEgedal, UngHerning, Holstebro Ungdomsskole, Tønder Ungdomsskole, Rebild Ungdomsskole, Mariagerfjord Ungdomsskole og Ikast-Brande Kommunale Ungdomsskole.

Nye praktikanter Ungdomsskoleforeningen fortsætter traditionen med at vejlede dygtige praktikanter og dermed hjælpe dem på vej mod deres uddannelse. Efter sommerferien kan vi således byde velkommen til to nye ansigter på sekretariatet.

Tanja Kirckhoff Rasmussen er 25 år og studerer cand. mag i journalistik, hvor hun er i gang med kandidaten. Hendes kompetencer er selvfølgelig primært journalistiske; tekstproduktion, formidling og PR-arbejde – herunder erfaring i videoproduktion til sociale medier.

Umiddelbart skal Tanja arbejde med formidlingen af vores aktiviteter og hjemmesiden samt være med til at skrive publikationen ”Kvalitetstid vol. 2”. Vi tænker samtidig, at hun kan lave opsøgende arbejde ved ungdomsskolerne; finde små gode historier til sociale medier mv.

Tanja vil være hos os på fuld tid – umiddelbart i perioden fra medio august til primo december.

Henriette Jenssen er 26 år og er i gang med en kandidat i folkesundhedsvidenskab. Hun er uddannet sygeplejerske, men har lyst til arbejde mere projektorienteret. Hun brænder for evaluering og metode, samt at få lov til at følge projekter tæt. Og så ser hun store muligheder i at bringe hendes folkesundhedskompetencer ind i Ungdomsskoleforeningen.

Umiddelbart skal Henriette understøtte UngScience og OrdEkspressen, herunder fokus på evaluering og generel projektunderstøttelse.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020

Hun er i øvrigt fra Norge, men har boet i Danmark siden 2014.

Henriette vil være hos os 3-4 dage om ugen – umiddelbart i perioden fra september til og med december.

Friluftsrådet Der er kommet ny og øget fokus på outdooraktiviteter og friluftsliv. Derfor har Ungdomsskoleforeningen ansøgt om at blive medlem af Friluftsrådet, hvis medlemsskare i forvejen tæller 85 organisationer. Ansøgningen vil blive behandlet ved rådets generalforsamling, som efter udsættelse nu er planlagt til at finde sted den 22. juni.

Apropos generalforsamlinger forventes årsmødet i Dansk Folkeoplysnings Samråd at finde sted den 1. september.

Efterårskonference 2020 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2020 bliver under overskriften ”Omfavnet eller udgrænset?”. Temaet er mellemformer, som er skoletilbud, der ligger mellem en almindelig folkeskole og et specialtilbud.

Konferencen bliver den 3. november 2020 i DGI-byen i København.

Jacob Fuglsang er moderator på dagen og Helle Rabøl er én af flere oplægsholdere.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Sekretærkursus Årets sekretærkursus finder sted i Svendborg d. 18. og 19. november. Foruden faglige oplæg og workshops, kommer deltagerne også til at møde Thomas Mygind med foredraget ”Få det bedste ud af det meste”, og der vil være et gensyn med Rune Strøm, der dukker op med sit nye foredrag ”Skrald – en guide til håndtering af konflikter, kriser og problemer i dagligdagen”.

Program og tilmelding er på trapperne.

Kommunerne bør lave ungehjælpepakker Nyhedsbrev til undervisere Altingets ungemedie, Spektrum, er begyndt at udsende et nyhedsbrev til undervisere. Der er tale om et nyhedsbrev med politisk journalistik målrettet unge i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelser.

Emner kan fx være den nye klimalov, ligestilling, digital sikkerhed mv. Nyhedsbrevet er i første omgang gratis.

Læs mere på spektrum.altinget.dk Den Sociale Udviklingsfond Leder og professor ved Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson, er blevet udpeget som medlem af bestyrelsen for Den Sociale Udviklingsfond (SUF).

Den Sociale Udviklingsfond er en non-profit almennyttig fond, der arbejder for at skabe bedre livsvilkår for unge og voksne, som er belastet af betydelige personlige og sociale problemstillinger. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges på baggrund af deres pædagogiske, socialfaglige, økonomiske eller juridiske indsigt.

Politikens Undervisningspris Det er nu ikke længere muligt at indstille kandidater til Politikens Undervisningspris, som forventes at blive uddelt en gang efter sommeren.

Målet med prisen er at sætte fokus på de gode lærere og på den gode undervisning samt hylde de lærere, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver.

6,1 milliard til uddannelse Finansminister Nicolai Wammen (S) foreslår i en artikel i Jyllands-Posten at bruge 6,1 milliard kroner på uddannelse og lærlinge samt på et direkte tilskud til virksomhederne. Målet er blandt andet at undgå et tab af praktikpladser.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Siden d. 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede stort set hele samfundet ned – og i al fald det offentlige – er der sket mange både ventede og uventede ting.

Vi er vel alle blevet lidt skræmte over rækkevidde og konsekvenser af de gennemførte tiltag. Det gælder både konsekvenser for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet. Med til at dulme forskrækkelserne har de mange, forskellige og økonomisk næsten uoverskuelige hjælpepakker været.

Disse hjælpepakker og deres økonomiske omfang og rækkevidde har så - paradoksalt nok - samtidig medvirket til (for mit vedkommende i al fald) at skabe nye rædselsbilleder og frygtscenarier! For hvordan skal vi dog som samfund sikre os imod, at hjælpemulighederne ikke misbruges? Og endnu værre: hvordan finansierer samfundet denne økonomiske forbrugsjungle?

En af de hjælpepakker, som har knap så voldsom økonomiske rækkevidde er et forslag, som ungdomsskolerne stillede i starten af maj. Inspirationen kom fra en rådmand i Odense, og forslaget handler i al sin enkelhed om at tilskynde kommunerne til at etablere hjælpepakker for ungdommen. Det behøver på ingen måde at omfatte nye tiltag, men kan være en ko-

ordination og samordning af eksisterende tiltag, sådan at der både bliver sat fokus på ungdommens intensiverede udfordringer og dermed mulighederne for at gøre noget samlet derved.

Baggrunden er det kedelig faktum, at en del unge vil have svært ved at genoptage en normal hverdag med gode sociale relationer og fornuftige fritidsaktiviteter. Unge er generelt i en sårbar periode af deres liv med mange udfordringer og en del af dem har ekstra udfordringer.

En sundhedskrise, som den vi gennemlever, risikerer derfor at skubbe unge ud i ensomhed, depression og frygt for fremtiden.

Jeg er ikke i tvivl om, at landets ungdomsskoler vil gøre alt for at hjælpe de unge i denne situation – og det samme gælder selvfølgelig andre institutioner og foreninger, som har med de unge at gøre. Men der kan være god brug for en ekstra og koordineret indsats på tværs af kommunens mange tilbud med det klare mål, at alle unge skal opleve at deres bekymringer tages alvorligt, og deres muligheder for et aktivt ungeliv vender tilbage til normalen.

Vores forslag har vakt en vis genklang fra forskellige sider, hvilket vi selvfølgelig vil følge op på. For selv om genåbningen er i fuld gang, har det på ingen måde mistet hverken sin relevans eller sin aktualitet.

Der kan være god brug for en ekstra og koordineret indsats på tværs af kommunen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2020 | 19

Escape Room Flot, guldeblagt madkasse?

Ny smart højtaler til de unge? Eller hvad?

Nej, det er faktisk et mini escape room, hvilket du kan læse mere om i artiklen på side 8-9 inde i bladet.

Det er Skanderborg Ungdomsskole, som er ved at udvikle et escape room sammen med unge. Skanderborg er den ene af to modelskoler i UngScience - Ungdomsskoleforeninges nye projekt om STEAM-kompetencer.

Projektet forventes for alvor at starte op efter sommerferien, men har selvfølgelig måtte ændre i tidsplanen pga. Corona-krisen.

Ordekspressen har fået logo Ungdomsskoleforeningens nye læringsprojekt for ordblinde elever har nu både navn og logo.

Ordekspressen bygger på Læringslokomotivet (intensivt læringsforløb) og den supplerende forældreindsats, Forældrekupeen, men tilpasses i dette projekt til ordblinde elever. Forløbet gennemføres i fire udvalgte kommuner i et forpligtende samarbejde mellem Ungdomsskoleforeningen, den kommunale ungdomsskole, en eller to grundskoler og forvaltningen.

Ordekspressen forventes at starte til efteråret og afviklet i skoleårets 2020-21.

Årsskrift 2019 – nu på tryk Medens vi venter på fuldt grønt lys for at kunne fastlægge en ny dato for afholdelse af Ungdomsskoleforeningens landsmøde, er Årsskriftet 2019 nu kommet i en trykt udgave. Det vil selvfølgelig kunne rekvireres, når vi holder Landsmøde – ellers er I velkomne til rette henvendelse til sekretariatet og vi sender nogle eksemplarer til medlemsskoler.