KIRKEBLADET

Ny kirkesanger og musikalsk medarbejder Sang og musik har, så længe jeg husker, skabt den naturlige klangbund under mit liv. Derfor er det også en stor glæde for mig at være blevet ansat som kirkesanger og musikalsk medarbejder i Spentrup, Gassum og Asferg. Jeg hedder Mia Skøtt Møbjerg, er 37 år gammel og bor i Mellerup sammen med min datter Alma, som bliver 3 år til september.
På første sal har vi vores klaver, og hylderne deroppe er fyldt med, hvad Alma kalder “syngebøger”. I en kasse i stuen gemmer vi på rasleæg, tamburin og claves (blandt meget andet), og trommer og xylofoner fylder op på reolen. Det er ikke altid lige til at finde ukulelen, selvom den her har sit helt eget fine stativ, men den er meget populær, når
Det føles som et ganske kort øjeblik, siden jeg stod i julens gudstjenester og forsøgte at holde sammen på mig selv, mens kvalmen, grådlabiliteten og lykken buldrede derudad uden respekt for præstekjolens vanlige værn mod den slags. Alligevel er det nu seks måneder siden, det stod klart for min kæreste og mig, at vores liv i Asferg Præstegård snart vil se helt anderledes ud – vi skal være forældre!
I løbet af sommerferien udvider vi vores flok herhjemme med en lille pige – jo jo, vi har jo allerede et par store ”hundebørn”, som holder os godt beskæftiget uden for almindelig arbejdstid – og vi glæder os på en helt ny måde til den livsomvæltning, som man vel ikke rigtigt kan forestille sig, før man står midt i den. Det er stort, og det er lykkeligt.
Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal holde barselsorlov og vil være fraværende i en længere periode. Heldigvis er der allerede sørget for, at hverken I eller min kollega Peter Ulvsgaard skal stå alene, for fra den 16.
lysten til at danse bobler indeni. Jeg var på barsel med min datter under først den ene, så den anden corona-nedlukning, og har sunget, danset og spillet med og for hende i timevis. Blandt andet den erfaring glæder jeg mig til at gøre brug af, når jeg efter sommerferien får fornøjelsen af at stå for babysalmesang i pastoratet, ligesom jeg i fremtiden håber at rykke nogle alderstrin op og etablere et eller flere børnekor for sang- og musikglade drenge og piger i hele pastoratet.
Tak til alle jer der allerede har hilst på, som jeg har haft glæden af at synge for, og som jeg har delt gode snakke med. Jeg ser frem til mange flere musikalske stunder i Spentrup, Asferg og Gassum.
Mia Skøtt Møbjergjuni er der naturligvis ansat en vikar i mit fravær. Og det er ikke en hvilken som helst vikar! For mange af jer er Laila Hansen en gammel kending – hun var nemlig også vikar hos jer for fire år siden i perioden mellem Hans Erik Apelgrens afsked og min ansættelse. Det glæder mig, at Laila igen har mulighed for at træde til og overtage både gudstjenester, bryllupper og begravelser, skole/ kirke-samarbejde og meget andet, og jeg ved, at I vil tage godt imod hende!
I mellemtiden vil jeg nyde alt det nye og vidunderlige, som sommeren byder på for min familie og mig. Den udendørs pinsegudstjeneste ved Asferg Præstegård bliver min sidste i denne omgang, inden jeg den 30. maj går på ferie og derefter orlov – og jeg kan næsten ikke forestille mig en finere måde at sige tak for nu og på gensyn end med pinsens vingesus og ånden i ryggen på en forhåbentlig flot 2. pinsedag!
Jeg hedder Laila Hansen og er præstevikar for Trine Daugaard Jepsen under hendes barselsorlov. Det var nyt for mig, da jeg skrev det her til kirkebladet.
Glæde er det, der fylder hos mig lige nu. Det glæder mig, at jeg har fået lov til at være vikar i Spentrup-Gassum-Asferg pastorat igen.
Det glæder mig, at Trine Daugaard Jepsen skal på barsel. Det glæder mig på Trines vegne. Og det glæder mig på egne vegne. Jeg glæder mig til at møde alle jer, jeg husker fra sidst. Og jeg glæder mig til at møde alle I andre!
Jeg var hos jer, fra Hans Erik Apelgren gik på pension i 2018 til Trine Daugaard Jepsen blev ansat året efter. Og det var jeg glad for.
I de fire år, der er gået siden sidst, har jeg været vikar i forskellige pastorater i Viborg Domprovsti. Viborg Domprovsti er det provsti, jeg selv bor i. Jeg bor sammen med Svend, der er landmand. Vi bor på en naturskøn ejendom ved Nørreå.
Jeg blev præstevikar, fordi vi ikke kan bo i en præstebolig. Og jeg er glad for at være præstevikar. Det giver et blik på folkekirkens mangfoldighed. Og jeg møder en masse dejlige mennesker.
Jeg har været præstevikar hele mit præsteliv, der begyndte med min ordination i 2005.
Og nu glæder jeg mig til at være præstevikar hos jer igen.
“111 danske kirker som du skal se” (2023, Forlaget Frydenlund) Kunst- og kirkehistoriker Carsten-Bach Nielsen er aktuel med en ny bog – og til efteråret gæster han Spentrup Kirke til gæsteprædiken og foredrag ved kirkehøjskoledagen den 26. november.
Bogen om de 111 danske kirker er skrevet af kirkehistoriker og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen. I tiden før smartphones og e-bøger ville man kalde det en “handskerums-bog” – en oversigt over de 111 kirker i Danmark, som en forfatter med en særlig viden vil dele med os, der gerne vil opdage interessante og oplysende steder i riget. Carsten Bach-Nielsen gør opmærksom på, at der selvfølgelig er langt flere kirker, der fortjener opmærksomhed. Hver gang én kirke blev valgt til bogen, blev flere andre valgt fra.
Nummer 100 i bogen af de ypperste af landets kirker er Asferg Kirke - derfor denne artikel. Det bør markeres, hvad vi selvfølgelig godt vidste, at netop én af kirkerne i vores eget lille pastorat er blandt de 111, man skal se!
Bogen er en del af en international bogserie, hvor de danske kirker nu er kommet i selskab med seværdigheder i byer som Rom, Barcelona og Berlin. Der er flere
end 500 titler i denne serie, og nu også Asferg Kirke sammen med 110 andre kirker i landet.
”Måske skal vi forberede os på et veritabelt besøgsboom i Asferg kirke – og Blichermuseet i Malvinas Hus i Spentrup og Hvidsten Kro, der også begge er nævnt i bogen.”
Mødet mellem det hellige og de dødelige
Kirkerne rager op i vores flade land; de sætter os på samme tid i forbindelse med dem, der levede her før os, og peger ud i en fremtid, hvor vi er dem, der ligger under mulde på kirkegårdene. Da Martin Luther i 1544 prædikede ved indvielsen af det første evangeliske kirkerum i slotskapellet i Torgau, sagde han: “Mine kære venner, vi ønsker nu at indvie dette nye hus og indvie det til vor Herre Jesus Kristus. Dette hus skal bruges på
en sådan måde, at der ikke sker andet, end at vor Herre selv taler til os gennem sit hellige ord og vi omvendt svarer ham gennem vor lovsang og bøn.”
Kirkerne ligger spredt i landskabet som samtalerum mellem Gud (det hellige) og os (de dødelige). På den ene side betyder det, at rummene og bygningerne i sig selv ikke er urørlige eller hellige. Luther siger et andet sted, at vi kunne holde gudstjeneste i en kostald, hvis blot ordet bliver forkyndt, og sakramenterne bliver forvaltet. Derfor skrev Martin Luther også i et jævnt sprog, ligesom han skrev sin salmer på melodier fra kendte folke- og drikkeviser. Det var ikke sproget eller rummet, der var afgørende for troen – det var ikke præstekjoler og messehagler, ikke præsterne og de forgyldte kirker, men Ordet og samtalen mellem Gud og mennesker, der var det centrale for det opgør, vi i Danmark var det første land til at tilslutte os fuldt ud. Nok er vores kirker for manges vedkommende bygget, tænkt og bemalede i den katolske middelalder, men siden reformationens kirkesplittelse har de fortalt historien om Gud, der ikke længere lever tilbagetrukket i templets inderste og al-
lerhelligste i Jerusalem. Om det vidner de første kristne, når de fortæller, at mens Jesus udåndede på korset, revnede forhænget til det helligste i templet i Jerusalem. Senere jævnede den romerske besættelsesmagt templet med jorden. Stedet anses ganske vist stadig for helligt af både jøder og muslimer, men for kristne er Gud og det hellige flyttet ind i verden. De kristne mødtes i almindelige stuer, for det var fortællingerne, bønnen, ritualerne og salmerne, der bragte det hellige tæt på de første kristnes dagligliv.
Asferg – årets kirke og årets landsby
Selvom kirkerne ikke i sig selv er hellige, har kirkerummet stadig en meget stor betydning og plads i manges forståelse af den kristne tro. Den lokale kirke og dens kirkerum bærer stadig hele sognets historie.
”Måske er det slet ikke så overraskende, at det er landsbyen Asferg, der i år er blevet kåret som Årets Landsby 2023. Måske ligger det i Asfergs DNA at være fremme i skoene?”
I Asferg, hvor kirken er ældre end pastoratets to øvrige kirker i Spentrup og Gassum, vidner kirken om den tidlige forbindelse vestpå mod de britiske øer. Den skiller sig ud fra de fleste romanske landsbykirker ved sin tidlige opførelse i et sogn, der havde overskud og ressourcer til den store opgave, som et kirkebyggeri var.
Det sidste er selvfølgelig min fortolkning, men ikke bare var man i Asferg tidligt ude med kirkebyggeriet, man var langt senere også tidligt ude i en totalrenovering af især kirkens kor. I 1986 blev det gamle østvindue genetableret, og en moderne og modig indsættelse af især Erik Heides kirkedør, knæfald, alter og alterudsmykning satte sin egen standard for, hvordan et modigt menighedsråd sammen med tidligere sognepræst Hans-Erik Apelgren fandt anvendelse af donerede midler til udsmykning.
Det er især denne sidste nye kunstneriske tilføjelse til den gamle kirke, der fylder i kunst- og kirkehistorikerens anbefaling af et besøg i Asferg Kirke, hvor også den velanlagte og velholdte kirkegård anføres som seværdig.
På både kirkegården og inde i Asferg Kirke opdager den besøgende hele tiden nye sider ved de mange værker, men Erik Heides værker dominerer, og Carsten Bach-Nielsen skriver i bogen:
“Du er ikke i tvivl, når du står foran alteret i Asferg: En kæmpemæssig tornekrone i galvaniseret jern, fuldstændig enkel, men voldsom i sit udtryk, hæver sig over det enkle, massive granitalter. På alterskranken flakser fuglene om alteret.”
Mogens Kjærgreen har 50-års jubilæum ved Spentrup, Gassum og Asferg pastorat
Asferg Kirke vidner ligesom enhver anden kirke om en historie, der strækker sig langt tilbage. Der er mindetavle og kister i den lille krypt, der fortæller om storhed og menneskers trang til at sætte spor og pege på sig selv. Vi står på skuldrene af dem, der var her før os. Samtidig er både kirken og kirkegården udtryk for kristendommens grundlæggende påsketro, hvor stenen var væltet fra graven, og kvinderne blev sendt hjem med en besked om, at døden ikke længere har det sidste ord at skulle have sagt. Uanset tilslutning og interesse er samtalen mellem himmel og jord af største betydning. Da vi under samfundsnedlukningen i 2020 ikke kunne åbne døren på vid gab og invitere alle ind, blev det klart for mange af os, at vi ikke kan undvære kirkens rum for samtale med Vorherre, vores svar i salmer og bønner, og ritualernes betydning for os, når vi ved livets afslutning trænger til at fejre livets betydning og genhøre håbet sammen. I al sin enkelthed prædiker Erik Heides granitalter, at ethvert alter er den tomme grav, der sender os ud i verden for at møde Gud og næsten.
Hvis du vil i gang med at besøge de 111 kirker, som Carsten-Bach Nielsen præsenterer os for i bogen, er du velkommen til at begynde i Asferg – og vil du høre mere fra manden bag bogen, har du muligheden ved årets kirkehøjskoledag i Spentrup den 26. november, hvor kirkehistorikeren besøger os – se mere andetsteds i bladet.
Som ganske ung blev Mogens Kjærgreen den 1. oktober 1973 ansat som organist i pastoratet, først i Spentrup og Gassum, og senere også tilknyttet Asferg efter pastoratsændringen
Menighedsrådene vil gerne fejre Mogens Kjærgreen søndag den 1. oktober, hvor der vil være festgudstjeneste i Spentrup Kirke kl. 10.30, og derefter vil der være reception og et let traktement i sognegården, hvor alle er velkommen.FOR K
HØSTGUDSTJENESTER
De årlige høstgudstjenester er altid smukke og traditionsrige i de festligt pyntede kirker, der med græskar og gyldne farver emmer af sensommer.
I år er de kommende konfirmander i Asferg sammen med deres forældre særligt inviteret til høstgudstjenesten, da der efter gudstjenesten vil være indskrivning til årets konfirmation i Asferg. For konfirmanderne i Spentrup og Gassum er der indskrivning ved et infomøde 15. juni i Spentrup Kirke, se side 14 her i bladet.
Søndag den 27. august kl. 10.30 i Spentrup Kirke
Søndag den 27. august kl. 19 i Gassum Kirke
Søndag den 24. september kl. 10.30 i Asferg Kirke – herefter indskrivning til konfirmation i Asferg
Velkommen til korte, meditative aftengudstjenester, hvor vi skruer ned for de mange ord og ritualer, vi kender fra søndagsgudstjenesten. Ved stillegudstjenesterne lader vi musik, bøn og stilhed danne rammen for en mere fri gudstjenesteform. Gudstjenesten begynder kl. 19.30, og man er velkommen til at komme i god tid og suge kirkerummets ro til sig.
Torsdag den 28. september kl. 19.30 i Spentrup Kirke
Torsdag den 9. november kl. 19.30 i Asferg Kirke
Søndag den 1. oktober kl. 10.30 i Spentrup Kirke og efterfølgende i Sognegården
I anledning af Mogens Kjærgreens 50-års jubilæum som organist ved Spentrup, Gassum og Asferg inviterer menighedsrådene til festgudstjeneste og efterfølgende reception i sognegården. Alle er velkomne.
Søndag den 5. november
På Alle Helgens Dag mindes vi, ved særligt smukke gudstjenester, dem, vi har mistet og savner. Kærligheden
og sorgen får lov til at fylde, og vi tænder lys og læser navnene op på dem, vi har mistet i sognene i årets løb. Det sker ved gudstjenesterne søndag den 5. november
Asferg Kirke kl. 10.30, Gassum Kirke kl. 14 og
Spentrup Kirke kl. 16.
Søndag den 7. januar 2024
Traditionen tro får vi besøg af de lokale spejdere fra St. Blichergruppen ved gudstjenesten i Spentrup Kirke den første søndag i det nye år. Velkommen til en festlig og stemningsfuld gudstjeneste!
KIRKE I BØRNEHØJDE
Kirke i børnehøjde er korte, børnevenlige gudstjenester af en lille halv times varighed. Efter gudstjenesten spiser vi aftensmad sammen i enten kirken eller sognegården. Vi skifter kirke fra gang til gang, så vi oplever alle tre kirker i vores pastorat, og vi håber, at I vil flytte med og måske aftale samkørsel. Vi begynder kl. 17, så alle kan gå mætte og trætte hjem kl. 18.30 – uden at bekymre sig om opvasken! Det hele er gratis, men vi vil gerne have en tilmelding til kirkekontoret af hensyn til madlavningen.
Tirsdag den 6. juni kl. 17 i Spentrup Kirke
Tirsdag den 12. september kl. 17 i Gassum Kirke
EN REJSE TILBAGE TIL VIKINGETIDEN MED DET RULLENDE MUSEUM
Torsdag den 29. juni kl. 10-14 ved Spentrup Sognegård Tag hele familien med på en sjov og hyggelig rejse tilbage til vikingetiden, når Det Rullende Museum i sommerferien besøger Spentrup. Her kan du blandt andet prøve at skrive med runer, præcis som en ægte viking, lave dit eget seje vikingearmbånd med slyngstokke, og så kan du spille – med knogler!
Det Rullende Museums sommerturné er en del af projektet ”Museet tæt på dig”, som er støttet af ELRO Fonden. Det er gratis at være med, og du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op ved Spentrup Sognegård!
Alle i hele pastoratet mellem cirka 2 og 12 måneder (og deres forældre og andre voksne) bydes velkomne til en halv times tid med fokus på sang, ro og nærvær!
Vi mødes i Spentrup Kirke onsdag formiddag kl. 10, hvor vi sammen synger, fagter og leger os igennem babyvenlige salmer, sansemotorik og danse. Sammen med kirkesanger og musikalsk medarbejder Mia Skøtt Møbjerg kommer vi til at lære kirkerummet at kende, blive trygge ved nye som gamle salmer, mens vi langsomt og nærværende fordyber os i kirkens ro. Efterfølgende
vil der være mulighed for snak og samvær i kirken eller sognegården.
Babysalmesang løber over 12 onsdage i efteråret med opstart den 23. august og afslutning den 22. november. Undtaget er efterårsferien i uge 42.
Der er er tilmelding til kirkekontoret eller til Mia Skøtt Møbjerg, tlf.nr. 50412215 / miakirkesanger@gmail. com. Man er velkommen til at møde uforpligtende op første gang og tilmelde sig efterfølgende.
FAMILIEGUDSTJENESTE
Søndag den 3. december kl. 14 i Spentrup Kirke 1. søndag i advent markerer vi med en hyggelig adventsgudstjeneste for hele familien. Alle er velkomne.
I efteråret begynder endnu en årgang unge mennesker til konfirmationsforberedelse, og forløbet indebærer som altid et vist antal gudstjenester for de unge, der går til forberedende undervisning i Spentrup Kirke. Derfor inviterer vi i efteråret Spentrup og Gassums konfirmander og andre interesserede til særlige ungdomsgudstjenester. Konfirmander, der skal konfirmeres i Asferg, følger konfirmationsundervisning sammen med deres skoleklasse, men er selvfølgelig velkomne til følgende gudstjenester med de andre konfirmander i pastoratet:
Introgudstjeneste:
Torsdag den 7. september kl. 19 i Spentrup Kirke
Filmaften:
Torsdag d. 5. oktober kl. 19 i Spentrup Kirke
Alle Helgens Gudstjeneste:
Torsdag den 2. november kl. 19 i Gassum Kirke
Læs mere om tilmelding til konfirmation og det forberedende undervisningsforløb på side 14.
Vi fortsætter i den kommende sæson med at mødes den sidste fredag i måneden kl. 10-11.30 til et hyggeligt samvær, hvor vi indleder med en sang og drikker kaffe/ the med rundstykke til. Program for de enkelte datoer meddeles senere. Vel mødt.
• 29. september
• 27. oktober
• 24. november
FILMKLUB
Mogens Kjærgreen, ”Cafébestyrer”
Blichers bedste
Kom og vær med i en læsekreds, hvor vi sammen skal læse Blichers fire største noveller.
FILM DER FLYTTER er en filmklub med gratis medlemskab, hvor der vises film, der vil mere end alene underholde. Sammen ser vi film, der sætter tanker i gang, vækker undren eller drysser smukke drømme ud over filmklubbens medlemmer. Aftenerne begynder med en kort introduktion ved sognepræst Peter Ulvsgaard. Medlemskab og film er gratis. Kaffe/te kan købes for 20 kr. Der kræves ingen tilmelding.
Efterårets datoer er:
• Tirsdag den 5. september
• Onsdag den 11. oktober
• Onsdag den 8. november
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Spentrup Sognegård Dorthe Meyer Andreassen er vild med at læse bøger, og de spænder vidt i genrer. Velkommen til en bogcafé, der både vil indeholde spændende og interessante bøger, formidlet levende og med humor.
Bøgerne er alle valgt med hjertet, uanset om genren er roman, krimi, faglitteratur, biografi eller andet, og Dorthe kommer med sin personlige mening krydret med kommentarer. Måske hører du også om bøger, du ikke vidste, at du manglede at læse.
Efter bogcaféen vil der være mulighed for at besøge Bogbussen og låne de bøger, Dorthe har fortalt om.
Blicher er novellens mester, og han har skrevet hele 95 styks. I denne læsekreds vil vi dykke ned og læse de fire største af hans mesterlige noveller: ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”, ”Sildig Opvaagnen”, ”Hosekræmmeren” og ”Præsten i Vejlbye”.
Vi mødes i Malvinas Hus, Stationsvej, 8981 Spentrup fire onsdage kl. 10-12.
Du kan tilmelde dig på Spentrup kirkekontor på abc@ km.dk / 51 49 10 81 (maks. 12 deltagere). Når du har tilmeldt dig, vil du få besked, om læsekredsen er overtegnet. Ca. to uger før første møde bliver du kontaktet af læsekredsens tovholder Inger Nygaard Kaad, så du kan få den første novelle ”Brudstykker af en landbydegns dagbog”, som vi skal tale om til vores første møde.
Mødedatoerne er:
• 23. august
• 6. september
• 20. september
• 4. oktober
Har du spørgsmål, kan du kontakte Inger Nygaard Kaad ink@randersbib.dk eller sognepræst Peter Ulvsgaard, peu@km.dk
Fhv. sognepræst i Ødum og Hadbjerg, foredragsholder, forfatter og tidligere formand for Martin A. Hansen Selskabet, Ole Juul, holder i den kommende sæson fire litteraturgennemgange i Sognegården.
Ole Juul har igennem et helt liv beskæftiget sig med litteratur og leder læsekredse i Ørsted, Hadsten og Spentrup.
Ole Juul skriver selv om læsekredsen: ”Den første lille times tid vil jeg gennemgå den læste roman og trække hovedtemaer frem til drøftelse. Efter en kaffepause vil vi sammen drøfte de problemstillinger og temaer, som læsningen og gennemgangen har lagt op til. Jeg glæder mig til samværet og til drøftelse af disse gode bøger”.
Vi håber, at mange vil finde sammen i sognegården omkring god og gedigen litteratur. Deltagelse er gratis, men deltagerne i læsekredsen skal selv anskaffe bøgerne, som vi læser, enten ved lån på biblioteket eller ved anskaffelse.
Kaffe m/brød koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig. Yderligere oplysninger hos Tove Kirk på mail: kirk@ familie.tele.dk eller mobil: 30 27 82 84
Tirsdag den 10. oktober kl. 10-12 i Spentrup Sognegård ”Åh William” af Elizabeth Strout (2021)
”Åh, William” er en roman om at finde livets store kærlighed, miste den, genfinde den og miste den på ny – og om de dybe spor livets tætte relationer sætter i os.
Tirsdag den 14. november kl. 10-12 i Spentrup Sognegård ”De otte bjerge” af Paolo Cognetti (2016)
Romanen er en rørende fortælling om ægteskab og kærlighed. En historie om, hvordan ægteskaber kan forme os, om de dybe og meningsgivende, men ofte også svære relationer de afføder, til hinanden og til de børn, der er involveret.
Lucy er i 60’erne og har for nylig mistet sin anden mand, David. I kølvandet på tabet tænker hun tilbage på ægteskabet med ham, men også med sin første mand, William. William og Lucy drager sammen på en rejse tværs gennem USA og sammen husker de tilbage på deres liv, deres første møde, tiden som småbørnsfamilie og det smertefulde brud.
Man skal have et hjerte af sten for ikke at blive bare en smule rørt over skildringen af både far-søn forholdet og ikke mindst relationen mellem de to drenge Bruno og Pietro. Deres livsbaner tegner sig lige så forskelligt som Himalaya og Alperne, alligevel er venskabet klippefast på tværs af tiden.
Fortælleren Pietro flytter med sine bjerg-begejstrede forældre til en slags sommerhus i en selvdød tidslomme af en bjerglandsby. Pietros mor har fundet sin komforthøjde et lille stykke før trægrænsen, men faderen har altid haft sit blik rettet mod de fjerne tinder. Dem bestiger han med den samme flid, man som læser vender siderne med. Snart får Pietro en legekammerat i drengen Bruno, en indfødt fra bygden, og sammen går de på opdagelse i bjergene. De følger også Pietros far på de lange ture til fjelds, og Pietro prøver at finde ud af, hvordan den begejstrede og poetiske mand, som han og Bruno halser efter i bjergenes tynde luft, kan være den samme far, som han kender fra Milano. Det giver anledning til en undersøgelse af temaer som identitet, kærlighed, tilhørsforhold og venskaber.
Tirsdag den 23. januar kl. 10-12 i Spentrup Sognegård ”Samling” af Natascha Brown (2021)
Bliv voksen midt i finanskrisen. Vær flink i fjendske omgivelser. Gå på universitetet. Få en uddannelse. Få et job. Gør alt det rigtige. Køb en lejlighed. Køb kunst. Køb en form for lykke. Men vigtigst af alt: Duk hovedet. Vær stille. Og fortsæt.
Fortælleren i romanen er en ung sort britisk kvinde. Hun forbereder sig på at skulle til en fornem havefest hos sin kærestes velhavende forældre. Samtidig reflekterer hun over, hvem hun egentlig er. Denne samling af alt det rigtige. Jo tættere på festen kommer, og jo mere fremtiden banker på døren, jo sværere er det for hende at undvige spørgsmålet om, hvorvidt det er på tide at rive alt fra hinanden.
SAMLING er en fortælling om de historier, vi lever med – dem om race og klasse, tryghed og frihed, vindere og tabere. Og det er historien om en kvinde, der vover at tage kontrol over sin egen historie, også selv om det skal koste hende livet.
Tirsdag den 20. februar kl. 10-12 i Spentrup Sognegård ”Kongens fald” af Johs. V. Jensen (1901)
identitet. Kongens skæbnesvangre fald bliver forbundet med den nat, hvor han bliver afsat og fortvivlet sejler frem og tilbage mellem Snoghøj og Middelfart ude af stand til at bestemme om han skal overbevise stænderforsamlingen om sine lederegenskaber med ord eller magt. I en dybere forstand er kongens usikkerhed udtryk for nationens tvivl og Danmark diagnosticeres som et folk af tvivlere, repræsenteret ved folk som Mikkel. Romanen, der blev kåret som ”århundredes bog”, beskæftiger sig på et højt litterært plan med et alment eksistentielt tema, forholdet mellem liv og død.
Guldfundet i Spentrup ved overinspektør Benita Clemmensen, Museum Østjylland Mandag den 18. september kl. 19
i Spentrup Sognegård
Hovedpersonen i romanen er studenten og den senere soldat Mikkel Thøgersen, hvis tragiske skæbne afspejler Kong Christians egen bevægelse fra storhed til fald, der også inkarnerer Danmarks og dermed folkesjælens fallit. Der er en metaforisk forbindelse mellem Mikkel, kongen og Danmark. Mikkel er et billede på kongen og kongen en repræsentant for Danmark. Kendetegnet for Mikkel og kongen er splittelse. De er begge tabt i selvrefleksion. For Mikkel betyder den konstante selvrefleksion, at han ikke kan holde fast i sin egen identitet, for kongen betyder det, at han ikke kan holde sammen på landets
Guldfundet i Spentrup: Onsdag den 18. september 2013 henvendte detektorfører Morten Kris Nielsen, Spentrup sig til Museum Østjylland med, hvad han tidligere med sin metaldetektor havde fundet på marken vest for præsteskoven i Spentrup. Guldfund er sjældne i Danmark, og det blev besluttet at Museum Østjylland skulle udføre en arkæologisk undersøgelse af fundstedet, og det samlede fund i Spentrup består af både guldfibula og 10 hængesmykker. Med fra starten var Benita Clemmensen, der har sagt ja til at komme til Spentrup på 10-årsdagen for det enestående fund, der samme år blev placeret øverst på listen over Danefæ. Derfor har Kirkemosegårdsmykket fra Spentrup siden indgået i den faste Danefæsamling på Nationalmuseet i København.
Benita Clemmensen har tidligere skrevet og udgivet om Kirkemosegårdfundet, og vi glæder os til at blive ført tilbage til både fundet og den viden, der findes om smykkets historie. Alle er velkomne til en historisk & arkæologisk aften med billedforedrag i Spentrup Sognegård. >
Kirken blev hans skæbne – Traditionen tro Tirsdag den 24. oktober kl. 19 i Spentrup Sognegård
I rækken af udgivelser fra forlaget eksistensen om hvordan de forskellige forfattere ser på deres forhold til tro, kristendom og folkekirke har Kåre Gade under overskriften ”Traditionen Tro” skrevet velgørende ligefremt om at nærme sig kirke og kristendom udramatisk og åbent undervejs gennem livet.
I foredraget fortæller han om sin vej fra et ikke-kirkeligt lægehjem i Holsted Stationsby til en karriere som journalist med kirke og kristendom som ekspertise.
Det er en rejse, der bevæger sig vidt omkring – fra teologistudiet over musik- og teaterverdenen, højskolen og reklamebranchen til P1 og den danske ambassade i London – men med folkekirken og livet som præsteægtefælle som den røde tråd.
Kåre Gade, der er født i 1961, er journalist, forfatter, fotograf og redaktør på Kristeligt Dagblads fagmedie Kirke.dk.
”Er der noget at grine af, når vi bliver gamle – når alderdom bliver en kvalitet...”
Torsdag den 16. november kl. 19
Gassum Kultur- & Aktivitetshus
“Er der noget at grine af, når vi bliver gamle – når alderdom bliver en kvalitet…..” har tidl. provst Anders Bonde, Favrskov kaldt sit causeri i Gassum Kultur- & Aktivitetshus. Med udgangspunkt i et
møde med mennesker, der er nået til en af de ”ældste” klasser i ”Livets skole” giver han et muntert indblik i det “Livets efterår”, som for de fleste rummer mange spændende nuancer. Ofte kan det være et liv på trods, men selv her kan alderdommen vise sig at være en udfordring, der giver mening og livskvalitet. Og her spiller en god gang lune og en varm latter en ikke ringe rolle. Anders Bonde er tidl. præst på landet, provst og bonde. Landbokulturen er hans inspirationskilde. Her er der netop tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning. Og det er foredragsholderens opfattelse, at den ældre rummer en ressource af indsigt, som samfundet som helhed kunne være tjent med at drage større nytte af. Foredraget holdes i causeriets muntre form, hvor der er noget til eftertanken.
Kirkerummet mellem kult og kultur
Kirkehøjskoledag ved kirke- og kunsthistoriker
Carsten Bach-Nielsen
Søndag den 26. november kl. 10.30-14 i Spentrup Kirke og Sognegård
Med langt over 2000 kirker i Danmark er det svært at kåre den uomgængelige, for hvad gør en kirke seværdig; hvilke kirker kan gribe med deres stemning, beliggenhed, udstråling, historie eller kunst? Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har i 2023 udgivet en bog om 111 danske kirker, du skal se. Men hvorfor er det, du skal se lige netop dem? Er de valgte kirker nu også så meget mere spændende eller markante end alle dem, der ikke kom med? I foredraget fortæller bogens forfatter om de svære valg. Vi kommer til at gå i dybden med et udvalg af danske kirker, der enten er typiske eller usædvanli-
ge. Derved får vi et billede af spændvidden i fortidens rum og i den måde, traditionen løbende forvaltes på, så kirkerne kan opfylde flere funktioner i det moderne samfund. Hovedsagen er, at vi i Danmark sidder med en usædvanlig kulturhistorisk skat i kraft af vore kirker.
Vi begynder i Spentrup Kirke kl. 10.30 med en gudstjeneste, hvor Carsten Bach-Nielsen vil gæsteprædike, og efter en frokost i Sognegården er der foredrag. Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning er der tilmelding til kirkekontoret på tlf. 51 49 10 81 eller mail abc@km.dk.
Koncert med ”UDSYN”
Fredag den 2. juni kl. 20.00 i Spentrup Præstegård Entré ved indgangen kr. 80,- inkl. et glas vin eller vand Endelig kan vi åbne dørene til en intimkoncert med det roste og nye københavnske jazzband UDSYN. Udsyn skriver musik med inspiration i nordisk jazz og filmiske lydflader. Melodierne er drivkraften i stemningsfulde væld af klange, og musikken kommer for alvor til live, når sammenspillet og improvisationerne udfolder sangene på scenen. Udsyn består af fem musikere, der kommer fra hver deres hjørne af den danske musikscene, og som mødes i Udsyn med henblik på at eksperimentere, improvisere og komponere musik inspireret af mange forskellige stilarter og stemninger. Udsyn udgav debut-EP’en ’Hvilken Som Helst Dag’ i januar 2022. JazzNyts Niels Overgård kaldte den “en god debut-EP, der varsler om nye tider i dansk jazz.” Opfølgeren til denne, ’Udsyn II’, udkom den 8. april 2022. En koncert med Udsyn vil tage publikum med på en rejse rundt i både storladne og intime universer. Denne tur rundt i følelsesregisteret vil forhåbentlig efterlade publikum med en oplevelse af at have følt noget, de ikke har følt før.
Højskolesang med Steffen Jonassen
Onsdag den 25. oktober kl. 19.30 i Asferg Kirke
Endnu engang kan vi invitere til fællessang ved højskolelærer Steffen Jonassen, som med sit klaver vil lede os igennem fællessang af både nyt og gammelt fra Høj-
skolesangbogen krydret med fortællinger og viden om både sangenes tilblivelse og forfatternes overvejelser. Efter en times sang og musik er menighedsrådet vært ved en forfriskning i våbenhuset.
Julekoncert med Randers Kammerorkester
Onsdag den 29. november kl. 19 i Spentrup Sognegård Siden 1945 har Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester, Randers Kammerorkester, spillet både her på egnen og over hele landet. De seneste år har orkestret gæstet Spentrup Sognegård, og igen i år har vi fornøjelsen af at kunne byde ind til en flot og stemningsfuld julekoncert.
Suppeaftener
Suppeaftener er nyere initiativer i både Asferg og Spentrup, hvor alle borgere i lokalområdet inviteres til en hyggelig aften med spisning, sang og fællesskab. Datoerne for suppeaftener i efteråret annonceres i plejecentrenes aktivitetskalendere.
Den tredje onsdag i måneden mødes vi kl. 14 til musik, sang og fortælling på Ældrecentret. Ved højtiderne fejrer vi en kort gudstjeneste sammen, hvorefter vi samles over kaffebordet til en god snak.
På Terneparken mødes vi den første onsdag i hver måned kl. 15 til kaffe med præsten – en times hyggeligt samvær med salmesang og en god snak over kaffen.
Konfirmationsdatoer i 2024 og 2025 efter fjernelsen af Store Bededag
Efter fjernelsen af Store Bededag som fridag flyttes de berørte konfirmationer til hhv. lørdag (7.a) og søndag (Gassum) i samme weekend. De berørte klasser/konfirmander flyttes automatisk, og I skal ikke gøre yderligere.
Vi fastholder muligheden for at blive konfirmeret på Store Bededag. Ønsker konfirmanden og familien at fastholde konfirmation på denne dato, bedes I give besked til kirkekontoret.
SPENTRUP KIRKE:
Lørdag den 27. april 2024 kl. 9
(7.A, Blicherskolen o.a.)
Lørdag den 27. april 2024 kl. 11
(7.B, Blicherskolen o.a.)
Søndag den 28. april 2024 kl. 11
(7.H, Blicherskolen o.a.)
GASSUM KIRKE:
Søndag d. 28. april 2024 kl. 9
(Blicherskolen o.a.)
ASFERG KIRKE:
Søndag den 5. maj 2024 kl. 11
(Fårup Skole o.a.)
Tilmelding til konfirmation: Konfirmander, der skal konfirmeres i Spentrup eller Gassum Kirke, tilmeldes konfirmation ved informationsmøde torsdag den 15. juni kl. 19 i Spentrup Kirke og Sognegård.
Det forberedende undervisningsforløb begynder i Spentrup Kirke efter efterårsferien. Nærmere information ifm. informationsmødet.
Konfirmander, der skal konfirmeres i Asferg Kirke, tilmeldes konfirmation i forbindelse med høstgudstjenesten i Asferg Kirke søndag den 24. september kl. 10.30. Konfirmationsforberedelsen for konfirmander i Asferg sker sammen med den enkelte konfirmands skoleklasse. Nærmere information ifm. indskrivningen ved høstgudstjenesten.
• Filmklub
Onsdag den 11/10 kl. 19, Spentrup Sognegård
• Sangeftermiddag
Onsdag den 18/10 kl. 14, Spentrup Ældrecenter
• Foredrag ved Kåre Gade
Tirsdag den 24/10 kl. 19, Spentrup Sognegård
• Babysalmesang
Onsdag den 25/10 kl. 10, Spentrup Kirke
• Fredagscafé
Fredag den 27/10 kl. 10, Spentrup Sognegård
• Babysalmesang
Onsdag den 1/11 kl. 10, Spentrup Kirke
• Kaffe med præsten
Onsdag den 1/11 kl. 15, Terneparken Asferg
• Allehelgensgudstjeneste for konfirmander
Torsdag den 2/11 kl. 19, Gassum Kirke
• Babysalmesang
Onsdag den 8/11 kl. 10, Spentrup Kirke
• Filmklub
Onsdag den 8/11 kl. 19, Spentrup Sognegård
• RO TIL TRO
Torsdag den 9/11 kl. 19, Asferg Kirke
• Litteraturkreds
Tirsdag den 14/11 kl. 10, Spentrup Sognegård
• Babysalmesang
Onsdag den 15/11 kl. 10, Spentrup Kirke
• Sangeftermiddag
Onsdag den 15/11 kl. 14, Spentrup Ældrecenter
• Babysalmesang sæsonafslutning
Onsdag den 22/11 kl. 10, Spentrup Kirke
• Fredagscafé
Fredag den 24/11 kl. 10, Spentrup Sognegård
• Kirkehøjskoledag ved Carsten-Bach Nielsen
Søndag den 26/11 kl. 10.30, Spentrup Kirke
• Julekoncert ved Randers Kammerorkester
Onsdag den 26/11 kl. 19, Spentrup Sognegård
• Adventshygge
Søndag den 3/12 efter aftengudstjenesten, Asferg Kirke og konfirmandstue
• Kaffe med præsten
Onsdag den 6/12 kl. 15, Terneparken Asferg
• Optakt til julen i ord & toner
Søndag den 19/12 kl. 19, Spentrup Kirke
• Julegudstjeneste
Onsdag den 20/12 kl. 14, Spentrup Ældrecenter
Søndag den 4. juni
Trinitatis søndag
Spentrup 10.30 PU
Gassum 19.00 PU
Tirsdag den 6. juni
Kirke i børnehøjde
Spentrup 17.00 PU
Søndag den 11. juni
1. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 PU
Asferg 10.30 PU
Søndag den 18. juni
2. søndag efter trinitatis
Asferg 9.00 LH
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 25. juni
3. søndag efter trinitatis
Gassum 9.00 PU
Spentrup 10.30 PU
JULI
Søndag den 2. juli
4. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 9. juli
5. søndag efter trinitatis
Gassum 10.30 LH
Søndag den 16. juli
6. søndag efter trinitatis
Asferg 10.30 LH
Søndag den 23. juli
7. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 30. juli
8. søndag efter trinitatis
Asferg 10.30 LH
Søndag den 6. august
9. søndag efter trinitatis
Gassum 9.00 PU
Spentrup 10.30 PU
Søndag den 13. august
10. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 PU
Gassum 10.30 PU
Søndag den 20. august
11. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 PU
Asferg 19.00 PU
Søndag den 27. august
12. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 LH
Høstgudstjeneste
Gassum 19.00 LH
Høstgudstjeneste
Søndag den 3. september
13. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 PU
Torsdag den 7. september
Gudstjeneste for konfirmander o.a.
Spentrup 19.00 LH & PU
Søndag den 10. september
14. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 LH
Gassum 19.00 LH
Tirsdag den 12. september
Kirke i børnehøjde
Gassum 17.00 PU
Søndag den 17. september
15. søndag efter trinitatis
Asferg 9.00 LH
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 24. september
16. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 PU
Asferg 10.30 PU
Høstgudstjeneste og indskrivning til konfirmation 2024
Torsdag den 28. september
RO TIL TRO
Spentrup 19.30 LH
Søndag den 1. oktober
17. søndag efter trinitatis
Spentrup 10.30 PU
Festgudstjeneste og jubilæumsreception
Søndag den 8. oktober
18. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 PU
Gassum 10.30 PU
Søndag den 15. oktober
19. søndag efter trinitatis
Asferg 9.00 LH
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 22. oktober
20. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 LH
Asferg 10.30 LH
Søndag den 29. oktober
21. søndag efter trinitatis
Asferg 9.00 PU
Spentrup 10.30 PU
Torsdag den 2. november
Gassum 19.00 LH & PU
Allehelgensgudstjeneste for konfirmander o.a.
Søndag den 5. november
Alle Helgens Dag
Asferg 10.30 PU
Gassum 14.00 PU
Spentrup 16.00 PU
Torsdag den 9. november
RO TIL TRO
Asferg 19.30 LH
Søndag den 12. november
23. søndag efter trinitatis
Gassum 9.00 PU
Spentrup 10.30 PU
Søndag den 19. november
24. søndag efter trinitatis
Spentrup 9.00 LH
Asferg 10.30 LH
Søndag den 26. november
Sidste søndag i kirkeåret
Spentrup 10.30
Kirkehøjskoledag ved gæsteprædikant Carsten
Bach-Nielsen
Søndag den 3. december
1. søndag i advent
Gassum 10.30 PU
Spentrup 14.00 LH
Familiegudstjeneste
Asferg 19.00 LH
Herefter kaffebord i konfirmandstuen
Søndag den 10. december
2. søndag i advent
Gassum 9.00 LH
Spentrup 10.30 LH
Søndag den 17. december
3. søndag i advent
Asferg 10.30 PU
Spentrup 19.00 PU
Optakt til julen i ord & toner. Veterankoret medvirker.
Dåb og bryllup
Tid og sted for dåb og bryllup aftales med kirkekontoret på mail abc@km.dk og telefon 51 40 10 81. I ugerne op til dåben eller brylluppet vil en af præsterne kontakte jer for en samtale.
Dåb finder normalvis sted ved søndagsgudstjenesterne, men på følgende datoer er der også mulighed for lørdagsdåb i en af pastoratets kirker: 15. juli, 9. september og 4. november.
Alle dåbsgudstjenester er offentlige, og der kan være flere dåb ved samme gudstjeneste.
Præsten er meget andet end en sort kjole og en hvid krave om søndagen – vi er også samtalepartnere og sjælesørgere. Har du brug for en at tale med, er du altid velkommen til at kontakte en af pastoratets præster. Vi har tavshedspligt og står altid til rådighed for fortrolig samtale. Det er også muligt at modtage nadver i eget hjem. Du finder kontaktoplysninger på bladets bagside.
Er man gangbesværet, eller er der ikke gudstjeneste i ens egen sognekirke, er man velkommen til at bestille kirkebil til gudstjeneste i Spentrup, Gassum og Asferg. Kontakt RANDERS TAXA på tlf. 70 15 00 15 senest lørdag kl. 15.
Sognepræst
Peter Ulvsgaard (Kbf.)
Spentrup Præstegård, Stationsvej 45
8981 Spentrup
Tlf. 86 47 70 15
Mobil: 21 72 21 69
Mail: peu@km.dk
Sognepræst
Trine Daugaard Jepsen
Asferg Præstegård, Søndergade 2
8990 Fårup
Barselsorlov
Vikarierende præst: Laila Hansen
Mobil: 40 37 80 78
Mail: laih@km.dk
Kirkekontoret
Anette Buchardt Christensen
Stationsvej 45
8981 Spentrup
Mobil: 51 49 10 81
Mail: abc@km.dk
Træffes bedst 12.00-13.00
Træffes personligt efter aftale
Spentrup Kirkegård
Jette Haldrup
Mobil: 51 98 74 95
Mail: graver8981@hotmail.com
Anne Kahr Hansen
Mobil: 51 98 74 95
Asferg Kirkegård
Per Thaudal
Mobil: 23 35 27 88
Mail: graverasfergkirke@gmail.com
Gitte Fruerlund Jensen
Mobil: 21 72 91 84
Gassum Kirkegård
Nikolaj Overbeck Grinderslev
Mobil: 23 31 40 42
Mail: graverigassum@gmail.com
Organist og korleder i Spentrup og Gassum
Mogens Kjærgreen
Mobil: 40 82 31 03
Mail: mkjaergreen@gmail.com
Organist i Asferg
Monica Papazu
Tlf.: 86 43 34 40
Mobil: 28 30 99 56
Mail: monica_papazu@yahoo.dk
Kirkesanger og -musikalsk medarbejder
Mia Skøtt Møbjerg
Mobil: 50 41 22 15
Mail: mivaen@gmail.com
Spentrup Menighedsråd
Menighedsrådets e-postadresse: 8155@sogn.dk
Formand Tove Kirk
Tlf.: 87 82 82 84
Mobil: 30 27 82 84
Mail: kirk@familie.tele.dk
Gassum Menighedsråd Menighedsrådets e-postadresse: 8156@sogn.dk
Formand Helle D. Hansen
Mail: helledhansen@gmail.com
Mobil: 21 30 08 90
Asferg Menighedsråd Menighedsrådets e-postadresse: 8151@sogn.dk
Formand Marianne Høj Madsen
Mobil: 23 43 06 16
Mail: hoejmadsen@gmail.com
Spentrup Sognegård
Leje af Spentrup Sognegård: Kjeld Bülow (Spentrup Menighedsråd)
Tlf.: 86 47 74 92
Mobil: 40 41 70 61
Mail: kbulow46@gmail.com
Pastoratets sogne kan følges på hjemmesiden: https://www.spentrup-gassum-asferg-kirker.dk og på Facebook: Spentrup Gassum Asferg Kirker