126. årgang - Nr. 8 - Onsdag den 20. februar 2019
Landmænd vil til at producere solenergi Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen: Det er et spørgsmål om tid Af Ture Damtoft Står det til landbruget, skal kommunerne i Nordjylland udpege store arealer til solcelleparker. Landmændene vil nemlig producere energi på de områder, som alligevel ikke giver det store afkast. Men der mangler godkendte arealer, og derfor opfordrer Agri Nord til at tænke det ind i kommunale planer. I Vesthimmerlands Kommune er borgmester Per Bach Laursen (V) positivt indstillet overfor forslaget. - Jeg tænker, det skal ind i kommuneplaner, som kunne indeholde den slags anlæg. Jeg tror, vi kommer til at se dem mere i fremtiden. Jeg har selv haft det på tegnebrættet på produktionsbygninger på mit landbrug, men vi kom fra det igen, fordi lovgivningen ikke var helt klar. I dag vil man gerne indlemme landbrugsarealer, og det synes jeg er en god idé, siger Per Bach Laursen. I Nordjylland er der mange velegnede arealer til formålet, idet der mange steder er den helt rigtige
Solcelleanlæg kan være en bedre forretning end at dyrke afgrøder på marginaliserede områder, hvor landmanden i forvejen har et lavt afkast.
solindstråling, og der er også arealer, hvor landmandens udbytte vil være større ved energi-produktion end agerbrug. Agri Nord peger desuden på, at store arealer med indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse er oplagte til etablering af solcelleanlæg. - Det er jo helt sikkert, at en hvis en landmand kan etablere solcelleanlæg, kan det være et af de økonomiske ben, landmanden kan stå på. Jeg ser ikke det helt store skisme i, om man dyrker energi eller afgrøder.
Nogle af de arealer, vi har, er marginaliseet, så hvis vi kan bruge dem på procudere enerig og måske endda reducere CO2 udledningen, er det en god forrretning både for landmanden, klimaet og samfundet, siger bestyrelsesmedlem i Agri Nord, Ulrik Krogsgaard.
Lige konkurrencevilkår Etablering af solcelleanlæg skal ikke ske på bekostning af andre vedvarende energiformer, men sol og vind skal fordeles lige. - Solen skinner om sommeren, og vinden blæser om
efteråret. Derfor vil en kombination af vindmøller og solcelleanlæg sikre en jævn, klimarigtig produktion året rundt, så vi helt kan udfase de fossile brændstoffer. Vi er helt klar til at gå ind i det her. Både fordi det kan være en god forretning, men også fordi vi i landbruget gerne vil være med til at løse klimaudfordringerne. Det vil give os stor goodwill, siger Ulrik Krogsgaard, muligvis med en tanke på de 12 ton af et mål på over 1400 ton, som landbruget er lykkedes at reducere CO2 udvaskningen med.
De lige konkurrencevilkår mellem sol og vind, mener Per Bach Laursen, skulle være på plads nu. - Vindmøller er en kendt type energi. Så er der biogas, hvor der måske snart kommer et anlæg i Vesthimmerland. Solcelleparker har vi ikke set i Vesthimmerland endnu. De findes i stor stil andre steder i landet, og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi ser dem her. De tre energityper konkurrerer på lige vilkår nu for at fremme vedvarende energi. På den måde motiverer man også til udvikling på de enkelte områder, siger
Per Bach Laursen. Det sidste punkt, som Agri Nord peger på, er, hvordan solcelleanlæg ikke skæmmer naturen. De kan nærmest skjules ved at plante dem til, og på den måde, påpeger Ulrik Krogsgaard, kan der opsamles yderligere CO2. - Det er jo ikke ligesom med vindmøller, solcellearealer kan nærmest plantes væk, så de ikke skæmmer naturen eller generer naboerne, og økonomien i solcelleanlæg er blevet så fornuftig, at de i fremtiden kan klare sig helt uden statsstøtte, siger Ulrik Krogsgaard.
Borgmester Per Bach Laursen er positivt indstillet mht. at landmænd opstiller solceller. Og den nationale lovgivning skulle være på plads. (Arkivfoto)
Sammenhold i landbruget sikrer smittebeskyttelse Vildsvinehegnet vil være effektiv beskyttelse mener formand fra Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Danske Svineproducenter og Danske Svineslagterier er blevet enige om en betalingsmodel for vask af transportbiler ved grænsen. Den nye aftale betyder ikke flere vaskede lastbiler, men er udtryk for sammenhold i erhvervet ifølge de tre samarbejdspartnere. – Sammenholdet i erhvervet er alfa og omega i arbejdet med at sikre og højne den gode smittebeskyttelse, der kendetegner dansk svineproduktion. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en længere proces, men fra start af har det været klart for alle, at finansieringen med DanBred-genafgifter ikke kunne fortsætte. Nu har vi så en aftale, hvor alle parter har været deres ansvar bevidst og kan se sig selv i. Det er jeg utrolig glad for, og det tror jeg også, at
lem svineproducenter, der eksporterer, og svineproducenter der leverer grise til slagtning i Danmark, siger Danske Svineproducenters formand, Kim Heiselberg.
Hullerne i hegnet
Efter indgåelse af ny aftale bidrager alle parter i svineproduktionen nu til vask af lastbiler ved grænsen.
vores kollegaer forventer af os, siger formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen. Uoverenstemmelsen lå i, hvem der skulle betale for vasken ved grænsen, der er en del af erhvervets indsats for at beskytte mod smitte. Den nye aftale betyder, at udgifterne fordeles pr. gris, således at en eksport-
gris betaler 60 procent og en gris, der opfedes i Danmark, dækker 40 procent af udgifterne til vasken. - Vi har hele tiden været enige om, at vi selvfølgelig skal have denne ekstra smittebeskyttelse. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi trods en lang proces har lavet en aftale, hvor alle bidrager, og vi undgår en splittelse mel-
Og ved grænsen er det famøse vildvinehegn ved at blive sat op. Mandag, 18. februar var miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen på besøg ved grænsen for at besigtige fremskridtet med hegnet. Han erklærede sig fuldt ud tilfreds med første del af hegnet og bakker op om initiativet. Erik Larsen var med på besøget, og han er imponeret over det, han så. - Det er lavet ordentligt, så det ikke skæmmer. Passagerne i hegnet er ved de store veje, og det giver god mening, så vildt ikke bliver presset op på vejene. Hul-
lerne i hegnet er så små, at det kun er smågrisene, der kan komme igennem. Og så er der vildtkameraer ved
hullerne, så man kan sætte ind, hvis der kommer et vildsvin over grænsen, siger Erik Larsen.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03