Issuu on Google+

BORDING | SAMMEN OM LANDSKABET

T R A N S F O R M AT I O N S S T R AT E G I E R F O R B O R D I N G


www.uiwe.dk hello@uiwe.dk +4526380606 Store Kirkestræde 1 1073 København K

Om UiWE

Team

UiWE er et kulturdesign bureau: vi forbinder design- og kulturekspertise for at skabe rodfæstede løsninger for byer, organisationer og virksomheder. Vores speciale er sammenhænge mellem fysiske steder og sociale relationer. Vi kalder tilgangen kulturdesign, fordi vi arbejder integreret med kulturog designpraksis.

Christian Pagh Tom Nielsen Jakob Øster

Louise Flach de Neergaard Natalia Pantelidou Rike Gloy Grace Choy Hana Kim Morten Nielsen


INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 REGIONALT PERSPEKTIV 4 KULTURANALYSE & KORTLÆGNING

8

VISION & VÆRDIER 10 BÆRENDE TILGANGE 14 LANDSKABETS BY 18 BYENS SAMLINGSPUNKT 26 ORGANISERING & DRIFT 30 BORDING MARKED: NYE MÅDER AT HANDLE PÅ

32

BØRNENES BY 38 BORDING FORBUNDET 44 IDENTITET & PROGRAM FOR BOULEVARD B

46

INTERFACE FOR OVERSKUDSPLADS

50

FREMTIDSPERSPEKTIV 52 TIDSPERSPEKTIV & REALISERING

58 UiWE

|

1


INDLEDNING

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

Under overskriften Bording – Sammen om landskabet præsenterer team UiWE en strategi for strategisk og fysisk omdannelse af Bording. Omdannelsen sætter fokus på Bording som en moderne boligby på grænsen af Midt – og Østjylland. Udgangspunktet for visionen er opgaven: at formulere et helhedsgreb på Bording ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv. I lyset af den regionale kontekst ser vi Bordings erhvervsudvikling som en del af, at byen skal omstille sig til en boligby. Erhvervsudviklingsperspektivet tager sit afsæt fra denne præmis. Snarere end traditionel erhvervsudviklingsstrategier sætter vi derfor fokus på forskellige tiltag, der kan skabe værdi for Bordings borgere og tilflyttere.

LANDSKABET - DER HVOR MAN BOR OG HANDLER Overskriften Sammen om landskabet peger på visionens kerne: at Bordings borgere og aktører sammen kan skabe byens landskab og dermed skabe rammerne om byens hverdag. Netop hverdagens oplevelse af bymæssige kvaliteter, ser vi som afgørende for Bordings udvikling. Landskabet er i bred forstand det rum, man beboer. I forhold til Bording foreslår vi en radikal begrønningsstrategi,

2

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

der kan sætte Bording på Landkortet som en særlig god by at bo i med sin familie. Overskriften peger også på, at det at handle sammen er afgørende for Bordings. Skal Bording tiltrække nye beboere og aktiviteter, er forudsætningen en bedre fysisk og social infrastruktur, der giver mennesker mulighed for at handle sammen. At handle i og tage ejerskab til sit nærområde, ser vi som en central kvalitet ved Bording. Strategien for Bording vil styrke mulighederne for, at borgere og aktører selv kan blive medskabere af deres nære omverden.

KERNEVÆRDIER FOR BORDING Visionen for forandring af Bording kredser om tre kerneværdier, der bygger videre på Bordings eksisterende kvaliteter og samtidig styrker byen i forhold til nye målgrupper, især børnefamilier fra det Østjyske. Det vedrører Bording som en by, der bruger landskabet, handler sammen og skaber plads til børn. Igennem præsentationen udvikler vi de forskellige kerneværdier med en kombination af fysiske og organisatoriske tiltag, der tilsammen understøtter Bordings profil som en naturorienteret familie- og boligby.

STRATEGIER FOR ORGANISATION Igennem visionen skitserer vi en række ideer vedrørende ejerskab til og vedligehold og aktivering af byens ubrugte områder og steder. Her fokuserer vi på byens og regionens landbrugs- og produktionskultur, på nye markedsformer og nye roller for institutioner i Bording, herunder Bording Skole. Disse ideer skal ses som et katalog af muligheder snarere end som et 1-1 forslag. Kataloget kan danne afsæt for en reel udviklingsproces, hvor en offensiv inddragelsesproces er afgørende – ikke mindst i forhold til institutionelle niveau. UiWE, København 29. Maj 2012.


3


PERSPEKTIV & ANALYSE

BYUDVIKLING I REGIONALT PERSPEKTIV Centralisering og koncentration af mennesker, virksomheder og organisationer i større byer er en global trend. Hvilke udfordringer stiller det Bording overfor?

Hvad gør man i en mindre stationsby, når industrien lukker, og de fleste butikker har drejet nøglen for sidste gang? Med sine godt 2.000 borgere var Bording indtil for nylig en driftig erhvervs- og handelsby med en betydelig detailhandel og en aktiv træ- og tekstilindustri. I løbet af de seneste 10 år er de fleste industrier og størstedelen af butikkerne imidlertid enten lukket eller flyttet. Bording er ikke alene om denne udvikling. Både i Danmark og resten af verden foregår væksten omkring de største byer. Det er omkring universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner at den attraktive, højtuddannede arbejdskraft bor, og her forsknings- og innovationsmiljøerne findes. I Danmark ser vi en kraftig centralisering omkring København og Århus. Det betyder imidlertid ikke, at der kun foregår noget i disse byer. Universitetsbyerne bliver bare én type centre i, hvad der udvikler sig til en slags bymæssige stjernebilleder. Billederne er karakteriseret af en arbejdsdeling mellem store og små bycentre og en stigende interaktion mellem byregionens forskellige kvarterer.

for byen væk, er det fordi, vi stadig forstår byen og deres vigtighed ud fra en traditionel idé om, at en bys vigtighed er, hvordan den fungerer som en selvstændig enhed med forskellige funktioner. I sådan en opfattelse er en by kun rigtig, hvis den både har eget rådhus, industriproduktion, sportsklub og som i Bordings tilfælde i midten af 1900-tallet også adskillige købmænd, cykelhandler, hotel, fiskeforretning, slagterforretninger, osv. Men i den nye situation, hvor vi kan bevæge os let og hurtigt hvorhen vi vil, er en bys vigtighed ikke længere karakteriseret ved, hvor meget forskelligt byen kan tilbyde i selv. Det handler i stedet om, hvorvidt den kan tilbyde noget specielt; noget der er virkeligt attraktivt for en større eller mindre gruppe mennesker. Det handler om at finde sin plads i en større regional sammenhæng. Samlet kan man sige: • En by er ikke en ø, men en del af regionalt landskab, hvor handel i stigende grad foregår. •

NY FORSTÅELSE AF BYEN Når lukningen af industrivirksomheder og butikker i Bording opleves som om, det river hele fundamentet

4

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

En by skal finde sin plads i det regionale landskab ved at tilbyde særlige kvaliteter.

• Erhvervsudvikling skal ske på nye måder, der i høj grad hænger sammen med bosætning.

AT FINDE SIN PLADS I REGIONEN Kr. O. Skov i Bording er et eksempel på en virksomhed, der har formået at levere et så specialiseret og attraktivt vareudbud, at folk vil rejse langt for at handle der. Sådan kan man også tænke og udvikle hele byen. Bordings situation er på godt og ondt flettet sammen med verden og regionen. Det handler om at gøre en enkelt eller nogle få ting rigtig godt. At være attraktiv og tilbyde noget, som folk har brug for. Når vi ser på udviklingen i Bording har den ikke kun været negativ gennem de senere år. Befolkningstallet er steget jævnt og med en kommende motorvej til Århus, åbnes der nye muligheder. Der er et stærkt foreningsliv, hvor vi blandt andet ser friluftsbad, rideklub, sportsforeninger mv., som skaber liv i byen. Der er således noget at bygge videre på, men ikke ud fra en traditionel forståelse af den selvstændige by, og ud fra traditionel detailhandelsplanlægning og erhvervsudvikling. Der er behov for en strategi, der tager udgangspunkt i Bordings konkrete kvaliteter og byens muligheder for at blive en lille attraktiv del af et større system.


PERSPEKTIV & ANALYSE

BORDING - EN BOSÆTNINGSBY Ser vi nærmere på Bordings plads i regionen, er der meget, der peger på, at det er som boligby, Bordings centrale potentiale ligger.

I lyset af de aktuelle regionale og internationale trends indenfor byudvikling, kan Bording ses som et boligkvarter i en større by. I denne store by ligger dagligvarebutikkerne i Ikast, indkøbscentrene og udvalgsvarebutikkerne i Herning og Silkeborg, og shopping-destinationen er Århus. Det er i det landskab, man bør se Bording. Men det er også et ganske attraktivt landskab – ikke mindst i kraft af den nye motorvejsforbindelse.

BORDING - EN GOD BY AT BO I Bording har en række af de potentialer, der kan gøre en by tiltrækkende som bosætningsby. Langt de fleste danskere sætter stor pris på mindre byers kvaliteter, både når det gælder nærheden til naturen og det bymiljø og lokale engagement, der kendetegner de mindre byer. Det gælder ikke mindst de yngre børnefamilier, der har fokus på at skabe gode ramme for deres børn og samtidig skal håndtere en stram økonomi. Samtidig dukker en ny generation iværksættere op, der vælger at slå sig ned i yderområderne for at bo og starte egen forretning. De nye iværksættere er ofte aktive inden for ‘nye’ sektorer som softwareudvikling, design, rådgivning og e-handel. De drages af kvaliteter som naturen og det lokale fællesskab. I teamets øjne er Bordings primære regionale rolle at fungere som en attraktiv boligby,

hvor der også er plads til, at man kan udfolde sig på nye måder som erhvervsby.

HVEM ER BORDING FOR? Skal Bording leve og udvikle sig som by, er den nødt til både at tiltrække nye borgere – og fastholde de engagerede borgere, der bor i byen i dag. Hvem er det, der bor i Bording i dag – og hvem skal bo i Bording i fremtiden? Med et billede kan man måske sige, at det er Midtjylland og Østjylland, der skal bo sammen. Bording har traditionelt set ligget i Midtjylland og dermed i en sammenhæng med et stærkt fokus på produktion, landbrug og handel. Nu bliver Bording en del af det Østjyske, hvor urbane kvaliteter, vidensarbejde, rekreation og identitetsskabelse fylder mere. Det er i dette spændingsfelt, at Bording skal navigere.

BORDING MELLEM ØST OG VEST I dag ligger Bording godt forankret i det midtjyske, i det man kunne kalde Herning-Ikast-byen. Med etableringen af den nye motorvej mod Århus reduceres transporttiden til Østjylland markant. Det betyder en ny fysisk og mental afstand mellem Bording og den Østjyske millionby. I forhold til Bordings udvikling er denne forandring i den regionale kontekst helt central. I vores strategi for Bording lægger vi derfor vægt på, at Bording håndterer denne nye situation strategisk. Bording skal se sig selv i forhold til det Østjyske bosætningsudbud og formå at gøre sig attraktiv. Samtidig skal Bording finde en måde at videreudvikle sin relation til Midtjylland.

En særlig gruppe i denne sammenhæng er de yngre familier, der tiltrækkes af Bordings billige boligpriser i forhold til Østjylland. En anden gruppe (der nogen gange er den samme) er iværksættere og mindre erhvervsdrivende, der har mod på at prøve noget nyt, og som kan tiltrækkes af den omfattende plads, der er I Bording – plads i konkret forstand – og plads til selv at være med til at skabe byen.

UiWE

|

5


PERSPEKTIV & ANALYSE

BYUDVIKLING I REGIONALT PERSPEKTIV Centralisering og koncentration af mennesker, virksomheder og organisationer i større byer er en global trend. Hvilke udfordringer stiller det Bording overfor?

FAKTABOKS

FAKTABOKS

TENDENSER I REGIONAL UDVIKLING

BOLIGPRÆFERENCER

• •

Centralisering af mennesker, virksomheder og organisationer i og omkring større byer er en global trend. Udviklingen muliggøres af en stadigt mere effektiv infrastruktur, der gør at informationer, varer og mennesker kan flytte sig stadigt længere og hurtigere Nye virksomheder placerer sig der, hvor den uddannede arbejdskraft er. Den åbne globale økonomi forstærker denne tendens over hele verden. Udviklingen karakteriseres af en samtidig centralisering og decentralisering. Der sker sammenlægninger og fusioner i landbruget, der skaber større industrielle gårde med fokus på stordrift. Handel sker i højere grad centralt og specialiseret. Selv byer på 10-20.000 indbyggere mister deres rolle som handelscentre.

Mere om regional udvikling “Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager”, Hans Skifter Andersen, Center for Boligforskning/Sbi, 2010. http://boligforskning.dk/sites/default/files/SBi%202010-12_1.pdf: “Agenda Y – Danskernes holdning til yderområderne”. Realdania og Steder Tæller, 2012. “Ny brug af land – nye landbrugere – integrerende iværksætteri i landdistrikter”, Hanne Wittorff Tanvig, Planlægning og Fritidsliv, Skov og Landskab, Københavns Universitet, 2012.

6

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

• • •

Folk bosætter sig i stigende grad, hvor de finder det attraktivt og pendler til arbejde, venner og fritidsaktiviteter. De fleste bliver i den region, hvor de er født. Stedstilknytningen til regionen eller landsdel er vigtigere end byen. Folk bosætter sig efter, hvor de befinder sig i forhold til deres livssituation - uddannelse, børn, ældre. Den er vigtigere end tilknytning til fx en bestemt by. Børnefamilier har stærke præferencer for at bo i mindre byer og landområder. Der er stærke præferencer for at ville bestemme selv og derfor bo i ejerboliger og enfamiliehuse At bo tæt ved grønne områder har højest prioritet Andre forhold med høj prioritet er at undgå socialt belastede områder, opnå gode vilkår for børn og nærhed til transportmuligheder.

PÅ DEN JYSKE GRÆNSE Med færdiggørelse af Herning-motorvejen mod Århus, bliver Bording koblet på den østjyske million by på en helt ny måde.


Jeg ville gerne have en god bøf fra en bestand i området

Børn lever sundt og naturligt

Det er nemt at få mad på bordet

Natur og landskab kan opleves og udforskes i Bording

Man har et fællesskab med andre - men har samtiidig sit eget

Jeg kan lære og lege i hele Bording

Det er nemt at handle - og få noget ordenlig kvalitet

Det er nemt at få børnene passet, så man kan kan opleve noget, selv om man har familie

Det ville være dejligt, hvis man kunne handle i Bording

Jeg ville gerne gå nogle flere ture, men det er ikke så nemt at komme ud i landskabet

BORDINGS MÅLGRUPPER: DE MIDTJYSKE OG DE ØSTJYSKE FAMILIER Der er steder, hvor jeg kan møde andre fra Bording

Bording skal være som i gamle dage, hvor der var masser af butikker

Jeg vil gerne spise lokalmad, men det må ikke være dyrt

Det er trygt at bevæge sig i Bording

En moderne, veluddannet østjysk familie med engagement i familieliv, natur og uddannelse

Traditionel midtjysk familie med fokus på fællesskab, økonomi og lokalt tilhørsforhold

I og med at vidensarbejdspladser i Århusområdet og andre steder i den Østjyske millionby kommer indenfor pendlerafstand, kan Bording blive attraktiv for en ny målgrupper. Med et enkelt billede kan man sige, at Bordings regionale situation medfører, at Bording kan appellere til det Østjyske segment. Her finder man en række ressourcestærke og kvalitetsorienterede familier, der stiller krav til, hvor de gerne vil bo – og hvordan. De har ofte stærke holdninger til æstetik, historie, natur, sundhed, økologi og fællesskab. Skal Bording tiltrække denne grupper, må byen udvikle sig med forståelse for disse behov. Samtidig skal Bording fastholde forbindelsen til de mere traditionelt midtjyske værdier. Denne dobbelthed danner afsæt for vores udviklingsstrategi for Bording.

UiWE

|

7


KULTURANALYSE & KORTLÆGNING

TÆTTERE PÅ BORDING Hvad er Bordings fysiske og kulturelle karaktertræk og potentialer? Især forholdet til landskab, handel og familieliv fylder meget.

Præmissen for udviklingen af en byprofil er bevidstheden om de internationale trends, den regionale kontekst og præmissen om, at Bordings potentiale primært er som boligby. Men hvad er det særlige ved Bording som sted at bo? Vi har lyttet til Bordings borgere og gennem workshops, interviews og researchekspeditioner forsøgt at afdække karaktertræk i byens fysiske og sociale infrastruktur. Det er Bordings særlige karakteristika, der må danne udgangspunkt for Bordings profil – og dermed Bordings særlige svar på de udfordringer, byen står overfor. I vores øjne tegner der sig et mønster omkring Bording, hvor tre særlige aspekter er tydelige som noget, man kan bygge videre på.

Det ville være fedt at lave en cykel cross bane.

Bording er en god by at være barn i - især hvis man er til sport. Det ville være superfedt, hvis vi undervisning kunne ske udenfor.

Selv om vi er på landet, er der langt til landskabet.

Kr. O skov trækker kunder fra hele landet. Det kan vi lære noget af.

Vi er gode til at arbejde sammen, når det virkelig er nødvendigt - som med svømmebadet.

Vi vil gerne have liv i industrikvarteret igen. Der sker ikke nok i Bording. Her er kedeligt. |

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

Vi vil gerne have flere nye borgere til byen.

Vi vil gerne handle lokalt. Bare det ikke er dyrt.

Vi er en handelsby. Man skal kunne handle i Bording.

8

Vi laver da bare den cykel cross bane.

Der må ske noget med gågaden, den er jo helt trist nu.


11


VISION & VÆRDIER

BORDING - SAMMEN OM LANDSKABET Teamets vision tager afsæt i de kvaliteter og muligheder, som Bording rummer. Vi sætter fokus på tre kerneværdier for fremtidens Bording. Kerneværdierne ses som ledemotiv for fremtidige handlinger i byen. Det gælder både planlægnings- og omdannelsesindsatser og hverdagens beslutninger. Værdierne synliggør Bordings kvaliteter og positionerer byen - både overfor sig selv og i det regionale landskab.

HOVEDFINDINGS I BORDING

10

|

LANDSKABSLÆNGSEL

BØRNE- OG FAMILIEPOTENTIALE

HANDEL OG HANDLEKRAFT

Bording er historisk forbundet med landskabet og oplandet. Det var her, man kom og handlede. I dag virker byen løsrevet fra landskabet. Trods den fysiske nærhed til naturen, kan man ikke mærke den i byen. Mange af de borgere, vi talte med har givet udtryk for et ønske om bedre adgang til landskabet og flere landskabelige oplevelser i byen.

Et iøjefaldende aspekt ved Bording er børnene og Bording Skole. Der er mange børn, som dagligt kommer i Bording – og mange borgere, der fremhæver, at Bording er en god by at vokse op i. Der er gode tilbud til børn, og byen opleves i det store hele som tryg. Der er rig mulighed for at dyrke sport og være udendørs – selv om der er behov for at styrke sammenhænge i byen. Bording skole er en stærk institution i byen og fremstår som et samlingspunkt for byen.

Bording er by, hvor der handles. Der er tradition for at handle med hinanden – og for at være handlekraftige i forhold til sin by. I Bording er det relativt enkelt at tage fat i sit nærmiljø – og skabe den. I modsætning til en storby, er der kort vej mellem tanke og handling – og mange har selv maskinerne til for eksempel at lave en cykel- eller petanquebane.nærmiljø – og skabe den. I modsætning til en storby, er der kort vej mellem tanke og handling – og mange har selv maskinerne til for eksempel at lave en cykel- eller petanquebane.

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


LANDSKABETS BY

Vi bruger landskabet

Bording er en by, hvor landskabet kan bruges i byen. I Bording er landskabet noget, man mærker i hverdagen – og noget man kan være aktiv i. Til at dyrke i, til at bevæge sig i og til at blive bevæget af. Landskabet er en ressource, der vokser af at blive aktiveret – og Bording gør en dyd ud af give muligheder for at bruge landskabet.

13


BØRNENES BY

Vi skaber plads til børnene Bording er en by, hvor det er særlig godt at være barn – og derfor særlig godt at være familie.Bordingskabersammenhængende, trygge og inspirerende rum for børn – og styrker organisatoriske forudsætninger for børne- og familieliv. Børn i Bording er aktive medspillere i byens liv og udvikling.

12

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


HANDLENS BY

Vi handler sammen

Bording giver plads til, at man kan handle – og understøtter dem, der vil handle. Bording vil være en platform for det lokale og regionale handelsliv. Bording vil skabe bedst mulige forudsætninger for samspil mellem lokale iværksættere og give plads til nye, der har lyst til at være med til at handle og skabe i Bording.

15


BÆRENDE TILGANGE

TRANSFORMATIONSGREB I BORDING

14

UDVIKLING AF BYMIDTEN

INDDRAGELSE AF LANDSKAB

BYNÆR BYUDVIKLING

Vores transformationsgreb for Bording fokuserer på bymidten, fordi det i vid udstrækning er her, at byen opleves som by – og dermed også opleves som en god eller dårlig by. Vi prioriterer at omdanne byens centrale pladser, fordi det skaber mest synlighed omkring Bordings nye kvaliteter og fordi, det stadig er her – på hovedgaden, ved hallen, ved skolen – at folk mødes.

Strategien for Bording lægger sig op ad en række tendenser, hvor det at være tæt på naturen, det sunde og det grønne i stigende grad har betydning for familieliv og bosætning. Vi tager udgangspunkt i Bordings kontekst og fokuserer på de produktive landskaber og skovlandskabet. En satsning på en stærk sammenhæng med landskabet kan – kombineret med andre, organisatoriske initiativer – styrke Bordings regionale profil. Det gælder ikke mindst i forhold til at tiltrække nye beboere og aktiviteter fra de familier, der ellers ville søge mod østjyske byer.

Fremtidig byudvikling tænkes i direkte tilknytning til de vigtigste kvaliteter set ud fra et familiebaseret bosætningsperspektiv. Selv om bilen fylder meget i det jyske landskab, har landsbyen og stationsbyen kvaliteter, der kan være attraktive for børnefamilier. Vi lægger vægt på udvikling af tre stations- og bynære landskabsområder, der samtidig har markante landskabelige kvaliteter.

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


TRYGGE FORBINDELSER

AKTIVERING AF NØGLESTEDER

ORGANISATORISKE INITIATIVER

Et centralt aspekt af planen er at gøre Bording en tryg og berigende oplevelse at bevæge sig rundt i – især for børn og unge, der er sårbare i trafikken. Vi præsenterer Bordingruten, hvor en kombineret gå-, cykel- og aktivitetssti binder centrale steder i Bording sammen. Ved at kombinere en række urbane og landskabelige elementer skabes en sikker færdselsåre gennem byen, der styrker både den sociale og fysiske infrastruktur.

Forslaget udvikler en række eksisterende nøglesteder i Bording samt skaber nye relevante programmer og forbindelser. Det er afgørende for transformationen af Bording at styrke steder, hvor man ser og møder hinanden. Oplevelsen af byens steder betyder meget – ikke mindst for potentielle tilflyttere. Det handler om at give Bording kvalitet og identitet som bomiljø. En by lever også af, at der er steder, som man kan tale om og identificere sig selv og byen med.

I projektet præsenteres en række praktiske, organisatorisk greb, der kan udvikle Bording. Vi sætter fokus på at styrke Bordings handelslivs gennem nye handelspartnerskaber. Under overskriften ”Masser af Plads” foreslår vi strategier til brug af Bordings adskillig overskydende plads. Centrale institutioner som Bording Skole og foreninger gives mulighed for at forankre aktiviteter i byen. Ved at tænke i nye ejerskabs- og organisationsstrukturer, kan man styrke både bylivet og byens aktører.

UiWE

|

15


NØGLESTEDER I BORDING

1 2 3 4 5 6

16

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

BORDING VÆKSTHUS Samlingspunkt for Bording Marked, sommermarkeder, havedyrkning i centrum og en række andre aktiviteter.

BORDING HAVERNE Havebrug i bymidten, hvor der er meget tomrum og en indsats virkelig kan ses.

BORDING ABILDGADE Bordings hovedgade omdannes til en æblepark, hvor man kan handle, lege og lære.

BOULEVARD B

7 8 9 10

Den sikre, nemme og levende vej rundt i Bording.

LANDSKABSBROEN Den nye forbindelse mellem centrum, stationen og de nye Bording Byhuse.

LANDSKABSHUSE Bordings nye stationsnære, sociale og landskabelige kvarter.

11 12

SKOVBYEN Attraktivt boligområde for de naturglade pionerer.

STILLEGADEN Borgergade omdannes til stillegade, hvor børn kommer først.

BORDING HALLEN En helt central brik i Bording som omdrejningspunkt for sports- og fritidsliv.

FRILUFTSBADET Svømmebadet får en lille forplads, der kan være med til at understrege badets betydning i byen.

DYREHUSET Ved Dyrehuset kan børn og ældre holde dyr sammen.

FRIBYEN Et potentielt eksperimentarium for nye bo- og arbejdsformer.


7

9 4

3 1 10 8

5

6

2 11

12

UiWE

|

17


LANDSKABETS BY

BORDING SAMMEN OM LANDSKABET Et aktivt bylandskab kan gøre en verden til forskel i hverdagen for Bordings borgere, ikke mindst for børnefamilier. Vi anbefaler at forbinde byens landskaber med de omkringliggende landskabers kvaliteter og karakteristika med fokus på landbrugsproduktion og skov.

BORDING BYMIDTE I DAG I dag er Bording præget af ubrugte områder og mellemrum, der giver et trist indtryk. Især de centrale områder i byen, som ligger øde hen, styrker oplevelsen af byen som livløs og udynamisk. Centrale pladser uden liv Steder som Bredgade, Parkeringspladsen ved forsamlingshuset og stationen fremstår uden funktion og liv. Manglende landskabelige kvaliteter Trods tæthed til relativt attraktive landskaber er Bording bymidte præget af manglede landskabelige kvaliteter. Meget tomrum Bording er generelt kendetegnet ved meget tomrum langs veje, ved pladser og i industriområdet. Et aktivt bylandskab kan gøre en verden til forskel i hverdagen for Bordings borgere, ikke mindst for børnefamilier.

18

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLD AF LANDSKABETS BY Udvikling og vedligehold af Bording som en ’landskabets by’ er en langstrakt og kompleks proces, der fordrer en bred vifte af initiativer, aktører og processer. Igennem transformationsgreb for Bording udfolder vi en række forskellige tiltag.

PLANEN LÆGGER VÆGT PÅ AT: • • •

• • •

distribuere ejerskab til landskab på nye måder. give børn og unge ejerskab til udvalgte områder i byen – både i og uden for skoleregi. aktivere mellemrum og overskydende plads med produktion og aktiviteter – herunder de brede parcelhusveje. gennemføre udvalgte større investeringer, der har markant praktisk og symbolsk værdi etablere flere vilde anlæg, der plejer sig selv aktivere nye grupper og foreninger til at tage ejerskab til landskaberne.


OM LANDSKABSPLANEN Udgangspunkt for tilgangen til landskabet er Bording som produktions- og landbrugsby. Vi trækker forskellige landskabstypologier ind i byen fra regionen: skoven, landbruget og heden, men lægger vægt at skabe mulighed for at bruge byens rum og mellemrum. Planen sætter fokus på at: •

• • •

skabe grønne, trygge og attraktive forbindelser mellem nøgledestinationer i byen – skolen, hovedgaden og hallen. omdanne centrale byrum til lære-, lege- og produktionslandskaber. understøtte udvalgte steders identitet og forskellighed i byen. forbinde bymidten og det omkringliggende landskab.

21


LANDSKABETS BY

BORDING BYMIDTE SOM LANDSKAB Kan man skabe et nyt samlingspunkt i byen, når handlen er stilnet af? Kan Bording skabe oplevelsen af at handle og mødes i et landskab?

Bording bymidte og hovedgade ligger i dag øde hen. Visuelt er den kendetegnet ved stor åbenhed og ensartethed. Der er ingen variation og liv i bevægelsen gennem gaden. I kraft af den store belægningsflade fremstår gaden ganske gold. Vi har prioriteret at begrønne hovedgaden i Bording. Hovedgaden er traditionelt set et centralt rum for enhver by. Det er der, hvor man mødes, handler og bliver synlige for hinanden. I en situation som Bordings, hvor handlen er ved at stilne af, er det vigtigt, at hovedgaden ikke fremstår som et tomrum efter tidligere tiders liv. Derfor arbejder med vi en markant begrønningsstrategi. Præmissen for udviklingsstrategien er Bordings fokus på det produktive landskab, på børn og på handel. Derfor tænkes det rekreative, det produktive og børneoplevelsen integreret.

20

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

PLANFORKLARING BORDING BYMIDTE •

Der plantes frugttræer i klaser langs Bredgade.

Eksisterende belægning beholdes, men brydes op en række steder, så der kan gro græsser og buske

Der gives plads til, at udvalgte områder ka vokse vildt

Der etableres grøn belægning, der sænk hastighed og skaber ophold

Biltrafik reduceres, så kun én bil kan passere ad gangen.

Der arbejdes med en mulig vej bagom på vej til smørhullet.

Interesserede kan tage ejerskab over dele af hovedgaden jf. Pladsbørsen nedenfor.


NEW PLAN

23


LANDSKABETS BY

BORDING ABILDGADE Hovedgaden er en bys hjerte og visitkort. Kan Bordings hovedgade udtrykke byens tilhørsforhold til landskabet?

Under overskriften Bording Abildgade udfoldes landskabelige kvaliteter omkring Bording med et særligt fokus på produktion af frugt og bær. Bording Abildgade kan blive et usædvanligt byrum, hvor byens hverdags- og handelsliv kan udfolde sig; hvor de daglige kommen og gåen fra missionshus, ældreboliger og Fakta foregår i et landskab – ikke i en gade eller et shoppingcenter. Abildgaden kan udbygges med forskellige typer æbletræer fra regionen. Mellem træerne kan der arbejdes med lysninger og lege- og opholdsmuligheder Bording Abildgade kan understøtte Bording som et moderne opholds- og produktionslandskab.

ANLÆG OG DRIFT Der er flere eksempler på, at byer i fællesskab kan håndtere frugtavl. Et godt eksempel er Rødding, der kalder sig æblets by. Hele byen arbejder her sammen om æblehøsten. I Bording kan foreninger og skolen blive omdrejningspunkt for dyrkning sammen med private avlere. Overskydende plads i Bording kan også udlånes til interesserede, kommercielle frugtavlere. I kraft af de mange lige veje, den gode plads og gratis jord, kan det vise sig at være en bæredygtig forretning at dyrke frugt i Bording. 22

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

Får Bording en samlet profil i kraft af markedet og de øvrige aktiviteter, kan byen blive et samlingspunkt for den spirende underskov af mindre økologiske frugt- og grøntproducenter.¬ Længere låne- eller lejeaftaler på kommunale områder kan være en juridisk og praktisk udfordring, men har perspektiver i forhold til at aktivere ubrugt plads i Bording og andre steder.

BUTIKSRUM I GADEN Aktivering af tomme butikslokaler i gaden er en selvstændig udfordring. Platformen Pladsbørsen, der beskrives nedenfor, er en samlet satsning på at skabe bevidsthed om den overskydende plads i Bording. På hovedgaden kan man se på mulighederne for at skabe midlertidige og årstidsbestemte aktiviteter i sammenhæng med byens øvrige initiativer.

CASE

RØDDING – ÆBLETS BY I Rødding har man engageret sig i at fylde hele byen med frugttræer – 10.000 træer inden 2017 er målet. Initiativets formål er at få skabt en landsbyprofil udadtil samt at udvikle og skabe sammenhængskraft i lokalområdet i Vestsalling. Dette initiativ prioriterer miljø, fællesskab, den gode smag, sundhed og landskabelig skønhed. Projektet tager udgangspunkt i samvær og det at lave noget sammen. Derfor samles borgerne oftest i laug, hvor de sørger for plante, passe og høste i deres lokalområde. Frugtavlen i Rødding er med til at skabe aktiviteter for alle aldersgrupper med udgangspunkt i et værdifællesskab, som blandt andet byens årlige ”Æbledag”. Derudover er frugtavlen med til at øge de landskabelige kvaliteter i Røddings byrum.


25


LANDSKABETS BY

FORBUNDET MED STATION & LANDSKAB Stationen i Bording ligger i dag afskåret fra den øvrige bymidte – og på kanten af byen. I fremtidens Bording integreres stationen i bymidten samtidig med, at byen udvides med fokus på stationsnærhed.

En stationsnær byudvikling rummer en række kvaliteter frem for en satellitby udelukkende baseret på biltrafik. Direkte adgang til offentlige transportmidler, og tog med adgang til fx uddannelsesinstitutioner i Ikast, Herning og Silkeborg, er et væsentligt aktiv for en by fokuseret på børnefamilier. Når ikke alle er afhængige af at skulle hentes og bringes med den samme bil kan familielivet leves mere fleksibelt.

24

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

STATIONSBROEN En ny bro ved stationen skaber sammenhæng mellem Bordings bymidte, stationen og det byområde ud mod landskabet. Broen trækker landskab indover banen og ”Smørhullet”. Broen bliver samtidig et landskabeligt vartegn for Bording, når man kører til eller forbi byen med tog. Som gående fungerer broen som et udsigtspunkt, hvor man fra toppen kan man se indover Bordings bymidte og udover Bordings nye bydel.


BYENS SAMLINGSPUNKT

BORDING PLADS OG VÆKSTHUS Et centralt element i udviklingen af Bording er udviklingen af et levende samlingspunkt for byen. Bording Plads omdanner tomrum ved forsamlingshuset og pladsen foran kraftværket til byens plads og produktionslandskab.

Bordings midtpunkt ligger i dag tomt hen; det store tomrum virker goldt og giver et indtryk af, at noget mangler. Samtidig er det store tomrum et potentielt aktiv, der kan bruges til gavn for Bordings borgere og besøgende. Vi foreslår at udvikle Bording Plads som byens have- og brugslandskab – et byens eksperimentarium, hvor forskellige offentlige og private aktører, foreninger og borgere i fællesskab får anledning til at bruge byens overskudsplads.

et attraktivt sted at holde arrangementer, fester og markeder i.

PLANFORKLARING BORDING VÆKSTHUS & BORDING PLADS

BORDING VÆKSTHUS:

Området mellem kraftværket, forsamlingshuet og Kr. O. Skov omdannes til en sammenhængende, landskabelig plads.

Dele af den overskydende jord gøres tilgængelige som produktionslandskab.

BORDING VÆKSTHUS

Centralt på pladsen skabes Bording Væksthus som samlingspunkt for pladsens aktiviteter.

I hjertet af Bording Plads etableres Bording Væksthus som et praktisk og socialt omdrejningspunkt for handel, landbrugsproduktion og iværksætteri. Bording Væksthus fungerer som byens åbne mødested, der samler fødevareproduktion, marked og læring med uformelle caféer, have-, og opholdsrum. Væksthuset kan fungere som et kombineret inde og uderum – et offentlig rum, som man kan bevæge sig igennem og tage ophold i – også når solen ikke skinner.

Der etableres parkering ned mod Søndergade.

Busholdeplads flyttes til Søndergade

Der arbejdes med permable belægningstyper, der tillader græs at trænge igennem.

Der er plads til petanquebaner tæt på drivhus og forsamlingshus.

Boulevard B føres igennem pladsen i et shared space.

Enden af væksthuset servicere havebrug med magasinfunktioner ol.

Det offentlige rum ledes igennem væksthuset.

Væksthuset giver skolen og andre aktører i Bording et centralt placeret rum at mødes, arbejde og handle i. Her kan elever prøve kræfter med plantning, fødevareudvikling og madproduktion. Ydermere kan Væksthuset sammen med forsamlingshus blive

26

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

• •

• •

fungerer som samlingspunkt for læring, fødevarer,marked og familieliv. understøtter havebrug og madproduktion i bymidten. skaber fælles, fleksible, funktionelle offentlige inde- og uderum understøtter bylivet ved at give mulighed for ophold udover sommersæsonen skaber en markant ankomst til Bording, der kommunikerer byens vision. kobler sig til Kr. O. Skov, således at Bording styrkes som centrum for landbrugs-, natur- og friluftsliv.


29


INDOOR CAFE

BYENS SAMLINGSPUNKT

OUTDOOR CAFE

BORDING VÆKSTHUS BRUG II

OPEN MARKET COVERED MARKET MARKET STORAGE / TOOL SHED

Væksthuset kan bruges af forskellige aktører på forskellige tidspunkter. Brugsmønstret i forhold til børn, forældre og ældre gør, at det muligt at dele stedet på en effektiv måde. I kraft af en bred ejerskabskreds, der deler funktioner, vedligeholdelse og

DRIFT OG ORGANISERING Væksthuset kan konstrueres som en enkel, uisoleret skal. Væksthuset kan bygges i faser med mindre sektioner afhængig af behov. For eksempel kan man starte med en mindre bygning til markeds- og havefunktion og senere supplere med drivhus – eller omvendt. Økonomisk er det således en rimelig investering, der kan tilpasses og udvikles efter behov.

VENLIGE VENTERUM Toiletter og service til bussen

DRIVHUSET Dyrknings, lærings- og opholdsrum fyldt med planter og grønt.

SKOV OG NATURRUMMET Kr. O. Skov kan have showroom og café med fokus på den vilde skov og natur.

Væksthuset tænkes organiseret som et partnerskab mellem Bording Skole, lokale foreninger, erhvervsdrivende og andre aktører. For Bording Skole vil Væksthuset give mulighed for at arbejde med nye læringsformer midt i byen i en unik, interessant undervisningskontekst præget af natur og havebrug. Partnere kan være foreninger, Bording Marked, lokale erhvervsdrivende som KR. O. Skov, regionale og lokale fødevareproducenter og gartnerier, ældrecentret og Ikast-Brande Kommune.

PENT ROOF

KØKKENET – BYENS FÆLLES KØKKEN Et rustikt køkken med orientering mod uderummet, der kan bruges både af skole og borgere.

BORDING MARKED

UDEMARKED Overdækket åbent rum, der kan bruges til Bording Sommermarkeder, fester, dyrkning ol.

HAVE- OG MARKEDSSERVICE Opbevaringsfunktioner til havebrugsredskaber og varer til Bording Marked. 28

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

Marked, hvor man kan købe lokalt og regionalt producerede fødevarer - og alt muligt andet.


31


GREENHOUSE GREENHOUSE

OP

OPEN-AIR SPACE

ORGANISERING & DRIFT

GREENHOUSE VÆKSTHUS BRUG IOPEN-AIR SPACE BORDING SUMMER MARKET SUMMER MARKET

SUMMER MARKET SUMMER MARKET

SUMMER MARKET

SUMMER MARKET

LÆRING OG FØDEVAREPRODUKTION

Drivhuset kan fungere som læringsrum fødevarekultur og hjemmekundskab.

SOMMERMARKED

Væksthuset er skabt til større markeder, der kan brede sig ud på pladsen.

COMMUNITY PARTY COMMUNITY PARTY

COMMUNITY PARTY COMMUNITY PARTY SAMLINGSPUNKT OG CAFÉ

COMMUNITY PARTY

Drivhuset kan virke som socialt samlingspunkt og café.

FORENINGSHAVE

Drivhuset kan bruges af foreninger til havebrug.

30

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

EVERYDAY MARKET EVERYDAY MARKET EVERYDAY MARKET

FESTER OG SAMMENKOMSTER

COMMUNITY PARTY

Væksthuset kan alene eller i sammenhæng med forsamlingshuset være et attraktivt festlokale.

HVERDAGSMARKED

EVERYDAY MARKET EVERYDAY MARKET EVERYDAY MARKET

Væksthuset kan huse Bording Hverdagsmarked som mødested for ugentlig afhentning af fødevarer.

OP


NYE MÅDER AT HANDLE PÅ

3

BORDING MARKED COMMUNITY

Ved at understøtte PARTY nye organisationsformer kan Bording blive et samlingspunkt for en ny type lokal og regional handel. Det kræver, at man tænker på tværs af sektorer og kombinerer ressourcer på nye måder. OPEN-AIR SPACE

GREENHOUSE Bordings handelsliv er i dag en skygge af tidligere tiders mangfoldighed og liv. Den regionale position EVERYDAY som handelscentrum i traditionel forstand er i lyset MARKET af den regionale udvikling ikke en realistisk mulighed. Men der er andre muligheder for at skabe liv og handel i Bording. I stigende grad ser man eksempler på nye, selvorganiserede handelssystemer, der kombinerer online platforme med fysiske steder. Nye trends i forhold til indkøb af (daglig)varer peger i retning af, at mere handel foregår online. Et voksende antal dagligvarekoncepter er bygget op omkring nye måder at organisere sig på. Vi foreslår etablering af Bording marked som en måde at distribuere lokalt og regionalt producerede fødevarer - og evt. andre varer - i Bording og omegn.

SUMMER MARKET

BORDING HVERDAGSMARKED

BORDING SOMMERMARKEDER

Bording hverdagsmarked fungerer som distributionscentral for lokale og regionale fødevarer - og evt. andre varer. Varer kan bestilles online og afhentes i Bording, for eksempel 1 til 2 gange om COMMUNITY ugen.

Om sommeren kan Bording Væksthus – eller et andet centralt sted – fungere som hjemsted for større markeder på udvalgte dage. Her kan folk fra oplandet købe friske varer, lokale specialiteter og opleve Bordings landskab. Fødevaremarkedet kan spille sammen med andre markeder – loppemarkeder, kræmmermarkeder o. lign I tråd med Kr. O Skovs profil kan man gøre en dyd ud af at blande elementer på utraditionelle måder. Ved at forbinde for eksempel et stærkt fokus på madkultur med helt andre typer markeder kan Bording få en særlig profil, der kan række både mod øst og vest.

PARTY

Bording Marked kan bygges op omkring to centrale dele: Bording Hverdagsmarked – hvor man kan bestille og afhente fødevarer ol. på ugentlig basis midt i Bording. Bording Sommermarkeder – større markeds-events i sommersæsonen.

32

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

EVERYDAY MARKET


Frølund Frølund v/ Strange v/ Strange H. Jonassen, H. Jonassen, Ikast Ikast

Solsikken.dk Solsikken.dk

www.osteriet-hinge.dk www.osteriet-hinge.dk

REGIONALT FØDEVARE-POTENTIALE

SØHOLM SØHOLM GRØNTSAGER, GRØNTSAGER, Skanderborg Skanderborg

Gartnergården Gartnergården Silkeborg Silkeborg

Bording er placereret midt i “Danmarks spisekammer” og vi har fået en række positive tilbagemeldinger fra fødevareleverandører i regionen om at skabe en platform for distribution af lokale fødevarer. Der er en række interessante og relevante aktører, man kan tage fat i i den videre proces.

oblings-gaardbutik.dk oblings-gaardbutik.dk

Jaungydegaardbutik.dk Jaungydegaardbutik.dk Elmegaard Elmegaard Organic Organic Farm Farm & Energy & Energy 7441 Bording 7441 Bording

Frølund Frølund v/ Strange v/ Strange H. Jonassen H. Jonassen Ikast Ikast

UiWE

|

33


NYE MÅDER AT HANDLE PÅ

BORDING MARKED II

REGIONALE FØDEVAREPRODUCENTER

LOGISTIK OG PRAKTIK Afgørende for at Bording marked kan realiseres er en effektivt og økonomisk bæredygtig organisation, der kan skaffe gode varer og håndtere logistik. Vi har være i kontakt med en række lokale fødevareproducenter. Mange tror på ideen og vil gerne levere varer. Bestillingen af varerne kan foregå på en simpel online platform. Flere lokale producenter har allerede opbygget en sådan platform og tilbudt at stille den til rådighed. Næste skridt er at få skabt en nødvendig organisation, der kan undersøge forskellige skaleringer og profiler for markedsideen.

MEDVIRKENDE TIL MARKEDSDRIFT

Ressourcestærke seniorer. Byens ældre kan engageres til udlevering af varer, tilberedning af smagsprøver og kaffe ved afhentning. Kontakthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere kan indgå i driften af Bording Online Marked

SOCIALØKONOMISK DRIFT Et interessant perspektivt er at etablere Bording Marked som forening eller socialøkonomisk virksomhed. Drives Bording Marked delsvist af frivillige, ældre og unge kan det styrke byens sammenhold og medvirke til at sikre konkurrencedygtige priser. Der findes en række ressourcer i lokalområdet, som kan bidrage til driften af Bording Marked.

34

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

Økologiske producenter Kvalitetsproducenter Frugtavlere Nicheproduktion Ost- og isproduktion Skolehaveproduktion

BORDING MARKED

Skole og elever. Skoleelever kan spille en rolle i driften og som arbejdskraft.

LOKALE OG REGIONALE KUNDER

Både lokale og regionale besøgende kan være interesserede i en mere lokalt forankret og helhedsorienteret handelsoplevelse


CASE

CASE

CASE

BÆREDYGTIG DRIFT

BRANDET SAMSØ

KØBENHAVN FØDEVAREFÆLLESSKAB

I Stege, Vordingborg kommune, har de gode erfaringer med at aktivere folk på understøttelse til det bæredygtige og grønne byprojekt Rabatpillen. Projektet anvender de uudnyttede energimængder, som ligger i de flere hundrede kilometer græs i vejrabatten. I stedet for at lade slået græs ligge og rådne op, gemmes energien ved at omdanne græsset til brændsel i form af piller og briketter, og dermed reduceres CO2udskillelsen. Projektet Rabatpillen er nu i en fase, hvor de producerer og sælger brændselspiller, strøelse og rodemateriale til grise. Arbejdskraften består af unge, der er ude af arbejdsmarkedet. De ledige oplever det meningsfuldt at bidrage på en grøn arbejdsplads. På sigt skal Rabatpillen gøres til en kommerciel virksomhed.

Samsø er et godt eksempel på en lokalitet, der har gjort fødevarekvalitet til et brand. De har gode erfaringer med at sende en frugt- og grøntambassadør til hovedstaden. I en uedndørs bod kan kunderne købe frugt og grønt fra øen og ikke overraskende - nye kartofler. Senere kommer grønne og hvide asparges - og i juni kan du blandt andet hente små løg, spidskål og jordbær i boden. Bagmændene er Samsø Fødevarenetværk, der består af lokale landmænd, producenter og kokke. Og de lover, at man udover råvarerne kan få gode råd og tips om tilberedning hos samsingerne bag disken. Udover at styrke billedet af Samsøs fødevareleverandører, giver det også et godt billede af Samsø som sted at bo eller besøge.

Københavns Fødevarefællesskab er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening, der tilbyder økologiske, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer i et sæsonbaseret udbud. Du bestiller næste uges kasse og betaler 100 kr. ved bestillingen. Kassen hentes i en lille butik. Du melder dig til 3 timers arbejde om måneden – kan være pakning af kasser, indkøbsgruppe mv. Fællesskabet har en simpelt opbygget hjemmeside med info. De lokale leverandører leverer selv varerne til butikken. Denne model er billigere end varerne i de almindelige dagligvarebutikker. Kvaliteten er også højere, da det er lokalt producerede råvarer, som ikke har været fragtet fra den anden side af jorden. Derved vinder miljøet også.

UiWE

|

35


NYE MÅDER AT HANDLE PÅ

BORDING MARKED PERSPEKTIV

HANDELSLIV PÅ MODERNE PRÆMISSER Med overskriften Bording Marked sætter vi fokus på strategier, der kan understøtte handelslivet på moderne præmisser. I stedet for den privatejede butik er Bording Marked baseret på at lokale og regionale aktører arbejder sammen om at skabe en fælles platform for lokal handel. Snarere end at forsøge at genskabe en stor hverdagshandel i Bording ser vi potentiale i event- og oplevelsesorganiserede handelsformer. Man handler ikke i Bording hver dag for at købe det samme, man kan få nemmere og billigere et andet sted - men man kommer, når man kan få eller opleve noget særligt.

OPLEVELSE OG FÆLLESSKAB Med Bording Marked kan handlen i Bording gøres til noget særligt. Bording Marked er en måde at besvare ønsket om større grad af oplevelse og mening, når vi handler. For mange mindre byer har oplevelsesøkonomiske initiativer, der sætter fokus på stedsspecifikke kvaliteter virket som løftestang for økonomien. Med sin placering midt Danmkarks spisekammer og med tradition for handel har Bording et potentiale her. Trendforskning peger på, at fokus på natur og sundhed vil blive stærkere de kommende år. Snarere

36

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

end at være noget særligt, vil man forvente, at en by kan levere lokale varer af en hvis kvalitet - og på en attraktiv måde.

KOMMUNIKATION OG EVENTSTRATEGI Med en koordineret kommunikation og fokus på at sikre sammenhængende oplevelse på markedet kan Bordings markeder blive en regional oplevelse, der kan tiltrække folk fra oplandet. En målrettet eventstrategi kan styrke Bordings nye profil som en grøn, børnevenlig og landbrugsorienteret by. I tilknytning til Bording Online Marked kan der skabes en række events, der bidrager til at skabe øget omtale af Online Markedet. Showroom på tanken Der indrettes butik med udvalgte varer ved tankstationen ved motorvejen. Bording Marked i Århus For at skabe omtale af Bording Marked uden for Bording sender byen frugt- og grøntambassadører til de større byer i regionen på samme måde, som fx Samsø gør det. Markedet kan på den måde også blive en reklame for hele Bording.


37


BØRNENES BY

SKOLEN UD I BYEN Bording Skole er lukket af fra den omkringliggende by. Vi foreslår at åbne skolen op og trække skole- og fritidsaktiviteter ud i byen.

Som så mange byer er Bording præget af en udstrakt grad af adskillelse mellem funktioner og institutioner. I mindre byer er der imidlertid et potentiale i at dele funktioner og byrum, så det liv, der er, i højere grad flyder sammen. Ved at forbinde en stærk institution som skolen med byrum i Bording kan der skabes en win-win situation: Skolen får mere plads til at udfolde sig og samtidig kommer der mere liv i byen. Vi foreslår et sammenhængende landskab omkring skolen, hvor skole og by flyder sammen. Samtidig giver vi skolen ejerskab til centrale steder i byen, hvor elever og lærere kan udvikle steder og projekter.

ÅBNING AF SKOLEN MOD BYEN Vi åbner skolen op mod landskabet omkring skolen. Veje omkring skole dæmpes med belægning, og der skabes sammenhæng mellem skole og det store sportsareal. Vi etablerer et udendørs l��rings- og projektrum, hvor undervisning og optrædenerne kan finde sted, når vejret tillader det. Endvidere lægger vi op til, at dele af området kan bruges som frizone, hvor skole og elever kan bygge og eksperimentere.

38

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

FORBINDELSER TIL BYMIDTEN Planen for området forbinder skolen mod bymidten. Borgergade bliver et nyt børne- og ungdomsorienteret byrum. Gaden begrønnes og gøres tryg for børn. Ved Svømmebadet skabes der en forplads, der understreger institutionens plads i byen. Biltrafik justeres, så det bliver på de bløde praktikanters præmisser.

PLANFORKLARING | BORDING SKOLE •

Skolen bindes sammen med det grønne område overfor skolen gennem sammenhængende, fartdæmpende belægning.

Der skabes et uformelt udendørs aktivitetsog scenerum, der kan bruges af skolen til fremlæggelser, optrædener osv.

I samarbejde med skolens lærere elever udvikles et udendørs projektrum, hvor elever kan eksperimentere med byggeri, anlæg og planter.

Langs borgergade anlægges Boulevard B for cyklende og gående.

Foran Friluftsbadet skabes der en forplads.

Børnehaven kan åbnes op mod det grønne område.


UiWE

|

41


BØRNENES BY

DEL I ET LEVENDE LANDSKAB Bording Skole kan spille en særlig rolle i udviklingen af Bording, hvis man kobler skole og by på nye måder.

SKOLEN SOM BYUDVIKLER

BORDING VÆKSTSKOLE

CASE

Som byens største arbejdsplads er Bording Skole den største koncentration af aktivitet i byen. Imidlertid er skolens aktiviteter i vid udstrækning adskilt fra resten af bylivet i Bording. Ved at engagere Bording Skole i udvikling og drift af centrale byrum kan der skabes inspirerende og effektive rammer for læring. Samtidig kan samspillet med skolen gøre Bording mere levende og dynamisk.

Vi anbefaler, at Bording Skole ser på mulighederne for at blive en profilskole indenfor naturhåndtering og entreprenørskab. I kraft af byens størrelse og karakter er der rig mulighed for at eksperimentere med undervisning og projekter i byen. Bording Skole og elever kan spille ind på udviklingsprocessen af byen og samtidig skabe et relevant og lærerigt pædagogisk forløb. Yngre børn kan engageres i forhold til haveog dyrebrug, læring og leg i (by)landskabet osv. Ældre børn kan tages med i reelle udviklingsprojekter i forbindelse med Bording Iværksætterhub og Bording Marked. En sådan naturorienteret skole kan være et stærk element i profileringen af Bording som attraktiv bosætningsby.

OM MADSKOLER

FOKUS PÅ ENTREPRENØRSKAB Bording Skole vil gerne styrke undervisning uden for klasselokalet: I skoven, i byen, på værkstedet. Vi foreslår, at Bording Skole tager (med)ejerskab til steder i Bording, såsom Væksthuset, Dyrehuset og Bording værksætterhub. Et stærkt engagement i byen er i tråd med Ikast-Brande Kommunes fokus på entreprenørskab i folkeskolerne. Inddragelse af elever i reelle udviklingsprojekter giver afgørende praktisk erfaring med kunsten at sætte ting i værk. Det praktiske engagement i steder og projekter stemmer også med det øgede pædagogiske fokus på læringspotentialet i løsningen af reelle udfordringer uden for klasselokalet.

40

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

I stigende grad er der indenfor pædagogik og skoleudvikling fokus på at gøre læring relevant og nærværende på nye måder. Et særligt interesseområde er styrkelse af fødevarebevidsthed og madkultur. Den stigende tendens til børnefedme og den øgede opmærksomhed på sundhed gør forståelse for mad og fødevarer meget vigtig. En række steder har man oprettet såkaldte madskoler, hvor eleverne inddrages i madlavningen som en del af skolegangen. På den måde bliver madkultur en integreret del af skolens hverdag.


BØRNENES BY

SKOLEN I BYEN Bording Skole kan spille en særlig rolle i udviklingen af Bording, hvis man kobler skole og by på nye måder.

BORDING DYREHUS Sammen med lokale landmænd og ældre borgere engageres børnehavebørn og elever i arbejde med høns, grise, geder og får.

BYEN SOM KLASSELOKALE Tomme lokaler i byen inddrages til projektarbejde.

BORDING SKOLEHAVER Bording Skole tager ejerskab til skolehaver Væksthuset.

ved

BYENS KØKKEN Et nyt skolekøkken kan etableres i væksthuset, så byens borgere kan få glæde af det uden for skoletiden.

FRIRUMMET Stedet hvor de unge kan eksperimentere på egen hånd.

42

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


”Jeg kan godt lidte at lave noget end at sidde oppe i klassen og have normal undervisning. Det er godt være ude.” -Magnus Krogh Nielsen 14 år, Ejstruphom Skole Om Entreprenørskolen

CASE

ENTREPRENØRSKABSKOLEN I 2010 besluttede Byrådet i Ikast-Brande Kommune at ”Entreprenørskabsskolen” i byrådsperioden 2010-2014 skal være ét af kommunens 4 fyrtårne. Gevinsten er, at skolen og lokalsamfundet sammen involverer sig aktivt i at udvikle muligheder og aktiviteter, der skaber gensidig nytteværdi i form af viden, produkt og proces. Entreprenørskab i Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved, at: •

• • • • • • •

der samarbejdes med det omkringliggende liv der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces læreren rammesætter der er behov for det, der laves der er nytteværdi for andre end eleven selv eleverne opfattes som ressourcer der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave/et problem det er tilladt at dumme sig der stilles ikke kontrolspørgsmål

45


BORDING FORBUNDET

BORDING FORBUNDET Et hovedgreb i planen er en sammenhængende forbindelse mellem Bordings nøglesteder, som gør det trygt og attraktivt at komme rundt i byen – også når det er mørkt og vinter.

I dag er forskellige centrale steder i Bording såsom skolen og hallen ikke godt forbundet for de bløde trafikanter. Der er behov for at binde byen sammen og adskille cyklister og gående fra den tunge trafik. En række enkeltelementer kan styrke sikkerhed og tryghed i Bording. Ved hjælp af programmer, farver og lys kan oplevelsen af at bevæge sig gennem Bording gøres mere behagelig. Stien kan gøre det sjovere at bevæge sig igennem Bording – og derigennem styrke bylivet. Vi sætter fokus på, at Bordings borgere: • • •

44

|

kan bevæge sig trygt gennem Bordings nøglesteder bliver medskabere af udvalgte byrum og forløb i Bording inspireres til at deltage og lære af institutioner og aktiviteter langs forbindelsen.

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


IDENTITET & PROGRAM

BOULEVARD B Vi kalder forbindelsen mellem kerneområder i Bording for Boulevard B – for Bording, børn og bevægelse

Vi foreslår, at Bording Boulevard B programmeres med en række enkle, effektive og robuste elementer, der understreger identitet og funktioner ved Bordings forskellige områder. Forskellige temaer supplerer hinanden, således at for eksempel sport og havebrug kan flette sig ind i hinanden. Som udgangspunkt har vi foreslået en rute med tre hovedforløb.

UDVIKLING OG DRIFT AF BOULEVARD B Boulevard B handler om at styrke sikkerhed, bevægelse og oplevelse i Bording. En række af de basale aspekter kan sikres gennem ganske overskuelige investeringer i belægning, maling, græsbånd og arbejde med lys. Boulevard Bs aktiviteter kan anlægges over tid og inkorporere en række elementer, der kan udvikles i samarbejde med relevante aktører. Forskellige aktører i Bording anspores til at tage medejerskab til (dele af) Boulevard B. For eksempel kan Hallen være med til at udvikle Boulevard B omkring Sport, mens skolen kan være med til at designe lege- og læringsforløb langs Borgergade.

SPORT OG BEVÆGELSE I området op mod Hallen understøttes sportsog fritidselementer. Det kan være udendørs fitnesselementer, små bakker, man kan cykle på og klatremuligheder. Stien kan flette sig sammen med anlæg af et rigtigt cykel dirt track.

HAVELIV OG LEG Midt i byen fletter stien sig sammen med have- og landbrugsaktiviteter omkring forsamlingshuset. Og langs skolen kan man fornemme det liv, der udfolder sig her.

SKOV OG FRILUFTSLIV I den østlige ende er fokus på dyre- og friluftsliv. Her kan spejderne og de ældre være med til at præge oplevelsen langs ruten. 46

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


MASSER AF PLADS Bordings ubrugte land – de brede gader, mellemrum, tomrum – gøres tilgængeligt gennem Pladsbørsen. Her kan små og store aktører byde ind med forslag til aktivering af ubrugte områder. EN INDGANG TIL MULIGHEDERS LAND Mange tomrum i Bording og andre byer ligger i dag uproduktive hen. Denne potentielle ressource virker dermed som et problem. Vi sætter fokus på mulighederne i disse områder under overskriften Pladsbørsen. Pladsbørsen har til formål at gøre ubrugte områder og bygninger tilgængelige for ny anvendelse. Pladsbørsen er en enkel infrastruktur, der formidler ny brug af overskudsplads.

48

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


OVERSKYDENDE VEJPLADS

AKTIVE REKREATIVE OMRÅDER

Plads langs veje, der ikke bruges.

Boldbaner, svømmebade ol.

PRIVAT OVERSKUDSPLADS Udeområder hos virksomheder, der ikke bruges

TOMME BYGNINGER Offentlige og private bygninger, der ikke bliver anvendt.

UiWE

|

49


INTERFACE FOR OVERSKUDSPLADS

BORDING PLADSBØRS Med pladsbørsen skaber vi en fælles platform for brug af Bordings overskudsplads.

ORGANISERING OG DRIFT Pladsbørsen organiseres gennem et online system, hvor alle aktører, der har overskydende plads, kan annoncere gratis. Interesserede kan byde ind med idéer til brug i en bestemt periode. De indkomne forslag kan vurderes af et udvalg af aktører i Bording eller gennem online afstemninger. Der kan arbejdes forskellige modeller og tidsperspektiver, så både korte og langvarige projekter kan realiseres. Ved at skabe mulighed for (tidsbegrænset) brugsret kan der skabes mere dynamiske by- og landskabsoplevelser. Muligheden for at forskellige aktører kan tage ejerskab til områder kan også spare ressourcer til vej- og pladsvedligehold.

BORDING GIVER PLADS Bording kan gennem Pladsbørsen tiltrække idéer og tanker udefra og vise Bording som et åbent sted, hvor der er muligheder for at handle selv. Uproduktiv plads gøres til et aktiv, der kan tiltrække nye borgere, med idéer til, hvordan man bruge byen. For nogle familier vil udsigten til en ekstra køkkenhave være et stort aktiv.

50

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


AKTIVE GADER

ENTREPRENØRRUM

Overskydende plads på villaveje til frugtavl En stor del af gaderne i Bording – som så mange andre steder – er præget af overskudsplads uden kvalitet. Frugtavlere eller andre interesserede kunne disponere over denne overskudsplads. Det vil skabe vejlandskaber, der både er produktiver for ejeren og skaber langt mere interessante og attraktive byrum.

BORDING HAVERNE Overskydende havebrug

parkeringspladser

o.

lign.

til

Bording Haverne er en foreningsstruktur omkring havebrug i Bording, der bistår brug af ubrugte fællesområder – for eksempel foran kraftværket og forsamlingshuset. Foreningen sikrer fælles forberedelse af jord til dyrkning, pløjning, vinterpleje osv. Bording Haverne udvikles gennem et samarbejde mellem skole, frivillige og lokale landmænd.

Overskydende plads langs haver, parker, banelegemer og sportsplader bruges til fri leg. En række af de områder i Bording, der ikke umiddelbart er synlige fra private grundejere eller andre interessenter kan bruges til eksperimenter. Man kan invitere såvel lokale som andre til at tage et område i brug over en kortere eller længere perioder.

DYR I BYEN Brug af Bording til dyrehold Omkring Bording er der meget landbrugsproduktion. I Bording by er der imidlertid ganske få muligheder for at få glæde af landbrugslandskabet. Overskydende plads i Bording kan give lokale muligheder for i fællesskab at have mindre husdyr som høns, grise, geder og får. I stigende grad ser man interesse omkring dyrehold. Enkle organisationsstrukturer og adgang til plads gør det nemt at dele for eksempel høns. Det kan udgøre et stort aktiv for mad- og fødevareorienterede familier.

53


FREMTIDSPERSPEKTIV

PERSPEKTIVER PÅ INDUSTRIOMRÅDET Bording kan ikke satste på traditionelle erhvervsudviklingsgreb i industriområdet. Vi skitserer her vores tanker om mulighederne.

Et af de store spørgsmål i forhold til Bordings fremtid er, hvad der skal ske med erhvervsområdet ved Fabriksvej. Kan der komme arbejdspladser og liv tilbage i de tomme bygninger? Og hvis ikke hvad så? Det er svære spørgsmål, som vi ikke ser noget klart og enkelt svar på. Udviklingen af området er afhængige af en række faktorer, hvor især tid og økonomi er afgørende. Når man spørger ejerne af bygningerne om deres værdi, er de ganske fortrøstningsfulde. De vurderer området til ca. 35 millioner kr. Spørgsmålet er, hvilken værdi de reelt har. Bygningerne er store, lave og lukkede. De er bygget til den produktion og administration, der knyttede sig til byens tidligere store virksomheder – mest markant køkkenindustrien. De er umiddelbart svære at bruge igen og har endnu ikke alderen til at være eftertragtede minder fra en svunden tid Det er svært at forestille sig, at der i stor stil kan komme industriarbejdspladser tilbage til Bording. Det er også svært at forestille sig, at vidensindustrien vil slå sig ned her. Der er i dag et stort fokus klynger indenfor videnserhverv. Erhvervsklynger er karakteriserede ved fysisk nærhed og koncentration af virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner, der arbejder

52

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET

sammen i geografisk afgrænsede områder – oftest tæt på større byer. Potentialet for at skabe den type klynger synes ikke til stede i Bording. Snarere end traditionelle erhvervsudviklingsscenarier skitserer vi i stedet forskellige scenarier, der kan supplere hinanden og ses i forskellige tidsperspektiver. En forudsætning for scenarierne er en relativ billig husleje. Det vil sige, at bygninger falder i værdi, eller at ejere kan se en mening med at udleje bygningerne til en lavere leje med henblik på senere gevinst. I mange områder har midlertidige aktiveringer af områder vist sig virkningsfulde. Hvorvidt en sådan områdeaktivering virker er igen afhængig af en række faktorer. Med Bording Pladsbørs sætter vi fokus på aktivering af områder og på at skabe opmærksomhed om muligheder i Bording. Her ser vi nærmere på Bordings erhvervsområdes udvikling på kort og længere sigt.

ERHVERVSKLYNGE I BORDING? Da koncentrationen af virksomheder og vidensinstitutioner i Bording er lav, må man se på andre sektorer. Fysisk nærhed og koncentration af virksomheder kan spille en rolle for mindre erhvervsog produktionsvirksomheder. For virksomhederne kan indbyrdes relationer betyde udvikling af fælles

kompetencer og øget konkurrenceevne i forhold til virksomheder, der opererer alene. Et fælles samlingspunkt kan også gøre arbejdslivet for mindre virksomheder og selvstændige mere attraktivt. Det kan være relevant i Bordings nye situation som potential bosætningsby for vidensarbejdere.

BORDING IVÆRKSÆTTERHUB Der findes en del tomme lokaler i industrikvarteret i Bording, hvor de lokale iværksættere kan koncentreres og opbygge indbyrdes tætte relationer. Lokalerne er relevante for håndværksvirksomheder, men kan også benyttes af små kontor- og servicevirksomheder. Der vil være mulighed for at tilbyde de lokale iværksættere, der placerer sig i de ledige lokaler, særlige vilkår og støttefunktioner. For eksempel kan de tilbydes en lav husleje. Således tilbydes lokalerne på Fabriksvej 8, der ejes af Leif Nygård, en husleje på 50 pct. af den oprindelige pris. Erhvervskonsulenter fra Ikast-Brande Kommune kan komme forbi én gang om ugen og bistå iværksætterne, arrangerer netværksmøder m.m. På sigt kan man i relation til Bordings satsning på lokale fødevarer, markeds- og madkultur forestille sig en fødevareproduktionsklynge. Skolen kan evt. tænkes ind som partner i en sådan klyngedannelse i forhold til skolens fokus på entreprenørskab.


BORDING E-HANDELSKLYNGE Blandt kvaliteterne ved Bording Erhvervsområde er den omfattende plads og en central placering i forhold til infrastruktur. Det kan være relevant for e-handelsvirksomheder. De efterspørger billig husleje, og de store ledige lagerbygninger på Fabriksvej tilbyder den plads, som e-handelen ofte kræver. Analyser peger på, at den elektroniske handel i 2020 vil udgøre 50 procent af al handel, mens den i dag er 15 procent. Hvis Bording skal være en attraktiv location for e-handelsvirksomheder, skal en række forudsætninger dog være på plads. Blandt andet skal der være en infrastruktur med gode transportmuligheder, så e-handelsvirksomhederne kan få leveret deres varer hurtigt og effektivt. Det regionale væksthus og kommunale erhvervskonsulenter kunne få til opgave at orientere e-handelsvirksomheder, der henvender sig hos dem om de ledige lokaler i Bording. Man kan også profilere Bording Pladsbørs netop mo denne målgruppe.

EKSPERIMENTER MED BOLIGFORMER OG FUNKTIONER På længere sigt kan man forestille sig, at området kan tilbyde alternative boliger med meget anderledes

kvaliteter. Nemlig det Bording har masser af: Plads. Industribygningerne kan ombygges til steder, hvor folk kan kombinere arbejde og bolig. Modellen kender man fra ’loftliving’, hvor kunstnere og kreative folk overtog billige lejemål. Det har været relativt succcesfuldt i mange forladte industriejendomme. Det scenarie virker måske ikke oplagt for Bordingområdet. Det er heller ikke umiddelbart realistisk indenfor rammerne af den aktuelle markedssituation. Men scenariet kan være realistisk om 10 år, hvis der stadig ikke er sket noget, og man står overfor et alternativ om nedrivning. I mellemtiden kan det imidlertid være en god idé at afprøve nye modeller for brug af området. Står området tomt, sker der intet. Aktiveres område, kan det skabe opmærksomhed omkring muligheder i området. Byudvikling – ikke mindst i mindre byer – er ofte meget afhængig af enkeltindivider og tilfælde. Kan den rette person eller virksomhed tiltrækkes, kan det gøre en enorm forskel. Derfor må man melde sig på banen.

• • • •

Samarbejde med institutioner om brug. Facadepolitik for området, der gør dem smukkere og mere interessante. Begrønning – næsten gratis, og kan give en markant samlet effekt. Tilbagevendende ’byggeudstilling’, der hvert år ændrer en bygning. Det kan organiseres som en facadekonkurrence blandt arkitektstuderende, og sponsoreret delvist med tid fra lokale håndværkere.

Initiativer kan være: • Reduceret husleje (evt. for vedligehold af bygningen). • Udlåning til midlertidige sociale eller kreative aktiviteter .

UiWE

|

53


FREMTIDSPERSPEKTIV

NYE UDVIKLINGSOMRÅDER I BORDING Vi lægger op til tre markante, bynære byudviklingsområder i Bording.

BORDINGS BYUDVIKLING I det større perspektiv ligger vi op til byudvikling af tre områder i Bording, der alle kombinere bynærhed med markante landskabskvaliteter. Præmissen for udviklingsplanerne for områderne er ambitionen om at skabe byområder for kvalitetsbevidste målgrupper. Her har vi at gøre med grupper, der gerne vil bo på særlige måder – gerne i forbindelse med landskabelige kvaliteter. De tre byområder samler byen omkring Bordings kerne og introducerer nye sammenhænge, typologier og identitetsmarkører i området.

54

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


BORDING LANDSKABSHUSE Bording Landskabshuse forbinder en klassisk stationshustypologi med relativ tæt placering af huse ud mod vejen med en stærk landskabsmæssig kobling. Planen skaber et gaderum, der kobler sig til den klassiske stationsgade og kvaliteter i Bordings bygader. Planen muliggør samtidig, at alle de nye huse får egen have og udsigt samt adgang til fælles grønne områder. Planen for Bording Landskabshuse kan dermed tilbyde en ny type bolig, der kan virke særlig attraktiv for børnefamilier - ikke mindst fra det Østjyske.

57


BORDING SKOVHUSE Bording Skovhuse har fokus på at samle byen omkring de attraktive rekreative funktioner som ridning, hundeopdræt og sport. Planen lægger vægt på at skabe lysninger, hvor man kan eksperimentere med nye boligformer, med fokus på skov, ridning og naturoplevelser. Trods en landskabelig placering er man tæt på funktioner og offentlig transport. Bording Skovhuse ses som særlig attraktive for et østjysk Klondyke-segment, der gerne vil skabe deres eget fælleskab - eller som har råd til et mere ekstravagant storhus. 56

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


FRIBYEN Planen for Fribyen skal ses som illustration, snarere end en plan. Kernen i Fribyen er pragmatiske eksperimenter med funktioner og udtryk, der forbinder bolig, erhverv og landbrug frit. Planen tegner en helt ny ’bund’ i området, hvor asfalt og beton brydes op så bygningerne kommer til at ligge i et beplantet, frodigt landskab, forbundet af stier og veje, der er skåret ud af de eksisterende flader. Dette vil grundlæggende ændre karakteren af området, der i dag fremstår dødt, til en mere campusagtig struktur. I forhold til bygningstypologi kan man arbejde med udstrakt grad af frihed og eksperimenter.

59


TIDSPERSPEKTIV & REALISERING

FRA TANKE TIL HANDLING

FRA TANKE TIL HANDLING Udviklingen af fremtidens Bording er en langvarig, kompleks proces. Nærværende visionsforslag præsenterer en række forslag til såvel anlæg i som organisering af fremtidens Bording. Forslaget er skabt som udgangspunkt for en proces, der må forme sig som et parløb mellem fysiske tiltag, som alle kan se og strategiske og organisatoriske initiativer, der måske ikke så umiddelbart viser deres værdi, men som kan gøre stor forskel på den lange bane. Vedlagte tidsplan skal ses som et billede på, hvordan dette parløb kan forme sig, snarere end en stram plan for, hvad der skal ske. Enhver udviklingsproces, ikke mindst i mindre byer, er uhyre afhængige af enkelte menneskers og institutioners engagement. En vision kan som sådan aldrig være realistisk – og det er heller ikke kravet. Men den skal kunne tegne nogle mønstre op, som man kan forholde sig til og handle i lyset af. Tidsplanen er lavet for at skitsere, hvordan forskellige enkeltinitiativer kan spille samme og tilsammen etablere en større sammenhæng: en by i udvikling.

58

|

BORDING – SAMMEN OM LANDSKABET


ÅR 1

ÅR 3

ÅR 5

ÅR 7

ÅR 10

ÅR 15

Høst og såfester Familieservice åbnes

Bording Vækstråd

Sommermarked tester

Hverdagsmarked udvides

Bording Hverdagsmarked opstart Bording børneråd

Sommermarkeder

Sommermarkeder

Bording Entreprenørfestilval for skoler

Fribyen arkitektkonkurrence

Fribyen festival

Bording Bikegames

Pladsbørsen launch

EVENT ORGANISATION Fribyen test site

Første æbletrær plantes Den grønne silo

Landskabsbroen bygges

Fase 1 af Væksthuset Første fase af Boulevard B

Andes fase af Boulevard B

Landskabshuskvarteret fase 1

Fase 2 af Væksthuset Flere have anlægges

Landskabshuskvarteret fase 2 Skovbyen UiWE

|

59


www.uiwe.dk hello@uiwe.dk +4526380606 Store Kirkestræde 1 1073 København K


Bording Vision